Page 1

tema

CSS møder verden Hvad tænker den virkelige verden om CSS?

Corpus har mødt CSS’ naboer

”Jeg tænker sgu aldrig på blækklatter” De højpandede universitetsteorier bliver afprøvet i praksis

vikinge-sæd: ligger din maskulinitet i testiklerne?

interview med Zenia Stampe ”Som almindeligt menneske hader jeg at ødelægge den gode stemning”

Corpus er et gratismagasin for alle studerende på Center for Sundhed og Samfund ved Københavns Universitet.


indhold

indhold

Magasinet Corpus #1 - Februar 2012

Magasinet Corpus www.corpus.ku.dk corpus@corpusmagasin.dk Postadresse SAMF, Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5 1353 København K Chefredaktør Julie Trier Petersen julie@corpusmagasin.dk tlf. +45 51 50 33 47 Temaredaktør Leni Midjord Shapira leni@corpusmagasin.dk Campusliv redaktør Christine Staugaard Rasmussen christine@corpusmagasin.dk Redaktør Jeanette Mayland Olsen Jeanette@corpusmagasin.dk

Layoutgruppe Anna Kirstine Jørgensen anna@corpusmagasin.dk Thea Reedtz Husted thea@corpusmagasin.dk Webredaktør Torsten Gade Sigvertsen torsten@corpusmagasin.dk Annonce- og økonomiansvarlig Nanna Friman nanna@corpusmagasin.dk

Skribenter, fotografer & illustratorer

Julie Trier Petersen, Leni Midjord Shapira, Christine Staugaard Rasmussen, Jeanette Mayland Olsen, Line Højland, Jacob Nyrup, Naja Grimm Löfstedt, Cathrina Dybdahl Jørgensen, Frederik Kragh Nielsen, Nikolaj Arve Henningsen, Anne Marx, Anna Kirstine Jørgensen, Andrea Lærke Rasmussen, Lars Rugholm Nielsen, Lauge Rasmussen, Jonathan Hansen, Johanne Rao Jensen, Stinne Nøhr Lawaetz Forside Mette Roijker Få mere information om annoncering, ved at downloade medieinfomation på: http://corpus.ku.dk/ medieinformation Redaktionen forbeholder sig retten til at redigere, forkorte og udelade indsendte indlæg.

Derudover påtager redaktionen sig intet ansvar for materiale, der indsendes uopfordret. Støttet af Forlaget Columbus Fond og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Corpus er et gratismagasin for alle studerende på CSS ved Københavns Universitet. Magasinet udgives af de studerende selv og er redaktionelt uafhængigt af CSS. Tryk Svendborg Tryk

2

FEBRUAR 2012

Oplag 2.000 ISSN 1902-8148

3 leder 4 to copy or not to copy 5 den radikale prinsesse 8 ligger din maskulinitet i testiklerne?

11 CSS møder den virkelige verden 12 hvad tænker verden om os 14 fra studieliv til arbejdsmarked 16 "jeg tænker sgu aldrig på blækklatter" 18 dansic: gå ud og skab noget! 20 corpus møder det rigtige byliv 21 fotoserie: skjulte steder på CSS 24 samf-nyheder 25 kubis-nyheder 26 le tour de kaf´ 28 tro, håb og fede gudstjenester 31 klumme: er du pseudo-syg?


LEDER

Er elfenbenstårnet så skidt endda? TEKST: Julie Trier Petersen, Chefredaktør

Første gang jeg stødte på udtrykket ”elfenbenstårnet” forbandt jeg det straks med Rapunzel, enhjørninger og glimtende eventyrslotte. Så da jeg senere fandt ud af, at det til min store overraskelse var et udtryk, der kritiserede videnskabsmanden, passede det slet ikke sammen. Hvordan kunne prinsesser og heste med horn i panden være en dårlig ting? Hen ad vejen forstod jeg dog, at elfenbenstårnet var et kritisk billede på videnskabsmanden, der i sin iver efter at forstå virkeligheden egentlig bare forsvandt længere og længere væk fra den. En kritik vi den dag i dag stadig møder, og en kritik som ikke mindst for os CSS’ere er enormt relevant. Nogle vil sige, at videnskaben har glemt sit sociale ansvar. Vi uddannes i alt fra økonomi til antropologi, fordi samfundet har brug for os. Samfundet kan bruge den viden, vi opnår og udvikler og kræver på den baggrund valuta for pengene, når vi engang er færdiguddannede. Men til tider kan endda vi studerende blive i tvivl, om det, vi har gang i, egentlig giver nogen mening. Netop den følelse fik vinderen af vores temakonkurrence til at indsende sit forslag ”CSS møder den virkelige verden”. For som hun skrev: ”Hvorfor beskæftiger vi os ikke mere med den virkelighed, der ligger uden for CSS’ mure?

Den viser sig jo alligevel ofte ikke at stemme overens med vores modeller og teorier – og så bliver spørgsmålet vel, hvad der er mest interessant?”. Et relevant tema, og derfor en oplagt vinder. Jeg har læst, at tårnet kan ses som et symbol på videnskabsmandens egocentriske selvisolation, og elfenbenet et udtryk for det akademiske snobberi. Man må dog ikke glemme, at et tårn også er højt. En højde, der nødvendigvis må udvide videnskabsmandens horisont på en måde, der gør, at tingene ser anderledes ud, end hvis man iagttog dem i almindelig jordhøjde. Ja, videnskaben kan måske til tider virke distanceret fra virkeligheden, men min pointe er, at denne distancering ikke altid er en dårlig ting. En diskussion om, hvorvidt fx virkeligheden egentlig bare er en konstruktion eller ej, kan umiddelbart virke tåbelig, men man skal ikke tage fejl af den kvalitet, der ligger i overhovedet at tage diskussionen op. En universitetsuddannelse må selvfølgelig aldrig blive for virkelighedsfjern, men nogle gange må man huske, at det også er utroligt givende at trække sig væk og se det hele fra en helt anden vinkel. God læselyst!

ALLE STUDIEBØGER TIL STUDIEPRISER academicbooks.dk


corpus undersøger

To ©opy or not to ©opy?

Ja, det halvårlige kopicirkus ved semesterstart er et rod. Men nej, hverken CSS, medstuderende eller nogen andre kan – lovligt – hjælpe dig til et nemmere studieliv. TEKST: Lauge Rasmussen Nyt semester, nye fag, nye pensumlister – samme kaos. Hvilke tekster findes i fagkompendiet? Hvilke bøger bør du købe? Og hvilke tekster er der så tilbage, som du selv skal kopiere? Argh! Hvorfor har instituttet, din underviser, Akademisk Boghandel eller en fremmed velgører ikke samlet dit fagpensum i et lækkert kompendium med rød fløjlssløjfe? Svaret er ligetil: Fordi det er ulovligt ifølge danske ophavsrettigheder. I sidste udgave af Corpus skrev Henrik Madsen – eks-AU-studerende, nu studerende på CSS – et debatindlæg om de studenterpolitiske grupper på CSS. Han efterlyste blandt andet, at studenterpolitikerne blæste til kamp mod det halvårlige kopicirkus, og afviste, at ophavsrettigheder skulle være et problem: ”Magen til absurd nonsens skal man da lede længe efter! På Aarhus universitet overholdt man reglerne og gav stadig de studerende kompendier”. Straks vågnede Corpus’ skribent op til dåd! Har Aarhus Universitet fundet en mulig løsning på kopikaosset?! Det måtte undersøges. 1½ times googling af ophavsrettigheder førte til ophavsretsloven, en række guides til selvsamme lov for os ikke-jurister og selvfølgelig vidensportalen Wikipedia. Overordnet må det siges, at reglerne – som det ofte gælder med bureaukratiske systemer – på én gang er entydige, kringlede og med en til tider grotesk effekt på os, som skal leve under dem i virkeligheden.

