__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Dansen om betalingsmarkedet

Side 26

Finansforbundets magasin nr. 1 2018

VÆKST OVER GRÆNSERNE Nye fintech-virksomheder fødes med globalt udsyn. ”Du bliver nødt til at tænke internationalt, hvis du vil tænke stort”, siger Jørgen Christian Juul, som for to år siden stiftede Cardlay. I dag beskæftiger man 31 ansatte og er ved at udvide forretningen til seks europæiske lande Læs side 10


Vi finansierer vækst i hele landet vil du med på holdet? Siden 1992 har vi finansieret vækst i flere end 6.600 virk-

somheder over hele landet. Mange af dem kender du sikkert. Trustpilot, Vivino, Falcon Social og Labster er bare nogle af dem, der gennem årene har fået finansiering fra Vækstfonden. Stor efterspørgsel på risikovillig kapital I 2016 var vi med til at finansiere 810 virksomheder for et samlet beløb på mere end 2,4 mia. kr., og vi oplever en stadig stigende efterspørgsel på vores lån, garantier og kautioner. Det afspejler et betydeligt behov for risikovillig finansiering til vækst i små og mellemstore virksomheder, og vi har løbende brug for at ruste op på medarbejderfronten for at imødekomme efterspørgslen.

Hvad kan vi tilbyde? Vi er mere end 170 medarbejdere fordelt på Vækstfondens kontorer i henholdsvis Hellerup, Vojens og Randers. Hverdagen er præget af højt tempo, stor faglighed, dynamik og en uformel omgangstone. Vores tre værdier, ambition, åbenhed og respekt, er en rød tråd i det daglige arbejde. Bliv en del af holdet Vi søger jævnligt nye kolleger. Vil du også arbejde med at sikre vækst i danske SMV’er? Så følg med på vf.dk, LinkedIn, Twitter og Facebook. Du er også altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.

Læs mere på vf.dk

Om Vækstfonden Vækstfonden er statens finansieringsfond. Vi medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer og danske finansieringsinstitutter har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 6.600 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 20 mia. kr.


LEDER

2018 skal handle om værdier – og ikke kun værdi

S AF KENT PETERSEN, FORMAND

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

iden finanskrisen ramte som en hammer for snart ti år siden, har både verden og den finansielle sektor forandret sig voldsomt. Med forandringer er det jo ofte sådan, at man sjældent oplever springene fra dag til dag, men tænker vi os tilbage til dengang, hvor smartphones, Facebook og Google var helt spæde begreber, og hvor blockchain og bitcoins lå endnu længere ude i horisonten, var verden altså en anden. Årene siden da og det, de har båret med sig, har ændret vores liv som mennesker og som ansatte i den finansielle sektor. I al fald på nogle områder. Andre ligner mere noget, vi har set før. For eksempel bundlinjerne i de virksomheder, vi arbejder for. Det skal man bare se på regnskaberne for at konstatere. De resultater, der præsenteres over stort set hele linjen i den finansielle sektor, taler deres tydelige sprog om, at krisen er fortid. Det er jer som medarbejdere, der skaber den værdi hver eneste dag, og det kan vi være stolte over, for det skal selvfølgelig være attraktivt at drive finansiel virksomhed. Også for aktionærerne. Uden dem ingen forretning. Men sådan forholder det sig altså også med en hel del andre interessenter omkring en finansiel virksomhed. Eksempelvis kunder, medarbejdere og samfundet som sådan. Hvis vi nu kigger frem i stedet for tilbage, både håber og tror jeg på, at vi i 2018 kommer til at tale mere om den sammenhæng, finansiel virksomhed er en del af. Fortællingerne om samfundsrelationer, dialog og socialt ansvar er noget, som ofte lader til at være noget for afdelingerne for festtaler, HR og marketing. I den mere kontante del af forretningen er kikkerten lidt anderledes indstillet på et noget kortere sigt. Der skal præsteres ved næste kvartalsregnskab, og værktøjerne dertil er de velkendte: effektiviseringer og nedskæringer. Den ubalance er et problem. I 2018 og frem vil forandringerne fortsætte med omdrejningspunkt i det digitale. Det skal både vi og vores virksomheder selvfølgelig forholde os til. Men sektoren skal også til at tale om mening og indhold. Om bæredygtighed og lang sigt. Og til at handle derefter. Det kan måske lyde både moderne og lidt halvfrelst, men det handler om sund fornuft og om at tænke lidt længere. Om at spille sammen med det samfund, vi alle er en del af. Om at generere forretning, men også levere noget videre til dagen i morgen og til næste generation. Om at investere i job og lokalsamfund, samtidig med at man er en del af en international virkelighed. Om at være digitale, men med udgangspunkt i mennesker. På alle sider af bordet. Kort sagt: om at huske på, hvad der er meningen med det hele. Og det er ikke kun værdi, men også værdier.

FINANS Januar 2018

3


Konkursportalen.dk

Kreditors adgang til det fulde sagsoverblik

Kammeradvokaten lancerer nu Konkursportalen.dk – et få det fulde overblik over sagens aktuelle status, præcist når ambitiøst digitalt værktøj, der skal skabe øget transparens der er behov for det. i konkursbehandlingen samt underbygge forventningsafstemning mellem kurator og kreditor i konkursboer. Konkursportalen.dk er udviklet i samråd med et udvalg af Kammeradvokatens kunder på konkursområdet. Konkursportalen.dk er en effektiv kommunikationsform, der imødekommer kreditorers behov for information om Godt 500 medarbejdere gør os til et af landets største, de konkursboer, de er involveret i. private advokathuse med stor erfaring inden for både det offentlige og den private sektor. Vi har det som vores stratePortalen kan tilgås af kreditorer gennem hele konkurspro- giske mål at understøtte og forbedre juridiske processer ved cessen. Kreditor kan løbende følge med i sagens status samt løbende at udvikle nye digitale værktøjer. kurators beslutninger, handlinger og mål – med andre ord


INDHOLD

FINANS Januar 2018

Faste sider LEDER | 3

NYHEDER | 8 JOB OG KARRIERE | 40 FERIEHUSE | 52 DET JURIDISKE HJØRNE | 53 ARRANGEMENTER FOR SENIORER | 56 GENERALFORSAMLINGER | 54

Tema: Vækst over grænserne Nye fintech-viksomheder fødes med globalt udsyn Side 10

Hver femte er atypisk ansat 25-årige Jakob Henner trives fint med at være løst ansat konsulent i Danske Bank Side 6

Vi er her bare stadig om 100 år Selv om medarbejderne i Kreditbanken ikke har mål for, hvor meget de skal sælge, vokser antallet af kunder med et par hundrede hver måned Side 22

Folk har vænnet sig til, at den slags kan ske Mange Nordea-ansatte erfarede fra pårørende eller tilfældige, at massive fyringer igen er undervejs Side 24

Dansen om betalingsmarkedet Konkurrencen om kort og mobilapps er gået ind i en eksplosiv fase, men Dankortet holder skansen – lidt endnu Side 26

Du kan også blive et talent Ny rapport konkluderer, at alle har potentiale til at blive et talent, og at lederen spiller en central rolle i talentudvikling Side 30

JEG HAR ALTID VILLET VÆRE LEDER Erhvervschef Helle Kristensen fra Sydbank opfordrer flere kønsfæller – og unge i det hele taget – til at vælge erhvervsrådgivning, der kan åbne døren til lederjob Side 18

2018 bliver et godt år Forbundsformand Kent Petersen udtrykker håb om, at virksomhederne vil indse, at digitaliseringen ikke sker så hurtigt, som nogle ledere tror, og at mængden af afskedigelser derfor vil falde Side 34

En kryptoøkonomisk tsunami Lige nu er der kun 15 millioner bitcoinwallets i verden, men hvad sker der, når der er 100 millioner? Side 36

Fra stor til lille – og lille til stor To medlemmer fortæller her om deres oplevelser på rejsen fra en mangeårig arbejdsplads til et pengeinstitut i en helt anden størrelse Side 46

Højreradikalt partis konti lukkes Franske banker ønsker ikke at have Front National i deres kundeportefølje Side 50

5


6

ANSÆTTELSE

FINANS Januar 2018

RIGTIG FEDT AT VÆRE KONSULENT Finansforbundets magasin nr. X, 2018

Ung, selvstændig og efterspurgt. En fastansættelse er ikke noget, der optager den 25-årige Jakob Henner, der arbejder med designsiden af investeringsløsningen June AF BIRGITTE AABO FOTO: JASPER CARLBERG

”Det skal give mening for begge parter, ellers er der ikke nogen idé i det”. Jakob Henner har et afslappet forhold til, at han ansættes for tre-seks måneder ad gangen i Danske Bank-regi, og har umiddelbart intet ønske om fastansættelse. Han arbejder som designer med investeringsløsningen June og har i efterhånden et lille år haft sin daglige gang i Store Kongensgade i København, hvor Danske Bank har sin innovationshub, MobileLife.

”Jeg er meget glad for jobbet og kollegerne, men omvendt har jeg ikke selv nogen interesse i at blive, hvis der ikke er noget spændende at arbejde med. Jeg er så heldig, at det, jeg kan, har været efterspurgt fra forskellige sider. Så indtil videre bekymrer det mig ikke, at jeg skal komme ud i en situation, hvor jeg mangler arbejde”.

Freelancer i kollektiv Den 25-årige designer er bevidst om, at

han på et tidspunkt kan komme i den situation, og lægger løbende penge fra for at kunne klare sig med ringe indtægt i en periode.

Hver femte i sektoren er atypisk ans Konsulenter, projektansatte og soloselvstændige – mange er tilknyttet finanssektoren på andre vilkår end de mest almindelige. Det kan være frivilligt, men ofte er håbet en fastansættelse AF BIRGITTE AABO

Da Nordea i oktober meldte ud, at 6.000 personer skal fyres, blev det straks tilføjet, at de 2.000 er konsulenter. Om det skal tolkes som en slags plaster på såret, er op til den enkelte – konsulenterne synes det næppe. Og der er mange af dem i finanssektoren, som har en stor pulje af mere løst tilknyttede. Således er hver femte i kategorien ”atypisk ansatte”, som dækker over alle de typer af ansættelser, som ikke er en almindelig fastansættelse. ”Finanssektoren har mange atypiske ansættelser, selv om det ikke er her, vi finder allerflest”, konstaterer professor

Steen Scheuer, der forsker i arbejdsmarkedet på Syddansk Universitet og for nylig kortlagde de atypiske ansættelser for LO. Totalt er næsten en tredjedel af de beskæftigede herhjemme ansat på anderledes vilkår end dem, der har en traditionel fuldtidsstilling over 30 timer ugentligt. En svag stigning i forhold til for 15 år siden. ”Det er stadig sådan, at det normale er at have et ansættelsesforhold, der ikke har udløbsdato. De, der ikke har det, har måske formelt samme rettigheder, men i realiteten er de anderledes”, siger arbejdsmarkedsforskeren.


FINANS Januar 2018

ANSÆTTELSE

”Indtil videre bekymrer det mig ikke, at jeg skal komme ud i en situation, hvor jeg mangler arbejde”, siger Jacob Henner

”Det med pension er jeg også godt klar over, at jeg burde forholde mig til, det burde jeg virkelig. Men det har jeg udskudt lidt”.

sat

Han har tidligere været fastansat igennem flere år i en anden virksomhed, så han har haft både pension, betalt ferie og andre goder, men han savner dem

ikke lige nu. For i stedet indgik han i et arbejdskollektiv med en stribe andre unge med forskellige fagligheder. Stedet kalder de YEAHYEAH, og det er stadig hans freelancebase, selv om han møder dagligt ind hos June. En del af teamet Her har han fra dag et følt sig godt modtaget, og han oplever ikke, at han er mindre inddraget på grund af sin status som korttidsansat. ”Det er rigtig fedt at være her. Alle omkring mig er fastansat, men de gør ikke forskel – jeg føler mig som en del af arbejdspladsen”. At Jakob Henners kontrakt er anderledes end kollegernes, bekymrer ham ikke. Tanken om at blive en del af en fagforening og benytte sig af de muligheder, det åbner, føles heller ikke aktuel lige nu: ”På den længere bane kan jeg sagtens forestille mig det. Jeg afviser det bestemt ikke, men lige nu synes jeg ikke, det er mit behov”.

”Goderne er generelt ulige fordelt i de normalt beskæftigedes favør”, siger professor Steen Scheuer.

Blandt andet er der stor forskel på risikoen for at blive ledig – i hvert fald føles risikoen noget mere overhængende for de atypisk ansatte, viser undersøgelsen. Hver tredje af dem føler stor eller nogen risiko for at blive afskediget, mens det gælder for hver fjerde af de normalt beskæftigede. ”Goderne er generelt ulige fordelt i de normalt beskæftigedes favør: De har bedre muligheder for at udvikle sig i jobbet og få efteruddannelse – 60 procent af dem har fået tilbudt efteruddannelse inden for det seneste år mod kun 40 pro-

cent af de atypisk ansatte”. De normalt beskæftigede får altid løn under sygdom og er i højere grad økonomisk langtidssikret: Steen Scheuer vurderer også, at ulemperne omfatter det mere subjektive – som følelsen af ikke at høre til på samme måde som kollegerne på arbejdspladsen: ”Kollegerne kan have en anden tilgang til den atypisk ansatte, også selv om de tager pænt imod vedkommende. Man regnes ikke på samme måde helt med og skal måske ikke deltage i alle møder eller være med til alle sociale arrangementer. Det betyder også noget i forhold til interessen fra

lederen, om du er fast eller ikke. Måske får du ingen medarbejderudviklingssamtale og bliver ikke hørt på samme måde som de øvrige medarbejdere”. Der kan dog også være fordele ved den atypiske ansættelse. ”Nogle synes, det er spændende og motiverende at være selvstændig. Hvis man ser på de deltidsansatte, har tre ud af fire også selv valgt at være det”. Derimod vil langt de fleste af de midlertidigt ansatte gerne have et almindeligt job, konstaterer Steen Scheuer: ”Et vikariat ses ofte som en mulig vej til at komme ind på arbejdsmarkedet og få en fastansættelse”.

7


8

NYHEDER

FINANS Januar 2018

Mit-id sendt i udbud De danske banker og den offentlige sektors fælles løsning efter det døende NemID, MitID, rykker nu et skridt nærmere en realitet. Således oplyser Digitaliseringsstyrelsen, at MitID netop er sendt i udbud – og går alt efter planen, kan MitID tages i brug i andet halvår af 2020. Digitaliseringsstyrelsen anslår, at kontrakten for MitID har en samlet værdi på 900 millioner kroner.

12,5 millioner i bøde til Danske Bank

Danske Bank har accepteret at betale 12,5 millioner kroner i bøde for at have overtrådt hvidvasklovens bestemmelser om overvågning af korrespondentbanker. Bøden udspringer af en undersøgelse, som Finanstilsynet foretog af Danske Bank i september 2015, som seks måneder senere førte til en politianmeldelse af storbanken.

Opsparing på bankkonti koster dyrt

Leger man med tanken om, at danskerne fra 2006 havde investeret bare halvdelen af deres indestående på bankkontoen i danske investeringsfonde, så ville de være mellem 87 og 229 milliarder kroner rigere, alt afhængigt af hvilket mål for indestående på bankbogen der anvendes. Det dokumenterer en ny rapport fra Investering Danmark.

SEKTOREN VIL GERNE TAGE MERE SAMFUNDSANSVAR Samlet repræsenterer Finans Danmarks medlemsvirksomheder i realkredit- og banksektoren en balancesum på cirka 6.000 milliarder kroner. Den økonomiske kraft i sektoren, der er styrket af generelt flotte regnskaber de senere år, var ikke noget stort tema i Michael Rasmussens formandstale til 400 inviterede gæster på Finans Danmarks første årsmøde i København mandag den 4. december. Det var til gengæld sektorens samfundsansvar. Michael Rasmussen gav udtryk for, at sektoren vil tage ansvar for at udbrede digitaliseringen, styrke cybersikkerheden, sikre finansiel inklusion, uddanne unge i økonomisk forståelse, sikre velfungerende finansielle markeder, bidrage til et velfungerende boligmarked og til en stabil samfundsøkonomi.

Dyrt retsopgør om finanskrisen I 2016 havde Finansiel Stabilitet ifølge sin egen årsrapport udgifter for 258 millioner kroner til retssager mod ledelserne i de krakkede pengeinstitutter. I juni 2017 blev Finansiel Stabilitet ved byretten dømt til at betale 77 millioner kroner til de sagsøgte fra Amagerbankens tidligere ledelse, som blev frifundet. I november 2017 blev statens oprydningsselskab ligeledes dømt til at betale til de sagsøgte fra den tidligere revision og ledelse i Roskilde Bank, som blev frifundet i Østre Landsret. Beløbet var 72 millioner kroner.

Få bruger kontanter Kun 23 procent af danskernes betalinger i de fysiske butikker er med kontanter, viser en ny analyse fra Nationalbanken. Tallet for eurolandene er helt oppe på 79 procent. Blandt de 15-29-årige danskere benytter blot 9 procent kontanter.

Risiko for stor ekstraregning til danske boliglånere I horisonten tegner der sig en ekstraregning på mellem 72 og 83 milliarder kroner til danskere med boliglån, hvis Basel-komitéens anbefalinger – kaldet Basel IV – til banker og realkreditinstitutters kapital bliver implementeret i dansk lovgivning. ”I en dansk kontekst er kravene forfejlede, det gør boligfinansiering unødvendigt dyrere, og det vil give incitament til udlån med højere risiko. Bankernes soliditet er forbedret markant siden 2008, og den tilstræbte sammenlignelighed og transparens opnår man netop ikke ved at kalkulere alle udlån lige risikable”, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen. Anbefalingerne skal efter politisk forhandling først implementeres i EU’s lovgivning, hvorefter de skal en tur gennem de nationale parlamenter, så reguleringen vil finde sted i perioden 2022-2027.


BEC SØGER SKARPE HOVEDER TIL GRADUATE-PROGRAM 2018

Digitale løsninger til fremtidens bank er i rivende udvikling. Nye teknologier, nye e-betalingsløsninger og nye EU-lovkrav er på vej. Samtidig er robotteknologi ved at finde sit fodfæste i finans-it, og et online besøg i banken med virtual reality-briller er heller ikke længere så fjern. Det går rivende stærkt hos BEC, der står foran en række større opgaver ,som skal gøre bankerne i form til fremtiden. Med store projekter i vente er der plads til 16 nye graduates som henholdvis it-udviklere og Business Intelligence-konsulenter. I BEC’s graduate-program får du en fastansættelse, en mentor og et 6-måneders læringsforløb. Skal du være BEC’s næste it-udvikler eller BI-konsulent? Send din ansøgning og CV allerede i dag eller senest d. 8. april på

WWW.BEC.DK/Graduate.

Følg os og hold dig opdateret med nyheder fra BEC på LinkedIn eller på facebooksiden BEC’s graduate-program.

annonce januar.indd 1

08-01-2018 10:32:32


10

TEMA: VÆKST OVER GRÆNSERNE

FINANS Januar 2018

FØDT SOM INTERNATIONAL Du bliver nødt til at tænke internationalt, hvis du vil tænke stort. Det mener Cardlays stifter og CEO, Jørgen Christian Juul. Fintechvirksomheden, der er vokset fra 0 til 31 ansatte de seneste to år, er med en større millioninvestering i ryggen klar til at udvide forretningen til seks europæiske lande og øge antallet af arbejdspladser AF RASMUS EIBY / FOTO: MARTIN BUBANDT

For knap to år siden blev fintechvirksomheden Cardlay født. Siden er det gået stærkt, og Cardlay er vokset fra 0 til 31 medarbejdere. Et større millionbeløb fra både SEED Capital og SEB Venture Capital har sikret, at virksomheden nu er nået de 50 millioner i investeringer, og at de er klar til at indtage markedet i Norden og andre dele af Europa med deres produkt. Cardlays stifter og CEO, Jørgen Christian Juul, er glad for det nye skud investeringer, og han ser især Cardlays forretningsmodel som grund til, at investeringerne nu begynder at vælte ind. ”Vi har udviklet en konkret software, som vi har bevist funge-

rer. Vi har fået gode tilbagemeldinger på softwaren, og nu kan fondene se, at der er et produkt, der er klar til at udvikle markedet. Derudover har vi nogle konkrete kontrakter på plads, hvor vi bare står og skal bruge funding for at kapitalisere og føre dem ud i livet”, siger Jørgen Christian Juul. Cardlays produkt er en app og tilhørende onlineplatform, der gør det lettere for store og mellemstore virksomheder at holde styr på deres omkostninger. Virksomheden kan gennem en administration udstede et fysisk kort til medarbejderen, der downloader en app, der er skræddersyet til den enkelte med-


FINANS Januar 2018

TEMA: VÆKST OVER GRÆNSERNE

arbejders behov. Det gør det blandt andet lettere at indberette udgifter, da transaktionerne automatisk bliver registreret i appen, og dermed fjernes behovet for fysiske kvitteringer.

