Issuu on Google+

[ Nr. 1 I august 2010 ]

Michael Schumacher

Håbeløse comeback

Henriette Engel Hansen

Kajakkens superkvinde Motion

Test din kondition Mountainbike

Naturkræfter Streetbasket

Hjemmebane for udsatte unge

Team Danmark

Sport og uddannelse

Messi

Den mindste blev størst Vinderen af Stjernetræf 2010

JEANETTE OTTESEN

MAGASINET SPORT

Drømmebilen

l

Usian Bolt

l

Kitesurfing

l

Sports historie

l

Sportsgear

1


Kort om sport

Velkommen til Magasinet Sport Magasinet SPORT et nyt gratis magasin, der skal udkomme 10 gange om året. Magasinet er for alle sports interesserede, både den seriøse elite udøver, motionisten og for sofa entusiasten, med det tilfælles, at de alle har en stor og bred passion for sport. Indholdet vil være en blanding af de kendte og mindre kendte sportsgrene og sportspersonligheder, samt optakt til store sports begivenheder. Redaktionen har en baggrund inden for flere sportsgrene, bl.a. både atletik, svømning og fodbold, og på trods af det måske knap så aktive sportsliv for reaktionsmedlemmerne i dag, har det været et stadig større ønske med et magasin, der kan dække mange flere typer af behov end de gængse sportsmagasiner, der ofte kun har et sports fokus punkt, og heraf opstod egentlig idéen til Magasinet Sport. Vi har valgt, at målgruppen skal være både mænd, kvinder, unge, voksne, og de lidt mere modne læsere og alle i målgruppen skal føle, at læsestoffet har interessante elementer, uanset om man er professionel eller amatør udøver. Vores holdning er, at den sportsinteresserede ikke har mulighed for at læse om flere forskellige typer af sport på mange niveauer i samme magasin, og skal have muligheden for dette i vores blad. Vi håber at du som læser vil få en viden og en interesse for andre sportsgrene og måske have lyst til at prøve krafter med noget nyt. Du kan også gå ind på www.magasinetsport.dk hvor du bl.a. sportsnyheder, nyttige links og aktivitetskalender. God fornøjelse. Carsten Yttesen Chefredaktør

2

MAGASINET SPORT


Indhold

12

40

46

Kort om sport

2

Den mindste blev størst Historien om Messi

6

Jeanette Ottesen Stort interview

8

Street Basket Udsatte unge får hjemmebane

12

Usain Bolt Vi går bag sprinterfænomenet

18

Kite Surfing Vindens mester

20

Mode Nyt fra Stella McCartney

24

Håbløse comeback Verdens bedste, men ikke mere

26

Motion Test dit kondital

28

Sportsgear Alt til løbeturen

32

Sport og skolen TeamDanmark støtte hjælper de unge

34

De gjorde en forskel Sportsfolk der ændrede historien

38

Mountainbike Træningsprogram for nybegynder

40

Base jump De flyvende mennesker

44

Kajak Henriette Engel Hansen roer, løfter og løber

46

Golf Tiger Woods nedtur koste milliarder

50

Rejser I Nelson Mandelas fodspor

52

Biler Ultimativ sportsvogn til 24 millioner

56

Foto: Das Büro for Team Danmark.

MAGASINET SPORT

3


KORT OM SPORT

Mick Jagger støtter 1GOAL

Mick Jagger er den seneste af kendisser der støtter op om 1GOAL: Uddannelse for Alle kampagnen. Mick Jagger valgte at støtte op om kampagnen efter at have talt med de børn, der deltager i 1GOAL's uddannelse for dine fødder projekt i Johannesburg som skal hjælpe en del af de 72 millioner børn verden over som nægtes en uddannelse.

Foto: Das Büro for Team Danmark.

Wozniacki åbner tennis-akademi

Danske tennistalenter kan i fremtiden få gode råd og inspiration fra verdens tredjebedste kvindelige tennisspiller. Det kan ske det nyåbnet Wozniacki Tennis Akademi som Caroline Wozniacki, hendes forældre og management-firmaet, Nordic Sports Group står bag. Det vil primært henvende sig til børn i alderen otte til 16 år. Akademiet har ingen fast adresse, men vil i stedet rejse rundt til forskellige klubber, hvor nogle af verdens bedste trænere på skift vil komme til Danmark, ligesom Caroline Wozniacki selv vil være til stede, når tiden tillader det.

Verdens bedste til Goodwood Festivalen

Goodwood Festivalen havde fornemt besøg i år. Den nuværende Formel1 verdensmester Jenson Button og 2008 Formel1 verdensmesteren Lewis Hamilton var der begge for at kører McLarens biler. Lewis Hamilton kunne glæde folkemængderne ved at køre en McLaren Orange Validation Prototype (VP) 12C op den berømte Goodwood Hill.

Manden bag ”verdens mest populære legetøj” er død Manden der opfandt verdens mest populære legetøj, er død 90 år gammel. Navnet er Walter Fredrik Morrison og det er ham der opfundet Frisbeen, som stammer helt tilbage til 40’erne. Fredrik Morrison fik ideen, da han en dag var på stranden med sin kone og de stod og legede med en stegepande. Morrison tænkte at hvis man lavede den i plastic, så kunne man kaste den til hinanden og der gjorde han. Navnet blev Pluto Platter og Morrison begyndte at sælge den på lokale messer i 1948. I 1957 solgte han rettighederne til legetøjet til Wham-O Inc., som omdøbte det Frisbee. Man regner med at der solgt mere end 200 millioner af de aerodynamiske plast.

4

MAGASINET SPORT


Vidste du at Barcelona stjernen, Iniesta største idol er.... Michael Laudrup

Sportsrekorder der består 14 Grand Slam-titler

Ubesejret

Pet Sampras regnes for at være den bedste tennisspiller nogensinde. Det skyldes følgende rekorder: 14 Grand Slam-titler (blandt andet Wimbledon fire år i træk), længst tid som nr. 1 på ATP-listen (seks år), og højest indtjente beløb i pengepræmier (43 millioner dollar).

Otte år tog det Rocky Marciano (th.) at nedkæmpe sine 49 modstandere. Otte år og 43 knock out-sejre for at være helt præcis. Flere har senere forsøgt at slå den amerikanske sværvægtsboksers rekord - blandt dem Larry Holmes. Han klarede 48 sejre, før han tabte til Michael Spinks.

170 fodboldlandskampe

Syv Tour De France-sejre i træk

Da den egyptiske nationalhelt Hossam Hassan i 2001 spillede sin 151. landskamp, stjal han rekorden fra tyske Lothar Mathäus (150 landskampe). Men Hossam var ikke en ”quitter”, så han spillede yderligere 19 kampe. Totalt har han scoret 80 mål for Egypten.

Eddie Merckx og Miguel Indurain har vundet fem gange, men amerikanske Lance Armstrong sætter alle i skyggen. Hvis Armstrong mod forventning vinder igen i år, kan han sætte ny rekord med otte sejre i alt.

215 point i én hockey-sæson

86 World Cup-sejre i slalom og storslalom

Wayne Gretzky har spandevis af rekorder nedskrevet med guldskrift i NHL’s historiebog - men denne er trods alt mest imponerende. Ishockeystjernen spillede samtlige 80 kampe i 1985/86-sæsonen, og scorede dermed i gennemsnit 2,69 point per kamp. Sådan.

Ingen anden skiløber har været i nærheden af Ingemar Stenmarks rekord. Den legendariske svensker har desuden rekorder i flest sejre i løbet af én sæson, nemlig 13. Denne rekord tangerede Hermann Maier dog i 2001.

100 point i én basketkamp

Det virker som om, han har været der altid, men Michael Schumachers første VM-sejr blev indkasseret i ’94. Han har rekorden for flest sejre i alt (91), og for flest sejre i løbet af en sæson (13). ”Schumi” kører ikke længere, men vi forudser, at han forbliver kongen af Formel 1.

Wilt Chamberlains rekord bliver nærmest umulig at slå. Sporten har nemlig ændret sig meget siden 1962, hvor den 216 centimeter høje amerikaner nettede 100 point for sit hold Philadelphia Warriors. Chamberlain spillede også for det legendariske showhold Harlem Globetrotters.

6,14 meter i stangspring Den ukrainske atlet Sergey Bubka står for i alt 35 verdensrekorder, og rygterne siger, at betalte man penge nok så satte han verdensrekord. Den seneste og nuværende (6,14) blev sat i 1994.

Kontant afregning Team Danmarks direktør, Michael Andersen, regner med, at eventuelle medaljetagere ved vinter-OL får samme bonus som deres kollegaer i Bejing gjorde sidste sommer. Der blev det som bekendt til to guldmedaljer til 100.000 kroner, to sølvmedaljer til 75.000 kroner samt tre bronzemedaljer til 50.000 kroner. Til sammenligning får russiske medaljevindere 745.000 kroner for guld, 447.000 kroner for sølv, mens en medalje af bronze indbringer 298.000 kroner. Danmark overgår dog Canada, som tilbyder 94.000 kroner for det ædleste metal, 70.000 kroner til sølvvindere og 47.000 kroner til atleter, som henter bronze hjem.

7 VM-titler

13 fodbold-mesterskaber i træk Rosenborg Ballklubs totale dominans i norsk fodbold medførte 13 guldpokaler i træk i årene 19922004. Æraen er slut, men det gør ikke sejrsrækken mindre imponerende.

Mesterskabet er vigtigere end penge Da Lebron James meldte ud at han ville forlade Cleveland Cavaliers var hele seks hold i spil om manden som er blevet kåret som den meste værdifuldespiller i NBA de sidste to år. Miami, Cleveland, Chicago Bulls, New York Knicks, New Jersey Nets og Los Angeles Clippers, var ude med bud, men udsigten til at spille på hold med Dwayne Wade, Chris Bosh i Miami Heat gjorde udslaget, at vinde et mesterskab havde højere prioritet end penge.

Foto: Nike

MAGASINET SPORT

5


MÅNEDENSPROFIL

Tekst: Karsten Hansen Foto: Adidas

“Jeg har set den spiller, der vil arve min plads i argentinsk fodbold, og hans navn er Messi. Messi er et geni, og han kan blive en endnu bedre spiller.” Diego Maradona

6

MAGASINET SPORT


I

hvert nummer af Magasinet Sport vil der være et indlæg under overskriften: Månedens profil. Det vil være et portræt af en sports personlighed, der har gjort sig særlig bemærket, enten på grund af fantastiske præstationer, eller fordi han eller hun på sin egen en måde har virket inspirerende for sporten, og derfor vil have gjort sig fortjent til at opnå status af Månedens profil. Om ganske kort tid starter VM i fodbold i Sydafrika, taler man om fodbold, kan man ikke komme udenom Lionel Messi, så han er oplagt som et oplagt emne til juni måneds profil. Året er 1987, det er en varm sommerdag i byen Rosario, den største by i provinsen Santa Fe i Argentina, hvor Jorge Horacio Messi står med sin nyfødte barn, nummer tre i rækken og endnu en søn, i armene. Hvad ingen vidste på dette tidspunkt var, at lige netop denne lille dreng var noget særligt, og skulle senere blive kåret til verdens bedste fodboldspiller. Den lille Messi vokser op sammen med sin mor, far, sine to ældre brødre, en bedstemor og senere kommer en lillesøster. Det var såmænd bedstemoderen, der introducerede Messi for fodboldens verden. Bedstemor havde spottet den store bold begavelse, der lå gemt i den yngste mandlige Messi, og satte sig som sin fornemste opgave at overbevise træneren om, at han skulle tage drengen med på sit hold til trods for, at Lionel var to yngre og meget mindre end de andre spillere. Lionels første træner var såmænd ingen anden end Messi senior, og han kunne heller ikke fornægte sin søns talent udi fodboldens kunst, og Lionel blev hurtig fast spiller på farens fodboldhold i Grandoli. Som 10-årig skiftede han til den noget større klub Newell’s Old Boys, ( Ja, du har læst rigtigt – 10 år og på Old Boys hold!), og her skulle Lionel udvikles, og så håbe på, at en af de store klubber fik øje på ham. Og det fik de hurtigt. River Plate, en af de største argentinske fodboldklubber, viste nemlig stor interesse for at få Lionel Messi i deres trup. De havde fået øje på den lille teknikers potentiale, og da Messi fik nys om denne interesse, var det opfyldelse af en længe næret drøm. River Plate var ikke en hvilken som helst klub, det var klubben, der altid kæmpede om mesterskabet mod Bocha Juniors, og hvor legendariske stjerner som Gabriel Batistuta , Ariel Ortega og Hernán Crespo havde sparket deres fodbold støvler til. Men Messi havde det svært på holdet, for til trods for sin utrolige teknik og hurtighed, så udviklede han sig ikke i samme grad som sine kammerater, der alle sammen skød i vejret og blev stærkere og mere robuste. Både til træning og i kampe var det nu halvvoksne drenge,

der kunne tackle igennem, og det fik den noget mindre Messi tit at føle. Messis far var opmærksom på den store fysiske forskel mellem de unge spillere, og fik Lionel til lægen, hvor den 11-årige fik diagnosen væksthormonmangel. Det var en stor og temmelig uoverskuelig økonomisk byrde for familien, behandlingerne kostede over 500 £ om måneden, penge familien hverken havde eller kunne skaffe. Selvom River Plate var interesseret i deres boldtalent, måtte de melde fra, og var ikke i stand til at betale for behandlingerne. Rygterne om den meget talentfulde fodbolddreng var også noget til Europa, og en dag blev F.C. Barcelona’s sportsdirektør , Carles Rexach, gjort opmærksom på Messis talent. Første gang Charles Rexach så Messi spille, udbrød han: ”min gud, hvilken spiller” Barcelona skrev kontrakt med Messi og tilbød samtidig at betale for behandlingerne, og sammen med familien flyttede han nu til Spanien. I sæsonen 2004-05 er det nu en noget større og mere muskuløs Messi, der får sin debut for FC Barcelona, og han er også den yngste spiller nogensinde i La Liga. Han har selv beskrevet følelsen at blive kaldt frem fra bænken, og skulle gøre sig klar til at spille for FC Barcelona, som fuldstændig enestående. Ikke nok med, at han bliver den yngste spiller i La Liga, han bliver også den yngste, der scorer et mål. Samme år vinder Barcelona mesterskabet, og 2006 vinder de ikke bare mesterskabet igen, men også Champions League. Messis helt store gennembrud kommer i 2006-07. Han bliver fast mand på holdet, og han scorede et hattrick i El Clásico, som kampene mod Real Madrid bliver kaldt. 14 mål i 26 ligakampe bliver det til. Den mest succesfulde sæson var i 2008-09, hvor Messi scorede 38 mål. Samtidig gør Barcelona rent bord og tager The Trible: mesterskabet, pokalmester og Champions League. Det var en livs historie af H.C. Andersenske dimensioner, og i hvert fald er en ting ganske vist, VM i Sydafrika vil med al sandsynlighed føje endnu flere triumfer til den unge spillers allerede legendariske karriere. 

MAGASINET SPORT

7


INTERVEIW

Et træf med en stjerne En ganske almindelig søndag aften, hvor jeg for en gangs skyld havde erobret fjernbetjeningen, og zappede rundt mellem flere udsendelser af gangen, blev min opmærksomhed pludselig fanget af programmet: Stjernetræf med B.S. Christiansen og henholdsvis 4 mandlige og 4 kvindelige sports atleter.

