Skøn marts 2018

Page 26

Krøller er mit kendetegn” Dorthe Gerlach elsker øjenskygger og øko-hudpleje, men hun giver naturligvis også masser af kærlighed til sine karakteristiske krøllede lokker. Snup sangerindens beautytips her. TEKST Katrine Hvidberg

Mere om Dorthe

37-årige Dorthe Gerlach bor på Nørrebro i København sammen med sin mand, Michael Hartmann, som hun også laver lækker countryinspireret musik sammen med under navnet Hush. Deres debutplade fra 2004 har solgt mere end 100.000 eksemplarer i Danmark, og det her forår kan du opleve parret på turné rundt i landet.

Hvad er skønhed for dig?

Hvornår føler du dig smukkest? Når min mand fortæller mig, at jeg er smuk. Og det gør han faktisk ret ofte, også selv om jeg ikke har noget makeup på. Jeg kan mærke på ham, at han er oprigtig, når han komplimenterer mig, så det bliver ikke nogle tomme og automatiserede ord, som han føler, at han skal sige.

Har du et bestemt morgenritual? Min mand laver altid en kop kaffe til mig om morgenen, som jeg drikker i sengen. Det er faktisk en vigtig del af min morgenrutine, fordi den kop gør, at jeg kommer stille og roligt i gang med min dag. Når jeg har drukket min morgenkaffe, går jeg ud på badeværelset og renser mit ansigt i rensegelen fra Ecooking, hvorefter jeg bruger ansigtsmisten og dagcremen fra samme mærke. Det er vigtigt for mig, at de produkter, jeg bruger, kun indeholder økologiske og rene ingredienser, og det lever produkterne fra Ecooking op til.

Hvad kan du bedst lide ved dig selv?

Mine krøller! Da jeg var lille, drømte jeg om at kunne få smalle fletninger i hver side, men det var umuligt med mit store vildmandsgarn. Men jeg har lært at elske mine krøller, og jeg føler, at de er blevet mit kendetegn og en del af min identitet. Det ville være så underligt, hvis jeg lige pludselig ikke var hende med krøllerne mere.

Hvad gør du for at pleje dine krøller? Naturkrøllet hår er altid “tørstigt”, så derfor bruger jeg masser af balsam – gerne den fra TRESemmé. Jeg synes, at mine krøller er pænere, når mit hår er velplejet og gennemfugtet. Ellers har jeg fundet et vidunderprodukt fra Tigi Catwalk, som er genialt til krøllet hår. Det er en let creme, som forstærker hårets struktur og får krøllerne til at holde dagen lang.

Hvis du skal forkæle dig selv i skønhedens tegn? Så shopper jeg øjenskygger fra Mac. Jeg elsker øjenskygger og elsker at lege med farver. Om vinteren bruger jeg mest grå og brune farver, men om sommeren giver jeg den fuld gas med lilla, blå eller gul øjenskygge.

24 SKØN

FOTO Sarah Hesselbo og All Over Press

I mine øjne handler skønhed om at udstråle, at du har det godt med dig selv. Når jeg går på gaden og ser en, der bare udstråler, at vedkommende har det godt i sin egen krop, tænker jeg wow. Det kan være en businessmand, en bondemand, hende, der vejer 20 kilo for meget, eller hende, der altid er iført gråt. Det handler om at stå ved, hvem du er, og være stolt af den person.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Skøn marts 2018 by Magasinet SKØN - Issuu