Tænk stort – tænk internationalt Det er virksomhed nummer 14, som iværksætteren Jørgen Christian Juul har været med til at starte op. Flere af virksomhederne har omhandlet software, og hvis der er noget, han har lært gennem tiden, så er det, at det er vigtigt at tænke internationalt fra starten af, når det netop omhandler techvirksomheder. ”Vi tænkte internationalt, den dag vi stiftede selskabet. Danmark er et fantastisk land til at udvikle og til at afprøve, men hvis du skal tilbyde noget tech og leve af tilbagevendende indtægter, så er Danmark lille. Derfor skal du lave noget, der er skalerbart, og du bliver nødt til at kigge uden for Danmark med det samme, for ellers kan du simpelthen ikke hente investeringen hjem. Blev vi bare i Danmark og udviklede i forhold til det, så ville det tage 30 år”, siger Jørgen Christian Juul og tilføjer: ”Hvis du skal tænke stort, bliver du nødt til at tænke internationalt”. Det er også udlandet, som Cardlay satser stort på med de nye millioninvesteringer. Helt konkret regner Jørgen Christian Juul med, at Cardlays produkt kan tilbydes virksomheder i Norden samt Italien og Schweiz i løbet af 2018. ”En del af investeringerne er allerede øremærket til, at vi kan føre vores nuværende kontrakter ud i livet og dermed launche på fire markeder i løbet af første kvartal. Derudover er vi i forhandlinger med fire internationale partnere, hvor vi vil udvælge to, så vi i 2018 ender med at være ude på seks internationale markeder”, siger Jørgen Christian Juul.

”Hvis du skal tænke stort, bliver du nødt til at tænke internationalt”, siger Jørgen Christian Juul, stifter af Cardlay

Cardlay Fintechvirksomheden blev stiftet 1. februar 2016. Den råder over 31 ansatte i alt. 9 i København, 13 i Odense og 9 i Beograd. Medarbejderne i København holder til i Copenhagen FinTech Lab. Cardlay tilbyder en app og en onlineplatform, der gør det lettere for store og mellemstore virksomheder at holde styr på deres omkostninger.

Køber sig til ekspertisen En stor del af succesen for enhver virksomhed skyldes de rette ansatte. Det har Jørgen Christian Juul lært gennem sit iværksættereventyr. Selv har han godt styr på, hvordan den rigtige forretningsmodel skrues sammen, men han har efterhånden startet virksomheder i mange forskellige brancher, så derfor er det nødvendigt at ”købe” sig til ekspertisen på det område, den pågældende virksomhed befinder sig inden for. Det har også været tilfældet med Cardlay. Men han lægger ikke skjul på, at hvis direktøren for en virksomhed først er kendt for at være god til sit arbejde, så kan det gøre opstartsfasen lettere. ”Når du har startet virksomhed før, så kigger fondene på, om personen i spidsen for et selskab har gjort det godt tidligere. Kan personen i spidsen for en virksomhed, der nu har 31 ansatte, men som har over 100 mennesker til stede på seks markeder om to år, klare mosten? Har du gjort det før, så får du ligesom et hak på CV’et, og så har du bare en bedre mulighed. Så den lukrerer man selvfølgelig på”, siger Jørgen Christian Juul. Når han nævner 100 ansatte om to år, er det ikke bare et eksempel. De sidste to år er Cardlay nemlig vokset fra 0 til 31 ansatte, og det tal forventer han kun stiger, når de går i gang med at realisere de nuværende kontrakter og skalerer virksomheden ud på de seks internationale markeder i løbet af 2018. ¢

11


12

TEMA: VÆKST OVER GRÆNSERNE

FINANS Januar 2018

INTERNATIONALISERING SKABER IKKE Import og eksport af finansielle ydelser er steget det seneste årti, og det skyldes især de mange nye teknologier, der blandt andet kommer fra fintech-virksomhederne, mener professor ved CBS Niels Westergård-Nielsen AF RASMUS EIBY / FOTO: MARTIN BUBANDT

”Man har snakket om det i mange år. At vores hverdag bliver mere og mere international og globaliseret. Og alligevel har det været, som om det i stort omfang var sådan noget, man, ja, mest talte om – eller som mest var for de få udvalgte. Men i takt med den eksponentielle udvikling i digitaliseringen tager hele internationaliseringen også for alvor fart. Og den er kommet for at blive. Det gælder i allerhøjeste grad også for vores arbejde på det finansielle område. Og det gælder os alle. Man kan måske godt tænke, at det mest er et anliggende for de allerstørste banker herhjemme, men uanset hvad vi arbejder med, bliver landegrænser og fysiske barrierer udvisket af den digitale virkelighed”, lyder det fra næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen. Og der er ingen tvivl om, at finanssektoren er blevet mere international gennem det sidste årti, hvis man kigger i rapporten ”Relocations of jobs in the Danish financial sector”, der er udarbejdet af Copenhagen Economics for Finansforbundet. Allerede ved første figur ses det tydeligt. Eksporten og importen af finansielle tjenesteydelser er steget med henholdsvis 74 procent og 60 procent fra 2005 til 2016. Den stigende internationalisering har også haft en indflydelse på jobmarkedet herhjemme. Rapporten fortæller, at mere end 3.700 job relateret til den danske finansielle sektor er udflyttet til lavtlønslande. Tidligere var det især back office og standard it-funktioner, der flyttede til udlandet, men i dag er det i stigende grad højt specialiseret, vidensintesiv arbejdskraft inden for udviklingen af nye produkter og tjenester. Samtidig viser rapporten, at der er en stor mangel på itspecialister herhjemme. Det kan derfor have en direkte indflydelse på, at man finder folk i udlandet til opgaverne. Efterspørgslen på it-specialister matcher nemlig ikke vores ud-

”I begyndelsen stod fintechs og bankerne stejlt over for hinanden, men nu er der langt større fokus på samarbejde”, siger Michael Juul Rugaard, Norfico

Norfico Konsulent- og kommunikationsvirksomheden blev etableret i februar 2016. Virksomheden er startet af Michael Juul Rugaard og Kristian T. Sørensen, der tilbyder konsulentarbejde inden for kommunikation og PR til banker og fintechvirksomheder verden over. Norfico er Nordens første konsulent- og kommunikationsvirksomhed udelukkende med fokus på fintech. Norfico har desuden startet et globalt netværk af virksomheder med Norficos profil kaldet The Global Fintech PR Network.


FINANS Januar 2018

TEMA: VÆKST OVER GRÆNSERNE

FLERE JOB bud, og i rapporten estimeres det, at Danmark i 2020 vil miste omkring 1.500 job i den finansielle sektor som følge af mangel på specialiseret it-arbejdskraft.

Skaber ikke flere job Det giver ifølge professor ved CBS Niels Westergård-Nielsen god mening, at efterspørgslen på specialiseret arbejdskraft stiger. Det er blot det samme fænomen, man har set i flere brancher, hvor automatiseringen er rykket ind. ”Vi ser, at de traditionelle bankjob bliver nedlagt i stor stil i øjeblikket. Det, vi ser nu, har vi set i mange andre brancher, men turen er altså kommet nu til den finansielle sektor. Det skyldes især den automatisering, vi i dag står over for. Flere nye teknologier bliver opfundet, og de kan så overtage den traditionelle bankmedarbejders arbejdsopgaver”, siger Niels Westergård-Nielsen. Han tror, at det i større grad vil ændre arbejdsmarkedet for fremtiden. Og selvom der bliver oprettet nye fintechvirksomheder, der ansætter folk, så skaber det ifølge ham ikke flere job på længere sigt, men typen af job bliver derimod forandret. Det handler nemlig om de it-specialister, der får de nye teknologier til at løbe rundt. ”De nye fintechjob overtager i virkeligheden nogle af de job, der før lå ude i bankvæsnet, for det er dem, der finder

på de nye teknologier, der er med til at ændre sektoren”, siger Niels Westergård-Nielsen, der også påpeger, at er det ikke fintechvirksomheder herhjemme, der udvikler de nye teknologier, så vil det blot være andre aktører fra udlandet. Niels Westergård-Nielsen siger også, at udviklingen ikke vil gå så hurtigt, at vi ikke kan følge med. Men det kræver også, at sektoren er opmærksom.

Mere samarbejde Michael Juul Rugaard fra konsulent- og kommunikationsvirksomheden Norfico, der specialiserer sig i fintech, mener, at bankerne generelt skal tage fintechvirksomhederne og deres arbejde til sig. Med PSD2 bliver det i hvert fald lettere for fintechvirksomhederne at indfinde sig på markedet, og Michael Juul Rugaard tror derfor også på, at man vil se flere samarbejder med tiden. ”PSD2 accelererer ’open banking’ og hele open API-tankegangen, som i høj grad handler om at række armene ud til samarbejde. Så vi ser nu, hvordan fintechvirksomheder og banker etablerer kontakter og går sammen i mange forskellige konstellationer. Også i blockchainverdenen ser vi det meget. I begyndelsen stod fintechs og bankerne stejlt over for hinanden, men nu er der langt større fokus på samarbejde”, siger Michael Juul Rugaard. ¢

GENETISK KODET TIL AT TÆNKE GLOBALT Copenhagen FinTech vil hjælpe de nye virksomheder ud i verden så hurtigt som muligt. Det skal give dem et globalt mindset, men også reelle kontakter, der kan skabes samarbejder med AF RASMUS EIBY / FOTO: MARTIN BUBANDT

Går man gennem kontorlandskabet i Copenhagen FinTech Lab på Christianshavn, er det umuligt ikke at studse over det internationale miljø. Det talte sprog mellem skrivebordene engelsk, mange af medarbejderne i virksomhederne i lab’et er fra udlandet, og de fleste af fintechvirksomhedernes hjemmesider har en .com-adresse og er på engelsk. Det er nemlig reglen frem for undtagelsen, at de danske fintechvirksomheder tænker globalt frem for lokalt.

”Når man taler om fintechvirksomheder, så taler man om virksomheder, der er født internationale. De fleste af dem, der sidder her i huset, er simpelthen genetisk kodede til at tænke globalt”, siger Michael Juul Rugaard, partner i konsulentvirksomheden Norfico, der udelukkende beskæftiger sig med fintech. Selv har Michael Juul Rugaard kontor i Copenhagen FinTech Lab, og selvom han ikke havde regnet med, at

13


TEMA: VÆKST OVER GRÆNSERNE

14

FINANS Januar 2018

”Der er ret store muligheder for, at vores første kunde kommer til at være fra enten Hongkong eller Indien” Kasper Wodstrup Rost, CEO i Calcabis

K

hans egen konsulentvirksomhed skulle blive international, så blev han overrasket. ”Vi er anderledes end de fleste her, da vi er en konsulent- og kommunikationsvirksomhed. Og da vi startede, havde jeg egentlig kun tænkt, at vi skulle være nordiske med en overvægt i Danmark, men allerede nu, hvor vi kun har været i gang i to år, kan vi konstatere, at vores omsætning er fordelt med en tredjedel i Danmark, en tredjedel i EU og en tredjedel i resten af verden”, siger han.

Vigtigt med global tankegang ”For mange er Danmark og Norden et testmarked. I Copenhagen FinTech Lab er der et stort fokus Hvis du skal have en rigtig god forretning, skal du skapå internationaliseringen. Både fra virksomhelere og have mange flere kunder. Og de kunder finder du i udlandet”, siger Thomas Krogh Jensen. derne i huset, men også fra Copenhagen FinTech selv. De arrangerer events, hvor iværksættere kan møde ligesindede fra resten af verden. ”Der er mange tusinde fintechstartups globalt, og de, der Derudover står Copenhagen FinTech også bag en række ture til blandt andet Singapore og Indien. overlever på sigt, er ikke nødvendigvis dem med den bed”Vi vil gerne være med til at sørge for, at fintechvirksomste eller mest innovative løsning”, siger Thomas Krogh Jenhederne får et globalt mindset og tænker i at designe for insen og fortsætter: ternational skalering fra start af. Vi vil også gerne have, at de ”Det, der kendetegner mange fintechstartups, er, at de kigger uden for det, der måske synes mest oplagt, altså de norinnoverer en del af den samlede finansielle værdikæde. Når du gør det, kan det godt være, at du kan få en rimelig forretdiske lande og Europa. Derfor peger vi dem i retningen af nogle af de økonomier, der virkelig boomer lige nu, og hvor ning i Danmark. Men for mange er Danmark og Norden et den teknologiske udvikling går stærkt. testmarked. Hvis du skal have en rigtig god forretning, skal o d st r u p R o st W du skalere og have mange flere kunder. Og de kunder finDet er for eksempel Asien, og derfor r pe as tager vi dem med derud og hjælder du i udlandet”. per med at skabe lokale kontakter”, siger Thomas Krogh Calcabis mod varme himmelstrøg Jensen, CEO for CopenhaKasper Wodstrup Rost har været med på flere af Copenhagen gen FinTech. FinTechs ture til udlandet og deltaget i events med en internaHan ser det at tænke glotional vinkel herhjemme. Han er CEO og founder af virksombalt som noget essentielt for heden Calcabis, der beskæftiger sig med kunstig intelligens. ”Rejserne har givet os rigtig meget. Efter en tur til Indien en fintechstartup, hvis den er vi nu begyndt at forhandle med fire af landets største banskal sikre en god forretningsmodel. ker. Og vi har samtidig fået meget interesse fra Hongkong ef-


FINANS Januar 2018

TEMA: VÆKST OVER GRÆNSERNE

Calcabis Fintechvirksomheden blev etableret i februar 2017, og i dag har den 7 ansatte. Medarbejderne holder blandt andet til i Copenhagen FinTech Lab. Calcabis har udviklet en software baseret på kunstig intelligens. Med softwarens dataanalyse og machinelearning kan den forudse relevante tendenser og øge sandsynligheden for at spore og dokumentere svindel. Softwareplatformen kan integreres, så den passer til det behov, en finansvirksomhed måtte have.

FORTÆL DIN REJSE, FØR DU HAR TAGET DEN ter et besøg der”, siger Kasper Wodstrup Rost. For ham er det slet ikke utænkeligt, at Calcabis’ første kunde ender med at blive en stor udenlandsk bank frem for en dansk. ”Der er ret store muligheder for, at vores første kunde kommer til at være fra enten Hongkong eller Indien. Vi kan ligesom se, at det er der, de har det største behov for vores form for software, og det er der, vi har fået gode tilbagemeldinger fra. Om det lige præcis bliver sådan, kan vi dog ikke være sikre på. Vi har også et par nordiske banker, som vi er i kontakt med i øjeblikket”, siger Kasper Wodstrup Rost. Han håber på, at en aftale i 2018 vil sætte godt gang i hjulene, så Calcabis kan vokse sig større og ansætte flere medarbejdere til det fremadrettede arbejde. Generelt har han kun ros til det stykke arbejde, som Thomas Krogh Jensen og resten af Copenhagen FinTech udfører. ”Havde det ikke været for Copenhagen FinTech, var vi aldrig nået så langt på et enkelt år. Dialogen med udlandet er mange gange blevet initieret gennem dem og deres events, og det er vi meget taknemmelige for at være en del af”, siger Kasper Wodstrup Rost. ¢

Danske fintechstartups skal være bedre til at lægge janteloven på hylden og fortælle om deres internationale ambitioner, hvis de vil kendes i udlandet og tiltrække mere kapital, mener Rune Mai fra Spiir AF RASMUS EIBY / FOTO: TOR TRADS

Da Rune Mai startede fintechvirksomheden Spiir i 2010, var det med en international vision. Budgetappen, som virksomheden står bag, skulle have været udbredt globalt, men Rune Mai blev i stedet nødt til at starte med det danske marked. Udviklingen og teknologien var nemlig ikke med dem, da de først lancerede appen. Brugerne blev nødt til selv at logge ind i netbanken og hente deres kontoudtog som fil, som de så efterfølgende skulle indlæse i Spiir for at få opdateret deres overblik. Derfor har Spiirs store opgave været at løse netop dette problem. ”Vi har med tiden fået udviklet vores egen infrastruktur, der henter data direkte fra bankerne. På det seneste har vi udviklet infrastrukturen til at være en PSD2-infrastruktur, der udgør en fælles snitflade til alle banker i Norden”, siger Rune Mai, CEO i Spiir. Det har til gengæld ikke været en skidt oplevelse

15


16

TEMA: VÆKST OVER GRÆNSERNE

FINANS Januar 2018 ”Vi har en masse fede projekter her i Danmark, som vi ikke er særligt gode til at promovere internationalt”, siger Rune Mai.

fald det indtryk, han selv har fået efter arbejdet med Spiir, og mens han har holdt øje med den danske fintechscene. ”Vi har en masse fede projekter her i Danmark, som vi ikke er særligt gode til at promovere internationalt, fordi de er meget indadvendte til at starte med, og vi vil gerne have bevist, at det fungerer, før vi tør melde noget ud. Skal jeg grave i egen baghave, så kan vi jo se, at alle de danske banker og finansvirksomheder kender Spiir på en eller anden måde, men tager du til udlandet, så bliver vi aldrig nævnt i medierne, for eksempel. Og hvorfor bliver vi ikke det? Det er, fordi vi aldrig har fået fortalt historien om os selv til andre”, siger Rune Mai. Han mener, at fintechvirksomhederne skal blive bedre til at promovere sig selv internationalt. Det nytter ikke med en international vision og strategi, hvis virksomhederne ikke får fortalt omverdenen, at de har den. Også selvom det er et godt produkt, du sidder inde med.

at starte i Danmark, og Rune Mai er ganske tilfreds med de 175.000 danskere, der i dag benytter sig af appen. 2018 bliver til gengæld året, hvor der for alvor sættes skub i at indfri de internationale ambitioner. Spiir står nemlig klar med en engelsk version af appen, og Rune Mai forventer at være til stede i hele Norden, inden året er omme. ”I 2018 lancerer vi i Norge, Sverige og Finland. Så bruger vi året efter på at sikre os, at vi har en stærk position, og at vi tjener penge på en fornuftig måde sammen med vores forbrugere. Island, Færøerne og Grønland vil vi også være til stede i. Samtidig vil vi begynde at kigge på andre markeder, som vi også vil ud på. Det kunne blandt andet være Polen og Tyskland”, siger Rune Mai.

Drop janteloven Det er vigtigt, at fintechstartups tænker internationalt fra starten af. Det mener Rune Mai. Men som han ser det, så kan danskerne godt lade sig hæmme af janteloven. Det er i hvert

Et spørgsmål om kapital Spiir har i flere perioder kæmpet med at skaffe kapital nok. Ifølge Rune Mai har der egentlig aldrig været nok til det arbejde, der skulle gøres på deres hovedprojekt. Derfor havde de i en periode et konsulenthus i Spiir, hvor de arbejdede for blandt andet Lego og andre startups ligesom Spiir. Det gav et pænt overskud, men alle pengene gik til hovedprojektet med appen. Og han er egentlig ikke overrasket over, at det var svært at skaffe kapital. For når de forskellige aktører, der eventuelt kunne pumpe penge i projektet, ikke vidste, at Spiir havde store ambitioner på den internationale bane, hvorfor skulle de så smide penge i virksomheden? ”Når jeg kigger tilbage, kan jeg ikke lade være med at tænke: Hvor dum har man lov til at være? Jamen helt ærligt. Hvorfor var det, jeg ikke gik ud og skabte den store fortælling på det tidspunkt, så vi kunne få den kapital, der gjorde, at vi ikke behøvede at bruge vigtige ressourcer på konsulentarbejdet”, siger Rune Mai. ¢

Spiir Fintechvirksomheden blev etableret i februar 2011. I dag har den 15 ansatte. Virksomheden er placeret i hjertet af Århus. Spiir har udviklet en budgetapp, der især er målrettet unge. I dag har den 175.000 brugere, der gennem appen får hjælp til at holde styr på finanserne.


Sydinvest Globale EM-aktier afkast i 2017:

26,4 %*

Nogle ser den blå by i Indien. Vi ser et marked i høj vækst. Sydinvest Globale EM-aktier har præsteret et afkast på 26,4 % i 2017. Siden lanceringen tilbage i 2013 har afdelingen givet et samlet afkast på 60,4 %*. Valget af investeringer i blandt andet Indien har hjulpet godt på afkastet, da landet har flere reformer i gang, og væksten her er høj. Sydinvest har lang tids erfaring med investering i de nye vækstmarkeder – de såkaldte Emerging Markets. I Sydinvest Globale EM-aktier har vi blandt andet fokus på Indien. Her ser vi optimistisk på udvalgte finansielle selskaber, da premierminister Narendra Modi har igangsat flere

store reformer for blandt andet at komme den udbredte sorte økonomi til livs. Derudover forventer vi, at Indien kan bevare de høje vækstrater i flere år fremover, da landet har en ung befolkning og en veluddannet middelklasse.

Værdiudvikling af 100 kr. i Sydinvest Globale EM-aktier* 170 160

Sydinvest Globale EM-aktier Benchmark

150 140 130

Mere information Der er høj risiko forbundet med investering i Sydinvest Globale EM-aktier, og afkastet kan blive negativt. Derfor bør du tale med din rådgiver, inden du investerer. Vi anbefaler, at du læser mere på www.opsparing.nu, hvor du også finder prospekt og Central Investorinformation. Læs mere på opsparing.nu

120 110 100 90 10/2013

10/2014

10/2015

10/2016

10/2017

* Pr. 31-12-2017. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.


