Page 67

Baggrund

D

e hører sommeren til ligesom luftige kjoler og kold rosé. Og selv om vi selvfølgelig bruger dem for at beskytte øjnene mod solens stråler, er solbriller meget mere end bare en praktisk nødvendighed. Bag et par af de moderigtige, tonede ruder kan man selv på en overskyet dag i Danmark (næsten) føle sig som en fiks filmstjerne i Hollywood. Netop Hollywood-stjernene er nogle af dem, som sammen med piloter og franske adelige har været med til at påvirke vores forhold til den praktiske brille gennem tiden. Da de første solbriller af glas kom frem i 1700-tallet, var de forbeholdt samfundets allerrigeste. I dag er de blevet hvermandseje og kan fås for mindre end en caffe latte, men alligevel er flere og flere åbenbart villige til at lægge en god sum penge for det helt rigtige par. Det oplever optiker og indehaver af brillekæden Poul Stig Morten Axel, som har været i brillebranchen siden 1980’erne. “Da jeg startede i lære, var det en stor dag, hvis man kunne sælge et par Ray-Bans til 500 kroner. I dag er det de billigste solbriller, vi har. At sælge en Dior-brille til 4.000 kroner nu er ikke en stor ting. Det kan godt være, at man ikke har råd til at købe en taske fra de store mærker, men så kan man altid købe solbrillerne,” siger han. Det kender Anne Axholm, chefredaktør fra Modemagasinet IN, også: “Solbriller er en nem, hurtig og billigere måde at tappe ind i et stort modehus’ aura og dna på. Jeg har for eksempel ikke råd til en Chanel-dragt, men jeg købte sidste år et par solbriller fra Chanel, som jeg er meget glad for, og som lige sætter prikken over i’et på mit outfit.” Hele trenden med at bære solbriller af modemæssige årsager startede hos de kongelige.

båret af franske kongelige, fortæller Mikkel Venborg Pedersen, seniorforsker og ansvarlig for Nationalmuseets dragtsamling. “Den europæiske mode i 1700-tallet var ikke styret af designere og modehuse; den var styret af det franske hof. Så det øjeblik, noget gled ind dér, blev det automatisk et modefænomen,” siger han og forklarer, at brillerne ofte var af grønt glas og fungerede ved, at glasset kunne foldes ud og ind over et par almindelige briller. “På den måde kunne man skærme af fra siden, hvis man havde brug for det,” forklarer han om nogle af de ældste modeller af det, vi i dag regner for ‘moderne solbriller’. Der findes også eksempler på flere tusinde år gamle solbriller: De grønlandske inuitjægeres såkaldte ‘spaltebriller’, der blev lavet ud af træ eller horn med det formål at forhindre sneblindhed. I 1100-tallets Kina blev brilleglas af røgkvarts efter sigende brugt af dommere for at skjule deres ansigtsudtryk under en afhøring – men det er altså de cirka 300 år gamle udgaver fra Frankrig og England, som i dag regnes for at være nogle af de tidlige forløbere for solbrillerne, som vi kender dem i dag. “Og det var virkelig et udpræget elitefænomen i Frankrig og kun noget, den øverste adel, kongehus og meget modebevidste mennesker brugte,” forklarer Mikkel Venborg Pedersen. I løbet af 1700-tallet optog flere optikere i både England og Frankrig patenter på forskellige brilledesign, og langsomt blev den praktiske pyntegenstand mere udbredt i Europa. Men solbrillerne forblev ifølge Mikkel Venborg Pedersen noget, kun de rigeste havde adgang til.

Chanel idéen op. Store filmstjerner som tyske Marlene Dietrich og amerikanske Bette Davis blev i 1920’erne og 30’erne nogle af de første til at bære de smarte briller, der ofte var små og runde. Fra da af hang Hollywood og solbriller uløseligt sammen. “Og dér kommer allerede den dobbelthed ind, som vi kender i dag: På den ene side skærmer de mod solen, men også mod andre mennesker,” siger Mikkel Venborg

FOTO Mega, Mondadori

ET UDPRÆGET ELITEFÆNOMEN At solbriller kan tilføje noget ekstra til et look, er på ingen måde nyt. Faktisk blev nogle af de første modeller i 1700-tallet

HOLLYWOOD-STJERNER OG DET SØDE LIV Solbrillerne blev ved med at være en eksklusiv vare for de få en del år endnu, men under 1. Verdenskrig begyndte en helt ny samfundsgruppe, nemlig piloter, at bruge dem – og fordi de modige piloter var populære samfundshelte, tog modeskabere som Coco SKØN 67

MICHAEL KORS

“Da jeg startede i lære, var det en stor dag, hvis man kunne sælge et par Ray-Bans til 500 kroner. I dag er det de billigste solbriller, vi har.”

Profile for Magasinet SKØN

Skøn juli 2019  

Skøn juli 2019