a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 41

Beautybaggrund

Vidste du, at rosenblade kan spises (hvis du kender voksestedet) – brug dem i salater og desserter. Eller lav en smuk rosengelé.

e rdens mest berømte blomst, kaldes den. Fossile

fund tyder på, at rosen som art er omkring 35 millioner år gammel, og i den lange tid har rosenfamilien vokset sig stærk og mangfoldig. Vi kender i dag omkring 30.000 arter, som tilsammen danner et af blomsterrigets mest komplicerede stamtræer. Dyrkning af roser er til gengæld ‘af nyere dato’ og menes at stamme omkring 5.000 år tilbage og være startet i Asien. Det ser ud til, at rosen meget hurtigt har formået at gøre sig bemærket som noget særligt og særligt smukt. De ældst kendte malerier af roser indgår i freskoer fra omkring 1.700 år før vor tidsregning, fundet på Kreta. I Homers ‘Illiaden’ (900 år f.Kr.) finder vi rosen nævnt i forbindelse med Akilleus, der bærer et skjold prydet med roser, og da kongens søn, Hektor, faldt, blev han først salvet med rosenolie og siden balsameret af gudinden Afrodite. Ifølge mytologien var det i øvrigt netop Afrodite, der var årsag til, at rosen fik sin røde farve. Da V I D ST E D U, AT . . . hun så sin elskede Adonis dødeligt såret og ville ile til verdens ældste ham, rev hun sig på nogle rosentorne. Hendes blod faldt på de hvide blomster og farvede dem til evig tid – herfra nulevende rose menes fik rosen sin symbolske betydning som kærlighedens at være 1.000 år blomst. Også for de gamle ægyptere synes rosen at have været noget særligt – i ægyptiske grave er roser fundet gammel og vokser som en del af blomsterkranse, de afdøde har fået med op ad væggen på sig. Og Kleopatra siges ikke kun at have badet i mælk – hun fyldte også sin bolig og ikke mindst sit leje med Hildesheim Katedralen rosenblade, så Markus Antonius altid ville tænke på i Tyskland? hende, når han duftede til blomsten, som i øvrigt også blev anset for afrodisisk (elskovsfremmende, red.).

FRA AFRODITE TIL VENUS I tiden op mod vor tidsregning blev Afrodite hos romerne til Venus, men på trods af navneændringen havde kærlighedens og skønhedens gudinde fortsat rosen som sit symbol. Lidt mindre skønt er det til gengæld, at romerne tilskrives nærmest at have ‘griset’ med roser: fyldt bade og fontæner med rosenblade, kastet dem om sig i et omfang, der krævede, at fattige bønder på herskernes forlangende måtte dyrke Rosa gallica i stedet for korn og grøntsager (indtil da var rosendyrkningen fortrinsvis sket i Mellemøsten). Også på denne tid møder vi roserne benyttet i dufte og til medicinske formål – den galliske roses fulde navn er Rosa gallica officinalis (i dag også kaldet eddikerose). Dette gælder for alle blomster – får de ‘officinalis’ føjet til navnet, er det en ‘officiel’ anerkendelse af deres lægende egenskaber.

GENBLOMSTRING I FLERE FARVER

Roser og mode hænger også uløseligt sammen. Her brugt som print på Versaces 40’er-inspirerede kjole fra 1994.

I gamle tider var roserne hvide, rosa eller røde og blomstrede kun en gang om året. Men sidst i 1700-tallet præsenterede kineserne den remonterende rose, altså en rose, der kan gentage sin blomstring. Herfra er udviklingen gået hurtigt, nye arter er fremdyrket, nye visuelle udtryk og nye farvenuancer er kommet til. De moderne rosers æra regnes for alvor for begyndt med den første hybride terose, La France fra 1867. Det er altså her i 1800-tallet, at skillelinjen går mellem, hvad vi i dag kalder historiske roser og “den nye tids” kultiverede roser. Sin lange historie til trods er rosen langtfra blevet gammeldags. Ikke mindst er

SKØN 41

Profile for Magasinet SKØN

Skøn marts 2020  

Skøn marts 2020