Page 1

Din tidligere kollega kan skaffe dig jobbet Side 36

Finansforbundets magasin nr. 5, 2017

JOBBET ER VORES IDENTITET Tre ud af fire af forbundets medlemmer føler, at deres identitet er tÌt knyttet til deres arbejdsliv

Side 10


HD på AAU

- din fremtid starter her Med en HD i Finansiel Rådgivning (HDFR) bliver du klædt endnu bedre på til at håndtere fremtidens udfordringer i den finansielle sektor. HD-uddannelsen er en fleksibel erhvervsøkonomisk uddannelse på bachelorniveau, som netop er målrettet og tilrettelagt til dig, som er i arbejde. Med en HD på CV’et får du en række unikke kompetencer, og er godt klædt på til din fremtidige karriere.

Studiestart September 2017

Ansøgningsfrist 1. august 2017

Kontakt

Bente Christiansen bentec@business.aau.dk Tlf.: 9940 8003

Fleksibel undervisning på hverdage i Aalborg, Aarhus og Rungsted

HD i Finansiel Rådgivning Uddannelsen indeholder følgende fag: • Investeringsrådgivning • Skatteret og juridisk metode • Styring af finansielle virksomheder • Finansielle virksomheders produkter og services • Ledelses- og organisationsudvikling • Projektledelse • Compliance

Med en HDFR opbygger du en række kompetencer, som gør dig i stand til at skabe endnu bedre resultater og værdi i finansielle virksomheder. Uddannelsen giver dig en helhedsforståelse og perspektivering af finansielle virksomheder, hvilket fører til bedre beslutninger samt mere solide analyser og præsentationer. På Aalborg Universitet foregår undervisningen på hele hverdage i tidsrummet 9-18. Vi har flere udbudssteder, så du kan altid møde op et andet sted, hvis du bliver forhindret i at komme til undervisningen på en bestemt dag.

hdfr.dk

hdaau.dk


LEDER

FINANS Maj 2017

Kompetenceudvikling er et fælles ansvar

N AF FORMAND KENT PETERSEN

NÆSTFORMAND MICHAEL BUDOLFSEN

NÆSTFORMAND SOLVEIG ØRTEBY

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklingsog internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

år du læser disse linjer, har vi lige afsluttet vores årlige bustur rundt til ti finansielle virksomheder i det ganske land. Formålet med busturen er at gøre medlemmerne opmærksomme på de mange muligheder for at få karriererådgivning og kompetenceudvikling som medlem i Finansforbundet under det, vi kalder Worklife Investment. Men målet er i lige så høj grad at få skabt en dialog med de enkelte virksomheders ledelser omkring behovet og mulighederne i et samarbejde med Finansforbundet om at løfte medarbejdernes kompetencer, så de er rustet til morgendagens krav. På hver virksomhed har vi derfor haft dialogmøder med de enkelte ledelser om mulighederne for et sådant samarbejde. Det er et skridt, vi tager, fordi vi mener, at det både er til gavn for virksomheden og medlemmerne, at vi fælles tager ansvar for medarbejdernes kompetenceudvikling. Det har vi eksempelvis gjort i Middelfart Sparekasse, hvor samtlige 280 medarbejdere i løbet af 2016 og 2017 har fået en konkret afklaring af deres kompetencer samt redskaber til, hvordan de kan sikre deres fremadrettede kompetenceudvikling gennem workshops i Finansforbundsregi. En af deres begrundelser for at indgå var blandt andet, at de kunne se, at vi havde en solid fornemmelse for, hvad der foregår i hele branchen, og dermed kan skabe et andet fokus end det, de selv ville kunne. Ligeledes har vi afholdt adskillige workshops for medlemmer i Jyske Bank rundtom i landet, og senest har Bankdata sagt ja til at prøve kræfter med en form for samarbejde med Finansforbundet om kompetenceudvikling af deres medarbejdere. Der er altså rigtig meget musik i hele Worklife Investment-konceptet for virksomhederne, men det kræver mod, fordi virksomhederne samtidig skal slippe tøjlerne og tro på, at den bedste investering i medarbejderne ikke nødvendigvis er at uddanne på stolen, men at se kompetenceløft i et bredere perspektiv. Det handler nemlig i lige så høj grad om, at medarbejderne får en bevidsthed om, hvad de kan, og hvad de har af ønsker og drømme i deres arbejdsliv, sammenholdt med den retning, som forretningen skal tage. Det er en mere langsigtet, men også mere holdbar investering i fremtiden. Det er lykkedes os at få kontakt med flere andre virksomheder, og vi tror på, at det er en formel, som vi skal bygge videre på. Derfor har vi netop besluttet at udvide vores hold af karrierekonsulenter med hele fem nye stillinger, så vi står endnu stærkere i forhold til at kunne rådgive medlemmerne om deres karriere og indgå i flere lignende karrierepartnerskaber i fremtiden.

3


Danmarks bedste arbejdsplads 2016

Et unikt arbejdsfællesskab I Middelfart Sparekasse har tillid altid været omdrejningspunktet for udviklingen af Sparekassen som Danmarks bedste arbejdsplads. Tillid mellem ledelse og medarbejderne og tillid mellem medarbejdere og kunder. Vi tror på, at det er gennem vores daglige handlinger, kunderne oplever, at vi gør en positiv forskel. En forskel, der er forankret i medarbejdere, der er stolte af Middelfart Sparekasse og hver dag arbejder for at yde deres bedste.

Måneden efter var det over 3.000 ansatte i finanssektoren, der pegede på Middelfart Sparekasse som den mest attraktive arbejdsplads i sektoren. Vil du vide mere om Middelfart Sparekasse som arbejdsplads? Så læs mere på midspar.dk/job

Kåret til Danmarks bedste arbejdsplads fire gange Det er ikke kun os, der siger, at vi er Danmarks bedste arbejdsplads. Great Place to Work sagde det også i november 2016, da vi blev kåret til Danmarks bedste arbejdsplads for fjerde gang. Overskud til dig


INDHOLD

FINANS Maj 2017

Faste sider LEDER | 3 NYHEDER | 6 INTERNATIONALT | 34 JOB OG KARRIERE | 36 DET JURIDISKE HJØRNE | 48 49 ARRANGEMENTER FOR SENIORER | 48 POLITISK KLUMME | 50

Tema: Finansansat helt ind i sjælen Tre ud af fire af forbundets medlemmer føler, at deres identitet er tæt knyttet til deres arbejdsliv. Næsten lige så mange er stolte af at være i sektoren Side 10

Fra madras til marked Finansforbundet hilser et udspil til en investeringssparkonto, der skal lære danskerne at investere i aktier, velkommen Side 20

Bankerne fyrer op under robotteknologien Hvad betyder det egentlig, at robotterne indtager finanssektoren? Hvordan ser de ud, og hvordan kommer indførelsen af robotteknologi til at påvirke medarbejderne? Side 22

Kend din amygdala Organisationer og arbejdspladser kan opnå bedre resultater, hvis chefer og medarbejdere kender mere til hjernens spilleregler, som styrer vores følelser og sociale samspil Side 26

Estland rykker på fintech Esterne har offentlige it-servicer, der på flere områder er mere avancerede end de danske, og finanssektoren er præget af kun tre nationale estiske banker og hele 70 fintechvirksomheder Side 32

INVESTORER HADER USIKKERHED Mød Tine Choi, ny chefstrateg i Danske Bank Wealth Management, som holder øje med de økonomiske og politiske begivenheder, der pludselig kan ryste aktiemarkedet.

Side 16

Den digitale kløft gaber nye steder Hvilke kompetencer der skal til for ikke at blive hægtet af arbejdsmarkedet i fremtiden, er svært at forudsige. Men det handler ikke kun om it-kompetencer Side 42

8 hurtige om de nye dagpengeregler Vi giver dig et overblik over den nye dagpengereform, der træder i kraft om lidt Side 46

5


6

NYHEDER

FINANS Maj 2017

Finansforbundet holder landsmøde på Fyn Finansforbundet holder landsmøde i dagene 26. – 29. september på Nyborg Strand.

Fynsk bank flytter hovedkvarter

Nordfyns Bank oplyser i en kortfattet fondsbørsmeddelelse, at man har besluttet at flytte sit hovedkvarter fra Bogense til Odense. Tidsplanen for skiftet afhænger af, hvornår ledelsen har fundet en domiciladresse i Odense, som lever op til bankens krav.

MEDARBEJDERE INVOLVERES I NYTÆNKNING For første gang nogensinde lancerer Spar Nord til efteråret et hackathon kun for medarbejdere Hvordan skaber vi bedst værdi for vores kunder? Hvordan giver vi rådgiverne de bedste forudsætninger for at yde optimal rådgivning? Hvordan skaber vi en personlig bank i en digital verden? Det er nogle af de spørgsmål, Spar Nords innovationschef Kim Østergaard dagligt forsøger at stille sig selv og sine kolleger for at fremme innovationen og nytænkningen i banken. Og står det til innovationschefen, skal alle medarbejdere bidrage til innovationen af banken. Derfor lancerer banken for første gang nogensinde et internt hackathon kun for medarbejdere, hvor medarbejdere kan teste deres ideer af med henblik på at udtænke nye digitale løsninger til banken. Arrangementet skal foregå hen over et par dage i efteråret, og innovationschefen har store forventninger til det. ”Målsætningen er, at 100 medarbejdere

skal deltage i det. Vi har allerede været ude at snakke med forskellige medarbejdere, og folk er meget opsatte på at deltage, og det er hele vejen rundt. Det er blandt andet privatrådgivere, deres chefer og direktører for bankområder, der har sagt, at de bakker op om det. Det er samtidig de enkelte medarbejderes mulighed for at være med til at definere bankens fremtidige løsninger, hvilket har stor værdi, da særligt rådgiverne har den direkte relation til kunderne og dermed brugerne af vores systemer”, siger Spar Nords innovationschef. Det er ikke første gang, at bankens medarbejdere deltager i et hackathon. Ifølge Kim Østergaard deltog ti af bankens medarbejdere, sidste gang Spar Nord afholdt et hackathon for fintechiværksættere både fra Danmark og udlandet. Og Spar Nords innovationschef hå-

Fælles kamp mod it-kriminelle Danske Bank, Nordea og DNB (Den Norske Bank) har indledt et samarbejde, hvor man udveksler erfaringer om de trusler og røveriforsøg, de udsættes for af it-kriminelle. Det sker, efter at Finans Danmark i 2016 registrerede 1.800 angreb mod danske netbanker. ”Man kan tænke på det sådan, at de it-kriminelle banker på døren og prøver at se, om den er åben. Og vi har da nogle, der banker på døren jævnligt. Her er det vigtigt, at vi tør dele viden mellem bankerne, så vi kan agere hurtigt”, siger Poul Otto Schousboe, it-sikkerhedschef i Danske Bank, til Finans.dk.

ber, at medarbejderne, som dagligt arbejder med bankens systemer, vil bidrage til innovationsarbejdet. ”På den ene side har vi net- og mobilbank i forhold til kunderne. På den anden side har vi en lang række medarbejdere med kundekontakt, der sidder i nogle systemer med et stort udviklingspotentiale. Og det må vi ikke glemme i vores arbejde med innovation. Så hvis vi også vil forny den del, bliver vi nødt til at få de gode ideer til overfladen blandt andet gennem afholdelse af et internt hackathon. Vi skulle gerne få folk til at blomstre endnu mere og dermed bidrage til vores innovationskultur”, siger Kim Østergaard, som i øjeblikket selv opholder sig i Silicon Valley i USA som et led i bankens innovationsstrategi. /BV

Konsolideringen i sektoren har betydet, at den solidaritet, som tidligere var udbredt, og som blandt andet var udslagsgivende for, at vi opfandt dankortet, ikke længere er til stede. Tidligere var ingen banker store nok i sig selv til at gå solo om så store ting, men det er ikke tilfældet i dag. Det så vi blandt andet med udviklingen af MobilePay Peter Lybecker, afgående landechef i Nordea, til Finans.dk


FINANS Maj 2017

Nordea beslutter flytning inden sommer

For at undgå skattemæssige ulemper i Sverige er Nordea godt i gang med at undersøge mulighederne for at flytte sit hovedkontor til et af nabolandene. ”Vi vil have en stor og vidtrækkende undersøgelse, som gerne skal foregå hurtigst muligt. Jeg vil gerne kunne sige, at vi har truffet en beslutning inden sommer, men det er ikke til at sige med sikkerhed”, siger koncernchef Casper von Koskull.

Flere bankansatte i 2016 Antallet af fuldtidsbeskæftigede i de danske pengeinstitutter steg med i alt 175 fra 2015 til 2016, viser en opgørelse, som FinansWatch har foretaget på baggrund af årsregnskaberne i gruppe 1- ,2og 3-pengeinstitutterne. Stigningen skyldes især, at Danske Bank ansatte flere i Indien og i Litauen. Herunder er oversigten over udviklingen i medarbejdertallet i gruppe 1- og 2-pengeinstitutterne. Hos de små pengeinstitutter i gruppe 3 steg antallet af fuldtidsmedarbejdere med 14.

NYHEDER

Fintechlab i Finanstilsynet Det skal være lettere for fintechiværksættere at etablere sig i Danmark. Derfor har erhvervsminister Brian Mikkelsen besluttet, at han vil søge opbakning til oprettelsen af et særligt fintechlab i Finanstilsynet. Det nye center ”skal gøre det nemmere for digitale iværksættere at navigere i den finansielle lovgivning”, skriver ministeriet i en pressemeddelelse. Konkret vil regeringen afsætte cirka 5 millioner kroner årligt til den styrkede indsats, fremgår det videre.

Ændring i antallet af ansatte 2016 2015 ændring Danske Bank: 19.303 19.049 254 Jyske Bank: 3.997 4.119 -122 Sydbank: 2.078 2.154 -76 Nykredit Bank: 800 761 39 Arbejdernes Landsbank: 1.063 1.075 -12 Spar Nord: 1.548 1.518 30 Sparekassen Kronjylland: 680 664 16 Ringkjøbing Landbobank 271 269 2 Vestjysk Bank: 459 500 -41 Den Jyske Sparekasse: 424 447 -23 Sparekassen Sjælland: 546 533 13 Lån & Spar: 405 387 18 Jutlander Bank: 456 448 8 Nordjyske Bank: 426 405 21 Sparekassen Vendsyssel: 376 364 12

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

(Kilde: FinansWatch)

Gratis bankkonti kan blive fortid Den Internationale Valutafond (IMF) advarer om, at gratis bankkonti kan blive fortid. Ifølge IMF vil den lave globale vækst, lave renter og aldrende befolkninger betyde, at banker skal gentænke forretningsmodellerne for fortsat at kunne tjene penge. IMF understreger, at banker er tilbageholdende med at lade de negative renter påvirke deres sparende kunder. Derimod opkræver mange banker allerede kontogebyrer samt gebyrer på kreditkort, huslån og pengeoverførsler. Ifølge IMF er der stadig plads til, at bankerne kan tjene flere penge på denne måde. 18.669 underretninger om mistanke om hvidvask har banker og virksomheder sendt til Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) i 2016. I 2013 var tallet blot 5.166. Trods de voldsomt stigende antal underretninger er antallet af efterforskere af underretninger faldet. Fra 12 i 2014 til 8 i 2017.

Farvel til Refsnæs Sparekasse Efter 140 år som selvstændigt pengeinstitut har Refsnæs Sparekasse vurderet, at det fremover vil være for dyrt at drive en filial med blot to medarbejdere og 450 kunder. Derfor bliver den fra 1. juni en del af Dragsholm Sparekasse. Som led i aftalen vil Refsnæs Sparekasse få et overskud på 500.000 kroner, som vil blive doneret til lokale foreninger. I de 140 år gamle vedtægter fremgår det nemlig, at pengene ved en eventuel afvikling skal gå til nærmiljøet.

Massefyring i Jyske Bank Jyske Bank opsiger 45 medarbejdere og nedlægger i alt cirka 60 stillinger i forbindelse med ”implementering af en ny kundefokuseret organisation”. Fyringerne rammer især et mobilt sælgerkorps i BRF Kredit. Finansforbundets beredskab ved afskedigelser står klar til at hjælpe de berørte medarbejdere.

Jeg er ret sikker på, at vi er i en fintechboble. Jeg tror, at rigtig mange vil tabe penge, for der er for meget kapital, der jager for få virksomheder. I forhold til it-boblen, hvor der var mange individuelle investorer, er der dog flere institutionelle investorer nu. Der er en vigtig forskel, så jeg tror ikke, at boblen i fintechbranchen vil være helt så slem som under it-krisen Goutam Challagalla, professor ved International Institute for Management Development (IMD) til FinansWatch

7


8

FREMDRIFT

FINANS Maj 2017

JOBFEST I DATACENTRAL BEC vil udvide med 90 medarbejdere i løbet af 2017, så det samlede antal medarbejdere i Roskilde og Herning når op på 790. I 2015 beskæftigede datacentralen 590 AF ELISABETH TEISEN

Det hører efterhånden til de sjældne nyheder, at en virksomhed i den finansielle sektor har planer om at udvide medarbejderstaben. Det er ikke desto mindre ganske vist ifølge Lotte Brøndtoft, HR-direktør i BEC. BEC, der har 50 års erfaring med udvikling og drift af it til finansvirksomheder, har planer om at udvide med 90 medarbejdere i løbet af 2017. 20 nyuddannede er netop nu ved at blive ansat. De resterende 70 følger i løbet af året. ”Den overordnede årsag er, at BEC får flere opgaver. Det digitale udgør en stigende andel af det at drive bank, både i forhold til kunderne og til regulerende myndigheder, og her kommer vi på banen”, siger Lotte Brøndtoft. Samtidig har BEC fået nye kunder. Sidste år kom Spar Nord til, og netop nu migrerer Nykredit Bank til BEC’s bankplatform efter i en årrække at have brugt dele af BEC’s systemer. Nyansættelserne bliver ”flere af de samme”: it-udviklere, it-arkitekter og bankspecialister. ”Det bliver ikke helt let at hente så mange i det arbejdsmarked, vi har nu, men jeg er sikker på, vi kommer i hus”, siger Lotte Brøndtoft. Noget af det, der tiltrækker ved BEC, er ifølge HR-direktøren, at medarbejderne får stort ansvar i komplekse systemer, og at der arbejdes agilt. ”Alle opgaver brydes ned, og der arbejdes i kortere sprint i intervaller på 14 dage. Der bliver lagt tremånedersplaner, og der bliver hele tiden taget stilling til den værdi, der skal leveres. Det er en kæmpe forskel fra, da projekter blev planlagt med horisonter på to år. Det kan lyde stressende, men vores erfaring er, at der faktisk bliver

”Det bliver ikke helt let at hente så mange i det arbejdsmarked, vi har nu, men jeg er sikker på, vi kommer i hus”, siger HR-direktør Lotte Brøndtoft.

et bedre arbejdsmiljø, idet hele gruppen, som mødes hver morgen til en opdatering, har ansvaret. Dermed ligger hele ansvaret ikke på en enkelt medarbejders skuldre”. Samtidig skulle de agile systemer ifølge HR-direktøren også give bedre mulighed for kollega-oplæring og løbende kompetenceudvikling.

