Page 46

SKØN TESTER

En elektrisk skønhedsbehandling Testet af Cathrine Park, mode- og skønhedsredaktør HVAD: Electro Plasty er en stimulerende, elektronisk skønhedsbehandling, som er udviklet til Helena Rubinstein på den højt estimerede Laclinique Montreaux i Schweiz. HVAD LOVER DEN: Behandlingen, som kun tilbydes tre steder i Europa, benytter sig af superavanceret elektronisk udstyr og lover på sigt at kunne korrigere og minimere fine linjer, uregelmæssigheder og pigmentforandringer og give huden fornyet glød og udstråling. MIN OPLEVELSE AF DEN: Jeg må indrømme, at jeg er mere end spændt på at få sat strøm til min hud, for kommer jeg mon til at lide for skønheden i jagten på en bedre kollagenproduktion og friskere hudtone? Nadia fra Helena Rubinstein giver mig en grundig introduktion og fortæller mig, at jeg primært vil kunne mærke en prikken og varme, når hun sætter de superstrømledende guldelektroder på min hud og punkt for punkt fører dem hen over linjer, karsprængninger og andre gode “hud-issues”, jeg måtte være leveringsdygtig i. Og hun har helt ret. Der er ingen grund til bekymring, for efter hun har renset og plejet min hud med nøje udvalgte Helena Rubinsteinprodukter, der matcher min hudtype, mærker jeg, til at starte med, stort set intet til strømmen. Nadia skruer straks op for maskineriet, men også ned igen undervejs, for jeg er klart mere følsom visse steder som ved hårgrænsen, på kinderne og i hele venstre side (hvilket er helt normalt!). Men det bliver på intet tidspunkt ubehageligt. Nadia bruger to forskellige elektroder: en smal til de fine linjer, som 11-tallet og kragetæerne, og en trekantet, som virker generelt opstrammende. Og begge to

Her ses maskinen med guldelektroderne og det afkølende apparat bagerst.

vækker også min ungpigeglød til live. Heldigvis slutter Nadia af med Rubinsteins arsenal af fugtgivere og bruger også kryoterapi; en afkølende maskine, som føles dejlig iskold på huden, og som afhjælper hævelser og dulmer de blussende kinder, så huden bare ser sund og frisk ud. MIN VURDERING: Der er noget ekstremt effektivt over beauty-apparater, og her scorer Electro Plasty mange point hos mig. Stimuleringen er både mærkbar og synlig, og fordi de elektriske impulser formår at nå dybt ned i huden, hvor de genskaber det elektriske felt i cellerne og dermed booster celledelingen

og kollagenproduktionen, kan jeg sagtens forestille mig, at et mindre forløb på flere behandlinger for alvor kan sætte skub i hudforbedringerne. VÆRD AT VIDE: En Electro Plasty-behandling tager cirka 1½ time, koster 995 kr. og tilbydes indtil videre eksklusivt i Magasin på Kgs. Nytorv i København. Du kan booke din tid på Helena Rubinsteins stand eller på tlf. 3318 2284.

Øjenmassage med T-Sonic-teknologi Testet af Kristine Nørhave, artdirector

HVAD: Foreo Iris Eye Massager er et lille, smart apparat, som via pulserende bevægelser, inspireret af asiatisk fingerteknik, giver en effektiv massage til de sarte øjenomgivelser. HVAD LOVER DEN: At mindske ældnings- og træthedstegn, mørke rande og poser omkring øjnene. Samtidig lover den at gøre huden mere modtagelig for cremer og serum.

FOREO Iris Eye Massager Magenta, 1.099 kr. Fås på matas.dk

MIN OPLEVELSE AF DEN: Foreo Iris er ved første øjekast en fræk, lille sag at kigge på. Den er desuden virkelig behagelig at røre ved, da den er udformet i den blødeste silikone, som er hygiejnisk, allergitestet og yderst velegnet at bruge på den tynde hud omkring øjnene. Iris er supernem at håndtere; jeg skal bare påføre min øjencreme, trykke på knappen, og så kan massagen gå i gang.

46 SKØN

Den har to indstillinger: en standard til de første ældningstegn og en professionel spaindstilling, som er egnet til en mere ældet hud. Jeg vælger “standard” og vænner mig hurtigt til den blide massage, der føles som et par fingerspidser, der omhyggeligt tapper på min hud. Jeg starter ved inderste øjenkrog og arbejder mig rundt om øjet. Du skal kun bruge den i 30 sekunder på hvert øje, og med en kort summen gør Iris dig opmærksom på, hvornår du skal skifte øje. MIN VURDERING: Jeg har i skrivende stund kun brugt den i 14 dage og kan endnu ikke se de store, synlige resultater, men jeg er ret vild med den følelse, den efterlader huden med, og synes, min hud bliver mere afslappet og blød. Og fordi Iris er så nem at bruge, er den blevet en fast del af min hudplejerutine hver aften.

Skøn december