Bolig magasin
Vi gør dine boligdrømme til virkelighed

Vi gør dine boligdrømme til virkelighed
Karhof Bolig og Erhverv er en selvstændig kæde, som arbejder for dig og dine interesser. Vi arbejder med alle banker, alle forsikringsselskaber, alle bygningssagkyndige hvis de er registreret hos forsikringsselskaberne, og vi er medlem af Dansk ejendomsmæglerforening.
Elkjær
Indehaver af Karhof Bolig og Erhverv Roskilde, Ejendomsmægler MDE, HD (ØP)
Jeg har arbejdet i ejendomsbranchen siden 2008 og gik i 2018 ind i ejendomsmæglerverdenen. Jeg har siddet med ejendomsbudgetter på trecifrede millionbeløb, været med til at skabe værdi for mange foreninger, i form af økonomiske analyser, regnskab og procesoptimering og et struktureret overblik for driften. Siden har jeg uddannet mig til ejendomsmægler og elsker min nye verden. Mine tidligere erfaringer egner sig godt til at kommunikere med virksomhedsejere når projekter skal økonomiseres og aktualiseres. Fra den spæde start, til at erhvervsejendommen eller projektet går i luften, er hvor jeg trives. Jeg elsker de komplicerede sager, hvor min matematiske tilgang får lov til at folde sig ud og skabe overblik. Men jeg elsker også det simple, hvor jeg kan vurdere og sælge almindelige boliger, hvad enten det er en andelsbolig, et sommerhus, en lejlighed eller en villa.
Jeg har arbejdet med at sælge bolig og erhverv siden 2001. Opgaverne er aldrig de samme, når man både arbejder med bolig og erhverv. Detaljerne er, i mine øjne, hvor forskellen ligger. Alle har en speciel ejendom, men det er ikke alle der kan frembringe det specielle i din ejendom. Her elsker jeg at skabe noget særligt. Opbygningen af strategi i forhold til at få det bedste frem i din ejendom, at gå i dybden med alle data så kunden oplever det bedste, er noget jeg synes er sjovt. Hver en lille detalje er vigtig, og grundigheden i at komme frem til kernen og skabe noget helt særligt, er det der driver mig hver dag. Min hverdag består af alt lige fra salg af lejligheder, villaer, andelsboliger og sommerhuse, til komplicerede konsulentopgaver, hvor det handler om at optimere erhvervsejendomme og øge værdi og afkast. Jeg har boet Gundsømagle i min opvækst og bor i dag i Roskilde.
Mette Elkrog Wagner, Indehaver af Karhof Bolig og Erhverv Køge, Ejendomsmægler MDE
For mig er det at være ejendomsmægler ikke bare at sælge en bolig, men lige så meget at hjælpe de mennesker jeg har med at gøre, og sætte mig ind i netop deres situation. Jeg ser altid muligheder i stedet for begrænsninger i tingene.Jeg elsker at være kreativ med de boliger jeg har med at gøre, og tænke ud af boksen. Finde de gode detaljer ved hver bolig, og få dem fremhævet, så køber også kan se dem. Det at ligge den rigtige strategi for netop din bolig, er også vigtig for mig. For mig er det at handle med bolig hverdag, men er det sandsynligvis ikke for dig. Derfor er det meget vigtigt at du er informeret i hele processen, så du føler dig tryg. Jeg har været i branchen siden år 2011 og været uddannet ejendomsmægler siden år 2014. Jeg har beskæftiget mig med vurderinger og salg af lejligheder, huse, andelsboliger, landbrug, grunde og liebhaveri.
Henrik Mogens Grossmann, Erhvervsrådgiver
Efter mange års ansættelse i en bank, hvor jeg bl.a. havde stor kontakt med erhvervskunder, skiftede jeg i 2001 til ejendomsbranchen og er uddannet ejendomsmægler og valuar. De seneste næsten 20 år har jeg udelukkende arbejdet med erhvervsejendomme. Efter en kort årrække som ansat, blev jeg direktør og medindehaver af forretningen. Ud over salg og udlejning af erhvervsejendomme, har en stor del af mine arbejdsopgaver været udarbejdelse af vurderingsrapporter til brug for kundernes revisor eller advokat til regnskabsbrug eller ved virksomhedssalg og dokumentation overfor Skat.