Udbygning af standardbankplatform Det overordnede rationale bag de nye ar-

bejdsgange er at få produkterne hurtigere på markedet og effektivisere it-udviklingen. De nye medarbejdere skal i 2017 blandt andet arbejde med at udbygge BEC’s standard-bankplatform, tilføre nye systemplatforme inden for blandt andet BPM (business process management) og CEM (customer experience management) og et nyt system til håndtering af ejendomsfinansiering. Dertil kommer komplekse compliance-projekter som følge af nye lovkrav til blandt andet investeringsrådgivning, persondata, kapitalberegninger og hvidvaskovervågning. Siden 2015 har BEC udvidet med cirka 110 medarbejdere fra 590 til nu 700, samtidig med at BEC ligesom alle andre store it-leverandører i højere grad også udliciterer opgaver og køber løsninger skabt af mindre fintech-virksomheder.


HD 2.del

Investér i din humane kapital På specialet i Finansiel rådgivning er der fokus på den viden samt de færdigheder og kompetencer, som en kunderådgiver inden for finansiel virksomhed skal være i besiddelse af. HD 2. del Finansiel rådgivning er en to-årig deltidsuddannelse, som henvender sig til: ❚ Medarbejdere indenfor bank, pension, forsikring eller realkredit, der rådgiver private og/eller små og mellemstore virksomheder. ❚ Potentielle ledere eller projektledere i den finansielle sektor. ❚ Andre faggrupper, der ønsker indsigt i finansiel rådgivning. Mange danske erhvervsfolk har skabt deres karriere på baggrund af HD-uddannelsen. Valget af specialestudium sker i mange tilfælde ud fra den pågældendes jobfunktion, mens det i andre tilfælde udelukkende sker ud fra interesse og ønske om et nyt jobområde. HD-studiet er således i nogle tilfælde udgangspunkt for et jobskifte. En gennemført HD-uddannelse kvalificerer til varetagelse af lederfunktioner, såvel i det private som i den offentlige sektor.

Uddannelse i international klasse Underviserne er højprofilerede forskere, der har fingrende helt nede i den nyeste forskning. De indgår i et større internationalt netværk, der sikrer, at de hele tiden er opdateret. Undervisningen tager således udgangspunkt i forskningsresultater med direkte relevans for praksis.

Sted Syddansk Universitet udbyder undervisning i følgende byer ❚ Roskilde og Næstved ❚ Kolding Ansøgningfrist: 1. august Studiestart: 1. september Adgangskrav Adgang til HD 2. del kræver en af følgende uddannelser: ❚ HD 1. del ❚ Erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse ❚ Relevant akademiuddannelse (KVU) eller videregående voksenuddannelse (VVU) på HD 1. dels niveau Uanset adgangsgivende uddannelse, så skal du have minimum to års relevant erhvervserfaring. Kontakt Du kan få besvaret spørgsmål om HD 2. del i Finansiel rådgivning ved at ringe på tlf. 65 50 91 27 eller skrive til hdfr@sam.sdu.dk

Ü www.sdu.dk/hd/finansiel

Finansiel rådgivning – en sikker investering i din fremtid Forskningsbaseret efteruddannelse – når du har tid

Syddansk Universitet

Akkrediteringsrådet


FINANS Maj 2017

TEMA: IDENTITET

”Uden mit job var jeg lidt en taber” For den 30-årige assurandør Lars Bøgh Jensen er arbejde og identitet tæt sammenknyttet. Arbejdet er med til at give ham selvtillid og status AF BIRGITTE AABO / FOTO: CHRISTOFFER REGILD

To år uden arbejde har gjort Lars Bøgh Jensen meget bevidst om, hvor stor betydning jobbet har for hans selvfølelse og identitet. For selv om han brugte tiden som ufrivillig arbejdsledig på at læse markedsføringsøkonomi og dygtiggøre sig yderligere, havde han en følelse af at miste noget respekt blandt sine omgivelser. ”Måske var det i virkeligheden mest i mit eget hoved, det foregik, men jeg fornemmede, at folk så anderledes på mig. Uden mit job var jeg en anden, lidt en taber, følte jeg. Jeg bygger en del af min selvtillid og respekt på de professionelle evner og det job, jeg har. Også i min familie og omgangskreds”, konstaterer den 30-årige privatassurandør, der har arbejdet hos Sønderjysk Forsikring i Kolding siden 2014.

Det rigtige valg Han blev tidligt sporet ind på, at forsikringsbranchen var noget for ham. Som 18-årig bookede han møder for Tryg og blev siden udvalgt som elev blandt flere hundrede ansøgere. 23 år gammel fik han job som assurandør i Alm. Brand: ”Det var lærerigt og udfordrende at tage ud i begyndelsen. Af og til mødte jeg arrige gamle mænd med tre gange så meget livserfaring, som ikke ville lade en ung knægt fortælle dem noget. Den erfaring, jeg har fået hen ad vejen, har sammen med et mere modent udseende givet mig autoritet. Kunderne kan mærke, at jeg ved en masse om forsikring”, konstaterer Lars Bøgh Jensen. Den faglige sikkerhed er en del af hans identitet, og han føler, at han er havnet på den helt rigtige hylde:

”Det er ikke ligegyldigt for mig, om jeg sælger støvsugere eller forsikringer. Det, jeg beskæftiger mig med, kræver en hulens masse specialviden, og det er meget tilfredsstillende at tage ud til kunder, der ofte ikke rigtig gider møde mig, og bagefter få at vide, at det har været en god og oplysende oplevelse for dem. Jeg er ikke pistolsælger. Jeg er rådgiver og lader folk selv træffe et valg”.

Forældre på banen Da han løb ind i ansættelsesstop efter at have forladt jobbet i Alm. Brand, var han lidt i vildrede, men hans forældre var hurtige til at give deres uforbeholdne mening og input. ”Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre, men specielt mine forældre var meget opmærksomme på, at det var vigtigt, at jeg kom i gang med det samme og fik lagt en plan. Det var helt klart med til at påvirke mig til at gå i gang med at læse”. Da han fik job i 2014, var det en lise at komme tilbage i rollen som assurandør, specielt fordi han forinden nåede at komme næsten helt i mål med et andet job og blev nedslået ved udsigten til, at det måske fortsat var umuligt at finde arbejde. ”At komme i arbejde igen betød usigeligt meget for mig. Det betyder noget for den måde, jeg opfatter mig selv på, og også for den måde, min kone ser mig på. Vi vil gerne have børn, og det kan godt være, at det med tiden betyder, at jeg vil foretrække at arbejde med erhvervsforsikring, så jeg kan få mere almindelige arbejdstider. Men branchen kan jeg ikke forestille mig at forlade”. ¢

11


12

TEMA: IDENTITET

FINANS Maj 2017

Finansansat helt ind i sjælen Tre ud af fire af forbundets medlemmer føler, at deres identitet er tæt knyttet til deres arbejdsliv. Næsten lige så mange er stolte af at være i sektoren AF BIRGITTE AABO

”Det er en god branche at arbejde i, og man bliver respekteret meget af andre, når man arbejder i den finansielle verden”. Sådan uddyber et af de over 1.000 medlemmer, der har deltaget i en spørgeundersøgelse, som Epinion har gennemført for Finansforbundet, om identitet og arbejde. De to størrelser er uløseligt bundet sammen for rigtig mange af medlemmerne – tre ud af fire svarer, at deres identitet i høj eller meget høj grad er knyttet til deres arbejdsliv. To tredjedele er desuden helt eller delvis enige i, at de ligefrem ville miste en del af deres identitet, hvis de mistede jobbet.

”De første 25-28 år i banken var jeg ultraloyal over for og stolt af min arbejdsplads, men det er ikke tilfældet længere. Nu handler alt om størrelsen på chefernes lønninger, og hvor mange danske medarbejdere vi kan slippe for. Jeg føler mig som en klods om benet på min danske arbejdsgiver”. Et tredje medlem forklarer sin manglende stolthed sådan: ”Ikke sådan at forstå, at jeg er flov over det – jeg identificerer mig bare ikke med det. Det er bare et arbejde. Min identitet er forbundet med mig, min familie og mit fritidsliv som aktiv i foreningslivet”.

Stolt af jobbet Det hænger muligvis sammen med, at et stort flertal – over 70 procent – svarer bekræftende på, at de er stolte af at arbejde i finanssektoren. Et medlem skriver: ”Er rigtig stolt af at arbejde i en stor succesfuld bank”, et andet: ”Fedt job”. Måske yngre medlemmer, i hvert fald er der flest blandt de 18-34-årige, der erklærer sig i meget høj grad stolte af at arbejde i sektoren. Det store flertal blandt dem, der er ældre, er også stolte, men flere er det i en mere afdæmpet udgave. Nogle henviser til finanskrisen, eksempelvis disse medlemmer: ”Da krisen var på det højeste, pralede man ikke ligefrem af at være ansat i en bank, men jeg synes, at stoltheden er ved at komme tilbage”. ”Tiderne har ændret sig. Vi er ofte udskældt i branchen, og jeg oplever ofte, at jeg skal sidde og forsvare mit job”. Nogle forklarer, at de er stolte af egen og kollegers indsats: ”Oplever hver dag, at jeg hjælper kunder med små og store spørgsmål”. Stoltheden omfatter ikke altid mentaliteten i branchen eller ledelsen. Et mindretal har ingen eller ringe stolthed bundet op i jobbet – et medlem mener, at troværdigheden i branchen er på niveau med brugtvognshandleres, og et andet forklarer:

Kun finanssektoren dur For seks ud af ti adspurgte har det derimod afgørende betydning, at det er lige netop finanssektoren og ikke en anden branche, de arbejder inden for. ”Det er en sektor, der er innovativ og nytænkende”, uddyber et medlem, og et andet siger: ”Det er en spændende branche, der hele tiden er under udvikling, så det handler om at kunne tilpasse sig, så der både er bundlinje og kundetilfredshed, samtidig med at reguleringen efterleves”. En del mener også, at deres arbejde spiller ind på omgivelsernes opfattelse af dem – i hvert fald erklærer fire ud af ti sig helt eller delvist enige i, at omgivelserne ville ændre syn på dem, hvis de mistede deres job. Men hvis jobbet blev udskiftet med et andet, kunne det også resultere i mere status, mener dette medlem: ”Finanssektoren er en meget udskældt branche. Det ville give mere status at arbejde i en større privat virksomhed”. Andre føler, at respekten for sektoren er bevaret, blot på et lavere niveau end tidligere: ”Selv om respekten er blevet mindre de senere år, så er der trods alt stadig respekt omkring bankansatte. Det føler jeg i hvert fald”. ¢


FINANS Maj 2017

TEMA: IDENTITET

Annmari Bæk Henriksen kunne ikke drømme om at søge job i andre pengeinstitutter end Nordea, men jobbet fylder ikke i hendes identitet og selvopfattelse AF BIRGITTE AABO

”Jeg har en stor loyalitetsfølelse over for Nordea, og jeg er glad for mit arbejde – jeg går altid efter at yde lidt ekstra, når jeg taler med kunder og kolleger. Men det er ikke ensbetydende med, at det er en del af min identitet. Jeg er ikke mit arbejde”. Efter godt 36 år på samme arbejdsplads kunne man fristes til at tro, at Nordea var gået Annmari Bæk Henriksen i blodet og blevet en integreret del af hendes personlighed. Sådan forholder det sig altså ikke.

”Det er trods alt kun et job”

Mere end arbejde ”Du må ikke være i tvivl om, at jeg sætter pris på mit arbejde og mine kolleger og det kæmpe netværk, jeg har i Nordea. Jeg kan ikke forestille mig at søge til et andet finansielt institut. Men uden at kunne vide det med sikkerhed tror jeg ikke, det ville påvirke mig voldsomt at være foruden. Det ville ikke få mig til at krølle sammen eller spørge mig selv, hvem jeg så er. Livet er så meget andet og mere end arbejde”. Annmari Bæk Henriksen arbejder i Nordea Kredit, har været mangeårig bankrådgiver og begyndte som elev i Enghave-afdelingen på Vesterbro. Her var hun særligt glad for at være, fordi der var mange skæve eksistenser blandt kunderne, som hun satte en ære i at møde med samme respekt og værdighed som alle andre. Det trækker en tråd til det sociale arbejde, hun har engageret sig i på frivillig basis tre timer om ugen. Her stiller hun sig til rådighed som gældsrådgiver for mennesker, der er i seriøs økonomisk knibe. ”På en vis måde betyder det frivillige arbejde mere for min identitet end at arbejde i et pengeinstitut. Det frivillige arbejde har nogle værdier, som er tættere på mine livsværdier og den, jeg er som person. Det betyder ikke, at jeg sav-

13


TEMA: IDENTITET

FINANS Maj 2017

ner noget i mit daglige arbejde, jeg nyder at være god til det, jeg beskæftiger mig med”.

Et job – ikke Annmari En af de fordele, der er ved ikke at føle sig totalt sammensmeltet med arbejdet, er for Annmari Bæk Henriksen, at hun aldrig har ondt i maven over fyringsrunder. ”Jeg går ikke og er bange, jeg tænker, at det nok skal gå. Jeg er dybt engageret i mit job, men jeg har aldrig følt mig ramt af stress, og det tror jeg også til en vis grad skyldes, at jeg kan adskille jobbet og mig selv. At jeg er i stand til at huske mig selv på, at det trods alt kun er et job. At det ikke er mig, der er ansvarlig for de rammer, der sættes med færre ansatte – at jeg ikke skal påtage mig flere opgaver eller tage ansvar for mere, end jeg får løn for”. Annmari Bæk Henriksen er også sikker på, at hun ville blive opfattet præcis som før af sine omgivelser og venner, hvis hun af en eller anden grund sluttede i Nordea. ”Ingen af dem går særligt op i, hvor jeg er ansat. Og når jeg møder nye mennesker, er det også sjældent noget, vi taler om. Jeg er ikke selv den, der stiller spørgsmålet om, hvor folk arbejder. Jeg vil hellere vide noget om, hvem de er som mennesker”. ¢

”Jeg er dybt engageret i mit job, men jeg har aldrig følt mig ramt af stress, og det tror jeg også til en vis grad skyldes, at jeg kan adskille jobbet og mig selv. ”

g in

Mett eG yll

14

Vi sætter os selv Arbejdet er en af de vigtigste brikker i vores identitet. Det kan koste dyrt, hvis der opstår problemer med jobbet AF BIRGITTE AABO

”Hvad arbejder du med?” Et af de mest almindelige spørgsmål, når vi danskere møder nye mennesker og forsøger at lære hinanden bedre at kende. Jobbet fylder generelt meget i vores selvopfattelse og er en vigtig brik i det puslespil, der udgør vores identitet. ”Vi bruger i højere og højere grad os selv på arbejdet. Vores kreativitet, samarbejdsevne, empati med videre - vi sætter os selv totalt i spil, ikke bare en afgrænset del”, siger Mette Gylling, der som erhvervspsykolog har erfaring med problemstillinger og udfordringer, der relaterer sig til arbejdslivet. Som udgangspunkt er det ikke noget problem at bruge hele paletten, tværtimod kan det være en gevinst: ”Når det går godt, er det fantastisk, en stor personlig tilfredsstillelse. Og når det går godt, er man også en fantastisk medarbejder for virksomheden. Når det ikke går, kan det derimod have store konsekvenser”, konstaterer hun. For når arbejdet er en stor del af dig, er det svært ikke at tage det meget personligt, når noget ikke glider. ”Hvis man har svært ved at nå eller udføre opgaverne, kan man føle sig mislykket som menneske. Når arbejdet udgør en vigtig del af identiteten, er det vanskeligt at sige til sig selv med overbevisning, at det bare er et arbejde. I stedet bliver det let til: Det er mig, der er utilstrækkelig”.

To dimensioner Mette Gylling forklarer, at vores identitet og selvforståelse kan deles op i to dimensioner: den del, vi henter i det, vi er – de personlige værdier og karakteristika, vi vedkender os – og den del, vi henter i det, vi præsterer og i højere grad får omverdenens tilbagemeldinger på. ”Alt går hurtigt i dag, vi har et stort netværk, blandt andet via sociale medier, men til gengæld kender vi ikke længere hinanden så godt. Derfor bedømmes vi mere på det, vi gør, og det kan skabe et præstationspres. Det betyder også, at der er øget fokus på det arbejde, vi udfører”.


FINANS Maj 2017

totalt i spil

TEMA: IDENTITET

15

er ck

har jeg fået, ligesom ansatte i sektoren, men jeg har børstet det af mig og er kommet videre i teksten. Det samme tror jeg er tilfældet for dem, der sidder i sektoren – jeg tror ikke, det er noget, der har påvirket selvfølelsen og idenAnn eD titeten voldsomt”. en Bankforskeren mener overordnet, at finanskrisen har skabt en interesse for sektoren, som er positiv. ”Der er nogle, der er blevet kørt over, men når man ser overordnet på det, har bankansatte ikke mistet noget. Jeg er overhovedet ikke bekymret for bankansattes anseelse”, fastslår Lars Krull.