18

PORTRÆT

FINANS Januar 2018

JEG HAR ALTID VILLET VÆRE LEDER Finansforbundets magasin nr. X, 2018

Kvinder skal ikke holde sig tilbage, for det har de ingen grund til, mener erhvervschef Helle Kristensen fra Sydbank. Hun opfordrer flere kønsfæller – og unge i det hele taget – til at vælge erhvervsrådgivning, der kan åbne døren til lederjob AF BIRGITTE AABO FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

”Jeg synes, du skulle overveje at vælge noget andet”. Hvor mange forældre føler en vis stolthed, hvis deres børn vælger samme karrierevej, var Helle Kristensens far ikke alt for begejstret, da hun fortalte ham, at hun også ville gå bankvejen. Ligesom ikke kun sin far, men også flere andre familiemedlemmer. ”Min far var dengang erhvervsrådgiver, og jeg tror, at han så de mange forandringer, der var undervejs allerede da. Han mente nok, at jeg kunne vælge en karrierevej, der var nemmere og sikrere”, siger den nu 42-årige erhvervschef i Sydbank. Magasinet Finans møder hende i bankens residens i Koldings gamle bydel, hvor Sydbank og Jyske Bank fra hver sin side af gågaden bejler til forbipasserende. Denne middagsstund har ingen kunder i fysisk form dog bevæget sig ind i det store, højloftede ekspeditionslokale i stueetagen – bortset fra en ældre mand, der vil bestille valuta, hvis han da ikke kan få den med omgående. På etagen over dem huserer erhvervsrådgiverne fordelt i flere lokaler bag hver deres skrivebord på en bund af sorte gulvtæpper, som med appetit labber lyset i sig. Helle Kristensen foretrækker ofte at sidde mellem kolle-

gerne, som før hun blev forfremmet til erhvervschef, men har nu også mulighed for at trække længere ind på sit kontor i hjørnet, hvorfra hun har udsigt til bevaringsværdige bindingsværkshuse. Det varer dog ikke længe, før banken rykker til nye lokaler ved havnen, og det glæder hun sig til: ”Det bliver meget mere moderne end her, hvor der er mange krinkelkroge. Vi får lokaler, der er overskuelige og lyse, og man har tænkt ind, hvilke behov der er i fremtidens bank – det bliver så godt”.

Tidligt hul på erhverv På trods af hendes fars indledende mangel på entusiasme for hendes uddannelsesvej har han hele vejen igennem været hende en god sparringspartner og støtte. Hun endte også med at blive elev i Jyske Bank, hvor han dengang arbejdede: ”Det var ikke noget, jeg aktivt søgte på grund af ham, det var bare der, jobbet var. Når man er 19 år, er det ikke ligefrem sagen at bruge sin fars kontakter som netværk, så jeg brugte det ikke til noget”. Hun flyttede hjemmefra i forbindelse med elevtiden, for det var en afdeling i Fåborg, der havde en ledig stilling.


FINANS Januar 2018

Blå bog Helle Kristensen, erhvervschef i Sydbank Født i Kolding, 42 år. Bankelev i Jyske Bank i Fåborg i 1995. Gradvis bevægelse fra privat- til erhvervsrådgiver i karrierens første år, hvor hun arbejdede i flere afdelinger i Jyske Bank i København. Siden arbejdede hun i ni år i Jyske Bank i Holbæk og derefter et år i Haderslev, før hun for tre år siden rykkede til Sydbank i Kolding. Her har hun nu været erhvervschef i godt et år. Gift med Jesper, der er ingeniøruddannet, parret har tre døtre og er bosat i Kolding.

Helle Kristensen er leder for syv erhvervsrådgivere og kunderådgivere, som hun tidligere var kollega til og tillidsmand for.

PORTRÆT

”Allerede som elev tog jeg lidt hul på erhvervsrådgivningen. Hende, der normalt sad med det, var på barsel, og da jeg viste interesse, fik jeg lov”. Det var heldigt, for hun fandt det så interessant, at hun besluttede sig for, at det var den vej, hun ville gå. ”Dels syntes jeg straks, at det var et spændende område og mere varieret og komplekst end privatøkonomi, dels byder det på tættere relationer til kunderne – typisk er erhvervskunder jo mere i kontakt med banken og trækker på en bredere vifte af bankens tilbud”.

Lyst til ledelse Meget tidligt modnedes også en bevidsthed om, at hun ville være leder. ”Det er noget, jeg altid har ønsket, og jeg har løbende sagt det til mine chefer. Jeg har en oplevelse af, at kvinder ofte kan være for tilbageholdende i forhold til at fremme deres egen karriere, og det er ærgerligt, for det har vi generelt ingen grund til”. Der blev lyttet til hendes ønsker hen ad vejen, fortæller hun – i form af uddannelse og udtagelse til talentpro-

19


20

PORTRÆT

FINANS Januar 2018

gram – og hun tror på, at kvinders muligheder overordnet jeg ikke, det har været et problem. Det var nok mest noget, er lige så gode som mændenes i sektoren. At lederne rund- der foregik i mit hoved – det handler om at være tydelig og tomkring i pengeinstitutterne lige så gerne vil ansætte kvin- tage rollen på sig. Men selvfølgelig betyder skiftet, at jeg ikke delige ledere, hvis der er nogle at finde. længere er med i en del af samtalerne kollegerne imellem og ”Her i Sydbank har vi jo Karen Frøsig og dermed en af de ikke hører så meget som tidligere”, siger Helle Kristensen. få kvindelige topledere i bankverdenen herhjemme. Hun er At hun tidligere har været tillidsmand, var et udtryk for, jo et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at komme at hun gerne ville arbejde for gode arbejdsforhold. Men hun var også meget bevidst om, at det gav hende mulighed for at hele vejen”. For Helle Kristensens eget vedkommende trak det dog ud få den tilknyttede uddannelse og de ledelsesredskaber, det at blive leder. Årsagen var, som for så mange andre kvinder indebærer. før og efter hende, familieforøgelse. Efter læretiden blev hun ”Det er helt sikkert en fordel, at jeg har tillidsmandsuddanansat i flere forskellige Jyske Bank-afnelsen med mig, det er meget brugdelinger i København og blev gradvist bart som leder”, siger erhvervschefen, mere specialiseret i erhvervsgrenen. der også er i gang med at læse HD. ”Det kan være en fordel at Hun mødte også sin kommende I forhold til at være leder af mænd ægtefælle, Jesper. Han er ingeniør og – fire af erhvervsrådgiverne er mænd være kvindelig erhvervsligeledes fra Kolding, men de bosatte – er det ikke noget, hun har givet rådgiver, fordi man som sig sammen i Holbæk for at være tæt mange tanker: kvinde ofte kommunikepå hans daværende job – hun fik ar”Det er aldrig faldet mig ind, at rer på en lidt anden måde. bejde i den lokale Jyske Bank. det skulle være noget, nogen har proDet kan være et frisk pust ”Vi fik først tvillingedøtre og siblemer med. Omvendt er det jo ikke i nogle af de mandeverdesikkert, at jeg hører om det, men jeg den en datter mere, så det med lener, man som erhvervsdelse blev lagt lidt på hylden – men tror virkelig ikke, at det er noget, der rådgiver ofte støder på, jeg opgav aldrig drømmen om at beoptager nogen her”. og kan måske få det hele væge mig den vej”, husker Helle Kritil at glide lidt lettere” stensen. Mulig fordel Som helt ung erhvervsrådgiver opleNyttig tillidsmandsuddannelse vede hun derimod, at hun indimelFor fire år siden traf parret en beslutning om at vende til- lem skulle gøre sig fortjent til respekt blandt kunder: bage til hjemegnen. Det betød skole- og institutionsskift for ”Jeg kunne komme ud for, at jeg skulle bevise mig selv over pigerne, men også mulighed for at være tættere på og trække for kunderne, når jeg var ude – at jeg havde fagligheden i orpå gamle, veletablerede netværk og familie. Efter et år hos Jy- den. De var bestemt ikke vant til at se kvinder i den rolle. I dag er der ingen, der reagerer på det”, siger hun. ske Bank-filialen i Haderslev rykkede hun til Sydbank. ”Omvendt tror jeg, at det nærmest kan være en fordel at ”Jeg trængte til, at der skulle ske noget nyt, og samtidig var der store omstruktureringer undervejs, så det var et godt være kvindelig erhvervsrådgiver, fordi man som kvinde ofte tidspunkt at skifte. Det var ikke så drastisk en overgang, for kommunikerer på en lidt anden måde. Det kan være et frisk kulturen i de to banker minder om hinanden, og heldigvis pust i nogle af de mandeverdener, man som erhvervsrådgiver har de også samme datasystem. Jeg signalerede igen tydeligt, ofte støder på, og kan måske få det hele til at glide lidt lettere”. at jeg gerne ville ledelse, og blev opfordret til at søge stillinOg arbejdet som erhvervsrådgiver har ændret sig meget, siden hun i sin tid trådte ind i det, vurderer hun: gen, da den blev ledig for godt et år siden”. ”I dag er vi i langt højere grad sparringspartnere for erTog lederrollen på sig hvervskunderne. De kan få basisdelen i enhver bank, de forHun er nu leder for syv erhvervsrådgivere og kunderådgivere, langer noget mere af os, en større professionalisme i rådgivsom hun tidligere var kollega til og tillidsmand for. ningen – og det er i høj grad med til at gøre det til et spæn”Noget af det, der optog mig mest ved skiftet, var at hånd- dende område at arbejde med”. ¢ tere at gå fra at være kollega til chef. I virkeligheden synes


FINANS Januar 2018

KØNSFORSKELLE

Erhvervsrådgivere med slagside Langt flere mænd end kvinder vælger at blive erhvervsrådgivere. Samtidig har sektoren svært ved at skaffe tilstrækkeligt af den type rådgivere, så der er gode karrieremuligheder AF BIRGITTE AABO

”Jeg bliver udfordret på en ny måde”. Den 31-årige nyslåede erhvervsrådgiver Annalise Offersgaard er meget glad for sit skifte fra privatrådgiver. ”Det har været en stejl læringskurve, men det helt rigtige for mig. Det er spændende at sætte sig ind i forskellige brancher og følge deres cyklus. Erhvervskunder er på en anden måde end privatkunder nødt til at tilpasse sig de ændringer, der sker i samfundet, og det er interessant at følge med i”. Finanssektoren efterspørger flere som Annalise Offersgaard, men har svært ved at finde tilstrækkeligt med erhvervsrådgivere. Især er der ikke så mange kvinder, der føler sig tiltrukket af udsigten til en karriere med fokus på erhvervslivet.

Unge skal vises mulighederne Blandt de af Finansforbundets medlemmer, der har oplyst, at de er erhvervsrådgivere, er således kun godt en tredjedel kvinder. Det rimer meget godt overens med den oplevelse, Kristine Midtgaard har. Hun er chefkonsulent hos Finanssektorens Uddannelsescenter, selv tidligere erhvervsrådgiver og underviser kommende erhvervsrådgivere, ligesom hun er meget rundt i forskellige pengeinstitutter. ”Mit bud vil være, at det er et sted mellem tyve og tredive procent af erhvervsrådgiverne, der er kvinder. Den del af sektoren har altid været mandsdomineret, men det er ikke noget, jeg nogensinde selv har oplevet som et problem”, siger Kristine Midtgaard.

”Mit bud vil være, at det er et sted mellem tyve og tredive procent af erhvervsråd-giverne, der er kvinder”, siger Kristine Midtgaard, chefkonsulent på Finanssek-torens Uddannelsescenter.

Annalise Offersgaard.

Hun ser, at unge ofte vælger erhvervsdelen på deres uddannelse fra, fordi de ikke føler, at de kan relatere det til deres hverdag i filialen. Det skal gøres mere tydeligt, at det er en karrierevej med gode karrieremuligheder, spændende udfordringer og gode lønninger, så flere unge vil fatte interesse for den gren af branchen: ”Pengeinstitutterne har allerede svært ved at finde erhvervsrådgivere med de kompetencer, de eftersøger, og det vil blive stadig mere udtalt i de kommende år. Dels på grund af at flere pengeinstitutter ønsker at opgradere i forhold til erhverv, dels fordi der forventeligt er en stor del af de nuværende erhvervsrådgivere, der går på pension i de kommende år”.

Valgt til erhverv Kristine Midtgaard peger på, at det er et fælles ansvar for sektoren at sørge for. at der bliver uddannet flere erhvervsrådgivere: ”Mange pengeinstitutter rekrutterer bredere blandt unge med forskellig baggrund end tidligere, og det er naturligt, at de begynder deres arbejdsliv i privatdelen. Men det er vigtigt også målrettet at finde unge, der kan rekrutteres direkte ind i erhverv”, siger chefkonsulenten. Hun oplever, at der kan være en umiddelbar forskrækkelse i forhold til at håndtere regnskaber blandt nogle privatrådgivere og nye i faget. Men den kan overvindes. Annalise Offersgaard nærmede sig den nuværende stilling som fuldtids erhvervsrådgiver hos Sydbank i København lidt efter lidt. Hun var således i en periode privatrådgiver med mindre erhvervskunder og brugte det som et springbræt videre – en bevægelse, hun varmt kan anbefale andre. Hun har et bud på, hvorfor især kvinderne holder sig tilbage: ”Jeg tror, det kan spille ind, at kvinder gerne vil kunne det hele fra begyndelsen. Sådan har jeg det også selv – men man kan jo ikke det hele, når man skifter til noget nyt”. Den 31-årige nyslåede erhvervsrådgiver Annalise Offersgaard er meget glad for sit skifte fra privatrådgiver. ¢

21


22

ARBEJDSPLADSEN

FINANS Januar 2018

Vi er her bare stadig om 100 år Selv om medarbejderne i Kreditbanken ikke har mål for, hvor meget de skal sælge, vokser antallet af kunder med et par hundrede hver måned. Med rødder i det tyske mindretal har Kreditbanken udviklet sig til en lokalbank, der koncentrerer sig om det sønderjyske marked AF PEDER BJERGE, FREELANCEJOURNALIST / FOTO: LARS SALOMONSEN

I dag er de få øjeblikke, det tager at krydse grænsen, noget, de færreste tænker over. Hvis det ikke lige var for politibetjenten, der lidt adspredt vinker bilerne forbi ind på den danske side. Men engang var den tynde sorte streg på landkortet anderledes afgørende. Efter nederlaget i 1864 blev grænsen trukket ved Kongeåen tæt på Kolding. Efter genforeningen i 1920 blev den trukket på ny. Hver gang måtte mindretallene på begge sider lære at navigere i en ny virkelighed. Som da nogle tyske familier og erhvervsfolk i 1926 gik sammen om at stifte Kreditbanken for det tyske mindretal. I dag snart 100 år senere er nogle af de oprindelige familier stadig en del af banken som aktionærer med Ulrich Jansen som bestyrelsesformand for en virksomhed med 75 medarbejdere. ”Jeg tænker ikke over det i hverdagen, men familierne giver os en form for ro og kontinuitet til at træffe langsigtede


FINANS Januar 2018

beslutninger. Sat på spidsen kunne vi ikke drømme om at jagte vækst, hvis det går ud over vores solvens eller vores risikoprofil”, siger Steen Kernfelt, stabsdirektør i Kreditbanken. Han ser over på tillidsmand Vayan Haussmann. Hun nikker: ”Jeg talte lige om det med mine kolleger i sekretariatet. Og vi synes, at det giver en tryghed at være her. Vi er ydmyge udadtil. Vi er ikke dem, der siger: Her kommer vi. Vi gør det rigtig godt, men vi har ikke brug for at melde stort ud. Vi er her bare stadig om 100 år”.

Halvdelen af mit liv Vayan Haussmann peger på, at selv om den sidste krise ramte bankerne hårdt over hele landet, undgik man i Kreditbanken prikkerunder. Hun nævner, at hun sammen med et par kolleger for nylig var til et arrangement i Finansforbundet. I en pause over kaffe spurgte oplægsholderen dem om, hvad medarbejdere typisk gør, når de forlader Kreditbanken. ”Og svaret fra min kollega var bare: ’De går på pension’”. Steen Kernfelt smiler. Vayan ”Ideen var at skabe en bank, så det Haussmann fortsætter: tyske mindretal kunne blomstre i ”Selvfølgelig er der kolleger, landsdelen”, fortæller Steen Kernfelt, stabsdirektør i Kreditbanken. der gerne vil have en karriere, som vi som lille bank ikke kan tilbyde. De vil søge andre græsgange, men ellers ser du kolleger være her hele deres arbejdsliv. Jeg selv har været her i 23 år. Det er halvdelen af mit liv”. Hvorfor Kreditbanken er god til at holde på medarbejderne, handler blandt andet om, at man har valgt ikke at presse dem med individuelle målsætninger, ofte kaldet KPI (Key Performance Indicators, redaktionen). ”Vi skal ikke skubbe vores produkter ud til kunderne. Og derfor har vi ikke regler for, at medarbejderne skal have så og så mange møder med kunderne hver uge eller hvert år. Vi skal tage os af kundernes behov, når de viser sig. Det kan være, at det er et forkert valg i forhold til nogle ting, men det betyder, at vi undgår, at medarbejderne føler sig presset på to fronter. Vi presser ikke med målsætninger eller aktivitet. Vi tror ikke på den måde at styre folk på”. Kunderne ville vælge os Da han selv blev ansat for 10 år siden, forsøgte Steen Kernfelt selv at indføre KPI på arbejdspladsen. ”Men det lykkedes ikke. Og det er jeg egentlig glad for, at det ikke gjorde”. Vayan Haussmann tilføjer:

ARBEJDSPLADSEN

”Vi kan jo se, at det virker. Det går jo godt. Det kan vi jo se hvert kvartal. Det kommer hele tiden nye kunder til. Jeg tror ikke, at kunderne ville vælge os, hvis de følte, at de hele tiden fik proppet et eller andet i halsen”. Ifølge Steen Kernfelt får Kreditbanken hver arbejdsdag i runde tal 10 nye kunder, mere end 200 kunder om måneden. ”Måske lyder det ikke af meget. Men det er mange for os”, siger han. En af årsagerne til den vækst er, at mens andre banker – store som små – lukker filialer for at holde omkostningerne nede, holder Kreditbanken fast i sine fire filialer. Kunderne kan komme og hæve deres penge ved kassen, understreger Vayan Haussmann. ”Det er med til at give os kunder. Der er banker, der har lukket ned for det. Vi har som bank et ansvar for, at folk kan komme ind og hæve deres penge ved kassen, hvis de ikke er helt vant til det med den digitale verden”, siger hun.

Blomstre i landsdelen Bankens strategi er at være fysisk til stede for sine kunder i sit kernemarked, nemlig i det sønderjyske. Og her er vi tilbage ved bankens oprindelse. Som virksomhed er den stiftet for at gøre en forskel lokalt, understreger Steen Kernfelt. ”Ideen var at skabe en bank, så det tyske mindretal kunne blomstre i landsdelen. Vi begyndte med en filial her i Aabenraa. Siden kom der filialer i Sønderborg, Haderslev og Tønder”, siger han. Hvordan Kreditbanken har udviklet sig til at blive en bank for andre kunder end det tyske mindretal, handler et stykke af vejen om, at det i landsdelen ikke længere er så vigtigt, om man er dansk eller tysk. ”Jeg synes, at det er blevet udvisket. Vi lever i en landsdel, hvor vi har et fantastisk samkvem med Tyskland. Vi er ikke længere den tyske bank. Vi er heller ikke den danske bank. Vi er bare en bank med et koncept, som gør os til et klart alternativ til andre banker”, siger Steen Kernfelt. Med dette mener han, at Kreditbanken er en konservativ virkTillidsmand Vayan Haussmann somhed, der koncentrerer sig peger på, at selv om den sidste om det at være bank i Sønderkrise ramte bankerne hårdt over hele landet, undgik man jylland. Og ikke andre steder. prikkerunder i Kreditbanken. ”En bank som vores er strikket lidt kedeligt sammen. Vi kommer ikke derud, hvor finanskrisen kunne true os. Modsat får vi heller ikke den sidste gevinst med, når det går den anden vej. Vi er forsigtige”, siger Steen Kernfelt. ¢

23


Aktuelle skrivekurser hos DMJX:

SVÆRT AT SKRIVE LET

SKRIV EFFEKTIVT OG BEDRE

SKAB LIV I DIT SPROG

SKRIV BEDRE TEKSTER (VIRKSOMHEDSKURSUS)

Start 28. maj 2018

Start 17. april 2018

Start 14. maj 2018

Start når det passer jer

Lær at skrive kort og præcist

Bliv klædt på til at skrive hurti-

På dette kursus lærer du at skrive

Gør sproget interessant, troværdigt

og at udvikle en humoristisk

gere, bedre og lettere end du tro-

dynamisk, personligt og præcist.

og enkelt – og få budskabet til

og personlig stil. Glæd dig til

ede muligt. Du lærer at finde ind

Få 20 konkrete skriveråd, der vil

at træde tydeligt frem. Kurset

et skrivekursus med masser

til, hvad dit budskab er, og hvor-

forny dit sprog og bringe din

afholdes hos jer og tager udgangs-

af praktisk træning.

dan du bedst formidler det.

skriveglæde tilbage.

punkt i jeres ønsker og behov.

dmjx.dk/skrivelet

dmjx.dk/skriveffektivt

dmjx.dk/skabliv

dmjx.dk/virksomhedskurser


Skrivekurser 2018

Hvis H.C. Andersen havde udtrykt sig med

Men velvalgte ord forandrer netop

blomster i stedet for det skrevne ord, ville

verden. Ord kan starte krige og stoppe

hans værk forlængst være formuldet og

dem igen.

forsvundet. Kender du værktøjerne, kan de også En grim ælling ville bare være et

kaste magi over et salgsbrev, en mail,

mindre næbdyr, med usoigneret

et Facebookopslag, et blogindlæg eller

fjerdragt. En Deformem Anatis,

en artikel.

som man tørt ville konstatere det på latin, inden man skød det stakkels

Ordene bor allerede inde i dig.

kræ. Og verden ville fortsætte sin

Kom og lær at bruge dem rigtigt.

vante gang.