4

FEBRUAR 2012

Mere specifikt, men ikke fyldestgørende, kan det nævnes, at det for produktion af kompendier og deslige gælder, at man må kopiere eller printe: • Op til 20 %, men ikke mere end 75 sider, af et værk publiceret for mere end 5 år siden. • Op til 15 %, men ikke mere end 40 sider, af et værk publiceret for mindre end 5 år siden og mere end 1 år siden. • Op til 10 %, men ikke mere end 25 sider, af et værk publiceret for mindre end 1 år siden. Ophavsrettighederne er i kraft indtil 70 år efter ophavsrettighedshaverens død – fra da af kan alle kopiere løs. Andre regler, der er værd at nævne, er: • Man må ikke printe et værk fra et tidsskrift, som er elektronisk tilgængelig, og gøre det til en del af en fysisk ”samling” af værker, fx et kompendium. Elektroniske materialer er underlagt andre regler om ophavsret end fysiske. • Man har lov til at scanne 20 %, men ikke mere end 20 sider, af et værk per student per semester, HVIS filen efterfølgende kun er tilgængelig på en lukket database. Andre regler, om end knap så vigtige, er: • Du har ophavsretten til din egen eksamensbesvarelse – uanset om den er mundtlig eller skriftlig. • Nogle værker har en kortere beskyttelsestid end 70 år. Bl.a. en "udøvende kunstners fremførelse af et litterært eller kunstnerisk værk": Har du fremført din eksamensbesvarelse som en ballet, gælder beskyttelsen kun 50 år. • ©-tegnet har ikke betydning for, hvorvidt noget er dækket af reglerne. Alle og enhver kan skrive ©, så ofte de vil. Men reglerne gælder for brug i fx undervisningsøjemed, ikke privatbrug. Så længe du kun kopierer til privatbrug fra offentligt tilgængelige værker fra fx biblioteker, eller værker du selv har køb fx i en boghandel, er der ingen grænser for, hvor meget du må kopiere. Hvordan Aarhus Universitet på den baggrund har udstyret sine studerende med fyldestgørende kompendier, må stå hen i det uvisse, men onde tunger hvisker, at uddannelser fra Aarhus slet ikke er fyldestgørende… Skulle nogen ønske selv at nærlæse reglerne for ophavsrettigheder, kan links til al informationen blive udleveret ved henvendelse til artiklens skribent (lauge@corpusmagasin.dk).


interview

Den radikale prinsesse Skrigeskinken. Sådan blev Zenia Stampe omtalt i en hademail, hun modtog samme morgen, som Corpus møder hende på Christiansborg. Zenia er ikke ræd for at sige sin mening, selvom det indimellem har sine omkostninger. Vi sætter hende stævne for at se, om hun mon er ligeså hårdtslående ansigt til ansigt. TEKST: Frederik Kragh Nielsen og Jacob Nyrup FOTOGRAFI: Jonathan Hansen Duften af varm chokolade breder sig i Zenia Stampes sparsomt indrettede kontor. Man fornemmer, at hun endnu ikke har haft tid til at sætte sit præg på indretningen. Det hele er gået så stærkt efter folketingsvalget. Vi sidder tilbagelænet i hendes sofa med hver vores kop og snakker om løst og fast, mens vi venter på Zenia, der er fanget af DSB. I mellemtiden opvartes vi af Det Radikale Venstres sekretærer. Til tider er det meget afslappende at foretage interviews. Vores indbyrdes samtale bliver afbrudt af Zenia, der entrerer og paf ser rundt på de tre drenge, der på mageligste vis har indtaget hendes kontor. Anledningen går dog hurtigt op for hende, og vi sætter os til bords for at påbegynde vores mission: At komme ind under huden på den lille, spinkle blondine, der på trods af sit blide ydre har formået at sætte sindene i kog i mange danske hjem.

Op på ølkassen

Politikerkarrieren har længe ligget i kortene. Zenia startede i elevbevægelsen og blev senere engageret i Radikal Ungdom, som hun var formand for i perioden 2003-2006. Senere blev hun næstformand for Det Radikale Venstre og ved valget i efteråret blev hun valgt til Folketinget. Dette er dog ikke hendes primære mål:

FEBRUAR 2012

5


interview

ZENIA STAMPE ”Det var altså ikke pæne mennesker der dannede Det Radikale Venstre – det var vanvittige, vilde provokerende idealister – dem jeg prøver at løfte arven efter”

”Det er ikke nødvendigvis folketingsvejen, der er det oplagte for mig. Jeg er lige så meget debattør og aktivist; en der skal ud på de skrå brædder og op på ølkassen”, siger hun og fortsætter: ”Jeg er stadig af den overbevisning, at man sagtens kan få indflydelse uden at være folkevalgt”. Også uden at være statskundskaber?, afbryder vi med henvisning til at hele 18 % af Folketinget, ligesom Zenia selv, er uddannet i statskundskab.

statskundskabere, for det hele handler jo i virkeligheden om koder. Man lærer at tale om alt det, de andre taler om, men bare i abstrakte begreber. Det er ikke, fordi man bliver klogere på livet eller en dygtigere politiker”. Hun vil ikke dække sig ind under abstrakte analysebegreber; hun vil tale, så det kan mærkes, om så det stikker og svier.

Læg statskundskaben væk

Zenia er ikke bleg for at vedkende sig sit åndelige slægtskab med Brandes-brødrene og Viggo Hørup, og har en klar fornemmelse af, hvilken fløj i partiet hun selv tilhører: ”De radikale har to identiteter; dels det pæne diplomatiske midterparti, der mægler mellem blokkene og søger indflydelsen i de mørke korridorer”, hvilket er et rigtigt godt sted for cand.scient.pol’ere lader hun forstå, ”dels det Radikale Venstre, som jeg er en del af – de vilde radikale som huserede i slutningen af 1800- og starten af 1900-tallet”.

Zenia synker engang inden hun lufter sit noget kritiske forhold til studiet: ”Statskundskab er på mange måder noget, man skal lægge fra sig. Hvis man ønsker sig en fremtid som politiker, er det ved mødet med vælgerne helt afgørende, at man evner at lægge statskundskabslingoen på hylden”, understreger hun, bevidst om, at hun som radikal i høj grad henvender sig til veluddannede akademikere som hende selv. Det er imidlertid en klar målsætning for Zenia, at man må kunne åbne sit sprog og tankegang op, så man appellerer bredt: ”Statskundskabere taler lige ind i hjertet på andre

6

FEBRUAR 2012

De vilde radikale

På det blege, ellipseformede mødebord på Zenias kontor ligger et digert værk om Viggo Hørup. Det

giver tyngde til de tavse omgivelser. ”De var akademiske”, udbryder hun konstaterende, ”men ikke sådan cand.scient.pol.-akademiske; de lagde ikke fingrene imellem og sagde tingene, så de kunne forstås – uden at tale ned til folk”. Zenia griber bogen, og viser os forsiden med et billede af Viggo Hørup: ”Jeg synes ofte, at cand.scient.pol’ere gemmer sig bag begreber”, siger hun, ”hvis man virkelig er stærk, så fralægger man sig det sprog og forklarer

”Som almindeligt menneske hader jeg at ødelægge den gode stemning” det, så alle kan forstå det. Ikke for at folk skal være enige. Men folk skal ikke være i tvivl om, hvad jeg mener”.

Tør hvor andre tier

Navnet Zenia stammer fra græsk. Det betyder ”den fremmede”, og har på mange måder været kendetegnende for Zenias forhold til det etablerede og forblændede. De hævdvundne og overleverede traditioner har hun altid næret en udtalt skepsis


INTERview overfor, og har i det hele taget ofte følt sig som en sær snegl i de offentlige sammenhænge, hvori hun er færdedes. Trangen til at sprænge en bombe midt i den gode stemning er konstant nærværende. ”Jeg hader massekultur. Det er derfor jeg ikke befinder mig særligt godt på et studie, hvor alle synes, at de samme ting er fede og hvor fællesskaberne er præget af hierarkier”. Den iboende oprørstrang mod massehysteri og undersåtlig autoritetstro er da også meget rammende for Zenias politiske projekt, der trods hendes unge alder allerede er ved at udfælde sig. ”For mig er det et projekt at ruske op i dét alle er blevet enige om at tage for givet og derfor ikke sætter spørgsmålstegn ved. Jeg er lidt ligesom Ekstra Bladet – tør hvor andre tier”, griner hun, mens hun drejer på stolen. ”Det er også derfor, at jeg har den der republikanske mærkesag. Det er ikke fordi, jeg synes, at det er det vigtigste emne, men ingen tør at røre den debat med en ildtang – heller ikke selvom 800.000 danskere ikke synes, at monarkiet er verdens bedste idé. Sådan noget kalder bare på mig”. Du har aldrig nogensinde troet på julemanden eller tandfeen, vel? spørger vi mistroisk. ”Nej for dælen, jeg synes, at det er noget underligt noget at bilde folk ind”.

Dronningen og tandfeen

Tandfeen er i bund og grund – ligesom dronningen – en symbolsk konstruktion, der har til formål at kaste lidt eventyrligt glimmerstøv på en række økonomiske omfordelinger i samfundet (en 10’er under puden, en finanslov etc.). Kan du virkelig ikke bære over med det?, spørger vi, velvidende at vi har bevæget os ind på mineret område. Hun ranker ryggen, og ser borende på os. ”Folk må gerne leve på deres egen løgn, men det bliver fandeme aldrig mig, der digter videre på den”, nærmest fnyser hun. Zenia er tydeligvis ikke typen, der nøjes med at gøre gode miner til slet spil. Når hun har valgt at kaste sig så ihærdigt over netop kongehuset, skyldes det ikke, at den økonomiske krise rager hende en bønne eller at monarkiet i et ellers demokratisk og tilnærmelsesvis homogent samfund, ligger som den sidste sten på vejen mod en fuldbyrdelse af Zenias vision for det gode samfund: ”I et demokrati synes jeg i princippet, at alt skal kunne diskuteres, og jeg kan slet ikke holde ud, når der er ting, man ikke må diskutere. Det er meget usundt og udemokratisk.”

