Page 20

tema: spiritualitet ’Relgious coping’ har i de seneste år fået en del opmærksomhed. Pargaments teorier har ført til adskillige studier på området. De bakker professorens teorier op. Studierne på området bekræfter altså, at der er afgørende forskel på, hvilken spirituel tilgang man har. Benytter man sig af de positive, så giver det sig til udtryk i større optimisme og glæde, mindre angst og depression. Det bliver nemmere at overkomme situationen. Det giver sig desuden til kende i form af bedre relationer til venner og familie. Man har altså chance for at bevare bedre relationer til sine nærmeste, hvis man benytter de positive. ’Collaborative’ har vist sig at have de største psykologiske fordele - i form af øget selvværd og mindre depression. Personen oplever, at de højere magter giver ham/hende støtte og styrke i den svære situation. ’Self-directing’ viser generelt gode resultater. Man tager selv hele ansvaret og overlader intet til de højere magter. Man oplever, at de har givet de kræfter, der skal til. Tilgangen er imidlertid mindre hensigtsmæssig i situationer, hvor man er ude af stand til at kontrollere udfaldet. ’Deferring’ er som udgangspunkt problematisk, fordi personen fralægger sig alt ansvar. Man må normalt forstå sit eget ansvar og egne muligheder for at håndtere en vanskelig situation. ’Deferring’ kan imidlertid være gavnligt i en situation, der er helt ude af personens egen kontrol. Studier viser, at ens spirituelle coping er en god rettesnor for, hvordan situationen vil påvirke ens mentale og fysiske helbred både aktuelt og på sigt. De positive tilgange er forbundet med bedre helbred. De negative kan derimod føre til dårligere helbred. Studier om ulemperne ved negativ coping fremhæver: • Spirituel utilfredshed • Tvivl om de højere magters kærlighed

20 |

sundhed+

• Fortvivlelse

og manglende tro på, at problemet bliver løst • Der kan godt være kortere perioder, hvor man føler sig straffet af de højere magter. Men det er særligt skidt for helbredet, hvis man bærer på den oplevelse i længere tid.

NYE PROGRAMMER I USA udvikler der sig i disse år flere programmer i sundhedssystemet, som tager udgangspunkt i spiritualitet. Det gælder for eksempel programmer i forbindelse med skilsmisse, hvor man lærer at tilgive og at håndtere sin bitterhed og vrede. Det gælder også programmer, der hjælper ofrer for seksuelle krænkelser, misbrugere eller personer med spiseforstyrrelse. Pargament bemærker, at det godt kan være svært for sundhedspersonale at bryde isen og tale om tro. Det kan opleves som en privat sag, et tabu eller noget der bare ikke kommer de professionelle ved. Men professoren opfordrer til, at personalet stille og roligt spørger ind til patientens forhold til religion og spiritualitet. Han siger, at patienter generelt er åbne for at tale, hvis

spørgsmålene bliver stillet på den rigtige måde - og at det kan føre til en samtale på et dybere plan.

HVAD GIVER DET DIG? Pargament peger altså på, at spiritualitet kan yde lindring i vanskelige tider, men at det er afgørende, hvordan man håndterer sin spiritualitet. Så det er ikke muligt at give ét svar på, om spiritualitet kan lindre. I stedet må man forholde sig til, om personen bruger en negativ eller positiv tilgang. De centrale pointer: • Det er bedst for helbredet, når vi tror på, at de højere magter er på vores side og vi selv engagerer os i løsningen af problemet. • Når vi ser de højere magter som enten dømmende eller passive, så vil det have negativ effekt på vores helbred. • En tilgang, hvor vi overlader problemet til de højere magter og selv forholder os passive vil som regel have negativ effekt. • Den passive tilgang kan dog give mening, når problemet er helt uden for vores egen rækkevidde. Det kan for eksempel være i forbindelse med svær sygdom.

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhedplus | Juni 2019  

Sundhedplus | Juni 2019