{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 32

KNOGLER

KAN VI GENDANNE VORES KROPSDELE? Et nyt studie byder på et fantastisk positivt budskab. Samtidig er det et overraskende budskab. Studiet fastslår nemlig, at det er muligt for mennesker at gendanne beskadiget brusk. Brusk kan reparere sig selv gennem en proces, der minder om, hvad der kendes fra visse dyr. Zebrafisk, firben, bichir og axolotl er nogle af de dyr, som har den særlige egenskab, at de kan genskabe deres kropsdele. Det er forskere fra Duke University, der har studeret brusk fra hofte, knæ og ankler. De har opdaget et mønster i, hvordan brusken gendannes. ”Vi mener, at den nye forståelse for den salamander-agtige regenererende evne hos mennesket kan blive starten på en ny tilgang til at reparere væv og måske hele lemmer,” siger professor Virginia Byers Kraus, Duke University. Professor Kraus og hendes team udviklede en metode til at bestemme alderen på proteiner. Det gav forskerne mulighed for at fastslå alderen på proteinerne i brusken. De kunne på denne måde fastslå, at der er stor forskel på bruskens alder forskellige steder i kroppen. Brusken i anklerne er nyest. Den er ældst i hofterne. Mens alderen på brusken i knæene er et sted imellem. Denne sammenhæng mellem bruskens alder og placeringen i kroppen, svarer til hvordan lemmer bliver repareret hos dyrene. Brusken reparerer sig således hurtigst i enderne - for eksempel enderne af ben og hale. Resultaterne forklarer derfor også, hvorfor det tager lang tid at komme sig over skader på knæ og især på hofter. Det forklarer samtidig, hvorfor ankler heler hurtigere. Forskerne fandt desuden frem til, at molekyler, der kaldes microRNA, regulerer reparationsprocessen og at aktiviteten af disse molekyler

32 |

MAGASINET SUNDHED

Forskere fra Duke University undersøgte brusk fra hofte, knæ og ankel De færreste nye proteiner var i hoften... Gamle proteiner ...knæet havde lidt flere af de nye proteiner... Nye proteiner ...anklen havde flest nye proteiner.

varierer afhængig af, hvor det sker på kroppen. Disse molekyler er mere aktive hos dyr, der er kendt for at kunne reparere sine lemmer. Disse molekyler findes også hos mennesker og er ifølge forskerne et heldigt, evolutionært efterlevn. ”Vi var begejstrede for at finde frem til, at det, der regulerer regenerationen i salamander-lemmer er det samme, der kontrollerer reparationen hos mennesker,” fortæller professor MingFeng Hsueh, Duke University. Det glædelige er desuden, at microRNA kan fremstilles som medi-

cin, og forskerne tror på, at leddegigt vil kunne forebygges eller behandles fuldstændigt. Det næste mål, kan bringe tankerne på science fiction. Men Duke University tror faktisk, at det bliver muligt, at mennesker kan danne et nyt ben eller en ny arm, når de har mistet den gamle. ”Hvis vi kan finde ud af, hvad mennesket mangler sammenlignet med salamandere, så kan mennesket måske blive i stand til at gendanne manglende kropsdele,” afslutter professor Ming-Feng Hsueh. Studiet er præsenteret i tidsskriftet Science Advances.

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhed | Januar-Februar 2020  

Sundhed | Januar-Februar 2020