Jeg er jo ikke missionær

Zenia er sig udmærket bevidst, at der i offentligheden tegner sig et billede af hende som lidt af en mokke. Det ærgrer hende, fornemmer man tydeligt, selvom end ikke det daglige læs af vrisne, undertiden hadefulde, breve og e-mails kan få hende ned med nakken. ”Det er jo ikke, fordi jeg er missionær”, indvender hun, og viser os en af dagens hadefulde mails på sin iPad: ”Som almindeligt menneske hader jeg at ødelægge den gode stemning. Jeg er sådan én, der kan blive virkelig pinligt berørt på andres vegne

”Folk må gerne leve på deres egen løgn, men det bliver fandeme aldrig mig der digter videre på den” ”Det er ikke nødvendigvis folketingsvejen, der er det oplagte for mig. Jeg er lige så meget debattør og aktivist; en der skal ud på de skrå brædder og op på ølkassen”

i selskaber, hvis der bliver sagt noget, som kunne støde andre. Men jeg er ikke bleg for at støde nogen på en blog eller i avisen”.

sarkastisk henvisning til den hviderussiske diktator.

Men har du da slet ikke tænkt den økonomiske konsekvens til ende af en eventuel nedlæggelse af monarkiet til fordel for en republik? For eksempel skønnes alene Kronprinsesse Mary at være hele 12 milliarder værd for det internationale brand ”Danmark”. ”Så vi skal bevare Kongehuset for erhvervslivets skyld? Det er klart, at man slår et smut forbi Amalienborg, når man kommer forbi med et af de der krydstogtskibe, lige så vel som jeg, hvis jeg tog til Hviderusland, også ville lægge vejen forbi det sted, hvor Alexander Lukashenko bor”, siger hun med

Tror du ikke på sigt, at befolkningen vil mangle deres tandfeer, prinser og prinsesser?” spørger vi, higende efter blot en snert af barnetro hos Zenia. ”Det er jo ikke, fordi jeg går ind for et samfund uden spiritualitet eller uden løgne og myter. Men jeg synes, at vi er over grænsen, når vi placerer en udemokratisk institution på toppen af vores demokrati for hyggens skyld”. Zenia læner sig tilbage, lægger armene over kors og gør an til næste skudsalve mod kongehuset: ”Der er masser af ting, der er en del af den danske kulturarv, som vi på en eller anden måde søger at bevare uden at de behøver at være en del af vores hverdag”, udbryder hun og kommer med en noget utraditionel sammenligning: ”Jeg kommer selv fra Roskilde, som er en gammel vikingeby, og det er jo ikke, fordi man insisterer på at sende vikingetogter til England for at holde liv i dén kulturarv”, siger hun tørt og trækker på smilebåndet.

Vikingetogter til England

Den radikale prinsesse

Samtalen flyder, imens morgenen bliver til dag. Vi begynder at føle, at vi har gjort et tilstrækkeligt indhug i et travlt folketingsmedlems tid. Zenia mener dog, at hun har bedre tid nu end før hun blev valgt til Folketinget: ”Før førte jeg både politik og havde et fuldtidsarbejde ved siden af. Nu har jeg kun politik”. Om ikke andet trænger Zenia til at spise morgenmad, og vi runder af med at spørge om, hvordan hun mon ville have det med, at vi navngav artiklen ”Den radikale prinsesse”. Zenia læner sig tilbage, kigger lidt skeptisk på os og bryder ud i et stort grin: Det må I fuldstændig gøre som I vil”. Efter lidt overvejelse fortsætter hun: ”Jeg synes, at det er fint, at vi får brudt monopolet på den titel. Hvis vi kan få udnævnt nogle flere prinsesser og dronninger, vil det være helt fint med mig”. Hun nægter imidlertid at tage det diadem på, vi har medbragt. Hun må derfor nøjes med titlen.

FEBRUAR 2012

7


interview

Vikinge-sæd – ligger din maskulinitet i testiklerne? Sæd og sæddonation får de fleste til at trække lidt på smilebåndet. Men Sebastian Mohr vil gerne vide, om sæddonation egentligt er så ligetil, som vi går og tror – og derfor har han måske brug for dig! TEKST: Anne Marx og Lauge Rasmussen ILLUSTRATION: Johanne Rao Jensen Vi møder Phd.-studerende ved Institut for Folkesundhedsvidenskab Sebastian Mohr en vinterkold eftermiddag på hans afhandlingskontor i en af de mange afkroge på CSS. Udgangspunktet for vores møde er sæd – mere specifikt donation og eksport af dansk sæd til et stødt stigende fertilitetshæmmet verdenssamfund. Mens det 20. århundrede kan karakteriseres som det sorte gulds århundrede, kan det 21. århundrede meget vel gå hen at blive det hvide gulds – med Danmark i front. Men det er ikke nødvendigvis en uproblematisk fremtid, vi derfor går i møde. I praksis virker det ret ligetil at donere sæd: To ryk og en aflevering. Samtidig er de fleste enige om, at man(d) bør overveje konsekvenserne inden, man(d) begynder at rykke i banditten i en god sags tjeneste, og lader de små svømmere spille for et andet hold. Men hvordan de unge mænd, der på denne måde vælger at supplere SUen, bliver påvirket på deres vej gennem sædindustrien, ved vi reelt ikke. Det er dette problemfelt Sebastian Mohr forsøger at afdække i sin ph.d-afhandling med titlen: ”Fra del til

8

FEBRUAR 2012

hel: Kortlægning af koreografien i sæddonation”. En titel der med sin seriøse fremtoning formår at akademisere et emne, der ellers nemt får folk til at trække på smilebåndet. Prøv selv: Sæd… Nu smiler du…

Det danske eksporteventyr

I 2006 kunne man i en artikel i The Times læse at ”Dansk sæd er ved at overtage verden”, hvorved Danmarks status som ’Sperm Powerhouse of Europe’ for alvor blev cementeret. Denne fascinerende historie er bl.a. en af årsagerne til Sebastian Mohrs fokus på den danske sædindustri, for som han siger: ”Danmark har fem-seks millioner indbyggere, dvs. ikke mange, men du har to af verdens største sædbanker her i Danmark, som eksporterer sæd i hele verden”. Det er primært engelske og amerikanske kvinder, som har fået øjnene op for den danske ”viking sperm”. Det skyldes, ifølge Sebastian, sædbankernes succesfulde markedsføring: ”Da Cryos åbnede i New York i 2006 kørte de meget på ”Do you want a viking?” og det hænger sammen med en særlig historie om Danmark som et land, hvor man gerne vil bo og stereotypen om Skandinaven”. Derudover har Cryos, der i dag er Danmarks største sædbank, formået at skabe et æstetisk og stærkt brand, som tiltaler mange ved at være synonym med dansk design. Men også det danske krav om, at sæddonorer skal være anonyme, tiltaler mange modtagere, der ikke ønsker en tredjepart i deres forældreskab. Drømmen om et nyt eksporteventyr og dermed en mulig vej ud af en stadig faretruende finanskrise møder dog udfordringer. Myten om den danske vikingesæd er nemlig ikke andet end en myte. ”Danskernes sædkvalitet er faktisk dårlig og den har været stødt faldende de sidste 10 år”, fortæller Sebastian.

Så selvom efterspørgslen efter dansk sæd er stigende i bl.a. de sydeuropæiske lande, er vejen til vækst i eksporten af sæd en smule kringlet. De Sydeuropæiske recipienter kræver nemlig donorer med samme fysiske karakteristika som dem selv. Sædbankerne søger derfor efter donorer, som ikke er lig med den danske blonde og blåøjede stereotyp.

Sæd og maskulinitet

At skaffe flere donorer med anden etnisk baggrund i forsøget på at mætte den sydeuropæiske efterspørgsel, er bare én af de udfordringer, som den danske sædindustri står overfor. En anden, og for Sebastian særlig interessant udfordring, er den som de afviste mænd oplever. ”Hvis man skriver til en sædbank, at man gerne vil donere sæd, så er man jo på en måde allerede overbevist om, at man er god nok, og så får man at vide, at ’nej, det er du ikke’. Hvad gør det ved mænd?”. Det er noget af det, som Sebastians ph.d.-afhandling handler om. Sebastian fortsætter, ”Jeg er mest interesseret i sæddonorernes forståelse af maskulinitet. Er det tilknyttet sædkvaliteten eller ej og hvordan? Det er ret afgørende for en mand, at forstå sig selv som mand.”

