Page 49

Alt det nye

LIVSSTIL Månedens kultur Kulturskribent Lone Elmehøj Jensen er SKØNs faste scout, når der skal findes smukke designnyheder, kulturelle input og særligt skønne udstillinger.

VIPP-SPAND, 14 ltr., 2.899 kr., vipp.com

Statementsmykker

PSST! Den klassiske Vipp-spand er i forbindelse med firmaets 80-års-fødselsdag blevet nyfortolket af den franske kunstner Vahram Muratuan. ‘Den danske spand’ har fået et grafisk udtryk i form af Københavns genkendelige grønne tårne, cyklister, et farverigt Nyhavn og Tivoli.

Du kender sikkert allerede Lala Berlin, som især er kendt for deres signatur kashmir-tørklæder og grafiske tote bags. Med deres efterårskollektion ‘Girls on Fire’ lanceres nu en ny smykkekollektion, der er produceret i Berlin og ligeledes er inspireret af kamp og ild. Smykkerne pynter enkeltvis eller kan kombineres på kryds og tværs, som en ægte Lala Berlin-pige ville gøre. Kan købes på lalaberlin.com eller hos udvalgte forhandlere. Priser fra 690 kr.

Streaming

MERE DRAMA I MONTEREY

Den populære og prisvindende dramaserie ‘Big Little Lies’ er tilbage med blandt andre Reese Witherspoon og Nicole Kidman i de bærende roller. Selv om alt virker til at være ren idyl i den charmerende kystby Monterey i Californien, er det ikke tilfældet, og i den nye sæson (som nu også har selveste Meryl Streep på rollelisten!) vil forhold derfor også gå i stykker, og loyalitet vil blive sat på prøve. Serien udforsker konsekvenserne ved en løgn, styrken ved venskaber, skrøbeligheden i ægteskaber og den svære kunst, det er at opdrage børn. De syv episoder kan streames på HBO Nordic.

TEKST Lone Elmehøj Jensen FOTO PR

Abalone Lounge Chair i egetræ og læder, EVA SOLO, 14.995 kr.

D ES I G N , D E R H O L D E R

Grill, gryder og glas – mange af os har allerede glæden af flere af Eva Solos fine og funktionelle produkter. Og nu breder brandet deres passion for godt design ud til resten af hjemmet. Kollektionen består af både lamper og møbler og er netop landet i butikkerne. evasolo.com

SKØN 49

Profile for Magasinet SKØN

Skøn juli 2019  

Skøn juli 2019