H

os de kvindelige stjerner bestod holdet af håndboldspilleren Josefine Touray, roeren Anne Lolk, bokseren Vinni Skovgaard og svømmeren Jeanette Ottesen. Hver for sig, eminente i deres egen sports kategori, og nu var de sat stævne, og skulle konkurrere om at blive årets sportsmand/kvinde i B. S. ’s selvopfundne discipliner, der udmærkede sig ved at være et hybrid af øvelser hentet inden for både militæret og sportsverdenen, og blandet med jernhård hånd af den efterhånden legendariske jægersoldat med den sympatiske fremtoning. Det er fascinerende at betragte, som ganske almindelige amatør atlet, virkelige seriøse sportsfolk, der uanset hvad de dyster i, går ind til en konkurrence med en stålvilje og med en koncentreret vinder mentalitet, der ikke overlader noget til tilfældighederne. Og dog skilte svømmeren Jeanette Ottesen sig ud, for på trods af, hvor indædt hun konkurrerede, lyste der også en ganske impulsiv og naturlig glæde ud af hende, og selv om dette ikke var det våde element, var det alligevel tydeligt, at Jeanette befandt sig i for hende helt naturlige omgivelser, opsat og indstillet til konkurrence ”mode”. Tekst: Carsten Yttesen Foto: TV2, TP

8

MAGASINET SPORT

På Østerbro lykkedes det mig at få Jeanette på tomandshånd noget tid efter Stjernetræf er overstået, og strabadserne fra Lanzarote for længst var glemt. Jeg får hurtigt øje på Jeanette, der har de samme karakteristisk dråbeformede Ray-Ban solbriller på, som jeg havde set på TV, når hun under B.S.’s forklaring af de enkelte øvelser, skubbede dem lidt ned på næsen, så hun kunne se hen over kanten og få øjenkontakt med sin befalingsmand, og få bekræftet, at han virkelig mente, hvad han sagde.

at danse, synes hun egentlig også tiden var kommet til at stoppe karrieren på de bonede gulve. Særligt da hendes dansepartner havde udviklet en hvis evne for at lyne hendes kjole ned samtidig med valsetrinene. En bagatel danselæreren ikke synes var noget at tale om, nu da Jeanette havde været så heldig at have fået en partner af den modsatte køn. På trods af, at Jeanette fik langstilkede røde roser til afdansningsballet af den lidt uheldige ungersvend, var og blev dansen et overstået kapitel.

Jeanette svømmer til dagligt i KVIK Kastrup, hun tager turen fra Østerbro til Kastrup, så hun sammen med sine svømme kammerater kan være klar til hoppe i bassinet kl. 5.45 tre dage om ugen. Efter to timers træning, går turen igen til Østerbro, og seks gange om ugen tager Jeanette så turen til Amager om eftermiddagen for at svømmetræne i to timer og styrketræne i en halv time. En uges træning ligger mellem 50 og 60 km, dog ikke på en træningslejr, hvor man svømmer 80-90 km, fordi her er trænings mængden øget til 3 gange om dagen. Jeg rødmer næsten af skam, og erkender at mine egne 10 baner ikke lyder af ret meget, da slet ikke når banelængden kun er 25 m!! Jeanette gik til dans i 10 år sammen med sin søster, men da søsteren mistede interessen for

Som 12-årig stod Jeanette så, og skulle finde en ny fritidsinteresse, og valget faldt på svømning, og de allerførste svømmetag foregik i Lyngby svømmeklub . Det tog kun ganske kort tid, før det gik op for både Jeanette, familien og trænere, at her var sprunget en guldfisk lige ned i bassinet. Jeanette havde talent, og som 13-årig, efter kun et år som svømmer, deltog hun i ungdoms OL, hvor kimen blev lagt for den unge Jeanette. Nu fik hun blod på tanden, og senere er det blevet til EM guld, og deltagelse i Olympiske lege i Athen i 2004 og i Beijing i 2008. „„ Som 15-årig blev Jeanette udtaget til Elitecentret for svømning, og flyttede herefter ud til KVIK Kastrup svømmeklub, og tiden blev delt mellem Elitecenteret, landsholdet og KVIK. KVIK fik ansat Per Holmquist som

Som en guldfisk i bassinet


MAGASINET SPORT

9


INTERVEIW

Data

Navn: Jeanette Ottesen. Fødselsdato: 30. december 1987. Klub: KVIK Kastrup. Bedste resultater: EM 2008, kroatien, 100 Butterfly - 1. Plads EM 2008, kroatien, 100 Fri - 2- Plads EM 2008, kroatien, 50 Butterfly - 2. Plads EM 2008, kroatien, 50 Fri - 3. Plads World Cup Stockholm 2008, Sverige, 100 Butterfly - 2. plads World Cup Stockholm 2008, Sverige, 100 Fri - 3. plads World Cup Stockholm 2008, Sverige, 50 Butterfly - 3. plads OL Beijing 2008, Kina, 100 fri - 5. plads Mara Nostrum Canet 2008, Frankrig, 100 fly - 2. plads Målsætninger: Medalje til OL i London. At blive verdens bedste svømmer.

Det vigtigt for mig inden et stævne, at vide at alt er godt både med min kæreste og min familie, jeg skal også helst have ringet til min søster i Jylland, og vide at alt er vel hos hende, og at hun og jeg er har det godt sammen.

m. ld på 100 å u -g M E r inde et ogs Jeanette v der ud over blev d og bronze. butterfly lv og en ø s x 2 l ti

elitetræner, og med Jeanettes egne ord: ”Han er er den bedste træner, man kan få, dels fordi han er enorm sympatisk, og dels er han meget dygtig, og det er takket være ham, at jeg har kunne forbedre mig både sportsligt, men også mentalt”. Jeanette fortæller videre at deltage i et OL, altså et ”voksen” – OL bare 16 år gammel, er ligesom at være til en fest, hvor alt er gratis. Mad, drikkevarer, tøj og gaver fra sponsorerne. Og samtidig blev man betragtet som en stjerne, blev feteret og efterstræbt, og det var egentlig en ganske rar fornemmelse. Jeanette er en meget jordbunden pige, der er opdraget med, at man skal kæmpe for det man vil opnå, og det var lidt svært at forstå, da hun som 16årig stod som OL-stjerne, men mon ikke der er flere som mig, der synes, at det er helt velfortjent ovenpå alle de km, der ligger bag hende. Jeanette smiler og siger, at det er ingenting i forhold til svømmekollegaen Lotte Friis, der vandt VM guld 2009 på 800 m. ” Lotte svømmer gerne 80 km om ugen , men hun er jo også langdistance svømmer.” ( Måske tager jeg et par baner ekstra næste gang jeg sænker mit legeme ned i klorvandets kolde gys.) Til OL i Athen 2004 svømmede Jeanette to løb, og da de var overstået havde den 16-årige svømmepige masser af tid til at opleve stemningen og den olympiske ånd, træffe mennesker fra hele verden, og møde atleter fra mange andre sportsgrene. Og heldigvis for det unge

Det er tydeligt at se Jeanette ikke var lige begejstret for alle øvelserne

10

MAGASINET SPORT

Jeanette og Josefine blev venner og er begge stolte over trofæet . I baggrunden ses en m eget træt K en Ilsø.

svømmetalent var der en erfaren svømmepige, Mette Jacobsen, med ved dette OL, og Mette tog hurtigt Jeanette under sine vinger, og har stadig idol status for hende. Pudsigt nok deltog Mette Jacobsen også på et tidspunkt i en konkurrence på TV med stjerner fra andre sportsgrene om at blive årets sportskvinde. I 2008 til OL Beijing var det helt anderledes, her var ambitionsniveauet sat noget i vejret, og der var meget mere fokus på at skulle præstere et godt resultat, og nå sine mål. Men selvfølgelig er det altid en kæmpe oplevelse at deltage i et Olympisk stævne, og Jeanette håber, at hun kan lave et hattrick i denne kategori, og være med når den olympiske ild bliver tændt i London i 2012. Jeanette er født til at konkurrere. Det kick det giver til eksempelvis en DM-finale, når alt lyset bliver slukket, og navnene bliver råbt op, og lyskeglen fanger den tændte svømmer, publikum er eksalteret af begejstring, det er alt trænings sliddet værd, mener Jeanette. At vide at man har trænet optimalt, gør en stor forskel når man skal sættes op til en konkurrence. Og herudover har Jeanette stor hjælp i sin træner Per Holmquist, der altid er med, når Jeanette skal til stævner. Herudover er der på landsholdet en mentaltræner, der har været god til at skære igennem og finde ud af hvad der skal til for at Jeanette yder sit maksimale. ”Det vigtigt for mig inden et stævne at vide at alt er godt både med min kæreste og min familie, jeg skal også helst have ringet til min søster i Jylland, og vide at alt er vel hos hende, og at hun og jeg er har det godt sammen.” Når Jeanette har fri eller ferie fra svømningen, skal det sociale liv opdateres, og hun forsøger at være så meget som muligt sammen med kæresten, vennerne og familien. Ingen snak om svømning i den ”svømme-fri” tid. Da Jeanette stadig boede hjemme, måtte hun ”holde sin mor i kort snor”, når hun hjem fra et trænings pas, for selvfølgelig ville mor gerne følge med i, hvordan træningsdagen var forløbet, men hjemme skulle der kobles af, og derfor ingen snak om noget, der bare smagte lidt af mellemtider og kilometer tal. I ferierne skal der også være fest i gaden, men byturene er det dog så som så med, for Jeanette fortæl-


Der bliver ventet spændt på resultatet.

ler, at hun bliver så hurtigt træt!

Pengestævner og børnehave I øjeblikket kan Jeanette leve af sin sport, men det kræver deltagelse i en masse pengestævner. Weekenden inden vores møde var hun i Bergen for at svømme, og da der er præmie pr. løb, så det gælder om at deltage i så mange som muligt. Desuden er Jeanette vikar i en børnehave i Lyngby, hvor hun arbejder, når det passer ind med træning og stævner. Det er også blandt børnene, at hun har fået respons på at være et kendt ansigt. Nogle af børnene fortalte nemlig, efter en episode af Stjernetræf, at de havde set en i fjernsynet, der lignede hende. Af og til sker det også, at fremmede mennesker smiler og siger hej til Jeanette, når de møder hende på gaden, og det er et frynsegode, der er rart at have med i kølvandet for nu at blive i terminologien. Efter Stjernetræf er Jeanette og håndboldspilleren Josefine Touray blevet gode venner, og har set nogle af afsnittene sammen, når de vises på TV. For nylig havde de ville købe en pizza, men var på vej til pizzeriaet blevet indhentet af en lille pige, der fra sit vindue havde fået øje på pigerne på gaden, og fluks skyndt sig efter dem for at høre om; ”det var dem fra Stjernetræf?” Og da det jo var en kendsgerning, røg der med det samme et stykke papir op på bordet ledsaget af et ”må jeg så få jeres autograf?”

Venner på tværs Jeanette og Josefine fandt hurtigt sammen under optagelserne til Stjernetræf. De er begge to et par humørbomber, der lavede sjov i pauserne mellem konkurrencerne. Både Anne Lolk og Vinni Skovgaard var mere fokuseret på selve konkurrencen også i pauserne, og derfor blev der hurtigt etableret en forbindelse mellem svømmeren og håndboldspilleren, som de altså også efter Stjerntræf er overstået, har stor fornøjelse af. Jeanette fortæller, at hun er glad for at der har været en regissør ind over optagelserne fra Lanzarote strabadserne, for der var en del skideballer imellem. Blandt andet i forbindelse med den episode, hvor deltagerne skulle holde vejret længst muligt under vand, og Jeanette vinder overbevisende.

BS og Je

anette s n øvelsern akker nogle a f e igenn em.

Da hun i sin sejrsrus udbryder; ” at det kunne være sjovt at se, hvor længe men egentlig kunne være nede”, får B.S. hende hevet til side, og med et kamera indstillet til nærbilleder, fik hun så at vide, at hun lige skulle tage det med ro, og tænke på de andre. Heldigvis kom denne episode ikke med i selve udsendelsen, og Jeanette har dog masser af lovord til overs for B.S. ”Han var selvfølgelig også vældig god til at motivere os, og vi fik ros, når vi havde gjort en god indsats, og især når vi overskred vores egne grænser”. Jeanette er meget bevidst om, at hun på grund af sit efterhånden temmelig eksponerede ansigt kan komme ud for den ”forbandende jantelov”. At være falsk og at nogen snakker bag om ryggen på en, kan virkelig ”pisse mig af”, som hun udtrykker det. ”Jeg kan godt råbe højt, men folk ved altid, hvor de har mig”. Det er vigtigt for den unge svømmer at blive ved at være sig selv, og ikke ændre personlighed, og det værste hun kan forestille sig er, at hendes forældre kunne finde på at sige til hende, at hun har forandret sig. Det er dog intet der tyder på, når man sidder over den helt igennem søde og naturlige pige, der tilfældigvis har vist sig at have nogle ualmindelig heldige gælle lignende gener. Til sidst falder snakken på Bobby, Jeanettes kæreste. Bobby er selv tidligere elite svømmer, og ved derfor, hvad det koster at holde sig på det niveau, hvor Jeanette befinder sig. De to har kendt hinanden i 6 år, og Bobby prøver at passe sine studier på CBS (Copenhagen Business School), studie job og fodbold ind med Jeanettes muligheder for skæve mødetider pga. svømningen. Og det lyder som om Bobby er enhver svigermors drøm, i hvert fald er ikke kun Jeanettes mor vild med ham, men også mormor har bedt Jeanette om at passe godt på ham, så mon ikke hun gør det? Når svømme æraen en gang er slut, drømmer Jeanette om en civil karriere som politibetjent, og lur mig om, ikke der vil sidde nogle inden for den danske politi etat og overveje om det ridende politi kan suppleres med et svømmende politikorps. 

