Page 1

Finansforbundets magasin nr. 6, 2018

Bitcoinmilliarder gemt af vejen i en bunker Side 22

HVAD KAN JEG MISTE? ”Vi skulle lege, at livet fortsætter”, siger 59-årige Vilim Kristic om hverdagen i Jugobanka i Sarajevo under krigen i Bosnien. Han flygtede siden til Danmark, hvor han i 1999 fik arbejde som it-udvikler i Nets. I foråret valgte han med en opsigelse i hånden at blive friluftsvejleder Side 26


Kend din kunde på arketypen og styrk relationen

Få pixi af nyt udgave dansk studie om e bank kunde r Dine kunder er ikke ens. Derfor kan du heller ikke rådgive dem ens. Men hvordan griber du så den enkelte kunde an? Dét kommer du i dybden med på vores nye uddannelse Den excellente kunderelation i en digital hverdag med et helt nyt studie om danske bankkunder som pensum.

din rådgivning til hver enkelt af dem og således arbejde med kunderelationer på en effektiv, meningsfuld og praktisk måde.

Deltagerne på uddannelsen får udleveret rapporten om studiet, som hedder Arketyper blandt kunder i danske pengeinstitutter.

Allerede nu kan du se en pixi-udgave af rapporten på denne side finansudd.dk/arketyper

Rapporten inddeler bankkunderne i 6 arketyper. Med udgangspunkt i studiet lærer du både at kende og genkende de 6 typer bankkunder, så du kan målrette

Rapporten giver et solidt indblik i de danske bankkunder i en digital hverdag, og hvordan de foretrækker at blive rådgivet, hvilke online-services de bruger, om de ønsker en filial tæt på eller ej – og meget mere.

finansudd.dk Telefon 8993 3333


FINANS Oktober 2018

Vores hverdag handler om kunderne

D

Følg Finansforbundet

Følg formandskabet på Twitter. Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

er kan være dage, og det er der ofte for tiden, hvor det er en tung omgang at åbne en avis, en nyhedsside eller tjekke de sociale medier. Tilliden til finanssektoren er på et lavpunkt, og det samlede indtryk er en mudret og trist omgang. En grumset snebold, der rummer et ansvar, som sektoren selv må tage på sig, men også en masse støj, misforståelser og mere eller mindre letkøbte angreb, som bliver suget ind på vejen. Det hele skyldes sager, som på en måde er tæt på os, fordi vi arbejder i finansielle virksomheder og er en del af sektoren, men så alligevel uendeligt langt fra vores dagligdag, vores værdier og vores arbejde. For her handler det ikke altså ikke om hvidvask, Estland og udbytteskat. Det handler om at gøre en forskel for vores kunder. Om at skabe værdi for vores virksomheder og udfylde vores rolle i samfundet. Alle finansansatte ved, at det er kunderne, der er udgangspunktet for det hele. I dette nummer af Magasinet Finans kan du læse mere om en analyse af kunderne i sektoren, som vi sammen med Finanssektorens Uddannelsescenter fået udarbejdet af Wilke. For både kunderne og deres behov forandrer sig, men bag det hele har du som medarbejder en nøglerolle som afgørende bindeled i relationen mellem kunde og virksomhed. Uanset om du står ansigt til ansigt med kunderne, når de tager stilling til deres økonomiske fundament bag store spørgsmål i deres liv, eller arbejder med alle de løsninger og produkter, der bliver til bag frontlinjerne i banken. Det er under alle omstændigheder en nøglerolle, som skaber værdi for kunderne og i det større billede. At klæde unge på til privatøkonomisk på til et voksenliv, fordi digitale løsninger ikke gør det alene – heller ikke for de ’digitalt indfødte’. At tage hånd om de kunder, der har brug for støtte og gode råd. At skabe de nye digitale løsninger, der matcher kundernes behov. Det er mindre kulørt stof end de historier, der florerer i medierne, men til gengæld siger det væsentligt mere om vores dagligdag i sektoren. Vi skal ikke tage ansvaret på os for de ledelsessvigt, der også tydeligvis har været i sektoren. Men der ligger relationen til kunderne en helt afgørende nøgle til tillidsgenopbygningen, og her er medarbejderne er et helt centralt aktiv. Det kræver til gengæld rammer for, at vi kan udfylde den rolle. Det kræver fornuftig, langsigtet drift og en sund og bæredygtig tilgang til bankvirksomhed. Det kræver fokus på, at medarbejderne har plads til at gøre en forskel for kunderne. Og det kræver fokus på at tage vores samfundsrolle alvorligt. Her ligger kimen til den tillidsgenopbygning, der er helt nødvendig for os alle.

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 6 2018 Næste nummer: Fredag 18. januar 2019 Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Birgitte Aabo baa@finansforbundet.dk Naja Schyberg Petersen nsp@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest mandag 10. december 2018 Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.328 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsidefoto: Jasper Carlberg

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. www.finansforbundet.dk

3


INDHOLD

20/ Lige midt i trivslen Afdelingsdirektøren i Vestjysk Bank Jørgen Nissen sidder mellem medarbejderne. Så kan han bedre aflæse trivselsniveauet, som han er meget optaget af i sin ledelse.

18/ Rådgivning og filialer er fortsat efterspurgt Ny undersøgelse af danskernes forhold til deres pengeinstitut understreger, at rådgiveren er det afgørende bindeled mellem kunden og banken, og at filialen fortsat er vigtig for de fleste kunder.

22/ Bitcoin-milliarder gemt af vejen i en bunker Software-programmøren Christian Holm har for selskabet Swiss Crypto Vault været med til at omdanne en schweizisk mi-

litærbunker til et atomsikret pengeskab for koder til kryptovaluta.

34/ Vi er en uddøende race For fyrre år siden blev ti bankelever ansat i Ringkjøbing Landbobank – de seks af dem er stadig ansat. ”Jeg har siddet på forskellige pladser, men inden for en firkant på omkring 50 kvadratmeter omkring 38 af de 40 år”, fortæller privatkunderådgiver Tove Biltoft.

42/ Fire bud på mindre hvidvask Tværgående samarbejde og tillid er de nødvendige våben i kampen mod mørkemænd og andre lyssky elementer, der holder til i skyggesiderne af finanssektoren.


Læs om feriehuse | 48

Ny rolle for HR Både softwareudviklere og pengeinstitutter er i gang med at give HR-funktionen en mere strategisk rolle og helt nye opgaver med mange nye arbejdsformer, der vender op og ned på den klassiske personalepleje.

Tema | 8

”Den dag opsigelsen kom, fik jeg en mærkelig følelse – ud over at blive bange for, hvad der nu skulle ske, fik jeg på en måde også en følelse af, at jeg var blevet befriet. At nu var kampen slut” Vilim Kristic

45/ Bank i skurvognen Lokalerne til Jutlander Banks nye afdeling i Odder er ikke klar endnu, så indtil videre modtages kunderne i en skurvogn – og det er faktisk en fordel.

26 FASTE SIDER

46/ Den ubekymrede flowtilstand

3

Leder

6

Nyheder

Fjerner arbejdspladser de faktorer, som forhindrer medarbejderne i at komme i flow, så har man samtidig fat i en effektiv nøgle til stressforebyggelse, mener stressrådgiver Marianne Lassen.

35

Klumme

37

Job og Karriere

48

Feriehuse

49

Arrangementer for seniorer

49

Generalforsamling

50

Det juridiske hjørne


6

NYHEDER

FINANS November 2018

Massefyring i Bankdata Bankdata, der med over 750 medarbejdere er en af landets største finans-it virksomheder, gennemførte tirsdag den 30. oktober en større fyringsrunde. 45 medarbejdere – svarende til mere end fem procent af medarbejderstaben - blev sagt op med den begrundelse, at Bankdata skal tilpasse sig den økonomiske ramme for 2019.

Ny a-kasse til finansansatte Finansforbundet lancerer ’Finansforbundets a-kasse under FTFa’, som er målrettet dig, der arbejder på finansområdet. Formålet med den nye a-kasse er at tilbyde dig, som er medlem af Finansforbundet, en a-kasse, der kender dine kompetencer og dit arbejdsområde og på den måde kan hjælpe dig endnu bedre, hvis du bliver ledig. Den nye a-kasse er en del af FTFa, så du skal intet foretage dig, hvis du allerede er medlem af FTFa. Der er ingen ændring i dit kontingent og din anciennitet. Din a-kasse bliver blot endnu mere klar til at servicere dig, som er ansat på finansområdet. Hvis du er medlem af en anden a-kasse, skal du skifte til FTFa for at blive medlem af Finansforbundets a-kasse . Det er meget nemt, og du kan gøre det her, hvor du også kan læs mere om den nye a-kasse. Finansforbundet.dk/a-kasse Læs også side 37

Ny formand for FTFa Finansforbundets næstformand Steen Lund Olsen er valgt som ny formand for FTFa for de kommende to år. Han afløser Ghita Parry, som ikke ønskede at genopstille. Ny næstformand for FTFa er Mads Bilstrup, som er kommende formand for Dansk Socialrådgiverforening. Læs også side 37

Bankchefer skal betale 28,6 mio. kr.

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Fire chefer fra den krakkede Eik Bank er i Østre Landsret dømt til at betale 28,6 millioner kroner i erstatning på grund af tab, som de skulle have forvoldt. i Østre Landsret. Resultatet er meget langt fra det krav, som Finansiel Stabilitet havde rejst på 250 millioner kroner. Ved redaktionens slutning var det endnu ikke klarlagt, om dommen vil blive anket.

Genvalgt som præsident Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen er blevet genvalgt som præsident for NFU. Nordic Financial Union, har syv medlemsorganisation fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. Organisationen arbejder for at varetage interesser for nordiske finansansatte på europæisk plan. Michael Budolfsen er desuden præsident for den fælleseuropæiske paraplyorganisation for forbund i finanssektoren, UNI Europa Finance.

Storbanker består stresstest Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank har alle uden problemer bestået den stresstest, som EBA – det europæiske finanstilsyn – for nylig har gennemført. De tre danske bankers modstandskraft over for store økonomiske tilbageslag er meget solid, viser undersøgelsen, som i alt omfatter 48 europæiske banker.

Finansforbundet in English Har du en engelsktalende kollega? Så fortæl om vores engelske hjemmeside - finansforbundet.dk/ en - hvor man kan finde information om medlemskab og fordele på engelsk. Hvis din kollega heller ikke skal gå glip af vigtig information fra Finansforbundet, så skal han eller hun skrive til member@finansforbundet.dk, at kommunikationen skal foregå på engelsk.


Kære erhvervsrådgiver,

Vidste du, at du kan dele bankens risiko med Vækstfonden? Arbejder du som erhvervsrådgiver i en bank – og tøver du med at yde et lån, en garanti eller kredit? En Vækstkaution fra Vækstfonden dækker lån, garantier og kreditter op til 2 mio. kr. Som bank får I dækket op til 75 pct. af et eventuelt tab efter sikkerheder og øvrige kautioner. Det kan give dig mulighed for at hjælpe en god kunde, som har svært ved at stille tilstrækkelig sikkerhed. Du yder selv lånet og står for kreditvurderingen. Vi udbetaler kautionen, hvis virksomheden misligholder lånet. Vækstkaution kan anvendes af alle små og mellemstore danske virksomheder.

Har du spørgsmål til en konkret finansiering, eller er du i tvivl om, hvordan Vækstkaution bliver brugt i jeres bank? Ring til kautionskundechef Pernille Meilvang på tlf. 30 12 51 20 eller se mere på vækstkaution.dk


8

Det starter og slutter med det menneskelige I dag gür HR-funktionen helt anderledes op i kultur, ledelse og kompetence, siger Trine Ahrenkiel, HR- og kommunikationsdirektør i Nykredit


FINANS November 2018

TEMA: NY ROLLE FOR HR

Både softwareudviklere og pengeinstitutter er i gang med at give HRfunktionen en mere strategisk rolle og helt nye opgaver med mange nye arbejdsformer, der vender op og ned på den klassiske personalepleje Af Carsten Rasmussen / Foto: Martin Bubandt

”Vi kan lige så godt se i øjnene, at alt det, som kan digitaliseres, vil blive det. Men det, som ikke kan digitaliseres, handler om, hvad der sker mellem mennesker, og de kompetencer bliver så meget desto vigtigere”. Sådan siger Trine Ahrenkiel, HR- og kommunikationsdirektør i Nykredit. Selv brænder hun for hele tiden at kikke omkring det næste hjørne og holde Nykredit skarp på, hvordan organisationen forbereder sig på at møde kundernes skiftende behov og adfærd og markedets udvikling. Verden forandrer sig med så stor hast, at vi ikke kan fortsætte med at udføre HR, som vi gjorde i går, hvor HR var ”noget med personaleforhold”. I dag går HR-funktionen helt anderledes op i kultur, ledelse og kompetence: ”Det handler om personlige egenskaber som empati, relationsskabelse – og om at kunne oversætte den slags til de produkter og løsninger, der hviler på alt fra kreditmodeller til kapitalberegninger. Det starter og slutter med det menneskelige”, siger Trine Ahrenkiel, der ser det som sin hovedopgave at sikre en tæt kobling mellem forretningsudvikling og organisationsudvikling, så Nykredit fortsat er en kundeorienteret virksomhed med et stærkt internt fællesskab, hvor jobbet giver mening for den enkelte medarbejder.

legitimt og forståeligt, at man går videre til andre virksomheder”, siger han. Henrik Holt Larsen, der har beskæftiget sig med fagområdet HRM (Human Resource Management) i årtier, understreger, at et væsentligt element i HRM-begrebets dna er den strategiske forankring af arbejdet med virksomhedens menneskelige ressourcer. I dag er det kvaliteten af de menneskelige ressourcer, der i høj grad afgør, om en virksomhed giver konkurrenterne baghjul: ”Skal man udvikle organisationer, skal man udvikle mennesker, og hvis man udvikler mennesker, har det en afsmitning på organisationen”, siger Henrik Holt Larsen som det simple svar på, hvorfor HRM i dag ligger helt inde på direktionens skrivebord og ikke bare på et personalemøde. I en vidensorganisation er medarbejderne produktionsapparatet. Det er deres kompetencer og engagement, der ”sælges”, og som fastholder kunderne eller får dem til at løbe skrigende væk.

Det dyrebare Henrik Holt Larsen har ikke fantasi til at forestille sig, at menneskelige ressourcer ikke også fremover vil bære virksomhedens overlevelsesevne, ”for begrebet resPå direktionens skrivebord source har den unikke fordel, at vi taler om noget, der er dyrebart, kan forædles, Mange finansielle virksomheder er i gang Fremtidens finansielle kan bruges og skal genanvendes”. med en transformation, der relaterer sig til arbejdsmarked Til gengæld advarer Henrik Holt Larderes virksomhedskultur og til ledelse af Finansforbundets projekt, der udføres virksomheden. Det stiller nye krav til HR sen mod at glemme jobudvikling på beaf Hanne Shapiro, er ved at blive afslutog ledelse, når folk uddanner sig mere, kostning af medarbejderudvikling, og dertet, og der tegner sig flere interessante temaer, blandt andet spørgsmål relatenår der kommer flere akademikere, og for skal HR-chefen ikke være virksomheret til kompetencebehov, medarbejdernår medarbejderne ikke regner med at dens Florence Nightingale, for trivsel er udvikling, trivsel og kunderelationer. ikke et mål i sig selv: blive i banken fra vugge til grav, forklarer professor emeritus Henrik Holt Lar”Trods flere nødråb har HRM-arbejdet sen, Copenhagen Business School (CBS): igennem årene været præget af en vold”I dag ansætter man folk ud fra den som slagside mod at udvikle personer, så de passer til jobbene, frem for at se jobudvikling som et lige så psykologiske kontrakt, at det ikke er et livsvarigt ægteskab, for godt alternativ som medarbejderudvikling”. de skal hurtigere bringes til at være topperformere, og det er

9


10

TEMA: NY ROLLE FOR HR

FINANS November 2018

Medarbejderløfte HR i Nykredit har modigt kastet sig ud i en transformationsproces, hvor man ikke kan love jobsikkerhed, men virksomheden har givet et løfte om udvikling til de medarbejdere, der vil og kan. Og det er, fordi Nykredit har gennemgået så store forandringer, at der er mange mulighe-

Foto: Sisse Stroyer

I Nykredit er det Trine Ahrenkiels opfattelse, at HR og kommunikation er en del af forretningen, og det definerer HR’s opgaver: ”Strategien kommer jo fra toppen, og min opgave er at udmønte den i, hvad der skal til for at skubbe til en organisation. Så vi har det idealbillede af HR, at vi ikke står uden for forretningen. Vi lever med dens rytme – og så har vi til opgave at udfordre og supportere den i de organisatoriske forhold”, siger Trine Ahrenkiel, der er optaget af, at virksomheder i dag skal leve op til nogle helt andre forventninger, hvis de vil tiltrække unge talenter. Hun ser to bevægelser – community og just for me – som umiddelbart ser ud til at være modsætningsfyldte: ”Når vi undersøger vores unge generationer, både kunder og medarbejdere, vil de kunne spejle sig i et job, der giver mening for dem og er en del af den historie, som de ser deres liv udspille sig i”, forklarer Trine Ahrenkiel og peger på, at der på samme tid er en meget høj grad af individualisering hos den såkaldte generation Z: ”Det betyder for eksempel, at man ikke bare er et middel for en virksomhed, men også selv skal vokse her og har sit eget mål med det. Det giver ikke mening for en ung generation at vente på, at der bliver plads på et kursus. Det skal være her og nu og have relevans”. Set i Trine Ahrenkiels perspektiv er det i høj grad en kompetencedagsorden: ”Det handler om at understøtte oplevelsen af, at Nykredit er et sted, hvor der er et fællesskab, der giver mening, og hvor du kan vokse og gøre en forskel”.

”I dag ansætter man folk ud fra den psykologiske kontrakt, at det ikke er et livsvarigt ægteskab, for de skal hurtigere bringes til at være topperformere”, siger Henrik Holt Larsen, professor emeritus ved CBS.

der for at strække sig og dermed vokse: ”Det handler om at have en leder, der ser en, og hvor man hele tiden taler om, hvor man er, og hvad næste skridt kan være”. I Nykredit skal medarbejderne opleve HR-funktionen som en positiv bidragyder i hverdagen, så HR-direktøren forventer, at medarbejder og leder går i dialog for at blive mere afklaret,


FINANS November 2018

”Skal man udvikle organisationer, skal man udvikle mennesker, og hvis man udvikler mennesker, har det en afsmitning på organisationen” Henrik Holt Larsen, professor emeritus, CBS

for medarbejderløftet er jo gensidigt, og det bliver lederne trænet i. Samtidig med det stigende fokus på nye digitale kompetencer og fordele ved big data har en stor virksomhed som Nykredit også brug for et humanistisk perspektiv på at drive forretning: ”Etik og indlevelse skal være her som en grundværdi, og jeg nævner humanister, fordi vi altid skal søge at oversætte, hvad mennesker har brug for, til de løsninger og interfaces, vi udvikler”, forklarer Trine Ahrenkiel, der heller ikke er i tvivl om, at hele complianceperspektivet bliver ved med at fylde: ”Det kan ikke være anderledes med den rolle, finanssektoren har i samfundet”.