"

I 2006 kunne man i en artikel i The Times læse at ”Dansk sæd er ved at overtage verden”, hvorved Danmarks status som ’Sperm Powerhouse of Europe’ for alvor blev cementeret. Men Sebastian er også løbet ind i udfordringer. For hvordan kommer man i kontakt med afviste sæddonorer? Aktive sæddonorer er til at komme i kontakt med på grund af deres løbende kontakt med sædbankerne, og fordi det at donere sæd ikke som sådan er et tabu. Men de mænd som er blevet afvist


interview

! Efterlysning af sædbankerne på grund af for dårlig sædkvalitet, forsvinder ud af systemet. Det er derfor Sebastian har kontaktet Corpus. Han mangler interviewpersoner, som har forsøgt sig som sæddonorer, men som er blevet afvist. Sebastian håber, at der blandt Corpus’ brede læserskare findes nogle, som vil hjælpe ham ved at stille op til et forskningsinterview – anonymt naturligvis. Og selvom dette er udgangspunktet for interviewet med Sebastian, kommer vores snak hurtigt til at omhandle de dele af sædindustrien, som Sebastian allerede har afdækket igennem sine interviews. Herunder hvad der motiverer de danske sæddonorer.

Bubber-effekten

For man kan nemt tænke sig frem til to oplagte motiver for, hvorfor det hvide guld ikke bare skylles ud med badevandet: Det altruistiske, ja vel nærmest selvopofrende, ideal om at ville hjælpe ellers barnløse par eller den kyniske cost benefitanalyse af, hvordan man tjener nemme penge på en alligevel oplagt overspringshandling. En tredje og mere overraskende motivation er Bubber-effekten. Sebastian er i hvert fald støt på to donorer, der henviste til Bubber som grunden til, at de meldte sig som donorer. For efter B.S. rev Bubber op af badekarret og fik så meget mand ud af ham, som det nu engang var muligt, har Bubber rejst land og rige rundt for at lave tv-programmet ’Danmark ifølge Bubber’. I et af programmets afsnit forsøgte Bubber sig som sæddonor: En inspirerende oplevelse for nogle danske mænd – tåkrummende og latterinficerende for andre. ”Men hvorfor er det egentligt sådan, at mennesker griner af sæd? Samtidig er mennesker overbevist om at det er ret nemt for mænd at gøre det. Arh, de skal jo bare masturbere”, siger Sebastian, og påpeger derved hvordan omverdenen negligerer de konsekvenser, som kan være forbundet ved sæddonation. I vores ellers ublufærdige samfund er masturba-

tion ikke noget, alle snakker frit om. Ligesom mennesker fniser i forskellige grader, når de hører ordet sæd, så er sæddonorer også forskellige i deres tilgang til sæddonationen, men én ting har mange af sæddonorerne dog til fælles: De har en yndlingskabine i sædbanken, forklarer Sebastian, og viser os en række billeder fra Cryos’ klinik i Aarhus. Klinikken ligner de klassisk, klinisk rene og svagt pastelfarvede rum, man ser hos almindeligt praktiserende læger: ”De fleste af brugerne bruger altid den samme kabine.” Det rum vi ser billeder fra, er udstyret med et par M!-blade, et tv og en bikiniserie-plakat med storbarmede og solbrune kvinder, der kunne være taget ud fra enhver teenagedrengs værelse. ”Men Cryos har kun én video, som kører hele dagen. Du kan ikke selv vælge, hvad du vil have” afslutter Sebastian kækt.

Hvis du var en af de håbefulde unge mænd, som bevægede sig ind i en sædkliniks veludstyrede kabine, men i sidste ende blev afvist, så fortvivl ej: Det var ikke spildte kræfter. Netop dine svage svømmere kan gøre os alle klogere på, de overvejelser mænd har omkring deres selvforståelse, når det kommer til sæddonation. Kontakt Sebastian Mohr, kontor på CSS 15.0.08, tlf. 35 32 64 90 eller på e-mail: semo@sund. ku.dk.

Sebastian Mohr anbefaler: Find din Look-alike sæddonor på www.cryobank. com/DonorSearch/Look-ALikes

FEBRUAR 2012

9


DU HAR VALGT EN LANG UDDANNELSE. NU SKAL DU IKKE NØJES MED EN HVILKEN SOM HELST A-KASSE. ma-kasse.dk

Vi kender vejen til dit drømmejob Vi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig. Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis. Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 13.997 kr. Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig. (Det koster normal takst). Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem

Scan og bliv ringet op af MA


CSS MØDER DEN

tema CSS møder DEN VIRKELIGE VERDEN

VIRKELIGE VERDEN

TEKST: Leni Midjord Shapira

På campusdagen i efteråret havde vi en temakonkurrence, hvor vindertemaet blev ”CSS møder den virkelige verden”. Fælles for alle os CSS studerende er jo, at vi på den ene eller anden måde bliver uddannet i at forstå samfundet. Set udefra kan det måske virke en anelse paradoksalt at bruge størstedelen af sin tid trygt gemt inde bag CSS’ mure for bedre at kunne forstå den verden, der ligger lige udenfor. Ved vi egentlig hvad der foregår ude i den rigtige verden? I dette nummer løfter Corpus hovedet op fra bøger og går ud og møder verden – i virkeligheden. Vi undersøger, hvilket indtryk vi efterlader hos vores naboer, og vi tester vores indlærte teorier i praksis. Vi sætter fokus på social innovation, hvor man netop prøver at skabe en tættere kobling mellem universitetet og verden udenfor, og vi forsøger at blive klogere på, hvilke problemer man som nyuddannet kan have i erhvervslivet. Endelig forsøger vi at tage springet ud i Københavns virkelige byliv. Corpus byder jer velkommen til et lille indblik i verden udenfor CSS…

FEBRUAR 2012

11


tema

Hvad tænker verden om os? Har du nogensinde spekuleret på, hvad folk omkring dig egentlig tænker om dig? Det har vi. Derfor besluttede Corpus sig for at finde ud af, hvilket indtryk vi som CSS-studerende gør på folk, vi møder i det daglige. Som regel har vi en holdning til verden, nu vender vi blikket 180 grader og lader vores naboer tage ordet. TEKST: Christine Staugaard Rasmussen og Leni Midjord Shapira ILLUSTRATION: Johanne Rao Jensen

Som samfundsfaglige studerende beskæftiger vi os med at beskrive og forstå virkeligheden på den anden side af kommunehospitalets mure. På en iskold, men smuk og solbeskinnet januardag begiver Corpus’ udsendte sig ud i den. På bedste faglige vis afgrænser vi ”verden” til at omhandle de mennesker, som har deres hverdag side om side med det gamle kommunehospital og hver dag ser de studerende på vej ud og ind gennem porten til fakultetet: Vores kære naboer. For selvfølgelig har de en mening om os. Faktisk er vi af den overbevisning, at hele verden har en mening om os. Danmark skal i fremtiden leve af os kloge hoveder, og vi bliver rost til skyerne for at tage en uddannelse – og gerne hurtigt, tak! Nogle (måske primært os selv) vil gå så vidt som til at sige, at vi er blomsten af Danmarks ungdom og arvtagere til samfundets top. Men det får vi også slag for indimellem, som når komikeren Niels Hausgaard beskriver djøferne som flinke folk med store hoveder og tynde arme, der ikke kan tænke én visionær tanke, fordi de aldrig har haft fingrene nede i møget. Det vil sige den virkelighed, vi så gerne vil lære at forstå. Hård kritik? Måske nok, så denne dag er vi spændte på, hvad vores naboer har at sige.

Fra verdens navle til navlepilleri

I mødet med vores naboer bliver brodden af vores store forventninger taget af. ”Er det Jura, der ligger derovre?”, spørger ekspedienten fra ét af de madsteder, vi besøger, hvorefter hun som reaktion på vores uforstående og småfornærmede ansigtsudtryk ikke rigtig ved, hvad hun kan fortælle os om os CSS-studerende. Vi skiller os vist ikke rigtig ud fra resten af Danmarks ungdom, der køber mad her. Hos de andre madsteder får vi lignende oplevelser. Der bliver sat stor pris på os studerende, som er glade unge mennesker, men man har ikke gjort sig nogen konkrete overvejelser om os CSS’ere som sådan. Det nærmeste vi kommer på at skille os ud fra mængden er på bodegaen Stue 11: ”I er ikke som vores andre kunder… I har absolut ingen selvjustits!” Hos børnehaven er der heller ikke megen hjælp at hente. Vores snak om universitetsstuderende drejes hurtigt hen mod en snak om, hvordan det mon er at starte i skole, hvilket knap er nok til at fange interessen. Meget sigende afbrydes vores forsøg på at skabe en debat om os selv gentagne gange af den store pige, som kaster sig ned på gulvet: ”Ej, hvor er det her altså kedeligt, kedeligt!” Man skal høre sandheden fra børn og fulde folk, men vi skynder os nu alligevel tilbage på sikker grund.

Gør vi overhovedet et indtryk?

Vi forsvinder ind gennem hovedindgangen på CSS for at hente vores cykler, mens vi på bedste analytiske vis forsøger at udrede, hvilket indtryk omverdenen på baggrund af vores nyindsamlede empiri egentlig har af os CSS’ere. Og det er absolut umuligt at konkludere noget som helst konkret om det indtryk vi giver! Én ting har dog været gennemgående: Det indtryk vi gør på vores nærmeste omverden er åbenbart helt og aldeles uafhængigt af vores titel som samfundsvidenskabelige studerende. Vi mødes hver-ken med en forventning om, at vi skal redde Danmarks fremtid eller en frygt for, at vi snart vil overtage verden med vores tørre, tunge bøger. I stedet bedømmes vi på vores lyst til at sludre, mens der laves bagels, på vores højrøstede, glade stemmer og ikke mindst på vores irriterende vane med at pille mærkaterne af ølflaskerne uden at rydde op efter os. Så måske er det her, der skal sættes ind, når verden for fremtiden skal imponeres af vores viden, kompetencer og uimodståelige charme.

