Page 68

Baggrund

Pedersen og peger på en anden vigtig funktion ved solbriller, som især kendisser synes at elske: De skjuler vores øjne for andre. “Jeg bruger også nogle gange solbriller, selv om solen ikke er helt vildt fremme, blot fordi det giver lidt ekstra klasse,” fortæller Anne Axholm. Optiker og butiksindehaver Morten Axel forklarer, at man inden for solbriller taler om en særlig farvetoning kaldet ‘L.A. tint’, som er tilpas lys til, at du kan have den på indenfor – også om aftenen. At solbrillerne ikke forbliver et rent Hollywood-fænomen skyldes ifølge Mikkel Venborg Pedersen nogle afgørende samfundsudviklinger. Én er sommerferien, som bliver almindelig i 1930’erne, og hermed opstår behovet for solbriller til de mange strand- og skovture. Særligt i Italien bliver solbriller et almindeligt syn på ferierende badegæster langs den italienske riviera, fortæller han: “Italienerne tager dem virkelig til sig, så de bliver en del af hele idéen om ‘la dolce vita’ – det søde liv. Solbriller er stadig dyre, men til at komme i nærheden af.”

PLASTIK OG PILOTER Det er først efter 2. Verdenskrig, at plastik bliver et udbredt og forholdsvis billigt materiale, som kan bruges til et hav af forskellige produkter, blandt andet solbriller. “Nu bliver solbriller for alt og alle ligesom med almindelige briller,” siger Mikkel Venborg Pedersen, som fortæller, at de første amerikanske Ray-Bans faktisk ser dagens lys allerede i 1936. Igen er det piloterne, som er med til at give solbrillerne et skær af coolness over sig, som gør dem lige så populære hos mænd som kvinder. Det er stadig tilfældet, fortæller Morten Axel, som især oplever en stigning i antallet af mandlige kunder: “Det er specielt de unge mænd under 30, vi ser flere af, og som kommer ind for at blive skrevet op til nogle af de dyre mærker. Generelt er mændene villige til at betale lidt mere for det rigtige par. Kvinder er mere fashion-orienterede og vil ofte hellere have råd til to par.” Selv om unge mænd er villige til at betale flere tusinde kroner for dyre solbril-

“Solbriller kan på en nem måde vise, at du ved, hvad der rører sig.”

lemærker, så sælger Ray-Ban-modeller som Wayfarer og Aviator stadig, fortæller Morten Axel. “Under finanskrisen solgte vi rigtig mange Ray-Bans. Nu køber folk lidt dyrere ting, men det vender nok på et tidspunkt,” siger han og fortæller, at det franske – og ret dyre – mærke Celines solbriller er blevet en moderne klassiker for kvinderne.

PRIKKEN OVER I’ET “Tom Fords store, lidt divaagtige solbriller har også potentiale til at blive en langtidsholdbar klassiker,” mener Anne Axholm. Hun ser solbrillen som noget nær det perfekte modetilhør. “Solbriller kan på en nem måde vise, at du ved, hvad der rører sig, fordi det giver en moderne og nutidig kant til noget af det tøj, som du måske allerede har i skabet,” siger Anne Axholm. At solbrillen er en af modeverdenens mest langtidsholdbare accessories, hersker der ifølge Mikkel Venborg Pedersen fra Nationalmuseet heller ikke tvivl om. “Sammenlignet med andre typer af modetilbehør med en praktisk funktion, som vifter og stokke for eksempel, har solbrillen vist sig at være meget levestærk. Det er nok på grund af det funktionelle sammen med designelementet,” lyder hans vurdering.

A N N A W I N TO U R

Chefredaktøren for amerikansk Vogue, Anna Wintour, bliver så godt som aldrig set uden solbriller, også indendørs. De er en fast bestanddel af hendes look, og mærket er altid Chanel. Tidligere i år udtalte hun til CNN, at solbrillerne nærmest er blevet hendes ‘krykke’ og en uundværlig beskyttelse mod omverdenen.

V I CTO R I A B E C K H A M

Ligesom Anna Wintour er den britiske sangerinde og modeikonet Victoria Beckham svært glad for at gemme sit ansigt bag et par store solbriller, når hun går ud i offentligheden. Hun har blandt andet været med til at give Celines solbriller deres klassikerstatus.

68 SKØN

K A R L L AG E R F E L D

Manden, myten og modeskaberen Karl Lagerfeld blev yderst sjældent spottet uden solbriller, og det var ikke et stil-statement. Han gemte sine øjne, fordi han var nærsynet og af den opfattelse, at nærsynede har sørgmodige øjne som en hundehvalp, der håber på at blive adopteret – et ‘ynkeligt’ udtryk, som ifølge Karl var timer om at aftage, når brillerne kom af. Derfor beholdt han dem på!

KILDER optikerforeningen.dk, illvid.dk, cnn.com, gq-magazine.co.uk, elle.com

3 KENDISSER OG DERES SOLBRILLER

Profile for Magasinet SKØN

Skøn juli 2019  

Skøn juli 2019