Efter mange år i branchen som indehaver af en kædemægler startede vi vores forretning i Roskilde i 2021, herefter blev Køge forretningen etableret i 2023. Vi startede vores kæde, fordi vi gerne vil arbejde anderledes. Vi ønsker at have mere tid til den enkelte kunde, og være mere grundig i alle processer. Det kan vi, fordi vi har med samtlige processer at gøre, lige fra vurderingen af din ejendom, fremvisninger af din ejendom, sagsbehandlingen og overdragelsen. Det er med andre ord den samme person, der følger dit salg fra A-Z.
Vi arbejder både med bolig og erhverv. Det betyder at vores kunder spænder vidt fra sælgere af ejerboliger til store investeringsforeninger og kapitalfonde, banker, revisorer, andelsboligforeninger og private investorer.
Det er vigtigt for os at skabe et godt forhold til vores kunder, med gensidig tillid og respekt.
Det er vigtigt for os at skabe et godt forhold til vores kunder, med gensidig tillid og respekt
Vi elsker vores arbejde, vi elsker at fortælle om din bolig, om lokalområdet og er passionerede omkring vores arbejde. Det betyder at alle de detaljer, du har givet til os på vurderingen, ikke går tabt, når en anden eller tredje eller fjerde person skal fremvise din bolig, for det er os der fremviser din bolig hver gang!
Det er detaljerne og den gode fremvisning, der giver trygheden for kunden, når de skal vælge den ejendom de vil bo i. Vi har alle en stor erfaring med at handle boliger, og har gennem mange år handlet alle typer af boliger. Erfaringen bruger vi, når vores kunder spørger ind til din bolig.
Vi går meget i detaljer f.eks lokalplaner, vedtægter, budgetter og referater i grundejerforeninger og ejerforeninger, som giver en bedre fremvisning.
Vi går meget i detaljer f.eks lokalplaner, vedtægter, budgetter og referater i grundejerforeninger og ejerforeninger, som giver en bedre fremvisning
Når du sætter til salg hos Karhof Bolig og Erhverv, så bruger vi dine markedsføringskroner mest optimalt. Vi bruger kun internettets platforme, til at sælge din ejendom. Instagram, Facebook, Boligsiden, Shine, Karhof Bolig og Erhverv, Den Blå Avis, Boliga samt kædemæglernes hjemmesider, er der hvor mere end 87% af alle kunder ser boligen første gang. Derfor giver det ikke mening at bruge mange af dine annoncekroner på en avis. Avisannoncer er, efter vores mening, oftest små og med dårlig billedkvalitet.
Vi er lokale, vi kender Roskilde og Køge, samt de omkringliggende byer. Vi har børn der går i dagpleje, børnehave og folkeskole i Roskilde og Køge. Vi er engagerede i foreningslivet, og deltager i forskellige fritidsaktiviteter, lige fra fodbold, badminton, svømning og golf til aktiviteter på torvet, i dagpleje, børnehave eller skolerne. Det betyder mere end du sikkert tror, at stå med en kunde og fortælle at dit eget barn har oplevet skolen/børnehaven, som et dejligt sted at være, med mange fællesskaber og sociale arrangementer. Eller viden om det lokale foreningsliv og den offentlige transport.
Hos Karhof Bolig og Erhverv mener vi solgt eller gratis når vi siger det. Du skal ikke betale salær, markedsføring eller udlæg til 3.mand, hvis ikke vi får solgt din ejendom. Vi tager med glæde risikoen og den økonomiske forpligtelse, når du sætter til salg hos os. Vi tror så meget på os selv som mennesker, som kæde og som brand.