MAGASINET SPORT

11


STREETBASKET

12

MAGASINET SPORT


Udsatte unge får

hjemme banefordel Når danmarksmesterskaberne i Streetbasket skal afgøres til sommer, er der flere hold der får en hjemmebanefordel. Det er udfaldet af et nyt og banebrydende samarbejde mellem Danmarks Basketball-Forbund (DBBF) og GAM3. Simon Prahm, Direktør i GAM3, udtaler: Vi har valgt at lægge størstedelen af de kvalificerende stævner i udsatte boligområder, da nogle af landets bedste boldbaner rent faktisk ligger her. Og så synes vi, at det var helt fint at give de unge fra Vollsmose hjemmebanefordelen. Tekst: Anders Emil Foto: GAM3

D

et er første gang de to organisationer går sammen for at skabe bedre vilkår for gadens basketball-entusiaster. DBBFs Street Tour og GAM3s turnering på Rådhuspladsen, har tidligere år været de to største streetbasket-turneringer herhjemme. Sammenlægningen vil give dem en størrelse, som gør det endnu mere attraktivt for både deltagere, tilskuere, frivillige og samarbejdspartnere at være en del af. Sidste år måtte et stykke af Vester Voldgade i København spærres af, for at give plads til de 22 basketballbaner og 265 fredelige gadekampe, som blev afviklet på blot en enkelt dag ved GAM3 Finals. Et af formålene med samarbejdet er, at bygge bro mellem de selvorganiserede på gadeplan og foreningerne. Rasmus Winkel, Direktør i DBBF, udtaler: Gadesporten kan være en kilde til udvikling af vores sport. Med samarbejdet ønsker vi at mindske afstanden mellem asfalten og trægulvet. Vi afholder kvalificerende turneringer i udsatte boligområder over hele landet, og forsøger derved at få de unge et skridt tættere på den organiserede idræt og

Udover streetbasket er GAM3 også streetdance og her bliver der dystet ved sidste år DM.

i sidste ende de lokale basketballklubber. De indledende kvalifikations-stævner bliver afholdt i samarbejde med de lokale basketballklubber, det giver klubberne en god mulighed for at hverve nye medlemmer til deres ungdomsafdelinger. Hvis nogle af de unge fra gaden har lyst til at få finpudset deres hopskud eller lære at flytte fødderne hurtigere i

forsvaret, så er der en direkte vej ind i hallen hos den lokale klub. Ved stævnerne vil de unge møde trænere og ledere fra klubben, så de ikke føler sig helt alene på den første træningsaften. Danmarks Basketball-Forbund har igennem årene haft stor succes med at tiltrække de dygtigste spillere herhjemme i kampen om

MAGASINET SPORT

13


STREETBASKET

Om GAM3 GAM3 er en nonprofit organisation, der siden 2002 har brugt sport og streetkultur med henblik på at skabe integration. På faste ugentlige træningsdage hele sommeren igennem afvikler GAM3 i 2010 basket- og dansetræning i 26 udsatte boligområder i Danmark i samarbejde med lokale idrætsforeninger. Deltagerne er mellem 12 og 18 år og godt to tredjedele har anden etnisk baggrund end dansk. Foreningen GAM3 modtog i 2003 Københavns Kommunes Integrationspris, i 2005 idrætsprisen Gerlev Prisen, i 2008 Integrationsministeriets Integrationspris og har fra 2007 opnået Finanslovsstøtte via SATS-puljen. For mere info om GAM3, se: GAM3.dk

Om DBBF

DM-titlen i Streetbasket. GAM3 derimod har på gadeplan haft godt fat i de selvorganiserede unge fra landets mest udsatte boligområder. Der bliver derfor tale om kulturmøde på flere niveauer, når de til sommer tørner sammen på de udvalgte asfaltstykker rundt om i landet. GAM3 GAM3 (udtales som det engelske game) er en nonprofit organisation, der siden 2002 har brugt sport og streetkultur med henblik på at skabe integration. På faste ugentlige træningsdage hele sommeren igennem afvikler GAM3 i 2010 basket- og dansetræning i 26

udsatte boligområder i Danmark i samarbejde med lokale idrætsforeninger. Deltagerne er mellem 12 og 18 år og godt to tredjedele har anden etnisk baggrund end dansk. For at deltage i DM-turneringen i København 28. august 2010, kræver det, at man har kvalificeret sig ved et af de indledende stævner. Finalekampe bliver spillet på neutral grund på Rådhuspladsen og kun det sportsligt bedste hold vil stå tilbage på podiet, når DM-vinderne i de otte forskellige rækker får overrakt deres guldmedaljer. 

Danmarks Basketball-Forbund (DBBF) blev etableret i 1947 og er i dag en sammenslutning af de 119 basketballspillende foreninger i Danmark. Forbundet har 11.736 medlemmer og er medlem af Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og det Internationale Basketball-Forbund (FIBA). Udover at servicere de mange basketballspillere, er Forbundet også forretningsfører for Canal Digital Ligaen og Landsholdene. Med sin nye strategi arbejder Forbundet målrettet for at skabe en medlemsvækst frem mod 2020, hvor målet er at være 20.000 medlemmer. For mere info om DBBF, se: basket.dk

Det multikulturelle ungdomshus G

rundet vejr og vind i Danmark har streetkulturen trange kår otte måneder om året. Streetmekka skal være et sted, der føles og fungerer som en overdækket gade, hvor alle streetkulturens aktiviteter er samlet året rundt. Bygningen skal have karakter af en hal, der tilbyder perfekte fysiske rammer for street-kulturen i hele dens bredde. Samtidig skal bygningen og organisationen bag bygningen ’tale gadens sprog, forstået således at brugernes engagement, medbestemmelse og medejerskab bærer en stor del af driften og drivet. Målet er at skabe et multikulturelt ungdomshus, der engagerer brugerne ved at nytænke selve de fysiske rammer for sportshallen.

Hvad er StreetMekka? StreetMekka er streetkultur under tag. 2200 m2 fede faciliteter til Streetbasket-

14

MAGASINET SPORT

ball, Streetdance, Breakdance, Parkour og DJ-skole, hvor du kan dyrke streetkulturen i rå og toptjekkede omgivelser. Hiphop i højtaleren, de vildeste moves, sved på panden og alle dine venner.

Hvem kan komme i StreetMekka? StreetMekka er stedet for alle, der vil dyrke streetkulturen aktivt uanset om du er pige eller dreng, nybegynder eller øvet, ung eller gammel.

Fremtidens foreningsliv Streetmekka er definitionen på fremtidens foreningsliv. De kommende generationer af aktive københavnere vil kræve mere fleksibilitet, mere indflydelse og løsere rammer. Streetmekka er fleksibelt og brugerinddragende i dets grundsubstans. Streetkulturens værdikodeks inkluderer netop brugerens medbestem-

melse, medejerskab og aktive deltagelse alle værdier, der står i overensstemmelse med storbylivets udvikling og oplevelsesøkonomiens fremstormen. Streetmekka er en nyskabende og tidssvarende måde at tænke fremtid, fritid og foreningsliv på.


MAGASINET SPORT

15


FODBOLD

16

MAGASINET SPORT


Adidas har søsat et projekt kaldet "Dream Big" hvor verdens største fodboldstjerner opfylde et ønske for verdens mindste fodboldhold. Adidas flytter opmærksomheden på mindre kendte fodboldhold med tanken om, at alle kan "Dream Big". Kaká, Messi, Gerrard og Beckham er blandt de stjerner, der blev sendt ud på missioner til Andorra, San Marino og Isles of Scilly (UK) for at inspirere og coache lokale hold. Her er det et lokal hold fra San Marino som får gode råd af Steve Gerrard fra Liverpool. Foto: Adidas

MAGASINET SPORT

17


ATLETIK

a r f t e n y L

Usain Bolt store drøm var at blive Cricketspiller, men skolen fik hurtigt øje på den unge og spinkel drengs talenter som var på løbebanen. Men Bolt havde svært ved holde koncentrationen og elskede at lave sjov. En af hans joke endte med at han blev hentet af politiet. Tekst: Karsten Hansen Foto: DVCAM

18

MAGASINET SPORT


Usain Bolts rekorder.

Den fantastiske rekord som Bolt satte ved VM og har gjort ham til en megastjerne med udsolgte stævner når han deltager.

Til at starte med var det kun 200 og 400 m.Bolt satsede på. Senere prøvede han så 100 m. 200 meter 2001 21,81 2002 20,61 2003 20,25 2004 19,93 2006 19,88 2007 19,75 2009 19,19 100 meter 2008 9,76 2008 9,72 2008 9,69 2009 9.58

sek. sek. sek. sek. sek. sek sek WR I sin fritid elsker Usain Bolt at danse og spille musik, her er det en natklub som ved VM i Berlin som fik glæde at Bolt som gæste-DJ.

sek sek. WR sek. WR sek. WR

S

printerfænomenet fra Jamaica, Usian Bolt har allerede vist konkurrenterne, hvad de kan vente sig. Ved et stævne i den sydkoreanske by Daegu løb den tredobbelte olympiske mester 100 meter. Og det gjorde han ganske fint nemlig i sæsonens hidtil bedste tid, 9,86 sekunder på 100 m. og der med satte jamaicaneren en tyk streg under, at han fortsat er hurtig som lynet på den legendariske distance. Vindertiden er 0,28 sekunder fra Bolts egen verdensrekord på 9,58 sekunder, men endnu engang var der show og gang i den inden lynet satte igang. At jamaicaneren, der er kendt for sine shows, hvor han som en anden superhelt laver sit karakteristiske ”lyn” inden der skal løbes, er en populær mand kan ses ved, at de stævner han har meldt ud han vil deltage i, er allerede nu er udsolgt. På Jamaica er man selvfølgelig også stolt over at have udviklet endnu en verdensstjerne på sprinterdistancen og med hans imponerende verdensrekorder på 100 og 200 meter, har det nu udløst at verdens hurtigste mand, får et helt særligt mindesmærke, nemlig en hovedvej der er opkaldt efter ham. Landets premierminister Bruce Golding har afsløret, at hovedvejen mellem St. Cathrine og Clarendo fremover kommer til at hedde Usain Bolt Highway. Usain Bolt bliver også belønnet for sine præsentationer på verdens atletikstadioner med ”The Order of Jamaica” - som den yngste nogensinde.

Elsker fodbold og cricket Sprinterkongens æra startede den 21 August 1986 hvor Usain bolt blev født i Sherwood på Jamaica. Hans forældre Wellesley Bolt og Jennifer Bolt, havde en købmandsbutik, hvor Bolts søster Sherine til hjalp til, mens Bolt og hans bror Sadeeki tilbragte det meste af deres tid på at spille cricket og fodbold. Bolt drømte om at blive en stjerne inden for de to sportsgrene og kunne overhovedet ikke forstille sig,

at der kunne være anden sport, der var lige så spændende. Bolt startede på Waldensia folkeskole, og senere gik turen til en skole for større børn, og det var her, at man opdagede hans store løbepotentiale. Til den årlige idrætsdag gik viste det sig inden længe, at Bolt var den hurtigste 100 m løber på skolen.

Jokes og manglende engagement Da Usain Bolt startede på William Knibb High School, var cricket den unge jamaicaners første valg, men hans træner bemærkede hans hurtighed og var bekymret over hans valg af sportsaktiviteter. Træneren rådede ham derfor til at prøve lykken på løbebanen, og man fik en tidligere olympisk atlet, Pablo McNeil, til at hjælpe med at fokusere på den nye sport og til at få udnytte hans hurtighed. William Knibb High School havde et usædvanligt godt ry i at producere nogle af de bedste løbere i landet, og McNeil blev hans personlige træner, hvis hoved mål var at gøre denne unge knægt klar til at møde nogle af de store løbe stjerner. Det var ikke altid let for træneren på grund af Bolt’s mange ”practical jokes” og hans manglende engagement. I 2001 repræsenterede Bolt Jamaica for første gang. Han sluttede på en tredjeplads i 200 m ,g vandt en sølvmedalje i en fremragende tid til trods af hans unge alder, og dette gjorde ham berømt. Han deltog efterfølgende i mange konkurrencer, men Bolt havde stadig svært ved at tage sporten alvorligt. På et tidspunkt blev hans mange skøre indfald lidt for ekstreme, bl.a. skjulte Bolt sig ved et stort stævne bag i en varevogn, og blev diskkvalificeret. Politiet fandt ham dog, og kørte ham tilbage til Stadion, hvor stævneledelsen forbarmede sig over ham og lod ham løbe, og som et andet eventyr med en ”happy ending”, vandt Bolt endnu en guldmedalje. Og det var ved denne lejlighed, at Bolt blev bemærket af nationen for første gang. Ved OL i Athen 2004 bliver Bolt skadet, og han endte på en yderst beskeden tid og uden for medalje rækken. Flere mente, at det var

den visse undergang for hans lysende karriere. Mange amerikanske universiteter tilbød ham stipendier, men Bolt nægtede at rejse for han var af den overbevisning at det eneste sted, hvor han kunne komme tilbage til tidligere tiders resultater var i sit eget land. Han besluttede at søge ind på University of Technology på Jamaica, som tidligere havde hjulpet ham og hans træner til at opnå de formidable resultater. I denne periode var Glen Mills den nyudnævnte træner for Usain og han forstod de basale behov, som krævedes for at fange Usain’s koncentration. Glen Mills havde for længst erkendt at Usain’s måde at opfatte sporten på var meget uprofessionel, og heldigvis lykkedes ham ved hjælpe af helt utraditionelle metoder også at overbevise Usain Bolt, om at begynde at tage løbesporten anderledes seriøst, hvis han ikke ville skade sine muligheder i forhold til andre konkurrenter. Og det viste sig hurtigt at samarbejdet mellem Bolt og Glen Mills bar frugt. Allerede året efter indledte Bolt sæsonen med at sætte rekord på 200 m med 20.03 sekunder ved CAC ( De mellem amerikanske og caribiske mesterskaberne), og senere på året løber Bolt i London 19,93 sekunder. Bolts helt store gennembrud kommer i 2005 ved VM, udover han engagerede og succesrige samarbejde med Mills, ansporede det også Bolt at vise omverdenen hvor langt han var nået siden OL året før. Bolt løber års bedste i verden på 200 meter med 19.88 sekunder. De følgende år formår Bolt, at kombinere sin lidt useriøse, men underholdende attitude over for sporten med nogle verdensklasse resultater, og til VM i Berlin 2009 kommer den foreløbige kulmination på hans helt fantastiske karriere: Bolt sætter to helt vanvittige rekorder på både 100 m (9.58 s), det vil sige ikke engang 1/10 s pr. meter og 200 m (19.19 s), tider som ingen i deres vildeste fantasi havde kunne forestille sig et menneske kunne forekomme, og som vi alle forventer vil blive stående urørlige til evig tid,….medmindre Bolt beslutter sig at lynet skal glimte igen, og endnu engang vise os at han stadig har noget til gode! 

MAGASINET SPORT

19


KITESURFING

20

MAGASINET SPORT


Vindens mester Det fascinerende ved sporten, er fornemmelsen af at naturen er drivkraften bag, og nødvendigheden af at tøjle disse natur kræfter, men det kick det så giver, når det lykkedes og man flyver hen over vandet i en hastighed, der føles som 100 km/t, mens man prøver at bevare kontrollen. Tekst: Carsten Yttesen Foto: TP

D

et er en lidt kølig og blæsende eftermiddag i april, og jeg har taget turen forbi Kongelunds stranden på Amager. På en af årets første forårsdage, er det ikke stranden, man forventer vil være det mest attraktive udflugtsmål, og dog er der på den tilstødende parkeringsplads fyldt med biler. Vender man blikket udover vandet, bliver den stærke blå forårs himmel brudt af en masse farverige drager, kæmpe drager, hvis

farve yderligere understreges af den stærke lavt hængende forårssol, der fra min plads på bredden, nærmest får dragerne til at virke genlysende. Det er den hårde vind, der har fået gang i en del landets mange kitesurfere, og når vinden er som denne dag, er bilen blevet pakket fra morgenstunden med forskelligt grej, brædder og en drage, der passer til vindhastigheden, så alt er parat efter fyraften … og man kan komme af sted, omtrent så hurtigt som vinden blæser. Kitesurfing har, siden ankomsten til Danmark i 1999, været en af de hurtigst voksende sportsgrene herhjemme. På daværende tids-

punkt var det en lille skare af vovehalse, som selv lavede dragerne, spændte sig fast til uden at have tanker for sikrings udstyr som for eksempel sikkerhedsudløser. Dengang var antallet af kitesurfere i Danmark en lille håndfuld, men er nu vokset til ca. 15.000 aktive surfere. Sporten er ikke ufarlig, men som ved andre sportsgrene, hvor man udnytter naturens kræfter, skal man som nybegynder passe på med at overvurdere sine egne evner, for uden forberedelse og undervisning af erfarne kitesurfere, kan man komme frygtelig til skade. Det kræver træning og teknik at kunne håndtere den enorme kraft, som et vindstød har med sig.