Og skriv så.


BETALINGER

FINANS Januar 2018

B M O

Forbrugerne har fået en vifte af digitale muligheder, når de skal have pengene op af lommen. Konkurrencen om kort og mobilapps er gået ind i en eksplosiv fase, men Dankortet holder skansen – lidt endnu

Du går ned i Rema 1000 og skal betale for to liter minimælk. Alt efter hvilke gadgets du har investeret i, har du nu en række alternativer: Du kan betale med MobilePay, du kan swishe Dankortet igennem terminalen og trykke pinkode, eller du kan betale med en Dankortapp, der kan bruges i større detailkæder over hele landet – og i Zoologisk Have i København. Hvis beløbet er maksimum 200 kroner (350 kroner efter 1. februar 2018), kan du betale kontaktløs med dit Dankort på en NFC-læser (Near Field Communication) eller bruge Apple Pay på din iPhone eller dit iWatch, hvis du har et Visakort fra Jyske Bank eller Nordea. På samme måde kan du betale med et Fitbit-aktivitetsarmbånd, hvis du har et MasterCard fra Danske Bank. Du kan også betale med kontanter. Lidt endnu! Udviklingen inden for betalingsløsninger er gået ind i en eksplosiv fase. Danske spillere som MobilePay og Nets er i konkurrence med hinanden og med internationale kortudstedere om at kunne tilbyde den mest brugervenlige vej til og fra kundernes pengepung. Techgiganter som Amazon og Google lurer i kulissen med løsninger, som kan blive skarpe konkurrenter til danske betalingsprodukter. EU’s PSD2-direktiv, der ophæver bankernes monopol på kontooplysninger, vil kalde nye fintechvirksomheder frem på banen med digitale løsninger, som vi ikke kender endnu.

Dankort ind i e-wallets Hvad gør danske banker og finansvirksomheder for at bevare deres position på markedet? Det spørgsmål har Finans stillet to af landets sværvægtere på betalingsområdet. De svarer – ikke overraskende – at de føler sig godt rustet til konkurrencen, men erkender samtidig, at forbrugerne i løbet af få år vil få endnu flere attraktive danske og interna-

D

N A SE

N

AF HELLE BAAGØ, FREELANCEJOURNALIST

DE T

26

tionale valgmuligheder.  ”Dankort står med cirka 1,3 milliarder transaktioner om året superstærkt på markedet. Det er stadig meget billigere at bruge den danske løsning end de internationale betalingskort, som knytter sig til løsninger som Apple Pay”, fastholder Senior Vice President Jeppe Juul-Andersen


BET

FINANS Januar 2018

BETALINGER

A

LI NGS

M A

og det er derfor, at Nets har udviklet en Dankort på mobilen. Den giver butikkerne nye muligheder for at opbygge kundeuniverser og for eksempel give notifikation om gode tilbud på æbleskiver, allerede når forbrugerne er på vej ind i butikken”, siger Jeppe Juul-Andersen.  Han peger på, at det kontaktløse Dankort, som Nets lancerede i 2015, er et eksempel på, hvor hurtigt forbrugerne omstiller sig.  Væksten i antallet af kontaktløse betalinger har for længst overgået Nets egne forventninger. For et år siden var andelen af kontaktløse transaktioner på cirka 15 procent. I dag sker 42 procent af betalingerne i danske butikker uden at sætte kortet i terminalen.   Men trods Dankorts solide placering hos danske forbrugere læner Nets sig ikke roligt tilbage.  ”Kendetegnende for nye løsninger som Apple Pay og Fitbit er, at de kører på den eksisterende kort-infrastruktur og benytter sig af etablerede rutiner. Derfor handler det i første omgang om, at Dankort indgår som naturligt betalingsmiddel i de nye e-wallets på forbrugernes mobiler sammen med Visa og MasterCard”, siger han.

RK

fra Nets. Men han erkender, at det for forbrugerne er en kæmpe fordel at kunne klare betalinger gennem en mobiltelefon, som altid ligger i lommen og kan erstatte en uhåndterlig pung med en masse plastikkort.  ”Løsninger til mobilen får den største gennemslagskraft,

Bekvemmelighed er vinderen Det nye digitale buzzword ”convenience” (bekvemmelighed) kan få ellers loyale kortbrugere til at ændre adfærd fra den ene dag til den anden – især når løsningen er gratis. Det viser historien om MobilePay, der i dag bruges af knap cirka 3,7 millioner danskere ned til 13 år.  ”Vores ejer, Danske Bank, kunne allerede i 2013 forudse, at globale brands ville komme væltende ind over grænsen. Derfor satsede vi på at sikre os en stærk position hos erhvervskunder og tætte relationer til private kunder, før det skete”, fortæller MobilePays pressechef, Peter Kjærgaard.  I dag er appen på vej til at erobre markedsandele fra

27

E


28

BETALINGER

FINANS Januar 2018

blandt andet Nets hos private virksomheder med en service, der i modsætning til løsningen for privatkunder skaffer indtægter gennem et transaktionsgebyr. Især mindre nystartede virksomheder vælger i stigende grad MobilePay eller appløsningen iZettle, som er billige alternativer til Nets’ Dankortterminaler. ”Vi ser tilbage på et år, hvor vi endnu en gang har slået alle rekorder. Ved udgangen af året benyttede over 75.000 butikker og webshops MobilePay. 40.000 nye er kommet til gennem året. Hver dag kobler mere end 100 nye virksomheder sig på”, fortæller han.

Kort i e-wallet Også hos MobilePay læner man sig op ad den markedsposition, som appen har i dag, men erkender, at meget kan ændre sig i de kommende år. ”Apple Pay og Alipay er allerede kommet til Danmark, Samsung Pay findes i Sverige, flere andre globale brands vil også komme til Norden. Det er kun et spørgsmål om tid, før det sker. Vi skal leve i konkurrence med både globale og regionale aktører”, siger Peter Kjærgaard. Virksomhedens svar på udfordringen bliver blandt andet at gøre sin elektroniske pengepung til en dækkende løsning for brugerne i alle betalingssituationer.  ”Vi har skabt en mobilbetalings-app, der foreløbig kan rumme en wallet til seks betalingskort og som også kan udbygges med services som sygesikringskort og andre offentlige kort,” siger Peter Kjærgaard. En fysisk pung vil efter hans mening en dag høre fortiden til. Men overgangen til stadig mere digitale løsninger kan i en periode gøre forbrugerne ”snotforvirrede”, og også private virksomheder kan komme i klemme mellem konkurrerende systemer. Derfor er den optimale løsning at tilbyde smartphonebrugerne et samlet dashboard, hvor de frit og ukompliceret kan vælge, hvilke betalingsløsninger de vil bruge til hvad. ”Best man wins”, som han siger. MobilePays næste indspark i konkurrencen bliver blandt andet at styrke sine løsninger på faktureringsområdet. Virksomheden satser også på at kommercialisere persondata. MobilePay vil tilbyde eksterne virksomheder, der har udviklet apps, at deres nye kunder kan få adgang til at identificere sig nemt og lynhurtigt via MobilePay. Man skal kunne logge ind i nye tjenester med MobilePay, ligesom når man logger ind på hjemmesider via Facebook og Twitter. ”Vel at mærke uden at MobilePay videregiver eller sælger data til andre virksomheder – og kun når brugerne giver tilladelse til det”, tilføjer han. Systemet er allerede anvendt i Danske Banks egen investeringsløsning June, som er oprettet for at tiltrække små investorer. ¢

Skiftet kommer med nye generationer Folk, der har brugt Dankort i 30 år, skifter det ikke uden videre ud med andre løsninger. Derfor vil der kun langsomt ske et skred over mod betalingsapps og e-wallets, mener Henning N. Jensen, seniorpartner i konsulentvirksomheden PlusCON. ”Rykket sker først, når forbrugerne kan få alle deres kort over på mobilen”, siger han og fremhæver, at de nordiske lande allerede er langt foran resten af Europa, når det gælder velfungerende betalingskort. Han peger på, at 80 procent af alle pengetransaktioner stadig sker i kontanter i et stort industriland som Tyskland. I Danmark er tallet cirka 25 procent. ”Men mange køb kræver stadig kontanter. Det kan for eksempel være virkelig svært at komme på offentlige toiletter uden en mønt”, siger han. Henning N. Jensens vurdering er, at det vil være svært for nye betalingsløsninger at komme ind på markedet i både Danmark og resten af Norden. ”Løsningen med Visakort eller MasterCard giver for eksempel ikke danskerne noget, som de ikke har i forvejen. Jeg forventer, at det går med Apple Pay, som det gik i England. Efter 6-12 måneders opblomstring forsvandt væksten”, siger han og fortsætter: ”Skal nye spillere ind på markedet, skal det ske via de unge, som ikke har fået betalingsvaner endnu. Fitbit og Apple iWatch vil kun appellere til særlige segmenter, der bruger de nye wearables til at brande sig selv og kunne fremvise deres dyre kundekort på mobilen”. Nets og Dankortet er kommet bagefter på mobilområdet, men står stadig stærkt i konkurrencen med MobilePay, alene af den grund at Dankortet stadig har cirka 30 gange så mange årlige transaktioner som MobilePay. ”Når mobilmarkedet begynder at udvikle sig for alvor, vil Nets kunne komme hurtigt op i omdrejninger. Der er ikke rigtig noget, som burde få Nets til at sove uroligt om natten lige nu”, siger Henning N. Jensen og forudser også, at en tjeneste som MobilePay til private brugere bliver ved med at være gratis, fordi den ”reparerer på Danske Banks image som gebyrgrib”. ¢


FINANS Januar 2018

Slut med standardmodeller Forbrugerne bliver vinderne på fremtidens betalingsmarked, fordi de kan få opfyldt individuelle behov for skræddersyede løsninger, mener Kristian T. Sørensen, medstifter af fintechbureauet Norfico. ”Det er slut med one size fits all. Hvorfor skulle jeg betale med mit Dankort, når jeg får lyst til en kop kaffe på en løbetur, hvis jeg kan slippe for at tage kortet med og i stedet bruge appen i mit Fitbit-aktivitetsarmbånd?” spørger han og fremhæver, at appteknologien betyder langt snævrere use-cases på betalingsområdet.  Det gælder også på det danske marked for betalingsløsninger, hvor MobilePay og Dankortet leverer forskellige ydelser til forskellige betalingsscenarier og derfor ikke kan sættes op som konkurrenter, mener han.   ”Det er at sammenligne pærer og bananer. MobilePay er skabt for at levere person til person-betalinger, og det område dækker Dankortet ikke”, siger Kristian T. Sørensen og fortsætter:  ”Det er generelt forkert at fokusere på enkelte betalingssystemer i stedet for på den teknologi, som binder dem sammen. Konkurrencen står om, hvem der har kontrol over interfacet til forbrugeren. Apple konkurrerer for eksempel ved at have Apple Pay som brugerinterface, mens selve betalingen kører via et Visakort eller et MasterCard.  Det nye PSD2-direktiv vil gøre interfacet endnu mere interessant for eksempel for udviklere, der kan forbinde kunder og virksomheder direkte ved hjælp af nye kontobaserede betalingsløsninger oven på bankernes infrastruktur”, siger fintechkonsulenten.  Dankortet er udfordret, blandt andet fordi det ikke er kommet med i Apple Pay, og fordi forbrugerne i dag kan betale med andre korttyper mange steder uden at blive opkrævet gebyr, siger han.  ”Der har været en særlig loyalitet over for Dankortet, og den rækker nok ikke 35 år frem i tiden. Men Dankortet har haft en god case med det kontaktløse kort. Efter bare tre forsøg tænker man: Hvor er det bøvlet at skulle stikke et kort ind og trykke pinkode”, siger Kristian T. Sørensen. ¢

BETALINGER

MobilePay 2017: Antal brugere: 3,7 millioner Antal transaktioner: 230 millioner Antal virksomheder og hjemmesider, der bruger MobilePay: 75.000 Omsætning: 10 milliarder kroner.

Visa/Dankort 2017: Antal kort: cirka 5,4 millioner Antal transaktioner: cirka 1,3 milliarder Omsætning: 310 milliarder.

Internationale kort 2016: Antal udstedte internationale debetkort: 4.772.162 Antal udstedte internationale kreditkort: 3.755.799 Internationale debetkort er fx Visa Electron og MasterCard Debit. Internationale kreditkort er fx MasterCard og Diners Club.

Apple Pay: Apple forhindrer ifølge Computerworld Jyske Bank og Nordea i at udtale sig om, hvor mange danskere der har aktiveret deres kort gennem Apple Pay. Selv oplyser bankerne, at der har været overvældende interesse for produktet. Amerikanske tal viser, at kun 5,5 procent af dem, der har adgang til Apple Pay, bruger tjenesten. For Android Pay er tallet 1,8 procent (kilde https://www.pymnts.com).

Fitbit-wearable Fitbit har lagt en e-wallet i sin seneste aktivitetstracker, som er sendt på markedet i august 2017. Det har ikke været muligt at finde statistik på brugen indtil nu.

29


30

PERSONLIGT POTENTIALE

FINANS Januar 2018

DU KAN OGSÅ BL Sektorens interesse for talenter og talentudvikling har været spirende de seneste år. Finanssektorens Uddannelsescenter har derfor begået en interessant rapport om talentudvikling. Den konkluderer blandt andet, at alle har potentiale til at blive et talent, og at lederen spiller en central rolle i talentudvikling AF BERIT VILLADSEN / ILLUSTRATION: PER PEDERSEN

Talentanalyser, talentpriser, talentprogrammer. Talenter og talentudvikling er i fokus overalt, også inden for det finansielle område. Men hvad er definitionen på et talent egentlig? Er det noget, alle kan blive? Og hvordan kan virksomhederne bedst arbejde med det? Det forsøger rapporten ”Talentudvikling – skab succesfulde talentmiljøer med ledelsesfokus” fra Finanssektorens Uddannelsescenter at svare på. Rapporten er skrevet af Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi fra Aalborg Universitet, og Pernille Bech Hansen, chefkonsulent på Finanssektorens Uddannelsescenter (FU), og er resultatet af et omfattende studie med over 100 bidrag fra forskere, medarbejdere og beslutningstagere fra den finansielle sektor og konsulentfolk, som har beskæftiget sig med talent og talentudvikling. Undersøgelsen indeholder mange interessante pointer. En af dem er, at alle i princippet kan blive et talent uafhængigt af funktion, alder og køn. En anden pointe er, at bare fordi man er talent i ét pengeinstitut, er man det ikke nødvendigvis i et andet. Og så er den nærmeste leder nøglen til en succesfuld talentudvikling, og den konklusion har været en øjenåbner for en af rapportens to forfattere. ”Det er blevet meget tydeligere for mig, hvor central en rolle lederne spiller i talentudviklingen. De kan ikke bare overlade det til HR eller sende en medarbejder på kursus. De har en helt vigtig og central opgave i at udvikle deres medarbejdere, udfordre dem, støtte dem, guide dem og give dem nogle opgaver, der skaber udvikling”, siger Pernille Bech Hansen.

Fremtidens leder er udviklingsorienteret Fremtidens ledere skal tage udviklingsrollen meget mere på

sig, end de gør i dag. Ifølge Pernille Bech Hansen er mange ledere meget optaget af driften og ser ikke i tilstrækkelig grad udviklingen af den enkelte afdeling og dens medarbejdere, herunder talenter, som en ledelsesopgave. Men den bevægelse er i gang, og det vil gavne talentudviklingen. Ifølge rapporten er en forudsætning for en succesfuld talentledelse, at man som leder ikke bare er optaget af selv at ”shine”. Lederens rolle er blandt andet at etablere et rum, hvor opfølgning, observationer, ærlighed og feedback er centralt. Og så skal lederen i højere grad tænke hele organisationen ind i sit arbejde frem for kun at være fokuseret på at drive sin egen afdeling til UG. Det indebærer også, at lederen for eksempel skal være villig til at afgive sin dygtigste medarbejder til en anden afdeling, også selvom det efterlader lederens afdeling svækket. En anden central konklusion fra undersøgelsen er, at virksomhederne skal tænke bredere om et talent. Alle medarbejdere har på hvert deres niveau et talent og et potentiale, som det er op til virksomheden og den enkelte at udvikle. Når virksomhederne udvælger talenter, skal de således ikke kun kigge efter unge eller lederaspiranter, men kigge bredere. Alle er dygtige til noget og kan have et uudnyttet potentiale, og nogle skal hjælpes på vej.

Talentudvikling er også for stille typer Det kan være en udfordring at få alle medarbejdere til at se sig som et talent og som en del af virksomhedens talentpulje. Men det kan være en investering, som er godt givet ud. Medarbejdere, der i det stille går rundt i virksomheden, kan være mindst lige så talentfulde som de medarbejdere, der


FINANS Januar 2018

PERSONLIGT POTENTIALE

LIVE ET TALENT

”En vigtig pointe er, at bare fordi man er et talent i ét pengeinstitut, er man det ikke nødvendigvis i et andet. Og fordi man har talent inden for et område, har man det ikke altid inden for et andet”. (Citat fra rapporten om talentudvikling)

31


32

PERSONLIGT POTENTIALE

FINANS Januar 2018

Hvad er et talent? Undersøgelsens forfattere arbejder ikke med en gylden definition af, hvad et talent er. Talent er udviklingsbetinget og afhænger af den givne kontekst og opgave. Generelt kan man sige, at talent handler om kompetencer, evner, potentiale og viljen til at bringe det i spil. En interviewperson fra undersøgelsen definerer et talent således: ”Det er en person, som besidder den eller de egenskaber, som en virksomhed mangler. Det betyder også, at et talent kan være større i én virksomhed end i en anden”.

selv presser på og gør opmærksom på sig selv, konkluderer undersøgelsen. Det er således op til lederen og medarbejderen i samarbejde at spotte, hvilke sammenhænge og kontekster medarbejderens talent bedst aktiveres i. ”Talentudvikling handler om at investere i sine medarbejdere og arbejde strategisk med kompetenceudvikling. At finde talenter er mere end blot at jagte nye medarbejdere. Der er i lige så høj grad et enormt potentiale i kontinuerligt at dyrke talentet hos de eksisterende medarbejdere”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, i undersøgelsen. Ifølge undersøgelsen ligger en af nøglerne til talentudvikling i talentudvælgelsen, som skal være koblet op på strategien i virksomheden. Talentet skal altså vælges, ud fra hvem der bedst kan varetage bestemte opgaver. Det er med andre ord virksomhedsstrategien, herunder mål, opgaver og retning, som skal definere, hvem der bliver udvalgt som talent, og ikke omvendt. Fokus skal altså være på, hvem der har talent for hvad, og ikke på at nogle er talentfulde, mens andre ikke er det.

Talenter kan ikke stå alene Holdånden i virksomheden er også vigtig for talentudviklingen. Talenter kan sjældent stå alene, men udvikles i interaktion med andre og lykkes bedst i samspillet og fællesskabet om at løse opgaverne. Ifølge undersøgelsen vokser det enkelte talent, når det bliver præsenteret for både forskellige samarbejdspartnere, gruppedynamikker og læringssituationer. Og talent handler også om at tilvejebringe andres talent. ”Ved at blive bevidst om sin egen rolle i forhold til andre bliver man opmærksom på, hvor ens styrker ligger. Ved at spille andre gode på områder, man ikke selv mestrer, spiller man sig selv fri til at varetage de opgaver, man er god til. På den måde dannes et hold af specialister, som ikke

kæmper internt om idealiserede toppositioner”, lyder det i undersøgelsen. Talentudviklingen sker bedst i miljøer, hvor der er plads til at eksperimentere og fejle. Fremtidens måde at lære på er ifølge undersøgelsen mikrolæring, som er en arbejdskultur, der er centreret om virkelighedsnær læring i dagligdagen frem for formel læring på kurser. Muligheden for at fordybe sig i sit arbejde bliver set som fundament for at skabe kreativitet, personlig glæde og faglighed. Ud over den nærmeste leder spiller HR og topledelsen også en rolle. HR’s rolle er at brande virksomheden som arbejdsplads og sætte talentudvikling på dagsordenen. Topledelsens rolle er at sætte retning og initiere udviklingsprocesser samt sikre, at virksomhedens incitamentsstruktur understøtter virksomhedens fokus på talent og afspejler, hvem virksomheden fremhæver som helte. Er det for eksempel dem, der opnår individuelle resultater, eller er det dem, der bidrager til energi og fælles resultater?

Som ansat i finanssektoren kan du få adgang til en online-version af publikationen ”Talentudvikling – skab succesfulde talentmiljøer med ledelsesfokus”. Skriv en mail til NytOm@finansudd.dk fra din arbejdsmail. Så sender Finanssektorens Uddannelsescenter dig adgang til publikationen.