Leder og coaching It-virksomheden SimCorp producerer software til den finansielle sektor. I dag efterspørger kunderne mere og mere en færdigpakket løsning, hvilket betyder, at SimCorp er nødt til at være langt tættere på kunderne for at forstå deres præcise behov, siger Elise Hauge, der er global HR-direktør i SimCorp for 1.600 medarbejdere på verdensplan, hvoraf cirka 500 sidder i Danmark. ”Når det gælder software, skal vi tænke meget mere løsning sammen med kunden frem for bare at gå op i version 1 og version 2”, siger Elise Hauge, der ser HR som en strategisk sparringspartner, der er med til at drive forandringen i orga-

nisationen. Blandt andet har SimCorp skabt en ny lederrolle, hvor coaching er en afgørende kompetence: ”Vi har haft et akademi for, hvordan man kan lede mennesker. Her er coaching i centrum, og lederne har fået redskaber til at give feedback og tage en udviklingssamtale, så en medarbejder kan se, hvor han eller hun skal forbedre sig og blive endnu bedre”. Hos SimCorp arbejder de i miljøer, der er designet til agile softwareudviklingsprocesser, hvor man grundlæggende har gjort op med de traditionelle roller, ledelsesstrukturer og ansvarsfordeling. I stedet arbejder de med såkaldte sprint: ”Det er en måde at arbejde på, hvor vi trækker folk væk fra deres normale opgaver og sætter dem sammen i team, hvor de arbejder i sprint – eller forløb – af måske en uges varighed, og så har de en løsning klar til at blive testet og justeret. Vi tester dermed langt tidligere, hvilket gør processen mere agil”.

Medarbejderudviklingssamtalen er aflyst Til at hjælpe de enkelte team har de agile coaches: ”Når man arbejder i team, skal medarbejderne også kunne sige det til hinanden, hvis man ikke finder tingene i orden. Også kolleger skal give hinanden feedback undervejs, hvilket er en ny rolle for alle”, siger Elise Hauge og tilføjer, at den årlige medarbejderudviklingssamtale er aflyst. I stedet har medarbejderne en gang om måneden en dialog med en Development Manager, der i rollen som coach får diskuteret de udviklingsbehov, den enkelte har. Den løbende dialog fokuserer dermed på, hvad medarbejderne hver

TEMA: NY ROLLE FOR HR

især har brug for af udvikling og opkvalificering, forklarer Elise Hauge: ”Det traditionelle personmanagementsystem med en årlig snak er derfor ikke ret brugbar og er aflyst og erstattet med hyppige samtaler og touchpoints med udgangspunkt i agile principper”. Elise Hauge kan udmærket få øje på de udfordringer, den agile arbejdsmetode kan give den enkelte medarbejder: ”Selvfølgelig har sådan en transformation en vis honeymoon, hvor det er rigtig sjovt, og så bliver det lidt hverdag med de store krav”, siger hun og glæder sig over, at hun sidder med ved bordet i den øverste ledergruppe, hvor hun så kan være med til at sikre, at forretningen løbende sørger for at værne om og motivere medarbejderne undervejs. ¢

”Vi har haft et akademi for, hvordan man kan lede mennesker. Her er coaching i centrum”, siger Elise Hauge, global HR-direktør i SimCorp.

11


12

TEMA:NY ROLLE FOR HR

FINANS November 2018

Man skal lære, mens man gør det Flere virksomheder kaster sig ud i at afprøve nye måder at arbejde og lede på. Medarbejderne får større ansvar, og beslutningsprocesser går hurtigere med den agile tankegang og arbejds-måde, som de kører i stor skala hos SimCorp Af Carsten Rasmussen / Foto: Martin Bubandt

”Vi arbejder ikke hurtigt, det er ikke det rigtige ord. Vi arbejder effektivt, og vi baserer vores leverancer på feedback fra kunder og andre interessenter, så vi er fokuseret på at udvikle og forbedre produktet.” Det forklarer Daniela Lück, der er Development Manager hos softwarevirksomheden SimCorp, hvor de er nået langt med den agile transformation. Her arbejder hele produktudviklingsorgani-

sationen ud fra de agile principper, der går ud på hurtigt at udvikle og levere nye løsninger ved hjælp af små selvkørende teams. SimCorp har satset markant på rammeværket Scaled Agile Framework (SAFe), hvor man arbejder i såkaldte ’leveringstog’. Den underliggende metode er SCRUM, hvor man arbejder i iterationer af to uger. ”Min rolle er at få kompetencerne til at vokse, fjerne forhindringer og sørge for, at de enkelte teams er i udvikling og løbende kan holde kursen”, siger Daniela Lück, Development Manager hos Simcorp.

Som Development Manager har Daniela Lück ansvaret for den kortsigtede og langsigtede udvikling af folkene i leveringstogene. Som en konsekvens af en mere skarp opdeling af ansvarsområderne indenfor proces, produkt, teknologi og medarbejderudvikling, har man en produktejer (PM), som ejer produktvision og prioriterer arbejdsopgaverne. Man har en procesejer (RTE), der er ansvarlig for fremdrift samt en systemarkitekt, der driver den tekniske vision og en Development Manager. Til sammen danner de lederteamet, som samarbejder om at støtte teams i deres daglige arbejde. Teams arbejder visuelt ved hjælp af en tavle – et såkaldt ’scrum board’. Tavlen repræsenterer de opgaver, der arbejdes på og gør det nemt at følge fremdrift og eventuelle risici og afhængigheder, siger Daniela Lück. Agilitet er i sin yderste konsekvens et strategisk tilvalg, hvor ledelsen tager et stort skridt mod at afgive kontrol og erstatte det med den tillid, der ligger i de agile principper, forklarer Daniela Lück: ”De enkelte teams skal jo gerne være så selvstyrende som muligt.”

Ud af boksen De agile principper handler om, at medarbejdere må og skal være proaktive og tænke ud af boksen og udover egne hidtidige funktioner, og det har også konsekvenser for lederrollerne, som ikke i samme omfang bestemmer over det daglige arbejde. Min rolle er at sørge for at støtte den gode performance i det en-


FINANS November 2018

”Vi faciliterer dagligdagen for teamet og sørger for, at processerne kører, og vi får løsnet op for blokeringer, så teamet kan arbejde effektivt”, siger Stine Nørgaard Olesen, der er Scrum Master i SimCorp.

TEMA: NY ROLLE FOR HR

At arbejde agilt At arbejde agilt er faktisk en yderst stringent metode. Teamet arbejder i ’sprints’ med korte deadline og har hele tiden fokus på det i projektet, der giver mest værdi for virksomheden eller kunden. At arbejde agilt handler ikke kun om ændrede arbejdsmetoder – det handler også om et skift i mindset og kultur. Agile teams rokker ved den hierarkiske ledelsesstruktur.

der, hvor de skal bruges. ”Vi har daglige standup-møder. Vi kører to ugers sprint, og for hvert forløb har vi en demo, hvor vi præsenterer for vores kunder og andre interessenter. Vi afslutter hver iteration med en af de vigtigste ceremonier indenfor den agile tankegang – nemlig team retrospective, hvor man forsøger at forbedre samarbejdsprocessen kontinuert. Man identificerer det, der virker og beholder det, og identificerer ligeledes det der virker mindre godt og forbedrer det eller fjerner det.”

kelte team og i det hele taget sørge for, at de vækster, siger Daniela Lück, der flere gange understreger, at hver enkelt medarbejder skal være bevidst om deres kompetencer og deres adfærd i teamarbejdet, fordi teamarbejdet er vigtigere end de individuelle præstationer. ”Så min rolle er at få kompetencerne til at vokse, fjerne forhindringer og sørge for, at de enkelte teams er i udvikling og løbende kan holde kursen.”

Stine faciliterer Stine Nørgaard Olesen er oprindelig bankuddannet og har i mange år arbejdet med projektledelse, så det lå lige for

at blive Scrum Master her i SimCorp, hvor hun hører til i to teams: ”Vi faciliterer dagligdagen for teamet og sørger for, at processerne kører, og vi får løsnet op for blokeringer, så teamet kan arbejde effektivt”, siger Stine Nørgaard Olesen om sin funktion, der i høj grad handler om, hvordan mennesker fungerer, både i medgang og modgang: Det er Stine Nørgaard Olesens opgave at facilitere, at teamet følger rammesættet og reglerne foreskrevet i SAFe og Scrum. Alle roller i scrum teamet er sidestillet, og i det hele taget understøtter SAFe en meget flad struktur ud fra mantraet om, at beslutninger skal taget

Mens man gør det Daniela Lück og Stine Nørgaard Olesen er enige om, at de fleste medarbejdere har stor arbejdsglæde som følge af det tætte samarbejde i forskellige teams. Typisk kører et team fem iterationer af to uger, hvorefter de har en iteration, de kalder innovation. Her har teamet tid til at kaste sig over noget andet, end man normalt har fokus på. Nogle laver måske en app. Det er godt med skæve ting, man kan lære noget uventet af, siger Stine Nørgaard Olesen, og Daniela Lück tilføjer, at arbejdet ud fra det agile tankesæt er noget, ”man skal lære, mens man gør det.” Naturligvis er der medarbejdere, der har haft svært ved de nye arbejdsmetoder, men erfaringen hos SimCorp er, at hvis de støttes i at bruge de nye metoder, stiger tilfredsheden med opgaverne. ”Vi arbejder meget med læring i vores processer. Det kan være nye færdigheder i programmering eller kommunikation som det ene, og som det andet giver teamet hinanden feedback. Det har vi sat i system, hvor fokus er på at lære, udvikle og vokse”, siger Daniela Lück. ¢

13


14

NY ROLLE FOR HR

FINANS November 2018

Nykredit-ledere øver sig i HR Skal udvikling og forandring drive Nykredit videre, handler det også om ledelse. En leder skal tage ansvar for, at hver eneste medarbejder er i løbende udvikling. Det stiller også nye krav til HR-funktionen Af Carsten Rasmussen

I Nykredit har medarbejderne fået et løfte om udvikling til dem, der vil og kan. For at leve op til medarbejderløftet har lederne en stor opgave, siger HRog kommunikationsdirektør Trine Ahrenkiel om målet med det hele: ”Det handler om, at Nykredit skal være et sted, hvor der er et fællesskab, og hvor vi hver især kan vokse, og hvor arbejdet giver mening for den enkelte medarbejder”. Nykredit har gennemført to lederakademier tæt knyttet til strategien Winning the Double. Første år med 500 ledere i tre dage handlede om at træne basale ledelsesdiscipliner som coaching, feedback, opfølgning og kommunikation. På næste akademi i 2017 blev der trænet i at sætte retning og give mening, handlekraft, præstationsledelse og samarbejde på tværs. Kurset var opbygget omkring en fiktiv bank, Atlas Bank, hvor deltagerne blev trænet i at motivere, skabe præstationer under pres og vurdere den enkelte medarbejder i situationen. Samtidig blev de trænet i at møde bankens målsætninger og lykkes med de tværgående projekter. ”Efterfølgende gik vi ud af Atlas Bank og analyserede, hvad der skete, så vi kunne tage den læring med tilbage i Nykredit”, fortæller Trine Ahrenkiel.

Spotte medarbejdere Det er måneder siden, at det første hold af ledere kom tilbage fra akademiet, og Trine Ahrenkiel ser forandringer: ”Vi mærker ledere, som har fået en øget bevidsthed om at sætte retning og

give mening for den enkelte enhed”, siger Trine Ahrenkiel og tilføjer, at man arbejder ret systematisk med de kompetencer, man ikke har i dag: ”Vi ser ledere gøre sig umage med at tage dialogen med medarbejderne om deres opgaver, muligheder og udfordringer. Vi ser også ledere, som er mere optaget af at sætte det rigtige hold omkring sig. Hvilke kompetencer har vi brug for? Hvordan kan vi udvikle dem eller få dem tilført?” I Nykredit har man indsat en HR-partner til hver niveau 2-leder, der fungerer som en strategisk højre hånd, og som bistår i at analysere og definere kompetencebehov med udgangspunkt i forretningsstrategien og den enkelte afdeling. HR-partneren er med til afdelingsmøder, rekruttering med videre. Det løbende samspil mellem leder og HR-partner bliver stadig vigtigere, i takt med at man arbejder i krydsfunktionelle team, og der er større forventninger til, at den enkelte medarbejder tager ansvar for egen udvikling. Ifølge Trine Ahrenkiel skal HR-partnermodellen være med til at understøtte, at organisationen har den organisatoriske parathed, der skal til i en foranderlig verden. Og det er set med HR-direktørens øjne i høj grad en kompetencedagsorden. Hun understreger videre, at nye strategiske krav som følge af konkurrencesituationen og de deraf ændrede krav til ledelse også kræver, at der sker en omprioritering og redefinering af HR’s opgaver.

Et ordentligt skub Også i Nykredit ser man på, hvordan den fremtidige performancemanagementproces skal se ud. Men foreløbig holder de 360 ledere fast i den årlige medarbejderudviklingssamtale: ”Vi kører også i 2019 en årlig samtale, hvor vi kommer i dybden og lægger planer. Vi har jo trænet lederne i, hvad der skal ske i hverdagen, hvor det er de små observationer på resultatskabelse og adfærd, vi skal systematisere mere, så vi får opfølgning hen over året”, siger Trine Ahrenkiel. Hverdagen er godt fyldt op i Nykredit, der har en ambition om at være boligejernes førstevalg. Man er derfor meget optaget af kundernes behov, som kalder på udvikling af nye produkter og løsninger, der alt sammen fører til mange projekter, som kan presse medarbejderne i hverdagen. Ikke desto mindre vurderer Trine Ahrenkiel, at ledertræning nytter: ”Vi har skubbet og skubbet på udviklingen af vores ledere. Det er ikke sikkert, at alle medarbejdere oplever det hver dag, men flere gør, og i HR mærker vi, at både ledere og medarbejdere arbejder med det”. ¢

Netværk for HR Arbejder du med HR? Hvis ja, så har du mulighed for at deltage i Finansforbundets netværk for HR-udvikling. Læs mere på Finansforbundet.dk/netvaerk


NYHED

NYHED Sydinvest xxxxxxxxxxx

Bæredygtig passiv investering med en global vision Sydinvest Morningstar Global Markets Sustainability Leaders

Ny bæredygtig og billig investerings­ mulighed. Sydinvest lancerer en ny fond med fokus på bæredygtige investeringer. Fonden Sydinvest Morningstar Global Markets Sustainability Leaders vil investere i de selskaber, der klarer sig bedst på flere indikatorer for bæredygtighed. Flere og flere investorer lægger vægt på, at deres investeringer er bære­ dygtige. Med lanceringen af den nye fond Sydinvest Morningstar Global Markets Sustainability Leaders får investorer nu mulighed for at investere i de 100 selskaber, som Morningstar vurderer som de mest bæredygtige på verdensplan. Selskaberne er udvalgt via et indeks udarbejdet af analysebureauet Morningstar. Fonden er passivt styret, og den årlige omkostningsprocent udgør 0,5%.

Et rigere liv

Bæredygtighed Selskabernes bæredygtighed vurderes ud fra de såkaldte ESG­faktorer – på engelsk Environmental, Social og Governance. Det betyder, at fonden investerer i aktier fra selskaber, som udmærker sig inden for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse. Morningstar kombinerer i sit indeks en vurdering af selskabernes ESG­ faktorer og en såkaldt kontrovers­ rating. Kontrovers­ratingen fortæller, i hvor høj grad et selskab har været involveret i kontroversielle sager om bæredygtighed. På denne måde får alle selskaberne en sustainability­ score, som er et mål for selskabernes bæredygtighed. Med udgangspunkt heri udvælges de 100 globalt førende selskaber inden for bæredygtighed under hensyntagen til en fornuftig spredning på regioner og sektorer.

Passiv fond Sydinvest Morningstar Global Markets Sustainability Leaders er en passivt forvaltet fond. Passiv forvaltning betyder, at vi investerer i samtlige 100 selskaber i indekset med en vægt, som er meget tæt på indeksvægten. Hvert kvartal foretages der en rebalancering af indekset, og hvert halve år foretages der udskiftninger i indekset. Mere information Der er risiko forbundet med investe­ ring i Sydinvest Morningstar Global Markets Sustainability Leaders, og afkastet i afdelingen kan blive negativt. Derfor bør du tale med din rådgiver, inden du investerer. Vi anbefaler, at du læser mere om investeringen på opsparing.nu, hvor du også finder pro­ spekt og Central Investorinformation.


16

KUNDEANALYSE

FINANS November 2018

Rådgivning og filialer er fortsat efterspurgt Ny undersøgelse af danskernes forhold til deres penge-institut understreger, at rådgiveren er det afgørende bindeled mellem kunden og banken, og at filialen fortsat er vigtig for de fleste kunder Af Carsten Jørgensen / Illustration: Philip Ytournel

Finansansatte ved, at det er kunderne, det hele handler om i deres arbejde. Men verden forandrer sig, digitaliseringen er taget til de seneste år, og hvordan påvirker det forholdet mellem kunderne og pengeinstitutterne? Det spørgsmål ønskede Finansforbundet og Finanssektorens Uddannelsescenter at få besvaret via en undersøgelse, som konsulentfirmaer Wilke skulle gennemføre ved at interviewe mere end 1.500 danske bankkunder. Det stod dog hurtigt klart, at det var svært at adskille det digitale fra kundens generelle forhold til banken, så derfor er resultatet blevet en kundeanalyse, der beskriver seks kundearketyper i danske pengeinstitutter. På siderne her kan du se en kort beskrivelse af de seks arketyper og se, om du kan sætte navn og ansigt på nogle af dine kunder eller mennesker i din omgangskreds i forhold til det beskrevne. Finansforbundets formand, Kent Petersen, glæder sig over, at undersøgelsen fastslår, at den personlige og stærke relation mellem kunde og finansiel virksomhed stadig er helt central. ”Relationen bliver stadig mere digital og kommer til at indtage nye formater og kanaler – men der er ingen tvivl om, at man som medarbejder stadig har en nøglerolle: nemlig som et helt afgørende bindeled i relationen mellem kunde og finansvirksomhed”, siger Kent Petersen og opfordrer alle finansansatte til at læse analysen, fordi den kan gøre dem klogere på udviklingen i kundernes behov.

