{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 26

OPSKRIFTER

OMELET med REJER og SPINATBLADE 3 personer

En god måde at få flettet spinaten ind i hverdagen på, er ved at røre den i æggemassen til en omelet. Omeletter er i det hele taget nemme og tager imod det meste. Gør f.eks. denne omelet endnu mere spændende med revet skal fra en citron eller appelsin, der foruden lækker smag også giver retten en sommerlig efterklang.

Ingredienser: 3 fed hvidløg 1 lille bundt persille 1 lille bundt basilikum 1 lille rødløg 7 æg 200 g kogte, pillede rejer 2 håndfulde spinatblade 80 g parmesanflager masser af friskkværnet peber 1½ spsk. olivenolie

Tænd ovnen på 200 °. Pres hvidløg, og hak persille, basilikum og rødløg fint. Pisk æggene let sammen med en gaffel. Hak spinatbladene i mindre stykker. Rør æggene sammen med rejer, spinatblade, hvidløg, parmesan, persille, basilikum, rødløg og peber. Steg æggemassen på en varm pande med olivenolie, til den har dannet en bund. Læg den over i et ildfast fad beklædt med bagepapir, og bag den færdig i ca. 1520 min., til den er fast, og overfladen er gylden.

GRØN SALSA med ÆBLE

3 personer

En grøn salsa med et smukt og enkelt udtryk. Portionen per person er lille, men indeholder utrolig meget smag og er meget mættende i og med, at den er proppet med lækre grøntsager og frugt. Pep evt. denne lille salat op med finthakket mynte eller oregano for en ekstra spændende smagsoplevelse. Halvér avocadoen, fjern stenen, og pil skrællen af. Fjern kernehuset fra æblet. Skær æble, rødløg, agurk og avocado i små tern. Hak basilikum. Rør æble, rødløg, agurk og avocado sammen til en salsa. Bland basilikum, olivenolie og citronsaft til en dressing. Smag til med salt. Vend dressingen i salsaen.

26 |

MAGASINET SUNDHED

Ingredienser: 1 stor avocado 1 grønt æble 1 lille rødløg ½ agurk Dressing: masser af frisk basilikum 1 spsk. olivenolie saften af ½ citron flagesalt

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhed | Januar-Februar 2020  

Sundhed | Januar-Februar 2020