FINANS Januar 2018

PERSONLIGT POTENTIALE

Fremtidens talent kan være freelancer Ifølge undersøgelsen er der en stribe tendenser, som vil få stor betydning for, hvordan sektoren kan og bør tænke talent og talentudvikling i fremtiden. Digitaliseringen og den teknologiske udvikling er selvsagt nogle af dem, men rapporten peger også på en anden tendens kaldet ”gig economy”, som henviser til et arbejdsmarked defineret af individuelle job (på engelsk gigs), hvor flere folk arbejder som freelancere og bliver ansat fra gang til gang for eksempel for at løse en enkelt opgave, måske endda kun for en enkelt dag eller time. Et forandret arbejdsmarked ændrer kravet til medarbejdernes kompetencer og dermed også grundlaget for at anskue talenter på, og virksomhederne skal her overveje, hvordan de i fremtiden skal investere i talenter, hvis de ikke er tæt knyttet til virksomhederne, men snarere organiseret i løst koblede netværk. Diversiteten i medarbejderprofiler bliver også større i fremtidens finansielle sektor, i takt med at opgaverne ændrer sig. Uddannelsesniveauet i sektoren forventes også at stige, ligesom sektoren forventes at rekruttere andre profiler end de traditionel bankuddannede. Ifølge undersøgelsen kan vi i fremtiden se en sektor, hvor akademikere udgør en større procentdel af arbejdsstyrken, og hvor der er ansat andre faglige profiler, for eksempel antropologer og psykologer.

Fremtidens kompetencer Forskerne i rapporten har spurgt 108 personer om, hvilke kompetencer de mener fremtidens talenter i sektoren skal have de næste 5-10 år. De fire absolutte topscorere blandt fremtidens kompetencer var i prioriteret rækkefølge følgende: 1. Relationelle kompetencer handler grundlæggende om empati, indlevelse, interesse for andre, nysgerrighed, det at lytte og motivere samt emotionel intelligens forstået som en persons evne til at identificere og håndtere egne og andres følelser, herunder empati, selverkendelse, indlevelse og situationsfornemmelse. 2. It og digitalisering, herunder evnen til at bruge, udnytte og samarbejde med de digitale løsninger og muligheder, som hele tiden udvikles. Kompetencen består også i at være dygtig til digital kommunikation som for eksempel virtuelle møder og sociale medier eller mail. Derudover skal du hele tiden være nysgerrig og klar til at prøve nye digitale løsninger af. 3. Agilitet, forandringskapacitet og tilpasningsevne, herunder evnen til at være fleksibel, forandringsparat og tilpasningsdygtig. Du skal være villig til at forandre og udvikle dig og måske helt at ændre dig på afgørende områder. 4. Faglighed. Du skal have en vis begavelse og solid faglig indsigt. Faglighed er her i bred forstand fortsat dygtiggørelse, opmærksomhed, insisteren på at forbedre egne kompetencer i en hastigt forandrende verden. Ud over de fire ovenstående topscorere følger kompetencer inden for kommunikation og formidling, salgskompetencer, innovative kompetencer, kreativitet og nytænkning samt sociale kompetencer.

”Sagt forenklet skal man definere mål og opgave før man definerer, hvem der har talent. Det er en vigtig pointe, som ofte overses i praksis”. (Citat fra rapporten om talentudvikling)

33


34

NYTÅRSINTERVIEW

FINANS Januar 2018

2018 bliver et godt år Forbundsformand Kent Petersen glæder sig over, at Finansforbundet står i en stærk position med medlemsfremgang og nu i endnu højere grad skal være det enkelte medlems vigtigste partner, når kompetencer skal vedligeholdes. Og så udtrykker han håb om, at virksomhederne vil indse, at digitaliseringen ikke sker så hurtigt, som nogle ledere tror, og at mængden af afskedigelser derfor vil falde AF CARSTEN JØRGENSEN

Midt i januar er nogles nytårsforsæt allerede stødt på grund, mens andre håb og løfter lever i bedste velgående. Da Magasinet Finans i december satte Finansforbundets formand, Kent Petersen, stævne, var et af hans ønsker til 2018, at finansvirksomhederne vil fokusere på at investere i udvikling og vækst og ikke kun på at aflevere overskuddet til aktionærerne. ”Mit ønskescenarie for 2018 er, at bankerne vil tænke mere i bæredygtighed – forstået som at man vil have fokus på en moderat, sund vækst over længere tid – og at de vil se værdien i at investere i udviklingen af samfundet. Jeg håber også, at virksomhederne vil indse, at digitaliseringen ikke sker så hurtigt, som nogle ledere tror, og at mængden af medarbejderreduktioner derfor vil falde”, siger Kent Petersen. ”Jeg føler mig også overbevist om, at vi i løbet af 2018 vil se danske fintechvirksomheder, som vil vokse i stor stil med mange arbejdspladser til følge”, fortsætter han.

Etisk digitaliseringsråd Digitalisering fylder mere og mere i finansansattes arbejdsliv og i samfundet, og det rejser en række spørgsmål om, hvad digitaliseringen får af indflydelse på lov og ret og på os som mennesker. Derfor foreslår Finansforbundets formand, at der etableres et etisk digitaliseringsråd. ”Der er mange etiske spørgsmål omkring anvendelsen af avanceret teknologi, som bør drøftes, og da vi repræsenterer ansatte i en af de brancher, der er udsat for mest digitalisering, vil vi arbejde for, at der etableres et etisk digitaliseringsråd”, siger Kent Petersen.


FINANS Januar 2018

NYTÅRSINTERVIEW

”I 2018 vil Finansforbundet i endnu højere grad blive det nærmeste omdrejningspunkt for det enkelte medlem”, siger Kent Petersen.

Forbund har medlemsfremgang Samlet set havde Finansforbundet medlemsfremgang på cirka 1.500 personer i 2017, hvilket først og fremmest skyldes en stor tilgang af studerende fra forskellige finansrettede uddannelser. Det glæder forbundsformanden, på et tidspunkt hvor beskæftigelsen i sektoren – særligt i pengeinstitutterne – fortsat er under pres. ”Vi skal i de kommende år være endnu mere oppe på tæerne med tilbud til alle ansatte i sektoren. I den forbindelse er vi også i gang med at definere, hvad den finansielle sektor er, for der er ingen tvivl om, at digitaliseringen betyder, at sektoren ikke længere er så afgrænset som tidligere. Finansforbundet skal i dialog med flere af de nye virksomheder, der befinder sig i randområdet i forhold til de traditionelle finansvirksomheder”. Kent Petersen fremhæver forbundets rolle som medinitiativtager til Copenhagen FinTech, forbundets fokus på Worklife Investment og også den internationale position med præsidentposter i både den nordiske (NFU) og den europæiske sammenslutning af finansfagforeninger (UNI Finance Europa) som eksempler på, at man har fingeren på pulsen og generelt står stærkt. Og så er Finansforbundet en af de første fagforeninger, der helhjertet beskæftiger sig med bæredygtighed. ”Internt i Finansforbundet har vi sat gang i et stort digitaliseringsprojekt, som betyder, at vi fremover vil møde medlemmerne på flere måder. I 2018 vil Finansforbundet i endnu højere grad blive det nærmeste omdrejningspunkt for det enkelte medlem. Vi vil være den vigtigste partner, der sørger for vedligeholdelse af den enkeltes kompetencer og leverer

rådgivning i forbindelse med jobskifte og alle andre ansættelsesmæssige forhold”, siger formanden.

Projekt om fremtidens kompetencer Efteruddannelse og videreuddannelse vil også fylde godt på samfundsdagsordenen her i 2018. I 2017 blev der taget hul på efteruddannelse for ufaglærte og kortuddannede i trepartsforhandlingerne (mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, redaktionen). I år vil Finansforbundet have fokus på de mellemlange og lange uddannelser. ”Vi vil få svar på de spørgsmål, vi stillede i 2017, omkring etablering af nye hybriduddannelser, som kombinerer stærk fagfaglig viden om det finansielle med it-forståelse. Og så har vi i forbundet selv sat gang i et projekt, der skal undersøge og skabe overblik over, hvilke kompetencer finansansatte i fremtiden bør have. Det forventer jeg også, at vi får nogle bud på inden årets udløb”, siger Kent Petersen. Finansforbundets Worklife Investment begyndte for tre år siden som et projekt, der skulle hjælpe medlemmerne med at lykkes i deres arbejdsliv ved at gøre hver enkelt bevidst om sine kompetencer, tilbyde gratis karriererådgivning og overbevise den enkelte om at investere i sin egen udvikling, så éns individuelle markedsværdi på fremtidens arbejdsmarked forbliver høj. I dag er Worklife Investment en hel afdeling i forbundets sekretariat med et væld af tilbud om netværk, kurser, fyraftensarrangementer og individuel rådgivning med videre. Og i den kommende tid vil Worklife Investment fylde endnu mere, vurderer Kent Petersen. ¢

35


36

VALUTA

FINANS Januar 2018

EN KRYPTOØKONOMISK TSUNAMI

Finansforbundets magasin nr. X, 2018

I begyndelsen af 2017 var der 1.380 forskellige crypto-currencies eller kryptovalutaer –mest kendt er bitcoin og ethereum – som ved indgangen til 2018 havde en samlet værdi på 600 milliarder dollars mod 18 milliarder året forinden. Lige nu er der kun 15 millioner bitcoinwallets i verden, men hvad sker der, når der er 100 millioner? AF NILS ELMARK, FREMTIDSFORSKER OG JOURNALIST I LONDON ILLUSTRATION: MIKKEL HENSSEL

I begyndelsen af november overførte jeg 400 kroner til min bitcoinwallet på mobilen – sådan mest for sjov – og frem til jul spiste jeg fem gange frokost i en lille restaurant i London, hvor de tager imod den nye vidundervaluta. For det fantastiske var, at efter at have betalt frokost fem gange og betalt urimeligt høje gebyrer stod der ved årets udgang over 600 kroner på kontoen, som nærmest syntes utømmelig. Intet under, at investorer verden over har satset vildt på bitcoins, der for et år siden kostede 1.000 dollars, og som i skrivende stund handles til 13.000 dollars. Alle har talt om bitcoins, og nogle elsker dem: Hørsholm Skøjtehal er blevet omdøbt til Bitcoin Arena sponseret af milliardæren Niklas Nikolajsen og Lars Seier Christensen. Andre hader dem: Øverste chef for USA’s største bank, JPMorgan Chase, Jamie Dimon har rasende kaldt bitcoin for svindel og sammenlignet succesen med tulipanboblen i renæssancen, og Casper von Koskull, chef for Nordens største pengeinstitut, Nordea, kalder hånende bitcoin for en ”vittighed og en absurd konstruktion”. ”Men bitcoin er blot toppen af den nye kryptoøkonomi, som trænger sig på”, fortæller Dinis Guarda, der er på top10-listen over verdens toneangivende blockchaineksperter. Digitaliseringen af verdensøkonomien og den finansielle industri er kun lige startet, og vi ser en eksponentiel vækst af nye kryptoøkonomiske modeller, hvilket tallene belyser. ”Der var ved årets begyndelse 1.380 forskellige crypto-currencies eller kryptovalutaer – de mest kendte er bitcoin og

ethereum – og de havde ved indgangen til 2018 en samlet værdi på 600 milliarder dollars mod 18 milliarder året forinden. Det lyder som en boble, men ifølge analytikere fra blandt andet Goldman Sachs er det måske kun begyndelsen, og markedsværdien af kryptovalutaer kan nå 1 trillion dollars inden for de kommende 2 år. Lige nu er der kun 15 millioner bitcoinwallets i verden, men hvad sker der, når der er 100 millioner?” spørger Dinis Guarda.

Initial Coin Offerings En af de nye økonomiske konstruktioner, som er med til at øge den samlede markedsværdi af kryptovalutaerne, er de såkaldte Initial Coin Offerings eller ICOs, der kan sammenlignes med en IPO, som står for Initial Price Offering og er et andet udtryk for en børsnotering. I november udsendte Finanstilsynet herhjemme en meddelelse, hvor man forklarede det nye begreb og bragte en advarsel over for den nye finansieringsmodel, som specielt teknologivirksomheder inden for blockchain anvender til at rejse ny kapital. Ifølge organisationen Next hentede opstartsvirksomheder på verdensplan i 2017 over 4 milliarder dollars gennem omkring 250 ICOs. Det er overvældende. Det er en femdobling i forhold til i 2016 og overstiger de samlede investeringer fra klodens angelinvestors og venturekapitalister. Initial Coin Offerings og dermed kryptovalutaer er med andre ord på 12 måneder blevet en central kilde til fi-


FINANS Xxxxxxxx 2018

TROMPET

37


38

VALUTA

FINANS Januar 2018

nansiering af specielt blockchainstartups, men de fleste er også enige om, at der er tale om et overophedet kryptomarked, der ligner tulipanfeber. Både Paris Hilton og bokseren Floyd Mayweather har været ude at reklamere for nye valutaer.

Solgte tokens for 1,5 mia. kr. Når en virksomhed gennemfører en Initial Coin Offering, sker det ved, at den sælger tokens. De kan betegnes som værdikuponer eller valutaer, der bruges til at købe og sælge virksomhedens tjenesteydelser. Den største ICO i 2017 blev gennemført af Filecoin, der solgte tokens for 206 millioner dollars, det er omkring 1,5 milliarder kroner. Forretningsideen bag Filecoin ligner den, vi kender fra Uber eller Airbnb: Overalt på internettet er der en overkapacitet af lagerplads, som millioner af brugere i virkeligheden kunne sælge og købe af hinanden. Denne handel kan nu foregå over en ny fildelingsprotokol i valutaen filecoin. Mennesker, som vil købe billig lagerplads på nettet, skal imidlertid først anskaffe sig filecoins som betalingsmiddel til det menneske eller den virksomhed, der leverer den ledige lagerkapacitet. Filecoin er ikke alene med denne idé. Storj – udtales ”storage” – gennemførte en lignende ICO sidste år, hvor man tilbød blockchainbaseret og krypteret handel med lagerplads og hentede 20 millioner dollars på 6 timer i sit ”crowdsale”. Storj Labs, som er firmaet bag det nye clouddatalager, håber at disrupte virksomheder som Amazon, Google og Microsoft. Er det en god investering at købe for eksempel filecoins eller storjtokens nu? Tja, hvis millionvis af mennesker på kloden kommer til at bruge de nye lagerdelingsprotokoller, vil gevinsten optræde som en lukrativ kursstigning i de nye kryptovalutaer, hvis ikke er pengene tabt. Ripple for banker En anden kryptovaluta er ripple eller XRP, som dens tokens kaldes. Ripple beskæftiger sig med internationale pengeoverførsler, man har sit eget lukkede blockchainsystem og arbejder i dag for omkring 100 banker. Som direktør Brad Garlinghouse fortæller: ”Hvis man i dag skal foretage en international betaling gen-

nem Swift, vil det formentlig tage to-tre dage og involvere en lang række banker. Med ripple veksles pengene til XRP-tokens, som øjeblikkelig overføres til modtagerbanken, der herefter sælger de pågældende tokens og modtager betalingen i den ønskede valuta”. Ifølge Garlinghouse er der for øjeblikket hensat 27 trillioner dollars i verdens banker med henblik på clearing af internationale valutaoverførsler, og kunderne betaler over 1,6 trillioner dollars i gebyrer for denne ydelse. Det er dette problem, Ripples kryptovaluta adresserer for sine bankkunder, der blandt andet tæller UBS, Santander og Standard Chartered. Unicef afviklede sidste år et pilotprojekt baseret på blockchainteknologi og tokens. Det skete i forbindelse med fødevarehjælp til flygtninge i den syriske Azraq-lejr. I stedet for traditionelle penge overførte man elektroniske fødevarekuponer og adresserede derved et klassisk problem i FN-organisationens hjælpeprogrammer: svindel og korruption. Og nu udelukker flere eksperter ikke, at Unicef kan gennemføre en ICO for sin egen kryptovaluta.

Lokale kryptovalutaer Det israelske startup Colu adresserer et voksende ønske om


FINANS Januar 2018

VALUTA

udvikling af stærkere lokale økonomier, der i en globalisekring halvdelen. Og som for resten af fintechområdet halter lovgivningen håbløst efter. Komplekset omkring digitale varet verden kan fastholde kapital i lokalområderne. Man har udformet en ny blockchainbaseret kryptovaluta, colu, som lutaer og Initial Coin Offerings er stort set uden regulering. lige nu bruges i fire byer som betalingsmiddel mellem Brad Garlinghouse fra Ripple frygter, at de mange ICOs lokale butikker og deres kunder, blandt andet i Livervil vise sig at være svindel eller meget dårlige investeringer. I Kina har man direkte forbudt ICOs, i Rusland er regeringen pool og Østlondon. på vej med ny lovgivning, og herhjemme har Finanstilsynet Intentionerne er, at mange forskellige lokale økonomier over hele verden på et tidspunkt kan begynde at meldt ud, at det vil bero på en individuel vurdering, hvorvidt handle med hinanden, og at coluen herefter fungerer som en ICO falder inden for Finanstilsynets rammer. en bagvedliggende valutareserve. Colu har endnu ikke haft Ifølge chefen for Den Internationale Valutafond (IMF), nogen ICO, men det er givetvis intentionerne, hvis man kan Christine Lagarde, er det imidlertid forkert at afvise hele den få de nye lokale digitale valutaer til at fungere. nye kryptoøkonomi som svindel og fremtidsløse konstruktioKryptoeksperten Dinis Guarda er også direktør for et ner. På IMF’s årsmøde i Washington i efteråret udtalte hun, at finansielle institutioner begik en fejl ved ikke at følge med nyt startup, Humaniq, der sidste efterår blev indlemmet og forstå de nye fintechprodukter, da de allerede var i gang i Barclays’ fintech accelerator i London og henmed at ryste det traditionelle finanssystem. Hun ville heller tede 5 millioner dollars gennem en ICO, ikke afvise, at Den Internationale Valuhvor man solgte sine tokens, HMQ. Humaniq betafond på et tidspunkt introducerer sin egen kryptovaluta. tegner sig selv som et nyt decentraliseret finansielt øko- ”Bitcoin er blot I mellemtiden er markedet i gang med system, der skal skabe økono- toppen af den nye at regulere sig selv. misk forbindelse mellem én Lige inden jul meddelte Slava Rubin, kryptoøkonomi, som der er en af stifterne af verdens første milliard mennesker, der i dag er uden adgang til trænger sig på” crowdfundingsite, Indiegogo, at man traditionelle bankydelser. Dinis Guarda, har lavet en ny platform for ICOs, hvor man sikrer, at de tokens, som bliver udHumaniq benytter sig af blockchainekspert ansigtsgenkendelse, så alt, budt, er anstændige og lever op til lovhvad man behøver for at åbne givningen. Rubin betegner ICOs som en HMQ-konto, er et ansigt, 3.-generations crowdfunding. Man staren smartphone og internetadgang – undertede med crowdfunding, hvor folk fik ting, så fik de aktier, og nu får de altså tokens. skrift og officiel identifikation som pas eller Han erkender, at ICOs er et risikabelt område, hvor kunkørekort er unødvendigt – og man kan herefter sende penge til alle tilsluttede brugere i den nye dederne har svært ved at gennemskue projekterne; derfor den centraliserede banklignende model. nye platform, hvor det første projekt, der blev udbudt, er Foreløbig er Humaniq som de fleste andre kryptovalutaer USA’s første Fan Controlled Football League. Det går ud på, at tilskuerne fra computeren bestemmer over deres hold – i i en opstartsfase og har kun 22.000 brugere, men en lang stedet for en traditionel træner – og hvor antallet af FAN-torække af Humaniqs ambassadører fra udviklingslandene understreger, at de bankløse har et behov, som de nye kryptokens er afgørende for deltagernes indflydelse. Indiegogos presale af tokens var sat til 5 millioner dollars valutaer kan dække. – og der blev overtegnet på 10 dage. Men der kommer en Manglende lovgivning og regulering større Initial Coin Offering senere i løbet af 2018. Jeg er personligt spændt på, hvor længe mine 600 kroner Der er mere end 7.000 forskellige markedspladser og børi bitcoin strækker ind i 2018 – hvor vi enten læner os op ad ser i verden for handel med de godt 1.300 forskellige krypdet store kryptosammenbrud eller nye ICO-højder. ¢ tovalutaer, hvoraf bitcoin tager sig af broderparten med om-

39


FINANS Januar 2018

JOB & KARRIERE

Til jobsamtale med publikum på Hvordan sælger du bedst dig selv i en jobansøgning og til en jobsamtale? Det øver 20 ledige sig på i Finansforbundets ”Sælg dig selv-kursus”. Magasinet Finans var med, da Folketinget indkaldte til jobsamtale AF BERIT VILLADSEN

N

år 44-årige Helle Holm Vinkler skal til jobsamtale i en virksomhed, kommer hun gerne i god tid. Sætter sig ned i receptionen, slapper af og finder frem til følelsen af, at hun egentlig allerede har fået det job, hun skal til samtale om. Hun skal bare lige overbevise dem, hun skal tale med, om, at det er hende, der skal have jobbet. Det skal hun også i dag, hvor hun som en del af Finansforbundets ”Sælg dig selv-kursus” skal til jobsamtale hos Folketingets administration. Jobsamtalen er afslutningen på kurset i København, hvor Helle og 19 andre ledige over fem kursusgange har trænet cvog jobansøgningsskrivning samt kropssprog og performance til jobsamtaler. I dag skal træningen stå sin prøve. Inden jobsamtalen får hun feedback på sit cv og jobansøgning fra Lissen, som er HRkonsulent i Folketingets administration. Og så går jobsamtalen ellers i gang. Det samme gør Helles medkursister, som noterer i de særlige feedbackskemaer, som de har fået udleveret. Efter en halv time er det hele overstået, og Helle får pæne ord med på vejen. ”Helle har en ro over sig og en god energi.