Lettere stressramt Den, som lægger stor identitet i arbejdet, er også mere sårbar i forbindelse med stress: ”Når arbejdet er det vigtigste i livet, er du mere tilbøjelig til at køre dig selv længere ud over kanten, før du erkender, at det er for meget”, siger erhvervspsykologen. Tilsvarende kan det slå ekstra hårdt, hvis man mister sit job. ”Hvis selvforståelse og identitet er hængt op på arbejdet, er det en stor del af en selv, der mistes, når jobbet ryger. Det er godt at have andre roller – det kan være, man er sportstræner, forælder og nær ven med nogen. Jo flere områder man opbygger sin identitet af, des mindre sårbar er man”. Faglig identitet i banken Hvor meget identitet den enkelte lægger i jobbet, varierer på tværs af fag, køn og alder. Spørger man bankforsker og seniorrådgiver Lars Krull, Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, er hans oplevelse, at finanssektoren generelt er præget af loyale medarbejdere, der er engagerede i deres job: ”Jeg synes, alle har en vis stolthed over at være i en sektor, hvor man behandler hinanden ordentligt, gør tingene ordentligt, gør, hvad man skal. Alle professioner har en grad af professionel stolthed, men den har altid været meget høj i bankverdenen. Det forstærker det også, at alle ved, hvad en bankmand er, og kan forholde sig til det. Alle har kontakt til en, og det er en, der får ting til at ske - eller ikke ske”. Børster finanskrisen af Selv om finanskrisen var hård ved branchen, er det ikke Lars Krulls opfattelse, at det har påvirket selvfølelsen blandt ansatte i sektoren voldsomt: ”Jeg har selv måttet høre fra utallige under finanskrisen, at det er røvere og banditter, jeg beskæftiger mig med. De slag

Yngre vil arbejdet med hud og hår Hvordan den enkelte finder det naturligt at bidrage på sit arbejde, og hvor meget af identiteten der er bundet op på det, kan også hænge sammen med alder. Anne Dencker Bædkel, der er fremtidsforsker og sociolog hos Instituttet for Fremtidsforskning, fortæller, at mange fra generation Y, der nu er i 20’erne og 30’erne, har en lidt anderledes tilgang til arbejdet end de mere erfarne. ”Det ses tydeligere og tydeligere nu, hvor generation Y har nået den alder, hvor de også er managere og begynder at kunne sætte rammerne for arbejdet”, siger forskeren, der med sine 32 år selv er en del af generationen. En af forskellene er, at arbejde og fritid ofte fletter sig mere ubesværet sammen for de yngre: ”De er mindre én person i arbejdstiden og en anden i fritiden, de lægger ikke i samme grad som ældre låg på den private identitet på arbejdspladsen”. Jobskifte flytter identitet Samtidig er jobskifte for alvor blevet noget socialt acceptabelt i alle fag, og det påvirker den måde, arbejdet er en del af den yngre generations selvopfattelse på, vurderer fremtidsforskeren: ”De unge forventer som udgangspunkt ikke at blive siddende det samme sted i tyve år i modsætning til deres ældre kolleger. Det går ikke ud over de unges loyalitet over for en arbejdsplads, de kaster sig over arbejdet i både nye og etablerede virksomheder med hud og hår – men det indebærer, at de har en mere flydende og dynamisk identitet”. En identitet, som kan sammensættes på nye måder, når der opstår behov for det, og det er en stor fordel i en fremtid, hvor de fleste bliver ældre, skal arbejde længere og skifte job hyppigere. ”De yngre er bedre til at opdatere deres identitet løbende. Du er ikke lærer eller bankmand én gang for alle. I fremtiden vil vi holde op med at præsentere os som det job eller den uddannelse, vi i sin tid fik. Vores identitet vil blive opdateret løbende gennem årene”. ¢

dkel Bæ

Engang gik flertallet primært på arbejde for at skaffe brød på bordet, men i takt med at vi har fået et videnssamfund, har vores opfattelse af arbejdet ændret sig: ”Det er ikke kun for at få løn, at vi går på arbejde i vores del af verden. Der er meget status bundet op i at have et job og lav status i ikke at have et. Vi er stærkt præget af, at det er vigtigt at yde, før vi kan nyde. Det er også ofte gennem vores arbejde, vi oplever, at vi gør en forskel og finder mening med livet”.


16

MAKROØKONOMI

FINANS Maj 2017

INVESTORER HADER USIKKERHED der er en drøm for aktiemarkedet, ikke altid er det bedste for et samfund. ”De problemer, vi europæere ser for handelspolitikken, er stort set ikke noget, amerikanerne bekymrer sig om. De interesserer sig for, hvad Trump kan gøre for USA”, siger Tine Choi. ”Mens europæere fokuserer på, at det her bliver en helt ny verden, har de svært ved at forstå, at aktiemarkederne synes, det er fantastisk, men det skyldes, at Trump kommer på to ben. Der er det storpolitiske som samarbejdet i NATO og handelspolitiske tiltag og så noget godt for den amerikanske økonomi”.

på nogle andre ting end amerikanerne. Men så længe der er vækst, er det positivt for selskabernes indtjeningsudsigter og dermed aktiekurserne. De kan jo godt køre i én retning, selv om det på den politiske scene kører i en fuldstændig anden retning”, siger Tine Choi og tilføjer: ”Så kan der være noget grus i maskineriet, men vi kan ikke sige os fri for, at vi som investorer har en tendens til at fokusere på de ting, som passer os, frem for at se verden som en helhed”. Kan man som investor bare lukke øjnene for en truende politisk udvikling? ”Vi må bare erkende, at temaerne, der driver aktiemarkedet og finansmarkederne generelt, skifter fra tid til anden, og nogle gange er det bekymringerne, der tæller, andre gange er det gevinsten”. ”Hvis Trump kommer med en skattereform, vil det få effekt fra 2018, så der har vi allerede den økonomiske påvirkning. Handelsrestriktioner med forhøjelse af toldmure rammer selvfølgelig alle forbrugere, fordi varerne bliver dyrere, men effekten kommer senere”.

Kan man bare lukke øjnene? Politisk usikkerhed står højt på agendaen i både Europa og USA for tiden. ”Medierne har stor betydning for, hvad vi skal mene og tro på, og det er jo også sådan, jeg forholder mig til det i mit arbejde. I Europa fokuserer vi bare

Der ligger potentialer Selv om investorer investerer i fremtiden, er vi meget drevet af det, der sker nu og her. Markederne har købt ind på historien om, at Trump kommer til at skabe vækst på en eller anden måde. ”Uden tvivl bliver en stigende

Hvad er det, investorer ser for sig, hvor andre ser kaos? 43-årige Tine Choi er ny chefstrateg i Danske Bank Wealth Management, hvorfra hun leder bankens investeringsanbefalinger i en verden, hvor hun holder øje med de økonomiske og politiske begivenheder, der pludselig kan ryste aktiemarkedet AF CARSTEN RASMUSSEN / FOTO: PETRA KLEIS

Når aktiemarkederne er kommet pænt fra start i 2017, skyldes det ikke mindst investorernes forventninger til, at præsident Donald Trumps økonomiske politik vil levere. Donald Trumps løfter om massive skattelettelser, opgør med finansielle reguleringer og massive investeringer i infrastruktur skaber jubel på aktiemarkedet – aktiekurserne slår nye rekorder. Men hvad er det, investorerne på de amerikanske børser ser for sig, hvor andre ser en risiko for, at Trump sætter gang i en handelskrig ved at øge toldsatserne og melde USA ud af internationale frihandelsaftaler? Spørgsmålet er stillet videre til Tine Choi, der er ny chefstrateg i Danske Bank Wealth Management, og som dagligt sidder med de analyser og indsigter, der ligger bag Danske Banks rådgivning og syn på de finansielle markeder. Tine Choi er helt på det rene med, at hvad


FINANS Maj 2017

”Vi kan ikke sige os fri for, at vi som investorer har en tendens til at fokusere på de ting, som passer os, frem for at se verden som en helhed”, siger Tine Choi.

TROMPET

17


18

MAKROØKONOMI

FINANS Maj 2017

amerikansk gæld et tema om noget tid, så hvis jeg skulle fokusere på alle de negative effekter, der kan følge Trump, ville jeg jo sige, at man skulle holde sig væk eller ikke investere helt så meget, men der ligger noget potentiale i situationen”, siger Tine Choi og tilføjer, at vi samtidig har et opsving i Europa, og derfor ligger det andet lidt i læ som noget, vi holder øje med. ”Det er det første synkrone opsving siden finanskrisen. Vi har ikke haft et opsving, hvor alle dele af verdensøkonomien egentlig pegede i den samme retning. Der er opsving i USA, siden finanskrisen sluttede der i 2009, mens vi har haft Europa i recession. Nu går verden fremad over det hele. Det er meget optimistisk, og vi tror, at det fortsætter ind i 2018. Så det er ikke uden grund, at aktiemarkederne er steget”.

Frygt og politik ”Hvis du havde et fransk præsidentvalg, hvor ingen ville melde Frankrig ud af EU, tror jeg slet ikke, vi havde så meget fokus på det”, siger chefstrategen. Nu skal EU i gang med forhandlingerne med England, og når vi kender forholdene, vil vi formodentlig også se en reaktion, hvor virksomheder og især banker flytter hovedsæder til fastlandet for at blive i EU, forudser Tine Choi: ”Vi vil også se usikkerhed, og hvis der er noget, investorer hader, så er det usikkerhed”. ”Jeg er absolut bekymret, men vi skelner mellem, hvad der driver finansmarkederne her og nu, og det, vi går ud og anbefaler kunderne, og hvilke strukturelle langsigtede forhold der kan påvirke vores økonomier”. Er du delt i din hjerne, når du ser på den økonomiske udvikling? ”Både ja og nej. Mens vi som økonomer ser med bekymring på den langsigtede betydning af, at USA vil opbygge en større statsgæld, så har jeg bare gennem årene lært, at det bliver et problem i fremtiden, men lige nu er der mange positive ting, som skubber bekymringerne væk”. ”Når vi taler om finansmarkederne, betyder menneskelige følelser rigtig me-

”I bund og grund er vi alle sammen styret af den samme grådighed. Hvis man skal være lidt kæk, så er finansmarkederne drevet af grådighed og frygt. De to menneskelige reaktioner ligger i vores dna”

Blå bog Tine Choi Født i 1973. • Chefstrateg i Danske Bank Wealth Management. • Adopteret fra Sydkorea og vokset op i Sønderborg i Jylland. • Økonom fra Aarhus Universitet, cand.oecon. • En mastergrad i Østasien – Områdestudier, hvor hun arbejdede meget med udviklingsøkonomier, og der kommer interessen for det politiske. • Siden år 2000 har Tine Choi arbejdet med økonomisk analyse og finansmarkeder i Sydbank, Fionia Bank, Nykredit og Nordea, inden hun i 2016 skiftede til Danske Bank. • Privat bor hun i Malmø med en datter på 13 år og en søn på 10 år. Bonus: ”Jeg lever og ånder for mit arbejde. Jeg brænder for det og skelner ikke rigtig mellem fritid og arbejdstid. Det er jo det dejlige ved, at man altid skal følge de politiske og økonomiske begivenheder i hele verden”.

get for, hvordan finansmarkederne opfører sig. På økonomistudiet havde vi mange teorier om, hvordan vi burde investere og se på efterspørgselsforhold, men i bund og grund er vi alle sammen styret af den samme grådighed. Hvis man skal være lidt kæk, så er finansmarkederne drevet af grådighed og frygt. De to menneskelige reaktioner ligger i vores dna”. Lige nu går det fint i Europa, men det er ikke det samme, som at alle Europas problemer, især gældskrisen anført af Grækenland, er forsvundet. Har økonomen i dig nogen bekymringer på verdens tilstand? ”I 2011 og 12 kikkede vi kun på gæld og underskud på de offentlige finanser, og det drev markederne nedad, og der var begrundet frygt for, at Europa skulle falde fra hinanden. I dag står vi med de samme problemer, men ingen reagerer på dem, når det går fremad”.

Slut for pengepolitik Netop fordi det går godt med europæisk økonomi, begynder vi måske at tale om, hvordan vi kommer ud af det pengepolitiske greb. Bare snakken om det vil påvirke markederne, siger Tine Choi: ”Når vi kommer ind i anden halvdel af 2017, og hvis væksten holder takten, og inflationen ikke styrtdykker, vil FED og EBC begynde at diskutere på deres møder, hvad der ligger og venter i 2018. Vi ved, at opkøbsprogrammet er sat til at løbe ud i år, så alle pejler efter, om ECB forlænger sit nuværende opkøbsprogram for obligationer eller afvikler, og det vil påvirke markederne”. Centralbankerne har brugt pengepolitikken til at understøtte verdensøkonomien siden finanskrisen, men nu er der måske plads til at føre offensiv finanspolitik. ”Det ser man i USA, og så kan man jo gøre sig forhåbninger om, at Tyskland måske gør et eller andet. Lige nu er alle europæiske lande i gang med at øge deres budgetter til militæret, i kraft af at Donald Trump har bedt om, at man bruger det, man skal i NATO. Det er offentligt forbrug”, slutter Tine Choi ¢


CBS GLOBAL EXECUTIVE MBA

A GLOBAL WORLD A GLOBAL E-MBA When you choose to pursue the Global Executive MBA at Copenhagen Business School, you will receive high quality education of world-class standard. Triple-accredited and top-ranked by the Financial Times and The Economist, our commitment to quality is widely known and internationally recognised. Find out more about how the CBS Global Executive MBA can help you excel – contact us today to set up a meeting or a telephone discussion.

www.cbs.dk/gemba +45 3815 6016, info.mba@cbs.dk

Joan Hentze Deputy Consul General, Ministry of Foreign Affairs Graduated in 2013-Executive MBA


20

INVESTERING

FINANS Maj 2017

LO og Finans Danmark er kommet med et udspil til en investeringssparkonto, der skal lære danskerne at investere i aktier

Finansforbundets magasin nr. 5, 2017

AF ELISABETH TEISEN

F R A M A D R AS

L I T

M

A

K R

Skal danskerne være småkapitalister og lære at investere i akFinans Danmarks tungeste argument for den nye konto ikke tier. Ja, det skal de, hvis det står til LO og Finans Danmark, tager udgangspunkt i den danske lønmodtager, men i de små der i skøn samdrægtighed efter svensk forbillede har lanceret og mellemstore virksomheder, der mangler risikovillig kapital. et forslag om en investeringssparkonto. Her skal lønmodta”LO og Finans Danmark har en fælles ambition om at gere kunne sætte et ikke nærmere defineret beløb ind, som styrke væksten i Danmark og gøde jorden for de arbejdspladinvesteres i aktier. Pointen er, at beskatningen skal være lemser, vi skal leve af i fremtiden”, skriver de to organisationer i deres pjece om kontoen. pelig og så enkel, at alle kan gennemskue den. Det i sig selv er mange enige om er en rigtig god idé. ”Det kræver blandt andet, at virksomhederne kan finde den ”Jeg er helt enig i grundkonceptet. Det vil være fint, hvis risikovillige kapital, der er nødvendig for at komme i gang småsparere bliver motiverede til og vokse. Erfaringerne viser desat sætte deres penge i aktier i steværre, at de små og mellemstore det for at have dem stående på en virksomheder i Danmark har udkonto til 0 procent i rente. Det vil fordringer med at rejse den risiøge velstanden og forbrugsmuligkovillige kapital, de har brug for”, hederne til gavn for den enkelte hedder det videre. og for samfundsøkonomien”, siOg her stopper så den uforger professor Jesper Rangvid, Cobeholdne tilslutning til investepenhagen Business School. ringssparkontoen. Er det virkelig ”Det er da et spændende tanhr. og fru Hansen, der skal skyde kesæt, og det vil være fint med et penge i de små og mellemstore incitament til at få danskerne ud virksomheder? Det lyder risikapå aktiemarkedet. De gode erfabelt, og der er flere ting, der skal afklares, før det er en god idé, lyringer fra Sverige, hvor de fik en investeringssparkonto i 2012, skal der det samstemmende fra Jesper ”Hvis der bliver mulighed for vi da lade os inspirere af”, siger Rangvid og Michael Budolfsen. næstformand i Finansforbundet en god risikospredning af inMichael Budolfsen. Pengene ud af madrassen vesteringen, og rådgiverne får Men efter de indledende posiForslaget tager sit udgangspunkt i de rigtige værktøjer til opgaven, tive kommentarer kommer begge en meget lidt udviklet aktiekultur kan det blive en stor gevinst for med en del forbehold over for i Danmark. Cirka 2,1 million danDanmark som et hele” den model, de to umage forslagsske lønmodtagere havde i 2015 en stillere sammen er kommet med. gennemsnitlig finansiel formue på Michael Budolfsen Et af problemerne er, at LO og over 200.000 kroner per person.


K

FINANS Maj 2017

D E

INVESTERING

Tæller man kun danske aktier, er tallet nede på 1,6. Alt for mange sætter altså simpelt hen alle deres aktivt placerede penge i for eksempel Novo eller Vestas. Hvad er sandsynligheden for, at det mønster vil blive brudt med den nye investeringsmulighed? Og når intentionen så også er at styrke de små og mellemstore virksomheder, kan det blive rigtig risikabelt.

For dyrt og for risikofyldt ”Når LO samtidig ønsker at begrænse indskuddet på kontoen med den favorable skat til 50.000 kr., bliver det enten for dyrt, for risikofyldt eller begge dele”, siger Michael Budolfsen, der understreger, at der også forestår en stor uddannelsesindsats, hvis rådgiverne skal være klædt på til den nye konto. ”Disse kunder skal behandles virkelig nænsomt. En fornuftig rådgivning ville råde til en passiv global investeringsforening. Rådgivning i små unoterede virksomheder er ikke en kompetence, der er bredt til stede nu. Så det vil kræve en gevaldig kompetenceindsats”, påpeger Michael Budolfsen. Jesper Rangvid er mere stemt for, at kapital til de små og mellemstore virksomheder tilvejebringes ad andre kanaler. For eksempel kunne man gøre det lettere for pensionskasStørstedelen af de penge var placeret på indlånskonti, idet gruppen som helhed havde et gennemsnitligt bankindeståserne, der jo helst investerer i store klumper på for eksemende på 125.000 kroner, mens 79.000 var placeret i aktier/ pel 500 millioner kroner ad gangen, at komme ud til de små investeringsbeviser. og mellemstore virksomheder. Og han understreger, at den Ud af den samlede lønmodtagergruppe var det lidt over svenske aktiekultur har en lang historie bag sig. Den er ikke 500.000 personer (svarende til 24 procent), der havde aktier opstået med investeringssparkontoen fra 2012. og investeringsbeviser. Så ja, der er en del teknikaliteter, der skal drøftes. Men Så ja, danskerne kunne da godt trænge til et skattevenligt Jesper Rangvid vurderer, at kontoen bliver en realitet i løskub i retning af mere aktive inbet af i år. vesteringer i stedet for noget, der ”Politikere fra både højre og er at sammenligne med at putte venstre i salen er vældig positivt pengene under madrassen. Men stemt. De har blot lidt forskellige så er der lige det med de små og holdninger til maksimummet på mellemstore virksomheder. kontoen, og hvordan skatten skal Jesper Rangvid har sammen skrues sammen. I Norge indfører med Bjarne Florentsen, Ulf Nielsde også sådan en konto i løbet af i år”, fortæller Jesper Rangvid. son og Peter Raahauge foretaget ”Og politikerne har jo ikke så en analyse af private danskeres inmeget at tabe. De får jo 0 kroner vesteringer. Den viser ligeledes, at kun omkring en fjerdedel af dani skat af alle indskuddene på banskerne har aktier, og at der ikke kernes ikke rentebærende anforoverraskende blandt aktieejerne dringskonti, samtidig med at leter en overvægt blandt dem, der tere adgang til kapital for de små ”Politikere fra både højre og har de største formuer. Samtidig og mellemstore virksomheder vil venstre i salen er vældig er aktieejerne lidt ældre og lidt give jobskabelse og højere vækst. længere uddannet, og så er der Så der er ingen grund til at tøve. positivt stemt. De har blot lidt Hvis der bliver mulighed for en lidt flere mænd end kvinder. Men forskellige holdninger til på trods af al god investeringsrådgod risikospredning af investemaksimummet på kontoen, givning har den enkelte danske ringen, og rådgiverne får de rigog hvordan skatten skal aktieejer kun ganske få aktier. Rigtige værktøjer til opgaven, kan tig mange har simpelt hen kun det blive en stor gevinst for Danskrues sammen.” én. I gennemsnit har den danske mark som et hele”, siger Michael Jesper Rangvid Budolfsen. ¢ aktionær 1,9 ”forskellige” aktier.