Vi arbejder til dagligt med mange købere og dækker et meget stort område, da vi både repræsenterer Roskilde og omegn samt Køge og omegn. Vores forretninger har fælles køberkartotek, og vi oplever tit at flere kunder søger både i Roskilde og Køge, fordi byerne på mange måde indeholder mange af de samme kvaliteter. At have et godt køberkartotek, betyder at vi hver dag er i kontakt med forskellige købere, hvor deres ønsker matcher et emne, som vi har fået til salg. At opleve en kunde, som smiler gennem telefonen, når man ringer med et match, er en af årsagerne til, at vi elsker vores arbejde. Det er en fantastisk følelse at glæde andre mennesker.
Derfor er det altid en indehaver, der vurderer din ejendom, fremviser din ejendom, laver din købsaftale, og står for sagsbehandlingen af din ejendom. Med andre ord, har du kun en erfaren kontaktperson fra start til slut. At have den samme person på din sag fra start til slut, betyder at du kun skal snakke med en person i hele forløbet.
Vi bor i den by vi er ejendomsmæglere
Når du skal sælge din bolig, er det vigtig at finde en ejendomsmægler, som hjælper dig hele vejen igennem. Ved Karhof Bolig og Erhverv tager vi dig i hånden og guider samt vejleder dig i hele processen, så du kan føle dig tryg. Vi kommer ud og vurderer din bolig, og laver en god strategi for netop din bolig, så du kan få solgt og komme godt videre.
Når din bolig skal sælges, skal der tages billeder og laves en tekst og boligen skal annonceres. Vi samarbejder med Esoft som er dem der tager billeder og laver vores tekster. Når boligen bliver annonceret, kommer den på vores hjemmeside Karhofbolig.dk, boligsiden.dk og boliga.dk, samt de fleste kædemægleres hjemmesider.
Vi bestiller tilstandsrapport, elinstallations-rapport og energimærke på boligen hvis der er behov for dette.
Herefter indhenter vi de informationer om din bolig som er nødvendige for at kunne udarbejde en salgsopstilling.
Når alle informationer er klar og salgsopstillingen er godkendt af dig, bliver din bolig annonceret.
Hos Karhof Bolig og Erhverv holder vi åbent hus med tilmelding, hvilket betyder at køber skal gå ind og tilmelde sig før de kan komme og se din bolig. Dette sikrer at vi ved hvem der kommer, men også at du ikke gør boligen unødvendig fremvisningsklar.
Når der er fremvisninger, vil du blive kontaktet af os så du har mulighed for at gøre klar til at vi kommer. Vi vil efter fremvisningen informere dig om hvordan det er gået og måske ønsker køber at komme og se boligen igen. Som regel vælger køber her at tage en byggesagkyndig med, som vil gennemgå rapporterne, der er udarbejdet på boligen. Dette gør køberen for at få mere tryghed omkring rapporterne og boligen.
Nogle boliger bliver solgt til prisen, andre boliger vil køber prøve at forhandle om prisen. Det er udbud og efterspørgsel, markedet, og renterne, der er med til at definere priserne.
Det er vores fornemmeste opgave, at få det højeste udbytte til dig, og forhandle på dine vegne. Der forhandles både pris og overtagelsesdag/dispositionsdag.
Du er nu blevet enig med køber om pris og overtagelse (vilkår), og vi udarbejder herefter en købsaftale med tilhørende bilag.
Køber underskriver typisk først og derefter er det dig som sælger til at underskrive. Vi gennemgår købsaftalen med dig, så du 100 procent ved hvad du går ind til og underskriver. Herefter sendes købsaftalen med tilhørende dokumenter til advokaten og banken til deres gennemgang.
Køber har herefter et advokat- og bankforbehold, hvor deres advokat og bank læser alle dokumenter igennem. Dette rådgiverforbehold sikrer at køber kan træde ud af handlen gratis, hvis købers rådgivere skulle finde forbehold, som køber, ikke ønsker at gå videre med.
Når advokaten og banken har godkendt handlen, så meddeler købers advokat endelig handel. Det betyder at din bolig er solgt.
I købsaftalen er der anført, hvornår udbetalingen skal overføres til en deponeringskonto i vores bank. Det sørger købers bank for. Kort tid efter stiller købers bank en bankgaranti, som betyder at banken garanterer, at de resterende pengene overføres til din bank på overtagelsesdagen. Garantien erstattes på overtagelsesdagen af en kontant overførsel.