Hun er klar i mælet, tilpas alvorlig og smilende. Jeg synes, hun var reflekteret over sit arbejdsliv og de valg, hun gør undervejs. Kunsten er at oversætte Helles IBM-verden til den nye verden. Der kommer mange detaljer med i svarene, og der kan man lige tabe vedkommende. Så kort det ned, og tag ikke al konteksten med”, lyder rådet fra HR-konsulenten.

Overvældende tilbagemeldinger på kurset Helle synes, at samtalen er gået mindre godt. Men hun har heller ikke helt haft hjertet med, fortæller hun. Hun har faktisk allerede fået et job, og det er der flere af de 20 kursusdeltagere, som har fået. Andre er godt i gang. En deltager møder senere ind, fordi han kommer direkte fra en jobsamtale. Det er tredje gang i år, kurset kører, og tilbagemeldingerne har været overvældende fra de to tidligere kurser, hvor mere end hver anden deltager er kommet i job. ”Jeg har aldrig fået så meget ros på et kursus, som jeg har fået på det her. Jeg har lige været til et evalueringsmøde i Århus, hvor flere sagde: ’Det her kursus er det bedste, jeg nogensinde har været på’. Folk er vilde med det. Det booster dem og deres selvtillid. Og fra den første kursusgang til den sidste kan vi se, hvor meget de har rykket sig”, siger Morten Knudsen Stick, arbejdsmarkedskonsulent i Finansforbundet, som er initiativtager til kurset. Kursisterne har to undervisere, Jens Fisker Carlsbæk og Lene Kobbernagel, som underviser dem i at skrive motiverede cv-profiler og jobansøgninger og styrker deres performance i en samtale ved et øget fokus på fremtoning og kropssprog blandt andet ved hjælp af videooptagelser. Derudover får deltagerne indblik i deres styrker – både dem,

Kursisterne fik fra første parket mulighed for at overvære, hvordan Helle Holm Vinkler (tv.) klarede sin jobsamtale hos Folketingets administration.

Foto: Christoffer Regild

40


JOB & KARRIERE

FINANS Januar 2018

Spørgsmål til jobsamtalen

de ved, de har, og dem, de ikke ved, de har. Sidstnævnte hjælper deltagernes netværk og familie med at give deres besyv med.

Feedback hjælper mig videre Efter frokost fortæller Sanne, som er HR-konsulent i Planday, der sælger et system til medarbejderadministration, hvorfor hun har valgt 30-årige Martina Jensen Zuffova til dagens anden jobsamtale. HR-konsulenten roser Martina for at have skrevet en god, overskuelig ansøgning med stor personlighed og energi. Efter et sceneskift begynder samtalen. Den kører godt, og i den efterfølgende feedback får Martina at vide, at hun ved en normal samtale ville være røget til anden samtale. Det giver ekstra energi hos Martina, som har gået ledig siden juni, men i december måned har været til flere jobsamtaler ud over dagens. ”Det var helt vildt spændende at være med. Du får normalt aldrig feedback om, hvordan du er til samtalen. Hvad de synes om dit cv, ansøgning og så videre. Så det er meget beri-

gende at få feedback fra HR, men også fra de andre deltagere. For mig er det en øvelse at gå til jobsamtale og en mulighed for at prøve forskellige teknikker af. Og så er det vigtigt at få feedbacken fra mange mennesker. Det er noget, jeg har søgt længe, men ikke fået. Det er med til at hjælpe mig videre, og forhåbentlig lykkes det engang”, siger Martina Jensen Zuffova. Morten Knudsen Stick håber, at Finansforbundet i det nye år fortsætter de succesrige ”Sælg dig selv- kurser” og i foråret kommer til Odense og Aalborg. Ud over Folketinget og Planday har virksomheder som Economics, DAB, Vestas og SKAT stillet job- og HRkonsulenter til rådighed for kurset. Og selv om jobsamtalerne ikke nødvendigvis resulterer i et job, er det med til at øge deltagernes kendskab til sig selv, deres kompetencer, og hvilke jobmuligheder de har også uden for det traditionelle finansielle område. Og Helle Holm Vinkler, ja, hun har såmænd fået job i SKAT i det nye år.

Hvorfor har du søgt stillingen, hvad er din motivation? Hvad er den røde tråd i dit arbejdsliv? Fortæl om en af de sjoveste, mest interessante arbejdsopgaver i dit liv? Hvordan vil dine kolleger beskrive dig? Hvis din leder skulle beskrive dig med tre ord, hvad vil vedkommende så sige? Hvad tror du vil være den største udfordring, hvis du får stillingen? Hvad kan presse dig i dit arbejdsliv? Spoler vi tiden tre år frem, hvad laver du så? Hvordan synes du, samtalen er gået?

41


42

FINANS Januar 2018

JOB & KARRIERE

Gode evner til at netværke efterspørges Partner Manager hedder en ny jobbeskrivelse, som i stigende grad dukker op på jobsites. At indgå alliancer med startups og globale leverandører kræver medarbejdere med et bredt sæt af kompetencer AF HELLE BAAGØ, FREELANCEJOURNALIST

D

u skal være god til at skabe relationer, bevæge dig smidigt i nye forretningsmiljøer, have en dyb faglig viden, kunne spotte interessante startups, tale flydende engelsk og kende principperne bag Open Banking. Passer den beskrivelse på dig? Så har du for nylig kunnet søge op til flere job i den finansielle sektor inden for kategorien Partner Manager eller Partnership Manager.  Titlen optræder oftere og oftere på jobsites og afspejler en ny tendens.  Inden for finanssektoren er baggrunden, at partnerskaber med fintechstartups og eksterne virksomheder bliver mere og mere afgørende for vækst og fremdrift.  Også EU’s PSD2-direktiv, der fratager banker monopolet på kundernes kontoinformation og betalingsservicer, vil kickstarte en masse nye finansielle servicer, forklarer Gunnar Berger, Head of Open Banking i Nordea.   ”Udviklingen skaber behov for Partner Managers, der kan håndtere samarbejdet med de nye finansielle servicer. Formålet er ikke at sælge, men at skabe og udvikle noget sammen og også at dele profitten. Vi har måttet erkende, at vi ikke, som vi oprindeligt troede, kan overføre den traditionelle sælgerrolle til denne type stilling”, siger han.  Nordea har for nylig ansat en Partner Manager ud fra en stillingsbeskrivelse, der kræver en ”baggrund inden for finans, matematik, statistik, ingeniørvidenskab eller lignende”.  Gunnar Berger erkender, at det er en temmelig bred definition, men siger samtidig, at bankerne også inden for rekruttering er på vej

ind i nyt territorium. For ham er de vigtigste egenskaber hos en Partner Manager, at han eller hun er i stand til at ”læse” fintechvirksomheder og forstå dem på deres egne betingelser.  ”Du skal kunne komme ind under huden på de nye partnere og vurdere, hvad de er gode til. Har de et godt produkt og stærke udviklere? Du skal også have øje for, at det stadig er de kommercielle gevinster, der i sidste ende skal være det vigtigste aspekt”, forklarer han.  Nordea fik 250 ansøgere til jobbet som Partner Manager, og det ligger over antallet til tilsvarende job. Markedet for denne type stillinger vil vokse, mener Nordeas chef for Open Banking, fordi flere og flere virksomheder vil blive platformsøkonomier som Amazon og Facebook.  ”De globale techfirmaer har ladet andre blive leverandører af ydelser, de ikke selv var i stand til at udvikle, og har dermed opnået vækst. Det samme vil ske i finanssektoren”, siger Gunnar Berger.  

Satser globalt Virksomheder, der vil konkurrere globalt, har behov for medarbejdere med en meget bred vifte af kompetencer, fortæller chefkonsulent Monica Schultz fra JKS Career, som for nylig har været med til at rekruttere en

”Partner Managers skal også være socialt højkompetente mennesker”, siger Thomas Ritter, professor på CBS.

”En Partner Manager bliver en ambassadør for sin virksomhed”, siger Monica Schultz, chefkonsulent JKS Career.


JOB & KARRIERE

FINANS Januar 2018

”Udviklingen skaber behov for Partner Managers, der kan håndtere samarbejdet med de nye finansielle servicer”, siger Gunnar Berger, Head of Open Banking i Nordea.

Partner Manager til fintechfirmaet AltaPay. ”Inden for fintech satser man ikke længere kun nationalt, men på global vækst fra begyndelsen. De nye iværksættere tænker ikke kun i Skandinavien, men lægger ret hurtigt en strategi for den store verden”, siger hun. Den strategi kræver medarbejdere, der kan skabe relationer på tværs af landegrænserne, og som samtidig har tilstrækkelig tyngde til at være bindeled mellem partneren og den nationale virksomhed fra a til z i forretningsforløbet. ”En Partner Manager bliver en ambassadør for sin virksomhed. Jobbet indebærer, at man er i stand til at opbygge tillid, og derfor skal den pågældende medarbejder også have stærke menneskelige kompetencer”, siger Monica Schultz. Men man får ikke stillingen uden knowhow og en faglig viden, understreger hun. ”Jo mere basic viden man har, jo mere tillid skaber man hos kunderne. Du skal have et fagligt fundament for at kunne være troværdig. Den der ’jeg går lige hjem og spørger’ dur ikke længere. Du skal have din viden med dig”, siger hun.

Strategisk betydning ”Der er ikke noget nyt i, at virksomheder lever af at have relationer til verden, kunder,

samarbejdspartnere og leverandører. Men det at kunne opdyrke partnerskaber har fået større strategisk betydning”, siger professor Thomas Ritter, Department of Strategic Management and Globalization, Copenhagen Business School. Vejen til et salg er mere kompleks end tidligere. Derfor investerer man i mennesker, der kan skabe relationer og har evnen til at opbygge partnerskaber, mener han. ”Inden for den traditionelle banksektor er der en stigende erkendelse af, at det handler om at holde sig tæt på fintechvirksomhederne for at sikre sin egen innovationskraft. At søge efter mennesker til at administrere denne relation er tegn på, at man vil udvikle et mere professionelt samspil mellem parterne”, siger han. Også Thomas Ritter fremhæver, at partnerskabsmedarbejdere skal have en både teknisk, faglig og markedsmæssig forståelse. ”Flere faglige kompetencer griber ind over hinanden. Partner Managers skal også være socialt højkompetente mennesker. Endelig skal medarbejderne være klædt på til at agere i forhold til fortrolighed og bindende forretningsmæssige aftaler. Det dur ikke at sende it-guruen alene af sted til møder”, siger Thomas Ritter.

FOKUS ARRANGEMENTER 23. januar – Nytårskur, København 29. januar – Nytårskur, Aarhus 14. februar – Udviklingstrends i finansiel rådgivning, København Du skal have en grundlæggende forståelse af og være nysgerrig på de digitale teknologier, og så skal du have evnen til at kommunikere og forstå kunderne, hvis du skal have finansjob i fremtiden, vurderer Hanne Shapiro. Kom og hør hende fortælle om udviklingstrends i finansiel rådgivning. 20. februar - Digital transformation - forandringer og IT’s nye rolle, København 26. februar - Fungerer konkurrencen på realkreditmarkedet?, København 28. februar – Kys den gamle verden farvel, Middelfart 2. marts – Finansiel forretningsforståelse, Fredericia 8. marts – Effektiv faglig formidling for specialister, Fredericia 13. marts – Få mere motivation og succes, Sønderborg 14. marts – Sådan bliver du bedre til at håndtere forandringer, Aalborg

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

43


FINANS Januar 2018

JOB & KARRIERE

43 år i banken – og så borgmester Et sent og utraditionelt karriereskifte gjorde Karsten Nielsen til landets første borgmester for Dansk Folkeparti AF BIRGITTE AABO

D

en havde de ikke lige set komme. De fem ansatte under Karsten Nielsen i Nordjyske Bank i Byrum Hovedgade på Læsø havde ikke drømt om, at deres afdelingschef var på vej væk. Og det er ikke så mærkeligt, for det havde hovedpersonen selv heller ikke. ”Det var først tre måneder før kommunalvalget, at jeg besluttede mig for at stille op. Jeg håbede selvfølgelig på at blive valgt ind, men at jeg skulle ende med at blive borgmester, er kommet fuldstændig bag på mig”, siger Karsten Nielsen, der dermed sikrede Dansk Folkeparti deres første borgmesterpost. En position som partiets kæledægge, han håber at kunne bruge til fordel for øen, som han flyttede til for 25 år siden og har mange lovord tilovers for. Både befolkningen, som han beskriver som imødekommende og gæstfri, og naturen, som giver ham mange oplevelser.

Vemod og stolthed Som en konsekvens af sin udnævnelse til borgmester tog han omgående ferie, for politik og bankforretning skal ikke blandes, mener han. Dog var han lige tilbage et par dage før nytår og lukke ned og overdrage sager til kollegerne. ”Det er gået meget hurtigt, så jeg skulle lige sunde mig lidt, men jeg glæder mig meget til at arbejde med noget helt nyt. Det skulle jo også være nu, hvis jeg skulle prøve noget andet. Jeg er stolt og glad, men det er lidt vemodigt, at jeg så pludseligt måtte forlade mit job”, siger den 62-årige borgmester. Han begyndte som bankelev i 1974 i den daværende Egnsbank Nord i Sæby, som via fusion blev til Nordjyske Bank. ”Da jeg begyndte, hed det sig, at man var sikret resten af sine dage, hvis man søgte ind i en bank. Det har ændret sig siden, men jeg har altid været glad for den måde, min arbejdsplads har været bank på. Den lever og ånder med lokalbefolkningen i mod- og medgang”. Da der i 1992 blev en stilling som afdelingsleder ledig på Læsø, hvor der dengang var tre pengeinstitutter, slog Karsten Nielsen til. Han fremhæver, at det har været med til at sikre ham udfordring i jobbet, at

banken har bevaret både erhvervs- og privatkunderådgivning. Det til trods for at der i dag kun er omkring 1.800 fastboende på øen. ”Her er også stadig to pengeinstitutter, og det kan kun lade sig gøre, fordi læsøboerne er så loyale. Vi har mange kunder, der er flyttet fra øen, men holder fast i deres gamle bank”, siger Karsten Nielsen, der aldrig et sekund har fortrudt, at han bosatte sig på øen, hvor han også fandt sammen med ”en sød læsøpige”.

Ingen plakater Selv om han ikke har erfaring med det politiske arbejde, har hans engagement i lokalmiljøet trukket ham til byrådsmøder indimellem, og for omkring tre år siden blev han medlem af DF. ”Nogle bliver forbavsede over, at jeg har valgt det parti. Men jeg har altid været af borgerlig observans, og DF har markeret sig godt. Ikke mindst på ældreområdet”. Valgkampen var forholdsvis afdæmpet på Læsø, der er landets mindste kommune og har et byråd med kun ni personer. 25 kandidater stillede op, og der blev holdt temamøder, hvor befolkningen kunne se dem an – men øen var fri for valgplakater. ”Det er der ikke tradition for på Læsø. Alle kender hinanden i forvejen, så der er ingen grund til at hænge plakater op”, konstaterer den nybagte borgmester, der fik 107 personlige stemmer.

Den nye borgmester håber, at der er finansuddannede, som vil søge det job, han nu forlader i Nordjyske Bank på Læsø. ”Jeg kan i hvert fald klart anbefale øen”, siger Karsten Nielsen

Foto: Polfoto

44


Hvad er vigtigt for dig? I Merkur Andelskasse ønsker vi kort sagt at påvirke samfundet i en bæredygtig retning. Vores medarbejdere gør derfor også en forskel i det store billede. Merkur står lige nu midt i en organisationsændring, som skal styrke andelskassen i fremtiden. Derfor leder vi efter medarbejdere, der har lyst til at indgåi en organisation i forandring, og som kan bidrage aktivt i denne proces.

PRIVATKUNDECHEF, AARHUS Vi søger en privatkundechef med ledelseserfaring til vores afdeling i Aarhus. Du formår at vejlede og inspirere dine medarbejdere og du er en dygtig kunderådgiver.

KREDITCHEF, AALBORG Vi søger en kreditchef, der kan lede og videreudvikle vores kreditfunktion med fokus på at sikre høj kreditkvalitet. Du har erfaring med ledelse og dit kredithåndværk er i orden.

Du skal bl.a. • udvikle Merkurs indsats overfor privatkunder i store dele af Jylland • varetage egen kundeportefølje • fungere som stedfortræder for afdelingsdirektøren

Du skal bl.a. • lede og fremtidssikre Merkurs indsats på kreditområdet • udvikle styringsværktøjer, der sikrer dialog og opfølgning i forhold til kunderne • undervise kolleger i kredithåndtering og føre løbende kreditkontrol

LIGE NU SØGER VI OGSÅ: Økonomichef, Aalborg Compliance- og hvidvaskansvarlig, Købehavn Vikar til Merkur Hverdag, Aalborg Læs mere på www.merkur.dk/job


46

JOBSKIFTE

FINANS Januar 2018

Fra stor til lille – og lille til stor Mange i sektoren skifter i løbet af deres karriere fra et mindre til et større pengeinstitut eller – sjældnere – den modsatte vej. Årsagerne kan være mange, det kan ske frivilligt eller i forbindelse med fusion, og der kan være fordele og ulemper forbundet med forandringen. To medlemmer fortæller her om deres oplevelser på rejsen fra en mangeårig arbejdsplads til et pengeinstitut i en helt anden størrelse.

Sparekassen Lolland var en integreret del af Lene Krankers identitet, og direktøren var let at få i tale. Men der er også fordele ved at blive en del af Jyske Bank AF BIRGITTE AABO / FOTO: FLEMMING KEITH KARLSEN

FLERE FILTRE TIL LEDELSEN

Man kan nærmest sige, at Lene Kranker er født og opvokset i Sparekassen Lolland. I hvert fald begyndte hun i 1983 som elev, og hun blev til den bitre ende i 2013. Som heldigvis ikke var så bitter, men heller ikke uden tab. Den var ensbetydende med, at bankrådgiveren i stedet blev en del af et større pengeinstitut, og det betød store forandringer: ”At sige, at jeg kendte alle i Sparekassen Lolland, ville være en overdrivelse. Men jeg kendte virkelig mange, også i ledelsen, og jeg opbyggede gennem årene en identitet, der var meget knyttet til min arbejdsplads”, fortæller privatrådgiveren, der er født i Nakskov. Hun er glad for sit nuværende job i Jyske Bank og sine nye kolleger, men den særlige oplevelse af at være en indvævet del af lokalsamfundet er aftaget. ”Kunderne ser os ikke på samme måde som i Sparekassen Lolland som deres lokalbank. Sparekassen sad på 70 procent af markedet, i hvert fald på Vestlolland – vi var simpelthen Pengeinstituttet. Vi var også meget synlige i lokalområdet med store sponsorater til foreningslivet og arrangementer af forskellig slags”.

Få filtre Gennem sine tre årtier i Sparekassen Lolland oplevede hun ”superspændende” tider med vækst og ekspansion, hun var medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem og sad i samarbejdsudvalget, og hun brugte de gode muligheder for at uddanne sig

og prøve forskellige afdelinger og funktioner af. ”En af fordelene ved et mindre pengeinstitut er, at der ikke var mange filtre mellem mig som medarbejder på gulvet og dem, der bestemte. I dag er der noget længere til vores direktion i Silkeborg – hvis jeg vil dem noget, skal det igennem en del filtre, før det når frem, hvad Lene Kranker i Nakskov har at berette”. Omvendt er der også fordele ved at være en del af et større pengeinstitut: ”Vi gik i en lang periode og var usikre på, hvad der skulle ske, samtidig med at vi hver dag på arbejde blev mødt af spørgsmål fra kunderne, som vi ikke kunne besvare. Især 2012 var hård at komme igennem. Så da vi sidst i januar 2013 fik


FINANS Januar 2018

JOBSKIFTE

EN HELT ANDEN PLANET Der skulle ske noget nyt i Henrik Straarups arbejdsliv, da han fyldte 50, syntes han. Og det gjorde der i den grad AF BIRGITTE AABO / FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

beskeden om, at vi var opkøbt af Jyske Bank, var min umiddelbare reaktion lettelse og glæde over, at det endte med et stort pengeinstitut. Så skal vi ikke igennem det igen, tænkte jeg”. Hun oplevede, at opkøbet og sammenlægningen blev håndteret ordentligt og professionelt. Der blev ikke umiddelbart fyret, men alle forventede, at det ville ske hen ad vejen, hvad det også gjorde.

Lene Kranker er glad for sit nuværende job i Jyske Bank og sine nye kolleger, men den særlige oplevelse af at være en indvævet del af lokalsamfundet er aftaget.