12

FEBRUAR 2012


tema

Stue 11

Madstederne

Børnehaven

Dit forkælede rodehoved! Ja, du er sød, pæn og dejlig, men din opførsel er også genstand for en vis irritation for bartenderen på Stue 11. Der sættes stor pris på dig og dine venner, når I ankommer i kæmpeflok og spreder varme og god stemning. Der er aldrig ballade med jer. Men hvad er den dy-bere årsag til, at cigaretterne skal skoddes i lysene og i de tomme glas, når askebægeret er fyldt? Eller at du og dine venners tasker og jakker skal flyde ud over det hele, så der ikke er plads til de andre gæster? Og hvad sker der for manien med at pille mærkaterne af flaskerne, så der ligger pa-pirstumper ud over bordet, stolen og gulvet? For ryddet op bliver der jo ikke. Det må være barten-derens job, nu hvor din mor ikke længere gør det. Selvjustitsen kommer åbenbart først med alderen, for det er tydeligt at se, om det er førsteårs- eller trejdeårsstuderende, der kommer forbi. Bevares, du er bestemt dejlig at have på besøg, og på trods af larmen og den ringe selvjustits, så er du jo bare et ungt menneske, der er i færd med at lære af livet. Indtil videre indbringer det en skål med en lækker specialøl til at kickstarte måneden og en billig, men træfsikker Maribo til at afslutte den.

Du har charme, selvtillid og en umættelig mave. Og madstederne omkring CSS elsker dig. Verden går op i en højere enhed, når du sætter tænderne i en af favoritterne; en bagel med kylling fra Copenhagen Bagels eller en frokostmenu fra pizzeriaet Quattro Stagioni. Din SU holder gang i biksen, og er du klar over, at uden din frivillige støtte, ville ikke blot din mave men også de kære ejeres levebrød være truet. Når du ikke kommer lige så tit forbi i eksamensperioderne, er du derfor meget savnet. Du er så vanvittig populær, at du tildeles studierabat. Du er glad og snakkesalig, når du med høj stemmeføring beretter om eksamen eller det nye job, du har travlt med. Og så er du vild med musik. Det er jo ikke bare for sjov, at ejeren af Copenhagen Bagels har slået Tv’et over på kanal Voice. Det er til ære for dig!

Dem, der går meget i skole, er gamle og kloge – gammelkloge! Og nej, vi har aldrig lagt mærke til dig, når du er gået forbi. Vi har heller ikke undret os over, hvad folk i bygningerne ved siden af går og laver. Du ligner en rigtig voksen, og du keder dig nok rigtig meget, for den dag børnehaven slutter, mister man nemlig alle sine bedste venner. Du er også ret kedelig, for du gider ikke være med til at hoppe i sofaen, smide rundt med puderne og stjæle appelsiner fra personalestuen. Og så er det også lidt klamt at drikke 100.000 kilo kaffe om dagen. Nej, der er ikke meget beundring at hente hos ungerne her. Det eneste de egentlig misunder dig er, at du må bestemme over dig selv. Bare synd, at du har glemt, hvilke sjove ting du kan bestemme dig for at lave, så nu er der kun de kedelige ting tilbage…

FEBRUAR 2012

13


tema

Fra studieliv til arbejdsmarked Hvad sker der, når eksamensbeviset lander i din postkasse og arbejdsmarkedet banker på døren? Corpus spurgte cand.psych. Pernille Ryttersgaard om, hvordan hun har oplevet overgangen fra studielivet til arbejdsmarkedet. TEKST: Line Højland og Jeanette Mayland Olsen FOTOGRAFI: Privat

Pernille Ryttersgaard blev kandidat i psykologi fra CSS sidste forår, og har siden august været ansat på Sørlandet Sykehus i Kristiansand i Norge, hvor hun arbejder med at forberede rusmiddelafhængige til gruppeterapiforløb, undervise, behandle og opfølge patienter samt deres pårørende. På trods af den relativ korte tid Pernille Ryttersgaard endnu har arbejdet i teamet for gruppebehandling på afdelingen for rus og afhængighed, kan man høre, at hun er engageret i sit arbejde: Hun fortæller ivrigt om, hvordan fællesskabet er en vigtig faktor i at overkomme en afhængighed, hvad enten det er til alkohol, narkotika eller spil. Men når det er sagt, har det også været benhårdt for hende at blive kastet ud i en tilværelse som klinisk psykolog. Som nyuddannet er usikkerheden om egne evner stor: ”Jeg står indimellem med følelsen af utilstrækkelighed og spørgsmålet: Hvad er det egentlig jeg kan?”, fortæller hun. En oplevelse mange nyudklækkede kandidater nok kan nikke genkendende til. ”Jeg tænker nogle gange, om vi, når vi har med meget sårbare mennesker at gøre, kan være bekendt som nyuddannede at udføre det samme arbejde som en, der har arbejdet med det i tyve år og derfor har mere erfaring med, hvad der er konstruktivt at gøre i praksis” siger hun eftertænksomt, men tilføjer hurtigt: ”På den anden side er man jo nødt til at lære det.” Desuden, fortæller hun, får hun som nyuddannet de første to år supervision en gang om ugen af en erfaren psykolog, der arbejder i den samme afdeling men i et andet team.

En præst som kollega

Pernille Ryttersgaard er den første psykolog i teamet for gruppebehandling. ”Det, der tiltalte mig ved jobbet, er, at vi følger folk over en længere periode (1-1,5 år). For tiden er der ellers meget fokus på effektivitet i psykologien, men det er ikke altid muligt at løse folks problemer på blot ti til tolv terapisessioner,” siger hun. ”Derudover tiltalte det mig, at man ser på det som en familielidelse, hvilket betyder at der også tages hånd om pårørende, der typisk lider ligeså meget, nogle gange mere, end personen, der ruser sig.” Der har for psykologer ellers ikke været meget status i at arbejde med rusmiddelafhængighed, og derfor oplevede teamet da også rekrutteringsproblemer før ansættelsen af Pernille Ryttersgaard. Men for nogle år siden kom behandlingen af afhængighed i Norge ind under sundhedssektoren – det hørte tidligere under socialloven – og det har givet plads til nye faggrupper. Pernille Ryttersgaard fortæller om afdelingens tilgang til problemet: ”For de her mennesker er det vigtigste i livet blevet rusen – det gennemsyrer alt. Det er nemt nok rent fysisk at blive rusfri, men når rusen fjernes, skabes der et psykisk hul, der skal udfyldes, og det kræver arbejde på et eksistentielt plan”. Derfor har teamet bl.a. en tidligere præst ansat som såkaldt etisk rådgiver og patienterne opfordres til at bruge selvhjælpsgrupper som AA, NA, Alanon (Anonyme Alkoholikere, Anonyme narkomaner, pårørende til misbrugere, red.) for at bryde isolation og modtage støtte til den livsstilsændring, som er nødvendig. ”I modsætning til, hvad nogle fejlagtigt tror, handler disse fællesskaber ikke om religiøsitet, selvom noget af sproget har et åndeligt udtryk. Den enkelte kan selv vælge sin forståelse heraf eller bruge andre ord. Det handler om menneskelig udvikling og eksistens. Det er selvhjælpsgrupper som er der, når helsesystemet stopper”. Udover psykologen og præsten består teamet af en psykiater, en ergoterapeut samt en række sociologer, læger, pædagoger, specialsygeplejersker og erfaringsterapeuter; altså folk der selv har været ude i misbrug og afhængighed. Tværfagligheden er derfor vigtig på afdelingen, og det kan nogle gange være svært for en nyuddannet psykolog at få sine ideer igennem. ”Der sidder mange høvdinge om bordet,” som hun udtrykker det. Omvendt bliver Pernille Ryttersgaard som den eneste psykolog betragtet som ekspert på sit område. ”Nogle gange har jeg været nødt til at sige fra. For eksempel kan massivt alkoholforbrug over mange år medføre kognitive svigt på grund af neurologiske skader, og det ville de gerne have mig til at tage mig af. Men det kræver en specialisering inden for neuropsykologi, jeg som nyuddannet ikke har.”