Køber tegner herefter en ejerskifteforsikring og husforsikring. Du skal informere dit forsikringsselskab om at du flytter. Vi holder øje med at køber får tegnet en husforsikring og evt. en ejerskifteforsikring inden overtagelsen.
Det er enten købers advokat eller os som udarbejder skødet. Skødet underskrives digitalt, og du får adgang til at underskrive skødet på tinglysning.dk
I købsaftalen står der anført, hvornår du mødes med ejendomsmægleren og køberen på dagen for overtagelsen. Typisk er der som standard indført kl. 12.00. Du bliver forinden overtagelsen kontaktet af os, som bekræfter at vi mødes på tidspunktet. Her gennemgår vi alle installationer og aflæser målere på boligen. Tallene skrives ned på et aflæsningsskema, som vi bruger til at melde dig fra og køber til hos forsyningsselskaberne. Køber får også nøglen til boligen på overtagelsesdagen.
Udarbejdes oftest af købers advokat. Den udarbejdes typisk 15-30 dage efter overtagelse. Vi fremsender betalingsbilag vedr. ejendomsskat, indefrossen ejendomsskat, skorstensfejning, skadedyrsbekæmpelse, betaling af grundejerforening og el, vand og varme, hvis ikke der er direkte afregning med forsyningsselskaberne. Det er købers advokat som i de fleste tilfælde vil udarbejde refusionsopgørelse, som de derefter sender til os til vores godkendelse. Så snart køber eller sælger har modtaget deres tilgodehavende, er sagen afsluttet.
Vi samarbejder med landets bedste ejendomsfotograf Esoft. De står for at tage billeder af din bolig. Billedernes kvalitet er altafgørende, men billeder skal vise sandheden, ærligheden og den funktionalitet som din bolig indeholder. Derfor anvender vi som udgangspunkt ikke livsstilsbilleder, det er noget som du selv skal bede om, hvis det er et ønske.
Plantegningen udarbejder Esoft også. En plantegning skal indeholde mål, så kunderne har mulighed for at beregne og fornemme størrelse på de enkelte rum. Vi har valgt at fotografen både laver en samlet plantegning over alle niveauer, samt en separat plantegning for hvert niveau.
Vi bruger altid en professionel tekstforfatter til at skrive teksten på din bolig. Det gør vi fordi vi mener at det kræver noget helt særligt at skrive en rummende og spændende tekst. Tekstforfatteren udarbejder teksten på baggrund af de billeder, den video og den plantegning der er udarbejdet, kombineret med det interview forfatteren laver af dig. Derfor skriver vores tekstforfatter altid i øjenhøjde. Det vi får vi stor ros for, blandt vores mange kunder.
Film gør din bolig virkelig. Derfor får vi udarbejdet en film på alle vores ejendomme. Vi bruger især film når vi markedsfører din bolig på de digitale medier. Filmen varer 30 sekunder, så den følger Facebook og Instagrams anvisninger. Der er mange der gerne vil bruge 30 sekunder på at se en film, når de sidder i toget eller i frokostpausen på arbejdet. Bliver de inspireret af filmen, så bruger de gerne timevis på at gå i detaljer med billeder og plantegning på vores hjemmeside www.karhofbolig.dk
Når din bolig skal markedsføres unikt, så handler det udelukkende om, hvor mange købeklare kunder der ser din bolig. Unikke visninger betyder, at din bolig, kan vises til en køber, som er i markedet for at købe og som søger noget, der ligner din bolig på mange opstillede punkter f.eks. pris, størrelse og beliggenhed.
I dag er mange på de sociale medier Facebook og Instagram, når de tager en pause fra arbejdet eller bare har brug for et break. Her gælder det om at skabe så meget trafik på din boligplatform som muligt.