Større krav til rådgivernes kompetencer Søren Laursen, direktør for Finanssektorens Uddannelsescenter, hæfter sig også ved, at undersøgelsen tydeliggør, at der fortsat er brug for mennesker i banken, og der er behov for filialer. ”Kun hver sjette svarer, at filialen ikke længere er vigtig for dem. Og det selvom frekvensen for, hvor meget kunden er i kontakt med banken, er under forandring. Kompetencekravet øges til rådgiveren i takt med digitaliseringen. For de personFortsættes på side 18

Den traditionelle Kvinde (26 procent af befolkningen) Den traditionelle holder sig til det sikre valg. Det, hun kender. For hende kan samfundet sommetider bevæge sig lidt for stærkt, og så kan hun opleve det som kompliceret og stressende at skulle følge med i alt det nye. I sådanne situationer har hun det bedst med at gøre, som hun altid har gjort. Hun er generelt ret midtsøgende i sin tilgang til livet. Markante holdninger har hun derfor heller ikke mange af. Den traditionelle kan egentlig sagtens begå sig digitalt, men interesserer sig ikke for det. Af selvbetjenende løsninger bruger hun allermest netbanken. Den tilgås oftest via pc eller iPad og bruges til de gængse småting såsom at tjekke saldoen. Skal der overføres større beløb, betales regninger til udlandet eller oprettes en ny bankkonto, foretrækker hun i højere grad end danskerne i al almindelighed at møde op i filialen. Man finder hende oftest i én stor bank. Hun er ikke typen, der er kunde i flere banker, og det er relativt tilfældigt, at hun er endt netop dér, hvor hun er. En filial tæt på er meget vigtigt, og det er da også den primære grund til, at hun er tilfreds og ikke går med overvejelser om at skifte sin bank ud.


FINANS November 2018

KUNDEANALYSE

Arketyper blandt kunder i danske pengeinstitutter Wilke har på baggrund af blandt andet 1.506 webinterviews og 16 dybdeinterviews fundet, afdækket og belyst seks kunde-arketyper for Finansforbundet og Finans-sektorens Uddannelsescenter. Her er en kort beskrivelse af de seks arketyper. Tegningerne indikerer, om der er flest kvinder eller mænd i den pågældende arketype

Den bevidste Mand (20 procent af befolkningen) Den bevidste stoler meget på egne evner. Tidligt har han valgt, at han gerne ville opbygge en god karriere. Og det har han gjort. Han interesserer sig ikke for de nyeste trends, men tager digitale løsninger til sig, hvis det giver mening for ham. Den bevidste har styr på sin økonomi. Investeringsvillig, men ikke risikovillig, er en sætning, der passer godt på den bevidste. Han er i højere grad end landsgennemsnittet en type, der tager stilling til sin bank. Eller til sine banker. For den bevidste kan sagtens have sine penge og lån fordelt ud på flere banker. Han kigger ind i, hvilke banker der tilbyder ham de bedste vilkår,

og så vælger han derefter. En betingelse, han tillægger særlig stor værdi, er god faglig kemi med rådgiveren. Den bevidste forventer god sparring og service. Han vil gerne opleve, at han bliver forstået og anerkendt for sin faglige viden, og han vil respekteres for den. Den bevidste er relativt sjældent i filialen, han kan klare rigtig meget selv via netbank. Ellers ringer han til sin rådgiver og tager en samtale over telefonen. For han har egentlig slet ikke noget imod at være i dialog med sin rådgiver – bare ikke over chat, sms eller video. Han kommer typisk ind i banken med en holdning, som han så forventer sparring på fra rådgiverens side. Han vil altså gerne sparre med sin rådgiver, men helst ikke rådgives.

17


18

KUNDEANALYSE

FINANS November 2018

Fortsættes på side 18

lige kundemøder er mere komplekse end tidligere og vil i højere grad handle om emner som investeringsrådgivning, pension og realkredit”, siger Søren Laursen. Kamilla Korsgaard Svane, Head of Financial Service og Partner i Wilke, supplerer: ” Vi har fået bekræftet, at jo flere kompetencer du som kunde har inden for økonomi, jo bedre forudsætninger har du også for at agere digitalt. Du kan ikke betjene dig digitalt, hvis du ikke forstår dig på økonomi.Men når det gælder mere komplekse områder som investering, pension og omlægning af lån foretrækker de fleste arketyper det personlige møde med en rådgiver. Analysen viser, at der er meget store forskelle på kundernes præferencer i forhold til deres bank, og at du derfor som rådgiver skal være noget forskelligt overfor de seks arketyper. Det kræver måske mere menneskelig indsigt, empati og kommunikation, end man altid er opmærksom på”, siger Kamilla Korsgaard Svane.

Den skeptiske Mand (17 procent af befolkningen) Han vil ikke høre andres mening, for han har oplevelsen af, at han selv ved bedst. Andre kan ikke rigtig give ham gode råd – og da slet ikke hvis de ikke kender ham. Arbejdslivet har han heller ikke den store fidus til – han er den type dansker, der lever mindst for sit arbejde. Den skeptiske har generelt en usund økonomi og derfor også et lavt økonomisk overskud. Han sparer meget lidt op. Han vil meget hellere bruge pengene på fornøjelser. Til gengæld låner han gerne og mener egentlig

ikke, at det at låne penge nødvendigvis er en konsekvens af dårlig økonomi. Den skeptiske er selvsagt skeptisk over for bankerne. Han er overbevist om, at de hverken sikrer kunderne den bedste service, pris eller økonomiske løsning. Han er derfor heller ikke specielt tilfreds med sin egen bank, som han egentlig ikke rigtig kan forklare, hvorfor han har valgt. Han vil hellere klare sig selv, og det er nærmest et succeskriterium for ham, hvis han kan være i så lidt kontakt med banken som muligt. Netbank og mobilbank bruger han jævnligt – her slipper han nemlig for personlig kontakt.

Den grundige Kvinde (8 procent af befolkningen)

Unge bruger sjældent netbank Analysen viser, at kundearketypen ”Den ubekymrede” som for en stor dels vedkommende er yngre mænd, anvender bankernes digitale løsninger sjældnere end resten af danskerne. ”Det er ret interessant, fordi unge i generationen af digitalt indfødte jo ellers er storforbrugere af digitale løsninger. Men de har ofte ikke økonomiske kompetencer til at begå sig digitalt i forhold til deres pengeinstitut”, siger Kamilla Korsgaard Svane. ” Her har rådgiverne en væsentlig opgave med at formidle viden”, tilføjer Søren Laursen. Han finder det også overraskende, at gruppen af skeptiske kunder, som ikke har lyst til at være i kontakt med deres pengeinstitut, næsten udgør hver femte kunde. Det er en relativ stor andel, som kræver en helt anden tilgang”, konstaterer direktøren for Finanssektorens Uddannelsescenter, der glæder dig til at inddrage arketyperne i centrets undervisning.

Den grundige er ret digital, og hun er også altid villig til at prøve nye løsninger af, når hun præsenteres for dem. Hun kender også de fleste fintechløsninger og bruger dem indimellem til at skabe overblik eller overholde budgetmål. Hun er både økonomisk bevidst og interesseret i at opretholde et økonomisk overskud. Hun låner sjældent penge, for ifølge den grundige har man en dårlig økonomi, hvis man bliver nødt til at tage lån. Hun er den mest risikovillige bankkundetype i Danmark, når det kommer til investeringer. Hun er ellers ikke specielt risikovillig i livet generelt, men her er det noget andet. Hun interesserer sig for økonomi, og hun kan godt lide at nørde. Banken er en samarbejdspartner for hende, og hun forholder sig generelt meget positivt over for banken. Hun stoler på sin rådgiver og føler sig tryg ved, at han nok skal tilbyde hende den bedste service og pris. Hun er loyal, men kan pludselig skifte. Den grundige har selvfølgelig taget (grundig)

stilling til sit valg af bank. Hun undersøgte en masse på nettet og endte hos sin nuværende bank af én simpel årsag: Den tilbød simpelthen den bedste service. Hun har det godt med sit valg og bliver i banken. Af servicer foretrækker den grundige både filial tæt på, gode selvbetjeningsmuligheder, masser af rådgivning og en god portion proaktivitet. Banken er hendes sparringspartner, og hun vil ikke overlades til sig selv. Jo, hun vil gerne gøre forarbejdet, men så vil hun også have løbende kontakt og bekræftes herefter, så hun føler sig sikker i sine valg.


FINANS November 2018

Skeptikeren er overbevist om, at rådgiveren ikke rådgiver til kundens bedste. Men det er absolut heller ikke, fordi skeptikeren og rådgiveren har en tæt relation. Hvis man spørger skeptikeren, så ved han faktisk heller ikke, hvor i landet hans rådgiver fysisk befinder sig. Det er altså ikke af væsentlig betydning for ham.

Den usikre Kvinde (18 procent af befolkningen) Hun bekymrer sig om fremtiden, og derfor har hun også rigtig svært ved at leve i nuet. For den usikre opfattes samfundet nemlig som værende meget hurtigt omskifteligt. Når det kommer til økonomi, stoler hun ikke på egne evner. Hun bryder sig ikke om at nørde med sin økonomi – nok mest af alt fordi det gør ondt på hende at beskæftige sig med noget, der ikke fungerer fuldstændig. Den usikre føler nemlig ikke, at hun har råd til at gøre, hvad hun vil. Hun låner meget gerne penge og anser på ingen måde det at låne penge som en konsekvens af dårlig økonomi. Hun har derfor både kviklån, banklån og realkreditlån. Og så interesserer hun sig ikke for at spare op.

Den ubekymrede Mand (11 procent af befolkningen) Den ubekymrede er en ung fyr, og det hele skal bare gå stærkt lige nu. Han er den type bankkunde i Danmark, der har den bredeste viden om de forskellige finansfokuserede digitale løsninger. Samtidig er han den kundetype, der bruger netbank og mobilbank mindst. Og hvordan kan det så være? En tolkning er, at han aldrig er blevet klædt rigtigt på i forhold til helt basal privatøkonomi. Uden en grundlæggende forståelse for økonomi er det svært at se, hvad man skal bruge en økonomiapp til, og hvordan man skal komme i gang med at bruge den. Den ubekymrede låner gerne og har typisk et kviklån. Han låner uden problemer til fornøjelser og synes, det er helt fint at låne, hvis der er noget, man virkelig gerne vil have. Men generelt synes han, at han har råd til at gøre det, han gerne vil. Hvis man tager hans alder i betragtning, investerer han ret meget. Han er meget drevet af at få sine penge til at vokse. På en eller anden måde. Og helst hurtigt. Han spørger sjældent banken til råds, for hvad er det lige, han skal spørge dem om? Så spørger han hellere – måske lidt henkastet – familie og venner, når der pludselig opstår en økonomisk problemstilling.

KUNDEANALYSE

Den ubekymrede har mere end én bank, og det er typisk de små og mellemstore banker, han er endt i. Men han er absolut ikke en loyal kunde og overvejer kraftigt at skifte, han har bare ikke fået konkretiseret helt hvorfor og hvorhen endnu. Bruger meget gerne bankens servicer – undtagen de digitale. Og han er meget villig til at betale ekstra for service i sin bank – især den type, der involverer menneskelig kontakt – for han har brug for en grundlæggende indføring i den økonomiske verden, som de digitale løsninger ikke kan give ham.

Hun er kun kunde i én bank, og selvom det er relativt tilfældigt, at det lige netop blev denne, hun endte i, så er hun fint tilfreds og går ikke med overvejelser om at skifte. Hun kan dog godt føle sig usikker på, om banken mon sikrer hende den billigste pris, eller om det ville være bedre for hende at være et andet sted. Men det er ikke noget, hun gør noget konkret ved. Alle servicer er vigtige, og derfor er det også vigtigt for hende at have en filial tæt på. Hun gør relativt stort brug af kontakt/rådgivning og møder gerne fysisk op i banken minimum en gang om året. Bankrådgiveren er central, og den usikre bliver kun glad, hvis rådgiveren ringer og tager initiativet til en dialog (allerhelst på telefon). Så kan hun nemlig bære en bekymring mindre på sine skuldre.

19


20

SYNLIGHED

FINANS November 2018

Lige midt i trivslen

Afdelingsdirektøren i Vestjysk Bank i Herning sidder mellem medarbejderne. Så kan han bedre aflæse trivselsniveauet, som han er meget optaget af i sin ledelse Af Birgitte Aabo Foto: Martin Dam Kristensen

Det skal boble af liv, når kunderne træder ind gennem hovedindgangen i Vestjysk Banks afdeling i Herning. Det gør det knap nok endnu, for de fleste af medarbejderne er samlet i den modsatte ende af lokalet og delvist skjult af en hovedtrappe, som fylder godt i rummet. Men det er afdelingsdirektør Jørgen Nissens vision, og han arbejder målrettet på at få den opfyldt. ”Medarbejderne skal længere frem i banken. Tidligere sad de ovenpå, men kunderne skal have syn for sagen og se, at der er masser af aktivitet og miljø. De skal mærke, at vi har det godt sammen og er nemme at få kontakt med”, siger 50-årige Jørgen Nissen og forklarer energisk om sine planer med omrokeringer i lokalerne. Han har tidligere været filialchef i

Sydbank og centerdirektør i Nykredit og begyndte i sin nye stilling i februar. Med sig har han en ledelsesstil, der ikke mindst lægger vægt på trivsel – for både medarbejdere og kunder. Det fortalte han blandt andet i et interview i Herning Folkeblad i forbindelse med sin tiltræden, og i en tid med store udfordringer i forhold til netop trivsel i sektoren tog Magasinet Finans på besøg for at høre nærmere – efter at have forhørt sig bag linjerne og fået afklaret, at den nye leders stil er faldet i god jord blandt medarbejderne.

Trivsel betaler sig Det betyder ikke, at alle er vilde med at rykke rundt og sidde længere fremme i banken: ”Nogle vil hellere sidde som før, de sætter pris på ro for at arbejde effektivt. Men vi har talt meget om det for at få en fælles forståelse af, at det er nødvendigt – at synlighed i det hele taget er noget helt centralt i forhold til vores bank”, siger Jørgen Nissen. Han fortæller, at han ved jobskiftet fik reaktionen: ”Hvor er det lige, det ligger?” Til trods for bankens centrale placering i byen. Synlighed handler også om trivsel, forklarer han, eksempelvis er hans egen synlighed over for medarbejderne i hverdagen vigtig. Han hilser rundt, før han sætter sig ved skrivebordet mellem dem.

”Vi skal have det godt sammen på arbejde for at kunne levere det bedste resultat” Han har derudover et kontor på første sal, hvor interviewet foregår, for det er trods alt ikke alt, han som leder kan sidde og drøfte midt mellem de 17 medarbejdere. Men han sidder der så lidt som muligt. ”Jeg ville visne af at sidde for mig selv. Jeg har brug for at mærke, hvordan det går med trivslen i banken, mærke vibrationerne, følge med og være i samspil med de andre. Det betyder ikke, at jeg overvåger og spørger ind til alt, når nogen taler dæmpet. Småting skal også have mulighed for at passere”. Er det derimod noget, der fylder for medarbejdere, skal det adresseres. For trivsel er helt afgørende – også for forretningen, er hans overbevisning. ”For mig er det logik, at det hænger sådan sammen. Vi skal have det godt sammen på arbejde for at kunne levere det bedste resultat”.

Stolthed under opbygning Vestjysk Bank har været igennem hårde tider og blev reddet af staten i 2017. Nu er banken inde i en god udvikling, men har også måttet reducere i antallet af medarbejdere – i filialen i Herning


FINANS November 2018

sagde man farvel til to, som valgte frivillige ordninger. ”På baggrund af det, banken har været igennem, er det ekstra vigtigt at arbejde med stolthed og trivsel. Det skal ikke være et arbejde, man sidder og putter med ved middagsselskabet. Jeg bruger mig selv og viser, at jeg er stolt af banken og gerne vil være ambassadør for den”, siger han, der er født i byen. ”Inden længe skal jeg eksempelvis deltage i et minitriatlon for blandt andre erhvervsledere i byen. I den forbindelse var der en medarbejder, som sagde til mig, at jeg ikke skal være alene om at være ambassadør, medarbejderne vil også gerne hjælpe. Det gør mig glad, for så har vi et fællesskab”.

At se den enkelte Hvis trivslen skal fænge, skal hver medarbejder ledes på hver sin måde, i respekt for at de ikke er ens. Jørgen Nissen lagde ud med en til en-samtaler med samtlige: ”Jeg lærer hele tiden nyt om, hvad der skaber lys i deres øjne. Det hjælper mig

til at forstå, hvordan jeg bedst kan være med til at udvikle dem og anerkende dem. Hvis en medarbejder for eksempel er tilbageholdende i forhold til at fortælle om egne resultater, kan jeg eller min højre hånd hjælpe med at sikre, at resultatet bliver kendt og anerkendt”. Højre hånd er Allan Mikkelsen, der er privatkundechef, mens Jørgen Nissens skrivebord står blandt erhvervsrådgiverne. ”Men det er vigtigt for mig, at vi er en samlet enhed, at vi taler med én stemme. Det er endnu en ting, der er vigtig for trivslen”.

Ideer giver morgenbrød For at styrke sammenholdet og dialogen har filialens ansatte også brugt spillet ”Find overskuddet”, som er udviklet af Finansforbundet for at skabe rammen om samtaler om trivsel og bundlinje. Og de holder morgenmøder, hvor medarbejderne deler månedens succeshistorier over morgenbrød – fostrer medarbejderne en særlig god ide, udløser det

SYNLIGHED

”Jeg har brug for at mærke, hvordan det går med trivslen i banken, mærke vibrationerne, følge med og være i samspil med de andre”, siger Jørgen Nissen.

en ekstra omgang morgenbrød. ”Jeg inviterer hele tiden medarbejderne til at være med til at udvikle banken, der er brug for deres input. Er der noget, de er helt uenige i, beder jeg dem sige til – vi skal have gensidig åbenhed og kunne tale om tingene. Men nogle gange er noget også et arbejdsvilkår, og så er jeg tydelig omkring det”. Tydelig ledelse er en del af trivslen, siger han: ”Det skal være sådan, at de løbende udviklingssamtaler mellem medarbejderne og mig er uden større overraskelser – vi skal være så tæt på hinanden, at der ikke kommer noget afgørende nyt frem i den forbindelse. Det er med til at skabe tryghed”.

