FINANS Marts 2016
eller koncertbilletter. Alt, hvad der er værd at få dokumenteret et ejerskab til”, fortæller blockchain-konsulent Simon Ousager fra Paradigm Consult. Og han fortæller om, hvordan potentialet i den nye teknologi langsomt er ved at gå op for bankerne. ”Hvis vi for et år siden henvendte os til en bank med tilbud om at komme med et oplæg eller holde et kursus om blockchain, reagerede de nærmest, som om vi forsøgte at sælge dem narkotika. Nu er der en helt anden åbenhed og nysgerrighed omkring teknologien. Men det er også helt vitalt for sektoren. Der sidder tusindvis af iværksættere og kreative idéfolk, som vil overhale sektoren, hvis ikke den kommer op i omdrejninger og bliver konkurrencedygtig på hastighed og omkostninger”.
Smarte kontrakter Ud over smidigere, hurtigere og sikrere transaktioner er der endnu et potentiale i blockchain, som kan få stor betydning for den finansielle sektor. Det er de ”smarte kontrakter” – betingelser ved en kontrakt, en handel eller en transaktion, der skal være opfyldt, før aftalen eksekveres. Det kunne for eksempel være, at midlerne i en crowdfunding først frigives, når der er givet tilsagn om et nærmere angivet beløb til et nyt projekt. Eller at et bestemt beløb skal udbetales til en arvings konto, når hun bliver myndig. Det hele udføres ved hjælp af koden i programmet uden nogen styrende, central instans, der skal gribe ind for at starte processen. Det kræver minimal administration, og kontraktens parter behøver takket være blockchain-teknologien ikke at have tillid til hinanden. Nu har 42 af verdens største banker, herunder UBS, Goldman Sachs, J.P. Morgan og fra Norden Danske Bank, Nordea, SEB og OP startet et blockchain-samarbejde, R3 CEV, for at bygge en standardiseret arkitektur for en privat hovedbog. Den spanske bank Santander vurderer, at den finansielle sektor kunne spare omkring 20 milliarder dollar om året fra omkring 2022, hvis man kunne bevare oversigten over transaktioner og ejerforhold i blockchain.
NASDAQ, det amerikanske elektroniske aktiemarked, er efter sigende langt med udviklingen af et blockchainbaseret system, der holder styr på værdipapirhandlen, og Bank of England konkluderede i en rapport fra 2014, at distribuerede hovedbøger er en signifikant innovation, som kan have vidtrækkende konsekvenser for den finansielle sektor. I den nye terminologi henviser distributed ledgers til helt transparente hovedbøger, der kan kontrolleres af alle. Sådan én er bitcoin. Og den er også permissionless – alle kan gratis bruge teknologien. Det, at alle kan kigge med, betyder dog også, at regnekraften og energiforbruget er stort, fordi transaktionerne og beregningerne på grund af sikkerheden i systemet skal foretages på en masse kæmpeservere over hele verden – hos de såkaldte ”minere”. Det kan blive et problem på længere sigt, hvor antallet af transaktioner stiger. Det handler både om miljøet ved det store strømforbrug, og at datamængden kan gøre systemet langsomt. Endelig er der også nogle sikkerhedsspørgsmål, der skal håndteres, hvis man forestiller sig, at ejerskabet af computerkraften, der foretager beregningerne, centraliseres. ”Derfor kommer bankerne også primært til at arbejde med de såkaldte private eller permissioned blockchains. Det vil sige blockchains, hvor der kun er adgang for bestemte aktører, for eksempel andre banker. Permissioned blockchains vil derfor ikke være åbne for alle på samme måde, som bitcoin er det. Til gengæld vil de være hurtigere og mere energieffektive, og transaktioner og historik vil stadig være distribueret hos alle aktører”, siger Simon Ousager.
Billigere tværnationale transaktioner Helt konkret er der endnu et stykke vej, før vi ser blockchain som anvendt teknologi i bankerne. Men det vrimler med startups, der tester smarte løsninger, og flere og flere af de store internationale banker opretter laboratorier og team, der tes-
••
BLOCKCHAIN
Blockchain
Som navnet angiver, er der tale om en kæde af blokke, hvor hver blok indeholder et varierende antal transaktioner plus et digitalt fingeraftryk – et såkaldt hash – af den forrige blok. Et hash genereres via en såkaldt kryptografisk hashfunktion som for eksempel SHA256 (Secure Hash Algorithm) og består af en unik kode af tegn, som er umulig at genskabe uden at have præcis det datamateriale til rådighed, den er blevet skabt ud fra (den mindste ændring giver et fuldstændig anderledes hash). I en blockchain danner hver enkelt bloks hash af den forrige blok således en slags krypteret bindeled, der sikrer, at det ikke er muligt at hacke sig ind i kæden og udskifte en blok, uden at det kan opdages. Kilde: Michael Juul Rugaard: ”Blockchain. Den vigtigste finansnyhed i årevis?”, januar 2016.
13