a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 75

Sundhed

6. De er ærlige

Mænd har generelt svært ved at udtrykke deres sårbarhed. Så langt er de fleste kvinder i hvert fald enige. Men sandheden er, at begge køn har svært ved at vise, hvor usikre og hvor bange for at miste de er, og hvor skrøbelige de indimellem føler sig. Sue Johnson oplever ofte i terapi, at par, som har kendt hinanden i årevis og har børn sammen, er skrækslagne for at vise deres sårbare sider. “Men det pudsige er, at vi – i modsætning til hvad vi tror – ikke støder partneren fra os, når vi er ærlige om vores følelser. Det gør vi tværtimod, når vi ikke er ærlige,” understreger Sue Johnson. MANTRA Vær ærlig om, at du er bange for at miste (du klæber ikke, for du er jo i balance, se punkt 3). Din sårbarhed udtrykker bare, at relationen har betydning.

7. ... Og så er der jo også det dér med sex

5. De tør få hjælp udefra

Den rigtige terapi kan redde de fleste ægteskaber, medmindre der er tale om et stendødt forhold, misbrug, vold eller udnyttelse, mener Sue Johnson. Ifølge hende er der i næsten alle dårlige forhold, hvad hun kalder for en ‘protestpolka’, i gang: “Den ene kritiserer, og den anden trækker sig, og skænderierne følger et særligt mønster, hvor et løftet øjenbryn er nok til at udløse en håbløs, katastrofal ‘vi finder aldrig hinanden igen-stemning’. Forskning viser, at 8 ud af 10 par, der er fanget i protestpolka-mønsteret, ender med at blive skilt inden for fire-fem år, hvis de ikke får hjælp. Nøglen er at finde mønsteret i deres skænderier og indse, at problemet og skylden ikke ligger hos nogen af dem, men i selve den ‘dans’, de har udviklet sammen. Det gode er, at de også kan opdage, at bag ved den ligegyldighed og afvisning, de frygter fra partneren, ligger kun angst og usikkerhed. Selv vrede og tavshed dækker over ønsket om at nå det andet menneske, man ved bare ikke hvordan,” siger Sue Johnson. MANTRA Du ved ikke, hvad din partner føler og tænker, eller hvorfor han reagerer med tavshed eller vrede, medmindre du er tankelæser. Spørg ham.

Sex er livsvigtigt i et forhold, men det bliver jo lidt kedeligt efter nogle år, ikke? Nej, faktisk ikke. I en tid, hvor man taler om polygami, åbne forhold og fri sex, så er det faktisk mennesker i langvarige monogame forhold, der føler sig mest frie og tilfredse seksuelt, ikke dem, der har erotisk carte blanche, viser undersøgelse. Og ifølge Sue Johnson er det slet ikke så overraskende. Mennesker er nemlig pattedyr, tilknytning er vores stærkeste kort, så jo tryggere vi er, jo mere tør vi eksperimentere, også seksuelt. Hvis lysten og spændingen mangler i parforholdet, er kuren efter hendes mening ikke, at man giver hinanden lov til at bolle ved siden af. “Fri sex eller polyamorøsitet kan lyde som en god løsning, men det er ikke det, hverken mænd eller kvinder finder dyb tilfredsstillelse i. Den korte rus og følelsen af at være begæret er som at tisse i bukserne for at holde varmen, og i øvrigt er det meget sjældent noget, parterne er enige om. Tit føler den ene part sig tvunget til at sige ja for ikke at miste den anden, og tro mig, jeg sidder med parrene i terapi bagefter. Det er ikke noget kønt syn, og jeg kan ikke hjælpe par, hvor manden for eksempel synes, hans kone skal acceptere, at han har en elskerinde. Hvordan skal jeg så kunne overbevise hende om, at hun er den vigtigste for ham (det er netop den følelse af at have særstatus, der er allervigtigst i et parforhold). Det er hun jo ikke. Han vil ikke tilsidesætte sine egne behov for hendes skyld, men kræver omvendt, at hun gør det for ham.”

SKØN 75

“Den rigtige terapi kan redde de fleste ægteskaber, medmindre der er tale om et stendødt forhold, misbrug, vold eller udnyttelse ...”

Profile for Magasinet SKØN

Skøn marts 2020  

Skøn marts 2020