21


22

FINANS November 2018

INTERNATIONALT

BITCOINMILLIARDER GEMT AF VEJEN I EN BUNKER Risikoen for tab og tyveri af især bitcoin har fået efterspørgslen efter sikre opbevaringsmuligheder til at eksplodere. Softwareprogrammøren Christian Holm har for selskabet Swiss Crypto Vault været med til at omdanne en schweizisk militærbunker til et atomsikret pengeskab for koder til kryptovaluta Af Bjørn Willum

Da Saxo Bank-stifteren Lars Seier Christensen for nogle år siden sad ved swimmingpoolen, gled mobiltelefonen fra bordet og ned i vandet. Svipseren kostede dyrt, for på telefonen havde han installeret en elektronisk tegnebog – en såkaldt ”wallet” på engelsk – med koderne til bitcoin for flere hundrede tusind kroner. Ingen koder, ingen bitcoin. Efter episoden lærte den danske rigmand, at det er en god idé at lave kopier af koderne til sin kryptovaluta. Man kan skrive dem ned i en notesbog, printe dem på et stykke papir eller opbevare dem på sin harddisk. Det åbner dog for et nyt problem. For jo flere steder man opbevarer sine koder, jo større er risikoen for fysisk tyveri eller hacking. Dilemmaet har gjort mange bitcoininvestorer nervøse og fået markedet for sikker opbevaring af kryptovaluta til at eksplodere.

Millioner på et stykke papir ”Vi har oplevet en bølge af efterspørgsel, siden vi offentliggjorde vores servi-

cer i slutningen af juni”, fortæller Philipp Vonmoos, administrerende direktør for Crypto Swiss Vault, der opbevarer koder til en stribe kryptovalutaer i en tidligere schweizisk militærbunker. ”Jeg har lige talt med en potentiel kunde, der investerede i kryptoaktiver for tre-fire år siden. De er nu fem milllioner dollar værd, og han opbevarer dem i en papirtegnebog. Han er nervøs, fordi han ved, hvor nemt de kan forsvinde”. Målgruppen er dog primært institutionelle kunder som investeringsfonde. ”Mange har hidtil ikke turdet investere i kryptoaktiver, fordi det ikke har været supersikkert at opbevare dem”, forklarer Philipp Vonmoos. Swiss Crypto Vault er et joint venture etableret mellem to selskaber med særlige kompetencer: nemlig kryptomægleren Bitcoin Suisse stiftet af danskeren Niklas Nikolajsen i den schweiziske by Zug og sikkerhedsfirmaet Swiss Gold Vault, der specialiserer sig i opbevaring af guldbarrer i tidligere militærbunkere under Alperne. Med base i Copenhagen Fintech Lab har Bitcoin Suisses tekniske chef, Chri-

stian Holm, stået i spidsen for et hold programmører, der i dybeste hemmelighed har brugt to år på at udvikle, hvad han kalder ”den mest sikre løsning på markedet”. Sidste måned flyttede han til Zug, hvor han tager imod i selskabets hovedkvarter med udsigt til Alperne. ”Vi har siddet i Copenhagen Fintech Lab og her i Zug og lavet projektet sammen på tværs af vores to afdelinger”, fortæller Christian Holm, der har taget et par elektroniske nøgler til opbevaring af koder til kryptovaluta med til interviewet. De er få centimeter lange, er beskyttet af kodeord og koster blot nogle hundrede kroner.

Et par klik og så til Bahamas Jeg spørger, hvorfor en bitcoininvestor ikke bare lægger sine koder på sådan en elektronisk nøgle, lejer en skuffe i en bankboks og sender en medarbejder ned i banken, når der skal overføres bitcoin til eller fra tegnebogen. Christian Holm holder en af de små tingester op: ”Hvis en virksomhed op-


INTERNATIONALT

FINANS November 2018

Foto: Swiss Crypto Vault

Swiss Crypto Vault opbevarer koder til kryptovaluta for milliarder på en avanceret server – kendt som et hardwaresikkerhedsmodul – i dette pengeskab, der kan skimtes bag glasdøren. Det står dybt inde i en tidligere atomsikret schweizisk militærbunker.

Foto: Bjørn Willum

bevarer bitcoin for 100 millioner kroner på sådan en her, vil den medarbejder, der håndterer den, kunne overføre værdier til sig selv og stikke til Bahamas. Den risiko er der meget få virksomheder, der ønsker at løbe”. Desuden er det også tvivlsomt, om selv den bedste bankboks kan modstå et kraftigt elektromagnetisk angreb, der vil kunne slette koderne på nøglen eller anden hardware. Swiss Crypto Vault har derfor udviklet en sindrig løsning, der gør det muligt for institutionelle kunder at udpege en række medarbejdere, der kun i fællesskab – og efter en helt bestemt procedure – kan få adgang til koderne i den schweiziske bunker. Det vender vi tilbage til.

Selskabet Xapo bryster sig af at være det første, der indrettede en hemmelig schweizisk bunker til opbevaring af bitcoinkoder. Den tidligere kommandocentral fra den kolde krig har eget elektricitetsværk og vandforsyning. Indgangen er gemt i udkanten af en skov.

Bunkere hugget ind i klipperne Jeg forlader Zug og kører gennem dale, over bjergkamme og til sidst op ad en snoet vej, der ender ved en bjergvæg. En mand iført camouflageuniform åbner en ståldør, der går i et med bjerget. Med sine 1.500 kilo giver det et dumpt smæld, da han lukker den efter os og drejer låsen for. Vi står i Festung Vitznau, en af de mange bunkere, som schweizerne byggede i begyndelsen af 1940’erne, da man så, hvordan Adolf Hitler annekterede Østrig i øst, invaderede Frankrig i vest og allierede sig med Italien i syd. Strategien var at afskrække Nazityskland fra at invadere ved at forskanse soldater i og under bjergene, hvor-

23


24

FINANS November 2018

INTERNATIONALT Christian Holm fremviser elektroniske nøgler til opbevaring af koder til kryptovaluta som bitcoin, der kan stikkes i lommen. Af frygt for tab og tyveri foretrækker flere og flere investorer i stedet at betale Swiss Crypto Vault et årligt gebyr på mellem 0,40 og 0,60 procent for at opbevare deres kryptoformuer.

Verdensrekord i udgravning Efter Anden Verdenskrig fortsatte schweizerne med at sprænge, hugge og bore. Ifølge forfatteren Jost Auf der Maur, der sidste år udgav bogen ”Die Schweiz unter Tag” om den schweiziske underverden, ”ville det samlede udgravede materiale fylde et over 10.000 kilometer langt godstog”. En verdensrekord, hvis man tager landets størrelse i betragtning. En stor del af anstrengelserne gik til at bygge militære installationer. ”I alt 26.000 komponenter i forskellige størrelser”, skriver magasinet Schweizer Revue. ”Hvor som helst der er et bjerg, er der eller har der som tommelfingerregel været en militær underverden”. Efter den kolde krig revurderede Schweiz sin forsvarsstrategi og nedlagde de fleste bunkere. Mange blev muret til, nogle åbnede som museer, men også private investorer slog til – ifølge den

Foto: Nana Reimers

fra de kunne bombardere tyske tropper, der måtte køre ind i dalene. I disse bunkere fandtes alt, hvad man skulle bruge for at klare sig i måneder, fortæller Erich Steiner, som den camouflageklædte mand hedder. Den ældre herre har som alle schweiziske mænd været værnepligtig, men er ikke længere soldat, men turistguide i den nedlagte bunker, der i dag fungerer som museum. Vores fodtrin runger, da vi går hen ad gange og op ad trapper, hvis granitvægge glinser af fugt. Der er både sovesale, spisesale, et lille hospital, et kæmpe ammunitionslager og en kanon, der peger ud mod dalen. Stedet har sågar sit eget elektricitetsværk. ”Det fungerer stadig. Vi afprøver det én gang om måneden”, forklarer Erich Steiner. ”Dette er en af de mellemstore bunkere”, fortæller han, da vi forlader det cirka 500 meter lange tunnelsystem. schweiziske hær bliver omkring 10 tidligere militærbunkere i dag brugt til opbevaring af værdigenstande som guld eller som datacentre.

Sikret mod sletning Selskabet Xapo, stiftet i 2014, hævder at være det første, der omdannede en hemmelig bunker under Alperne til en slags avanceret pengeskab for bitcoinkoder. Xapo har ikke ønsket at medvirke i interview eller oplyse, hvor bunkeren ligger, men Magasinet Finans har på egen hånd fundet den tidligere kommandocentral i udkanten af en løvskov i det centrale Schweiz. Området omkring indgangen til bunkeren er indhegnet, og om aftenen lyser to røde sensorer fra indgangsportene, der også her er støbt ind i bjergvæggen. Der er ingen vagter i syne, men kameraer peger i alle retninger. Ifølge onlinemediet Quartz, hvis tek-

nologireporter så vidt vides er den eneste journalist, der har besøgt Xapos installation, er sikkerhedsforholdene indenfor drakoniske med sikkerhedssluse, vagter og døre, der kan modstå det fysiske chok fra et atomangreb. Inderst inde i den 320 meter dybe bunker opbevares koderne bag et såkaldt faradaybur, der beskytter mod selv et elektromagnetisk pulsangreb fremkaldt af en atombombe. Hvilket kunne slette samtlige data på stedets servere og få de værdifulde koder til at fordufte. Adgangskontrollen består blandt andet af en helt særlig type fingeraftrykslæser, der har pulsåre-kontrol indbygget, så man ikke kan bruge en amputeret hånd, beretter Sean Clark, hvis kryptoinvesteringsfond, First Block Capital, er kunde hos Xapo. Af frygt for hacking har stedet ingen internetforbindelse, og det tager mindst 48 timer at gennemføre en transaktion.


INTERNATIONALT

Kunderne skal bekræfte en bitcoinoverførsel i en videosamtale, hvor de har mulighed for at bruge på forhånd aftalte kodeord, der indikerer, hvis de handler under tvang. ”Hvis der er tale om et beløb, der er stort nok, flyver de ud for at se os”, siger Sean Clark til nyhedsbureauet Bloomberg. Først når man har sikret sig kundens identitet, og at vedkommende ikke har en pistol for panden, bliver transaktionen igangsat manuelt af Xapos personale inde i bunkeren.

Ingen agerer alene Mens Swiss Crypto Vault også har valgt at placere sine koder i en bunker, har man i modsætning til Xapo valgt en fuldautomatisk løsning. ”Vi behøver ikke fysisk adgang for at foretage en transaktion”, forklarer Christian Holm. Til gengæld kan transaktioner kun eksekveres, hvis tre grupper af personer – som kunden udpeger – er enige: ”Requestors”, ”controllers” og ”approvers”. Det svarer nemlig til den typiske arbejdsgang i en investeringsfond, hvor køb eller salg af eksempelvis værdipapirer bliver bestilt af en handler, godkendt af en kontrolkomité og derefter eksekveret af et tredje kontor. Et system, der er skruet sammen for at undgå, at én medarbejder alene kan sætte hele butikken over styr. Når en institutionel kunde hos Swiss Crypto Vault vil gennemføre en transaktion, begynder det med, at en udpeget requestor logger ind via en hjemmeside og bestiller en overførsel af eksempelvis bitcoin for 100 millioner kroner. ”Derefter underretter Swiss Crypto Vault alle kundens controllers om, at en hæveanmodning er blevet igangsat, og at de kan annullere den”, siger Christian Holm og forklarer, at kunden på forhånd skal angive, hvor lang tid disse

controllers har til at afvise transaktionen. Protesterer ingen controllers inden for den valgte tidsfrist – der kan være alt fra en time til flere dage – får den tredje gruppe, de såkaldte approvers, en mail eller sms med et link, de skal klikke på, for at transaktionen endelig bliver eksekveret. Kunden kan selv bestemme, om alle approvers skal klikke på linket, eller om det er nok med for eksempel tre ud af fire eller ni ud af ti.

Koder slettes ved indbrud Christian Holm understreger, at serveren med de kritiske koder, som ligger i et to meter højt pengeskab i bunkeren, ikke er forbundet med internettet. Han garanterer derfor, at serveren – kendt som et hardwaresikkerhedsmodul i fagsproget – ikke kan hackes. Ligesom han understreger, at det heller ikke nytter noget at bryde ind i bunkeren og sprænge døren til pengeskabet med serveren. ”Hvis man forsøger at manipulere med den, for eksempel ved at bryde ind i den eller bare rive den ud, sletter den dataene”. Jeg kommer til at tænke på Lars Seier Christensen, der tabte sin mobiltelefon i vandet uden at have lavet en kopi af sine koder. Af samme årsag har Swiss Crypto Vault faktisk ikke én, men to bunkere, forklarer Christian Holm. ”Vi har et andet højsikret anlæg med backup af dataene, som gør det muligt at gendanne systemet”. Gennemgået af revisionshus I modsætning til Xapo lader Swiss Crypto Vault ikke engang sine kunder besøge bunkeren. De kan dermed ret beset ikke tjekke, om pengeskabet med serveren virkelig findes. Eller om det er rigtigt, når firmaet hævder, at dets it-løsning er

FINANS November 2018

skruet sådan sammen, at det er umuligt for dets medarbejdere at hæve kryptoformuen bag om kundernes ryg og rejse til Bahamas. ”Hvis de ikke stoler på os, kan de stole på PwC. De gennemgik som uafhængig tredjepart vores løsning for at se efter, om vi virkelig gjorde, hvad vi sagde, vi gør. Det er unikt”, siger Philipp Vonmoos. Magasinet Finans har fået lov til at læse PwC’s rapport mod at skrive under på en fortrolighedsklausul. Det samme får potentielle kunder – og revisionshusets konklusioner overbeviser tilsyneladende: ”Bitcoin Suisse generelt og Swiss Crypto Vault i særdeleshed er en af de største udbydere af opbevaring af kryptoaktiver og beskytter aktiver for milliarder, og vi vokser hurtigt”, slutter Philipp Vonmoos. ¢

VIDEO Magasinet Finans finder hemmelig bunker med bitcoinmilliarder

25


26

PORTRÆT

FINANS November 2018

DU KAN IKKE STARTE FORFRA, MEN HERFRA ”Vi skulle lege, at livet fortsætter”. Sådan beskriver 59-årige Vilim Kristic hverdagen i Jugobanka i Sarajevo under krigen i Bosnien. Han flygtede siden til Danmark, hvor han i 1999 fik arbejde som it-udvikler i Nets. I foråret valgte han med en opsigelse i hånden at blive friluftsvejleder. Nu lever han igen Af Berit Villadsen / Foto: Jasper Carlberg

”Når du tager slips og jakkesæt på i en krig og går på gaden, så tænker militsfolkene: Ham der, han er vigtig. Og så lader de dig være”, husker 59-årige Vilim Kristic, som er født i Bosnien af kroatiske forældre og siden 1993 har boet i Danmark og siden 1999 arbejdet som it-udvikler i Nets. I dag 26 år senere står krigen i Bosnien, flugten til Danmark og vejen ind i den danske finanssektor langt klarere i Vilim Kristics hukommelse, end det har gjort i lang tid. Det samme gør Vilim Kristic, som han træder ind i Finansforbundet i sin nye uniform: sorte outdoorbukser og T-shirt, som står godt til hans imponerende sølvgrå hår. På ryggen har han en grøn outdoorrygsæk. Den har han med sig overalt. Ikke fordi der nødvendigvis er noget i den. Han har det bare bedst med at have den med. Måske er den blevet et symbol på hans karriereskift fra it-udvikler med speciale i COBOL til studerende på friluftsvejlederuddannelsen. Et skift, der blev foranlediget, efter at han i marts i år blev opsagt i Nets, hvor han havde arbejdet i 19 år. ”Det var en meget mærkelig følelse. Siden urolighederne i Bosnien startede, har jeg kæmpet. Mod krigen. Mod flygtningestatus i Danmark og på arbejdet. Men den dag opsigel-

sen kom, fik jeg en mærkelig følelse – ud over at blive bange for, hvad der nu skulle ske, fik jeg på en måde også en følelse af, at jeg var blevet befriet. At nu var kampen slut”, siger Vilim Kristic. Standbyvagter gav stress Da Vilim Kristic blev opsagt, var han lige kommet tilbage på fuld tid igen i Nets efter en stresssygemelding. Et job, som han med gode kolleger havde været glad for. Glæden og den gode stemning var dog under pres de seneste år, hvor Vilim Kristic så flere gode kolleger forlade pladsen i utide. Det strittede på ham og skabte en utryg stemning, der sammen med standbyvagter resulterede i en sygemelding. ”Der var flere stressede situationer på arbejde. Vi havde også standbyvagter, hvor jeg i løbet af en halv time skulle møde på arbejde. Vi havde næsten en vagt om ugen, og jeg fik ikke sovet, når jeg havde vagt. Og selvom de ikke ringede, og jeg gik i seng, tidligere end jeg plejede, vågnede jeg senere og var helt smadret. Det var underligt. Jeg blev mere og mere træt. Min psykolog sagde, at det aktiverede min posttraumatiske stress”. Vilim Kristic var sygemeldt i tre måneder, før han langsomt startede op på arbejdet. Han kom tilbage på fuld tid igen, men nåede ikke at få en standbyvagt, før han blev fyret. Og det er han glad for. Han er taknemmelig for den nye begyndelse, opsigelsen har givet ham. Fysisk og mentalt har det været et kæmpe boost. Når han taler om krigen i Bosnien, flugten til Danmark og den efterfølgende asyltilværelse, har billederne fra dengang langt flere detaljer på, end de har haft i lang tid. Og datoerne er begyndt at melde sig. ”Efter den 16. april i år og fremad er der kommet meget mere på, end der gjorde de første tre måneder, hvor jeg var sygemeldt med stress. Det er, som om jeg husker meget mere nu. Og ja, det er helt fantastisk”. 


FINANS November 2018

Vilim Kristic elsker sin nye tilværelse som studerende på friluftsvejlederuddannelsen.