MAGASINET SPORT

21


KITESURFING

er

dse surf

en tilfre

Kolde m

er.

plevels

agens o

r om d snakke

Michael er både kitesurfer, instruktør og teamsejler.

r

de sanbanken og lan flyvende ind over Stefan kommer et. nd va modsatte side af i høj fart på den

Charlotte var en af de første piger som kitesurfede.

Som kitesurfer har du et ambivalent forhold til vinden. På den ene side kan vinden være drilsk og halsbrækkende, og smide rundt med dig, så en svensk roligan vil være misundelig på dine blå og gule mærker, men modsat kan man opleve, at får man først tæmmet vindens kræfter, og arbejder sammen med dem, så kan man lade sig føre af sted i høj fart, og du og vinden vil føles ganske enkelt uadskillelige.

Pionerene inden for sporten En sandbanke der deler havet i to, er samlingssted for dagens kitesurfere, nogle er ved at rigge deres udstyr til, og kan næsten ikke vente med at komme ud, mens andre netop er kommet ind, og småfrysende står og kæmper med at få deres drage ned. Men humøret er højt, og de nyankomne spørger interesseret til

22

MAGASINET SPORT

vinden samt dagens bedrifter, og man fornemmer hurtigt at denne gruppe mennesker har et helt enestående sammenhold. På min vej ud til gruppen af kitesurfere møder jeg Michael, som har søgt ind mod land for at ordne sin line til skærmen. Han kigger på mig, og ligner en kat der har slikket fløde, og med et stort smil siger han: ”det var sgu lidt af en tur”. Michael er både kitesurfer, instruktør og desuden er også en teamsejler, og dette begreb dækker inden for kitesurfing over, at man får sit udstyr til en god pris, for så til gengæld at reklamere og være med når vind og vejr er til det, og på denne måde får profileret sporten og udstyret. Han har kitesurfet i mange år, og er en af pionererne inden for sporten. For Michael er kitesurfing sporten over alle sportsgrene, da den samler dele fra paragliding,

snowboarding og surfing til én ekstremsport. Michael fortæller, at noget af det, der er mest fascinerende ved sporten, er fornemmelsen af at naturen er drivkraften bag, og nødvendigheden af at tøjle disse natur kræfter, men det kick det så giver, når det lykkedes og man flyver hen over vandet i en hastighed, der føles som 100 km/t, mens man prøver at bevare kontrollen over drage, fart og brættet, er helt ubeskrivelig. På trods af den høje fart er det nemmere styre dragen i forhold til windsurfing, for i kitesurfing har udøveren et hoftebælte spændt på, et såkaldt hoftetrapez. Her er alle liner spændt fast, og derfor kan man udover armene også bruge kroppen til at styre med. Profferne hægter en gang imellem linerne af, så de kun holder dragen med hænderne, for på denne


Kitesurfings historie

maven Stefan har om Bæltet som n bruger ha at r gø og er en Trapez styre med kroppen til at

måde at øge farten, og få mere opdrift. Apropos opdrift, så kommer der mens Michael aåtr og forklarer mig om kitesurfingens finesser, en gut flyvende forbi os, og lander på den anden side af den sandbanke , hvor vi står. Michael fortæller stolt at det er hans lillebror Stefan, der også er inkarneret kitesurfer, og at landingen næsten burde foreviges, så for fotografens skyld, går der ikke mange minutter, før Stefan igen kommer springende/svævende for så at lande usvigeligt sikkert endnu engang på bredden. Stefan er lige kommet fra Brasilien hvor han har været nede og kitesurfe i 2 måneder. Han er en såkaldt A-sejler, der er de bedste surfere i Danmark, og det er også tydeligt at se, at han kan nogle ting, både med farten, præcision og med at få højde på sit bræt.

Parallelt med udviklingen af buggying, som er en trehjulet gocart ligende køretøj hvor der er spændt en drage til og på den måde sætter farten. Samtidig udvikledes den moderne kitesurfing af amerikanerne Bill Roeseler og hans søn Corey Roeseler. Bill og hans søn Corey udviklede i slutningen af 1980’erne ”kitewaterskiing”. ”KiteSki” systemet bestod af vandski trukket af to-linjers delta vinge fastgjort til en ”bar” lavet af reservedele fra motorcykel-bremser. KiteSki blev lanceret kommercielt i 1994 og muliggjorde opsættelsen af deltavingen fra vandet og kunne sejle imod vinden. I slutningen af 1990’erne udviklede KiteSki sig fra at være to ski til et enkelt bræt svarende til et surfbræt.

Jeg er jo kun en pige... Kitesurfing er ikke kun en mandesport, for herude på Amager møder jeg Charlotte, der ligesom Michael og Stefan sværger til kitesurfing, som den ultimative sportsgren. Charlotte er ved at gøre sig klar til at tage sin første tur denne eftermiddag, og jeg bemærker at hendes våddragt er lift større end mændenes, og hun fortæller at hun har det bedst med, at kunne have tøj på inden under for varmens skyld, og fortsætter med et grin: ”...jeg er jo også kun en pige”. Da vi begynder at snakke, finder jeg hurtigt ud af, at Charlotte ikke er en helt almindelig pige, men en pige, der sagtens kan udfordre herrerne i ekstreme sportsgrene. Først var det ski, så blev det windsurfing, men for tre år siden valgte hun, som en af de første

piger herhjemme at prøve kræfter med kitesurfing. Charlotte meldte sig til et begynderkursus, for dels at se om sporten kunne fange hende, og dels at sikre at sikkerheden var optimeret inden hun gik i clinch med den lumske vind. Senere gik turen til Egypten sammen med andre surfere, og siden har Charlotte været solgt. Udstyret blev købt hjem, og har siden været flittigt brugt, sidst på en 5 ugers tur til Filippinerne. Det fællesskab og samhørighed, der er blandt kitesurfere er internationalt, kærligheden til sporten går tværs over landegrænser, og på denne måde er kitesurfing også med til at udvide ens sociale horisont. Charlotte har i mellemtiden fået gjort sig klar, og står nu helt stille, og ser ud over havet og udbryder nærmest saligt: ”Er det ikke skønt, der er sol og masser af vind og det er stadig kun april måned”.  MAGASINET SPORT

23


MODE

Ny efteår/vinter kollektion fra Adidas og Stella McCartney

C

aroline Wozniacki er iført sin nye US Open tennis kjole på Flushing Meadows i New York. Den danske top fem atlet har allerede spillet mere end 10 turneringer i 2010 og begyndte året som en vellykket nr. 3 i verden.

Siden US Open i 2009 har Caroline har været eksklusiv ansigt for adidas ved Stella McCartney tennis design. Adidas fik fuld valuta for deres penge allerede fra start, da Caroline nåede helt til finalen. "Der er nu gået et år hvor jeg har spillet i adidas ved Stella McCartney design, og siden er jeg gået fra fra nr. 8 til nr. 3 i verden. Jeg er stolt over at kunne være så vellykket og stilfuld på banen, for kvinders konkurrence handler også om udseende påklædning, og når jeg er klædt på af Stella føler jeg altid at jeg er et skridt foran de andre piger på banen, "siger Caroline Wozniacki. Foto: Adidas

24

MAGASINET SPORT


MAGASINET SPORT

25


COMEBACK

Jeg er

DEN BEDSTE M

... eller jeg var den bedste  Stjerner der vender tilbage til sporten har troen på at de kan gøre et comeback og stadig være med blandt de bedste. Men for de fleste bliver det nedtur i stedet for optur.

26

MAGASINET SPORT

an hører det gang på  gang. Et af vores store s p o r t s idoler vil efter at have trukket sig tilbage efter en fuldkommen uovertruffen karriere forsøge sig med et comeback. Selv om alt hvad der kan vindes allerede er vundet, på  trods af at den største mulig sportslige anerkendelse er opnået, og selvom man ikke som skulle tro, at der var mere at kæmpe for rent sportsligt, så viser det sig ofte, at de store atleter alligevel synes, at tiden er

inde til nye sejre. Er det lysten eller måske pengene der driver værket? Pengene er sandsynligvis allerede tjent i form af store gevinster, sponsoraftaler, reklameindtægter og pengepræmier af en kaliber, der vil få de fleste amatør atleter til at blegne af misundelse, så formentlig er det ikke her at skoen trykker. Er det så lysten til sporten, der får stjernerne til at vende tilbage. Nogle årsager er formentlig nok kærlighed til sporten, at forsøge at gøre noget for at en sportsgren, der kan være inde i dødvande, og medvirke til en eventuel renæssance.   Senest er det Michael Schumacher, der er vendt tilbage til Formel 1, og nu vil prøve på at


Michael Schumacher’s rekorder: Flest verdensmesterskaber. Tidligste verdensmester på sæsonen. Flest sejre. Flest sejre på en sæson. Flest sejre i rækkefølge. Flest pointgivende løb i rækkefølge. Flest podiepladser i alt. Flest podiepladser på en sæson. Flest podiepladser i rækkefølge. Flest point i alt. Flest point på en sæson. Flest sejre fra pole position. Flest sejre i rækkefølge fra pole position. l Flest hurtige omgange. l Flest Pole-Positions l Flest førende omgange på en sæson. l Flest løb og sejre (Ferrari.) l Eneste som har fuldført alle løb i en sæson og med podieplaceringer i alle løb.  l l l l l l l l l l l l l

genvinde titlen som verdens bedste racerkører. Men er der nogen, der har vundet stort set alle, der er værd at vinde i sin aktive karriere, er det Michael Schumacher. Han var Formel 1 sportens ukronede konge i gennem en årrække, og opnåede resultater ingen siden er kommet i nærheden af, og derudover var han også den bedst betalte sportsstjerne i en del år og havde en indtægt på over en halv milliard kroner. Alligevel er han i gang med at forsøge at genetablere sin position som Formel 1 stjerne. Vi har talt med sportspsykologen Kristoffer Henriksen, der er ansat i Team Danmark, og er en del af det sportspsykologiske team i denne organisation. Kristoffer Henriksen fortæller, at for mange sportsfolk, der slutter deres aktive karriere, pludselig står over for en identitetskrise og at der ganske uventet bliver rokket ved deres selvforståelse. Fra at være efterspurgte og attraktive ”wannabe’s” for os tilskuere, er rampelyset slukket, glamouren reduceret, og fotografernes blitz er ikke meget andet end uskarpe glimt, der knap nok oplyser det, der er blevet til sports karrierens blindgyde. Når man har haft en stjerne status og været en offentlig person, er det ikke ligetil at begå sig den nye verden, der som for os andre almindelige fodtudser, er hverdag, men ifølge Kristoffer Henriksen har vi mennesker en tendens til ikke at opfatte virkeligheden, som den ser ud, men i stedet opfatte vores fortolkning af virkeligheden, som realitet. Og for os alle gælder det, at vi er den akse, som vores univers drejer omkring, og for en tidligere topatlet, er det svært at forestille, at man ikke stadig udgør en væsentlig del af andres univers også, og dette kan være drivkraften bag et comeback. 

Stjerner, der er vendt tilbage uden succes   Bjørn Borg

I 1983 valgte tennisstjernen, Bjørn Borg, at han ville lægge ketsjeren på  hylden. Efter at have vundet Wimbledon fem år i træk i årene 1976-81, mente den kun 26 årige tennisstjerne, at det var på tide at stoppe. Dette overraskede de fleste, da man mente at der stadig var mange år og meget potentiale i Bjørn Borg endnu. I 1991 valgte Borg at vende tilbage til tennis sporten otte år efter han havde pakket træ ketsjeren ned. Det var nemlig også med den samme gamle træ ketsjer Borg brugte ved sit comeback, og det på trods af, at 8 år er en menneskealder i teknologiens verden, og materiale til letvægts ketsjere var et helt ny fokus område. Samtidig valgte Borg også den 79-årige kampsports specialist, der ikke havde det mindste forstand eller erfaring fra tennis, som træner. Borg trak sig endegyldigt ud af tennissporten i 1993 efter at være blevet slået ud i 1. runde i samtlige store turneringer.  

Muhammad Ali

Tilbage i 1980 ville Muhammed Ali forsøgte at være den første bokser, der vandt sværvægts titlen for fjerde gang mod den daværende verdensmester Larry Holmes. I 10. omgang valgte træner Angelo Dundee at nægte Ali at komme ud for 11. Runde. Ali’s sidste kamp var mod Trevor Berbick i 1981, som Berbick vandt enstemmigt.. 

Diego Maradona

En af de bedste fodboldspiller gennem tiderne, Diego Maradona, gjorde comeback ved VM i 1994 i USA, her scorede han blandt andet et fremragende mål mod Grækenland. Men efter blot to kampe blev han fældet dopingkontrollen - hvorefter hans aktive karriere stort set var slut.   Maradona er i dag landstræner for det argentinske landshold.

Michael Jordan

Photo/Foto: George Herringshaw

Basketball legenden Michael Jordan fik comeback for Washington Wizards i 2001-2003 uden den store succes, men valgte så senere at købe sit eget NBA-hold nemlig Charlotte Bobcats. Det er jo også en mulighed, hvis der ikke er andre hold, der vil have en, så kan man vælge at købe sit eget hold. 

Kristoffer Henriksen er cand.psych., sportspsykolog og ph.d. stipendiat.    Ansat i Team Danmark som en del af det sportspsykologiske team.   Kristoffer har siden 2000 fungeret som sportspsykologisk konsulent for udøvere og teams.

MAGASINET SPORT

27


MOTION

Ny energi skal udnyttes Efter en god lang sommerferie med afslapning på stranden, god mad og al motion sat på stand by, så er det nu, at den nye tilførte energi skal udnyttes.

