Page 38

TEKST: ERIK POULSEN. FOTO: HENRIK VINTHER KROGH

DET MODERNE HAVFISKERI PÅ VESTKYSTEN ER EN GOD FORRETNING. ALLIGEVEL KENDER SELV LOKALE BORGERE MINDRE TIL BÅDE FISKEN OG ARBEJDSVILKÅRENE OMBORD END TIDLIGERE. Fiskerne på vestkysten klager ikke: Der er masser af fisk i havet. Lavere brændstofudgifter til moderne, energivenlige fiskefartøjer. Og et europæisk marked, hvor man efter finanskriseårene igen betaler høje priser for danske rødspætter og andre Nordsø-fisk. ”Det går godt. Det må vi sige. Der er en god stemning og en god indtjening. Det skyldes et stabilt fiskeri på både de blandede fisk og industrifiskeriet, fordi der er gode forekomster af fiskebestandene. Indenfor de seneste tre år har vi haft det bedste fiskeri i min tid og umiddelbart ser det ud til at fortsætte”, siger Kurt Madsen, formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening. Det kan også mærkes på havnene, auktionen og hos de lokale håndværkere, at der er investeringslyst. Ikke mindst i Thyborøn og Hvide Sande, hvor der er investeret mange penge i havnene. 85-90 procent af fisken eksporteres til lande, hvor de ikke selv har koldtvandsfisk som torsk og rødspætter. Her er man villig til at betale høje priser for den danske kvalitet. Havfiskerne på vestkysten kunne derfor i princippet være ligeglade med det danske marked, hvor vi paradoksalt nok importerer fisk fra udlandet, selv om forbrugerne i stigende grad efterspørger lokale fødevarer.

KAMPAGNE FOR FISK FRA VESTKYSTEN Alligevel har Kurt Madsen sammen med blandt andre formand for Sydvestjysk Fiskeriforening i Hvide Sande, Jesper Juul Larsen, kastet sig ud i at forbedre de danske forbrugeres kendskab til vores egen fisk. ”Det er med danske fisk, som det har været med økologi. Alle vil gerne have fisk, der er fanget under

38

MAGASINET VESTKYSTEN | NR. 03 | SEPTEMBER 2017

gode vilkår, men det er de færreste, der vil betale prisen. Og mange bliver afskrækket, når de ser kiloprisen, selv om man skal huske, at man altså ikke behøver at købe mere fisk, end det man skal bruge. De unge familier ved heller ikke længere, hvordan man selv ordner en fisk. De vil derfor gerne have filetfisk, og de koster altså lidt mere”, forklarer Jesper Juul Larsen. Imagearbejdet sker gennem Konsumfisk, der er et samarbejde mellem de tre vestkysthavne Thyborøn, Hvide Sande og Thorsminde. Gennem kampagner som ’Kend din fisker’ forsøger Konsumfisk at fortælle forbrugerne om kvaliteterne ved det moderne fiskeri på vestkysten. ”Vi har haft svært ved at få et godt image, og der er fortsat en stor uvidenhed om, hvor meget bedre friske, danske fisk er i forhold til de mere eksotiske fisk, du kan møde i supermarkedernes frysere. Vi kan godt som fiskere stå til fiskedage og dele smagsprøver ud, men når vi begynder at tale om MSC og kvoter, så begynder det altså at blive kompliceret. Vi skal blive bedre til at fortælle historien, men der skal jo også være nogle, der lytter”, siger Kurt Madsen.

MANGLENDE SYNLIGHED I HAVNENE Lydhørheden kan være svær at opnå, når det sidste, mange danskere har set til dansk fiskeri, var en blå trækutter i havnen, hvor der altid stod et par fiskere og ordnede garn – og havde tid til både en snak og at sælge en pose fisk. ”Vi er slet ikke det antal fiskere og fartøjer, som vi var før. I Hvide Sande har der jo været 120 garnbåde.

I dag er der omkring en håndfuld”, siger Jesper Juul Larsen. For både lokale og turister på havnene er fiskeri blevet et skjult erhverv. De moderne fiskefartøjer lander om natten, og næste aften sejler mandskabet ofte ud igen og er væk fra havnen i flere dage. Fisken er allerede sorteret og pakket på is, mens den sejles i land ude fra Nordsøen, og der er derfor i det daglige heller ikke meget liv på auktionen, hvor fisken sælges i de tidlige morgentimer og straks køres til slutdestinationer i ind- og udland. ”Når folk kommer til en havn, så tror mange derfor, at alt fiskeri er dødt. Jeg bor selv i Thorsminde, og du skal ikke ret langt ind i landet, før folk tror, at der ikke længere er fiskere i Thorsminde. Men der bliver altså stadigt landet fisk for 40 mio. kr. årligt, selv om vi er gået fra at være mange, der fangede få fisk til at være nogle få, der fanger mange fisk. Det giver en god indtjening, men ikke så meget liv på havnen. Det er jo stort set kun op til jul, at alle både er hjemme i havnen”, siger Kurt Madsen.

ET MODERNE JOB PÅ HAVET Det manglende kendskab til erhvervet gælder også i nærmiljøet omkring havnene. Tidligere havde op til 90 procent af borgerne i lokalsamfundene på vestkysten direkte tilknytning til fiskeriet. I dag nærmer det sig 10 procent. Og her har fiskerne selv været med til at tale erhvervet ned. ”Vores nye fiskerielever kommer fra hele landet, og der er faktisk ikke så mange fra vores egne byer. Snakken ved køkkenbordet i fiskerhjemmene, da det gik dårligt i fiskeriet, har sat sig sine spor. Det var dengang, hvor vi næsten ikke turde lade folk komme i land, fordi de så i stedet søgte arbejde hos Vestas, hvor der var faste arbejdstider, og hvor man vidste, hvornår man havde fri.

MAGASINET VESTKYSTEN 0317  

Historier om livet langs vestkysten