Tilbage på det gamle hovedkontor Den filial, hun var chef for, blev straks nedlagt, og hun rykkede ind på det gamle hovedkontor i Nakskov sammen med kolleger fra to andre småfilialer og de nye kolleger fra Jyske Banks afdeling i byen. ”Jeg begyndte i lære her på hovedkontoret, hvor jeg nu igen har min arbejdsplads. Det var en underlig oplevelse at se bygningen med Jyske Banks logo i stedet for sparekassens, det tog lidt tid at vænne sig til. Da jeg begyndte, var stedet her arbejdsplads for omkring hundrede mennesker, blandt andet direktør og stabsfunktion, nu er vi omkring 25, så vi har meget plads”. Det tog også tid at lære de systemer og rutiner, Jyske Bank opererer med: ”Det krævede en del af mig at få det på plads. Til gengæld var der ikke så langt mellem kulturen i Jyske Bank og Sparekassen Lolland. Vi passer mentalt godt sammen, og vi blev hurtigt gode kolleger”. ¢

”Jeg landede på en helt anden planet, da jeg kom til Frøs Sparekasse. I Danske Bank var vi dengang omkring 6.000 ansatte mod sparekassens 143 ansatte”. Filialdirektøren i den syv år gamle filial i Vejle husker uden problemer de store omvæltninger, der fulgte, da han kort efter sin 50-årsdag faldt over en helsidesannonce om den kommende filialåbning. ”Det var ved at være tiden, hvis jeg skulle prøve mit talent af på en anden bane. Og eftersom jeg flere gange i min karriere har beskæftiget mig med det modsatte – at sammenlægge afdelinger – tændte det for alvor min interesse”.

Sammenlægning på sammenlægning Henrik Straarup – nej, han er ikke i familie med den tidligere topchef i Danske Bank, Peter Straarup – er vejlenser med stort V og indledte sit arbejdsliv i Provinsbanken. I 1990 blev den fusioneret med Danske Bank: ”Det blev til ni gode år for mig i Provinsbanken, som jeg var meget loyal over for, så det gjorde ikke så stort indtryk på mig, at vi blev en del af Danmarks største bank”. Han blev også glad for at arbejde i Danske Bank og var blandt andet bankbestyrer i østjyske Hornsyld i ni år. Senere var han med til at sammenlægge en BG-filial med en Danske Bank-filial i Vejle. ”Når jeg ser tilbage på tiden i Danske Bank, husker jeg det gode. Men jeg kunne også forudse, at der ville komme flere sammenlægninger. Det var toner, jeg ikke havde hørt i lang tid, da det gik op for mig, at Frøs tværtimod ville udvide antallet af filialer”. Pionerånd og teamindsats Med jobbet som filialdirektør i Vejle mistede han de vante rutiner og skulle på sin vis begynde forfra. Samtidig var hans og teamets klare opgave at skaffe kunder i butikken i en vis fart. I dag har filialen omkring 2.800 kunder og er

47


48

JOBSKIFTE

FINANS Januar 2018

”Det har været fantastisk at være en del af den pionerånd, der skal til at få en ny filial op at stå”, siger Henrik Straarup, filialdirektør i Frøs Sparekasse i Vejle.

”Vi har en decentral struktur, hvor der er mulighed for at få stor indflydelse.”

massiv kundetilgang. Det giver arbejdsglæden et voldsomt boost, men det er også noget, der kræver, at man er villig til at kaste sene aftentimer og dele af weekenden i puljen. Min yngste var 17 år, og jeg er glad for, at jeg var færdig med at være småbørnsfar”.

overskudsgivende, men skal fortsat være i konstant vækst for at leve op til kravene. ”Det har været fantastisk at være en del af den pionerånd, der skal til at få en ny filial op at stå. Dengang havde Danske Bank vel 225 filialer, og Frøs havde ti, så der var en nærhed, som var helt anderledes. Både i form af kontakten med kunderne og de korte beslutningsveje”, siger Henrik Straarup. Samtidig lægger han ikke skjul på, at det kan trække søm ud at engagere sig i den grad, det kræver at få en ny filial på benene. ”Det er noget helt særligt at være med til. Alle i teamet gik all in, og vi blev hurtigt belønnet for vores indsats i form af

Nærmere kunden I sin sidste tid i Danske Bank oplevede Henrik Straarup, at nærheden til kunderne blev lagt under pres, og rådgiverens rolle blev nedprioriteret. ”I Frøs Sparekasse er det lige omvendt, vi tror på rådgiverens rolle – vi er lidt gammeldags lige på det punkt. Vi har også teknologien på plads og øver os i at holde videomøder, men vi holder mange fysiske møder. Kunderne viser os, at de sætter pris på det”. Frøs Sparekasse blev desuden i 2010 kåret til Danmarks bedste arbejdsplads og i 2011 til Europas bedste arbejdsplads af Great Place to Work. ”Vi har en decentral struktur, hvor der er mulighed for at få stor indflydelse. Det er en af grundene til, at der er stor arbejdsglæde. For mig var det et helt rigtigt skifte, som åbnede muligheder for at prøve mig selv af på nye måder i en mindre virksomhed”. ¢


Er du ambitiøs og en af de bedste? Så passer du til os! Som medarbejder i Jyske Bank vil du opleve, at mulighederne er åbne for dig. Frihed og fleksibilitet er en selvfølge. Det samme er ansvar og udfordringer. Er du ambitiøs og arbejdsom, er der masser af udviklingsmuligheder, og næste skridt i karrieren er ikke langt væk. Om os… Vi er en professionel og ambitiøs virksomhed. Men vi er også en anderledes og uhøjtidelig bank, der ikke altid gør tingene, som man plejer. Vores tanker om, hvordan en bank skal være, er utraditionelle, og vi gør, hvad vi kan for at udfordre markedet. Det skal ikke være kedeligt – heller ikke som medarbejder. Hvad nu? Læs mere på jyskebank.dk/job. Eller kontakt HR og fortæl, hvorfor du er noget særligt.


50

FINANS Januar 2018

INTERNATIONALT

HØJRERADIKALT PARTIS KONTI LUKKES Den franske storbank Société Générale har lukket samtlige konti tilhørende partiet Front National. Samme skæbne overgår snart partiformand Marine Le Pens personlige bankkonto hos HSBC AF BJØRN WILLUM, FREELANCEJOURNALIST

I det forgangne år opnåede det højreradikale franske parti Front National det højeste stemmetal nogensinde, da partiformand Marine Le Pen ved anden og afgørende runde af præsidentvalget indkasserede 10.638.475 stemmer. Alligevel er partiet i alvorlige vanskeligheder. Internt hærger splittelse, EUParlamentet trækker dets europaparlamentarikere i løn for misbrug af EU-midler, og undersøgelsesdommere har tiltalt partiets spidser, inklusive Le Pen selv. Men partiformandens måske mest presserende hovedbrud i det nye år er at finde en ny bank – både til sig selv og sit parti. I november modtog Marine Le Pen nemlig et opkald fra en direktør i HSBC’s franske afdeling, der meddelte, at hendes personlige bankkonto vil blive opsagt i 2018. Det skete, få dage efter at den franske storbank Société Générale uden forklaring lukkede samtlige partiets konti. Et kort kommuniké forsikrede blot, at beslutningen ”udelukkende skyldes bankmæssige hensyn” og ”ingen politiske betragtninger”.

Anklager om ”bank-fatwa” Marine Le Pen har ikke bare svaret igen

med at sagsøge Société Générale, som hun anklager for at lægge grundstenen til partiets ”ruin og dermed dets bortgang”. Hun beskylder også hele den finansielle sektor for at have nedkaldt en politisk motiveret ”bank-fatwa” over Front National. ”Vi leder efter en bank, men det er meget, meget svært”, forklarer Wallerand de Saint-Just, manden, der forsøger at løse partiformandens hovedpine. Med sine seler, den røde serviet i jakkesættets lomme og sin høflige omgangstone – der dog blæser bort, når samtalen falder på visse franske medier, som han beskylder for at udspionere partiet i ledtog med politi og efterretningstjeneste – ligner 67-årige Wallerand de SaintJust det, han er: sagfører samt kasserer og juridisk ansvarlig for Front Nationals økonomi. Foruden folkevalgt medlem af den franske hovedstads regionsråd i Paris, hvor han i et hjørnekontor med udsigt til en lille gård tager imod Magasinet Finans. ”Masser af banker har afvist os, men de giver aldrig nogen begrundelse. For man har ikke lov til at sige, at ’vi ikke ønsker at åbne en konto, fordi I kommer fra Front National’. I så fald kunne vi

få dem dømt, det er sikkert”, siger Wallerand de Saint-Just, da jeg har sat mig over for en plakat af Marine Le Pen med teksten ”Vælg Frankrig”.

Ingen internetbetaling I mangel af bedre har Wallerand de Saint-Just skrevet til Frankrigs nationalbank. For selvom loven giver en privat bank ret til, med behørig varsel, at skille sig af med en kunde uden begrundelse – eller nægte at åbne en konto – har enhver person eller organisation omvendt også ret til en bankkonto et eller andet sted. Efter Wallerand de Saint-Justs brev udpegede nationalbanken Crédit du Nord som Front Nationals nye bank. Hvorfor lige den, står hen i det uvisse. Men det vil være synd at sige, at Crédit du Nord har taget imod sin nye storkunde med åbne arme. Det største problem, forklarer Wallerand de Saint-Just, ”er, at de forbyder os at modtage penge fra betalingskort”. Han drejer kontorstolen om mod sin computer og går ind på Front Nationals hjemmeside, hvor en paragraf med røde bogstaver toner frem: ”Det er midlertidigt ikke muligt at


INTERNATIONALT

FINANS Januar 2018

”Vi leder efter en bank, men det er meget, meget svært”, forklarer Wallerand de Saint-Just, manden, der forsøger at løse partiformandens hovedpine. ”Vi leder efter en bank, men det er meget, meget svært”, forklarer Wallerand de Saint-Just, manden, der forsøger at løse partiformandens hovedpine.

betale med betalingskort. Det beklager vi. Betal venligst med check”, læser Wallerand de Saint-Just op. Vil man donere penge til Front National eller betale sit partimedlemskab, skal det med andre ord fremover ske ved at sende en check med posten, og det påfører ifølge Wallerand de Saint-Just partiet betydelige tab. ”Folk bruger mindre og mindre checks. Og de er glade for at kunne betale med deres betalingskort. I løbet af de første seks måneder af 2017 fik vi omkring 400.000 euro (3 millioner kroner, redaktionen) per måned. I dag har vi mistet to tredjedele af disse indtægter hvad både donationer og medlemsbidrag angår”, siger Wallerand de Saint-Just. Men hvorfor afvise at stille en betalingsløsning til rådighed, som burde indbringe banken indtægter i form af gebyrer og transaktionsomkostninger? ”De er journalist, så De forstår, at jeg absolut ikke kan kommunikere om et privat kundeforhold. Vi må overholde

bankhemmeligheden. Sådan er fransk lov”, lyder det ordknappe svar, da Finans ringer til Crédit du Nord.

Afviser russisk indblanding Ifølge avisen Le Figaro spekulerer ”visse kilder” i to grunde til, at franske banker forsøger at holde sig så langt fra Front National som muligt. Den første skulle være, at Front National skal have misligholdt en låneaftale med Société Générale. Det afviser Wallerand de Saint-Just blankt: ”De har aldrig lånt os en cent. Vi havde ikke lov til det mindste overtræk. Der har aldrig været det mindste forretningsmæssige problem. Det er en løgn”. Den anden skulle være mistanke om oprindelsen af visse pengestrømme, der tilflyder – eller har tilflydt – partiets konti. I 2014 lånte Wallerand de

Saint-Just eksempelvis på vegne af Front National 9 millioner euro (67 millioner kroner) til at finansiere forestående valgkampe. Proceduren er i sig selv ikke usædvanlig – omend en smule risikabel – blandt franske partier, der, om alt går vel, tilbagebetaler sådanne lån med de penge, enhver afgiven stemme på et parti eller dets kandidat automatisk udløser fra det offentlige. Det opsigtsvækkende var, at Front Nationals lån denne gang blev optaget i en russisk bank – ifølge onlineavisen Mediapart via en indflydelsesrig politiker tæt på præsident Vladimir Putin som mellemmand. Wallerand de Saint-Just afviser nok engang alle anklager om politisk indblanding eller urent trav. ”Da de 9 millioner euro blev overført til vor konto i Société Générale i september 2014, foregreb jeg spørgsmål ved at sende dem en kopi af lånekontrakten, hvor jeg skrev, at ’eftersom I ikke har ønsket at låne os penge, så har jeg lånt penge i en bank i Rusland. Her er lånekontrakten. Vær venlig at acceptere overførslen’. Og overførslen blev modtaget af Société Générale uden problemer”. ¢

51


52

MEDLEMSTILBUD

FINANS Januar 2018

ALICANTE

BARCELONA

ÅLBÆK

BERLIN

Lej en feriebolig Fra den 22. januar 2018 klokken 11.00 åbner vi for booking og deltagelse i lodtrækning af Finanssektorens Feriefonds ferieboliger i uge 21-52 i 2018. Du får adgang til lodtrækningen og bookingen via hjemmesiden www.finanssektorensferiefond.dk. Vær opmærksom på, at ferieboligerne kun kan lejes af ansatte i virksomheder, der har en aftale med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du, i henhold til fondens vedtægter, først reservere, en måned før du ønsker at bruge ferieboligen.

sted, får alle direkte besked via mail om, hvorvidt de har fået tildelt en bolig eller ej. Er du en af de heldige, der vinder lodtrækningen, men alligevel ikke vil gøre brug af boligen, så husk straks at give en tilbagemelding herom, så andre kan få glæde af tilbuddet. Tilbagemeldingen skal ske senest den 26. februar 2018. Har du vundet lodtrækningen, er det også senest den 26. februar, du skal have betalt for din feriebolig. Den 27. februar klokken 11.00 frigives de ferieboliger, der ikke blev udlejet ved lodtrækningen.

Lodtrækning

Booking af ferieboliger

Der er lodtrækning om alle uger til ferieboligerne. Vær opmærksom på, at du kan oprette lodder, frem til der foretages lodtrækning den 5. februar kl. 11. Da der altid er pres på feriefondens hjemmeside, når vi åbner, vil vi opfordre til at vente et par dage med at oprette lodder. Når lodtrækning har fundet

Når du booker en feriebolig, skal du betale for ferieboligen med det samme, og du får en mail, der bekræfter din booking, samt den nøglekode, som du skal bruge for at komme ind i ferieboligen. Hvis du vælger en feriebolig, og du alligevel ikke får lejlighed til at booke denne, så kan det skyldes, at der er 2 personer,

der er gået i gang med at booke den samme feriebolig på samme tid. I dette tilfælde er det den person, der først klikker på ”booking”, der får mulighed for at booke ferieboligen.

Lalandia i Rødby og Billund Du kan også gennem feriefonden leje et feriehus i både Rødby og Billund. I lejen indgår adgang til Lalandias vandland og diverse underholdning i centeret. Bemærk dog, at der kan være uger, hvor vandland med mere er helt eller delvist lukket. Det vil fremgå af sæsonkalenderen for Lalandia. Lejepriserne er anført under de enkelte sommerhuse. Lejlighederne i København og Berlin udlejes primært for en uge ad gangen. Men du kan også lægge lodder ind på miniferier.

Læs mere på www.finanssektorensferiefond.dk.


FINANS Januar 2018

DET JURIDISKE HJØRNE

Bedre beskyttelse af syge medarbejdere AF METTE HJØLLUND SCHOUSBOE, ADVOKAT

Ny højesteretsdom giver syge medarbejdere bedre beskyttelse efter forskelsbehandlingsloven Forskelsbehandlingsloven forpligter arbejdsgivere til at forsøge at fastholde medarbejdere med et handicap i beskæftigelse. Arbejdsgiveren er forpligtet til samarbejde med medarbejderen om at få afklaret, hvilke særlige behov den handicappede medarbejder har, og hvad arbejdsgiveren kan gøre for at imødekomme disse behov. Arbejdsgiverens forpligtelse er ganske vidtgående efter forskelsbehandlingsloven. Det kan blandt andet være, at medarbejderen skal tilbydes at arbejde på nedsat tid, at der skal foretages en særlig indretning af arbejdspladsen, tilbydes særlige hjælpemidler, gives mulighed for at udføre en del af arbejdet som hjemmearbejde eller i yderste konsekvens ansættes en personlig assistent til medarbejderen. Det er alene i den situation, hvor virksomheden bliver pålagt en uforholdsmæssig stor byrde, at virksomheden kan afslå at imødekomme den handicappede medarbejders særlige behov. Det kræver dog, at arbejdsgiveren forinden har undersøgt muligheden for offentlig støtte eller lignende til de nødvendige hjælpeforanstaltninger. Såfremt arbejdsgiveren afskediger en handicappet medarbejder uden at kunne dokumentere, at arbejdspladsen har undersøgt medarbejderens særlige behov og forsøgt at imødekomme disse, kan der være tale om forskelsbehandling i strid med loven, som kan medføre, at der skal betales en særlig godtgørelse på op til 1 års løn. Det kan derfor have rigtig stor betydning for en syg medarbejder, om vedkommende falder ind under beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven. Hvem er omfattet af forskelsbehandlingslovens beskyttelse af handicappede? En medarbejder anses for handicappet i juridisk forstand, hvis denne har en funktionsbegrænsning af lang varighed,

der forhindrer vedkommende i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere. Tidligere har det været antaget, at funktionsbegrænsningen skulle være forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom. Finansforbundet har netop vundet en sag i Højesteret (se Finans nummer 11/2017, side 23), som fastslår, at der ikke længere kræves en lægelig diagnose for sygdommen, men at det tillige kan dokumenteres på andre måder. Finansforbundet ser højesteretsdommen som en stor sejr og forventer, at den vil medføre en udvidelse af kredsen af medarbejdere, der er omfattet af handicapbeskyttelsen, da det ikke er sjældent, at der i et sygdomsforløb ikke er fokus på at fremkomme med en formel lægelig diagnose, med derimod på at behandle sygdommen. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at det fortsat er et krav, at lidelsen er af lang varighed, eller at der foreligger en sundhedsfaglig prognose, der indikerer dette.

Kontakt Finansforbundet, hvis du er i tvivl om noget Har du spørgsmål til, om du i dit ansættelsesforhold kunne være omfattet af beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven, bør du kontakte din tillidsmand, kreds eller Finansforbundet.

53


54

GENERALFORSAMLINGER

FINANS Januar 2018

Spar Nord Kreds Spar Nord Kreds indkalder hermed til ordinær generalforsamling Fredag den 13. april 2018 kl. 9.30 på Comwell Hvide Hus Aalborg, Vesterbro 2, 9000 Aalborg. Der vil blive serveret kaffe og rundstykker fra kl. 9.00. Efter generalforsamlingen er Spar Nord Kreds vært ved en frokostbuffet. Dagsorden i henhold til vedtægterne:

I den forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på Kredsens hjemmeside www.sparnordkreds.dk. Delegerede blandt aktive medlemmer Den lokale tillidsmand forestår delegeretvalg i de bankområder og forretningsenheder, som har mere end 1 delegeret. Medlemmer, der ønsker at deltage som delegeret fra eget bankområde eller egen forretningsenhed med delegeretvalg, skal derfor anmelde deres kandidatur til den lokale tillidsmand, når denne igangsætter valget.

1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Godkendelse af regnskab med decharge 5. Indkomne forslag: a. Fra medlemmerne b. Fra bestyrelsen 6. Valg til bestyrelsen af: a. Formand b. 1 bestyrelsesmedlem Valgperioden for begge er 2 år 7. Valg af: a. Revisor b. Revisorsuppleant Valgperioden for begge er 1 år 8. Eventuelt.

Delegerede blandt ledige og hvilende medlemmer Ledige og hvilende medlemmer, der ønsker at deltage som delegeret, skal anmelde deres kandidatur senest 14 dage efter indkaldelsen, det vil sige senest fredag den 2. februar 2018. I den forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på Kredsens hjemmeside www. sparnordkreds.dk. Kredskontoret vil herefter forestå valg af delegerede.

Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan deltage med taleret. Alle delegerede har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Der vil ikke blive arrangeret fælles transport. Der ydes sædvanlig kørselsgodtgørelse til delegerede. Vi opfordrer til at aftale samkørsel.

Forslag Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være Kredsens formand i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse, det vil sige senest fredag den 30. marts 2018. Forslag skal fremsendes skriftligt/pr. mail.

For delegerede, der har mere end 3 timers transport til generalforsamlingen, vil der være mulighed for overnatning fra den 12. april 2018. Ønske om overnatning skal oplyses via mail til kredskontoret, Dorthe Kræmmergaard, dkr@ sparnord.dk, senest fredag den 23. marts 2018.

Kandidatur Ønsker du at stille op som kandidat til bestyrelsen, skal du anmelde dit kandidatur til Kredsens formand senest 4 uger inden generalforsamlingen, det vil sige senest fredag den 16. marts 2018.

Tilmelding Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside www. sparnordkreds.dk. Delegerede, medlemmer og gæster skal tilmelde sig senest fredag den 23. marts 2018.