PORTRÆT

27


28

PORTRÆT

FINANS November 2018

Den 31. januar 1993 er en af de datoer, som har prentet sig ind i Vilim Kristics hukommelse. Det er dagen, hvor han efter ni måneders adskillelse bliver forenet med sin serbiske kone og deres treårige datter. De var ankommet til København tre måneder før ham, men han havde ikke set dem, siden de i slutningen af april 1992 rejste til Vilim Kristics familie i Serbien. Dagen efter at de forlod den bosniske hovedstad, Sarajevo, i en UNHCR-evakueringstransport, brød krigen seriøst ud i Sarajevo, og så var det umuligt at forlade den, husker Vilim Kristic. Da krigen bryder ud i Bosnien i foråret 1992, arbejder Vilim Kristic som it-udvikler i jugoslaviske Jugobanka. Hans primære arbejdsopgave er udvikling og vedligeholdelse af bankens it-systemer. Vilim Kristics job bliver vurderet som væsentligt. Han får i hvert fald arbejdspligt, hvilket betyder, at han skal komme

af kraft, også de fleste arbejdsopgaver i banken, og reducerer Vilim Kristics og hans kollegers arbejdsindhold til en frokost i bankens restaurant. Så hvorfor egentlig gå på arbejde? ”Vi skulle lege, at livet fortsætter. Så jeg gik i banken hver dag – med slips og i jakkesæt. Men vi lavede ingenting. Vi havde en stor kantine i vores bank, som lavede noget mad fra fryseren hver dag. Så vi snakkede lidt og fik noget at spise. Så tog vi hjem igen”. Men kom der ingen kunder? ”Nej. Der var heller ikke kunder andre steder. Efter tre dages krig var alle forretninger fuldstændig tømt. Der var ikke noget at købe. Vi fik heller ikke nogen penge for arbejdet. Vi fik noget papir, som blev stemplet, og det eneste, jeg kunne gøre med det, var at blive barberet, få klippet mit hår eller gå til en fotograf. Det var de forretninger, som stadig

”Den dag opsigelsen kom, fik jeg en mærkelig følelse – ud over at blive bange for, hvad der nu skulle ske, fik jeg på en måde også en følelse af, at jeg var blevet befriet. At nu var kampen slut” på arbejde hver dag, og undgår dermed at blive indrulleret i den bosniske og kroatiske hær. Sidstnævnte er han meget glad for, men ikke den daglige trafik til og fra arbejde, for Sarajevo er præget af lovløshed, hvilket Vilim Kristic mærker på sin egen krop. ”Jeg kommer forbi et hus, og så står der pludselig politi, som spørger: ’Hvor skal du hen?’ Jeg svarer, at jeg skal på arbejde. Betjentene siger: ’Nej, du skal med os’. En tager fat i mig og siger noget til en anden betjent. Til mig siger han: ’Gå op på lastbilen’. Oppe på lastbilen står en anden person. Jeg siger: ’Hvad fanden sker der? Jeg skal på arbejde’. Så siger betjenten på lastbilen: ’Gå bare’. Det er også krig. Én fanger dig. En anden siger: ’Okay, gå bare’”. 

Vi skulle lege, at livet fortsætter Arbejdet i banken er dog så som så. For krigen sætter alt ud

virkede og var åbne. Så jeg var friskbarberet hver dag og fik en masse billeder af mig selv”. En engel kom forbi De mange billeder, Vilim Kristic indirekte får som løn for sit arbejde i banken, viser sig senere at blive rigtig værdifulde på hans flugt ud af Bosniens krigshærgede hovedstad, Sarajevo, og hans videre færd til Kroatien og senere Danmark. En vej, som er brolagt med papirer, vennetjenester og engle. Ja, engle. Det er ordet, Vilim Kristic bruger til at forklare det uforklarlige på hans flugt. Til trods for at han betragter sig selv som ateist. Første gang han møder en engel, er, da han genkender en af vagterne foran den kroatiske hærs hovedkontor i Sarajevo. Han husker ham fra sin katolsk-kroatiske opvækst og deres fælles tid som messedrenge i en af byens katolske kir-


FINANS November 2018

Øverst: Vilim Kristic med sin datter i Bosnien i sommeren 1992. Nederst til venstre: Vilim boede en periode på Christiania, efter han havde fået opholdstilladelse. Billedet er fra 1995. Nederst til højre: Vilim har livet igennem haft en passion for kaktusser.

ker. Han spørger ham derfor til råds om, hvad han skal gøre. Forud for mødet var Vilim Kristic blevet hevet ind på et kommandokontor af bosniske soldater ved sin bopæl. Han husker tydeligt den ubehagelige ventetid på kontoret og ordvekslingen mellem de tilstedeværende fem-seks soldater, mens hans indrulleringspapirer i den kroatiske hær bliver gennemgået. Papirer, Vilim Kristic havde fået udarbejdet af en god bekendt for at undgå at komme i hæren. ”Mens jeg står og venter, siger en af soldaterne: ’Hvad skal jeg med dig?’ Og så spørger en anden: ’Hvad skal vi med ham?’ En tredje siger: ’Send ham op til en frontlinje, vi mangler mennesker alle steder’. Det var virkelig en grim

PORTRÆT

oplevelse. Jeg ved ikke, om det tog fem-ti minutter, men for mig føltes det som en evighed, før én sagde: ’Nu går du direkte til den kroatiske hær og får nye papirer. Dine papirer virker ikke længere. De er forældede. Og hvis ikke du kommer tilbage, så kommer vi og henter dig. Vi ved, hvor du bor’”. Vilim Kristics barndomsbekendte, som står vagt, fortæller ham, at den bekendte, som i sin tid udarbejdede hans indrulleringspapirer, siden har forladt Sarajevo. Folk er sure på ham, og vagten råder ham til ikke at nævne hans navn. ”Hvad så? tænker jeg. Skal jeg så melde mig til den kroatiske hær og blive fanget her? Under ingen omstændigheder tilbage til den bosniske hær! Nej, jeg løber væk og gemmer mig”. I Danmark er det forbudt at slå børn Vilim Kristic får udstedt nye identitetspapirer, som skal hjælpe ham ud af Sarajevo, som på det tidspunkt er belejret af den serbiske hær og med over 30 forskellige militser patruljerende i gaderne, har han hørt. Hver milits med sin leder og magtudøvelse. Han ånder derfor lettet op, da han ved hjælp af en FNsoldat kører med en konvoj ud af Sarajevo til en bosnisk by 25 kilometer derfra, hvor hans kones fætter tilfældigvis bor. Det er et område, som er styret af den kroatiske hær, som fætteren har rigtig gode forbindelser til. Så Vilim Kristic får sammen med fætterens ven, som også er på flugt, igen udarbejdet dokumenter og tilladelser fra hæren til at passere den kroatiske grænse. Grænsen bliver imidlertid lukket, og Vilim Kristic og vennen ender med at sætte deres lid til tilfældigt forbipasserende, som kører dem ad andre veje ind til det for dem forjættede land Kroatien, hvor Vilim Kristic har familie i hovedstaden, som hjælper ham videre til Danmark, hvor hans kone og treårige datter er endt. ”Alle spørger, hvorfor hun valgte Danmark. I første omgang købte hun plads til London, fordi vi har familie der. Men da hun var bange for at vente på visum dertil, endte hun med at vælge Danmark. Vi havde en god ven, som på det tidspunkt havde en kæreste, Mette, fra Randers. Om Danmark vidste min kone, at det var forbudt at slå børn. Så hun tænkte, at hvis der skete noget med mig, måtte det være det land, hvor vores datter blev beskyttet mest”.   Tre år i grænseland Vilim Kristic og hans familie bliver beskyttet i Danmark, men måske ikke på den måde, de havde håbet. I tre år har

29


30

PORTRÆT

FINANS November 2018

”Nu har jeg alt. Mine døtre er selvstændige, min kone har det arbejde, hun ønsker sig. Hvad kan jeg miste? Jeg kan kun miste mit arbejde. Og jeg kan arbejde med hvad som helst. Men jeg har brug for et arbejde, som ikke giver mig stress. For jeg har brug for mit helbred, så min familie ikke mister mig”

den lille familie status af krigsflygtninge og befinder sig sammen med mange andre flygtninge fra det tidligere Jugoslavien i et udefinerbart grænseland, en flygtningelejr på et containerskib lige over for Nyhavn med navnet ”Flotel Europa”. Skibet er en flydende flygtningelejr med flere hundrede containere opstillet. Familiens nye hjem er en 12 kvadratmeter stor container, hvor de kan have to senge stående. For at få uvisheden på afstand tager Vilim Kristics kone initiativ til at oprette en børnehave for skibets mange børn. Mange er ligesom deres forældre påvirkede af krigen og livet i containerne, hvorfra man for 90 procents vedkommende ikke havde adgang til dagslys. Vilim Kristic finder ad omveje ud af, at Røde Kors manglede frivillige it-undervisere, og tilbyder sin assistance. Undervisningsjobbet bliver gengældt med 30 timers danskundervisning i alt. Efterfølgende kontakter han og andre frivillige lærere en privat sprogskole, hvor de selv betaler for at lære dansk. Undervisningen bliver hans adgangsbillet til det danske arbejdsmarked. Først to et halvt år som tolk og hjælpelærer for bosniske børn i Hundige Skole og siden som it-udvikler i Nets med speciale i programmeringssproget COBOL. En kompetence, der på daværende tidspunkt er mangel på, fortæller hans medundervisere i it. Resten er historie. Et nyt kapitel Efter halvandet år på Flotel Europa bliver Vilim Kristic, hans datter og dengang højgravide kone godkendt til at flytte ind i et kollektiv på Christiania i København, som de får kendskab til via en journalist, der laver en dokumentar, som Vilim Kristic deltager i, omkring livet i flygtningelejren. I kollektivet bor de i halvandet år sammen med en journalist, to folkeskolelærere, en tømrer og deres børn, indtil de i 1996 får permanent opholdstilladelse og flytter ind i en lejet lejlighed på Amager. For at lære at stå på egne ben. Vilim Kristic sammenligner lidt sit karriereskift med flytningen dengang. Han ser friluftsvejlederuddannelsen som en ny mulighed for igen at lære at stå på egne ben og åbne et nyt kapitel i livet. Et kapitel, hvor den nye uniform skal

Det var aldrig faldet Vilim Kristic ind, at han kunne forene sin naturinteresse med arbejde, før han havde en afklaringssamtale med Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulent.

stå sin prøve i kajak, fjeldliv, klatring, kano og teambuilding, som er nogle af fagene på friluftsvejlederuddannelsen på Nødebo Skole i Nordsjælland. Og Vilim Kristic kan slet ikke få nok af det nye kapitel. ”For hver dag der går, bliver jeg mere og mere begejstret. Begejstret over måden, vi taler med hinanden på. Hvordan de underviser. De fine, afslappede forhold. Det er, som om jeg har oplevet en ny verden. Mennesker, som taler, ikke om konsekvenser, men med kærlighed og tro”. Med naturen som arbejdsplads Naturen har været en stor del af Vilim Kristics fritidsliv, især efter at han kommer til Danmark. Efter at familien flytter fra Christiania til Amager, hvor de stadig bor i dag, køber Vilim Kristic senere en nyttehave, som i dag er skiftet ud med en kolonihave. Friluftslivet tiltaler ham. Han er mangeårigt medlem af Amager Pileforening, har arbejdet med glas og keramik, bonsai og træmodellering. Er medlem af en vinterbadeklub, Dansk Vandrelaug, en gartnergruppe og så videre.


FINANS November 2018

Men det er aldrig faldet ham ind, at han kunne forene sin naturinteresse med arbejde. Heller ikke da han sidder til en afklaringssamtale med Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulent Morten Knudsen Stick. En samtale, som er foranlediget af Vilim Kristics opsigelse. Efterhånden som samtalen skrider frem, bliver det mere og mere klart for arbejdsmarkedskonsulenten, hvilken fremtidig karrierevej Vilim Kristic skal satse på. ”Da jeg på et tidspunkt i samtalen spørger ham, hvad hans passion er, viser han mig et billede af en kaktus, han har på sin mobil. Han blev ved med at tale om den kaktus. Så for mig var det klart”, husker Morten Knudsen Stick, som i dag bemærker, at Vilim Kristic ser meget bedre ud, end da han mødte ham til samtalen. Livslang passion for kaktusser Men hvad er det med de kaktusser? ”Det ved jeg ikke. Jeg var syv år gammel, da jeg første gang kom til Adriaterhavet, hvor jeg så en kaktus, som jeg fik min mor til at købe. Jeg var helt vild med den, og da jeg som 28årig blev gift, var der kaktusser overalt i mit værelse, som var godt over 20 kvadratmeter. Jeg samlede og samlede og fik mange af familie og venner. Så jeg havde virkelig mange. Men jeg mistede interessen for dem, da jeg fik min datter. De blev pludselig farlige”.

PORTRÆT

I dag har Vilim Kristic igen kaktusser i sit hjem. En femseks stykker. Han har ingen intentioner om at søge tilbage til finansbranchen. Han er blevet meget mere opmærksom på at værdsætte det, han har. Og så er han blevet mere bevidst om, at han ikke er en maskine. Han er et menneske med følelser og passioner, som reagerer måske stærkere på nogle ting end andre ud fra de oplevelser, han har med sig i livets rygsæk. Og han har fundet en vej til at udleve en passion på. Måske lidt sent i livet, men som han siger: ”Man kan ikke starte forfra, men herfra”.  Og hvordan gør han så det?  ”Jeg prøver at mærke de ting, jeg har, i stedet for de ting, jeg ikke har. Da jeg var i Sarajevo, var jeg ung. Jeg mistede min familie, mine venner, mit hus, mit job. Jeg mistede mit land. Jeg havde ikke noget. Jeg kom hertil i min fætters jakke, min fætters undertøj. Nu har jeg alt. Mine døtre er selvstændige, min kone har det arbejde, hun ønsker sig. Hvad kan jeg miste? Jeg kan kun miste mit arbejde. Og jeg kan arbejde med hvad som helst. Men jeg har brug for et arbejde, som ikke giver mig stress. For jeg har brug for mit helbred, så min familie ikke mister mig”. ¢

Invester i dit fremtidige arbejdsliv! Har du de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsliv? Eller kan du ruste dig endnu bedre? Kig inden for i Finanskompetencepuljen.dk, og se de mange uddannelser på akademi-, diplom-, bachelor- og masterniveau. Uddannelserne er gratis, og der kommer løbende nye til - lige nu kan du vælge mellem flere end 250 fx: • Digital Omstilling • Projektledelse - metoder og værktøjer • Procesfacilitering • Digital kommunikation • Compliance Se alle uddannelserne og ansøg på finanskompetencepuljen.dk

31


VI GIVER DIG NOGET AT ARBEJDE MED Bliv stærk til strategisk kommunikation og skarp til at formidle dine budskaber til interne og eksterne målgrupper. Vi giver dig værktøjerne. Her er 4 kurser fra vores nye kursuskatalog.

SKRIV EFFEKTIVT OG BEDRE

INFOGRAFIK MED GRATIS REDSKABER

Underviser: Maria Larsen

Underviser: Gert K. Nielsen

Flyder ordene knapt så let, som du drømmer om? Går. du. ofte. i. stå. i. skriveprocessen … og laver for mange overspringshandlinger? På kurset lærer du at skrive effektivt og bedre blandt andet ved at arbejde efter metoden: Tænk, skriv og rediger.

Vil du give dine historier større værdi, så brug infografik. Kurset giver dig en grundlæggende teoretisk introduktion til visuel formidling og god infografik, og du lærer konkret at bruge et udvalg af de bedste gratis redskaber til produktionen af infografik til web, mobil og print.

Start 25.02

DMJX København

Start 24.01

DMJX København

Start 25.03

DMJX Aarhus

Start 28.02

DMJX Aarhus

STRATEGISK KOMMUNIKATION I PRAKSIS

RÅDGIVERENS GENNEMSLAGSKRAFT

Underviser: Karin Sloth

Underviser: Anne Katrine Lund

Lær at praktisere strategisk kommunikation, og få styr på de basale begreber, teorier og modeller i kommunikationsfaget. På kurset skal du selv udarbejde kommunikationsstrategier og kommunikationsplaner, der kan være forankret i din egen arbejdsplads.

Få større gennemslagskraft som rådgiver. Du får en række effektive retoriske værktøjer, ny viden om psykologi, face- og managementteori og inspiration fra garvede rådgivere, som alt sammen styrker dig i din rolle.

Start 24.01

DMJX København

Start 25.03

Start 22.05

DMJX København

DMJX København


På DMJX får du noget at arbejde med. Vi tager udgangspunkt i det, du allerede kan – og så bygger vi ellers ovenpå. Med øvelser, praktiske værktøjer og konkrete cases. Den slags, du kan bruge til noget ude i virkeligheden. Den slags, der gør dig bedre til dit job. Se hele kursusudbuddet i foråret 2019 på dmjx.dk/katalog


34

LOYALITET

FINANS November 2018

Fyrre år i Ringkjøbing Landbobank. Et hold på ti bankelever begyndte i 1978, og de seks er stadig ansat. Den syvende på billedet er Anna Lise Klejnstrup (orange jakke), der blev ansat samme år som kontorassistent. De øvrige er fra venstre: Tove Biltoft, Svend Dalgaard, Tove Enevoldsen, Claus Fjederholt, Susanne Thorup og Anni Stampe.

Vi er en uddøende race For fyrre år siden blev ti bankelever ansat i Ringkjøbing Landbobank – de seks af dem er stadig ansat. Magasinet Finans har besøgt dem Af Birgitte Aabo / Foto: Henrik Olesen

Det er nemt at finde frem til privatkunderådgiver Tove Biltoft. Den smukt vedligeholdte rødstensbygning, som huser Ringkjøbing Landbobank, knejser stolt på den mest centrale plads på byens torv, og lige inden for hovedindgangens glasparti til venstre sidder hun. Og det har hun gjort i næsten samtlige fyrre år, hun har været ansat. ”Jeg har siddet på forskellige pladser, men inden for en firkant på omkring 50 kvadratmeter omkring 38 af de 40 år”,

fortæller hun og peger sin plads ud. På skrivebordet ligger en ordentlig bunke arbejde og venter på hende, og det har hun det fint med. ”Der har altid været en stolthed forbundet med mit arbejde. Men det har også altid været sådan, at jeg har kunnet lægge arbejdet fra mig, når jeg har fri. Jeg glemmer alt om det, når jeg cykler over viadukten på vej hjem, og det melder sig først i mine tanker igen, når jeg sætter mig næste morgen”, siger Tove Biltoft,

der i sin kundeportefølje har både børn, børnebørn og oldebørn af de kunder, hun i sin tid stiftede bekendtskab med som purung nyansat. Dengang i 1978 var de et hold på ti bankelever i 17-18-årsalderen og udgjorde omkring ti procent af de ansatte i banken. Der blev skrevet i personalebladet om, at det var lidt spændende at se, hvordan det ville spænde af med så stort et hold af unge, om de havde det i sig. De blev straks fordelt til forskellige afdelinger: ”Vi arbejdede bare. Det er ikke ligesom i dag, hvor eleverne følges to og to til kaffe og har en masse omkring uddannelse sammen. Vi havde ikke det store at gøre med hinanden, selv om vi mødtes på bankskolen”, konstaterer Susanne Thorup. Hun er også fyrreårsjubilar, arbejder med projekt- og vindmølle-


FINANS November 2018

LOYALITET

35

40

finansiering og arbejdede i mange år i en filial, før hun rykkede til hovedkontoret Ringkøbing. Magasinet Finans får hilst på seks af de syv jubilarer under besøget i bankens hovedkontor, hvor omkring 170 ansatte har deres daglige gang. En enkelt af jubilarerne begyndte ikke som bankelev, men som kontorassistent, nemlig Anna Lise Klejnstrup, der arbejder i kundeservice og ligesom de øvrige peger på tryghed i ansættelsen som et vigtigt element i arbejdslivet. Jubilarerne er enige om, at de for fyrre år siden valgte landbobanken, fordi det var det mest oplagte valg i lokalområdet. Som en af dem, Anni Stampe, siger: ”Det her var banken. Det var den bank, vores familier brugte og forholdt sig til, og et job i banken var lig med et godt og sikkert job. Hvis jeg skulle vælge i dag, ved jeg faktisk ikke, om jeg ville have valgt samme branche. Jeg har altid været glad for mit arbejde, men branchen har forandret sig meget, der stilles store krav til de unge – og samtidig er der mange flere valgmuligheder i forhold til uddannelse i dag”.