14

FEBRUAR 2012


tema

Menneske, ikke maskine

Hvad har du så fået med sig fra universitetet? ”På universitetet har jeg lært en masse teorier, men når man sidder over for en person, der har det svært, kan det være konstruktivt at lægge teorierne på hylden et øjeblik og bare være til stede som menneske i stedet,” fortæller hun. ”Man må satse på, at teorierne er blevet en del af én selv, så de er med til at forme de spørgsmål og svar, man giver patienten. Desuden må man tage udgangspunkt i, at patienterne er eksperter på deres eget liv; man kan ikke bare presse teorier ned over hovedet på dem.” Det man lærer på universitetet, er ifølge Pernille Ryttersgaard med til at definere, hvem man er som person. ”Jeg har savnet, at der i undervisningen var plads til, at der er forskellige måder at være psykolog på. Jeg tror, at man bedst kan hjælpe et andet menneske, når man er autentisk og tro mod sig selv. I mit arbejde bruger jeg mig selv som person, og alt det jeg har lært på universitetet og andre steder i en skøn blanding.” Hun tænker sig lidt om: ”Man er ikke en maskine, men et menneske, som lærer noget, man kan tage med sig og bruge konstruktivt ud fra sit eget ståsted. Det er nok min pointe,” slutter hun.

bl å bo g Pernille Ryttersgaard er 35 år og kommer fra Hillerød. Studerede fra 1998 til 2001 drama forskellige steder, bl.a. The Lee Strasberg Theatre & Film Institute i New York og Teaterskolen Holberg, København. 2007 bachelor i psykologi fra Universitetet i Oslo. 2011 kandidat i psykologi fra Københavns Universitet med et speciale om brug af drama som terapiform. Har siden august 2011 arbejdet i teamet for gruppebehandling, afdeling for rus og afhængighed, Sørlandet Sykehus, Kristiansand, Norge.

FEBRUAR 2012

15


tema

Teori i praksis

”Jeg tænker sgu aldrig på blækklatter” En tidlig torsdag eftermiddag kravlede Corpus’ udsendte ned fra elfenbenstårnet med en mission: Vores højpandede universitetsteorier skulle afprøves i praksis. Da børnehaven ikke ville være med, måtte vi nøjes med den ene halvdel af det gamle mundheld om, at sandheden altid kommer fra børn og fulde folk. Så vi endte på Rosengårdens Bodega. TEKST: Nikolaj Arve Henningsen og Julie Trier Petersen FOTOGRAFI: Julie Trier Petersen

”Kunsten er ikke at komme på værtshus. Kunsten er at komme væk igen,” blev vi belært af matematiklæreren Torben og bartenderen Jan på Rosengårdens Bodega. De dårlige jokes og gode historier fløj i gennem luften: Vi hørte om Torbens forkærlighed for natur-øl (elefant- og giraføl, bjørnebryg osv., red.), om barens skudhul fra 2. Verdenskrig og om Jans 20-årige bartenderkarriere, der ifølge ham selv bare var et nødvendigt supplement til indkomsten, da det i disse tider ikke gav så skide meget at være astronaut. Det var nu prøven skulle stå. Blandt tunge træmøbler, cerutter og vinduer med glas så mørke, at man altid følte, at klokken nærmede sig midnat. Med spænding og en smule frygt for, at vores sammenlagte fire års læsning havde været svindel og humbug, forklarede vi Torben og Jan om konceptet. ”Vi har siddet inde bag universitetets trygge mure og gennemtygget lange og kloge bøger om, hvordan vir-keligheden er skruet sammen. Kloge teoretikere har prøvet at forklare os, hvordan og hvorfor mennesker handler og tænker, som de gør. Men passer det?” spurgte vi retorisk, inden vi kastede os over første forsøg.

Teori 1: Bag uvidenhedens slør Vejen til mandens hjerte går som bekendt gennem maven, og en citronmåne bliver derfor placeret på bardisken. Vi beder de savlende forsøgspersoner om at skære delikatessen ud i fire stykker – som vi derefter trækker lod om. Torben og Jan kigger hurtigt på kagen, rynker på næsen og joker lidt om politiets forkærlighed for citronmåner. ”Jeg vil faktisk gøre alt for at få så lille et stykke som muligt,” siger Jan grinende og vender dermed teorien på hovedet. Det havde vi måske ikke lige forudset, men okay, kagen skal jo stadig deles. Så vi kigger insisterende på de to forsøgspersoner. ”Nej, som en god socialdemokrat bør jeg nok alligevel dele den i fire lige store stykker. Det har mor også altid sagt,” forklarer han, da han har tænkt sigt lidt om. Torben sidder et stykke tid og grubler, mumler så noget om logik (der ikke lyder særligt logisk) og ender med at give Jan ret. Vores køkkenbordseksperiment antyder altså, at Rawls måske kan have fat i et eller andet.

16

FEBRUAR 2012

Bag uvidenhedens slør ”Political philosophers must now either work within Rawls’ theory or explain why not,” skrev Robert Nozick engang om John Rawls’ hovedvaerk, En teori om retfaerdighed (1971). Vi begraenser os her til at se paa, hvordan vores forsøgspersoner vil dele en citronmaane bag uvidenhedens slør, som Rawls ville sige. Altsaa naar de ikke ved, hvem der faar hvilket stykke.


tema

Teori 2: De fulde folks dilemma

Fangernes dilemma De fleste vil nok nikke genkendende til fangernes dilemma, men lad os alligevel her kort opsummere: Du har en modspiller, som du ikke kan tale med undervejs. I har to muligheder: at samarbejde med eller modarbejde hinan-den. Og endelig er der fire udfald: I vinder begge, du bliver snydt, han bli-ver snydt, eller I bliver begge snydt. Det handler kort sagt om tillid.

Belært af erfaringerne med den lidet populære citronmåne sætter vi denne gang noget mere helligt på spil: to dugfriske øl. Vores forsøgspersoner får hver en kapsel og kan enten lægge den på bordet (modarbejde) eller beholde den i hånden (samarbejde). Hvis de begge samarbejder, får de hver en øl, hvis den ene modarbejder den anden, kan han score begge øl til sig selv, og hvis de modarbejder hinanden, beholder vi øllene for os selv. Vi sætter spillet i gang… og bliver snydt af de fulde folks logik. De beholder selvfølgelig begge kapslen og skåler indforstået i natur-øl. De kloge narrer de mindre kloge, og vi må konstatere, at tilliden åbenbart lever i fuldt flor på de københavnske bodegaer. Vi bøjer nakken og haster videre til næste forsøg.

Teori 3: Rorschachtesten Endelig når vi til dagens sidste forsøg. Vi beder forsøgspersonerne tage et kig på vores første medbragte blækklart, som minder Torben om et ubehageligt hængeparti derhjemme.

Rorschachtesten Rorschachtesten er en gammel psyko-logisk klassiker. For selvom navnet maaske ikke siger dig noget, kender du den helt sikkert fra utallige film og tv-serier. Testen er udviklet af den schweiziske psykolog, Herman Ror-schach, 1885-1922, og bestaar af ti angi-veligt tilfaeldige blaekklatter, som for-søgspersonerne skal fortolke. Maalet er at afsløre forsøgspersonernes dybeste hemmeligheder, hvor et overdrevet fokus paa sex er et sikkert tegn paa skizo-freni.

”Det minder mig om en helvedes masse blade i min indkørsel, som jeg ikke har fået fejet sammen endnu,” siger han sørgmodigt, men får så et saligt smil på læberne: ”Nej, det minder mig sgu om sex!” Og Jan stemmer grinende i. Så er vi allerede ét skridt nærmere skizofreni ifølge den autoriserede tolkningsmanual. Da vi viser dem de næste blækklatter, snakkes der løs om nisser, der har trådt i rabarbergrøden, og negre omgivet af sommerfugle og røde kaniner – og ja, Torben tænker med det samme på sex. Igen. Vi når til den sidste blækklat, og nu er kreativiteten for alvor sluppet løs. ”Det er Ole Thestrup med en ordentlig fallos,” udbryder Torben, da han ser klatten, og Jan fabler lidt om en rocker med store fødder og hanekam. Dén er Torben helt med på, og de ender med at blive enige om, at det må forestille en ekskluderet HA-rocker på sin motorcykel. ”Han mangler jo sit rygmærke,” som Jan pointerer.

Forsøget havde nået sin ende, og Corpus’ udsendte trådte ud i januarkulden med lidt bedre kendskab til den virkelige verden. En verden hvor kagen til Rawls’ store glæde blev delt solidarisk, og hvor øllen lige meget hvad skulle nydes i selskab med venner. Blækklatterne var en hel erfaring for sig selv, som vi stadig går og tygger lidt på. På bardisken efterlod vi citronmånen og lovede snart at komme tilbage til Rosengårdens Bodega. Afsætningen af de gule stykker var vist ikke så stor, selvom Jan ihærdigt prøvede at lokke især de kvindelige gæster: "Hop op på kagen, så bliver du den første kvinde på Månen!"

FEBRUAR 2012

17


tema

Social innovation:

Gå ud og skab noget!