21


22

FAGRE NYE VERDEN

FINANS Maj 2017

BANKERNE FYRER OP UNDER ROBOTTEKNOLOGIEN

Finansforbundets magasin nr. 5, 2017

Hvad betyder det egentlig, at robotterne indtager finanssektoren? Hvordan ser de ud, og hvordan kommer indførelsen af robotteknologi til at påvirke medarbejderne? Magasinet Finans har talt med landets største pengeinstitutter for at høre, hvor langt de er med at indføre robotteknologi AF BERIT VILLADSEN

En rundringning til Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit og Spar Nord viser, at landets største pengeinstitutter i stigende grad er optaget af at indføre robotteknologi. Indtil videre er det primært i form af Robotic Process Automation (RPA), som er computersoftware, der kan arbejde selv og udføre simple opgaver eller processer, og meldingen fra pengeinstitutterne er, at robotterne vil komme til at fylde mere og mere de kommende år. ”Vi har ikke noget tal på, hvor mange robotter vi har. Jeg tror, tallet er under 25. Men det er noget, som vi har meget stor fokus på i øjeblikket. Robotterne løser de små manuelle opgaver, som ikke er særlig komplicerede, men som vi laver rigtig mange gange om dagen i banken, også selvom vi skriver 2017. Og der er rigtig stor efterspørgsel efter dem i banken. Så vi har nogle tanker om at geare op på det her område i den nærmeste fremtid. Og jeg tror sagtens, vi kan have 100 tasterobotter i banken bare inden for de næste par år”, siger Steen Thinggaard, it-chef i Sydbank, som oplever et øget træk på it-løsninger i banken. RPA er i stand til at taste på de samme knapper på skærmen, som en medarbejder ellers ville gøre det, hvorfor RPA også går under betegnelsen tasterobotter. Tasterobotterne er i sig selv ikke ”intelligente”, hvilket betyder, at de kun kan varetage den opgave, de bliver kodet til, men ikke selv kan lære noget nyt om den givne opgave, hvis noget ændrer sig. Ifølge Steen Thinggaard er tasterobotterne forholdsvis lette at udvikle. Sydbank har for tiden to it-udviklere, som udvikler robotterne, og it-chefen fortæller, at det tager dem alt fra en time til et par dage at udvikle en tasterobot, afhængigt af om robotten skal udføre en simpel opgave eller en kæde af opgaver. Steen Thinggaard betragter derfor robotudviklingen som en forholdsvis simpel udviklingsopgave, der intet er at regne imod større it-projekter.

Flere robotrelaterede job i fremtiden I Nordea har de også et øget fokus på at anvende robotteknologi og RPA. Ifølge Jan Sirich, leder i Group Digital i Nordea, bruger de RPA for at effektivisere og sikre bankens konkurrenceevne. Automatiseringen finder sted i forskellige bank-


FINANS Maj 2017

områder og typisk i forbindelse med manuelt tunge processer som datatjek og dataflytning mellem systemer og andre processer, der er meget gentagelige, for eksempel i forbindelse med ”onboarding” af nye kunder. ”Automatisering via robotics kan i udgangspunktet have relevans alle steder, hvor vi har mange ens gentagelser af den samme proces. En øget modenhed af RPA vil betyde, at medarbejderne i mindre grad bruger tid på ’simpel’ databehandling og validering. Rutinevalideringer skal udføres og udføres korrekt, men det er jo normalt de mere krævende opgaver, som medarbejderne finder mest udviklende, og som ofte også skaber mest værdi for kunderne”, siger Jan Sirich, som ser flere forskellige job opstå i kølvandet på brugen af robotter: ”RPA kræver forståelse for de eksisterende processer og evnen til at omsætte disse til ’kode’ for at sikre, at en RPArobot kan fungere optimalt inden for det felt, den bliver sat til. Samtidig er der behov for medarbejdere til at sikre, at RPA’erne leverer det ønskede output, og til at justere dem ved løbende at ændre deres konfiguration, efterhånden som nye behov opstår. Så evnen til at kunne ’samarbejde’ med RPA’er og på sigt også systemer drevet af AI/kunstig intelligens vil i stigende grad være i fokus. Det er derfor også naturligt, at en stigende del af vores medarbejdere vil få nye kompetencer og erfaringer inden for disse områder”.

Tag digital efteruddannelse Ifølge Lars Malmberg, chef for forretningsudvikling i Danske Bank, har robotics ikke erstattet medarbejdere 1:1 i banken. Men arbejdsopgaverne forsvinder i støt tempo ud af banken især i Group Operations, som er bankens backofficeområde. ”Det digitale mindset bliver utrolig vigtigt, uanset hvor i banken du arbejder. Du skal forstå det digitale flow fra ende til anden, og du skal kende kunderejsen gennem hele vejen. Det kræver, at du selv er digitalt indstillet og kender de løsninger, der er. Det handler om at gå forrest og spille sig selv på banen og tage en proaktiv dialog med sin chef. Lad være med at vente på, at din chef spørger, hvad du skal, men spørg selv, hvad du kan gøre. Blandt andet er det en god ide at sige ja til efteruddannelse”, siger Lars Malmberg til Danske Kreds’ medlemsblad. Og it er et godt bud på relevant efteruddannelse. Pengeinstitutternes it-afdelinger fungerer i langt højere grad end tidligere som motoren i sektorens forretningsudvikling. Det mærker Sydbanks it-chef, Steen Thinggaard: ”Vi er helt sikkert blevet flere i it-afdelingen, og der er ingen tvivl om, at it-området fylder mere nu, end det gjorde for fem år siden. Der er et træk på at få udviklet it-løsninger. Hvis du spørger forretningen om, hvad de kan se af forbedringer og effektiviseringsmuligheder, er det utrolig tit, at de vender tilbage med at sige: Vi har nogle ideer. Det er noget, du skal løse med it. Så der er ingen tvivl om, at it i øjeblikket er med til at effektivisere processer og arbejdsgange og skabe nye produkter, der vender udad mod kunderne”, siger Steen Thinggaard. ¢

FAGRE NYE VERDEN

CHATBOTTERNE LADER VENTE PÅ SIG Den nye virtuelle kollega chatbotten, softwaren, der ved hjælp af kunstig intelligens kan rådgive og vejlede kunderne, er på vej. Men hvornår? Det vil de færreste af de største pengeinstitutter ud med. Udviklingen inden for brugen af kunstig intelligens/AI (Artificial Intelligence) er et andet område af robotteknologien, som optager pengeinstitutterne. Kunstig intelligens er software, der blandt andet benytter avancerede statistiske modeller og store mængder af regnekraft til at lære sig selv noget om opgaven. Robotter kodet med kunstig intelligens går ofte under navnet chatbotter eller virtuelle/digitale assistenter og er i stand til at rådgive og vejlede kunden. Modsat tasterobotter, Robotic Process Automation, som kun kan kigge ••

23


24

FAGRE NYE VERDEN

FINANS Maj 2017

på, om specifikke områder er opfyldt, søger en chatbot at se en sammenhæng i en pågældende sag blandt andet ved at drage erfaringer fra tidligere sager. Det er imidlertid de færreste pengeinstitutter, som er begyndt at eksperimentere med chatbotter. Adspurgt svarer de fleste af de største danske pengeinstitutter, at de ser udviklingen an både i Danmark og i udlandet og holder et vågent øje med konkurrenterne. ”Selvom vi nærmest per strategi ikke vil være firstmovers i Sydbank, så er vi også godt klar over, at så snart det begynder at vinde frem, og konkurrenterne begynder at bringe det i spil, så har vi ikke ret lang reaktionstid, inden vi forventes at kunne tilbyde det. Sådan er det generelt. Vi går og vogter lidt på hinanden. Det betyder så også, at vi har forskellige testting i gang. Jeg vil ikke konkret fortælle hvad. Men vi holder os parate til at agere på markedspladsen”, siger Steen Thinggard, it-chef i Sydbank.

Ny chatbot i Nordea Senest har Nordea løftet sløret for, at bankens medarbejdere får en ny virtuel kollega. I løbet af andet kvartal af 2017 introducerer banken sine norske pensionskunder for en chatbot, der ved hjælp af kunstig intelligens skal rådgive kunderne online om pensionsprodukter i Norge. ”Chatbotten adskiller sig fra automatiseringsrobotterne (RPA) ved ikke at efterligne mennesker helt nøjagtigt. Men du kan sammenligne den med en menneskelig virtuel assistent, som interagerer med kunderne, ligesom et menneske

Siden nytår har kunder i den svenske storbank SEB kunnet få rådgivningsrobotten Amelia i røret, når de har henvendt sig til bankens call centre. Amelia er en såkaldt samtalerobot. I modsætning til de fleste andre robotter har Amelia et følelsesregister og kan sætte sig ind i kundens situation, når hun rådgiver kunder over computeren eller mobiltelefonen.

ville gøre. I modsætning til automatiseringsrobotterne kan chatbotten forstå, hvad kunderne skriver online, også selvom de ikke forholder sig 100 procent til et manuskript. I øjeblikket er chatbotten ikke så avanceret, men vi kan løbende gøre den mere avanceret, så den også bliver i stand til at vurdere, om det er en sur eller glad kunde, den taler med”, siger Mattias Fras, Head of Robotics Strategy & Innovation i Nordea. Ifølge Mattias Fras skal chatbotten vejlede de norske kunder om pension, for eksempel hvilken pensionsopsparing de skal vælge, hvor meget de skal spare op og så videre. Den norske chatbot er Nordeas første chatrobot af slagsen, men Mattias Fras forventer, at chatbotten får flere virtuelle kolleger i fremtiden. Hvor mange og hvornår har han svært ved at sige. Det afhænger af, hvordan de norske kunder tager imod chatbotten, når den i løbet af andet kvartal er færdigudviklet og har fået sit eget navn.

Kunstig intelligens vil påvirke job Ifølge Jan Sirich, leder i Group Digital i Nordea, er potentialet for AI så omfattende, at det vil få indvirkning på mange typer af job. AI ventes nemlig at have potentiale til at kunne forudsige og kvalificere handlinger og svar endnu bedre end vi mennesker. ”I første omgang er vores forventning primært at bruge AI til at øge indsigten i den tilgængelige viden for eksempel ved job med analyse, kundeanbefalinger og generel kundekontakt. AI-systemer vil kunne understøtte rådgiverens indsigt til at kunne give mere personlig rådgivning og kunne tilbyde mere personlige produkter, der i højere grad vil tage udgangspunkt i kundens behov”, siger Jan Sirich og fortsætter: ”Et andet område, hvor AI også vil kunne ændre på status quo, er inden for kundeservice, da AI giver mulighed for at tilbyde chatbotter eller virtuelle assistenter, som kan hjælpe kunderne ved hurtige og simple forespørgsler, men som vil videregive ’interaktionen’ til en medarbejder, når opgaverne er mere avancerede”. ¢


FINANS Maj 2017

SPAR NORD TESTER AI I EGEN INKUBATOR I samarbejde med 21 specialestuderende tester banken forskellige teknologier alt fra virtual reality og kunstig intelligens til brug af interfaces som Google Home og Amazons digitale assistent, Alexa AF BERIT VILLADSEN

Spar Nord eksperimenterer inhouse med forskellige teknologier, hvor kunstig intelligens er en af dem. Ifølge bankens innovationschef, Kim Østergaard, lancerede Spar Nord i februar en innovationsinkubator, hvor den i samarbejde med 21 specialestuderende tester forskellige teknologier alt fra virtual reality og kunstig intelligens til brug af interfaces som Google Home og Amazons digitale assistent, Alexa. ”Vi kigger ind i forskellige teknologier for at se, hvordan de fremadrettet kan påvirke vores hverdag. Vi har for eksempel nogle studerende, der arbejder med, hvordan vi med data kan forudsige ting og automatisere typiske rådgivningsopgaver. Jeg tror dog ikke, at teknologien overtager alle rådgivningsopgaver i den nærmeste fremtid. Til gengæld er jeg overbevist om, at vi i løbet af ganske få år vil se bankkunder interagere med deres banker på helt nye måder, blandt andet gennem robotter og virtual reality”, siger Kim Østergaard og uddyber: ”De fleste kunder foretrækker dog stadig at snakke med et levende menneske frem for en robot, når de skal rådgives om produkter som eksempelvis kreditforeningslån. Jeg tror, at det hænger sammen med produktets kompleksitet og produktets tilgængelighed kombineret med brugernes teknologiske modenhed. Her er der blandt andet stor forskel i den adfærd, vi ser hos de såkaldte millennials, sammenholdt med den ældre generation. Det er også derfor, at vi har vores inkubator. Det er for at entrere med nogen, som tør udfordre de nye teknologier, og for at finde ud af, hvordan vi kan bruge dem i banken og dermed sikre kunderne en god bankoplevelse også i fremtiden”. ¢

FAGRE NYE VERDEN

”De fleste kunder foretrækker dog stadig at snakke med et levende menneske frem for en robot, når de skal rådgives om produkter som eksempelvis kreditforeningslån” Kim Østergaard innovationschef, Spar Nord

25


26

HJERNEN

FINANS Maj 2017


FINANS Maj 2017

HJERNEN

Kend din amygdala Organisationer og arbejdspladser kan opnå bedre resultater, hvis chefer og medarbejdere kender mere til hjernens spilleregler, som styrer vores følelser og sociale samspil. Det siger forfatter til Hjernesmart-serien, Anette Prehn AF CARSTEN RASMUSSEN / ILLUSTRATION: MORTEN VOIGT

Hjernen er formbar og ændrer sig i forhold til det, vi oplever; Der er et utal af forbindelser i hjernen, som hele tiden bliver styrket, svækket eller omformet som følge af, at vi bruger hjernen. Ord som amygdala, pandelapper og hippocampus skal ikke længere være forbeholdt hjerneforskningen, men kan være et ledelsesredskab. I arbejdslivet er viden om hjernen særlig vigtigt, når der sker forandringer, siger sociolog Anette Prehn, der i sin seneste bog ’Hjernesmart ledelse’ oversætter de neurologiske processer med metaforer, så de er lettere at forstå. En hjernesmart leder er en, der kender hjernens spilleregler og ved, at alt handler om forbindelser – forbindelser oppe i lederens hjerne, i medarbejdernes hjerner og forbindelserne mellem mennesker. Ifølge Anette Prehn er spørgsmålet ikke, om man som leder sætter sig spor i sine medarbejderes hjerner, men hvilke spor man sætter.

forklarer, at amygdala ikke kender forskel på levende bjørne og symbolske bjørne: ”Hvis robotter skal overtage flere bankjob, er det jo potentielt en farlig situation, men jo mere vi fokuserer på det farlige, jo mere hæmmede og låste bliver vi også”.

Gode vaner Når en leder forstår, hvordan hjernens vagthund og alarmklokke rører på sig, bliver han samtidig mere opmærksom på det, man kalder statustrusler. Hvor han måske før kunne finde på at trække forhold omkring enkelte medarbejdere frem og udpensle det, forstår han nu, at han dermed kommer til at træde på en medarbejder. Et vigtigt gennembrud for hjerneforskningen er, at vi i dag ved, at hjernen er plastisk i betydningen, at den er formbar, og den formes af omgivelsernes stimulering. ”Det er kun femten år siden, at vi troede, at vi voksne stort Bjørnen kommer Hvis en medarbejder oplever sig truet, kan han blive kapret af set fra start havde de hjerneceller, vi skulle have, og så gik det sin amygdala. Amygdala er hjernens alarmklokke, der blandt ellers ned ad bakke. I dag ved vi, at det, vi træner, er det, vi andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner. styrker. Jeg sammenligner det med stier i forårsskoven. De ”Amygdala kan kapre hjernen lige som en pirat og overtage stier, vi går ad hyppigt, bliver brede og mere tydelige, så de er styringen, og det er jo vigtigt, når vi ser en bjørn, men det har oplagte at følge. Og stier, vi går på meget sjældent, gror til”. nogle helt konkrete effekter for vores Sådan kan vi med fordel også arbejdsliv”, siger Anette Prehn og tilføtænke på vaner: de bedst optrænede ”Det er helt naturligt, at jer, at hjertet begynder at galoppere, ånvaner er som motorveje i hjernen, og mennesker går i baglås, men de aflaster andre dele af hjernen, sidedrættet bliver hurtigt, og musklerne spændes op. ger Anette Prehn: det kan vi komme ud over ”Uden vanerne skulle vi konstant ”Udfordringen er bare, at der er ved at have ledere, der forrigtig mange hverdagssituationer, hvor tage stilling til alt muligt. Derfor er står sig på medarbejderne, du synes, du ser en bjørn, selvom der det godt at have vaner. Med en hvilfordi de har lært hjernens strengt taget ikke er en bjørn. En leken som helst arbejdsopgave kan vi spilleregler at kende” der, der skal have en vanskelig medspørge os selv: Vil jeg investere i at arbejdersamtale, kan have en amygdgøre det her tilpas mange gange, til at det bliver til en vane, eller skal jeg ala, som fortæller hende, at hun står ”starte forfra” hver gang?” over for en bjørn, det vil sige en farlig situation. MedarbejMange organisationer opfører sig klodset, når de bare gideren, der skal have et bestemt antal kundemøder om ugen men oplever at være til eksamen til møderne, kan også blive ver endnu flere opgaver til deres medarbejdere, for hermed kapret, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt”, siger hun og ender helt almindelige situationer med at være svæ-

27


28

HJERNEN

FINANS Maj 2017

rere, end de behøver at være, fordi amygdala altid vil beskytte og advare os. ”Det er helt naturligt, at mennesker går i baglås, men det kan vi komme ud over ved at have ledere, der forstår sig på medarbejderne, fordi de har lært hjernens spilleregler at kende. Spørgsmålet er, hvordan en leder aktiverer de bedste erfaringer fra fortiden og lægger dem ind i fremtiden, når der skal skabes forandring”. ”Kendskab til hjernens spilleregler kræver kompetenceudvikling. En del ledere på mine kurser tror, at nu skal de høre noget, så de kan gå hjem og fikse modstanden hos medarbejderne. Der er vi på forskellige baner, fordi min pointe er, at også medarbejderne skal forstå, hvordan hjernen laver julelege med os”, siger Anette Prehn og tilføjer: Mange tror, at hvis man skal have mennesker med på noget, skal man på kursus i forandringsledelse, så man kan stoppe det ned i halsen på andre. Problemet er bare, at hjernen fungerer ved at gøre modstand i de situationer: ”Medarbejdernes fejlfindingscenter lyser hurtigt op i hjernen, ”Kendskab til hjernens når organisationen eller chefen spilleregler kræver kompetenceudvikling”, siger forsøger at tvinge dem til at forstå, Anette Prehn. at en forandring er vigtig. Så går de i modstand og begynder at lede efter fejl.”

