[DIALEKT] FIK SAMTALEN I GANG DIALEKTFESTIVAL I HARBOØRE BIDRAGER TIL FORSKNING I, HVOR FOLKESKOLEN KAN INDDRAGE LOKALSAMFUNDET I UNDERVISNINGEN – OG VISTE, AT BØRNENE ER STOLTE AF DEN LOKALE DIALEKT.
TEKST: ERIK POULSEN. FOTO: HENRIK VINTHER KROGH
Æ hå' wæt west-O i Ha’bør ve' æ wejsterhaw. Det Æ skul, var å lawe en wældi spøg’ mæ æ dialæjd. Sådan kunne Trine Holck Grundahl beskrive den opgave, som hun i efteråret var tovholder på i Harboøre Skole. Det skete i forbindelse med en Ph.d-afhandling om ’Samskabelse som effektivisering og kvalificering af den offentlige sektor’. Men lektoren ved pædagoguddannelsen i Holstebro udtrykker sig ikke på dialekt, selv om hun efter sit samarbejde med Harboøre er kommet til at holde meget af den charmerende version, der tales på de kanter. Til gengæld kan hun forklare, hvordan den for andre lige så uforståelige titel på hendes forskning hænger sammen med en dialektfestival i Harboøre. ”Samskabelse handler om, at man begynder at løse problemer med borgerne i stedet for at gøre det for borgerne. Vores velfærdssamfund er præget af en øget mistillid mellem borgere og politikere. Sidstnævnte vil gerne inddrage frivillige kræfter, men borgerne vil ikke bare være en serviceydelse, som man trækker på efter behov. Det er derfor vigtigt, at bor-
34
MAGASINET VESTKYSTEN | NR. 04 | NOVEMBER 2016
gerne kommer i centrum og selv får lov til at bestemme, hvad de skal gøre”, forklarer Trine Holck Grundahl. Hendes forskning går blandt andet ud på at undersøge, hvordan en stor samfundsinstitution som folkeskolen kan omstille sig til at inddrage borgerne som eksperter: ”Som offentligt ansatte er det at spørge de borgere, der er berørt, hvordan et problem skal løses, noget af det sidste, vi gør. Men i skolen bør man faktisk spørge børnene: ’Hvordan lærer I bedst?’. Lærere og pædagoger skal selvfølgelig være eksperter i deres fag, men børn er faktisk eksperter i det at være børn”.
SPROGUNDERVISNING PÅ EN ANDEN MÅDE Hvis det handler om at tage folkeskolereformens intentioner om at inddrage lokalsamfundet i undervisningen alvorligt, skal man også spørge sig for udenfor skolens egne rammer. Det var præcist, hvad Trine Holck Grundahl gjorde, da hun havde aftalt med Lemvig Kommune, at blandt andet Harboøre Skole og omegn skulle være samarbejdspartner i hendes akti-
onsforskning om samskabelse med udgangspunkt i folkeskolereformen. Resultatet blev en ugelang, lokal dialektfestival med udgangspunkt i Harboøre Skole og bidrag fra en lang række forskellige aktører i lokalsamfundet. ”På Harboøre Skole troede de, at de var dårligere til sprog, end det egentligt viste sig, at de er. Men de ville gerne arbejde med sprog, og jeg sagde, at vi skulle gøre det på en anden måde, end de plejer. Vi inviterede derfor en hel masse forskellige borgere. Både ældre, børn og virksomheder. For eksempel købmanden og hotellet. Ingen vidste på forhånd, hvad det skulle ende med. Det skal man turde. Gennem en masse snak flyttede vi sprogindsatsen fra løse ideer om at bruge biblioteket og lave et læseprojekt til at udvikle ideen om en dialektfestival, hvor vi kunne få sproget til at flyde i lokalsamfundet ved at fokusere på dialekt. Festivalkonceptet var egentlig blot kirsebærret på lagkagen, for det vigtige var, at vi fik hele byen til at tale om sprog”, fortæller Trine Holck Grundahl.