Vi skal uden for CSS’ tykke mure og møde andre fagligheder for at skabe forandringer i samfundet. Sådan lyder det klare budskab fra kandidatstuderende på Statskundskab, Steffen Thybo Møller, som er medstifter af DANSIC. TEKST: Stinne Nøhr Lawaetz ILLUSTRATION: Naja Grimm Löfstedt

Danske studerende er dygtige og ambitiøse. Det gælder også for de samfundsvidenskabelige studerende på CSS. Vi er bare ikke ambitiøse nok på samfundets vegne. Hvis vi gerne vil gøre en forskel og forandre samfundet til det bedre, så er det afgørende, at vi ser ud over vores egen disciplin. Det er nemlig i spændingsfeltet mellem forskellige uddannelser og sektorer, at social innovation opstår, og vi er nødt til at tænke innovativt, hvis vi vil løse de udfordringer, samfundet står over for. ”Jeg elsker kriser, fordi kriser rusker op i folk. Vi er tvunget til at fjerne det, der ikke virker og bygge noget nyt op”. Steffen Thybo Møller har fået øjnene op for bevægelsen af sociale entreprenører, der ønsker at gøre en forskel; Universiteter med centre, der forsker i social innovation, konkurrencer der inviterer studerende til at komme med samfundsforbedrende idéer, virksomheder der løfter et socialt behov. Alt sammen dele af en bevægelse, der endnu ikke har fundet ordentligt fæste i Danmark, men som Steffen mener, vi i høj grad bør tage til os, fordi behovet for at finde nye løsninger skriger til himlen.

Universitetet – en passiv institution

Det vigtige er at skabe noget nyt, og Steffen Thybo Møller peger på, at entreprenant tænkning, iværksætteri og innovation er en sjældenhed på de samfundsvidenskabelige uddannelser. ”Vi lærer at konceptualisere, strukturere og analysere forandringsprocesser. Det mestrer vi på CSS, men vi lærer ikke, hvordan man skaber forandringer”. Han hæfter sig ved, at de på f.eks. DTU har en helt anden erfaring med at bruge bl.a. erhvervslivet som medspiller, hvilket sandsynligvis udspringer af studiets iboende, innovative kultur. Anderledes er det på KU’s samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor vi ikke er vant til konkret at skabe produkter eller idéer. Det resulterer i en manglende dialog med samfundet omkring os – universitetet bliver en passiv institution. Kritikken af KU runger af elfenbenstårn og afføder, som der har været skrevet i flere medier, en debat om universiteternes rolle, studiernes struktur og undervisningens framing, men det er blot én side af sagen. Den anden og måske vigtigere side handler i Steffens øjne om de studerendes egne visioner. Han peger på, at mange hurtigt

Social innovation Specialisterne: IT-konsulentvirksomhed, der ansætter autister, og dermed benytter deres sans for detaljer og analytiske tilgang. Baisikeli: Produktion og udlejning af cykler. De sælges videre til blandt andet Tanzania, hvor de skaber mobilitet og dermed også vidensdeling. LifeStraw: En type sugerør med indbygget filter, der gør beskidt vand drikkeligt og derfor giver adgang til drikkevand. Allehånde Køkken: Cateringfirma med døve kokke, hvor der skabes mere rum på arbejdsmarkedet for ellers udsatte personer.

18

FEBRUAR 2012

bliver fanget i et system og et maskineri, hvor man skal gøre noget bestemt for at få ECTS-point, opfylde studieordningen osv. ”Personligt savner jeg, at der er flere, der udnytter de muligheder, der er for at gøre en forskel, være en del af samfundet og tænke mere ambitiøst. Vi er kritiske, og vi har en god ballast fra studiet. Mange har karriered-

”Jeg elsker kriser, fordi kriser rusker op i folk. Vi er tvunget til at fjerne det, der ikke virker og bygge noget nyt op” rømme, og det oplever jeg særligt med min baggrund på statskundskab, men vi mangler folk, der vil skabe noget selv og ikke blot være en del af en reproducerende maskine, der spytter generalister ud”. Drivkraften er ikke til at tage fejl af, den lyser ud af Steffen. ”Vi skal ikke sidde og vente på, at systemet makker ret, at strukturerne forandres, eller at politikerne implementerer deres planer. Vi studerende kan gøre meget mere, bygge nye organisationer eller platforme. At være en del af denne her bevægelse inden for social innovation er bare én mulighed, der inspirerer mig personligt”.

Morgendagens entreprenører

Selv har han været med til at stifte DANSIC – Danish Social Innovation Club, en frivillig, studenterdrevet non-profit organisation, der vil


tema inspirere ledere og studerende i Danmark til at tænke på tværs af traditionelle sektorer. Når vi som resten af verden står midt i multiple kriser, så er spørgsmålet, om vi skal forsøge os med de samme metoder som hidtil, eller om der er behov for mere innovative løsninger. Det er netop her, at social innovation og DANSIC finder sin plads. “Formålet har været at skabe et tværgående inspirationsforum, hvor studerende fra alle uddannelser kan mødes og nye idéer opstå. De frivillige repræsenterer alt lige fra KU til Designskolen. Alle bidrager med sit og lærer af hinandens fagligheder”. En af DANSIC’s hovedaktiviteter er en årlig konference, DANSIC12 , som løber af stablen første gang d.8 marts i år. Konferencen har til formål at inspirere studerende til socialt entreprenørskab, social innovation og opstart af sociale virksomheder. Foruden at byde på workshops består konferencen af paneldebatter med aktører fra både den offentlige, den private og den frivillige sektor, som er klar til dialog med de studerende. For Steffen Thybo Møller handler det ikke blot om projekttiltag eller ledelsesstrategier, men i højere grad om at ændre et mind-set, således at den innovative kultur bliver fundamentet for en samfundsudvikling. De studerende skal til DANSIC12 inspireres til social innovation i mange forskellige samfundsmæssige forhold. “Hvad enten man er handelsorienteret og ønsker at vide noget om sociale virksomheder, eller man interesserer sig for organisationers arbejde i udviklingslande, så kan man finde inspiration. Eksempelvis viser B-BoP (Business at the Base of the Pyramid red.), at forretningsmodeller rent faktisk kan være med til at bekæmpe fattigdom og miljømæssige problemer, men vi bruger ikke disse modeller i samfundsvidenskaben. Vi kan lære meget af hinandens mind-set”. Optimismen er heller ikke til at tage fejl af, når Steffen fortæller om projektet. Han tror nemlig på, at alle kan skabe nye idéer, produkter, eller forretningsmodeller, der kan forandre samfundet. Social innovation er blot en erkendelse af, at det bedst sker i mødet med andre sektorer. “Som studerende vil man til DANSIC12 blive inspireret til at tilrettelægge sin egen karriere efter at gøre en forskel”.

initiativer, blot det løfter et socialt behov. Vi kan snakke nok så længe om nye idéer, men det centrale er at få dem omsat til virkelighed, og derfor er præmien pro-bono konsulentbistand fra Society Network, den danske Harvard Universityalumneforening, så finalisterne kan komme godt i gang”. Konkurrencer som denne kender de til både på CBS og DTU, men Steffen Thybo Møller er spændt på at se, hvilke bidrag CSS-studerende kommer med, for som han siger: “Vi studerer samfundsvilkår. Statskundskabere forstår staten, sociologer forstår sociale grupper, fsv’ere forstår sundhed. Hvorfor ikke bruge det til rent faktisk at ændre samfundet, ikke blot forstå det?” DANSIC12 finder sted 8.marts 2012 på CBS. Konferencen er gratis. Tilmelding på www.dansic.org, hvor du også kan uploade idé til Pitch@ DANSIC.

”Vi mangler folk, der vil skabe

noget selv og ikke blot være en del af en reproducerende maskine, der spytter generalister ud”

Den anden hovedaktivitet i DANSIC er Pitch@DANSIC. En konkurrence, som inviterer alle til at komme med deres egen samfundsforbedrende idé i form af et 2 minutters video-pitch. “Det kan være alt lige fra konkrete produkter til

FEBRUAR 2012

19


tema

Corpus møder det rigtige byliv

TEKST: Julie Trier Petersen, Anna Kirstine Jørgensen og Leni Midjord Shapira

Vi kender det alle sammen. Når ugen er ved at rinde ud, og man planlægger, hvor aftens læskende humle skal indtages, er vi tit (ja, måske endda altid) tilbøjelige til at vælge det trygge og velkendte. Kommunens døre står altid åbne, og fredagsbarens velkendte rytmer lokker altid lidt mere end ”det rigtige byliv”. Eller i hvert fald det byliv som vi har hørt, at alle andre mennesker begiver sig ud i. Corpusredaktionen besluttede sig derfor for at tage udfordringen op og udforske ukendt land. Som en del af forberedelsen forsøgte vi at genkalde, hvordan det plejer at gå for sig, når man fester i den virkelige verden - til forskel fra den velkendte fredagsbar.

det rigtige byliv

Fredagsbar

Tøjkrisen melder sig hurtigt. Hvordan er det nu lige, at man finder balancen imellem ”Hej nytårstaffel hos dronningen” og ”nååh du er en-af-dem-der-ikke-går-op-i-sig-selv-typen”. Og så er der kombinationen af festtøj og dansk vintervejr – det bliver nok aldrig helt godt.