Derfor har vi hos Karhof Bolig og Erhverv arbejdet med at skabe de bedste forudsætninger for dig, via Facebook, Instagram, Boligsiden, Boliga, Shine og vores egen hjemmeside www.karhofbolig.dk
Over 85% af danskerne har en profil på Facebook eller instagram. Det er rigtig mange mennesker, som vi i fællesskab har mulighed for at påvirke. Men det er en videnskab at annoncere korrekt. Derfor har vi i Karhof Bolig og Erhverv brugt mange ressourcer på at skabe det bedste fundament for dit bolig salg. Når kunder besøger vores hjemmeside, så bruger vi cookies, som betyder at de automatisk får en tilknytning til vores virksomhed. Det giver os mulighed for at annoncere på de sociale medier med relevant indhold ud mod de kunder, som allerede har vist interesse for en eller flere boliger på vores hjemmeside.
Når vi annoncerer via digitale platforme som Facebook og instagram, så arbejder vi meget med segmentering og målgrupper, således at markedsføringen får den mest optimale effekt.
Shine
Med få klik hjælper Shine dig med at ramme præcis de lokale købere, der finder den enkelte bolig mest attraktiv og rammer dem på de online platforme, hvor de færdes mest. Det gælder både anerkendte danske hjemmesider og de mest benyttede sociale medier – herunder Facebook og Instagram.
Teknologien bag Shine bygger på kunstig intelligens og er 100% automatiseret og derfor meget nemt at bruge. Platformen trækker automatisk indholdet fra vores hjemmeside ind i systemet og skaber samt placerer annoncerne mest hensigtsmæssigt. Dine annoncer placeres kun på anerkendte og godkendte, danske hjemmesider samt sociale medier.
Det er en let og præcis måde at drive online annoncering på, på tværs af multiple medieplatforme, hvor en avanceret algoritme sørger for at sammensætte det perfekte marketingmix for din bolig. På den måde opnår du den bedste performance og konverteringsrate, hvad end det er din bolig, et åbent hus event eller en teaser. På den måde sikrer vi, at du udnytter dit marketingbudget mest optimalt, når vi kun rammer den rigtige målgruppe for dig.
En avanceret algoritme sørger for at sammensætte det perfekte marketingmix for din bolig
Følg dit boligsalg vha. statistik og dokumenter.
Køberkartotek
Mød os lokalt
Internet: karhofbolig.dk, boligsiden.dk, boliga.dk, dba.dk samt alle større mæglerkæder
Nyhedsopslag på Facebook, Instragram samt ved åbent hus annoncering.
Følg dit boligsalg vha. statistik og dokumenter.
Køberkartotek
Mød os lokalt
Internet: karhofbolig.dk, boligsiden.dk, boliga.dk, dba.dk samt alle større mæglerkæder
Nyhedsopslag på Facebook, Instragram samt ved åbent hus annoncering.
Facebook og instagram; boost i 21 dage som nyhed samt ved ”Åbent hus”
Shine annoncering på relevante danske hjemmesider samt Facebook og Instagram
SoMe film
Følg dit boligsalg vha. statistik og dokumenter.
Køberkartotek
Mød os lokalt
Internet: karhofbolig.dk, boligsiden.dk, boliga.dk, dba.dk samt alle større mæglerkæder
Nyhedsopslag på Facebook, Instragram samt ved åbent hus annoncering.
Facebook og instagram; boost i 60 dage som nyhed samt ved ”Åbent hus”
Shine annoncering på relevante danske hjemmesider samt Facebook og Instagram
Fremhævning på Boligsiden.dk
SoMe film
Stærkt lokalkendskab
Individuel opfølgning på alle fremvisninger
Solgt eller gratis
Stærk markedsføring på sociale medier Facebook og instagram
Annoncering på boligsiden.dk og Boliga.dk
Struktureret køberkartotek
Professionel fotograf og tekstforfatter (Esoft)
Annoncering på mange af kædemæglernes hjemmesider
Rutineret personale der fremviser
Du har som sælger mulighed for at få Karhof Bolig og Erhverv til at stå for udarbejdelse af skødet og refusionsopgørelsen. Det kan være en rigtig god idé, hvis du skal købe en anden bolig og har brug for at dit overskud ved handlen, bliver frigivet så hurtigt som muligt.