Venlig hilsen Spar Nord Kreds

Kreds Øst Kreds Øst holder ordinær generalforsamling fredag den 13. april 2018 på Radisson Blu Scandinavia Hotel kl. 17-24. Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed, og alle medlemmer er velkomne. Fra klokken 16.30 vil der blive serveret en lettere buffet. Efter generalforsamlingen er der middag og underholdning. Vi forventer at slutte aftenen senest kl. 24.00. Delegerede og stemmeret Det er kun delegerede, som har stemmeret. Den faglige repræsentant er ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter i egen virksomhed. Vi sender en mail om valg og udpegning af delegerede til den faglige repræsentant ultimo januar. Har I ingen faglig repræsentant eller tillidsmand, sender vi en mail til dig, hvor vi beskriver din mulighed for at stille op som delegeret (husk at ajourføre din mailadresse via hjemmesiden). Er du ledig og ønsker at være delegeret, afholder vi valg kl.17.00 blandt alle fremmødte ledige. Kandidater til valg og andre forslag Hvis du har forslag til valg eller andre forslag, som du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal du indsende det til Kreds Øst senest fredag den 16. marts 2018. Modtager vi dit forslag senere end denne dato, kan det ikke behandles på generalforsamlingen. Senest to uger før generalforsamlingen kan du se følgende på www.kredsoest.dk: · Endelig dagsorden · Indkomne forslag · Det reviderede regnskab · Kandidater til valgene. Tilmelding Alle medlemmer og delegerede skal selv tilmelde sig via hjemmesiden. Sidste frist for tilmelding er den 12. marts 2018, hvis du ønsker at være delegeret. Kommer du langvejsfra og har brug for overnatning, så mail din forespørgsel


FINANS Januar 2018

om en overnatning til os på kredsoest@ finansforbundet.dk. Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte Sanne Krog Lund, tlf. 32 66 14 05. Med venlige hilsner, kredsbestyrelsen

Jyske Bank Kreds

NYKREDS

Der er mulighed for overnatning og spisning den 16. marts 2018 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunderes som sædvanlig. Dog er kørselsrefusion til medlemmer, der ikke er dele-gerede, skattepligtig pga. skattereglerne. For de delegerede er der ingen ændringer – de vil stadig få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

Finansforbundets magasin nr. X, 2018

NYKREDS afholder ordinær generalforsamling lørdag den 14. april 2018 kl. 09.00 på Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding. NYKREDS har pr. 1. januar 2018 i alt 105 ledige medlemmer og 3 hvilende medlemmer. I henhold til vedtægterne kan der af og blandt de ledige vælges 8 delegerede. Forslag til delegerede blandt ledige skal være NYKREDS – nykreds@nykredit.dk – i hænde senest den 2. februar 2018. Såfremt der indkommer flere end 8 forslag til delegerede, vil NYKREDS afholde valg blandt de arbejdsledige. Dagsordenen for generalforsamlingen ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lørdag den 17. marts 2018 kl. 9.00. Generalforsamlingen holdes på Comwell Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Århus C, og afsluttes med frokost.

Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag 6. Valg af: a. formand for 3 år b. næstformand for 3 år

GENERALFORSAMLINGER

c. bestyrelsesmedlemmer iht. § 10 d. suppleanter iht. § 10 e. 2 revisorer for 2 år ad gangen, således at én revisor er på valg ved hver ordinær generalforsamling f. revisorsuppleant g. landsmødedelegerede iht. Finansforbundets vedtægter h. 1 medlem til bankens medarbejderudvalg og suppleant for denne i lige år iht. forretningsorden for medarbejderudvalget i banken 7. Eventuelt. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Vestergade 22, 2., 8600 Silkeborg – senest 3 uger før generalforsamlingen, dvs. den 24. februar 2018. Tilmelding skal ske via Kredsens hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk under ”Arrangementer” og skal ske senest den 6. februar 2018. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer. Venlig hilsen Jyske Bank Kreds

STEM PÅ EN TILLIDSVALGT - og få mest muligt ud af din medarbejderrepræsentant Din tillidsmand eller kredsbestyrelsesmedlem kan spille ind med: • • • • •

Stor viden om medarbejdernes trivsel og arbejdsforhold bredt i virksomheden Omfattende indsigt i virksomheden Kendskab til den daglige forretning, kunderelationer og -behov Et stort netværk Rådgivning og støtte fra Finansforbundets eksperter

Valg til virksomhedens bestyrelse

55


56

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS Januar 2018

Region Sjælland – Storstrøm Turen går til M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot Om M/S Museet for Søfart i Helsingør: Følg de skrånende broer ned i den gamle tørdok mellem Kronborg og Kulturværftet, og træd ind i et underjordisk museum tegnet af det verdenskendte arkitektfirma BIG, Bjarke Ingels Group. Her møder du en farverig verden med stribevis af udstillinger, der fortæller om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer i fortid og nutid. Museets maritime samlinger udstilles stemningsfuldt og dramatisk med store filmprojektioner på arkitekturen. Her kan du se, lytte og selv aktivt opleve den maritime verden. Kronborg Slot ligger på et næs ud til Øresund, hvor denne er smallest. Renæssanceslottet lyser op med sine spir, tårne, søjler, sandsten og kobbertage. Kronborg er et slot i særklasse og udnævnt til verdensarv af UNESCO. Se nærmere om arrangementet på hjemmesiden Seniorfinans.dk. Der er formiddagskaffe ved Mosede Fort, og der er øl, vand, slik og frugt med i bussen. Tid: 21. marts Sted: Vi samler op følgende steder: Nykøbing F, Cementen, kl. 7.50 Nørre Alslev, af-/tilkørsel 43, kl. 8.05 Vordingborg/Stensved, af-/tilkørsel 41, kl. 8.20 Rønnede, af-/tilkørsel 37 ved rundkørslen, kl. 8.50 Pris: Medlemmer 250 kr./ledsager 350 kr. (betal først, når du har fået o.k. til, at der er plads) Kontonummer: 4515-3348412329 Frist: 7. marts Tilmelding til: Grete Fagerberg, e-mail: seniorfinans@lightmail.dk. Øvrige arrangementer i 2018: 12. juni: GeoCenter Møn, frokost på Klintholm, Fanefjord Kirke 14. august: Turen går til Tåsinge og Svendborg, hvor vi sejler med M/S Helge fra Valdemar Slot til Svendborg. 28. november: Julefrokost på Udby Kro med hyggelig julemusik og foredrag af tidl. chefpolitiinspektør Per Larsen.

Region Nordjylland Aktiviteter i 2018 17. maj: Forårstur 4. september: Sensommertur 29. november: Julefrokost. Region Syddanmark – Ribe Højskoleformiddag i Skads Forsamlingshus Der er morgenkaffe kl. 10, og kl. 10.30 underholder Erik Sommer, ”Den, der synger, er ikke alene”. Kl. 12.30 er der frokost inkl. 1 genstand. Tid: 14. marts kl. 10 Sted: Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705 Esbjerg Ø Pris: Medlemmer 50 kr., ledsager 225 kr. Kontonummer: 2430-6266790293 Frist: 7. marts Tilmelding: Ane Marie Bertramsen, Skovgade 2f, 6760 Ribe, e-mail: finansribe@hotmail.dk. De resterende arrangementer i 2018: 3. juli kl. 17: Sommerspil i Varde  13. september: Udflugt til Christiansfeld  29. november: Julefrokost i Skads Forsamlingshus. Region Hovedstaden – København Foredrag med Michael Meyerheim ”Om at være sig selv – og om at være mig” er overskriften for et underholdende og inspirerende foredrag af journalist og tv-vært Michael Meyerheim, der handler om hans værdier og hans grundlæggende indstilling til tilværelsen. Han giver et indblik i, hvad det vil sige at være tv-vært, og fortæller om sit arbejde med ”Spørg Charlie” og sit samarbejde i morgen-tv med Cecilie Frøkjær og ikke mindst sit møde med Victor Borge. I 2010 modtog han tv-branchens ærespris. Efter foredraget bydes på en middag med en øl/vand eller vin samt kaffe og kage. Tid: 6. marts kl. 10 Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10 (bus 500 S kører lige til døren, og der er gode parkeringsmuligheder) Pris: 150 kr. Kontonummer: 1551-2561400213 Frist: 19. februar (ingen tilbagebetaling efter denne dato)

Tilmelding er først gældende, når vi har modtaget både tilmelding og indbetaling Tilmelding til: Esther Haugaard, Kærbyvej 135, 2610 Rødovre, e-mail: esthhaug@gmail.com. Øvrige arrangementer i 2018: Torsdag d. 3. maj forårstur til Gavnø, der annonceres i Finans nr. 2, der udkommer fredag d. 16. marts Tirsdag d. 14. august tur til Odense, der annonceres i Finans nr. 3, der udkommer fredag d. 18. maj Tirsdag d. 2. oktober i Brøndby Hallen, der annonceres i Finans nr. 4, der udkommer fredag d. 24. august. Foredragsholder: Birthe Rønn Hornbech Tirsdag d. 27. november i Brøndby Hallen, der annonceres i Finans nr. 5, der udkommer fredag d. 12. oktober. Foredragsholder og lidt sang: Julie Berthelsen. Region Midtjylland Finansforbundet har meddelt, at bladet Finans kun udkommer 6 gange i 2018. Derfor vil vi anbefale, at medlemmerne fremover bruger vores hjemmeside www.finansseniormidtjylland.dk i endnu større udstrækning for at se aktuelle og fremtidige arrangementer. Arrangementerne vil selvfølgelig blive annonceret i bladet Finans. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Region Midtjylland Region Syddanmark – Sønderjylland Igen i år siger bestyrelsen tak for den store opbakning til vore arrangementer i 2017 og ønsker alle et godt nytår og håber, at vi ses igen i 2018. Foreløbigt program for 2018: 24. april: Tirpitz, historisk museum v. Blåvand 6. juni: Oplev Sild ved dagslys 11. september: Glücksburg og omegn 25. oktober: Foredrag og lotto 20. november: Julefrokost o e KNAPP Region Syddanmark – Vejle Arrangementer i 2018: 24. maj: Kør selv-tur 22. august: Bustur 29. november: Julefrokost Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer i kommende numre af Fi-


FINANS Januar 2018

nans. Ret til ændringer forbeholdes. Bemærk: Finans udkommer kun seks gange i 2018. Godt nytår til alle! Region Syddanmark – Fyn  Forårsmøde Vi har følgende program til årets første sammenkomst i Restaurant Næsbyhoved Skov, Odense. Vi mødes kl. 10.00 og får kaffe med kringle. Derefter får vi besøg af journalist Arne Mariager, tidligere chefredaktør for Vejle Amts Folkeblad og før da for Fyns Amts Avis. Arne Mariager er bosat i Dyreborg ved Fåborg. Emne: ”Kendte personer, jeg har mødt på min vej”. Ca. kl. 12.30 serveres en dejlig middag med 1 glas vin/øl/vand. Derefter slutter dagens program. Tid: 21. marts kl. 10.00 Sted: Restaurant Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense Pris: Medlemmer 100 kr. – ledsager (fælles bopæl) 350 kr. Kontonummer: Beløbet indsættes på konto 6845-1717398 i Sydbank med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer Frist: 8. marts Tilmelding til: Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13 – Jørn Hvolbæk, tlf. 66 15 83 12 – Synnøve Andersen, tlf. 62 61 81 13 – Georg Juel, tlf. 22 11 78 25. E-mail: mgjuel@yahoo.com.   Øvrige arrangementer i 2018: Tirsdag den 29. maj: Bustur til museet Tirpitz Torsdag den 13. september: Forsorgsmuseet i Svendborg Fredag den 23. november: Julemøde.

på den arabiske verdens fortid og nutid, samt hvordan fremtiden måske kan se ud, når grøn energi overtager oliens rolle. Under foredraget serveres kaffe, og der afsluttes med frokost. Tid: 13. marts kl. 10.15 Sted: Ølsted Kro. Kroen ligger ca. 150 meter fra Ølsted St. Kommer man i bil, er der gode p-muligheder Pris: Medlemmer 240 kr., ledsager 480 kr. Kontonummer: 1551-3719467814 Frist: 5. marts Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, e-mail: ebm@post9.tele.dk. Region Midtjylland – Viborg-Skive Operatur Er du til opera, så kan du opleve ”Carmen” direkte fra Royal Opera House i London. Det er lykkedes at forhåndsreservere 50 pladser til tirsdag den 6. marts i Fotorama, Tingvej i Viborg. Vi er med direkte fra scenen og følger kunstnerne på nært hold og nyder den dejlige musik og sang. Arrangementet starter kl. 17.30 med stor buffet inkl. en øl eller vand på Den Kinesiske Mur. Den Kinesiske Mur ligger lige over for Fotorama. Kl. 19.45 begynder forestillingen. I pausen serveres rød- eller hvidvin samt snack. Tid: 6. marts Pris: Medlem 250 kr., samlever/ægtefælle 450 kr. Konto: 9255-0759777026, husk navn ved indbetalingen Reservationen er o.k., når beløb er indbetalt Frist: 22. februar Tilmelding til: sahvidt@gmail.com Bemærkninger: Vi har også en tur til Sprogø den 24. maj.

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

fra Nordkap til Give. Naboen blev røgfri – og Helge på 69 snørede støvlerne. I løbet af 73 dage tilbagelagde han 3.500 kilometer. Undervejs blev han støttet af Anne Grethe, som fulgte efter i familiens gamle Land Cruiser. Foredraget indeholder en masse billeder med en palet af den smukke natur og spændende mennesker Vi forventer at slutte ca. kl. 14.30. Tid: 7. marts kl. 11 Sted: Hotel Medi, Rådhusstrædet 8, 7430 Ikast Pris: 125 kr. for medlemmer, 300 kr. for ledsager – betaling ved tilmelding Kontonummer: 0871-4160065988 Frist: 19. februar Tilmelding til: Birthe Mikkelsen, e-mail: birthe-mikkelsen@hotmail.com Bemærkning: Oplys navn og postnummer ved tilmelding. Med ønsket om et godt nytår vil vi i udvalget, bestående af Birthe Mikkelsen, Lone Andersen, Finn Lykke og Olaf Siggaard, sige tak for opbakningen i 2017. På gensyn i 2018! Øvrige arrangementer: 12. juni: Bustur med sejltur på Kielerkanalen 18. september: Rundvisning og foredrag på politistationen i Holstebro    29. november: Julefrokost – Skarrildhus.

Region Midtjylland – Ringkøbing Region Hovedstaden – Nordsjælland Det lykkelige Arabien Vi får igen besøg af Rasmus Krath, som denne gang vil indføre os i Arabiens mysterier. Han har besøgt 10 forskellige lande i området og dermed blandt andet fulgt sporet efter Carsten Niebuhr for at genopleve hans ekspedition for 250 år siden. Foredraget vil gøre os klogere

En vandring for livet Vi starter med en lækker brunch kl. 11.00. Kl. 12.30 venter en fantastisk og spændende oplevelse – vi får besøg af Helge og Anne Grethe, der er kendt som ”familien på farten”. Temaet, Helge og Anne Grethe vil berette om, er ”en vandring for livet”. Foredraget tager udgangspunkt i et løfte, Helge gav til sin nabo – hvis naboen holdt op med at ryge, ville han gå

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

57


58

FINANS Januar 2018

MICHAEL BUDOLFSEN

KLUMME

NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

Følg formandskabet på Twitter.

Har du det godt?

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Starten på et nyt år er en anledning til at se fremad. Til at overveje stort og småt i livet og hverdagen – og hvad der venter om hjørnet. Måske ender man endda også med nogle små eller store nytårsforsætter om dette eller hint – om at motionere eller læse mere, spise lidt mindre eller i det hele taget ændre på nogle ting i ens liv, som man gerne vil lave om på. Nogle af de gode hensigter holder i længden, andre gør ikke. Men nytåret giver anledning til at tænke lidt over, hvordan man egentlig har det, hvad man selv kan gøre for at få det bedre – og hvad vi måske skal hjælpe hinanden med. For jeg kan godt lide at bruge anledningen til lidt refleksion. Hvad kommer 2018 til at byde på af muligheder og udfordringer? Hvad kan vi se frem imod af forandringer, glæder og sorger? Og ikke mindst: Hvordan forholder vi os til dem, så vi kan trives, lykkes og være de medarbejdere og mennesker, som vi alle gerne vil være? Ser man sig omkring, er det næsten svært ikke at blive lidt rundtosset af den konstante snak om robotter, digitalisering, kunstig intelligens, effektivisering, automatisering og indtjening. Og i en verden, der synes at gå stærkere og stærkere, tænker jeg, at det nu for alvor er tid til også at se indad. På os selv og på hinanden. For den nye virkelighed omkring det digitale og ”robotiseringen” betyder ikke bare, at mange opgaver automatiseres. Det betyder også, at mange af vores opgaver brydes op, og vi bliver mere og mere specialiserede og kommer så at sige til at sidde med vores egen lille forretning. Vores egen specialiserede del af det produkt og den service,

”Jeg vil gerne, at 2018 bliver et år, hvor vi i alle de store debatter sætter mennesket mere i fokus”

vi fælles skal levere til vores kunder. Eksterne som interne. Sammen med øgede produktionskrav, hvidvaskindberetninger, stramt fokus på effektivisering og indtjening, digitalisering og konstante krav om forandring lægger det et pres på hverdagen som medarbejder og menneske. Og det gør noget ved os. Det har konsekvenser for, hvordan vi er kolleger – og for vores samarbejde og sammenhold med de mennesker, vi bruger rigtig mange af døgnets vågne timer sammen med. Spørgsmålet er, om vi bliver mere alene, eller om vi stadig er en del af et fællesskab, hvor vi kerer os om hinanden? Det tror jeg, at der er brug for at give både eftertanke og fokus i 2018. Og et sted at starte er måske at spørge sig selv: ”Har jeg det godt?” Og også at spørge sin kollega om, hvordan han eller hun egentlig har det. Det er noget, vi kan gøre i det nære, men blikket for mennesket bag er også noget, vi bør løfte i fællesskab. Med vores arbejdsgivere. Her i Finansforbundet. Med dig. Og med dine kolleger. Det er på ingen måde nogen nem opgave. Men jeg tror, at den i allerhøjeste grad er nødvendig. Jeg vil gerne, at 2018 bliver et år, hvor vi i alle de store debatter sætter mennesket mere i fokus. Hvor vi arbejder med, at vi simpelthen får det bedre. Som individ og som kollektiv. Når alt kommer til alt, skal vi jo – midt i alt det, der foregår – kunne svare klart og tydeligt: Ja, jeg har det godt. Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 1 2018 Næste nummer: Fredag den 16. marts Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Birgitte Aabo (DJ), baa@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Rasmus Eiby Andersen rea@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 20. februar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsidefoto: Martin Bubandt


J o b i e n p e r s o n l i g b a n k?

Er dit arbejde ved at forsvinde i systemer og processer? Savner du meget mere menneske i hverdagen? Så bliv en del af en bank, der elsker når du dyrker kunderne med krop og sjæl. Med dit engagement og gode ideer hjælper du kunderne med deres økonomi. En bank, der sætter pris på, at du er god til dit arbejde. Det giver mening i hverdagen! I Lån & Spar er du nemlig ikke en lille brik, men den, der gør en forskel. En medarbejder, der skaber gode relationer, resultater og tilfredshed – mellem mennesker. du mennesker? Så kan vi ikke vente med at møde dig. Se mere om os på lsb.dk/job

Se alle ledige jobs på lsb.dk/job. Her kan du også søge uopfordret. Vi søger løbende nye medarbejdere og vi skulle nødig gå glip af hinanden, hvis det rette job dukker op. I Lån & Spar er vi omkring 400 medarbejdere med 20 rådgivningscentre i Danmark. Der er god kundetilgang - og tilfredsheden er høj. Med din hjælp fortsætter vi succesen.


Du ved godt, hvad det kræver at være privatkunderådgiver … dét behøver vi ikke at bruge pladsen på at fortælle dig. I stedet vil vi fortælle lidt om, hvad vi kan tilbyde dig hos os. Ønsker du en arbejdsplads, hvor du kan udfolde dit talent med formålet at yde „Rådgivning, som alle kan forstå“? Og kan du se dig selv få en stor stemme i en mindre organisation med:

. Ultrakorte beslutningsveje . En ambitiøs vækststrategi for privatkundeområdet . Et stærkt sammenhold på tværs af organisationen . En intern kultur hvor vi hjælper hinanden, deler vores

HR Partner Charlotte Hjæresen besvarer alle dine spørgsmål på telefon 32 66 64 11. Du kan også tage et kig på aktuelle stillingsopslag på www.banknordik.dk/job – eller sende os en uopfordret ansøgning. Vi finder altid plads til den rigtige kandidat! Tak for at du læste med. Vi glæder os til at høre fra dig.

viden og er lydhøre for forandringer

. Rig mulighed for dig for at få indflydelse på din egen hverdag Så er vi allerede godt på vej til et rigtig godt match!

Tag et kig på aktuelle stillingsopslag her

www.banknordik.dk/job

Om banken BankNordik er en stærk nordisk bank med aktiviteter i Danmark, Grønland og på Færøerne. Banken er noteret på både den danske og islandske børs. Mens finanskrisen ramte mange banker hårdt, formåede BankNordik at komme stærkt igennem med fremgang på såvel den primære bankdrift som på bundlinjen. BankNordik driver bankvirksomhed på et fundament af bundsolid økonomi og sund fornuft.

Profile for Finansforbundet

Magasinet Finans nr. 1/2018  

Læs bl.a. om nye fintech-virksomheder, erhvervschef Helle Kristensen som altid har villet være leder og dansen om betalingsmarkedet.

Magasinet Finans nr. 1/2018  

Læs bl.a. om nye fintech-virksomheder, erhvervschef Helle Kristensen som altid har villet være leder og dansen om betalingsmarkedet.