Overspringshandling Hvorfor reagerer vi så voldsomt på forandring, der jo mere er et almindeligt vilkår? ”Forandring er jo noget andet end det, vi er vant til, og hjernen får svært ved at forudsige, hvad der er på vej. Du vil gerne se det i sammenhæng med det, du kommer fra og det, du står i. Når vi kan se, at virkeligheden for bankansatte bliver meget anderledes, så vil den hjernesmarte leder gerne sikre en løbende brobygning til det, vi kender. Hvad er det for vaner, vi kan beholde? Hvad gør jeg godt allerede, som der fortsat er brug for?” Anette Prehn vil have lederne til at forstå, at ledelse er facilitering af hjerneprocesser: ”En leder, der introducerer en forandring i organisationen, siger måske, at denne ændring er ikke farlig, og ingen skal fyres. Men bagefter går snakken om, hvem der skal fyres. Det skyldes, at hjernen hæfter sig ved det mest konkrete i sproget. I sådan en situation har lederen påvirket medarbejdernes hjerneprocesser, men med bind for øjnene”, slutter Anette Prehn. ¢

Hjernesmart i banken Vibeke Bak Solok, Executive Vice President i Danske Bank, leder i tråd med hjernens funktionsmåde AF CARSTEN RASMUSSEN

”Jeg havde brug for nogle værktøjer til at arbejde på en anden måde.” Da Vibeke Bak Solok blev ansvarlig for den globale porteføljestyring i Danske Bank, havde hun behov for at finde nogle værktøjer, så afdelingen kunne blive bedre til at arbejde i teams på tværs af afdelinger. Inspirationen fandt hun i Anette Prehns bog om ’Hjernesmarte børn’, der blandt andet gav en viden om hjernens funktionsmåde, som kunne bruges i afdelingens arbejde med forandringer. Hen over sommerferien havde alle i afdelingen læst bogen, og Anette Prehn afholdt et forløb med tre workshops i efteråret. ”Det har givet os et fælles sprog og bedre accept af hinanden samt en forståelse for, hvad der trigger min amygdala, når jeg går kold, fordi der sker et eller andet. Med et kendskab til processerne i hjernen er vi blevet meget bedre til at håndtere os selv og derved hinanden, fordi vi har fundet ud af, at vi reagerer stort set ens oppe i vores hjerner”, fortæller Vibeke Bak Solok om processen i en afdeling med meget forskellige og dygtige mennesker. ”Vi har også fået værktøjer til bedre samarbejde og stærkere relationer til andre afdelinger i banken. Allerede når vi ringede og præsenterede os kunne vi sætte modtageren i alarmberedskab, fordi Group Risk Management er kendt for deres høje kompetenceniveau. Vi prøvede at sætte os i andres sted og ændrede den måde, vi bad om hjælp på. At vi rækker åbent ud efter andre har også medført, at møder har ændret karakter”, siger Vibeke Bak Solok. I dag har afdelingen fået indarbejdet de nye værktøjer i det daglige arbejde, og det har også betydet en mere holistisk tilgang til arbejdet, der involverer relevante personer i hele organisationen, hvor de er blevet fortrolige med at samarbejde med afdelingen for porteføljestyring, som også er ansvarlige for koncernens nedskrivninger. ¢


De førende virksomheder gør kunderejsen digital

Har din virksomhed fart nok på, eller bliver du overhalet – og hvad skal der til for at komme i front?

Tag testen på www.e-boks.com Digital-o-meteret måler jeres digitale fremdrift på fire forskellige parametre og viser, hvordan I hurtigt kan komme videre. Testen er baseret på erfaringer og best-practise fra digital transformation i nordiske virksomheder.

Nordens digitaliseringspartner

25 0

50 75 100

Digital-o-meter


BLIV FAGJOUR PÅ TO ÅR Så er Fagjournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole måske noget for dig. Det er en deltidsuddannelse på to år for dig, der har en faglighed og gerne vil blive bedre til at formidle. Du lærer de journalistiske værktøjer. Du bliver bedre til at ideudvikle, researche, interviewe, vinkle og skrive. Du kan bruge uddannelsen som et springbræt til et job som journalist eller kommunikationsmedarbejder. Den kan også give dig nye kompetencer som en bedre formidler på din ”gamle” arbejdsplads. Læs mere på dmjx.dk/fagjournalist


RNALIST R DRØMMER DU OM AT ARBEJDE JOURNALISTISK? ELLER OM AT BLIVE BEDRE TIL AT FORMIDLE DET, DU ALLEREDE ARBEJDER MED?


32

FINANS Maj 2017

INTERNATIONALT

ESTLAND RYKKER PÅ FIN Med kun tre nationale estiske banker og 70 fintechvirksomheder er den finansielle sektor i det baltiske land præget af startups. Crowdfunding udgør et stigende potentiale, fortæller Kaido Saar fra FinanceEstonia AF HELLE BAAGØ, FREELANCEJOURNALIST

I et ydmygt lokale med et enkelt bemandet skrivebord ligger Bigbanks afdeling i hovedstaden Tallinn. Banken har gennem de senere år blandt andet ved hjælp af startupteknologi gennemgået en fuld digitalisering og opererer nu næsten udelukkende online, fortæller CEO i Bigbank Kaido Saar. Han er samtidig ansvarlig for fintech i den finansielle klyngeorganisation FinanceEstonia. Bigbank er stiftet lige efter Estlands selvstændighed i 1992 og er dermed et eksempel på, hvordan landet de sidste 25 år har taget adskillige digitale tigerspring. I dag ligger det lille baltiske land med kun 1,3 millioner indbyggere højt på EU’s DESI-liste over digitale frontløbere (Digital Economy and Society Index). Esterne har offentlige it-servicer, der på flere områder er mere avancerede end de danske. Deres stærkt krypterede id-kort giver dem adgang til alt

fra offentlige portaler og banktransaktioner til kundepoint og bustransport. Kortet sikrer samtidig borgerne fuldt ejerskab over deres egne data. Også når det gælder iværksættermiljøet, ligger Estland i front med flere startups per borger end noget andet land i verden. Den digitale fremdrift har præget den finansielle sektor, fortæller Kaido Saar og peger blandt andet på fintechtjenester som TransferWise. TransferWise gør det muligt for private at overføre penge på tværs af grænser billigere og hurtigere end bankerne. Ifølge CNN bruges tjenesten i dag af mere end 1 million brugere, der overfører en milliard US-dollars hver måned, nu også via en chatbot på Facebook. En stor del af succesen skyldes dansk-svenske Skype, som har været med til at kickstarte det estiske iværksættermiljø, mener Kaido Saar.

ESTISK CROWDFUNDING MED DANSK MARKETINGCHEF CMO Mads Emil Dalsgaard er landet i den estiske fintechvirksomhed Funderbeam, som med blockchainteknologi hjælper startups med at få privat investorkapital AF HELLE BAAGØ, FREELANCEJOURNALIST

Esterne er gode til at være pionerer i stedet for at følge i hælene på andre, siger CMO Mads Emil Dalsgaard fra den estiske fintechstartup Funderbeam.

Mads Emil Dalsgaard, tidligere iværksætter, havde egentlig planlagt at snuse til arbejdet i den estiske fintech virksomhed Funderbeam i bare et års tid. Hans planer var at oprindeligt at drive virksomhed fra Berlin men så fik han via sin estiske kæreste tilbud om jobbet som salgsmedarbejder i den estiske start-up. I dag er han CMO med ansvar for marketing i Funderbeam, som har bygget en avanceret platform indenfor equity


TECH

INTERNATIONALT

”Det er svært at undervurdere betydningen af Skype (Skypeteknologien er udviklet af estiske ingeniører). Kigger du rundtomkring i startupmiljøet – også inden for fintech – finder du en masse folk, der forlod Skype, da virksomheden blev solgt til Microsoft, og som nu bruger deres viden og ekspertise på at starte nye virksomheder. Skype lærte esterne, at det er muligt at lave forretninger globalt, selvom man er et lille land. Så tjenesten har spillet en langt større rolle for Estland, end man umiddelbart tror”, siger han og peger på, at landet – ligesom Danmark – bliver brugt som testland af globale telekomselskaber. ”Derfor er interessen for og forventningerne til fintech store”, siger han.

Peer to peer-lån Seneste tendens på den estiske fintechscene er et stigende antal specialiserede crowdfundingplatforme. Estland indtager andenpladsen efter England, når det gælder ”alternativ finansiering” per indbygger. Et eksempel er platformen Bondora, som tilbyder investeringsmuligheder for folk, der ønsker at låne penge til private uden om bankerne. Med over 9.000 investorer fra 37 lande har Bondora finan-

crowdfunding, og han har ingen planer om at finde nyt arbejde foreløbig. ”Det er enormt spændende at følge virksomheden og særligt motiverende for mig, der som dansk iværksætter godt kunne have brugt en tjeneste som Funderbeam,” siger han til Finans. I 2015 gennemførte Mads Emil Dalsgaard og hans forretningspartner et vellykket pitch i tv-programmet Løvens Hule og fik adgang til en stor sum investorkapital. Men tilbuddet faldt efterfølgende til jorden. Derefter blev det op ad bakke for den danske start-up, som kæmpede med at skaffe nye investorer, og de to iværksættere måtte opgive deres virksomhed, Trunkbird. ”Funderbeams platform tager højde for netop den situation, som er ens for iværksættere overalt i verden”, fortæller Mads Emil Dalsgaard. Med Funderbeams løsning, der bygger på blockchain teknologi, kan private investere mindre beløb i nye virksomheder. Det sker via en mellemvirksomhed, som etableres mellem Funderbeam og den pågældende start-up. Private investorer kan samtidig trække deres penge ud af

FINANS Maj 2017

Succesen med Skype har været med til at kickstarte det estiske iværksættermiljø, mener Kaido Saar, ansvarlig for fintech i FinanceEstonia.

sieret 35 millioner euro i lån og modtaget mere end 4 millioner euro i rentebetalinger. Bondora har opnået lånelicens af det engelske Financial Conduct Authority og har etableret hovedkontor i London Det samme har virksomheden Funderbeam, som med avancerede blockchainløsninger støtter startups, der søger investorer. (Se reportagen ”Estisk crowdfunding med dansk salgschef”). ”FinanceEstonia har set, at der er potentiale i peer to peerteknologi især for et lille land, der som Estland kun har tre nationale banker. Derfor har vi sammen med revisionsfirmaet Deloitte udviklet et Best Practices Certifikat, der skal kvalitetssikre de private estiske låne- og investorplatforme”, fortæller Kaido Saar. ¢

mellemselskabet igen, hvis de får behov for kapital, eller hvis de ønsker at investere i andre virksomheder. ”Det er der ikke andre i verden, som tilbyder i øjeblikket. Derfor har vi også kunnet tiltrække venturekapitalister som Tim Draper og det japanske investeringsselskab Mistletoe”, fortæller Mads Emil Dalsgaard.

Tænker globalt ”Startup miljøet her er stærkt og fylder enormt meget. De estiske myndigheder prøver på alle måder at støtte os. For nylig har de for eksempel åbnet mulighed for, at vi hurtigere kan rekruttere it-udviklere fra andre lande med et særligt techvisa”, fortæller han. Set fra Mads Emil Dalsgaards estiske udkigspost kan danske virksomheder med fordel lære noget af den drive og det udsyn, som esterne lægger for dagen indenfor fintech. ”I Danmark tjekker man, om man kan noget til at fungere hjemme, før man overvejer, om man skal sprede sig til udlandet. Her tænker man globalt fra starten. Esterne er også gode til at være pionerer i stedet for at følge i hælene på andre”, siger han. ¢

33


FINANS Maj 2017

Jagt på whistleblower i Barclays Jes Staley, der blev udnævnt til administrerende direktør for Barclays i 2015, skulle ikke alene forbedre resultaterne og trimme bankens investmentenhed. Han skulle også gøre Barclays til en værdibaseret organisation drevet af etik og høj integritet. Lige nu har den skandaleramte bank imidlertid fået

INTERNATIONALT en ny sag på halsen, idet Jes Staley for tiden bliver undersøgt for at have forsøgt at identificere en whistleblower. Whistlebloweren skulle angiveligt have peget på en udnævnelse af en person med en tæt relation til Jes Staley, der var problematisk. Det er en anklage – altså forsøget på at spore en whistleblower – som de forskellige tilsynsmyndigheder ser på med stor alvor. Både det engelske Finan-

KVINDERNE ER STADIG SNØRET IND Kvinderne sakker stadig voldsomt bagud i forhold til mændene på lederposterne i den finansielle sektor Det er ikke længere snørelivet, der berøver kvinderne ilten, men myter, fordomme og vaner. Ifølge en undersøgelse foretaget af Financial Times sakker kvinderne stadig voldsomt bagud i forhold til mændene på lederposterne i den finansielle sektor. Den store engelske avis har foretaget en rundspørge blandt verdens 50 største internationale banker, forsikringsselskaber, kapitalforvaltere og andre finansielle serviceudbydere. Den viser, at andelen af kvinder falder voldsomt, jo højere op i hierarkierne man kommer. Kvinder på ledende seniorposter udgjorde 25,5 procent af det samlede antal ledere, og kvinder på mellemniveauerne udgjorde 39 procent. Det skal ses i lyset af, at kvinderne udgjorde flertallet af samtlige ansatte i de undersøgte finansvirksomheder med 58 procent. ”Frustrerende lavt”, siger en direktør fra Merrill Lynch. ”Ingen tror, vi er i hus endnu”, siger chef i Morgan Stanley. Bag de glittede tryksager om værdier, ligestilling og rummelighed lurer vrede, frustration og kynisme. Ikke mindst fordi der også stadig er betragtelige løngab. ”Hvis du havde spurgt mig for 10 år siden, ville jeg have spået, at vi var meget længere nu. Det er så skuffende”, siger Alex Wilmot-Sitwell, lederen for Bank of America Merrill Lynch i Europa. Mange af undersøgelsens interviews afslører træghed og modstand mod forfremmelse af kvinderne. Det bliver anset for mere risikabelt at forfremme kvinder,

og hvis de bliver forfremmet, har de vanskeligere ved at blive taget alvorligt. En yngre medarbejder droppede for nylig sit job i en af de større banker, fordi hun ikke følte, at hun nogensinde kunne komme videre i et miljø, hvor mænd kommenterede deres kvindelige leders sko og bemærkede, at hun kun havde fået jobbet, fordi hun ”så godt ud for sin alder”. ”Vi har først rigtig ligestilling, når kvinder, der er lige så inkompetente som inkompetente mænd, får de samme chancer”, siger Noreen Doyle, vicedirektør i Credit Suisse, til Financial Times.

cial Conduct Authority, Bank of Englands Prudential Regulation Authority og New Yorks Department of Financial Services kigger på sagen. En ekstern undersøgelse bestilt af bankens egen bestyrelse er allerede kommet frem til, at Jes Staley i sagen handlede ”ærligt, men fejlagtigt”, og har på den baggrund meddelt, at den vil skære et betragteligt beløb af Jes Staleys lønpakke på et

I krig mod konkurrenterne Oliver Bäte, 52 år, er en omstridt koncerndirektør for Europas største forsikringsselskab Allianz. I 2008 trådte han ind i Allianz’ ledelse fra en stilling i McKinsey & Company, og i maj 2015 overtog han så stillingen som koncerndirektør. Ugemagasinet Der Spiegel kan fortælle dramatiske historier om hans utraditionelle, excentriske og provokerende ledelsesstil, der i løbet af to år har bragt nogle af koncernens medarbejdere på oprørets rand. Et eksempel er, at hele den øverste internationale ledelse er samlet til et søvndyssende tredagesseminar om resultater, strategier og anden ledelseslingo, da der hen på eftermiddagen pludselig styrter kampklædte tropper ind i lokalet, samtidig med at tallene på de store væg til vægskærme invaderes af kamphelikoptere, jagerfly og kort over kampzonen. ”Det handler om ’decision making’, kunne de forundrede, men nu vågne, ledere høre. En øvelse i hurtige og transparente beslutningsgange efter det amerikanske militærs model. De to største konkurrenter, Generali og Zurich, har slået sig sammen, brøler en leder af eftermiddagens aktion, mens bomberne regner ned over lærredet. Den militære situation er alvorlig. En jagerpilot fra Allianz er skudt ned over Generali og Zurich-område. Han skal befris, er ordren, og indsatslederne snerrer i bedste militærjargon: Den, der laver en fejl, er dødsens”. Hele seancen er så livagtig, at flere topledere må krybe i dækning under bordene. Øvelsen skal efter sigende ikke have stoppet skyttegravskrigene i hverdagen, hvor nogle holder på, at Bäte har vækket en sovende kæmpe til live i et kompliceret klima med nulrenter og digitalisering, mens andre mener, han har drevet en strålende og solid forretning ud i kaos.

