Page 58

MÅNEDENS GRØNNE

SÅDAN PLUKKER DU HYLD Hyldeblomstdrik i butikkerne er ofte fyldt med sukker og tilsat aroma. Smagen er som regel langt fra den ægte vare. Du kan selv lave en frisk og sund hyldeblomstdrik. TEKST: JAKOB THOMAS

Det er nemt og hurtigt at få plukket en stor portion hyldeblomster. Følg rådene her i artiklen for at sikre både den bedste smag og et godt helbred. Udstyr dig med en saks, en papirpose eller kurv og vent på en dejlig solskinsdag. Du har ikke brug for nogen særlig saks, en køkkensaks er udmærket til formålet. Fordi blomsterne kun kan plukkes i kort tid på året, så er det om at komme ud, mens chancen byder sig.

BLOMSTERPOLLEN For at få den optimale smagsoplevelse, så er det afgørende at forstå, at det er blomsternes pollen, der giver smagen. Så rådene handler om at få den bedste pollen. Blomsterne plukkes i juni og juli, når de lige er sprunget ud. De små blomster starter med at springe ud i midten af buketten og så spreder det sig udad. Det er udmærket, hvis der stadigvæk er nogle enkelte af de yderste blomster, som ikke er sprunget ud endnu, når du plukker buketten. De er nemlig tegn på, at blomsterne i midten kun har været åbne i ganske få dage.

FØLG MED I NATUREN Det er en dejlig oplevelse at følge med i, hvordan hylden udvikler sig fra knopper til blomster. Så udover det praktiske formål - nemlig at plukke dem på det rigtige tidspunkt - så er det også en æstetisk oplevelse,

58 |

sundhed+

hvor du følger med i de forskellige stadier og naturens udvikling. Plukning skal foregå på en tør og solrig dag, hvor det ikke har regnet eller stormet forinden. Man bør plukke dem om morgenen eller formiddagen - når duggen er forsvundet, men før solen har gjort dem tørre og mindre søde.

VÆR KVIK Den største smagsoplevelse opnås, når blomsterne bruges inden for nogle få timer efter plukning. Blomsterne er skrøbelige og visner efter nogle timer. Da de friske blomster er fulde af smag, er der ikke brug for så mange. De nye blomster udspreder en sød aroma. Hvis blomsterne plukkes for sent, så kan de være blevet bitre. Kig efter blomster med en rig og cremet farve, da de er sødest. Det er ekstra godt, hvis du kan få øje på den hvid-gullige pollen. De mørkegule eller brune blomster

bør undgås, fordi de har mistet den friske smag. Det samme gælder blomster, der er begyndt at tørre ud. Undgå buketter, der er visne eller angrebet af insekter. Hvis blomsterne falder af, når man rører ved dem, så er de ikke velegnede.

PAS PÅ NATUREN Det er en god idé at lade rigeligt med blomster blive på hvert træ, så der i efteråret kommer bær, som alle kan få glæde af - både dyr og mennesker. Med andre ord: pluk med omtanke. Det vil sige, pluk hellere en smule fra forskellige hyldetræer, end meget fra ét hyldetræ. Hyldeblomster og især hyldebær er vigtig føde for fugle og andre dyr. De kan kun få glæde af træets bær, hvis man lader nogle af blomsterne blive siddende. Det kan være en fin idé at plukke blomsterne oppe i træet, hvor færre dyr får fat i dem. Dels for din egen skyld, da du jo ikke bør skylle blomsterne, og dels

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhedplus | Juni 2019  

Sundhedplus | Juni 2019