D

et er ikke noget så afslappende som ferie. Krop og hjerne har været på vågeblus, og hverdagens stress og jag har for en periode været lagt på hylden. Sol og afslapning har gjort, at ny energi er blevet opladet og man er klar til at starte påny. Alle de gode fortsætter fra nytårsaften melder sig pludselig igen og det er nu at der skal vises viljestyrke - også for os, der syntes, at det er skønt at sidde med fødderne oppe lørdag eftermiddag med en bog i skødet. Og alt andet lige, er det nemmest at tage sine løbesko på. Det kræver ingen forudbestilte tider, baner og selvom det måske kan gøre det sjovere, heller ingen aftaler med andre for at komme i gang. Har man bare en halv time tilovers, bør man kunne få sin daglige motion dækket ved at løbe en tur i sit eget tempo, og i de omgivelser man holder mest af. Selv de trænede og mest garvede løbere kan have svært ved at komme ud af døren, og det er nemt og hurtigt at konstruere nogle overspringshandlinger for at udskyde øjeblikket, hvor man mærker mælkesyren brede sig i musklerne, og åndedrættet der lyder som en blæsebælg, men vi kender alle fornemmelsen

bagefter en løbetur, uanset om det har været en ”ti’er” ( 10 km) eller bare en lille tur omkring matriklen. Varmen har fået kinderne til at blusse, blodet ruller hurtigere i årene, og den veltilfredse følelse af at have gjort noget varer i mange timer. Og man har det rigtig godt. Sjovt nok kan træning udløse en synergi effekt, for har man først overstået den hurdle, der siger nu er det nu, så har man ikke lyst til at sætte den gode følelse overstyr ved efterfølgende at drikke en halv liter cola og spise et nemt og hurtigt burger måltid, tværtimod så fortsætter de gode intentioner, man drikker da vand til maden, og tager gerne to gange, men af salaten vel at mærke!! Der er en biokemisk forklaring på den veltilpasse følelse, man har efter en træningsseance. I organismen findes et stof, der kaldes endorfin. Endofiner er sammensat af to latinske ord: endogen, der betyder inde i kroppen og morfin, som antyder at der er kroppens egen form for morfin. Og endofiner og morfin er også kemisk beslægtede, endofiner er medvirkende til at dæmpe følelsen af smerte, styrke immunforsvaret, gøre os godt tilpas, dæmpe ubehag både fysisk og psykisk, og har en positiv indflydelse overfor stress. Endofinerne findes altid i kroppen, men ved øget motion vil koncentrationen af endofiner stige, og den

En mulighed for at gøre løbeturen sjover er Nike’s sports kit til iPod. Den gir dig din tid , distance, hastighed samt kalorieforbrænding. Du får også kommentarer, når du er nået halvvejs og i opløbet til mål. Pris 229 kr.

28

MAGASINET SPORT

førnævnte fornemmelse af velvære indfinder sig. Behøver jeg sige mere? Ved at motionere opnår man altså ganske gratis og helt uden bivirkninger en generel forbedring af sit kondital samtidig med at euforien breder sig i kroppen.

Slut med undskyldningerne Men hvad så hvis man har alle de gode hensigter, men bare lige helst vil vente til i morgen, for der er det nok lidt varmere, og så gør det nok heller ikke helt så ondt i knæet, og hvis man går lidt tidligere i seng i aften, og så videre og så videre….. Altså når de førnævnte overspringshandlinger fylder lidt for meget. Der er nogle små ting man kan gøre, for nemmere at komme ud af døren. For nogle er det rart med en løbemakker. At have en fast aftale, gør det sværere at ”snyde” fra træningen, fordi der står en og venter. Man skal dog sørge for at ens eventuelle makker løber på samme niveau som en selv. Der er ikke meget sjov ved kun at se haserne af makkeren, når de passerer en for anden gang! Andre har glæde af at have musik i ørerne, men man løber, så her kunne en Ipod være en god investering. Man kan pludselig tage et par hjørner ekstra, hvis man har ”Rocky” på nethinden og ”eye of the tiger” i ørerne. Er man i aldersgruppen med små børn, kan det svært at komme hjemmefra, men en babyjogger kunne være løsningen på

En anden mulighed er Adidas Micoach som består af en lille styringsenhed, et brystbælte til puls og en footpod der måler hastighed. Du vælger et program inden du løber og udfra det får du instruktioner om hvad du skal gøre. Pris 1.500 kr.


MAGASINET SPORT Gemenacom | Dreamstime.com

29


MOTION

både at få gjort noget ved motionen, og samtidig vil den lille få en masse syns sanse indtryk, der måske gør nattesøvnen mere stabil.

Udstyret skal være i orden

Vi bringer her en top 10 over de fedeste retter, og så har vi regnet ud hvor mange kilometer en person på 70 kg skal løbe for at forbrænde hele retten.

1. 1/2 grillkylling med pommes frites

6. Hakkebøf med bearnaisesovs

2. Friturestegt Fiskefilet med remoulade

7. Burger med pommes frites

3. Pølsemix

8. Forårsrulle med salat og dressing

4. Pizza

9. Fransk hotdog med dressing

1635 kalorier pr. potion. Svarer til at du skal løbe ca. 22 km.

1422 kalorier pr. potion. Svarer til at du skal løbe ca. 19 km. 1050 kalorier pr. potion. Svarer til at du skal løbe ca. 14 km. 919 kalorier pr. potion. Svarer til at du skal løbe ca. 12 km.

5. Stegt flæsk med persillesovs

917 kalorier pr. potion. Svarer til at du skal løbe ca. 12 km.

902 kalorier pr. potion. Svarer til at du skal løbe ca. 12 km. 870 kalorier pr. potion. Svarer til at du skal løbe ca. 11 km.

770 kalorier pr. potion. Svarer til at du skal løbe ca. 10,5 km.

535 kalorier pr. potion. Svarer til at du skal løbe ca. 7,5 km.

10. Shawarma

490 kalorier pr. potion. Svarer til at du skal løbe ca. 6,5 km.

Denne øvelse strækker indersiden af låret. Du vugger behersket ud over det ben som er bøjet, så du kan mærke at det strækker i det strakte ben. Denne øvelse er god for indersiden af låret.

Start med at bøje benet, tage så fat om foden og stræk benet. Vug forsigtig ned over benet. God for lægmusklen.

30

MAGASINET SPORT

Tage fat i foden og bøj den ind mod ballen, sørg for at ret ryggen og det bøjet ben skal pege lodret ned. Den øvelse er god for lårmusklen foran.

Gode strækøvelser når du har løbet

At løbe udstyret er i orden virker også befordrende. Skoene er selvfølgelig de vigtigste, og her skal man huske på, at i dag er løbesko blevet fremstillet ud fra højteknologisk forskning, der kan give forbedringer efter ned til millisekunder. Det er måske ikke lige her, man behøver at bekymre sig til at starte med, men det er vigtigt at man køber sig et par sko der støtter de rigtige steder og passer til det underlag man fortrinsvis løbe på. Og det gør noget for selvtilliden, særlig som nystarter, hvis man har et par løbebukser og en tilsvarende trøje, der ikke sidder ”slim-fit” fordi den sidst blev anvendt i 8. Klasse, men i stedet passer en med de vinterkilo, der nu helst skal fordeles lidt pænere, men altså ikke helt er blevet det endnu. Man skal også passe på ikke at sætte forventningerne for højt, lav en rute, der virker overkommelig, når mans tår derhjemme, så kan man jo udvide den, hvis man har overskud til det undervejs, eller sætte sig et mål, der hedder 500 m til 1 km længere næste træningsdag. For det er nemlig næste hurdle, det er ikke nok at løbe en gang, hvis man vil forbedre sin kondition, det er gentagelser og regelmæssighed, der gør hele forskellen. At motionere begrænser sig naturligvis ikke kun til løb, det er blot det hurtigste og det nemmeste, når man skal i gang, og med den nærmeste terapeutiske virkning motion har på krop og sind, kan man fristes til at kalde det en ”win-win” situation. 

Så langt skal du løbe for at forbrænde


Test din kondition med en coopertest D

er er mange måder du kan teste din kondition på, men en af de mere etablerede måder er coopertesten som bl.a. miltæret har brugt siden 1968. Hele testen går ud på, at løbe så langt som muligt på 12 min. Testen udføres bedst på en atletikbane eller på en opmålt bane, du kan også gå ind på www.magasinetsport.dk hvor du har mulighed for at måle den distance du har løbet og udfra det kan måle dit kondital.

Hvad er kondital?

Er du i god form så vil dit kondital gså være gode. Konditallet er et mål for din maksimale iltoptagelse i forhold til din vægt. Den maksimale iltoptagelse siger ikke i sig selv så meget om, hvor god form du er i. Store mennesker har ofte en høj iltoptagelse men det gør ikke, at de er i bedre form end en person som er mindre, men der imod at en stor person skal bruge mere ilt. I stedet for at se på den samlede iltoptagelse kigger man på, hvor meget ilt en person kan forsyne hvert kilo af sin krop med. Den, der kan optage mest ilt pr. kilo har det højeste kondital og er altså i stand til at forsyne sine celler med mest muligt ilt.

Distancetabel Din vægt

50

55

60

65

70

75

80

85

90

95

100

2000 m

36

39

37

38

38

39

39

39

40

40

40

2100 m

37

38

39

39

40

40

40

41

41

41

41

2200 m

38

39

40

40

41

41

42

42

42

42

43

2300 m

40

40

41

42

42

43

43

43

43

44

44

2400 m

41

42

42

43

43

44

44

45

45

45

45

2500 m

43

43

44

44

45

45

43

46

46

46

47

2600 m

44

45

45

46

46

47

47

47

48

48

48

2700 m

46

46

47

47

48

48

49

49

49

50

50

2800 m

47

48

49

49

50

50

50

51

51

51

51

2900 m

49

50

50

51

51

52

52

52

53

53

53

3000 m

51

51

52

52

53

53

54

54

54

55

55

3100 m

52

53

54

54

55

55

55

56

56

56

57

3200 m

54

55

56

56

57

57

57

58

58

58

58

3300 m

56

57

57

58

58

59

59

60

60

60

60

3400 m

58

59

59

60

60

61

61

62

62

62

62

3500 m

60

61

61

62

62

63

63

64

64

64

64

3600 m

62

63

64

64

65

65

65

66

66

66

66

3700 m

64

65

66

66

67

67

67

68

68

68

68

3800 m

66

67

68

68

69

69

69

70

70

70

70

Kondital for mænd Alder 5-14 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-

Meget Lavt < 38 < 43 < 38 < 34 < 30 < 25 < 21 <19

Lavt 39-43 44-48 39-43 35-39 31-35 26-31 22-26 20-24

Middel 44-51 49-56 44-51 40-47 36-43 32-39 27-35 25-32

Højt 52-56 57-61 52-56 48-51 44-47 40-43 36-39 33-37

Meget Højt > 57 > 62 > 57 > 52 > 48 > 44 > 40 >38

Kondital for kvinder Alder

Meget Lavt

Lavt

Middel

Højt

Meget Højt

5-14

< 34

35-39

40-47

48-51

> 52

15-29

< 28

29-34

35-43

44-48

> 49

30-39

< 27

28-33

34-41

42-47

> 48

40-49

< 25

26-31

32-40

41-45

> 46

50-64

< 21

22-28

29-36

37-41

> 42

65-

<19

20-26

27-34

35-39

>40

MAGASINET SPORT

31


SPORTSGEAR

Sports Gear Adidas1

Adidas har indført den mest avancerede sko nogensinde. Kaldet ”1”, sko giver intelligent polstring ved automatisk og løbende justere sig selv. Det gør den ved sensing den dæmpning niveau, ved hjælp af en sensor og en magnet. Derefter forstår, om dæmpning niveau er for blød eller for virksomhedens via en lille computer. Den tilpasser med en motordreven kabelsystem til at give den korrekte dæmpning hele tiden.

Fleksibil sportsbrille

Super kvalitets sport´s solbrille fra OUTDO. Stellet er fremstillet i nylonkomposit TR-90. TR-90 er kendt for sin enorme styrke og fleksibilitet og er det optimale plastmateriale til fremstilling af sport´s solbriller. Solbrillen følger ansigtsformen perfekt og linsen udformning gør at hele synsvinklen er beskyttet mod solens stråler. Linsen er en brun S3 linse og den er ventileret så den ikke dugger til. Næsebroen og stængerne er forsynet med sillicone gummi, så brillen altid sidder perfekt.

ER-6i

Få en optimal lyd når du dyrker sport med 6i Isolator hovedtelefoner som er små in-ear hørertelefoner for den den kræsne som ikke vil gå på kompromis med lyden. 6i Isolator hovedtelefoner er designet specielt til brug med Apple iPod

32

MAGASINET SPORT


Nike Lunar Kayoss MMX

Nike Lunar Kayoss MMX er designet specifikt til atleter på udkig efter den nyeste teknologi og fremsynet design. Som de fysiske og tekniske krav til træning stiger, har Nike nu udviklet en sko der opfylder disse krav. Nike Lunar Kayoss MMX tilbyder den mest avancerede mellemsål til dato med Nike Flywire teknologi.

M Bike Garmin Forerunner 110 GPS-Ur

Garmin er tilbage med deres nye og billige GPS-ur med navnet Garmin Forerunner 110. Uret har en høj følsomhed SiRFstarIV GPS-modtager med Garmin’s HotFix teknologi til hurtigt at erhverve og opretholde satellitmodtagelse. Forerunner 110 kan rumme op til 200 timers data, så du ikke bekymre dig om at løbe tør for plads. Dens batteri kan holde op til 8 timer i GPS-tilstand, eller tre uger på standby.

BMW M Bike er en spektakulær blanding af state-of-the-art-teknologi og eksklusivt design. Skivebremser og et elegant mat antracit stel med det velkendte M logo som kombinere perfekt med lædersadlen, fantastisk fælge og håndtag der bliver fuldendt af den gennemgående rødefarve. I juni 2010 vil BMW M Cykler være tilgængelig i en særlig limited edition på udvalgte BMW-forhandlere og online på www.bmw-shop.com.

MAGASINET SPORT

33


UDDANNELSE

UpComing”

Tekst: Astrid Nielsen Foto: TP

Team Danmark og eliteidræt hænger uvilkårligt sammen, og selv ganske unge topatleter har Team Danmarks bevågenhed. Skal vi i Danmark have en chance for at markere os uden for egne grænser, må man allerede i de ganske unge år sørge for en massiv opbakning til sporten, og samtidig hjælpe de unge på vej ind i uddannelsessystemet, og det gøres blandt andet ved at give unge danske elite idrætsudøvere chancen for at kombinere idræt på højt niveau med en ungdomsuddannelse ved hjælp af Team Danmark støtte.

34

MAGASINET SPORT


G

ennem en Team DK ordning har man mulighed for at tage en 3-åring gymnasial eksamen fra STX ( studentereksamen), HHX ( højere handelseksamen) og HTX ( teknisk studentereksamen) på 4 år. Ved at bruge et ekstra år på ungdoms uddannelsen, vil det unge talent have færre timer i det daglige skolearbejde, meget mere tid til sin sport, og dermed en mulighed for at blive på elite niveau i sin respektive sportsgren. For at komme under Team DK ordningen skal man have en idrætslig godkendelse fra Team DK. Generelt gælder det, at ansøgere er eliteudøvere i deres årgang og idræt. Der er forskellige krav fra idræt til idræt, men almindeligvis skal man være med i landsholds sammenhæng, være en del af Team DK- talent truppen eller have en høj placering på ranglisterne i sin sportsgren. Flere gymnasier har deres egen Team DK linje, heriblandt Faconergårdens Gymnasium, hvor man samler unge med forskellige sportsgrene i en klasse, og skemaet tilrettelægges med mulighed for morgentræning flere steder i København afhængig af sportsgren, og efterfølgende klassetimer som i det traditionelle gymnasium, men da elitesport kræver ekstra mange træningstimer, fællessamlinger på udvalgte hold, turneringer, træningslejre og konkurrencer forlænges ”spilletiden” med et år, og studenterhuen kommer på en Team DK linje i hus på 4 år. I øjeblikket har gymnasiet elite udøvere inden for atletik, badminton, basketball, fodbold, ishockey, svømning og volleyball. På andre gymnasier har man valgt at integrere eliteudøverne med eleverne på de gængse studieretninger, og så overlade beslutningen til den enkelte atlet, om de ønsker at tage studentereksamen fra den klasse, de er startet sammen med, eller vil forlænge gymnasietiden med et ekstra år. Samme ordning er naturligvis også mulig med en HF eksamen, hvor studie tiden forlænges fra to til tre år.

