Page 18

tema: spiritualitet

SPIRITUALITET I LIVSKRISE I denne artikel kan du læse om de potentielle fordele ved spiritualitet, når du befinder dig i en livskrise. TEKST: JAKOB THOMAS

Professor Kenneth Pargament er en af verdens førende forskere i, hvordan vores forhold til spiritualitet påvirker vores helbred. Hans forskning drejer sig om, hvordan religion og spiritualitet kan bruges aktivt i vanskelige situationer. Han er især kendt for sine teorier om ’religious coping’. Det drejer sig om, hvordan man bruger spiritualitet til at håndtere svære livssituationer. Han har skrevet flere bøger og stribevis af videnskabelige artikler. Professoren forklarer, at hans teorier både gælder religion og spiritualitet. Han mener nemlig, at de to begreber overlapper hinanden og at de i mange tilfælde ikke kan holdes tydeligt adskilt. I resten af artiklen bruges primært ordet spiritualitet. Spiritualitet knytter sig ifølge Pargament til en række sunde værdier som tilgivelse, accept, taknemmelighed, håb og kærlighed.

3 TILGANGE ”Det kan variere, om spiritualitet og religion er godt for dit helbred,” indleder professoren. ”Er spiritualitet godt for dit helbred? Ja, det er jo ligesom at spørge, om medicin er godt for dig. Det afhænger jo af, hvilken medicin, der er tale om. Det er tydeligt, at nogle former for religiøs udfoldelse kan

18 |

sundhed+

være virkelig sundt, mens andre kan være destruktive.” Professoren har identificeret tre tilgange og har udviklet modellen RCOPE, som hjælper til at identificere de tre. RCOPE regnes for det mest detaljerede og omfattende værktøj af sin slags. Når en person griber til religion eller spiritualitet i en svær situation, så foregår det ifølge teorien på én af de tre måder. De kaldes ’collaborative’, ’self-directed’ og ’deferring’. Hvis man håndterer situationen på den måde, der kaldes ‘collaborative’, så indebærer det, at man tror på, at man selv må tage ansvar for situationen og gør det sammen med de højere magter. Det kaldes ’self-directed’, når en person tror på, at de højere magter har givet ham/hende fri vilje og kræfter til selv at klare situationen på egen hånd. ’Deferring’ betyder, at personen fuldstændig overlader det til de højere magter at løse problemerne. Personen undlader altså selv at tage et aktivt ansvar. De 3 forskellige tilgange: 1. ’Collaborative’: Personen tror på, at situationen håndteres i samarbejde med de højere magter. 2. ’Self-directed’: Personen stoler på sine evner til at håndtere situationen og tror på, at de højere magter har givet de kræfter, det kræver.

3. ’Deferring’: Personen forholder sig passivt og afventer, at de højere magter tager affære.

HVEM OG HVORNÅR Personer, som følger den tilgang, der kaldes ’collaborative’, har generelt et tæt forhold og daglig kontakt til deres spiritualitet. Personer, der følger ’self-directed’ er spirituelle - men eventuelt i mindre grad end dem, der følger de to andre tilgange. De udtrykker desuden størst grad af tillid til, at de selv kan løse problemerne. Personer der følger ’deferring’ er generelt mindre selvstændige i deres spiritualitet. De læner sig kraftigt op af autoriteter. De oplever en mangel på kontrol. Pargaments teorier bygger på, at man søger til spiritualitet af bestemte grunde. Det gælder især om, at man søger efter en større mening og en relation til højere magter. Han bemærker, at det er almindeligt at søge spirituel tilflugt i situationer, der er ude af ens egne hænder. Han forklarer, at når man udsættes for livets svære situationer, så har mange en tendens til at søge efter svar, som ligger ud over, hvad de kan finde lige omkring sig. ”Folk søger ofte trøst og støtte i religion i de mest pressede øjeblikke.

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhedplus | Juni 2019  

Sundhedplus | Juni 2019