{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 18

SUNDT OG GODT - DANSK FORSKNING

BAKTERIER SNAKKER SAMMEN

SUKKER LIGESOM STOFFER

Sukker aktiverer hjernens belønningssystem på samme måde som euforiserende stoffer. Det fremgår af ny forskning med grise. Den ny forskning fra Danmark er netop blevet offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift, Scientific Reports. ”Vi fandt hurtigt ud af, at grisene var vanvittigt glade for sukker. Der skete ændringer i både hjernens opioid- og dopaminsystem efter kun 12 dage med sukker på menuen. Faktisk så vi, at opioidsystemet - altså den del af hjernens kemi, der er forbundet med velvære og nydelse - blev aktiveret allerede efter første indtag,” fortæller lektor Michael Winterdahl fra Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Sukker er med andre ord voldsomt afhængighedsskabende.

Forskere har fundet en ny overlevelsesmekanisme for en almindelig kendt bakterie. Den kan sende advarselssignaler ud og sørge for, at andre bakterier svømmer uden om farer som antibiotika. Forskerne håber, at den nye viden kan udnyttes til at gøre antibiotikabehandling mere effektiv. ”Bakterierne snakker sammen og undviger antibiotika,” siger Nina Molin Høyland-Kroghsbo, forsker på Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab. ”Vi kan se i laboratoriet, at bakterierne simpelthen svømmer uden om det farlige område med antibiotika eller bakteriofager.” Hun fortæller, at den nye forskning åbner for, at man med lægemidler kan forsøge at forhindre, at advarselssignalet overhovedet bliver sendt ud. KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

KILDE: AARHUS UNIVERSITET

MULIG HJÆLP TIL OVERVÆGTIGE

Der er måske hjælp på vej til overvægtige og type 2-diabetikere, der i dag dør af en blodprop som følge af åreforkalkning. ”Det lader til, at fedtvæv spiller en langt større

rolle i udviklingen af åreforkalkning end hidtil antaget,” siger Ph.d. Lasse Bach Steffensen, Syddansk Universitet, og tilføjer: ”Vi har kortlagt over 160 steder i arvematerialet, der påvirker udviklingen af åreforkalkning og dets komplikationer. Ved at kombinere denne viden med tilgængelige data om gen-regulering i vævstyper har vi fundet, at en stor del af disse steder i arvematerialet direkte styrer bestemte geners udtryk i fedtvæv.” Lasse Bach Steffensen antager, at de fedtvævs-afhængige mekanismer er centrale hos overvægtige og type 2-diabetikere. Planen er nu at undersøge, hvorvidt en række gener i fedtceller påvirker fedme, insulin-resistens og åreforkalkning. De tre gener, der har den mest udtalte effekt i mus, vil man herefter teste hos mennesker. KILDE: SYDDANSK UNIVERSITET

18 |

MAGASINET SUNDHED

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhed | Januar-Februar 2020  

Sundhed | Januar-Februar 2020