Nathalie

Strandby Lund er basketspilller under Team Danmark ordningen, og går i en almindelig 3. g på Christianshavn Gymnasium. Nathalie fortæller, at der både er fordele og ulemper ved denne ordning. ”På et almindeligt gymnasium er man mere ligesom en normal elev. og bliver derfor færdig på 3 i stedet for 4 år. Men det er rart der tilbydes TD støtte til dem, der ikke ønsker at gå 4 år i gymnasiet. Det gode ved at gå i en normal klasse er, at det ikke kun er andre sportsnørder, eller folk der er til stævner hele tiden. I modsætning til en ren TD-klasse, hvor alle ved, hvad det vil sige at bruge meget tid på sin sport, og derfor have andre ting man ikke altid kan deltage i. Og desuden er det mere indforstået

Nathalie har spillet et år i USA på highn school, men spiller nu BKAamagers damligahold, som er en af den bedste hold i ligaen. Nathalie var med til at vinde guld sidste år.

i en TD - klasse, at der kan være ting såsom stævner og lignende, der kan gøre det svært at nå lektierne, og der er også indlagt morgentræning. Det kunne være fedt, hvis der var en 3-årig TD - klasse, for dem der gerne ville være 3-årige, men stadig gerne ville gå i en sportsklasse, ligesom på CPH West, hvor de har 3-årige idrætsklasser”. Nathalies ambitioner med hendes sport, er at fortsætte med at spille basket på elite niveau. Hun har allerede spillet et år i basket sportens hjemland, USA, hvor hun har gået på high school, og hun synes stadig, at det er stadig inspirerende at se NBA og WNCA. Lige nu er Nathalie er aktiv på BK Amagers dameligahold (som er den bedste række herhjemme), og var sidste år med til at vinde det danske mesterskab til BK Amager, og i år blev det til en 3. plads, men som Nathalie siger:” Det kunne være sjovt at vinde igen”.

Følger de unge Team DK følger gerne de unge videre hen i uddannelses systemet til de videregående uddannelser, men her er planlægningen ofte meget mere individuel, da den enkelte studerende her selv har mulighed for at forlænge sit studie, dog kan der her opstå økonomiske konsekvenser, da man, hvis studie tiden forlænges med mere end et år udover den normerede tid, vil have opbrugt sine SU, her kan man som en del af Team DK-ordningen få ekstra SU-klip.

Sus

Vindberg, målmand på Brøndby IF’s damehold, har været en del

af TD – ordningen i en stor del af hendes ungdoms og voksen liv. Sus fik sin studenterhue på den 4-årige Team Danmark linje på Falkonergårdens gymnasium, og i øjeblikket er hun ved at være færdig med det første år på Ergoterapeutstudiet, også som TD studerende. Sus mener selv, at det har haft en afgørende betydning for hendes uddannelses muligheder, at hun har kunne kombinere sin sports karriere med en uddannelses institution. I gymnasiet var det en stor fordel at gå i en klasse, hvor alle prioriterede deres sportslige karriere højt. Sus spillede på ungdomslandsholdet i gymnasietiden, og hun fortæller at så afleverede hun en seddel med årsagen til at hun ikke deltog i skole arbejdet, og undgik derved gymnasie elevers største mareridt; fravær. Skolen og lærerne var fleksible, og indrettede timerne, så det passede med diverse trænings pas, blandt andet fortæller Sus, at hun gik i klasse med Mads Laudrup, der allerede, mens de gik i 4. G, spillede professionelt fodbold, og derfor blev mange timer lagt om eftermiddagen, så han også kunne nå at være med samtidig med træningen. I en klasse, hvor alle dyrker top idræt, var det også acceptabelt, hvis man ikke lige kunne komme til fester og andre sociale arrangementer, når det kolliderede med træning eller stævner. Ulempen, fortæller Sus leende, er at det kan være svært at arrangere en ”Reunion”, for alle har travlt på forskellige tider af året med mesterskaber og turneringer afhængig af deres sportsgren. Det er lidt anderledes på en videregående

MAGASINET SPORT

35


UDDANNELSE Når Sus er færdig med sin uddannelse, så er drømmen at komme til at spille i USA.

I 2009 indledtes samarbejdet med Niels Brock og Gefion (Tidligere Østre Borgerdyd gymnasium og Metropolitan skolen) og Team Copenhagen Eliteidrætsakademi, hvor der er også er mulighed for at kombinere sin idræt med en gymnasial eksamen med indlagte trænings pas i skemaet. Samarbejdet har særlig fokus på atletik og fodbold, og involverer trænere fra klubberne Sparta og B93.

uddannelse, hvor man meget mere individuelt kan planlægge sit eget studie i passende tempo. Men på trods af, at der ikke er samme fravær og opgaveafleverings regler, er det dog stadig en stor fordel at være TD studerende. Sus har netop spillet en vigtig Champions Leaque kamp, og fik med hjælp fra skolen flyttet en eksamen, så hun kunne passe sit mål. Måske skal vi lade den stå lidt, en Champions Leaque Kamp. Sus’ hold er nemlig med i ligaen, men ærgerligt nok er det gået relativt upåagtet hen, på trods af den prestige, der ligger i denne turnering, men ikke helt af samme kaliber for damefodbold som for herre fodbold, desværre. Socialt kan det være lidt anderledes på en videregående uddannelse, at man her har studiekammerater, der ikke har helt så dedikerede sportslige mål, her kan det være lidt vanskeligere af forstå, at man både har en elite idræt og også når at læse lektier, men som Sus fortæller, er det noget hun har gjort hele livet, og at hun forventer at hun kan gennemføre sin uddannelse på normeret tid samtidig med at hun spiller fodbold. Sus’ drøm er at gennemføre sit studie, og hvis hun undgår diverse skader, så herefter at hellige sig sin sport i en periode, og måske komme til at spille i udlandet, evt. USA, hvor muligheden er for at kombinere fodbold med studier. Sus har et forbillede i den tidligere Brøndby spiller Tine Cederkvist, der nu står på mål for Malmø FC, og med Sus’ store engagement og talent, kan det jo være på sigt, at det er det svenske broderfolk, der måske får glæde af Sus’ evner til at fange bolden inden den rammer nettet.

Gennemført på normal tid Team Danmark har i samarbejde med Danmarks Evaluerings institut, EVA, udarbejdet en rapport over TD ordningen, og vi har set på et par af rapportens konklusioner. Ca. en tredjedel af respondenterne i undersøgelsen, der var blevet godkendt til et forlænget forløb, valgte alligevel en ungdomsuddannelse af normal varighed, og flere respondenter, der benyttede sig af den forlængede ordning mente, at de godt kunne have gennemført deres ungdoms uddannelse på en normal tid, men sammenholdt med at flere slet ikke mener at de ville have gennemført deres skoleforløb hvis muligheden for forlængelse, kan man vist ikke andet end kalde TD ordningen for en succes. I parentes skal det dog bemærkes, at gymnasiereformen desværre har gjort det noget vanskeligere at være elev på TD ordning i en almindelig klasse, da bekendtgørelserne sigter

36

MAGASINET SPORT

meget på tværfagligt arbejde, og det kan være svært at tilgodese, når ens gymnasietid løber over 4 år med to forskellige studieretninger, der ikke nødvendigvis har samme fag indhold. Der er stor forskel på, hvor mange timer man bruger på henholdsvis sin sport og sin skole, når man er TD elev. Timetallet afhænger af, hvorvidt man dyrker en individuel sport eller en hold sport, men i gennemsnit bruger idrætsudøverne inden for individuelle sportsgrene 27 timer om ugen på deres idræt, mens udøverne inden for holdsport i gennemsnit bruger 20 timer om ugen. Men man kan konstatere ud fra rapporten, at elever, der har haft forlængede uddannelses forløb brugte flere timer ugentlig på deres sport og færre timer på uddannelse, sammenlignet med elever i ikke-forlængede forløb. Og rapporten konkluderer “at ordningen giver mulighed for en tidsmæssig aflastning af eliteidrætsudøverne og en højere prioritering af sporten sammenlignet med et ungdomsuddannelsesforløb af normal varighed”. Med hensyn til frafald og karakter gennemsnit ser det ud til at elever under TD ordningen

klarer sig fuldstændigt som eleverne på almindelige vilkår. Frafaldsprocenten er på 13, og det svarere til lands gennemsnittet, og karakterkvotienten er fuldstændig på niveau med andre gymnasielever. En sportspige, der har været en del af TD ordningen på Falconergårdens Gymnasium er svømmeren Jeanette Ottesen (se andetsteds bladet), her kan man i hvert fald tale om den succesfulde kombination af uddannelse og træning, der indtil nu har resulteret i et euromesterskab. På sigt kan man håbe på, at ved at give unge muligheden for både at uddanne sig og dyrke deres idræt, kommer der en bredde i sporten, der vil gøre, at vi på sigt kan blande os i internationale konkurrencer og forhåbentlig tage medaljer hjem til Danmark til de store mesterskaber, og TD ordningen er ihvert fald et skridt på vejen ved at være medvirkende til at dyrke og støtte unges håb og ambitioner, og hjælpe ”ildsjæle” på vej op ad den sportslige karriere stige. Vi har i hvert fald rigtig mange ”coming up’s” på vej, der ”kæmper for guld til Danmark”. 


MAGASINET SPORT

37


DE GJORDE EN FORSKEL

”Livet er for de

deltagende!” Marathon distancen står for mange som den ultimative løbedistance på 42,195 km, og i dag er der efterhånden temmelig mange storbyer der lægger navn til et løb af denne længde. Det er et fascinerende syn at se mænd, kvinder, unge og ældre løbe gennem storbyens gader, men det er slet ikke så indlysende at alle, der mener de kan stå distancen, skal have lov at deltage i et maraton løb.

38

MAGASINET SPORT


T

ilbage i slutningen af 60’erne, og det er altså ikke mere end et par og 40 år siden, at det var utænkeligt, at kvinder kunne løbe et maraton. På dette tidspunkt havde man atletikstævner for mænd, atletikstævner for kvinder og så maraton. At en kvinde ville stille op til et løb, der svarede til afstanden mellem Kongens Nytorv og Køge Centrum, var fuldkommen ubegribeligt, og derfor behøvede man ikke at kønsopdele maratondistancen. Heldigvis for alle løbeglade piger var der en forgangs kvinde, der turde tage kampen op. Kathrine Switzer var tilbage i 60’erne en sportsglad college pige i Lynchburg i Virginia, der spillede hockey på sit skolehold, men ikke helt syntes, at det var træning nok, så hun sluttede af med en løbetur. Den kvindelige træner var ikke helt tilfreds med, at Kathrine havde energi til at løbe ovenpå træningen, men heldigvis fortsatte Kathrine med at løbe, og på et tidspunkt får mændenes atletik træner øje på hende, og spørger hende om hun vil stille op for herreholdet til et stort stævne, der lå inden for den nærmeste fremtid, hvor herrerne manglede en deltager. Hun skulle løbe en ”mile”, der svarer til en distance på ca. 1600 m. Kathrine siger ja, og stillede på mændenes løbehold, men havde ikke regnet med den reaktion, det udløste. Lynchburg var rystet i dets grundvold, og Kathrine modtog efter løbet adskillige verbale trusler, men heldigvis fik det kun fighter instinktet op i Kathrine, og hun fortsatte med sin løbe sport.

Kathrine Switzer var den første kvinde som løb Boston Marathon med et officelt nummer året er 1972.

Han sprang ud af følgebilen, og styrtede hen til Kathrine. Han greb hende i skulderen, råbte til hende, at hun skal ”skride ad helvede til og væk fra hans løb, og aflevere sit løbs nummer.

”…. let’s stop talking about Boston and just go and run the damn thing.” Kathrine startede på universitetet, og da der ikke var et kvindeligt atletik hold, spurgte hun træneren for herreholdet, om hun måtte stille op hos dem, som i Lynchburg, men dette var imod alle regler for universitets sport, og derfor blev alternativet, at Kathrine fik lov at træne med mændene, men ikke stille op i konkurrencer. Herre holdet havde en manager, Arnie Briggs , der selv var tidligere maraton løber, og han fortalte Kathrine så mange historier om de store sportsstjerner, og deres deltagelse i det legendariske Boston Marathon, at det i den sidste ende fik Kathrine til at udbryde: ”…. let’s stop talking about Boston and just go and run the damn thing.” Dette var i 1967. For at deltage skulle man fremvise en lægeerklæring, og ofte foregik det som en medicinsk undersøgelse i en stor fælles sal omkring start tidspunktet for løbet, men dette syntes Kathrine alligevel ikke var helt i orden, så derfor fik hun på forhånd lavet foretaget et medicinsk tjek og en bekræftelse på at hun kunne deltage i et hårdt og krævende udholdenheds løb, og sendte dette på forhånd til løbs ledelsen. Af gammel vane og uden bagtanker underskrev hun sin lægeerklæring og tilmeldel-

sesblanket med K. V. Switzer, og dette gjorde at man ikke umiddelbart var opmærksom på, at der var en kvinde, der deltog i Boston Marathon. 1966 havde der været en kvindelig løber med i Boston maraton, Bobbi Gibb, men da hun havde gemt sig bag nogle buske til halvdelen af løbere var løbet forbi, og så smuttet ind i mængden, talte hendes tid ikke, da hun ikke havde et officielt start nummer. I 1967 startede både Katrine Switzer og Bobbi Gibb, men kun Katrine havde et startnummer. Kathrine stillede op til start sammen med sine mandlige træningskammerater, og med sin kæreste, der var hammerkaster, han er af den opfattelse, at når hun kan ”jogge” en marathon, kan han vel også. Heldigvis tog Kathrine ham ikke denne noget diskriminerende udtalelse ilde op, og det kommer til at vise sig, at det er ganske udmærket at have en muskel mand ved sin side. Ved starten opdagede de øvrige deltagere, at der var en kvinde blandt dem, og stemningen blandt løberne blev temmelig ophedet, men løbet så dog stadig ud til at skulle foregå i en positiv ånd, og startskuddet lyder endelig til de omkring 42 km, efter Kathrine endnu en gang har måttet fremvise

sit startnummer, og altså dermed sin officielle løbe tilladelse til Boston Marathon. Efter omkring 6 km kommer en følge bil med journalister, fotografer og en af løbs direktørerne, Jock Semple, op ved den gruppe, som Kathrine løb med. Jock Semple var kendt som en mand med et voldsomt og hidsigt temperament, og da journalisterne kom med tilråb om den løber med læbestift og langt hår, der løb sammen med mændene, får det Jocks temperament til at koge over. Han sprang ud af følgebilen, og styrtede hen til Kathrine. Han greb hende i skulderen, og råbte til hende, at hun skal ”skride ad helvede til og væk fra hans løb, og aflevere sit løbs nummer.” Heldigvis havde Kathrine sin helt egen bodyguard og kæreste med, og han får skubbet Jock Semple væk fra hende, og råbte til Kathrine: ”Run like hell.” Og det gjorde Kathrine, og gennemførte sit første maraton løb på 4 timer og 20 minutter. Tiden blev aldrig officielt anerkendt, men historien skabte så meget røre rundt om i USA, at man til slut tillod kvinder at stille op i Boston Marathon, men først fra 1972, altså 5 år efter Kathrines famøse første maraton løb. Kathrine sluttede sin karriere med at løbe de 42 km på 2 timer og 51 minutter, og bl.a. vinde New York Marathon. At Kathrine trodsede BAA, Boston Athletic Association, og samtidig gjorde sig til talskvinde for kvinders rettigheder, fik i sidste ende maraton til at blive en disciplin for kvinder på lige for fod med mændene ved de olympiske lege i 1984. Kathrine er i dag kendt for sit journalistiske arbejde, har været kommentator ved 18 Boston, 14 New York City, 12 Pittsburgh og seks Los Angeles Marathons.  Hun har modtaget adskillige priser for sin indsats for at fremme kvinders sports muligheder, og med hendes egne ord gjorde hun det ved ”blot at sætte den ene for foran den anden”! Og hun endte med at blive ganske gode venner med Jock Semple. 