Flot eller afskrækkende Nogle af de unge kolleger har været ved at falde bagover, når de har hørt om fyrre år i banken. ”Nogle siger ligeud, at det ville de aldrig kunne holde ud, andre synes, det er noget af en præstation. Men det kommer heller ikke til at ske for dem – i fremtiden bliver selv 25-årsjubilæer nok sjældne. Vi er en uddøende race”, konstateres det rundt om bordet, da Magasinet Finans’ udsendte har bænket sig med fire af jubilarerne i et mødelokale med kaffe og smurte rundstykker. Næste år er der dog også flere, der kan fejre fyrre år, og det bliver altid behørigt fejret. Dette års jubilarer er på den anden side af fejringen og har modtaget gratiale, og selv om tankerne har været stillet ind på jubilæet, længe før det oprandt, er det stadig lidt svært at forholde sig til, at der er gået fyrre år. At forstå, hvor tiden er blevet af. Især er det kedeligt at konstatere, at den ligesom løber hurtigere, jo ældre man bliver. Der er også meget at glæde sig over, for det har overordnet været et godt arbejdsliv, er de enige om. Ingen af dem har alvorligt overvejet at skifte job undervejs, siger de med lidt forskellige begrundelser – man ved, hvad man har, ikke hvad man får, er en af dem. Glæde og stolthed over egen indsats og arbejdspladsen er en anden. De roser de skiftende ledere for at have været dygtige og have gjort banken landsdækkende. ”Det er altid godt at være en del af en succes. Vi har ikke for alvor været ramt af krise eller været i deciderede

”Hvis jeg skulle vælge i dag, ved jeg faktisk ikke, om jeg ville have valgt samme branche. Jeg har altid været glad for mit arbejde, men branchen har forandret sig meget” Anni Stampe, 40-årsjubilar


36

LOYALITET

FINANS November 2018

fyringsrunder. Jeg føler en stærk tilknytning til banken, den er en stor del af mit liv”, siger Anni Stampe, og de andre nikker samtykkende.

En strategi mod pres Ingen af dem har oplevet at være bange for at miste jobbet undervejs i de fyrre år, og de er sig meget bevidst, at mange af deres kolleger i sektoren lever med en anden hverdag. Men de har ligesom andre oplevet et større arbejdspres, og også at det kan være nødvendigt at have en strategi for det. Flere af dem er gode til at holde tankerne fra det arbejdsrelaterede i fritiden, men Anni Stampe havde tidligere problemer med det. Hun fortæller, at hun for nogle år siden var sygemeldt, fordi hun var overbebyrdet. Nærmeste leder mødte hende med stor forståelse, da sygemeldingen var en realitet, og hun lærte selv af det: ”Det tog mig noget tid at finde ud af,

at jeg ikke bare skal gøre alt, hvad jeg bliver bedt om. For det vil jeg helst. Jeg havde en forestilling om, at når jeg blev bedt om noget, måtte det være, fordi nogen havde vurderet, at det burde jeg kunne nå. Det handler om at turde sige fra, når det bliver for meget”.

Se video med Tove Biltoft om 40 års arbejdsglæde

Samtidig oplever de fleste af dem, at deres job er blevet mere spændende med udviklingen og digitaliseringen. Der er færre af de trivielle opgaver og bedre tid til det interessante, lyder meldingen – men flere er godt tilfredse med, at de kan trække på yngre, it-indfødte kolleger, når der opstår problemer på den front. Det gælder blandt andre Tove Biltoft, som er glad for de nye muligheder, men ikke vil kobles på arbejdsmail hjemmefra, og som nævnt er god til at lægge arbejdet fra sig i fritiden. På den anden side har hun ikke noget imod at være ambassadør for banken og bruge tid på at sludre med kunder, når hun møder dem i Ringkøbings gader uden for arbejdstid. ”Min datter har nogle gange kommenteret på, at vi er en evighed om at komme gennem byen, fordi jeg skal hilse på 90 procent af dem, jeg møder undervejs. Men det er en del af mit job, og det har jeg det faktisk fint med”. ¢

FÅ ET FORSIKRINGSTJEK Tjek dine forsikringer – måske er der penge at spare. Som medlem af Finansforbundet får du nemlig adgang til attraktive tilbud og faste lave priser på forsikringer i Tryg. Tal med en rådgiver i Tryg, der kan gennemgå dine forsikringer og give dig et tilbud på forsikringer, der passer til dine behov.

Når du har dine forsikringer i Tryg, er du medlem af TryghedsGruppen, der står bag TrygFonden, som blandt andet er kendt for hjertestartere, krammebamser og kystlivredning.

Læs mere på finansforbundet.tryg.dk

Ring 44 20 52 00


KLUMME

FINANS November 2018

STEEN LUND OLSEN Næstformand i finansforbundet

Stærkt samarbejde mellem a-kasse og fagforening I disse dage lancerer vi Finansforbundets a-kasse. Det er et tilbud til dig om at få a-kasse på en ny måde gennem en samlet indgang i Finansforbundet med udgangspunkt i dine behov som medlem. Det gør vi på et solidt grundlag i vores hidtidige samarbejde med FTFa. Det samarbejde fortsætter – men vi sikrer tilbuddet er skræddersyet til dig som medlem, og at du kan finde det via en samlet indgang gennem Finansforbundet. Dermed får du den nødvendige fleksibilitet på et stærkt og bredt grundlag af fællesskab i FTFa. Og den styrke er en fordel for dig. For i Finansforbundet er vi en del af FTFa – som i parentes bemærket og navnesammenfaldet til trods ikke har noget at gøre med den snarligt fusionerede hovedorganisation FTF – sammen med 57 andre organisationer. Vi er repræsenteret på fire pladser i hovedbestyrelsen, og jeg er selv nyvalgt formand. Det er væsentlig opgave, som jeg går til med ydmyghed og ambition: Både i forhold til den konkrete indsats over for dig og dine kolleger. Og i det store billede som en helt central del af den danske model for et fleksibelt og sikkert arbejdsmarked. Derfor komplementer arbejdet i a-kassen på mange områder det, vi til daglig laver i Finansforbundet: For vi skal – i fællesskab - være der, når du har brug for det. Når du skal ud i dit første job, når du vil videre i din karriere eller hvis du skulle miste dit arbejde og skal videre til et andet.

”Med Finansforbundets a-kasse kan vi samlet set støtte dig endnu bedre i alle de dele af dit arbejdsliv, du har brug for”

Det er situationer, der kræver noget af os, og det er situationer, hvor vores indsats kan betyde enormt meget for den enkelte. De situationer kræver et tæt og stærkt samarbejde mellem a-kasse og Finansforbundet. Det får du nu endnu mere ud af med Finansforbundets a-kasse. For indsatsen i Finansforbundet og i FTFa bygger på et bredt og stærkt samarbejde som fundamentet for, at vi i sidste ende kan give dig som medlem lige præcis de ydelser, de services og den støtte, du har brug for. Både i forhold til a-kasse og som fagforbund skal vi i Finansforbundet være i stand til at imødekomme de behov, som du som medlem har. Det er ikke i modsætning til fællesskabet. Tværtimod. For et stærkt samarbejde og et solidt fælles grundlag er fundamentet for, at der er stærke, målrettede og værdifulde ydelser til dig som medlem i og for den tilpasning og indpakning, der er nødvendig for dig som medlem af Finansforbundet. Fælles for vores indsats er nemlig, at vi bruger fællesskabet til at gøre en forskel for dig som medlem – og med Finansforbundets a-kasse kan vi samlet set støtte dig endnu bedre i alle de dele af dit arbejdsliv, du har brug for.

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

37


38

FINANS November 2018

JOB & KARRIERE

De unge vælger arbejde med mening 31-årige Varan Pathmanathan er stået af karriereræset og blevet iværksætter og deltidsmedarbejder for at få meningen tilbage i jobbet. Han er repræsentant for en ungdomsgeneration, der ifølge den nye bog ”Unge generationer på arbejde” i stigende grad søger job, der harmonerer med deres personlige værdier Af Berit Villadsen / Foto: Lærke Posselt

Hvorfor skal jeg vælge jeres arbejdsplads? Er det et sted, jeg kan se mig selv? Et job, der giver mig mening og harmonerer med mine personlige værdier? Det er nogle af de spørgsmål, arbejdsgiverne i højere grad skal vænne sig til, når de tager især de yngre generationer til jobsamtale. De unge er optaget af emner som formål og meningen med arbejdslivet, og deres ambitioner og værdier stemmer ikke overens med det arbejdsmarked, de møder i dag. Det er en af konklusionerne i den nye bog ”Unge generationer på arbejde” af ledelses- og forretningsrådgiver Alexandra Krautwald. Bogen er baseret på interview med over 200 studerende og mere end 450 færdiguddannede i alderen 22 til 33 år om arbejdslivet og deres forestilling om det gode og succesfulde arbejdsliv. De unge tilhører den såkaldte millennialsgeneration, som ifølge bogen er en samlebetegnelse for generation Y (årgang 19801995) og generation Z (årgang 1995 og frem). Ifølge bogen er det værste, der kan ske for

de unge, at leve et liv i meningsløshed eller blive set som taber. For de unge er, hvem man er, vigtigere, end hvad man er. Det handler om at gøre en forskel og sætte et positivt aftryk på verden. En virksomheds gode historie og omdømme er vigtigt for de unge, som gerne skifter emne, kurs, sted, mærkevare og arbejdsplads, hvis der ikke er bæredygtighed og retfærdighed til stede. I bogen fremgår det, at fællesskab og fleksibilitet er vigtige elementer i de unges privatliv og arbejde. De unge forventer, at deres arbejdsgivere bidrager positivt til deres privatliv. Ifølge bogen oplever de unge arbejdet som en så stor del af dem selv, at de nærmest lever deres arbejde. De ønsker et stort medansvar, trives med initiativ og kreativitet og har iværksætteri i blodet.

En høj løn og fin titel gjorde mig ikke glad Med sine 31 år tilhører Varan Pathmanathan generation millennials. Han beskriver sig selv som ”millennial med et meget stort hvorfor bygget ind i sit DNA”. Et hvorfor, der i dag har ført ham til en fleksibel arbejdsuge, hvor han tre dage om ugen arbejder som midlertidig marketingchef i softwarevirksomheden 2021. AI og de resterende to dage prøver at realisere drømmen om at blive fuldtidsiværksætter. ”Der er mange flere, især unge mennesker, der begynder at sætte spørgsmålstegn ved deres arbejdsliv. Hvorfor skal jeg gøre det her? Og vil jeg det? Jeg har en barndomsven, der arbejdede på fuld tid i McKinsey & Company og tjente mange penge, men som pludselig valgte at sige op og starte sit eget, fordi han ikke ville være en del af setuppet længere”, fortæller Varan Pathmanathan. Han startede sin karriere i 2011 som Graduate i Danske Bank og har siden arbejdet sig op ad karriere- og lønstigen i forskellige finansielle virksomheder som Saxo Bank, NNIT og Capital Market Partners (CMP), før han i år sprang ud som iværksætter og deltidsansat i 2021.ai.

”Hvis jeg i fremtiden skal være leder for nogen, vil jeg ikke kræve, at de skal arbejde fuld tid for mig, hvis det kan give dem noget at arbejde andre steder også”, siger Varan Pathmanathan.


JOB & KARRIERE

”Tidligere var jeg meget optaget af at flytte mig karrieremæssigt. Jeg gik efter at få anerkendelse igennem nye stillinger, titler og højere løn. Det var jeg en sucker for de første fem år af min karriere. Men efter at jeg rykkede fra Danske Bank og videre, fandt jeg ud af, hvor meget værdier som integritet, fleksibilitet og samarbejde betød for mig. Og hvor ligegyldigt det var at have en god løn, fin titel og større bil, hvis jeg kunne mærke inde i mig selv, at jobbet ikke gav mig mening eller gjorde mig glad”.

Fremtidens medarbejder arbejder flere steder Efter jobskiftet har Varan Pathmanathan fået fornyet energi. Hans nye arbejdsgiver er selv iværksætter og har tilbudt ham at bruge virksomhedslokalerne på Nørrebro i København alle fem dage om ugen. Tre dage som virksomhedens midlertidige marketingchef og de resterende to dage som iværksætter i en startup, som vil hjælpe folk med at investere bæredygtigt. Varan Pathmanathan har grundlagt sin startupvirksomhed sammen med en bekendt, som ligeledes arbejder tre dage om ugen i et lønnet job og to dage i deres nye virksomhed. Han tror, at virksomhedslederne i fremtiden skal være mere fleksible i deres måde at rekruttere og fastholde medarbejdere på, og så skal de være villige til at give afkald på klausulen om, at du som medarbejder kun må arbejde i én virksomhed. ”Generation freelance kommer mere og mere ind og bliver en del af den fremtidige arbejdsstyrke. Og hvis jeg i fremtiden skal være leder for nogen, vil jeg ikke kræve, at de skal arbejde fuld tid for mig, hvis det kan give dem noget at arbejde andre steder også”, siger Varan Pathmanathan, der håber, at hans startupvirksomhed på sigt vil kunne give ham et fuldtidsjob. ¢

FINANS November 2018

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 20. november • Bedre arbejdsliv med positiv psykologi, Kolding 20. november • Disrupt dig selv, København 21. november • Jesper Berg: Sådan styrkes kampen mod hvidvask, København 21. november • Sov godt hele natten, Odense 21. november • IT specialist på finansområdet – har du de rigtige kompetencer?, København 22. november • Mere arbejdsglæde, tak!, København 27. november • Sov godt hele natten, Herning 27. november • Få mere motivation og succes, Middelfart 3. december • Gør indtryk, når du taler, Aarhus 6. december • At lære og at huske, Vejle 6. december • Business Relationship Management, København

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

39


40

FINANS November 2018

JOB & KARRIERE

Drive og selvtillid eller tendens til nervøsitet Flere og flere virksomheder og organisationer beder ansøgere om at gennemføre en personlighedstest, før de kommer til en egentlig jobsamtale. Et uundværligt værktøj, siger en HR-chef. En psykolog er skeptisk Af Helle Baagø, freelancejournalist

”Jeg har aldrig løjet. Deadlines påvirker mig ikke. Jeg har svært ved at tilgive”. Tre udsagn fra en af de personlighedstest, som i de senere år er blevet et standardværktøj på arbejdsmarkedet. Private virksomheder og offentlige organisationer bruger i stigende grad personprofiler til at vurdere, om jobkandidaten passer ind i organisationen og kan efterleve virksomhedens værdier. Ansøgerne skal erklære sig enige eller uenige i udsagn, der skal afklare deres karaktertræk og værdier. Er de introverte eller ekstroverte? Arbejder de struktureret? Er de innovative, eller trives de med rutiner? Et af de pengeinstitutter, der har brugt personlighedstest i mange år, er Middelfart Sparekasse. Her er HR-chef Helle Lund Gregersen en stærk fortaler for værktøjet.   ”Personprofilerne skal blandt andet tegne et billede af, hvor god ansøgeren er til at tackle forandringer, hvilke værdier og normer han eller hun har, og hvor stor støtte kandidaten har brug for i det daglige arbejde. Vi ser også på kandidatens drive, og hvordan han eller

hun ligger på selvtillidsskalaen. Svarene kan være med til at afklare, om ansøgeren passer til teamet og vores værdigrundlag”, siger hun.    Middelfart Sparekasse anvender en af de mest omfattende modeller på markedet. Den rummer 320 spørgsmål fordelt på 16 personlighedstræk.    Profilværktøjet er kun et af elementerne i rekrutteringsprocessen og kan ikke stå alene, understreger HR-chefen. Resultatet bliver uddybet under den egentlige jobsamtale. Dialogen ud fra resultatet udgør cirka en tredjedel af de to timer, som er afsat til samtalen.    Helle Lund Gregersen har aldrig været ude for, at en kandidat har sagt nej til at blive testet. Men mange møder forløbet med en vis spænding, fortæller hun.    ”Personprofilerne fylder meget for dem. Derfor gør vi en del ud af at fortælle kandidaterne, at de skal tage det stille og roligt. Resultatet er ikke en facitliste, der dømmer dem inde eller ude”, understreger Helle Lund Gregersen. 

”En standardiseret personlighedstest er ikke et godt udgangspunkt at anvende i rekruttering, mener Lars Lundmann, psykolog og rekrutteringsrådgiver.

Helle Lund Gregersen, HRchef i Middelfart Sparekasse, er en stærk fortaler for personlighedstest.


JOB & KARRIERE

FINANS November 2018

Psykolog og rekrutteringsrådgiver Lars Lundmann forsvarede i 2015 en ph.d.-afhandling, som blandt andet konkluderede, at personlighedstest ikke virker efter hensigten. Han fastholder i dag sin kritik.

