Page 33

DIN KROP det såkaldte trabekulære knoglevæv,” oplyser professor Bente Langdahl. Hun forklarer, at der er tale om knoglevæv med en struktur, der minder om en natursvamp. Det er knoglevæv, som er omgivet af en tynd skal af kompakt knogle, der kaldes kortikal knogle. Osteoporoseforeningen anslår, at cirka 50.000 danskerne får et knoglebrud hvert eneste år. Bruddene forekommer hyppigst i underarmen ved håndleddet med godt 10.000 om året. I ryggen med 15.000 til 17.000 om året og i lårbenshalsen med godt 10.000 om året. Desuden kan brud opstå i overarmen ved skulderen, i bækkenet og i ribbenene. Osteoporose kan også være årsag til fire ud af fem rygbrud eller ”ondt i ryggen”. ”Kvinder kan miste helt op til seks procent om året umiddelbart efter overgangsalderens indtræden. Det skyldes, at æggestokkene ophører med at producere kvindeligt kønshormon, som beskytter mod knogletab,” oplyser Bente Langdahl. Behandlingsmulighederne er ifølge Osteoporoseforeningen mange og effektive. Således kan medicinsk behandling nedsætte risikoen for brud med op til 80 procent med færre smerter og en bedre livskvalitet til følge. Tilstrækkelig forsyning med kalk og D-vitamin er vigtigt livet igennem. Har man osteoporose, har man et lavere knoglemineralindhold. Knoglerne svækkes indefra og risikoen for at brække knoglerne vil derfor være øget selv ved lav belastning. ”D-vitamin og kalk har stor betydning. Knoglernes styrke afhænger af kalkindholdet. Den væsentligste kilde til knoglernes kalk er mejeriprodukter eller kosttilskud. Med tilstrækkeligt D-vitamin, som kan fås fra sollys, fede fisk eller kosttilskud, sikres optagelse af kalk i knoglerne.”

STYRK KNOGLERNE MED BEVÆGELSE D-vitamin og kalk er vigtigt for at undgå knogleskørhed. Men vigtigst af alt er bevægelse. Ny forskning viser, at træning har en afgørende betydning. TEKST: NILS SJØBERG

Knoglerne er levende og bliver livet igennem tilpasset de faktiske forhold. Belastes knoglerne, bliver de stærkere. Omvendt svækkes de, hvis de ikke belastes. ”Derfor drejer det sig overordnet om at belaste knoglerne mest muligt hele livet igennem,” siger den engelske forsker og læge Emma Clark, på baggrund af sin seneste forskning, som nu får afgørende betydning for de anbefalinger, som Osteoporoseforeningen i Danmark vil give danskerne.

Emma Clark, engelsk forsker og læge. Lektor på University of Bristol.

Som læge og lektor på University of Bristol har Emma Clark gennemført flere studier om behandling af osteoporose og betydningen af fysisk aktivitet for mænd og kvinder med knogleskørhed. Den engelske forsker er med i en arbejdsgruppe, der skal udvikle nye engelske retningslinjer for opsporing, udredning og behandling af knogleskørhed. ”Der er intet, der tyder på, at det er risikabelt at dyrke motion eller være fysisk aktiv, når man har knogleskørhed. Tværtimod er frygten for at bevæge sig langt mere risikabel end idræt og motion. Træning og motion på alle planer er med til at forebygge fald og mindske smerter,” siger Emma Clark.

Hun gør samtidig opmærksom på, at muskler og knogler går hånd i hånd. Så når musklerne svækkes, øges risikoen for knoglebrud. Dette skyldes både, at knoglerne bliver svagere og at faldrisikoen bliver større. Derfor bør man være fysisk aktiv hele livet.

MEST MULIG BELASTNING ”Grundlæggende er det helt afgørende, at man belaster knoglerne mest muligt,” påpeger Emma Clark. Sammen med speciallæger på hospitalet i Bristol har Emma Clark udarbejdet en række anbefalinger til patienter med sammenfald i ryggen. Af anbefalingerne fremgår det, at træningen skal forbedre balancen, styrken i benene og give en bedre holdning. Samtidig viser forskningen, at der er størst effekt af styrketræning. Der skal trænes minimum to gange om ugen og belastningen skal tilpasses alder, træningstilstand og omfanget af den enkeltes knogleskørhed. Balancen skal trænes og gerne hver dag. En aktiv hverdag med mange gåture, havearbejde, rengøring eller andre aktiviteter er mindst lige så vigtig som al anden motion og kan gøre det ud for træning især i de ældre årgange. ”Desuden skal vi helst ud at gå hver dag. På den måde får vi frisk luft og bliver udsat for sollys. Det er vigtigt både for humøret og for knoglerne. Derfor kan der være behov for hjælpemidler eller genoptræning, inden man kaster sig ud i lange gåture,” siger Emma Clark. juni nr.5 // 2019

| 33

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhedplus | Juni 2019  

Sundhedplus | Juni 2019