Kathrine Switzer født 5. januar 1947 Har løbet 35 Marathons. I 1975 havde hun den sjette bedste tid i verden. Har modtaget adskillige priser for sin indsats for at fremme sportens muligheder for kvinder.

MAGASINET SPORT

39


MOUNTAINBIKE

I kamp med

naturen H

Har du også prøvet at være ude i skoven og lufte hunden for så pludselig blive overhalet af en flok mountainbikere, som med fuld fart kører ned af bakkerne for så med alle kræfter i pedalerne kører op igen. Mountainbike er en sport med fart og udfordringer og de robuste cykler med de brede dæk, gir dig et godt greb i jordbunden som gør det mulig,t at forcere rødder, grene og vandhuller. Det er også her, at det indre legebarn hurtigt kommer frem, for når man sidder på den robuste cykel, er der er både løft med forhjulet, hårde opbremsninger og der skal kæmpes både op og ned ad bakkerne, men det hele er med til at give mountainbikesporten et stort element af leg og konkurrencesport. Danmark har også haft stolte traditioner inden for den gren af cykelsporten, det hele startede med Henrik Djernis som tog tre verdensmesterskaber på stribe fra 1992 til ’94 på mountainbike samt et verdensmesterskab i cycle Cross. Siden da er antallet af mountainbikes i de danske skove steget markant og i dag findes der mange klubber med mange medlemmer.

Førstegangskørende Det er vigtigt at du har en afslappet kørestil og

40

MAGASINET SPORT

nærmest virke som en fjedre, for på den måde har du bedst kontrol over cyklen, når du kører på ujævn skovbund med rødder og grene. Sidder du eller står helt stift på cyklen, så vil have et højt tyngdepunkt og på den måde have lettere ved at vælte. Når man skal ned af en bakke, så er det vigtigt at der er fart på cyklen, men du skal stadig have kontrol over cyklen. Kører du for langsomt ned kan forhjulet have en tendens til at stoppe ved forhindringer. Det er også vigtigt at når du kører ned, så er det kun bagbremsen der skal bruges og der skal bremses i ryk. En anden og meget vigtig detalje ved MTB er at fordele vægten rigtigt. Du skal flytte vægten bagud når du kører ned af en stejl stigning, jo mere stejl des mere bagud skal du sidde. Du kan også rejse dig i pedalerne, så ben og krop kan følge underlaget. Ved opkørsler bør du gear langsomt ned inden du rammer bakken så du kan blive ved med træde pedalerne rundt i samme tempo. Mange rejser sig op inden en opstigningen og begynder at trampe hårdt i pedalerne, men de fleste gange kan det bedre betale sig, at blive siddende, for på den måde at mindske vindmodstanden.

Vådt underlag Har det regnet meget er det en god ide at holde sig højt i terrænet, så undgår du at skulle kører i mudder, som er meget svært at cykle.

Husk hjelmen Du skal også altid have en hjelm på - uanset hvor fjollet du synes, du ser ud. Den skal have god udluftning og sidde stramt om hovedet. Hjelmen må ikke ryge om i nakken, men skal sidde ordentligt ned i panden. Et visir på hjelmen kan være godt til at skygge for grene samt sol og regn.

Teknik En stor del af det at kører MTB i en skov er teknikken, så det er vigtigt at du finder et tempo og et niveau som passer dig og giver dig mulighed for at træne de forskellige tekniker.

Tag hensyn Hvis du mødre andre i skoven, så sæt tempoet ned og passerer uden nogen kommer til skade eller bliver generet. Se evt. hvor der er officielle ruter på magasinetsport.dk under nyttige links.

En ren cykel holder længere Rens cyklen med en haveslange og sørg for at alt mudder kommer væk . Bagefter kan du give kæde og gear olie så du undgår slitage. Nu er cyklen klar til næste gang der skal prøves kræfter med skovens små forhindringer. 


MAGASINET SPORT Š Monkey Business Images | Dreamstime.com

41


MOUNTAINBIKE Det skal der være på en Mountainbike

GEARET – gå efter rimelig kvalitet, for eksempel Shimano Deore. Vær opmærksom på grebene på styret er af samme kvalitet. Fabrikanten kan godt finde på, at blande dyre og billige komponenter.

FORGAFLEN er det vigtigste på mountainbiken. Den skal kunne låses når du kører på asfalt og ikke har brug for dæmpning, men den skal stadig kunne give sig, hvis der kommer et stort bump. Når den er låst op, skal den glide jævnt op og ned.

BREMSERNE skal være skivebremser med gode håndgreb og hydraulik.

Træningsprogram for nybegyndere UGE1 Dag 1 Cykling i moderat tempo i 120 min. Kør i et tempo hvor du stadig kan snakke undervejs. Total: 120 min. Næste dag er hviledag. Dag 2 20 min. opvarmning 45 min. fartleg gennem bakkede terræn med små passager. 15 min. afrul Total: 80 min. Næste dag er hviledag. Dag 3 60 min. cykling i moderat tempo Total: 60 min. Dag 4 20 min. opvarmning 45 min. bakketræning med et så højt tempo så muligt. 15 min. afrul Total: 80 min. UGE 2 Dag 1 120 min. cykling i moderat tempo Total: 120 min. Næste dag er hviledag. Dag 2 20 min. opvarmning En del af opvarmning må gerne være med en eller to bakkestigninger. 45 min. fartleg 15 min. afrul Total: 80 min. Næste dag er hviledag.

42

MAGASINET SPORT

Dag 3 60 min. cykling i moderat tempo Total: 60 min. Dag 4 20 min. opvarmning 60 min. bakketræning Kør så hurtigt du kan opad bakkerne. 15 min. afrul Total:95 min. UGE 3 Dag 1 130 min. cykling i moderat tempo Hold et konstant tempo hele vejen. Total: 130 min. Næste dag er hviledag. Dag 2 20 min. opvarmning 45 min. fartleg 15 min. afrul Total: 80 min. Næste dag er hviledag. Dag 3 60 min. cykling i moderat tempo 60 min. total Dag 4 20 min. opvarmning 45 min. bakketræning med god fart opad. 15 min. afrul Total: 80 min.

UGE 4 Dag 1 110 min. cykling i moderat tempo Total: 110 min. Næste dag er hviledag.

Dag 2 20 min. opvarmning 45 min. bakketræning 15 min. afrul Total: 80 min. Næste dag er hviledag. Dag 3 20 min. opvarmning 45 min. fartleg Små hurtige passager. 15 min. afrul Total: 80 min. Dag 4 30 min. cykling i moderat tempo 30 min. bakketræning Fart opad bakkerne. 30 min. cykling i moderat tempo 10 min. afrul Total: 100 min.


Hvor må man cykle?

Ifølge Skov- og Naturstyrelsens regler må man køre alle steder, hvor der er en sti, men man må ikke køre uden for sporet og ikke på ridestier. Møder man gående folk på stierne, anbefales det, at man passerer dem med højest ti kilometer i timen.

Nyttige hjemmesider:

Dansk Mountainbike klub:www.mtb.dk Århus Mountainbike klub: www.aarhusmtb.dk Vejle Mountain bike Club: www.mvc.dk Cykling Odense: www.cyklingodense.dk

MAGASINET SPORT

43


BASEJUMP

De flyvende

44

MAGASINET SPORT


mennesker

D

et er en lun sommeraften i Shanghai og nede foran det 345 meter høje Jinmao Tower, står en enorm nærmest ubevægelig menneskemængde, der normalt ville en del af det mylder, der ellers er på pladsen her. Alle står de nu stille, kigger måbende op og venter, for noget skal til at ske. På toppen af Jinmao Tower på en lille rampe står to mennesker, som er ved at gøre sig klar, de kigger nervøst ned på mængden, og smiler forsigtigt til hinanden. Den ene hiver hårdt i stropperne til sin rygsæk og nikker, for selv om de har gennemgået sikkerheds proceduren tusind gange, og de begge ved, hvad der skal gøres i tilfælde af uheld, er det ikke ufarligt det de skal til, tværtimod. De står nemlig og venter på at lave et BASEjump. Tidligere på dagen havde en af deres venner, en australier, prøvet på at gøre det samme, som disse to mennesker skal til at udføre, men desværre gik det galt, og vennen var nu indlagt på et nærliggende hospital. Den australske springer var blevet fanget af vinden og ramte en bygning, heldigvis var han i stand til at lande på et tag, men med store skader. Begge går nu helt tilbage på rampen, så langt tilbage de kan komme, og er opmærksomme på den kraftige og let kølige vind, som er heroppe. Vinden er en vigtig faktor for deres sport, og har du ikke læst vinden rigtig, kan den være dødbringende. De står nu helt op af væggen, og de tager hinanden i hånden, og udveksler et fast klem med ordene ”vi ses dernede”. Først er det manden i den røde dragt, som løber så hurtigt han kan, og springer med et kraftigt afsæt ud i det blå, den anden mister hurtigt synet af sin ven, men gør nu klar til at følge efter. Som to rovfugle, der jagter deres bytte og dykker i høj fart, er de to personer nu på vej direkte mod jorden. Selv om det virker som en evighed, har deres frie fald kun varet i fem sekunder, alligevel er de faldet 100 meter, men begge er nu kommet så langt fra bygningen at der nu er plads til at faldskærmen kan folde sig ud. Sammenlignet med spring fra en flyver med mere højde, har et spring fra en bygning flere referencepunkter, såsom bygninger af varierende størrelse, og der giver også en følelse af at faldene sker endnu hurtigere. Et ryk og faldskærmen folder sig ud, nu gælder det om at styre sikkert ned mellem bygningerne, og lande på det grønne areal, som er i parken der støder op til bygningen. Selv om disse to BASE jumpere har sprunget tusind af spring før dette, er hver spring noget specielt, og som en anden junkie er de afhængig af dette adrenalin sus, det giver at udføre sådan et spring. De skal hele tiden finde på nye udfordringer ,og nye grænser skal prøves af, men begge er klar over den fare, der er ved gøre det, som de gør. Da de begge er landet sikkert, bryder folkemængden ud i jubel, og alle kan igen lettere chokeret forsætte deres færden. Det skal bemærkes at dette IKKE er en opfordring til at give sig i kast med udspring fra tagene i København, dette er en sport for professionelle, og kræver en stor indsigt i de sikkerhedsmæssige forskrifter, og konsekvenserne af ikke at overholde de samme. 

: Ch

Foto

t

icho

eM

ph risto

MAGASINET SPORT

45


KAJAK

Kajakkens superkvinde I kajak sporten kombineres elementerne helt unikt, man befinder sig netop på grænseoverfladen mellem vand og luft, og når man sidder i kajakken, hvor bølgernes bevægelse forlænges med kroppens, er man i et med naturen. Foto: Das Büro for Team Danmark.

46

MAGASINET SPORT


Data

Navn: Henriette Engel Hansen. Fødselsdato: 15. april 1982. Klub: Kano- og kajakklubben 361. Bedste resultater: 1. plads VM maraton K2. 3. plads i den samlede world cup stilling. 2. plads i A-finale World cup 1000 m. 2. plads i A-finale World cup 500 m. Målsætninger: Medalje til OL i London. At blive en af verdens absolut bedste kajakroere.

MAGASINET SPORT

47


KAJAK

løfte kajakken op af vandet, løbe hen til et nærmere angivet sted, sætte kajakken i vand, finde den nødvendige koncentration og balance, have total kontrol over puls og vejrtrækning, og fortsætte roningen

D

et ser legende let ud for os, der står med fødderne inde på det tørre, og misunder dem, der kan sætte sig ned i en kajak en varm sommerdag og med faste åretag få kajakken til at bevæge sig i et harmonisk tempo, der næsten lydløst bryder vandes overflade. Vandets bølgeslag og hav duften har en velkendt beroligende virkning på de fleste, og ved at ro kajak opnår man en optimal kombination af meditation og motion. Men som i alle sportsgrene vil mælkesyren på et tidspunkt overtage kontrollen, og så kræver det sin mand at bevare koncentrationen og stadig have styrke og selvkontrol til at fortætte roningen.

Eller det kræver sin kvinde….. For kajakroeren Henriette Engel Hansen er det ikke meditation, men koncentration og råstyrke samt et stort talent, der har gjort, at hun har opnået så imponerende resultater på trods af sin relativt korte karriere i kajaksporten. Henriette begyndte at ro kajak i 2002, og har på otte år allerede deltaget i EM, VM, Olympiske lege og talrige danske og internationale stævner med enestående resultater. Hun har med syv tommer søm understreget sin formidable begavelse udi kajaksportens kunst. Hvis du er mand, så lad dig ikke narre af hendes spinkle statur. Henriette kan mere end ”bare” at ro kajakken, hun er nemlig verdensmester på maraton distancen, som er en distance på 28,8 km. og hvor det ikke er nok at ro 28,8 km, men hvor der undervejs er seks løft, hvor roeren skal løfte kajakken op af vandet, løbe hen til et nærmere angivet sted, sætte kajakken i vand, finde den nødvendige koncentration og balance, have total kontrol over puls og

48

MAGASINET SPORT

vejrtrækning, og fortsætte roningen indtil næste løft, og bemærk lige at der stadig er 28,8 km, man også skal igennem, og et eller andet sted undervejs i løbet, får man den så nok så velkendte mælkesyre med som passager. Allerede i 2003, efter at Henriette kun havde været kajakroer et år, opnåede hun en 3. plads ved de Danske Mesterskaber i maraton i klassen K1. I 2005 lykkedes det så at blive dansk mester i både maraton K1 og K2, og året efter gør Henriette sig også bemærket internationalt ved at blive nummer ni til VM i 1000 meter K1. Det helt store internationale gennembrud kommer i 2007, da Henriette sammen med Anne Lolk bliver verdensmester i maraton for to-erkajak (K2), hvilket begge piger gentog i 2008 og for tredje år træk lykkedes det for Henriette og Anne Lolk at gentage deres imponerende præstation, og verdensmesterhattricket er en kendsgerning i 2009 endnu en gang. Det var også i 2009, at Henriette markerede sig de på de kortere distancer, hvor det blev til en flot bronze på 1000 m til EM og en 4. Plads på samme distance til VM og sluttede sæsonen af med en samlet 3. Plads i World Cup stillingen.