Begrænset selvindsigt ”Personlighedstest bygger på en antagelse om, at folk tænker det samme, når de får samme spørgsmål. Men når man for eksempel spørger testtagere, om de tit bliver nervøse, kan den ene tænke på sin tale til familiemiddagen, en anden måske på sine skilsmisseforhandlinger, en tredje er nervøs over udviklingen i samfundet generelt, og den sidste begrunder sit svar med, at hun efter vennernes mening ofte virker nervøs”, siger han og fortsætter: ”Det er faktisk ret begrænset, hvad man ved om sig selv. Derfor er en standardiseret test ikke et godt udgangspunkt. I stedet burde HRafdelingerne give sig tid til at udforme spørgeguider, som var mere rammende i forhold til den enkeltes muligheder for at fungere i det konkrete job”, siger Lars Lundmann. Unikke størrelser For professor Helge Hvid fra Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet er det ”hungeren” efter hårde facts og evidens, som får brugen af personlighedstest til at accelerere. ”Testene skaber en fornemmelse af sikkerhed og seriøsitet. Der kan sagtens være noget godt i værktøjet, men i realiteten har man meget lidt viden om, hvordan det virker”, siger han. Baggrunden er også, at virksomhederne i dag i højere grad udvælger kandidater på baggrund af personligheden, hvor det tidligere var de faglige kvalifikationer, som var i spil. ”Man ser mere medarbejderen som en unik størrelse end som en, der skal løse nogle konkrete arbejdsopgaver. Individualiseringen er slået igennem her ligesom på andre områder”, siger Helge Hvid. I Middelfart Sparekasse er der ingen planer om at tage testene af bordet. Tværtimod bliver resultaterne i en mindre model med 64 spørgsmål præsenteret for nye kolleger i afdelingen, ligesom den nyansatte får sine kommende kollegers profil at se, fortæller HR-chef Helle Lund Gregersen.    ”Så er man bedre klædt på til at kommunikere med kolleger, som måske er meget anderledes end en selv”. ¢

Ikke noget farligt ved personlighedstest Svar ærligt, og vær dig selv, lyder rådet fra Finansforbundets karrierecoach Troels Bjerg-Nielsen I princippet har du ret til at sige nej til en personlighedstest. Men det vil i realiteten være det samme som ikke at komme videre i processen, erkender seniorkonsulent og karrierecoach i Finansforbundet Troels Bjerg-Nielsen. Testen er på den måde blevet en obligatorisk del af mange rekrutteringsforløb, men det er der ikke noget farligt i, understreger han.  ”Egentlige færdighedstest, hvor man afprøver kandidatens konkrete færdigheder i at bestride jobbet, kan godt fungere som stopprøver. Men når vi snakker personlighedstest, er der ikke noget at være nervøs for. Testen skal først og fremmest skyde genvej til en snak om ansøgerens personlighed, og hvordan den spiller sammen med teamet. Der er ikke rigtige eller forkerte svar i en personlighedstest”, fastslår Troels Bjerg-Nielsen.  Som forberedelse kan man eventuelt tage nogle af de gratis onlineversioner, som ligger på nettet, foreslår han.  ”Men pas på med at blive for overtændt og køre dig selv op. Det handler om at svare intuitivt og ærligt og være så tæt på dit autentiske jeg som muligt. Du skal ikke forsøge at fremstå super stærk, men vise, at du har selvindsigt og blik for, at der også er en bagside af medaljen”, lyder hans råd.  Finansforbundets karrierecoach understreger, at man aldrig bør stole blindt på resultaterne af en personlighedstest.  ”Det ville være alt for unuanceret. At lade testen afgøre en rekruttering kunne potentielt betyde, at en arbejdsgiver missede et dygtigt talent. Testen skal ses som et element i en langt bredere proces. Men brugt på den rigtige måde kan værktøjet være en gevinst”. ¢  

Personlighedstests skal ses som et element i en langt bredere proces, mener Troels Bjerg-Nielsen, seniorkonsulent i Finansforbundet.

41


42

COMPLIANCE

FINANS November 2018

BUD PÅ MINDRE HVIDVASK Tværgående samarbejde og tillid er de nødvendige våben i kampen mod mørkemænd og andre lyssky elementer, der holder til i skyggesiderne af finanssektoren

Af direktør, ph.d. Steffen Löfvall og chefkonsulent, ph.d. Birgitta Gomez Nielsen, konsulenthuset cph:learning

Afsløringerne af samfundsundergravende og lyssky aktiviteter i finanssektoren vælter frem, og i kølvandet på afsløringerne raser compliance- og kontrolfeberen. Eksperter, politikere og menigmand taler om tillidskrise, og der kaldes på etisk selvransagelse og kulturændringer i sektoren. Paradoksalt nok har der samtidig aldrig været så mange i finanssektoren, der netop arbejder med at kontrollere og overvåge mistænkelige transaktioner og aktiviteter. Lad os slå en ting fast efter rigtig mange personlige samtaler med compliancechefer og -medarbejdere i den finansielle sektor: Complianceansatte knokler r…. ud af bukserne for at implementere nye retningslinjer og overvågningssystemer samt indrapportere mistænkelig adfærd til interne overvågningsteam og Finanstilsynet. Dertil skal de også køre mange nye medarbejdere ind i stadig større enheder. De bruger tid på at strømline arbejdsprocesser og til stadighed gøre overvågningen endnu mere finmasket for at kunne følge med i

en stadig større mængde kundetransaktionsdata. Hvidvaskbekæmpelse (AML) og styrket kundekendskab (KYC) skaber gennemsigtighed og tydeliggør, hvilken ansvarlig adfærd og hvilket værdisæt bankerne ønsker at handle ud fra. AML og KYC har potentialet til at skabe den transparens i og omkring sektoren, som vi alle efterspørger i lyset af skandalerne. Nøglen er et øget fokus på tværgående samarbejde og opbygning af tillid mellem afdelinger og på tværs af bankerne mellem parter, der længe har set hinanden som konkurrenter.

Eksemplet med jordbærsælgeren Lad os begynde med et dagligdags eksempel: Du kører på en landevej, hvor du ser et hjemmelavet skilt med ”Jordbær og kartofler til en tyver”. Du stopper og går hen til vejboden. I boden ligger nogle kasser jordbær og poser kartofter. Og ved siden af er der en cigarkasse, hvor du kan lægge din betaling. Du finder fyrre kroner frem, tager to kasser jordbær og kører videre. Du glæder dig til at sætte tænderne i bærrene og tænker samtidig på, om alle er lige så ærlige som du selv.


FINANS November 2018

COMPLIANCE

Blind tillid opstår, når jordbærsælgeren har vænnet sig til altid at forvente en bestemt adfærd hos dig og andre købere. Med tiden glemmer sælgeren både at lede efter afvigelser og kunne iværksætte handlinger, der minimerer afvigende adfærd.

Samme overvejelser har ejeren af boden, når hun fra afstand kan se biler, der med jævne mellemrum stopper og forsyner sig med friske grøntsager. Baseret på tidligere erfaringer forventer hun, at kunderne lægger penge for de varer, de tager. Tillid er helt centralt i vores hverdag. Tillid er en grundlæggende del af vores sociale praksis. Tillid handler om en form for positiv tro på forventelig adfærd i fremtiden baseret på allerede eksisterende erfaringsgrundlag. Tilliden kommer til udtryk i relationer, processer og som handlinger. Tilliden opbygges, forstærkes eller minimeres gennem hverdagens mange handlinger og interaktioner på alle tænkelige niveauer – mellem familiemedlemmer, kolleger og samarbejdspartnere. Tillid er i økonomisk teori smart at opbygge mellem to og flere handlende parter. Tillid reducerer omkostningerne i forbindelse med økonomiske relationer, da tilliden gør det muligt at samarbejde uden fordyrende juridisk bindende kontrakter og dertilhørende overvågning af adfærd og samarbejde. Tilliden gør, at du kan købe jordbær til 20 frem for 25 kro-

ner. Du sparer 5 kroner, som ellers skulle dække merudgifterne til overvågning af dine og andre køberes handlinger og eventuelle rapserier. Tillid kan blive kontraproduktiv, og det kan kaldes for blind tillid. Blind tillid opstår, når jordbærsælgeren har vænnet sig til altid at forvente en bestemt adfærd hos dig og andre købere. Med tiden glemmer sælgeren både at lede efter afvigelser og kunne iværksætte handlinger, der minimerer afvigende adfærd. Jordbærtyve bliver stadig mere udspekulerede. Nogle rydder hele lokalområdets boder på én gang i raids, og andre vælger at betale mindre end en 20’er. Andre igen går i ledtog med enkelte vejbodsejere, så de får en konkurrencemæssig fordel i forhold til de andre sælgere. Det lyder som det vilde vesten, og det er det på en måde også. Nu har den enkelte jordbærsælger derfor følgende at forholde sig til:

43


44

COMPLIANCE

FINANS November 2018

• Droppe den ubetjente bod ved vejen • Investere i mere overvågning • Gå sammen med de andre vejbodsejere i lokalområdet og arbejde sammen om at håndtere tyverierne. Finanshusene rykker lige nu på alle tre løsningsmodeller: Alle finanshuse arbejder internt med de to første retninger, og den sidstnævnte vej håndteres gennem de samarbejdende offentlige myndigheder. Det er imidlertid vores indtryk, at indsatsen ofte sker, uden at der er defineret en fælles forståelse af, hvad problemet er,

eller hvordan løsningerne kan se ud, og hvordan der kan etableres et dybere tværgående samarbejde omkring løsninger. Den manglende fælles forståelse spores både internt og mellem finanshusene. Indsatsen stopper imidlertid ikke de kriminelle i at opfinde stadig smartere måder at berige sig på. Den finansielle sektor står over for et wicked problem. Forskning peger på, at wicked problems ofte må løses med kreative netværksbaserede løsninger på tværs af enheder og niveauer. ¢

Øget forebyggelse af hvidvask: #1 Fælles videnfora for compliancemedarbejdere

#3 Styrket samarbejde med RegTech

I de senere år er finanshusenes complianceafdelinger blevet væsentlig større personale- og opgavemæssigt. I nogle organisationer er funktionerne efterhånden blevet så specialiserede og opdelte, at det kræver mere informations- og ressourcesamarbejde på tværs for at løse de atypiske og komplekse problemstillinger. Samtidig er tilgangen af nye opgaver stor, hvilket kræver flere ressourcer i form af flere hænder og/eller bedre it-understøttelse. Vores første bud er for det første oprettelsen af fælles videnfora for compliancemedarbejdere på tværs af sektoren, gerne med et enkelt spørgsmål på dagsordenen: Hvordan ser problemstillingen ud fra jeres perspektiv? På den måde kommer de forskellige parters synspunkter og fortolkninger frem, og kendskabet til hinanden vil øges på tværs af både afdelinger og organisationer. For det andet kan finanshusene lade sig inspirere af andre samfundssektorer, hvor man i mange år har anvendt forskellige typer af sagskoordinatorer. Koordinatorerne håndholder sagerne og bidrager aktivt til udviklingen af nye løsninger på tværs af afdelinger og myndighedsområder.

Regulatory Technology, også kaldt RegTech, er en fællesbetegnelse for digitalisering af compliance, der foregår internt i finanshusene og eksternt i form af nye data- og teknologivirksomheder. Kernen er at gøre nuværende systemer og processer bedre, billigere og hurtigere. Derudover kan teknologien bruges til at spotte nye tendenser i data, som specialister og hidtidige systemer kan have svært ved at opdage. Der er delte meninger om, hvorvidt investeringer i RegTech udelukkende er en udgiftspost eller en anledning til forretningsudvikling. Nogle finanshuse mener, at RegTech på sigt vil blive en konkurrenceparameter på linje med produkter, kundeservice, kreditvurdering og funding. RegTech er også nye muligheder for at vise den enkelte kunde, hvilke værdier der styrer det enkelte finanshus. RegTech øger nemlig transparens omkring bankens AML- og KYC-initiativer, da de angår den enkelte transaktion mellem finanshus og kunde. Vender vi tilbage til jordbærboden, kunne der komme kode på kassen med jordbær, og betaling kunne foregå via MobilePay. Når pengene var overført, kunne kunden få koden til kassen. Den transparens vil være efterspurgt. Om det enkelte finanshus så vil markere sig på det som en selvstændig værdi eller et konkurrenceparameter, vil yderligere forstærke kommunikationen af finanshusets værdisæt til kunden.

#2 Styrket samarbejde med myndigheder Kompleksiteten er støt stigende, i takt med at kundebetjening, dokumenter og transaktioner digitaliseres og globaliseres. Kriminelle finder nye kreative måder at omgå love, regler og kontrolsystemer på. Antallet af underretninger og behandlinger er støt stigende, og det forventes, at myndighedsarbejdet med tiden automatiseres og ændrer karakter. Samarbejdet mellem finanshuse og myndigheder skal finde en ramme for kontrollen, så kontrolfunktionen giver mening og til stadighed er mere effektiv og dynamisk og på sigt også kan være forebyggende. Det kræver dels en fornyet organisering af risikovurdering, dels at kontrolmyndighederne også i stadig stigende omfang løbende interagerer med compliancemedarbejderne i sektoren. Kontrol og tillid er gensidigt forstærkende, hvis kontrollen er både meningsfuld og effektiv for de involverede parter.

#4 Styrket samarbejde med uddannelsessektoren Compliance handler ikke alene om at udvikle effektive processer og overvågningssystemer. Det handler i lige så høj grad om en passende organisationskultur og adfærd blandt medarbejdere og kunder. En af vejene til passende kultur og adfærd er målrettet træning og uddannelse af medarbejderne. Uddannelse opbygger fælles normer og værdisæt, så derfor kan finanshusene med fordel indlede nye samarbejder med uddannelsessektoren i forhold til både grund- og efteruddannelse. ¢


FINANS November 2018

ARBEJDSPLADSEN

Bank i skurvognen Jutlander Bank åbner sin tredje nye afdeling på halvandet år, denne gang i Odder. Lokalerne er ikke klar endnu, så indtil videre modtages kunderne i en skurvogn – og det er faktisk en fordel Af Birgitte Aabo / Foto Martin Dam Kristensen

”Jeg skulle lige se, hvordan her så ud. Det kan være, jeg skal åbne en konto her.” En åbningsreplik i den stil har været typisk fra potentielle kunder, der har entret den grå skurvogn på Kvickly’s Pplads i Odder i den seneste tid. Her residerer den nye afdelingsdirektør, Vibeke Aasted Rosendahl og hendes medarbejdere, indtil den tidligere cykelbutik bag skurvognen er klar til at danne ramme om Jutlander Banks nye afdeling i Odder. ”Pladsen er begrænset, men mange vil lige så gerne møde op i skurvognen, som havde besøg af mig. Jeg tror, de synes, det er lidt sjovt”, siger afdelingsdirektøren, der har et renomme og et lokalkendskab til kunder, som er årsagen til, at Jutlander Bank åbner sin tredje nye afdeling på halvandet år netop her. Banken vil øge sin markedsandel i området og fik hende efter 38 år i Nordea, senest fire år som filialdirektør i Odder, overtalt til at tage springet. Hun har ikke fortrudt et sekund, men beslutningen krævede store overvejelser: ”Jeg vågnede om natten og spekulerede. Det føltes som at stå på ti meter vippen og være usikker på, om vandet var dybt nok i bassinet. Men Jutlander lægger vægt på netop det, jeg også mener

er centralt, at opbygge kendskab til kunderne og bruge det i rådgivningen. Det synes jeg desværre Nordea bevæget sig mere og mere væk fra”, siger 55-årige Vibeke Aasted Rosendahl, der også er glad for muligheden for at sætte sit eget hold med nyansættelser.

Flere kunder end forventet En del kunder har valgt at følge hende over i den nye afdeling, men nogle kommer også, fordi de vil skifte bank efter de seneste bankskandaler, eller fordi det ganske enkelt er praktisk med en bank lige ved siden af Kvickly, hvor de alligevel køber ind. ”De stikker hovedet ind og forhører sig om, hvad vi kan tilbyde dem. Det er dejligt at være i en situation, hvor der er kundetilgang – og det er der jo, når man begynder med et nul. Det er gået endnu bedre, end vi forventede her i starten”, siger hun, der dog holde kundetal internt foreløbig. Hun har netop afrundet et kundemøde ved det bord, der også fungerer som spisebord for teamet, der må sno sig på de få kvadratmeter. ”Så må de andre spise frokost ved deres skrivebord, men vi ved jo det er mid-

Der hersker pionerånd i skurvognen, som allerede har fået mange besøg af potentielle kunder. På hver sin side af afdelingsdirektør Vibeke Aasted Rosendahl er finansassistent Anders Hedehus og afdelingsleder Lasse Hovgaard Kragh, der begge er udlånt fra en anden Jutlander Bank afdeling til opstartsfasen. Længst til højre finansbachelortrainee Rasmus Nielsen. Flere medarbejdere vil blive tilknyttet.

lertidigt. Vi siger også til hinanden, at nogle af de oplevelser, det kaster af sig at drive bank i en skurvogn, vil være noget at det, vi griner af sidenhen”.

Helt fra bunden Vibeke Aasted Rosendahl er glad for, at hun har mulighed for at være med til at præge kulturen og bygge den op fra bunden. Også helt bogstaveligt og ned i detaljen, for da hun fik overdraget nøglerne til skurvognen, kunne hun som noget af det første konstatere, at der manglede noget meget vigtigt for både kunder og medarbejdere: mulighed for at brygge og servere kaffe. Så hun lagde ud med at købe en kaffemaskine og hvad dertil hører. Men med forskellige småindkøb har teamet nu fået indrettet sig i skurvognen, og er frisk på at gå vinteren i møde, indtil de forventeligt i februar kan rykke inden døre i nyindrettede lokaler. ¢

45


46

TRIVSEL

FINANS November 2018

Den ubekymrede Fjerner arbejdspladser de faktorer, som forhindrer medarbejderne i at komme i flow, så har man samtidig fat i en effektiv nøgle til stressforebyggelse, mener stressrådgiver Marianne Lassen Af Thomas Davidsen, freelancejournalist /Illustration: Morten Voigt

”Flow kan defineres som en tilstand af selvforglemmende opslugthed af en aktivitet, der fuldstændig lægger beslag på individets opmærksomhed og giver en fornemmelse af uanstrengt og spontant at kunne styre”, skriver Wikipedia. Det var psykologiprofessoren Mihaly Csikszentmihalyi, der i midten af 1970’erne præsenterede teorien om flowtilstanden, hvor indlæring og opgaveløsning foregår positivt fokuseret og fuldt koncentreret. Det er en tilstand, alle kan komme i, hvor man bliver mere effektiv, kan arbejde længere uden at blive træt og har meget nemmere adgang til kreativitet og gode idéer. I virksomheder er der ydermere den fordel ved at interessere sig for flow, at det er den modsatte tilstand af stress. Hvilket ifølge stressrådgiver Marianne Lassen betyder, at eliminerer man de faktorer, som forhindrer medarbejderne i at komme i flow, så har man samtidig fat i en effektiv nøgle til stressforebyggelse. ”Flow er den tilstand, man kan komme i, hvor man er ’høj’ på arbejde, og hvor man er tryg ved at kunne klare de udfordringer, man oplever. Man glemmer sig selv, og tiden flyver. Det er ikke en tilstand, det er muligt at befinde sig i hele tiden. Der er også behov for, at vi forholder os bevidst og overordnet til det, vi laver, når vi for eksempel skal skabe overblik over vores opgaver, er til møder eller søger hjælp hos en kollega. Men en virksomhed kan med fordel tilstræbe og tilskynde, at medarbejderne indimellem kan forsvinde ind i et ’ubekym-

ret rum’, hvor forudsætningerne for flow er til stede”, siger Marianne Lassen.

