{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 12

tema: ARV OG TRAUMER

BORGERKRIG SATTE SPOR

”Det var en tid med voldsom hungersnød. Mændene var som skeletter,” siger professor Dora Costa, University of California, om forholdene for krigsfanger under den amerikanske borgerkrig. Krigsfangerne blev udsat for sult og elendig hygiejne. Hun analyserede data fra et par tusinde mænd, hvis fædre var krigsfanger mellem 1863 og 1864 i den amerikanske borgerkrig. Selvom sønnerne ikke selv havde oplevet krigens rædsler, så havde de højere dødelighed end resten af befolkningen. De døde altså i en yngre alder end befolkningen som helhed. Dødsfaldene skyldtes især kræft eller slagtilfælde. Professoren tog naturligvis højde for faktorer, der kunne påvirke dødeligheden. Hun forsøgte for eksempel at tage højde for sociale forhold. Det er velkendt, at en person, der har haft traumatiske oplevelser risikerer at lide af PTSD, og at det kan påvirke i forældrerollen. Traumatiske

oplevelser kan derfor uden tvivl påvirke børnene. Men disse faktorer var ikke årsag til den højere dødelighed. Det fik Dora Costa til at overveje, om den øgede dødelighed kunne skyldes epigenetik. Hun konkluderer, at den øgede dødelighed må være et eksempel på, at traumer kan overføres fra forældre til børn på epigenetisk plan. Studiets svaghed består imidlertid i, at ”beviserne” er baseret på statistik og ikke forholder sig til konkrete gener.

Når professoren kommer frem til, at den øgede dødelighed skyldes epigenetik, så er det ved en form for udelukkelsesmetode - hvor hun først har konstateret, at den øgede dødelighed ikke skyldes sociale forhold osv. og at den derfor må skyldes epigenetik. Studiet kunne således ikke fastslå med sikkerhed, om epigenetik faktisk var årsag til den øgede dødelighed. Det blev bragt i tidsskriftet PNAS.

FRA HUNGERSNØD TIL FEDME Hungersnød i 1800-tallet er en årsag til fedme i dagens samfund. Udsagnet kommer fra Irlands førende universitet, Trinity College Dublin. De syv års sult, som det irske folk led fra 1845, har ændret irernes DNA, mener professor Brendan Kelly. Babyer, der blev født, mens hungersnøden stod på, blev udsat for så voldsom stress, at det har ændret det irske folks gener for altid. ”Babyer, hvor moren var gravid under hungersnøden, fik meget ringe næring i maven,” siger Brendan Kelly. ”Mødrene sultede. Men det var ikke det eneste. De var også under voldsom stor stress. Og det påvirkede deres ufødte børn.”

12 |

MAGASINET SUNDHED

“Vi ved, at ufødte børn kan påvirkes af traumatiske begivenheder. For børn, der var i maven under en begivenhed som hungersnøden, kan det faktisk ændre deres gener.” De genetiske forandringer er blevet ført videre til de næste generationer.

”Det betyder, at vi så stadig fører resultatet af hungersnøden videre fra generation til generation,” siger professoren. ”Hungersnøden har altså haft massiv effekt på folk, der slet ikke levede på det tidspunkt. Der opstod en epigenetisk forandring.” Professoren mener som sagt, at fedme i den irske befolkning i dag kan forklares med hungersnøden i 1800-tallet. “Det er meget muligt, at genetiske defekter, der blev forårsaget af hungersnøden, har påvirket, hvordan vi fordøjer maden, og endda hvor meget vi spiser,” forklarer hun.

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhed | Januar-Februar 2020  

Sundhed | Januar-Februar 2020