Af Elisabeth Teisen / illustration: Mikkel Hennssel

34


35

Tilbage til fremtiden

Finansforbundets magasin nr. 5, 2017

AF NIELS ELMARK

Debatten om bankernes fremtid er nærmest binær. Den handler om, hvorvidt man skal bevare filialer eller satse på onlinebanking, ja, det handler faktisk blot om, hvor mange filialer man skal lukke, for at bankerne kan overleve. En mere fantasiløs debat kan man dårligt forestille sig; det er, som om det eneste alternativ til en eksisterende bankfilial er en lukket bankfilial. At der er andre alternativer til ”luk/ luk ikke”, oplevede jeg sammen med en række danske lokalbanker, da vi besøgte Metro Bank i deres hovedkontor i Holborn i London. Metro Bank blev etableret i 2010 af den farverige amerikanske entreprenør Vernon Hill og hans yorkshireterrier Duffy, og det var den første nye ”high street bank” i Storbritannien, ”siden de byggede Buckingham Palace for 150 år siden”, som det formuleres af selskabets kundedirektør, Iain Kirkpatrick. Herefter er det gået forrygende for den nye børsnoterede challenger bank, der lige nu har 48 forretninger og forventer at åbne yderligere 10 inden udgangen af 2017. Ledelsen af Metro Bank adskiller sig fra ”de fem britiske kartelbanker” og i øvrigt alle danske banker ved en gennemført utraditionel tankegang. Banken er reelt ikke en del af den britiske bank-industri; den er en del af detailhandelen. Man tænker ikke som bankfolk, hvilket skyldes, at man heller ikke ansætter bankfolk, men servicemindede mennesker, som man oplærer til bankfolk. Filialer hedder ”butikker”, kunder benævnes udelukkende som ”fans”, man har åbent 362 dage om året, normalt 12 timer, og man åbner

altid 10 minutter før og lukker 10 minutter efter officiel lukketid: ”Vi vil ikke have, at folk står udenfor og venter på at komme ind, samtidig med at de ser medarbejdere gå omkring – medarbejdere, som skal gennemføre tre-fire træningsforløb om året”. Ingen ansatte har salgsmål, de skal koncentrere sig om at servicere kunderne. Metro Bank bruger stort set ingen penge på markedsføring, og man har en såkaldt ”net promotor score” på 87, hvilket betyder, at stort set samtlige 1 million

”Inden for de seneste firefem år har debatten om bankernes fremtid handlet om, hvorvidt man skal bevare filialer eller lukke dem. Men ingen har stillet spørgsmålet: Hvis vi bevarer vore filialer, hvordan skal de da se ud? Det har Metro Bank i London et bud på” kunder anbefaler banken til venner og bekendte. Den gennemsnitlige britiske bank har en score på 10. Metro har uddannelsesprogrammer, der lærer børn økonomisk sans, der er hyppige networkingevents i bankbutikkerne, og erhvervskunder kan gratis bruge bankens mødefaciliteter – og så er der hundekiks og vandskål lige inden for døren. ”Vi bruger en masse krudt på at designe effektive onlineløsninger fyldt med kunstig intelligens og machine

learning”, fortæller Kirkpatrick, ”for de fleste kunder laver det meste over nettet. Men vi ved også, at 50 procent af kunderne ikke bryder sig om digitale bankforretninger, og at tre ud af fire unge kommer ind i banken for at snakke økonomi, når de flytter hjemmefra”. Kan man ikke finde sit visakort, kan man blokere det på mobiltelefonen – og lukke det op igen, hvis man finder kortet. Taber man virkelig sit kort, har Metro en 3-d-printer i butikken, så kunden kan få et nyt med det sammen. ”Det er utroligt, så gennemført det er”, udbryder en dansk udviklingschef, ”det kunne aldrig gennemføres derhjemme, tror jeg. Det er som ”Tilbage til fremtiden””. Godt udtryk – udbryder den amerikanske excentriker. Og han har ret, og den danske bankmand har uret: Dette her kan glimrende indføres i Danmark. Men måske skal vi ikke blot kopiere Metro Bank, deres løsning er designet til et britisk marked. Hvad vi imidlertid kan kopiere, er viljen til at tænke i nye baner – at overveje, at hvis vi beholder vore lokale filialer, hvordan skal de så udformes for at have tiden og tendenserne på deres side? Og en enkelt supplerende læring fra krydset High Holborn – Southampton Row: Hvordan får Metro økonomien til at hænge sammen, når alle andre banker lukker butikker? Svar: De har genindført bankboksene – det betaler næsten huslejen. Nils Elmark er journalist og fremtidsforsker med speciale i finansielle servicer.


36

FINANS Maj 2017

JOB & KARRIERE

Din tidligere kollega kan skaffe dig jobbet ”Når vores medarbejdere er så glade for deres job, at de har lyst til at anbefale en fra deres netværk at søge, er det en god start”, siger HR-direktør Bettina Theilgaard Krohn fra Sparekassen Sjælland.

Med øget efterspørgsel efter arbejdskraft i finanssektoren er muligheden for at få job på anbefaling atter stærkere i spil AF BIRGITTE AABO

H

vis en af vores medarbejdere anbefaler en tidligere kollega eller en anden person fra sit netværk, er det en klar fordel for vedkommende. Så er han eller hun allerede valgt til af mig i forhold til nogle af de andre, der ligger i ansøgerbunken, og vil derfor være et skridt foran ved ansættelsessamtalen”. HR-direktør Bettina Theilgaard Krohn fra Sparekassen Sjælland er glad for at kunne inddrage medarbejderes netværk, når stillinger skal besættes. Det har blandt andet været relevant i forbindelse med filialåbninger i hovedstadsområdet i de senere år og har med-

ført, at man i flere filialer har ansat medarbejdere, der kender hinanden fra en tidligere arbejdsplads. Det gælder blandt andet souschefen og chefen i filialen på Østerbro. ”Mange af vores medarbejdere kender andre rådgivere, som har relevans i forhold til en given stilling, og når vores medarbejdere er så glade for deres job, at de har lyst til at anbefale en fra deres netværk at søge, er det en god start. Det øger chancen for, at vi får præcis den profil, vi leder efter til en stilling. Det er en fordel for både os og den nyansatte”, siger HR-direktøren.

Hellige køer aflivet Rekruttering af nye medarbejdere via eksisterende medarbejdere er en gammel traver, men i finanssektoren har den ikke tidligere haft specielt gode vilkår. Det ændrede sig op til finanskrisen, forklarer professor Henrik Holt Larsen, Institut for Organisation ved Copenhagen Business School: ”I årene op til finanskrisen, hvor det buldrede derudad, slagtede man i den finansielle sektor to hellige køer: At man ikke overbød

Fordele og ulemper ved netværksrekruttering Fordele: Besparelse på både annoncering og rekrutteringsfirmaer. Tidsbesparelse. Slipper for at bruge tid på ansøgninger og ufrugtbare jobsamtaler, da de anbefalede er velinformerede om, hvad de går ind til, og ofte højt kvalificerede. Ulemper: Netværksdannelse finder typisk sted mellem individer, der minder meget om hinanden, og derfor er der tendens til at rekruttere i sit eget spejlbillede, og man kan komme til at afskære sig fra vigtige kompetencer. Ved ikke at gøre en stilling bredt tilgængelig risikerer man, at man ikke får kontakt med de bedste ansøgere, der kunne være interesserede i jobbet, hvis de havde kendt dets eksistens. Kilde: Jobnetinformation


JOB & KARRIERE

hinanden med hensyn til løn, og at man ikke stjal medarbejdere fra hinanden. På det tidspunkt satte nogle virksomheder det endda i system og tilbød en slags findeløn – hvis du skaffer en ny kollega, får du en kasse vin, minicruise til Oslo for to eller noget helt tredje”. Så med krisen bag os kan mulighederne for at genoptage nogle af disse aktiviteter være oplagte for pengeinstitutter, der har brug for at opruste eller genetablere medarbejderstaben.

Fordele og ulemper Henrik Holt Larsen ser flere oplagte fordele ved at rekruttere nye medarbejdere via allerede ansatte. ”Du kender personerne i dit netværk bedre og kan derved vurdere, om de passer ind på arbejdspladsen og har det, der kræves til arbejdsopgaverne. Desuden har du mere uformel information om dem, ikke kun et koldt cv. Og endelig har den, der anbefaler, og den, der bliver ansat, begge interesse i at gøre det til en succes, for ellers falder det tilbage på én selv”. Der er dog også ulemper, påpeger han: ”Dit netværk består typisk af mennesker, der minder om dig selv. Den primære ulempe er, at du peger på kloner af dig selv, og virksomheden derfor får mange af samme type ansat. Det kan være, I kommer fra samme egn, har gået i den samme skole og fået samme uddannelse. Det er især tydeligt blandt vidensmedarbejdere. Den 37-årige mandlige jurist med skilningen i venstre side rekrutterer via sit netværk andre mandlige jurister med skilningen i samme side”. Effektivt – med måde Selv om nye medarbejdere, der er rekrutteret via eksisterende medarbejderes netværk, risikerer at være kloner, er det en fristende metode at bruge for virksomheder. Den er billig, der er ikke behov for hjælp udefra eller store annoncer og lange og mange ansættelsesforløb for at finde den rette.

”Det er supereffektivt, i den forstand at man tager medarbejdere/kolleger med, som man kender, er vant til at arbejde sammen med og via fredagsøllen kender grundigt og så videre. Men det kan være illoyalt over for den tidligere arbejdsplads. I den finansielle sektor er der eksempler på, at en chef har taget næsten tyve medarbejdere med sig. Det trak sagsanlæg med sig i kølvandet”, siger professoren.

Let med net I kraft af de sociale medier som eksempelvis LinkedIn er det blevet endnu nemmere at rekruttere via medarbejdere. For vi holder fast i hinanden, selv om vi ikke er kolleger længere, og kan nemt tage kontakt og sende en uforpligtende føler om et nyt job. ”Folk bliver stadig mere bundet op på disse netværk og bruger dem flittigt – og har også vænnet sig til at bruge dem jobmæssigt. I det hele taget er det næsten blevet et overlevelsesvilkår at være en del af et netværk og bruge det massivt”, siger Henrik Holt Larsen og konstaterer: ”Uanset om du skal skifte olie på en græsslåmaskine, lave simremad eller på en rejse til Malta, bruger du netværket. Hvorfor så ikke også gøre det, hvis du skal skaffe en ny medarbejder/kollega eller gerne selv vil have et job?” Så selv om de hellige køer med hensyn til ikke at stjæle hinandens medarbejdere stadig fornemmes at være til stede i et vist omfang i sektoren, er der gode chancer for, at rekruttering via netværk breder sig. ¢

FINANS Maj 2017

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 30/5 • Genvej til arbejdsglæde Hillerød 30/5 • Peter Lybecker - mere end 30 års karriere i en storbank København 31/5 • Finansforbundet University Risiko- og kapitalstyring anno 2017 Købehavn 1/6 • Styrk din sociale kapital og få succes i arbejdslivet Aalborg 7/6 • Gør græsset grønnere, der hvor du er nu Aalborg 7/6 • Sådan bliver du bedre til at håndtere forandringer Fredericia 12/6 • Kommunikation med humoren som forløser Esbjerg 14/6 • Personlig branding Silkeborg 8/8 • Ståstedet Aalborg

Meget anvendt metode Jobindex har tidligere klarlagt, at jobdatabaser – heldigt nok for Jobindex selv – fortsat er virksomhedernes foretrukne valg, når de skal finde nye medarbejdere. Men konstaterer samtidig, at metoden er skarpt forfulgt af brugen af rekruttering via netværk, og at den metode også ofte bruges som et supplement til jobdatabaser.

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

37


38

FINANS Maj 2017

JOB & KARRIERE

Drømmen om at blive ejendomsadministrator I disse dage venter 53 af Finansforbundets medlemmer på at få at vide, om de kan få en ejendomsadministratoruddannelse og en etårig traineeplads. Catherine Schlicht-Bang og Palle Stuhr håber, de er blandt de udvalgte AF BERIT VILLADSEN

H

vem skal vi ansætte som ejendomsadministrator hos os? Det spørgsmål sidder 19 ejendomsadministrationsvirksomheder i øjeblikket og grubler over, mens de vurderer cv’er og motiverede ansøgninger fra 53 ledige og opsagte af Finansforbundets medlemmer. Palle Stuhr og Catherine Schlicht-Bang håber begge, at de er blandt de udvalgte, som bliver tilbudt en etårig traineeplads og ejendomsadministratoruddannelse. ”Jeg synes, jobbet lyder spændende, fordi du både skal lave administrativt arbejde og have med kunder at gøre. Og så er det en branche, der ligner den finansielle sektor og så alligevel ikke. Jeg havde ikke forestillet mig, at der var så mange forskellige ting, du skal lave som ejendomsadministrator, for eksempel tale med investorer, beboere og folk, der skal lave håndværksmæssige ting i foreningen. Og så kan jeg godt lide at udvikle mine færdigheder og få nye faglige kompetencer”, siger Palle Stuhr, som de seneste 33 år har arbejdet med investeringsrådgivning. ”Jeg havde ikke selv overvejet en karriere som ejendomsadministrator, men er superglad for, at Finansforbundet gjorde mig opmærksom på jobbet. Der er rigtig mange ting, vi kan bringe med fra den finansielle sektor til stillingen som ejendomsadministrator. Og jobbet virker som et helt naturligt næste skridt i min karriere. Jeg synes, det er helt fantastisk, at Finansforbundet tilbyder uddannelsen og en praktikstilling i en helt anden branche med en fremtid i. Det har

jeg ikke hørt andre foreninger gøre, hverken herhjemme eller i udlandet”, siger Catherine Schlicht-Bang, som har mere end 30 års erfaring fra den finansielle sektor primært i forbindelse med interbanksamarbejdet.

Stigende behov for ejendomsadministratorer Sammen med 73 andre ledige og opsagte medlemmer deltog Palle Stuhr og Catherine Schlicht-Bang den 25. april i et informationsmøde om ejendomsadministratoruddannelsen, som Finansforbundet udbyder i samarbejde med Ejendomsforeningen Danmark. Finansforbundet betaler uddannelsen for de kandidater, ejendomsadministrationsvirksomhederne tilbyder en etårig traineeplads. Catherine Schlicht-Bang og Palle Stuhr håber at være blandt de udvalgte. Målet er at få en fastansættelse i en virksomhed, og selvom en traineeplads ikke er lig med en fastansættelse, har de udvalgte kandidater gode muligheder for at få fast job efterfølgende. Ifølge en analyse fra Ejendomsforeningen Danmark er der et stigende behov for ejendomsadministratorer i fremtiden. I 2016 var der cirka 8.650 ejendomsadministratorer i branchen, og vurderingen er, at branchen frem til 2026 årligt har brug for 425 nye ejendomsadministratorer. De udvalgte kandidater forventes at kunne starte ansættelse i perioden 15. juni-15. august 2017. Første del af uddannelsesforløbet løber fra 6.-13. juni. ¢

Finansforbundet og Ejendomsforeningen Danmark samarbejder om at uddanne finansfolk til ejendomsadministratorer


MobilePay søger nye kollegaer Brænder du for innovative og digitale løsninger, der gør hverdagen nemmere? Er du stærk på erhvervskunder? Og vil du være med til at rådgive erhvervskunder om de mange spændende muligheder, som MobilePay giver dem? Så er du måske vores nye kollega! MobilePay er landets største aktør inden for mobilbetaling, og med nye partnerskaber og produkter er interessen for erhvervsløsningerne stor. Derfor søger vi netop nu ambitiøse MobilePay Supportere til vores team i Høje Taastrup. Fokus på kundetilfredshed og kvalitet I MobilePay Business teamet etablerer vi størstedelen af de forskellige MobilePay løsninger til erhvervs- og foreningslivet. Vores kunder spænder vidt og bredt fra internationale koncerner og NGO’er til mindre danske virksomheder. Uanset hvilken kunde vi er i dialog med, giver vi en nærværende og personlig betjening i øjenhøjde, for derved altid at sikre den bedste kundetilfredshed. Som MobilePay Supporter leverer du rådgivning i særklasse til kunderne via telefon og mail samt andre rele-

vante kanaler. Omdrejningspunktet for din dialog med kunder er MobilePay løsningerne samt onboarding og legitimering af virksomheder og foreninger. Teamspiller med erhvervskundeerfaring Du har måske en bankfaglig uddannelse eller anden erfaring fra den finansielle sektor, hvor du har opbygget kendskab til servicering af erhvervskunder. Du er positiv, struktureret og stræber altid efter at levere den bedste kundeoplevelse samt høj kvalitet i de udførte arbejde. Du motiveres af at arbejde i et til dynamisk arbejdsmiljø og trives godt med forandringer. Som person er du en udpræget teamspiller og ser fordelen i at være en del af et team, hvor du aktivt bidrager til teamets faglige og sociale udvikling. Du er resultatorienteret og motiveres af nå teamets mål og samtidig navigerer du sikkert med mange bolde i luften og formår at arbejde i et til tider hektisk arbejdsmiljø. Interesseret? Er du interesseret i at høre mere om stillingen så kontakt Teamchef Jannick Christensen på tlf. 23 81 08 58.

I Danske Bank er ambitioner noget, vi deler. Med vores kunder. Vores medarbejdere. Og vores omgivelser. Vi forsøger hele tiden at flytte grænserne på bankområdet og skabe løbende forbedringer i vores tilgang til kunderne. Bliv en del af vores internationale fællesskab bestående af 19.000 medarbejdere.

Læs mere og søg på danskebank.com/job


40

FINANS Maj 2017

JOB & KARRIERE

Nyt netværk for compliancemedarbejdere Der har været meget fokus på compliance de seneste 10 år. Finansforbundet giver nu compliancemedarbejdere mulighed for at mødes og dele erfaringer og snakke om de problemstillinger, de støder på i dagligdagen AF METTE MARIE ROSENKJÆR

C

ompliance handler om at efterleve de krav, loven stiller til kontrol af forskellige transaktioner for at bekæmpe hvidvask og anden kriminalitet. Nu tilbyder Finansforbundet et netværk, hvor medarbejdere, der arbejder med compliance i forskellige firmaer, kan mødes, dele erfaringer og blive klogere på compliance. Netværket faciliteres af konsulentfirmaet Wanscher & Nielsen. ”Compliance er stadig et nyt fagområde, og derfor er der et konstant behov for at forstå og dykke ned i emner om compliance”, siger Tore Wanscher. Deltagerne mødes cirka fire gange på et år, og for hver gang bliver man i gruppen enige om et tema inden for compliance. Som regel kommer der også en ekspert og holder et oplæg inden for et compliancefagligt område. For 56-årige Helle Willer er compliancenetværket en gylden mulighed for at få inspiration og gode råd af andre med samme interesse og arbejdsområde.