Udfordret og tryg Flow er ligesom stress en ”oppe at køre”-tilstand. For den enkelte medarbejder er det vigtigt at kunne kende forskel på den ønskværdige produktive flowtilstand og den menneskeligt nedbrydende og arbejdsmæssigt ineffektive stresstilstand, mener Marianne Lassen. ”I flowtilstanden kan man være udfordret og samtidig tryg. Man tror på, at man klarer skærene. I stresstilstanden opleves udfordringen som en belasting, der skaber bekymring og utryghed. Når vi er i flow, er vi nærværende og kan rumme at være til stede med dét, der er, så vi positivt og konstruktivt kan bruge det i vores arbejde. Når vi er i stresstilstanden, mister vi overblik og har kun fokus på at ’overleve’ på den korte bane. De to tilstande er så væsensforskellige, at man ikke kan gå lige fra den ene til den anden. Men mellem dem er der en normaltilstand af relativ ubekymrethed, hvorfra flowtilstanden kan opstå, hvis der er rum til det”, siger Marianne Lassen. Fire faktorer, der understøtter flow Der er fire ting, der skal være på plads, hvis et arbejdsmiljø skal forebygge stress og dermed være med til at understøtte flow, mener Marianne Lassen. 1. Rolleklarhed Hvis vi ikke meget præcist ved, hvilken rolle vi skal spille på arbejdet, så forhindrer det os i at forstå, hvordan vores arbejde passer ind i den større sammenhæng og dermed bliver meningsfuldt for os.


FINANS November 2018

TRIVSEL

flowtilstand ”Hvis vi skal føle os trygge og ubekymrede i et arbejdsfællesskab, skal vi også føle os værdsatte. Det er en forudsætning for flow, at vi ikke arbejder i en atmosfære præget af konflikter, magtkampe og dårligt samarbejde”, siger Marianne Lassen.

4. Forventningsafstemning Hvis man ikke kender sin daglige opgaver godt nok i forhold til tid, kvalitet, omfang og ressourcer, kan den enkelte medarbejder blive i tvivl om, hvornår man rammer inden for skiven med sin arbejdsindsats. ”Det er kraftigt forstyrrende for flowtilstanden, hvis man ikke kan arbejde i tryg forvisning om, at man gør lige præcis dét, der forventes af én”, siger Marianne Lassen.

Den uklarhed kan skabe en utryghed, der gør, at vi spekulerer på og måske bekymrer os om, hvordan tingene hænger sammen. Det er både ineffektivt og kan være meget stressende”, siger hun.

2. Feedback Når vi modtager feedback, har vi brug for feedback både på det, vi laver, og på dem, vi er. ”Hvis vi ikke får tydelig feedback på, at dét, vi laver, er godt nok, og at vi selv er gode nok, så er der en risiko for, at vi bliver i tvivl og i stedet prøver at gætte os til svarene. Når vi selv forsøger at fylde hullerne ud, så kan man sige, at det ligger i vores urinstinkt, at der måske er ’fare på færde’. Vi har derfor en tendens til at gætte på worst case-scenarier og dermed blive utrygge og bekymre os”, siger Marianne Lassen. 3. Sociale relationer Mennesket er grundlæggende et hypersocialt flokpattedyr, fortæller hun.

Sådan kommer du i flow For at komme i flow skal der ikke være noget, der bekymrer dig eller gør dig utryg. Tjek, om der er forhold, der påvirker dig i forhold til rolleklarhed, feedback, sociale relationer og forventningsafstemning. Hvis der er tale om forholdsvis små bekymringer, så prøv at løse dem eller lægge dem til side, hvis du kan. Hvis der er tale om større problemer, så vent med at interessere dig for flowtilstanden, indtil du er i en mere ”normal” tilstand. Hvis du føler dig relativt ubekymret, så begynd at opsøge flowtilstanden ved først bevidst at slippe tanker, der handler om problemer, opgaver, eller hvad du ellers lige var i gang med. Træk vejret helt ned i maven, og pust langsomt ud. Gør det tre gange. Brug dine sanser uden at dømme eller vurdere dét, du sanser. Lyt til lyde omkring dig. Er der dufte i luften? Mærk din krop, stolen, du sidder på, og jorden under dine fødder. Skab en tilstand af væren med dét, der er – og gå så tilbage til din opgave med samme nærværende opmærksomhed. Kilde: Stressrådgiver Marianne Lassen.

47


48

MEDLEMSTILBUD

FINANS November 2018

ALICANTE

ROM

ÅLBÆK

BERLIN

Lej en feriebolig Nu er der åbnet for booking og deltagelse i lodtrækning af Finanssektorens Feriefonds ferieboliger i uge 1-20 i 2019. Du får adgang til lodtrækningen og bookingen via hjemmesiden www.finanssektorensferiefond.dk. Vær opmærksom på, at ferieboligerne kun kan lejes af ansatte i virksomheder, der har en aftale med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du, i henhold til fondens vedtægter, først reservere, en måned før du ønsker at bruge den. Der er lodtrækning om alle uger til ferieboligerne. Vær opmærksom på, at du kan oprette lodder frem til 27. november 2018 klokken 23.59. Da der altid er pres på feriefondens hjemmeside, når vi åbner, vil vi opfordre til at vente et par dage med at oprette lodder. Når lodtrækning har fundet sted, får alle direkte besked via mail, om de har fået tildelt en bolig eller ej. Er du en af de heldige, der vinder lodtrækningen, men alligevel ikke vil gøre brug af boligen, så husk straks at give en tilbage-

melding herom, så andre kan få glæde af tilbuddet. Tilbagemeldingen skal ske senest den 5. december 2018 klokken 23.59. Har du vundet lodtrækningen, er det også senest den 5. december klokken 23.59, at du skal have betalt for din feriebolig. Den 6. december 2018 klokken 11.00 frigives de ferieboliger, der ikke blev udlejet ved lodtrækningen.

Booking af ferieboliger Når du booker en feriebolig, skal du betale for ferieboligen med det samme, og du får en mail, der bekræfter din booking, samt en nøglekode eller beskrivelse af, hvordan du kommer ind i ferieboligen. Hvis du vælger en feriebolig, og du alligevel ikke får lejlighed til at booke denne, så kan det skyldes, at der er 2 personer, der er gået i gang med at booke den samme feriebolig på samme tid. I dette tilfælde er det den person, der først klikker på ”booking”, der får mulighed for at booke ferieboligen.

Lalandia i Rødby og Billund Du kan også gennem feriefonden leje et

feriehus i både Rødby og Billund. I lejen indgår adgang til Lalandias vandland og diverse underholdning i centeret. Bemærk dog, at der kan være uger, hvor vandland med mere er helt eller delvist lukket. Det vil fremgå af sæsonkalenderen for Lalandia. Lejepriserne er anført under de enkelte boliger. Lejlighederne i København og Berlin udlejes primært for en uge ad gangen. Men du kan også lægge lodder ind på miniferier.

Ny feriebolig i Rom Finanssektorens Feriefond har erhvervet en feriebolig i Rom, som lige nu er ved at blive renoveret. Lejligheden vil blive udlejet fra januar 2019 og kan anvendes af op til 4 personer. Lejligheden vil kunne reserveres i hele uger. Lejligheden ligger på 3. sal i en ejendom med en lille, gammeldags elevator. Der er en stue, to badeværelser, to soveværelser og køkken. Læs mere på www.finanssektorensferiefond.dk


FINANS November 2018

Region Syddanmark – Ribe Julefrokost Årets julefrokost afholdes torsdag den 29. november 2018 kl. 12.30 (forventes slut ca. kl. 16.30). Sted: Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705 Esbjerg Ø Pris: Medlemmer 50 kr., ledsager 225 kr. Drikkevarer er inkl. i prisen Kontonummer: 2430-6266790293 Frist: 24. november Tilmelding: Ane Marie Bertramsen, Skovgade 2f, 6760 Ribe, e-mail: finansribe@hotmail.dk. Region Hovedstaden – Bornholm Julearrangement Arrangementet starter kl. 17.00 hos ”Selma” (tidligere China), Tornegade 6, Rønne, hvor vi skal have aftensmaden: andesteg med det hele. Til maden serveres to genstande: rødeller hvidvin, Tuborg-/Carlsberg-øl eller vand, herefter kaffe med lidt sødt. Derefter begiver vi os til Rønne Theater, hvor vi kl. 19.30 skal se forestillingen ”Ses vi i Sømkassan” – en bornholmsk kabaret. Vi disponerer over 40 billetter, så det bliver ”først til mølle”.

Tid: 28. november Pris: Medlemmer gratis, ledsager 390 kr. Betaling bedes foretaget ved tilmelding Kontonummer: 0650-4374119104 Frist: 22. november kl. 14 (bemærk den korte tilmeldingsfrist) Tilmelding til: Leif Petersen, Østergade 22, 3700 Rønne, tlf. 56 95 90 60 eller mobil 30 42 90 54, e-mail: leif.leif.petersen@gmail.com. Region Sjælland – Roskilde Vedrørende vores arrangementer vil vi fremover henvise til vores hjemmeside: www.seniorfinans.dk/ROSKILDE-KREDS Med venlig hilsen Region Roskilde Region Hovedstaden - Nordsjælland Medlemsmøde Vi mødes kl.12 i Helsingørs Kongelige Privilegerede Skydeselskabs selskabslokale, et sted der oser af historie. Vi starter med frokost som består af en lækker buffet, inkl. 2 genstande vin/øl/vand. Under kaffen vil grup-

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

pen fortælle om stort og småt, der er sket og skal ske i vores “pastorat”. Der bliver orienteret om Finansforbundet og regionen, fremtidige ture og arrangementer i 2019. Derefter vil det være muligt at stille spørgsmål og forslag. Hvis det er forslag til ture, er det muligt at det bliver ture i 2020 Tid: 22. januar 2019 Kl. 12 Sted: Stengade 46 Helsingør. Det ligger tæt på tog/bus/Helsingørs centrum Pris: 100 kr., Kun for medlemmer Kontonummer: 1551 - 3719 4678 14 Frist: 12. januar 2019 Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, e-mail: ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Husk at overføre penge samtidigt med tilmelding, for indbetalingen bestemmer rækkefølgen af tilmeldingen! Ved afbud på dagen ring 4086 5523, indbetaling godtgøres hvis Selskabslokalerne accepter afbudet. Der er rimelige P.forhold på færgernes område over for stationen. Indkørsel af Færgevej. Arrangementer i 2019: 9.maj tur til Møn, 28. august tur til Røsnæs.

Generalforsamling i Jyske Bank Kreds Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lørdag den 16. marts 2019 kl. 9.00. Generalforsamlingen holdes på Vingsted hotel- og konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten. Generalforsamlingen indledes med et foredrag og afsluttes med frokost. Der er mulighed for overnatning og spisning den 15. marts 2019 på hotellet på kredsens regning. Transport refunderes som sædvanlig. Dog er kørselsrefusion til medlemmer, der ikke er dele-gerede, skattepligtig pga. skattereglerne. For de delegerede er der ingen ændringer – de vil stadig få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden

i hænde - på kredsens kontor, Vestergade 22, 2., 8600 Silkeborg - senest 3 uger før generalforsamlingen, dvs. den 6. februar 2019. Tilmelding skal ske via kredsens hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk og skal ske SENEST DEN 23. FEBRUAR 2019. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer.

DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent 2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år 3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 5. Indkomne forslag

6. Valg af: a. formand for 3 år b. næstformand for 3 år c. bestyrelsesmedlemmer, iht. § 10 d. suppleanter, iht. § 10e. 2 revisorer for 2 år ad gangen, således at én revisor er på valg ved hver ordinær generalforsamling. f. revisorsuppleant g. landsmødedelegerede iht. Finansforbundets vedtægter h. 1 medlem til bankens medarbejderudvalg samt suppleant for denne i lige år iht. virksomheds aftalen for medarbejderudvalget i banken. 7. Eventuelt. Jyske Bank Kreds www.jyskebankkreds.dk Tlf. 89 89 26 00

49


50

DET JURIDISKE HJØRNE

FINANS November 2018

Kan depression være en arbejdsskade? En skade kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis den er forårsaget af ens arbejde. Det giver dog ofte anledning til udfordringer, når sammenhængen mellem arbejdet og en psykisk sygdom skal bevises Af Line Harvest, juridisk konsulent

Opstår en sygdom som følge af ens arbejde, kan sygdommen i nogle tilfælde anerkendes som en arbejdsskade. Den tilskadekomne arbejdstager vil i så fald opnå ret til godtgørelse og/eller erstatning efter arbejdsskadesikringsloven. I samfundet er der i dag en fælles konsensus om, at psykiske sygdomme kan være lige så invaliderende som fysiske skader. Dette afspejles i juraen, hvor grænsen for, hvornår der er tale om en psykisk arbejdsskade, har rykket sig. En skade kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis den er forårsaget af ens arbejde. Det giver dog ofte anledning til udfordringer, når sammenhængen mellem arbejdet og en psykisk sygdom skal bevises. I den forbindelse er det både

påvirkningen og den psykiske sygdom, der er genstand for vurdering, hvor privatliv, sårbarhed og eksisterende lidelser inddrages. For at lette behandlingen af anmeldte arbejdsskader bliver der i takt med ny lægefaglig viden optaget flere påvirkninger og sygdomme på erhvervssygdomsfortegnelsen. Optages en sygdom på fortegnelsen, medfører det en formodning om, at sygdommen er forårsaget af arbejdet. Den sygdomsramte arbejdstager får dermed nemmere ved at dokumentere en sammenhæng mellem arbejde og sygdom, hvis sygdommen fremgår af fortegnelsen.

Depression som følge af arbejdsbetinget stress I 2008 undersøgte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sammenhængen mellem arbejdsbetinget stress og udvikling af psykiske sygdomme. I rapporten defineres arbejdsbetinget stress som høje krav eller manglende social støtte, hyppige og meget vanskelige deadlines, et konstant pres fra meget krævende klienter eller indsatte og manglende støtte fra kollegaer eller ledelse. Resultatet var, at der i nogen grad kunne dokumenteres en sammenhæng mellem arbejdsbetinget stress og udvikling af depression. Sammenhængen blev imidlertid ikke fundet tilstrækkelig til, at depression kunne optages på

fortegnelsen. Det blev dog besluttet, at alle sager om depression begrundet i arbejdsbetinget stress fremover skulle forelægges Erhvervssygdomsudvalget. Dette medfører, at Erhvervssygdomsudvalget gennem sin vurdering af sagerne skal forme praksissen for fremtidige sager på området. Udvalget har indtil videre offentliggjort 59 sager, hvoraf lidt over halvdelen har ført til anerkendelse af depression forårsaget af arbejdsbetinget stress som en arbejdsskade. I konkrete tilfælde kan depression begrundet i arbejdsbetinget stress altså anerkendes som en arbejdsskade. Hvis depressionen vurderes til en méngrad på over 5 procent, udløser arbejdsskaden godtgørelse og/eller erstatning til den sygdomsramte arbejdstager. På nuværende tidspunkt findes der blot to psykiske sygdomme på fortegnelsen: posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og depression opstået som følge af exceptionelle belastninger under krigsdeltagelse. Praksisændringen vedrørende depression forårsaget af arbejdsbetinget stress svarer til forløbet, der lå forud for optagelsen af PTSD på fortegnelsen i 2005. Man kan forestille sig, at depression som følge af arbejdsbetinget stress vil følge trop og med tiden blive tilføjet fortegnelsen. Optages depression på fortegnelsen, skabes der en formodning om, at depressionen er forårsaget af arbejdet. Det vil lette dokumentationskravet væsentligt for de stadig flere arbejdstagere, der i dag rammes af depression som følge af stress på arbejdspladsen.

I Finansforbundet følger vi udviklingen vedrørende psykiske arbejdsskader. Du er derfor altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.


J o b i e n p e r s o n l i g b a n k?

Der er faktisk stadig mennesker i den finansielle sektor – personlige rådgivere, der skaber gode relationer. Er du en af dem? Du er typen, der bruger tiden på at tale med kunder om drømme og realiteter – og lader maskinerne klare rutinerne. Derfor er du også ekstra vild med, at vi hver dag har fokus på at flytte de trivielle opgaver til robotarbejde. Så kan vi bruge tiden fornuftigt. Med vores kunder – menneske til menneske. Og nu kan vi snart ikke vente meget længere på at høre fra dig – på lsb.dk/job

Se alle ledige jobs på lsb.dk/job. Her kan du også søge uopfordret. Vi søger løbende nye medarbejdere og vi skulle nødig gå glip af hinanden, hvis det rette job dukker op. I Lån & Spar er vi omkring 400 medarbejdere med 20 rådgivningscentre i Danmark. Der er god kundetilgang – og tilfredsheden er høj. Med din hjælp fortsætter vi succesen.


KOM TIL GRATIS GÅ-HJEM-MØDE 19. NOVEMBER KL. 15.30 I TIVOLI

En bankkunde og en Tivoligæst har mere til fælles, end du tror Kom og hør Jyske Banks afdelingsdirektør for Kundefokus, Christian Sørensen fortælle om Jyske Banks arbejde med at skabe stærke kundeoplevelser. Bliv klogere på, hvorfor Jyske Bank på få år har opnået at have de mest tilfredse erhvervsog Private Banking kunder i Danmark. Opskriften ligger i simple og konkrete værktøjer til medarbejderne – og ambitionerne er høje.

På Gå-hjem-mødet vil Tivoliakademiets Customer Experience Manager, Ian Wisler-Poulsen fortælle om CEM og masterclassen “CEM i praksis”. Et uddannelsesforløb på Tivoliakademiet, med udgangspunkt i 175 års erfaring i kundeoplevelser. Her får deltagerne værktøjer til selv at skabe unikke oplevelser for deres virksomheds kunder – uanset om man arbejder med forlystelser eller er i en bank.

Tilmeld dig på: tivoli.nemtilmeld.dk

Opskriften på betagende gæsteoplevelser

Magasinet Finans nr. 6/2018  

Læs blandt andet portrættet af Vilim Kristic / Bitcoinmilliarder gemt af vejen i en bunker / Leder: Vores hverdag handler om kunderne

Magasinet Finans nr. 6/2018  

Læs blandt andet portrættet af Vilim Kristic / Bitcoinmilliarder gemt af vejen i en bunker / Leder: Vores hverdag handler om kunderne