Karhof Bolig og Erhverv sørger for at udarbejde skødet, som kontrolleres af os og købers rådgiver forinden underskrift. På overtagelsesdagen frigiver vi som udgangspunkt restdeponeringen, så du kan minimere dine renteudgifter for en eventuel mellemfinansiering af anden bolig.
15 dage efter at boligen er overdraget, udarbejder Karhof Bolig og Erhverv refusionsopgørelsen, og når denne er godkendt af alle parter, er sælgerberigtigelsen færdig.
Karhof Bolig og Erhverv er med i hele processen, som giver dig tryghed fra start til slut.
Hos Karhof Bolig og Erhverv betaler du kr. 8.000 + moms for en sælgerberigtigelse
Karhof Bolig og Erhverv er med i hele sælger processen, som giver dig tryghed fra start til slut for kun 8.000 + momsMette og Henrik sidder klar i Køge
Vi er specialister i at rådgive dig i forbindelse med køb af fast ejendom og følger dit køb fra start til slut for kun 8.000 kr.
+ moms
Køberrådgivning
Når du skal handle en ejendom, er det vigtigt at du har en stærk samarbejdspartner.
Vi er specialister i at rådgive dig i forbindelse med køb af fast ejendom og følger dit køb fra start til slut.
Processen deles op i 3 faser:
1 2 3
Vi læser købsaftalen og samtlige dokumenter igennem (tingbog, servitutter, lokalplan, kommunalplan, BBR, tilstandsrapport, energimærke, el installationsrapport, ejendomsdatarapport, ejendomsskattebillet, forurening osv.).
Vi udarbejder en liste over alle de forhold du skal være opmærksom på og som vi efterfølgende drøfter. Når vi har gennemgået alle vores kommentarer, vil vi lave en godkendelsesskrivelse til ejendomsmæglerfirmaet, med vores betingelser for at handlen kan gennemføres.
Når handlen er endelig og sælger og sælgers ejendomsmægler har opfyldt de forbehold, som vi har fremsendt, så bliver handlen endelig. Du skal nu til at gøre dig tanker om finansiering og forsikring, både hvad angår ejerskifteforsikring og almindelig husforsikring. Det hjælper vi gerne med i form af diverse samarbejdspartnere, som vi kan henvise til.
Når vi kommer tættere på overtagelse, udarbejder vi skødet som tinglyses. Når ejendommen er overdraget, udarbejder vi en refusionsopgørelse.
Du betaler kr. 8.000 + moms for juridisk rådgivning af dit køb hos Karhof Bolig og Erhverv.
Vi tilbyder at se ejendommen og udarbejde en økonomisk vurdering, som du kan bruge til at forhandle med når du skal købe ejendommen. Vi sammenligner ejendommen med markedet, og giver dig et overblik over ejendommens prissætning.
Det kan sagtens være at ejendommen er prissat korrekt, men det kan også være at ejendommen er prissat for dyrt.
Du betaler kr. 8.000 + moms for besigtigelse og økonomisk vurdering hos Karhof Bolig og Erhverv.
Vi tilbyder at stå for forhandlingen mellem dig og ejendomsmægleren.
Vi er vant til at forhandle, og ved hvilke argumenter der vejer tungt i en forhandling. Vi er ikke følelsesmæssigt engagerede i ejendommen, og derfor kan vi lettere skabe et ønsket resultat.
Når du skal vælge en ejendomsmægler, så foreslår vi at du vælger en ejendomsmæglerforretning, hvor indehaverne bor og lever i Roskilde og Køge. Har børn som går i skole i Roskilde og dagpleje og børnehave i Køge. Vi kalder det lokalkendskab. Hos Karhof Bolig og Erhverv får du altid optimal service, Vi står for alt ifm. dit boligsalg, og det betyder at det er Hanne, Nicolai og Mette, der vurderer din ejendom, fremviser din ejendom, sælger din ejendom og laver sagsbehandlingen.
Det synes vi er en fordel.