Page 18

11, ville jeg fortsætte med at læse lektier og træne 10 timer hver dag. Jeg drømte om en dag at rejse til New York og blive danser på Broadway. Jeg ville være med i ‘A Chorus Line’ og ‘Cats’. Men drømmen om at blive en del af en dansetrup gik i stykker, da forældrene blev skilt, og Robin Wright og hendes mor flyttede fra Texas til La Jolla i Californien. Her var der ikke de samme muligheder for at gå til dans, så som 14-årig begyndte Robin Wright i stedet at arbejde som model. Den blonde, solbrune teenager lignede det typiske ideal for piger fra det solrige Californien, så hun fik snart travlt. Efter nogle år foreslog hendes agent, at hun kunne forsøge sig som skuespiller. Men selv om hun gik til audition efter audition, var der ikke rigtig bid. “Jeg havde egentlig kastet håndklædet i ringen, fordi jeg ikke fik noget. Men da jeg var færdig med high school, blev jeg ved med at køre fra La Jolla til Los Angeles til auditions. Jeg fortsatte med modelarbejdet, tog otte måneder til Europa og besluttede så at genoptage skuespillet igen. Men stadig ingenting,” har hun fortalt til Vanity Fair. Efter to år med auditions sagde hun ja til et job på en sightseeingbåd, på trods af at hun egentlig ikke var særlig søstærk. Men 24 timer før hun skulle om bord, fik hun tilbudt rollen som Kelly Capwell i sæbeoperaen ‘Santa Barbara’. Hun underskrev en toårig kontrakt, og selv om hun ingen erfaring havde med skuespil, inkasserede hun med tiden tre Emmy-nomineringer for tv-rollen.

BLEV HJEMME MED BØRNENE Efterhånden begyndte Hollywood så småt at få øje på Robin Wrights skuespilevner. Efter nogle år som sæbeoperastjerne debuterede hun som 21-årig på det store lærred i eventyrfilmen ‘Prinsen og de skøre riddere’, hvor hun spillede hovedrollen som prinsessebruden ‘Buttercup’. Filmen blev en stor succes, men Robin Wright var stadig bundet af sin kontrakt med ‘Santa Barbara’, som hun blev tvunget til at forlænge for at få lov til at lave filmen. Det var dog ikke kun Robin Wrights forpligtigelser over for hendes tv-kontrakt, der bremsede hendes karriere. I 1989 mødte hun skuespilleren Sean Penn, der netop havde afsluttet sit korte, men stormfulde ægteskab med Madonna. Snart ventede hun deres første barn, datteren Dylan, og to år senere fulgte sønnen Hopper. De to graviditeter kostede Robin Wright flere hovedroller, som hun måtte sige nej til på grund af sine lykkelige omstændigheder. Samtidig havde

Sean Penn fuldt blus på sin karriere. Så det blev Robin Wright, der blev hjemme og passede børnene, mens Sean Penn, som hun blev gift med i 1996, havde travlt med at være førstemand i filmbranchen. “Vi aftalte, at vi ikke ville arbejde på samme tid, så en af os altid kunne være sammen med børnene. Han tjente flere penge, end jeg gjorde på det tidspunkt, så det var en simpel beslutning,” har Robin Wright fortalt om arbejdsfordelingen i familien. Mens børnene var små, landede hun dog løbende en del mindre roller. Men det var først i 1994, at karrieren for alvor tog fart igen, da Robin Wright fik rollen som den søde sinkes loyale, men plagede ven Jenny i storfilmen ‘Forrest Gump’. Selv om det egentlig kun var en birolle, hjalp filmen Robin Wright ud af familielivets glemsel og tilbage på nethinden hos de magtfulde chefer i Hollywood. I årene, der fulgte, spillede Robin Wright flere hovedroller. Men det var primært de film, hvor hun spillede den smukke kone eller kollega til hovedrolleindehaveren, der solgte billetter.

NEJ TAK TIL KØNNE ROLLER “En fremragende skuespillerinde fanget i en nordisk gudindes krop.” Sådan bliver Robin Wright beskrevet af instruktør og forfatter Rebecca Miller, der castede Robin Wright til hovedrollen i miniserien ‘The Private Lives of Pippa Lee’ i 2009. Og instruktøren tror faktisk, at Wrights smukke ydre har stået lidt i vejen for hende på den måde, at hun er blevet tilbudt så mange roller, som mest handlede om at være køn – og dem har Robin sagt nej tak til. I stedet har hun insisteret på at spille kvinder, hvor hun skulle være meget andet end pæn. “Der er noget i hendes afdæmpede facon og hendes tilgang, der bare er helt speciel. Hun kan lave afsæt på en måde, kun få mennesker kan,” har Miller forklaret til Vanity Fair om skuespillerindens talent. En anden faktor til den lidt langsomme 16 SKØN

Mere om Robin • R obin Wright er født 8. april i 1966 i Dallas, Texas. • K endt fra film som ‘Wonder Woman’ (2017), ‘The Girl with the Dragon Tattoo’ (2011), ‘Forrest Gump’ (1994) og ‘Brevet i flasken’ (1999). •G  ift med Saint Laurent-direktøren Clement Giraudet. •H  ar en voksen datter og søn med eksmanden Sean Penn. • F ortaler for organisationen Stand With Congo, der kæmper mod udnyttelse og menneskerettighedsovergreb i det afrikanske land. •H  ar også søsat det filantropiske nattøjsmærke Pour Les Femmes, som skaber muligheder for kvinder i Congo. Overskuddet bruges blandt andet til at bygge skoler i Congo.

start på karrieren er måske hendes parforhold med Sean Penn. Det 14 år lange ægteskab med en af verdens mest berømte mænd har ikke efterladt meget plads til Robin Wrights egen karriere. Men siden parret blev skilt i 2010, er det kun gået fremad – både med karriere og kærlighed. Hun har nemlig fundet ny kærlig-

Profile for Magasinet SKØN

SKØN januar 2019  

SKØN januar 2019