Spørgsmål og svar Helle Willer er bankuddannet og kom til at arbejde med compliance efter finanskrisen i 2008. Hun er fuldmægtig i Alm. Brand Bank, hvor hun arbejder med hvidvask og blandt

andet kontrollerer mistænkelige overførsler og arbejder med at implementere ny lovgivning på området. Helle har det seneste år taget flere kurser inden for compliance for at blive klogere på området, og det er også derfor hun har tilmeldt sig netværket. ”Det sidste stykke tid har jeg gjort meget for at suge til mig af viden om compliance for hele tiden at være med på det nye”, siger Helle Willer. Gruppen har været samlet én gang, og sidst de 14 deltagere mødtes, handlede kurset om højrisikokunder, og hvordan man håndterer dem. ”Det virker til at være en rigtig god gruppe. Jeg føler, at man åbent kan stille spørgsmål og samtidig vide, at det, man fortæller om sin arbejdsplads og så videre, ikke kommer ud nogen steder”, siger Heller Willer. På næste møde, der finder sted den 7. juli, er det faglige tema ”markedsmisbrug”, og her får gruppen besøg af Hans Fogtdal fra advokatfirmaet Plesner. Dagsordenen bliver sendt ud til kursisterne cirka en uge før mødet, og så er det kursisternes opgave at forberede relevante spørgsmål. ”Det at vi kan stille spørgsmål til foredragsholderne, der ofte er en slags eksperter på området, synes jeg er meget givtigt. Jeg ved, at vi får besøg af nogle medarbejdere fra Finanstilsynet på et senere tidspunkt, og der er det jo rigtig fedt, at vi kan få lov at stille nogle relevante spørgsmål om de ting, som vi går og tænker over og arbejder med i dagligdagen”, siger Helle Willer. Complianceområdet er i stor vækst, og alene Nordea har ansat 1.500 medarbejdere til at beskæftige sig med compliance. Netværket kører kun i København, da det er der, de fleste compliancefolk arbejder. ¢

CO

MPLIANCE


Spar penge

FORBRUGS FORENINGEN

4%

BONUS

på det du alligevel køber

10% BONUS

10% BONUS

2%

BONUS

1,9% BONUS

7,5% BONUS

10% BONUS

Gode grunde til at blive medlem • Bonus i 4.000 butikker og 500 webshops • 0,- kr. i kontingent første år • Bonus på ALT – også det, på tilbud

9%

BONUS

MELD DIG IND PÅ

www.FBF.nu


42 42

DEN DIGIT

ALE T F Ø L K GABER YN E STED ER

Hvilke kompetencer der skal til for ikke at blive hægtet af arbejdsmarkedet i fremtiden, er svært at forudsige. Men det handler ikke kun om it-kompetencer AF BIRGITTE AABO


FINANS Maj 2017

”Godt, jeg snart kan gå på pension!” Hvis den tanke straks melder sig, når du i indbakken læser om interne kurser i anledning af et nyt digitaliseringstiltag på din arbejdsplads, har du det formentlig lidt stramt med udviklingen og de mange forandringer, den trækker med sig ind i din arbejdshverdag. Hvor mange der føler sig presset af den løbende digitale udvikling på deres arbejdsplads, ved lektor på Roskilde Universitet Birgit Jæger, der har forsket i den digitale kløft, ikke. Men hun har gentagne gange hørt det brugt som argument for at forlade arbejdsmarkedet. ”Jeg hører ofte, at folk, der går på pension og efterløn, peger på teknologien som årsagen. De orker ikke at sætte sig ind i et nyt system. Det er ikke, fordi de ikke kan, for de har allerede gjort det én eller to gange tidligere, men de står af, når det gentager sig endnu en gang”.

Kløft med nuancer Det er ikke kun mere modne medarbejdere, der i nogle tilfælde har svært ved at holde omgangshøjde med den løbende digitalisering. Da Birgit Jæger omkring årtusindeskiftet stod bag en stor undersøgelse om den digitale kløft, blev den ganske vist primært defineret som noget, der skilte de yngre fra de ældre. Men noget har forandret sig. ”Dengang gik den digitale kløft mellem dem, der var omkring 60 år, og den yngre del af befolkningen. Der var fokus på, at det var de gamle, der faldt i hullet – man mente, at folk over 60 år var lukket ude fra informationssamfundet. Nu ser vi folk i 60’erne og langt op i 70’erne, der kører på i forhold til det digitale. Når vi når op i 80’erne, er der fortsat en stor gruppe, der er stået af – det vil nok til en vis grad ændre sig, i takt med at de, der når op i den alder, har været vant til det digitale i mange år”. I dag er det ikke kun alder, der definerer, om man er på den ene eller den anden side af den digitale kløft: ”Tidligere var der mest fokus på, om man kunne håndtere teknologien og havde den tilgængelig, men det er ikke det eneste, der tæller. De unge er ganske vist født med en computer i hånden, men det betyder ikke, at de ikke kan have udfordringer i det digitale”, siger Birgit Jæger og fortæller, at nogle unge har problemer i forhold til de begreber, der bruges af det offentlige. ”På Skats hjemmeside, eksempelvis, kan et begreb som ’restskat’ volde dem problemer – de ved ikke, hvad det er, om det er noget, man får eller skylder. Ikkeetniske danskere kan have bredere forståelsesproblemer på grund af manglende

DIGITALISERING

sproglige kompetencer. I det hele taget er den digitale kløft blevet en mere nuanceret størrelse”.

I front i EU Som befolkning betragtet er vi helt i front i EU i forhold til digitalisering og vant til at forholde os til den – i kraft af udstrakt selvbetjening i det offentlige og krav om, at den enkelte borger læser og forholder sig til sin digitale post. Til trods for at vi er blevet mere digitale, er teknologien ved at vende op og ned på arbejdsmarkedet i en sådan grad, at det vil få indflydelse på ældres muligheder på arbejdsmarkedet, spåede Teknologirådet allerede for 15 år siden: ”Man kan bare ikke sige, om den digitale udvikling vil hjælpe ældre medarbejdere til at blive i arbejde, eller om den tværtimod vil være med til at udstøde dem”, skrev rådet dengang. Og sådan er det stadig. Der er mange spørgsmål og få svar på den Anna Ilsøe. front – også i forhold til, om ansatte får den rette efteruddannelse og kompetencer til fremtidens arbejdsmarked. Vi skal ikke alle være programmører ”Udviklingen går så hurtigt, og forskningen bevæger sig langsomt. Så der er ingen, der har det store, forkromede overblik. Derfor er det svært at komme med præcise bud – det minder mere om spådomskunst. Sikkert er det, at den digitale udvikling vil ændre på kompetencekravene, men det betyder ikke, at vi alle skal være programmører”, siger Anna Ilsøe, der forsker i den digitale udvikling og er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier under Københavns Universitet. Det er nemlig ikke nødvendigvis it-kompetencer, der kommer i højsædet på fremtidens arbejdsmarked: ”Den digitale udvikling påvirker arbejdsmarkedet på mange måder. Også måder, der ikke var forudset. Detailhandel foregår i stadig højere grad på nettet, men det betyder ikke, at alle ansatte skal kunne programmere. De skal til gengæld være bedre til at kommunikere per mail og måske også på engelsk, fordi handelen er blevet mere global – så evnen til at kommunikere har fået større vægt”. Trepartsforhandlinger Hvor stort et jobtab udviklingen vil medføre, er et andet åbent spørgsmål.

43


DIGITALISERING

FINANS Maj 2017

”Der er vurderinger, der spænder fra, at 9 til 47 procent af jobbene vil forsvinde. Det afhænger blandt andet af, hvor stor en del af jobbene der vil blive automatiseret, og hvor stor betydning big data vil få”, siger Anna Ilsøe. I forhold til de automatiserede job peger hun på, at job som læge og advokat er blandt dem, der måske ikke synes mest oplagte at overlade til robotter og automatisering, men at man det til trods allerede har set det ske i et beskedent omfang. Big data kan få indflydelse på job, hvor man i dag har eksempelvis finans- eller forsikringsansatte til at vurdere risikoen

ved at yde et lån eller en forsikring. Hvis der er tilstrækkeligt med data at trække på om en kunde med netop den aktuelle profil, behøves den menneskelige vurdering ikke længere. ”Som jeg ser det, er det vigtigste nu, at staten, arbejdsgivere og arbejdstagere får udviklet og fastholdt en dialog om, hvordan man forholder sig til den digitale udvikling, og når frem til en række kompromiser. Det er centralt, for som det er nu, står parterne lidt i hvert sit hjørne, når det gælder digitaliseringens muligheder og udfordringer”. ¢

HVAD FOR EN DIGITAL KLØFT? Da bankrådgiver Mai-Britt Bjørn tog hul på sit arbejdsliv, var det endnu ikke normen, at alle ansatte havde en computer. Det har ikke hindret hende i at omfavne udviklingen, og hun er begejstret for de nye muligheder AF BIRGITTE AABO

Mai-Britt Bjørn mener ikke, at hun har et dårligere udgangspunkt end yngre kolleger til at sætte sig ind i nye digitale redskaber.

”Da jeg begyndte i en bank for 30 år siden, var der ikke engang en computer til alle. Så der er virkelig sket noget i mit arbejdsliv – det er en spændende rejse at være på”. Mens nogle møder nye digitale tiltag på arbejdspladsen med opgivende suk, har bankrådgiver Mai-Britt Bjørn fra Nordeas rådgivningsfilial i Odense en anden tilgang. Særligt er hun begejstret for at bruge onlinemøder, som hun også for nylig har gennemført en kort intern uddannelse i at bruge. ”Jeg er lige ved at kalde det et vidunderligt redskab at arbejde med. Det hele går mere glidende, det er lettere for både mig og kunderne, end når der skal bookes lokale og arrangeres fysiske møder, hvor alle kan. Det er mere effektivt, og det frigiver arbejdstid til andre opgaver”.

Grin og lær Teknikken kunne i starten volde lidt problemer, til hun blev fortrolig med arbejdsgangen. Hun skulle også øve sig i at sætte ord på alt, fordi kunderne ikke kan se hende og dermed ikke aflæse hendes mimik. ”Men der er ingen grund til at være bange for alt det digitale, vi præsenteres for i finanssektoren. Hvis det driller lidt, sker der jo ikke noget som helst ved det. Det må man bare grine lidt ad, lære af sine fejl og komme videre”. Mai-Britt Bjørn er ingen computerhaj og kender som de fleste, der er ældre end generation Y, også børn, der kan give hende baghjul med it-udtryk. Men hun føler ikke, at hun står på den forkerte side af en digital kløft i kraft af sin erfaring og alder og har altid haft den indstilling, at når det handler om it-viden, der er arbejdsrelateret, skal hun nok få det lært. ”Jeg føler ikke, at jeg har et dårligere udgangspunkt end yngre kolleger til at lære og sætte mig ind i nye digitale redskaber. Det handler ikke så meget om alder, men i meget hø-

Foto: Alex Tran

44


FINANS Maj 2017

”Vi forventer, at dataindsamlingen vil dokumentere, at ældre har sværere ved at holde til det pres, det skaber” Pascal Madeleine

jere grad om den tilgang, man har til at lære noget nyt. Man skal holde sig nysgerrig”.

Positive tilbagemeldinger Den holdning får hun positive tilbagemeldinger på fra sine arbejdsomgivelser: ”Det gør jeg blandt andet, når jeg deler mine digitale erfaringer med både ældre og yngre kolleger og fortæller dem, at det ikke er så farligt. Det kan være en hjælp, så de får lyst til også at afprøve det”. Kunderne er også glade for at kunne klare eksempelvis underskrifter digitalt, siger hun: ”Når jeg sender en mail eller sms om, at et dokument er klar til underskrift, reagerer kunderne ofte prompte og får det ekspederet omgående. Så det er en meget hurtigere arbejdsgang, end at de skal forbi banken”. Specielt når det gælder rådgivning, er der stadig en del kunder, der foretrækker at møde fysisk op, og det er ikke kun de modne: ”Jeg har oplevet pensionister, der straks er med på at prøve onlinemøde – men også at to unge fyre, der selv arbejder med it, foretrak at møde fysisk op. Så det er ikke til at forudsige, hvem der foretrækker hvad”. ¢

DIGITALISERING

SLIDT AF COMPUTERARBEJDET Stort set alle må forholde sig til det digitale i arbejdshverdagen. Et dansk forskningsprojekt undersøger, hvordan det belaster både unge og ældre – såvel fysisk som mentalt AF BIRGITTE AABO

”Lige et øjeblik. Min computer kører langsomt nu. Jeg ved ikke, hvad der sker, det var da mærkeligt”. Når it-systemer gør knuder, kan det lynhurtigt skabe irritation og stresse – eksempelvis hvis en utålmodig kunde venter på svar i den anden ende af røret. Der skal heller ikke meget til, selv om man sidder alene og oplever ventetid foran computeren. Undersøgelser har således vist, at to sekunders forsinkelse på skærmen er nok til at skabe stress hos brugerne. Man har også længe vidst, at arbejdet foran computeren kan belaste os fysisk – især øjne, nakke, skuldre og arme kan lide overlast. Til gengæld ved man ikke, om de psykiske og fysiske gener rammer de ældre medarbejdere hårdere end de yngre, men nu vil et forskningsprojekt finansieret af Velux Fonden på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet forsøge at afdække, om det er tilfældet.

Gammel med mus i hånden ”Vi skal blive længere og længere på arbejdsmarkedet, så vi vil undersøge, hvilke konsekvenser det har for ældre med computerarbejde. For selv om levealderen stiger, sætter aldringen stadig ind i 50-60-årsalderen med blandt andet tab af muskelmasse. Derfor har vi en hypotese om, at ældre har sværere ved at holde til arbejdspresset både fysisk og psykisk”, siger Pascal Madeleine, der er professor ved Aalborg Universitet og står for projektet sammen med lektor Afshin Samani og ph.d.-studerende Ramtin Z. Marandi.

I øjeblikket samler de data ind blandt henholdsvis en gruppe frivillige deltagere mellem 18 og 30 år og en med 50-70-årige. Deltagerne udstyres med en såkaldt eyetracker og bliver bedt om at løse opgaver på computeren. Eyetracking fungerer ved, at øjnenes bevægelser registreres, så det kan analyseres, hvor personen kigger hen, men også hvor ofte vedkommende blinker, og om pupillerne udvider sig. Desuden måles muskel- og bevægelsesaktiviteten under opgaveløsningen. ”Målingerne af de fysiske reaktioner og aktiviteten fortæller os alt sammen noget om, hvor belastende situationen er for den enkelte deltager. Opgaverne bliver stadig sværere, når man svarer rigtigt, og vi forventer, at dataindsamlingen vil dokumentere, at ældre har sværere ved at holde til det pres, det skaber. Vi forventer også at se en kønsforskel, da vi ved, at kvinder generelt har større risiko for at udvikle migræne, nakke- og skulderproblemer i forbindelse med computerarbejde”, forklarer Pascal Madeleine. Han håber, at projektet, som kører to år endnu, vil kunne skabe grundlag for udvikling af nye feedbacksystemer, der kan tage presset af aldrende medarbejdere foran skærmen. ”Nu tænker vi langt frem, for vi kender jo endnu ikke resultatet af undersøgelserne. Men hvis vi som forventet finder, at ældre har sværere ved at holde til presset foran computeren, kan resultaterne forhåbentlig danne afsæt for at udvikle systemer, som kan bekæmpe de udfordringer, der fører til stress”. ¢

45


46

LEDIG

FINANS Maj 2017

HURTIGE OM DE NYE DAGPENGEREGLER Den 1. juli 2017 træder den nye dagpengereform i kraft. Her får du et hurtigt overblik over otte ting, der ændrer sig, og som er vigtige for dig, der er ledig, og dig, der oplever at blive det på et tidspunkt i dit arbejdsliv. Nogle af ændringerne påvirker også efterlønnen.

Løn giver ret til dagpenge

Satsen

Bliver du ledig før 1. juli 2017, er det antallet af dine arbejdstimer, der giver dig dagpengeret. Bliver du ledig efter 1. juli, så er det din indkomst, der giver dig dagpengeret. Sammenlagt skal din løn have været 223.428 kroner* inden for de seneste tre år. A-kassen må højst regne 18.619 kroner med per måned, når de kigger efter de 223.428 kroner. Det betyder, at du tidligst kan få ret til dagpenge efter 12 måneders arbejde. Opfylder du lønkravet, får du ret til 3.848 timers dagpenge. Det svarer til to år. Lønkravet gælder også for optjening af efterlønsretten.

Bliver du ledig før 1. juli 2017, er det din løn de seneste tre måneder, der er udgangspunktet, når din a-kasse beregner din sats. Bliver du ledig efter 1. juli, så er det i stedet dine 12 bedst lønnede måneder inden for 24 måneder, før du blev ledig, der er udgangspunktet for beregningen af din sats. Kravet for at være berettiget til den maksimale sats er en gennemsnitlig månedsløn på 22.450 kroner før skat. Husk, at du skal have været medlem af a-kassen i disse måneder. Den højeste dagpengesats er uændret på 18.403 kroner/ måned. Fra 1. juli er der ikke længere nogen minimumssats. Efterlønssatserne beregnes på samme måde.

Uger bliver til timer Fra den 1. juli bliver dine dagpengeuger regnet om til timer. En uge omregnes til 37 timer. Det betyder, at du skal vænne dig til at tænke i timer i stedet for uger. I stedet for at du for eksempel har 40 uger med dagpenge tilbage, har du efter 1. juli 2017 1.480 timer med dagpenge tilbage. Når du for eksempel får udbetalt 25 timers dagpenge i en uge, bruger du kun 25 timer ud af de 3.848 timer, du har til rådighed.

Nyt dagpengekort og fast udbetaling Indtil nu har man som ledig været vant til at udfylde dagpengekortet den næstsidste søndag i måneden. Når dagpengereformen træder i kraft, skal man som ledig udfylde dagpengekortet, cirka fem hverdage inden måneden slutter. Er du ledig, får du nærmere info om det fra din a-kasse. En anden ny regel er, at du får udbetalt dagpenge for en hel kalendermåned. Det svarer til 160,33 timers dagpenge for fuldtidsforsikrede, uanset om det er en udbetaling i for eksempel september eller oktober. Udbetalingen sker den sidste bankdag i måneden. Efterlønnen udbetales efter samme princip.

Tag flere småjob Fra den 1. juli 2017 bliver alle arbejdstimer sat ind på en beskæftigelseskonto, som du kan bruge til enten at forlænge din dagpengeperiode eller at optjene ret til en helt ny dagpengeperiode. Helt konkret kan du veksle 1 arbejdstime til 2 dagpengetimer. Du kan maksimalt forlænge i 1.924 timer. Derudover skal a-kassen hver fjerde måned undersøge, om du i de foregående fire måneder har haft mere end 148 arbejdstimer. Har du arbejdet mindre, så får du en dags karens, hvor du ikke får dagpenge.


