{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 45

HOS TANDLÆGEN

HJÆLP VED SØVNAPNØ Op til 225.000 danskere lider af søvnapnø. En sygdom, der kan være invaliderende. Men en tandskinne eller næsemaske kan hjælpe. TEKST: CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN

Har du svært ved at sove en hel nat uden at vågne flere gange? Snorker du så meget, at din samlever klager? Og er du voldsomt træt om dagen? Så er du måske en af de mange danskere, der har udviklet sygdommen søvnapnø. 75.000 danskere har fået konstateret sygdommen. Man regner imidlertid med, at det reelle tal er op til tre gange større. Det er oftest mænd, der rammes af sygdommen.

HVAD ER SØVNAPNØ Søvnapnø skyldes, at den bløde gane og tungen falder tilbage, så svælget lukkes, og man ikke kan trække vejret. Mennesker med søvnapnø snorker kraftigt og ligger uroligt om natten. Imellem de kraftige snorkelyde har man vejrtrækningspauser eller ”apnøer”, som kan vare op til et minut og kan ske, uden at man selv mærker det. Det normale søvnmønster er ødelagt, og man får aldrig en længerevarende dyb søvn. Derfor er man som regel abnormt træt om dagen. Trætheden kan være så slem, at man pludselig falder i søvn midt på dagen, for eksempel på arbejdspladsen eller i bilen. Det er både ubehageligt og kan medføre farlige situationer. Søvnapnø kan også give nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær og

nedsat seksuel lyst. Mange har desuden alvorlige følgesygdomme såsom diabetes, hjerte-kar lidelser og KOL. Det er derfor vigtigt at få behandlet sygdommen.

SØVNAPNØ KAN BEHANDLES Den mest udbredte behandling af søvnapnø er en næsemaske kaldet CPAP, som man kan få offentligt til-

skud til. CPAP virker på mange, men ikke på alle. Der findes også en anden og mere simpel løsning, nemlig en tandskinne. Tandskinnen skubber underkæben en lille smule fremad og skaber på den måde mere plads i svælget. Den skal laves af en tandlæge. Der er ikke offentligt tilskud til tandskinner mod søvnapnø. Du kan læse mere om søvnapnø på Dansk Søvnapnø Forenings hjemmeside: www.snorker.dk.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen. dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

Januar-Februar // 2020

| 45

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhed | Januar-Februar 2020  

Sundhed | Januar-Februar 2020