Hav eller kap For ikke vante kajakroere, taler man om to typer af kajakker: hav kajak og kap kajakken. Kap kajakken er meget smallere end en hav kajak, og der er internationale regler for, hvordan en kap kajak skal se ud. Som maksimum må den være 5,2 meter lang. Kajakker til en person kaldes K1’ere, to-mands kajakker er K2’ere, og endelig fire-mands kajakker er K4’ere. Til konkurrencebrug stilles der en række krav, som ud over længden, indebærer regler omkring kajakkens vægt. En K1 skal f.eks. veje mindst 12 kg til kortbanebrug, og 8

kg til maraton, mens en K2 skal veje 18 kg til kortbanebrug og 12 kg til maraton. Og det er altså denne vægt, Henriette sammen med sin makker Anne Lolk, har måtte løfte skes gange undervejs på maraton distancen. Man konkurrerer i to løbs former; sprint og maraton. På det olympiske program er sprintdistancerne 500 m og 1000 m, og ved VM og EM udvider man disse to distancer med en endnu kortere sprint på 200 m. For at sætte Henriettes præstationer i relief, skal man forestille Usain Bolt, verdensmester på 100 m, atletikkens ultimative sprint disciplin, have samme sportslige gennemslagskraft på maraton distancen som på 100 m. Det forekommer en fuldstændigt utænkeligt, og alligevel er det, hvad Henriette altså formår inden for kajaksporten.

Stolte traditioner I Danmark har vi, selvom sporten er relativ ung, mange stolte traditioner indenfor kajak sporten, og udover Henriette Engel Hansen og Anne Lolk, har der i nyere tid været flere verdensmestre blandt andre Arne Nielsson, Christian Frederiksen og Thor Nielsen ( nuværende landstræner), og disse navne kan man formentlig også takke for den renæssance sporten har oplevet de senere år, med mere end 14000 registrerede udøvere af kajak sporten i Danmark. 

Vidste du at ...

Kajak sporten er snart 100 år gammel set med danske øjne. I 1916 stiftedes Dragør kajakklub som den første kajakklub herhjemme.


Foto: Das B端ro for Team Danmark. MAGASINET SPORT

49


KORT OM SPORT

Afsløringen af Tiger Woods utroskab har været en dyr fornøjelse for de største af golfstjernens sponsorer. To økonomiprofessorer har lavet en undersøgelse og fundet ud af at sponsorerne har tabt optil 62 milliarder dollars i kursfald.

Verden rigeste sportsmand

har fået ridser i lakken

G

olfstjernen Tiger Woods har igennem en årrække været den bedst betalte sportsmand med en årsindtægt på 100 millioner dollars, og han er også den første sportsmand der runder 1 milliard dollars i indtjening. Sponsorerne har stået i kø for at få deres navn kædet sammen med en af verdens største sports stjerner, og de har været villige til at betale rigtig mange penge for det. At Tiger Woods er verdens bedst kendte sports ikon, der overgår alle forgængerne på tværs af sportsgrene: Pelé, Maradona, Muhammed Ali, Michael Jordan og Roger Federer, kunne ses ved at allerede, da han i 1996 gjorde sin entré på den professionelle golfscene, fordobledes seertallene på tv, mens den økonomiske omsætning

50

MAGASINET SPORT

i golfindustrien tredobledes i løbet af det næste årti. For Nike Golf er det da også kun gået opad, siden de blev sponsorer for golfstjernen, og kunne sidste år sætte rekord med en omsætning på 725 millioner dollars. Pludselig faldt kort huset dog sammen, og berømmelsen blev til et brat fald på popularitetsskalaen efter et biluheld i Floridas mørke nat, som skulle vise sig at blive optakten til afsløringen af en omfattende sexskandale. Den har foreløbig sendt hovedpersonen i terapi, i forsøget på at nedkæmpe sex dæmonerne og redde sit ægteskab. Hvis Tiger Woods svenske kone, Elin Nordegren vælger at forlade sin mand, vil det blive den dyreste skilsmisse nogensinde. Tiger Woods skal i så fald betale sin forsmåede hustru intet mindre end en halv milliard dollars eller ca. 2,6 milliarder danske kroner.

Taber milliarder De to Økonomiprofessorer Christopher Knittel

og Victor Stango har undersøgt kursudviklingen hos golfstjernens vigtigste sponsorer. Med deres resultater må vi konstatere, at det kan gå hen og blive historiens dyreste sidespring. I en videnskabelig artikel fastslår de to økonomiprofessorer, at golfstjernens sponsorer har mistet mellem 25 og 62 milliarder kroner. ”Vores analyse viser klart, at selv om der kan være entydige fordele ved at have så stor en stjerne som Tiger Woods som talsmand, så er der også en væsentlig risiko,” siger Victor Stango i en udtalelse i forbindelse med offentliggørelsen af artiklen. Undersøgelsen går tilbage til den 27. november hvor Tiger Woods bliver jaget af sin kone og forulykker, og siden den dag er aktiekursen hos sponsorerne faldet mere end ved almindelige markedsbevægelser. Mon ikke de gerne havde set en lidt mere dydsiret Tiger, der havde holdt sig indefor ægteskabets grænser?


Sponsorerne : Nike Nike som er Tiger Woods største sponsor betaler årligt 30 millioner dollars for at være hovedsponsor for verdens bedste golfspiller. Han underskrev en ny femårige kontrakt med Nike i december 2006, og selvom detaljerne ikke er blevet offentliggjort, så er det kommet frem at den femårige kontrakt som Woods underskrev i 2001 ville indbringe golfstjernen godt 100 millioner dollars. Sidste år satte Nike Golf rekord med en omsætning 725 millioner dollars. Nike har valgt at blive hos Tiger Woods og støtter op om golfstjernen.

Er sta d sponso ig r

Gatorade I 2008 lancerede det Pepsi ejede firma Gatorade læskedrikken ”Gatorade Tiger”. Kontrakten skulle varer i fem år og ville have indbragt Woods så meget som 100 millioner dollars. Woods har selv udvalgt flere af smagsvarianterne. Gatorade siger, at de har valgt at droppe Gatorade Tiger, men at det ikke har noget at gøre med afsløringer om golfspillers private liv.

Er ikk sponso e r

Gillette Siden 2007 har Tiger Woods reklameret for Gillettes barbergrej, men selskabet har nu besluttet, at Woods skal være usynlig i reklameøjemed indtil al den mediestorm som har været om golfstjernen har lagt sig og stjernen er tilbage på greenen og viser hvad han er bedst til nemlig at spille golf. Woods aftale Gillette skulle indbringe et sted mellem 10 – 20 mio.dollars.

Er sta d sponso ig r

EA Sports Tiger Woods er også involveret i EA spilserien Tiger Woods PGA Tour. Woods kommer med forslag om spil og har sin nøjagtige golf swing med i spillet. Detaljerne om hans indtægt med EA er ukendt.

Er sta d sponso ig r

Accenture Konsulentbureauet Accenture, har ført en omfattende markedsføring gennem brug af golfstjernen Tiger Woods, men efter skandalerne slutter et seks års reklamesamarbejde. Accenture sponsorkampagnen blev offentliggjort tilbage i 2003 under sloganet ”Come on. Be a Tiger.”

Er ikk sponso e r

Tiger Woods Design Woods tjener omkring 10 millioner dollars per design, ifølge Forbes. Han har projekter un-

der opførelse i Dubai og North Carolina og et projekt i Mexico er på tegnebrættet og forventes at påbegynde opførelsen af det i år.

AT&T

Er sta d sponso ig r

Da General Motors kom i økonomiske vanskeligheder og måtte de opsige deres sponsorat på 8 millioner dollars,sprang det største amerikanske teleselskab AT&T til, men nu selskabet besluttet sig for at droppe deres sponsorat af verdens rigeste sportsmand.

Er ikk sponso e r

Tag Heuer Ud over at bærer den schweiziske ur-fabrikant Tag Heuer ure i turneringerne, så har Tiger Woods også været involveret i udarbejdelsen af en letvægts stil specielt egnet til golfspillere. Men den seneste tids skandaler har gjort at ur-fabrikanten ikke længere vil bruge golfstjernen ansigt i annoncekampagner i USA.»Vi anerkender Tiger Woods som en stor sportsmand, men vi må også tage hensyn til vores kunders følelser omkring de seneste begivenheder«, siger Direktør for Tag Heuer, Jean-Christophe Babin.

Er sta d sponso ig r

Top 10 over verdens bedst betalte sportsfolk 1. Tiger Woods (Golf) Indtægt: 110 millioner dollar 2. Kobe Bryant (Basketball) Indtægt: 45 mill. dollar 3. Michael Jordan (Basketball) Indtægt: 45 mill. dollar 4. Kimi Raikkonen (Formel1) Indtægt: 45 mill. dollar 5. Lionel Messi, (Fodbold), Indtægt: 44 mill. dollar 6. David Beckham (Fodbold) Indtægt: 42 mill. dollar 7. LeBron James (Basketball) Indtægt: 40 milli. dollar 8. Cristiano Ronaldo (Fodbold) Indtægt: 40 mill. dollar 9. Phil Mickelson (Golf) Indtægt: 40 mill. dollar 10. Manny Pacquiao (Boksning) Indtægt: 40 mill. dollar

MAGASINET SPORT

51


BERLIN

Copyright SCC-RUNNING/Sailer

Berlin Marathon -her møder løberne stadig muren Snart vil 40.000 løber og 8000 inlineløber invaderer Berlins gader, men Berlin er andet end et maraton. 52

MAGASINET SPORT

Copyright SCC-RUNNING/Sailer


S

iden John F. Kennedy sagde de berømte ord ”Ich bin ein Berliner” er der unægtelig sket en del med byen. Berlin er i dag metropol for kunstner, livsnyder, historieelsker og maratonløber. For en gang om året så bliver Berlins gader invaderet af 40.000 løber og ca. 8000 på rulleskøjter som alle kæmper for at klare de 42,195 km. Det 37. gang at Berlin danner rammen om Berlin maraton og mange vender tilbage, dels for løbet, men også for at gense denne fantastiske perle af en storby. De mange caféer, barer og restauranter som oser af stemning og der er mulighed at spise god mad til overkommelige priser, samt al den kultur Berlin også rummer, så har man svært

ved at slippe byen og vender gerne tilbage. I Berlin er der mulighed for at shoppe næsten hvad som helst. Der kan gøres nogle gode fund på et af de enorme loppemarkeder i Mauerpark, Treptow eller Boxhagener Platz eller der kan findes hipt tøj i Hackescher Markt, eller er det luksusvare man er på udkig efter så er det på Kurfürstendamm eller i stormagasinet KaDeWe. En af de mest synlige seværdigheder i Berlin er det 368 meter høje Fernsehturm midt på Alexanderplatz og her er der mulighed for at opleve Berlin Maraton fra udsigstsplatformen i tårnet. De nye skyskraber som skyder i vejret på Postdamer Platz spiller godt sammen med glaskuplen på Rigsdagen der ligger i starten af den berømte allé, Unter den linden. Byen byder også på kunst i alle afskygninger og er især kendt for fascinerende street-art i

form af skulpturer, vægmalerier og installationer.

Muren Berlins historie er lang, men muren som opdelte Berlin i øst og vest i 1961 er nok det mest omtalte i nyere tid. Antifaschistischer Schutzwall (antifascistisk beskyttelsesmur) som den blev kaldt i DDR var officielt for at beskytte DDR's indbyggere mod fascisme, men i virkeligheden var det for at befolkningen i DDR ikke flygtede til det rige Vesttyskland. Brandenburger Tor som er en af Berlins gamle byporte, men også et symbol på en delt by, da Berlinmuren løb tæt forbi. Da muren stod i Berlin, var Checkpoint Charlie det eneste sted, hvor udvalgte kunne passere i bil mellem Øst- og Vestberlin. Berlinmurens fald i 1989 markerede starten på en ny æra. 

1. Til ære for turisterne står

en frivillig i en russisk uniform og holde vagt ved Checkpoint Charlie.

2. Berlin Katedralen er en af de

seværdigheder som skal ses når man er i Berlin.

3. Der er mulighed for at spise god mad til en rimelig pris.

4. Brandenburger Tor er lige så flot om aftenen når den oplyst.

5. Indenfor i kuplen på

Reichstag, med en fantastisk udsigt hele vejen rundt.

6. Et stykke af Muren er blevet bevaret og bliver i dag

7. Russiske soldater er i gang

med at bygge muren for at beskytte DDR's indbyggere mod fascisme,

MAGASINET SPORT

53


BILER

Eksklusive Bugatti Veyron 16,4 har samme luksus som en Rolls-Royce, farten som en Formel1 racer, og fantastiske køreegenskaber. Denne kombination, får MercedesBenz SLR McLaren, Ferrari Enzo, og andre racer i samme klasse, til at ligne små husmor biler.

D

ens 8,0-liters 16-cylindret motor har fire turboladere og producerer 740 kilowatt (1001 metriske hestekræfter, eller 987 hk). Bilen når op på 100 km/t på 2,5 sekunder fra en stående start, og 300 km/t på 16,7 sekunder. Den har en topfart på 408 km/t. Karrosseriet er lavet af kulfiber og aluminium. Bremserne er kulstof keramik, og udstødningssystemet er titanium. For at holde bilen på vejbanen er der luftdiffusorer både for og bag og en massiv spoiler der udfolder sig elektronisk og generere en klods om benet på kraften med 0,6 gange tyngdekraften. I højt tempo, kan Veyron tømme en fuld tank af benzin på 12 minutter. Men det er nok ikke kilometertal som vil være afgørende faktor for købet af denne bil. Fra 400 km/t, kan bilen stoppe på 10 sekunder, men bruger mere end en kilometer mens du gør det. Det er lidt ironisk at det gamle franske Bugatti som gik konkurs under anden verdenskrig er blevet blev genoplivet af tyskerne, nemlig Volkswagen. Projektet blev sat igang af den tidligere formand Ferdinand Piëch, og udviklingen af Veyron har taget otte år. Industri analytikere forventer ikke at selskabet kan genvinde sin investering. Men vi har lov til at glæde os over dette herlige stykke ingeniørarbejde. Volkswagen bør være stolte af resultatet. Måske vil selve Ettore Bugatti være stolt over at sådanne bil bærer hans navn. 

54

MAGASINET SPORT

Data Bugatti Veyron 16.4 Motor: W16, 7.993 cm3, 64V, 4 x turbo Ydelse: 1.001 hk ved 6.000 o/min 1.250 Nm ved 2.200 o/min 0-100 km/t: 2,5 sek. 0-200 km/t: 7,3 sek. 0-300 km/t: 16,7 sek. Topfart: 407 km/t Forbrug: 1-5 km/l Tankkapacitet: 100 liter Vægt: 1.950 kg Mål (L/B/H): 438/187/126 cm Dæk for/bag: 265/35R20 - 365/25R21 Pris: 1,16 mio. euro (8,6 mio. kr.) Pris i Danmark: ca. 24 mio.kr.


gaderacere

MAGASINET SPORT

55


Magasinet SPORT