FINANS Maj 2017

OK 2017

Supplerende dagpenge Reglerne for supplerende dagpenge forbliver næsten, som de er. Med de nye regler kan du, når retten til supplerende dagpenge udløber efter den 30. uge, få supplerende dagpenge måneden ud. Alle uger med arbejde under 37 timer om ugen tæller som en uge med supplerende dagpenge. Også hvis du arbejder mere end 29,6 timer på en uge. Vi skal dog mindst kunne udbetale 14,8 timer til dig for en hel måned. Har du arbejdet så meget, at du skal have mindre end 14,8 timers dagpenge, så får du ikke nogen udbetaling i den måned – og bruger ingen uger i dit 30-ugers regnskab.

Det dækker din nye tandbehandlingsforsikring Fra 1. juli har du ret til en tandbehandlingsforsikring, som dækker tandbehandlinger op til 30.000 kroner årligt. AF FORHANDLINGSKONSULENT RASMUS HØGH

Problemer med pasning? Fra 1. juli 2017 skal du som ledig fortælle jobcentret, hvis du har problemer med at få dit barn passet uden for institutionens åbningstider, så jobcentret kun tilbyder dig job eller andre tilbud, der ligger inden for normale arbejdstider.

Reglen om overskydende arbejdstimer falder bort Indtil 1. juli 2017 skal du ”afspadsere”, hvis du har haft mere end 37 timers arbejde per uge i de sidste tre måneder, før du blev ledig eller gik på efterløn. Det betyder, at medlemmer, der arbejder ekstra meget, har måttet vente på at få dagpenge eller efterløn i op til fem uger. Den regel falder bort fra 1. juli, hvor du ikke længere skal bekymre dig over overarbejde op til din aftrædelse.

Få detaljer og det fulde overblik på ftfa.dk/dagpengereformen

Fra 1. juli 2017 kommer overenskomsten til at indeholde en tandbehandlingsforsikring. Forsikringen bliver en del af din nuværende sundhedsforsikring, som du ifølge standardoverenskomsten og virksomhedsoverenskomsterne har ret til. Forsikringen skal dække tandbehandlinger op til 30.000 kr. om året, mens tandeftersyn, tandrensning og kosmetiske tandbehandlinger som udgangspunkt ikke er dækket af forsikringen. Finansforbundet og FA har aftalt, at tandbehandlingsforsikringen skal indeholde: •En årlig selvrisiko på 995 kr. •Dækning på 30.000 kr. årligt •Frit tandlægevalg inden for EU Det er den enkelte virksomhed, der forhandler tandbehandlingsforsikringen på plads, og det er virksomhedens ansvar, at der er en aftale på plads senest 1. juli 2017. Virksomheden kan frit vælge hvem den ønsker at indgå en aftale med, så længe aftalen samlet set lever op til de betingelser, der er aftalt mellem FA og Finansforbundet ved overenskomstforhandlingerne. Det betyder, at der kan være variationer fra aftale til aftale, men din faglige repræsentant vil være opmærksom på, at aftalen samlet set er på et tilsvarende niveau som de betingelser, der er aftalt mellem FA og Finansforbundet. Herudover skal tandbehandlingsforsikringen minimum svare til forsikringsbetingelserne i Dansk Tandforsikring (Finansforbundet Gruppeforsikring uden tandrensning og eftersyn, version 1 2017). Tandbehandlingsforsikringen indføres som en forsøgsordning i overenskomstperioden, så der er mulighed for at evaluere, hvordan forsikringen fungerer. Tandbehandlingsforsikringen gælder ikke assurandører. ¢

47


48

DET JURIDISKE HJØRNE

FINANS Maj 2017

Ferie under en sygdomsperiode Jeg har været sygemeldt et par måneder, og min læge har lige sygemeldt mig i 2 måneder mere. Før jeg blev syg, har jeg planlagt 2 ugers ferie i Thailand med min familie. Jeg vil stadig gerne holde den ferie. Kan jeg det, når jeg stadig er sygemeldt på det tidspunkt? Venlig hilsen Mads Jørgensen Svar: Kommunen/jobcenteret skal godkende, at du holder ferie. Hvis de gør det, kan det godt lade sig gøre. Du skal også orientere din arbejdsgiver om, at du gerne vil holde ferien som planlagt, da de så ikke skal have sygedagpengerefusion i den periode. Det betyder, at du ”teknisk” vil blive betragtet som raskmeldt i ferieperioden. Efterfølgende kan sygemeldingen fortsætte, hvis jobcenteret fortsat vurderer, at du er uarbejdsdygtig. Det er dig, der skal fortælle jobcenteret, at du ønsker at holde ferie, og de skal godkende ferien, idet det efter deres vurdering skal være foreneligt med sygedagpengeopfølgningen og ikke forhale helbredelsen. Nu kan jeg ikke se af dit spørgsmål, hvorfor du er syg, men jeg vil anbefale dig at undersøge, hvorvidt du er dækket forsikringsmæssigt, for eksempel med hjemtransport og behandling, hvis du bliver syg i udlandet. Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Pensionsbidrag ved fratrædelse I forbindelse med min fratrædelsesaftale får jeg efter overenskomsten også otte måneders pensionsbidrag. Det har min arbejdsgiver afregnet i ét beløb til min pensionsordning. For mig er det logisk, at pensionsselskabet betragter indbetalingen som en

forskudsindbetaling, der fremadrettet dækker de otte måneder. Men de oplyser nu, at de betragter det som en engangsindbetaling, og at jeg senest tre måneder efter skal tage stilling til fripolice eller selv fortsætte indbetaling. Det synes jeg ikke lyder rigtigt? Og så vil jeg gerne have kontrolleret, om min fratrædelsesgodtgørelse på 3 måneders løn er beregnet rigtigt. Venlig hilsen Joan Svar: Begrundelsen for overenskomstens bestemmelse om ekstraordinær indbetaling af pensionsbidrag var i sin tid at imødegå en situation med ledighed, hvor den fratrådte medarbejder typisk ikke har råd til at fortsætte indbetalingen med en dagpengeydelse. Og det er korrekt, at den ekstraordinære indbetaling sker samlet på fratrædelsestidspunktet. Men Finansforbundet har ikke indflydelse på, hvordan pensionsselskabet administrerer indbetalingen. Og vi rådgiver ikke om individuelle pensionsforhold. Derfor må du selv tale med dem om, hvad dine muligheder og konsekvenser heraf er. Din fratrædelsesgodtgørelse er beregnet korrekt, idet følgende elementer indgår i beregningen: • Din månedsløn – inklusive faste tillæg • Arbejdsgivers del af pensionsbidraget • Den skattemæssige værdi af personalegoder: • Forsikringer • Fri telefon. Venlig hilsen Kim Erdmann, faglig konsulent

? Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

UDDAN DIG TIL FREMTIDEN Tag en uddannelse, der ruster dig til dit fremtidige arbejdsliv – og få ECTS point med i købet. Uddannelserne i Finanskompetencepuljen er gratis, og du kan vælge mellem næsten 30 forskellige tilbud på diplom-, bachelor eller masterniveau. Gå ind på

FINANSKOMPETENCEPULJE.DK - og find den uddannelse, der passer til dine udviklingsønsker og karriere.

*Du skal være ansat i en finansiel virksomhed, der har overenskomst med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) for at søge uddannelserne i Finanskompetencepuljen.


FINANS Maj 2017

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Region Sjælland – Roskilde Sommertur til Nordbornholm Turen foregår med bus, og vi samler op på Solrød Strand Station, Solrød Byvej 47, Solrød, kl. 6.00 og Hyrdehøj indkøbscenter, Hyrdehøj Bygade 6A, Roskilde, kl. 6.30. Så kan vi nå færgen fra Ystad kl. 8.30 og ankommer til Rønne kl. 9.50. I Rønne får vi en lokal guide om bord og kører derefter rundt til nogle af Nordbornholms seværdigheder, bl.a. Ny Kirke i Nyker og Hammershus. Vi spiser frokost på Restaurant Det gamle Posthus i Allinge. Herfra går turen til Nordbornholms Røgeri, hvor der er mulighed for at købe røgvarer. Turen går videre til Gudhjem og Svaneke, som kan opleves på egen hånd. Endelig skal vi se Østerlars Rundkirke inden afgang med færgen fra Rønne kl. 16.30. Vi forventer at være tilbage i Hyrdehøj ca. kl. 20.30 og i Solrød kl. 21.00. Husk pas. Dato: 8. juni Tid: Afg. Solrød Str. Station kl. 6.00, Hyrdehøj, Roskilde, kl. 6.30 Pris: Medlemmer 175 kr., ledsager 700 kr. Konto: 0434-3191551273 Frist: 29. maj Tilmelding til: Arne Sørensen, Pileskovvej 23, 2635 Ishøj, e-mail: roskildefinans@gmail.com, tlf. 40 92 84 38 Bemærk: Ledsagere medtages kun, hvis der er ledige pladser. Husk at opgive navn, adresse, telefonnummer, medlemsnummer og påstigningssted. Tilmelding er først gældende, når betaling også er modtaget. Husk pas. Se også hjemmesiden www.seniorfinans.dk Region Sjælland – Storstrøm Zen Garden og Trelleborg Zen Garden – en fantastisk have i Vestsjælland fyldt med vand, rododendron, roser, georginer sten, koi-karper, vandfald og meget mere. Her spiser vi vores frokost, og der bliver lejlighed til at stille spørgsmål til Jørgen eller Jakobine Nielsen. Herefter kører vi til vikingeborgen Trelleborg, som er et af de steder, hvor vikingetiden kan opleves på tætteste

hold. Vikingeborgen Trelleborg ligger nær Slagelse i Vestsjælland. Vi drikker formiddagskaffe på vej til Zen Garden. Der er øl, vand, slik og frugt med i bussen. Vi drikker eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage, inden vi kører hjem. Tid: 14. juni Vi samler op følgende steder: Nykøbing F, Cementen, kl. 7.15 Nørre Alslev, af-/tilkørsel 43, kl. 7.30 Vordingborg/Stensved, af-/tilkørsel 41, kl. 7.45 Rønnede, af-/tilkørsel 37 ved rundkørslen, kl. 8.15 Næstved (Grønvej) kl. 8.35 Pris: Medlemmer 200 kr./ledsager 300 kr. Kontonummer: 4515-3348412329 Frist: 1. juni efter princippet først til mølle Tilmelding til: Grete Fagerberg, seniorfinans@lightmail.dk Arrangementer i 2017: 16. august omvisning og spisning i Korsbæk på Bakken og derefter Cirkusrevyen. 29. november: Julefrokost i Thorsvang på Møn. Nærmere oplysninger om de kommende arrangementer på hjemmesiden www.seniorfinans.dk

havnefronten, Aarhus Ø (ny bydel), domkirken, frokost inkl. 1 genstand, Den Gamle By, evt. for egen regning kaffe og kage på Cafe Bonnich. Afgang fra Århus kl. 17. Tid: 8. juni Sted: Bussen samler op følgende steder: Kl. 7.00 Alsion, Sønderborg, nedre pplads Kl. 7.35 Rødekro samkørselsplads, Egevej Kl. 7.55 Hammelev samkørselsplads, Lysbjergvej Pris: 350 kr. pr. medlem, 550 kr. pr. ledsager. Først til mølle pga. begrænset antal pladser Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: 29. maj Tilmelding til: Jette Knapp, Birkevej 11, 6300 Gråsten, e-mail: info@jeroknapp.dk Bemærkninger: Husk deltagernavne, påstigningssted, tlf.nr., betaling v. tilmelding. Næste arr. 14. september: Blomsterparken m.m. Univers v. Danfoss. Mad på Friends, Nordborg.

Region Syddanmark – Sønderjylland Bus til Århus, europæisk kulturhovedstad 2017 Kaffe/rundstykke undervejs, guidet byrundtur m. bus: Moesgaard Museum,

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

JEG TILMELDER MIG ARRANGEMENTET: Region Sjælland – Storstrøm Zen Garden og Trelleborg, 14. juni

Region Syddanmark – Sønderjylland Bustur til Århus, 8. juni

Region Sjælland – Roskilde Sommertur til Nordbornholm, 8. juni Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn:

Medlemsnr.:

Adresse:

Antal deltagere:

Postnr./By:

Stiger på i:

Telefon:

49


50

FINANS Maj 2017

KENT PETERSEN

KLUMME

FORMAND I FINANSFORBUNDET

Følg formandskabet på Twitter.

Alle har brug for kompetenceløft

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Arbejdsmarkedets parter skal turde være ambitiøse, når de skal i gang med trepartsforhandlingerne om et nyt videreog efteruddannelsessystem her i foråret, hvor jeg som næstformand i FTF sidder med ved forhandlingerne. 3F og FOA har erklæret, at efteruddannelse kun skal være for ufaglærte og faglærte – mens HK omvendt har sagt, at efteruddannelse skal være for alle. Jeg er som formand i Finansforbundet repræsentant for medlemmer, som ikke vil blive tænkt ind, hvis 3F og FOA får magt, som de har agt. Men spørgsmålet om, hvem der skal høste frugterne af et efteruddannelsessystem, er i princippet en fløjdans, der ikke står mål med den enorme udfordring, som vi som samfund står over for. Nemlig den, at vi mangler kompetencerne for fuldt ud at gribe og udnytte de mange muligheder, som digitaliseringen tilbyder os Vi står over for et foranderligt arbejdsmarked, hvor digitaliseringen af processer og servicer, nye forretningsmodeller med videre stærkt påvirker ikke alene den finansielle sektor, men hele samfundet. Der sker hastige ændringer i kompetencekravene, samtidig med at kompetencer forældes – og det gælder altså, hvad enten man er ufaglært, faglært eller akademiker. Det kræver derfor et responsivt system, som kan tilbyde livslang læring. Det er en opgave, som det ”etablerede” uddannelsessystem på nuværende tidspunkt ikke kan løfte, men som et sammenhængende VEU-system bør være svaret på. Der ligger derfor et stort samfundsansvar, når vi skal forhandle om fremtidens efteruddannelse, og vi skal turde

”Vi skal have en kvalificeret debat om specialisering versus bredde”

tænke i et helt nyt videre- og efteruddannelsessystem (VEU). Vi skal have en kvalificeret debat om specialisering versus bredde, idet digitaliseringen og automatiseringen medfører, at nogle danskere vil få brug for fagspecifik opkvalificering – mens andre får brug for at få tilført kompetencer, der kan sikre dem deres næste job, fordi jobbet forsvinder. Digitale kompetencer og teknologiforståelse er helt centralt i den finansielle sektor og i arbejdsmarkedet i øvrigt. Det bliver ikke alene afgørende at have itkompetencer – men også at have kompetencer til at se muligheder for at skabe bedre service og bedre produkter gennem anvendelsen af de nye teknologier i kombination med ens kernefaglighed. I den finansielle sektor har der altid været tradition for uddannelse uden for arbejdstid, og vi er meget interesserede i modeller, hvor videreuddannelse kan ske på deltid, så man kan beholde sit fuldtidsarbejde. Derfor bliver forårets trepartsforhandlinger i mine øjne en meget spændende og ikke mindst afgørende forhandling om vores medlemmer og hele den danske arbejdsstyrkes fremtidige agilitet i en foranderlig og global verden.

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 5. 2017 Næste nummer: Fredag d. 16. juni Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Birgitte Aabo (DJ) baa@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Mette-Marie Rosenkjær mra@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest Fredag 26. maj Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsidefoto: Christoffer Regild Billedmanipulation: Peter Kamper Vendrup


Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kunderådgivere til Sjælland


Vækstfonden i Vojens søger erhvervskundechef

Vil du være med til at finansiere Danmarks bedste iværksættere? Brænder du for at finansiere vækst og udvikling i startups, og har du en finansiel baggrund fra et pengeinstitut eller lignende? Er du ambitiøs og løsningsorienteret, har et højt drive og trives i en udadvendt rolle? Så er du muligvis vores nye erhvervskundechef til iværksætterteamet på vores kontor i Vojens.

Om dig Udover relevant erfaring fra fx et pengeinstitut lægger vi vægt på, at du: • •

Om stillingen Som erhvervskundechef i iværksætterteamet får du en enestående mulighed for at arbejde med ambitiøse vækstiværksættere. Du skal opsøge og besøge virksomheder, foretage kreditvurderinger, udarbejde indstillinger og forhandle lånevilkår. Du vil få ansvar for at opbygge din egen pipeline af potentielle lånesager og at få konverteret så mange som muligt til udbetalinger. Målsætningen er, at virksomheder med et lån fra Vækstfonden kan få den samlede finansiering til at falde på plads. Vi samarbejder derfor tæt med virksomhederne, deres investorer, pengeinstitutter og eksterne rådgivere. Vores opsøgende erhvervskundechefer er imødekommende og løsningsorienterede sparringspartnere, og de vurderer og forhandler komplicerede lånesager med høj risiko. Tempoet er højt, og der er stor opmærksomhed om vores arbejde både lokalt og nationalt. Vi leverer samlede finansieringsløsninger, som er drevet af virksomhedernes behov, og som skaber værdi.

• • •

er en selvstændigt tænkende holdspiller med ambitioner om at udvikle dig både personligt og professionelt er løsningsorienteret og besidder solide evner for forretningsudvikling og regnskabsforståelse har stort personligt drive, er initiativrig og handlekraftig er god til og har stor lyst til at skabe relationer og netværk er forhandlingsvant og kan repræsentere Vækstfonden i større og mindre fora.

Vi tilbyder Vi tilbyder et fagligt udfordrende, afvekslende og fleksibelt job i en dynamisk og ambitiøs organisation med stor udadvendt kontaktflade. Du bliver en del af et team med højt fagligt niveau, hvor omgangstonen er uhøjtidelig, og kulturen er præget af åbenhed og respekt. Ansøgning Send din ansøgning og CV via jobsiden på Vækstfondens hjemmeside vf.dk senest tirsdag den 6. juni 2017. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte erhvervskundedirektør Henrik Holst Elstrøm på tlf. 23 25 10 93 eller erhvervskundechef Pernille Puck på tlf. 23 23 00 14.

Læs mere på vf.dk

Magasinet Finans nr. 5/2017  
Magasinet Finans nr. 5/2017  

Læs bl.a. om hvordan mange føler, at deres job er en del af deres identitet, hvorfor investorer hader usikkerhed, og hvordan din tidligere k...