Page 95

MÅNEDENS MAND

“Jeg regnede jo aldrig med, at det ville lykkes” Da Andreas Mogensen blev sendt på rummission den 2. september 2015, blev Danmark én gang for alle sat på det internationale rumfartslandkort, og for Andreas selv var det en nærmest umulig barnedrøm, der gik i opfyldelse. TEKST Camilla Gjedde

Har drømmen om at blive astronaut påvirket din barndom? I fjerde eller femte klasse fandt jeg ud af, at en klassekammerats far arbejdede med Hubble-teleskopet, hvilket jeg var yderst begejstret over, for jeg havde jo altid selv villet arbejde med rumfartøjer. Og i skolen afspejlede drømmen om og interessen for rummet sig også i den måde, jeg dedikerede alt mit skolearbejde til emnet på. Jeg kan især huske, at jeg i syvende klasse skrev stil om den amerikanske rumfart, og i niende klasse lavede jeg et projekt om Apollos rummissioner.

Hvad betød det for dig at flytte til Amerika? Min opvækst i Amerika gjorde tilgangen til rumfarten nemmere. Den bemandede rumfart får bare meget mere fokus i det amerikanske samfund, og generelt er det jo Amerika og Rusland, som altid har haft førertrøjen på, når det kommer til rumfart. Ruslands historie om bemandet rumfart går 50 til 60 år tilbage i tiden. Rusland var de første, der fik en mand i rummet, men Amerika vandt rumkapløbet med at sætte den første mand på Månen, så der er heller ikke noget at sige til, at det er deres største nationale stoltheder.

FOTO Privat og ESA

Hvad overraskede dig mest på rejsen til rummet? Selv om vi trænede meget for at forberede os bedst muligt til missionen, kan du aldrig være 100 procent sikker på, hvordan det er, før du bliver sendt af sted. Derfor overraskede det mig også, hvor meget jeg skulle vænne mig til den her vægtløshed, du har ude i rummet, og efter 10 dage derude resulterede følelsen af vægtløshed i, at det var svært at finde fodfæste, da jeg endelig kom tilbage på Jorden igen. Min krop føltes tung. Især mine arme og ben, og jeg måtte koncentrere mig om bare at sætte det ene ben foran det andet ved hvert enkelt skridt. Så det tog lige et par dage at finde balancen igen.

Andreas tog mange billeder om bord på rumstationen. Her har han fået et fint skud af Mælkevejen.

Hvad gjorde størst indtryk på dig under missionen? Det var helt klart at kigge ud ad vinduet. At kigge ned på Jorden og ud på rummet var simpelthen så smukt, og det fik mig til at sætte tingene lidt i perspektiv. Her gik det nemlig op for mig, hvor meget vi “bare” er en del af noget langt større, og at der er så meget derude, vi ikke kender til. Samtidig var der så mange stjerner, at du slet ikke kan forestille dig det, og det er virkelig synd, at alle mennesker ikke kan få lov at opleve det. Når jeg tænker tilbage på det, føles det hele lidt som en drøm.

Er der noget under missionen, du fortryder? Ja, jeg fik desværre ikke chancen for at se det selv, men mine kollegaer fortalte mig, hvor vildt det var at se ned på den koreanske halvø. Grænsen mellem Syd- og Nordkorea er så tydelig, når det skifter mellem nat og dag, da Nordkorea stadig fungerer som en by i 50’erne, hvor alt lys slukkes på et bestemt tidspunkt. Da vi

SKØN 95

Skøn december