Magasinet Vestkysten 0315

Page 44

TEKST: KAMILLA HUSTED BENDTSEN. FOTO: HENRIK VINTHER KROGH

KIRKEKLOKKER & KOBRØL LISBETH BARSLUND HEDEGAARD OG JESPER VEJGAARD KNUDSEN FLYTTEDE I SOMMER HJEM TIL DET VESTJYSKE OG HAR KØBT BOLIG I LEMVIG EFTER MANGE ÅR MED STUDIE, ARBEJDE OG HUS I ÅRHUS

Sildebensgulv, søudsigt, egen have og over 200 kvadratmeter. Det er nogle er af de kvaliteter, der straks springer i øjnene ved huset i Lemvig, som nu skal være nyt hjem for en lille familie på tre. Lisbeth Barslund Hedegaard og hendes kæreste Jesper Vejgaard Knudsen er netop flyttet ind sammen med deres lille datter Ronja på snart to år. At man kan få meget mere for pengene herovre vestpå end i det østjyske, er noget af det, der ofte bliver fremhævet, hver gang man taler med tilflyttere i området: ’Man får simpelthen så meget for ingenting herovre!’ lyder det. Men faktisk er billige boliger ikke dét, der er drivkraften i Lisbeth Barslund Hedegaards og Jesper Vejgaard Knudsens historie.

44

MAGASINET VESTKYSTEN | NR. 03 | SEPTEMBER 2015

”Vi ved godt, det ofte bruges som argument, at man husmæssigt kan få rigtig meget herovre, og alting er så billigt. Men det har slet ikke spillet ind i vores overvejelser om at flytte. Vi har altid vidst, at vi gerne ville tilbage hertil”, forklarer parret, der har nogle få hængepartier, inden de er rigtig flyttet ind. Huset i Brabrand skal sælges, og de sidste flyttekasser skal transporteres til Lemvig og pakkes ud i det nye hus - som i øvrigt også udmærker sig ved at ligge i en by, hvor man kommer til gågade og byliv, hvis man går den ene vej, og ud i naturen, hvis man går den anden. Endnu et plus for de to tilflyttere. ”Alt er tæt på her, og vi har alt, hvad vi skal bruge i Lemvig af forretninger, biograf med mere og så naturen. Det ene minut kan man høre kirkeklokkerne i

byen kime, det næste øjeblik en ko, der brøler. Det er skønt”, siger Lisbeth Barslund Hedegaard. Med flytningen til Lemvig har parret fået plads i en for området ønskværdig statistik: unge mennesker, der flytter for at tage uddannelse og kommer tilbage igen.

FLYTTEDE FOR AT LÆSE Lisbeth Barslund Hedegaard, 30, er født og opvokset i Lemvig, og Jesper Vejgaard Knudsen, 33, i Struer. ”Jeg var glad for at bo i Struer, så det var faktisk kun fordi, jeg var nødt til at flytte på grund af min uddannelse, at jeg gjorde det i sin tid”, fortæller han. Kort efter flytningen mødte han Lisbeth, der netop var færdig med HF i Nr. Nissum.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Magasinet Vestkysten 0315 by Henrik Vinther Krogh - Issuu