Noget man ikke rigtig tænker over. Man har egentlig bare det på, som man tog på i morges, inden man tonsede af sted for at nå til undervisning.

Beklædning:

Inden det går løs:

Imens man prøver at drikke en stemning op på et lille værelse i en lejlighed et sted i udkanten af København, er der lange diskussioner om, hvor vi skal hen, og hvornår vi skal af sted. Når vi endelig er blevet enige og er kommet af sted, går festen død og halvdelen af selskabet er taget hjem: ”Jeg kan ikke lige overskue det, vi ses på mandag”-typer.

Ventetid:

Efter at have trukket tiden ud på det lille værelse, for at undgå et tomt dansegulv, mødes man af en kø, der går hele vejen rundt om hjørnet. Når man endelig er kommet ind fortsætter, ventetiden så i baren. Bartenderne har enten nok i sig selv, eller også er blusen ikke nedringet nok. Efter man har fået øllen i hånden, er der ikke noget sted at sidde. ”Vi står bare op så..”

Budget:

Efter den lange ventetid i køen, lægger man en 50’er i døren og møder derefter begrebet ”obligatorisk garderobe”. Her bliver der i hvert fald beslaglagt 20-30 kr., fordi normen er, at det er helt ok at kræve penge for hver del af ens overtøj. I baren skal man af med i hvert fald 40 kr. for en øl. Det kapitalistiske system har endnu en gang forpurret vores liv.

Socialt liv:

”Så øh… kommer du tit her?”

På vej hjem:

Efter en pludselig vækning fra en buldrende toiletdør, får man hevet sig selv op fra døsen på toilettet og trukket sig selv hen til garderoben, hvor man sandsynligvis opdager, at man har smidt sit nummer væk. Udenfor kan man ikke huske, hvor man satte sin cykel, og når den endelig er fundet, bliver den næste udfordring, hvordan man kommer hjem.

Beklædning:

Inden det går løs:

Et begreb man ikke rigtig kender til. Efter man blev lokket til en enkelt øl i KØS efter undervisningen, går tiden lige pludselig hurtigt. Klokken er 19 og fredagsbaren er så småt begyndt. ”Skal vi ikke bare blive her?”

Ventetid:

Tidligere på dagen havde man undervisning med dem, der står i baren, og er derfor altid sikret en hurtig betjening (og måske en billigere pris). Hvis alt glipper, går man bare selv om bag i baren og forklarer meget overbevisende, at ens barvagt lige er startet. *

Budget:

Eftersom vi startede midt på eftermiddagen kan mængden af øl godt løbe op. Dog har vi hørt, at det er halv pris af, hvad de tager for det ude i byen, og ofte møder man en glad ven, der er gavmild: ”Du giver bare senere”. ”Jaja, du finder mig bare”, smiler man og skynder sig væk.

Socialt liv:

Selv hvis man kommer alene, vil der være nogen man kender. Alle kender ens navn, og de interne jokes, der kan dateres tilbage til studiestart, fortsætter sin vante gang. Ja, vi kommer tit her!

På vej hjem:

Ens studiekort bliver pludselig værdsat en tand mere, da det bliver nøgle til CSS’s utallige hyggelige rum og korridorer med små, men dog nogenlunde behagelige sofaer. ”Jeg lægger mig bare ned i en halv time..”

*Denne beskrivelse er udelukkende et eksempel på hvordan enkelte i et fuldt og svagt øjeblik kan finde på at udnytte Kommunens bar. Den må på ingen måde opfattes som en opfordring til læserne!

Efter forberedelserne til den store aften, var der ærlig talt ikke meget gejst tilbage. Vi er slet ikke i tvivl om, at der er noget rigtigt i, at København har et pulserende og sikkert fantastisk natteliv. Alligevel valgte vi dog at blive hjemme med pizza og forventninger til semesteret første fredagsbar. Når alt kommer til alt, hvad skal vi så egentlig med den virkelige verden?


Fotoserie skjulte steder

fotoserie: skjulte steder på css

INGENIØRGANGEN

En kold januar eftermiddag begav Corpus’ udsendte sig helt ned under jorden. Ned dér hvor kun VVS’ere og andre mennesker med en umættelig interesse i rør begiver sig ned. TEKST OG FOTOGRAFI: Julie Trier Petersen

FEBRUAR 2012

21


Fotoserie skjulte steder

22

FEBRUAR 2012


Fotoserie skjulte steder

Gangene bliver i fagsprog kaldt for ingeniørgangene og er lavloftede, snørklede gange, der forbinder de forskellige bygninger på CSS under jorden. De er til for at blandt andet vand- og varmerør, der går fra bygning til bygning, er let tilgængelige, hvis der pludselig skulle ske en skade. Rørene danner uoverskuelige labyrinter ind i hinanden, og lydene, der kommer inde fra dem, gør, at man til tider får associationer til en eksotisk drypstenshule langt nede under jordens overflade. Med støv i håret og en gennemvarmet krop begav vi os op til overfladen igen. Vi var nu stadig bare i kolde, grå København.

FEBRUAR 2012

23


NYHEDEr

SAMF NYHEDER Få projekt- & karrierevejledning på SAMF

Er du nysgerrig på, hvordan dit studie kan kædes sammen med ’verden udenfor’ og spekulerer du over, hvordan overgangen fra studiet til karrieren skal gribes an? Er du i tvivl om, hvilke kompetencer du egentlig har? Og er du usikker på, hvordan man skriver en god ansøgning? - så hold øje med Projekt- & Karrierevejledningen. Projektsamarbejder Projekt- & Karrierevejledningen tilbyder vejledning og sparring i krydsfeltet mellem studie og erhvervsliv. Via projektsamarbejde med virkelighedens aktører og arbejdsgivere får du prøvet dine akademiske redskaber af i praksis, og teorierne får dermed ny aktualitet. Samtidigt med at du opbygger et netværk udenfor universitetet, kan et projektsamarbejde være med til at give nyt liv til dine studier. Karrierevejledning Netværk, netværk, netværk! Det er blevet det nye mantra i kampen om jobs på arbejdsmarkedet – men hvordan, hvornår og hvorfor? I karrierevejledningen og til vores karrierearrangementer, sætter vi fokus på, hvordan du kan tænke dit studie sammen med drømmene om dit kommende arbejdsliv. I den personlige samtale giver vi dig lyttende ører og stiller dig spørgsmål, så du selv kan finde vej. Hvis du har helt specifikke spørgsmål til dit fagområde, kan vi fortælle, hvem du skal spørge. • Få en nærmere afklaring af, i hvilken retning dine drømme går, hvilken form for arbejde du kunne forestille dig, hvordan du kan sætte ord på dine kompetencer. • Få hjælp og vejledning i at skrive et fokuseret CV der præsenterer dine erfaringer bedst muligt. • Få hjælp og vejledning i at skrive en ansøgning der peger direkte på dit kommende job.

24

FEBRUAR 2012

Kommende arrangementer Tirsdag den 17. april arrangerer vi en Case Competition Light (dvs. uden competition!), og hvis du kunne tænke dig at byde ind på en case fra virkeligheden, så følg med på vores hjemmeside og i vores mails. Er du nysgerrig på, hvordan dit studie kan kædes sammen med ’verden udenfor’? - så book en vejledningstime eller hold øje med vores arrangementer. Vi ses! Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5, 1353 København K. Telefon: 35 32 30 99 E-mail: pkv@samf.ku.dk www.samf.ku.dk/pkv


nyheder

Hvad sker der efter institutbibliotekerne? I 2011 blev det besluttet at ændre biblioteksstrukturen på CSS for bl.a. at kunne levere den service, der er behov for hos forskere og studerende i et digitalt informations- og biblioteksunivers. De fem institutbiblioteker for hhv. psykologi, antropologi, sociologi, økonomi og statskundskab skulle så ophøre fra d. 1. januar 2012. Her følger lidt om status på institutbibliotekerne. De store regnskyl i sommeren 2011 medførte omfattende skader på Institut for Psykologi. En konsekvens heraf var, at biblioteket lukkede i sensommeren og flyttede al drift til Fakultetsbiblioteket på Gothersgade. Formelt er de 4 øvrige institutbib-

KUBIS NYHEDER

Fiolbiblioteket – Få en projektarbejdsplads midt i byen

I det gamle bibliotek i Fiolstræde kan du nu få adgang til mere end 140 studiearbejdspladser med adgang til trådløst net. Pladserne er for KUstuderende, som er i gang med et længerevarende projekt som f.eks. BA-projekt eller speciale. Der er ingen faste pladser, men du får dit eget skab til bøger o.lign. For at få adgang til bygningen skal du søge på et skab i Fiolbiblioteket i REX – skriv f.eks. ”Fiolbiblioteket + skab”. Når du modtager en mail om, at reservationen er opfyldt, kan nøglen afhentes på Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, hvor mere information om adgang gives. Læs mere om Fiolbiblioteket [http://studiemiljoe.ku.dk/fiolstraede/].

Dit bibliotek er på mobilen

Det Kongelige Biblioteks søgesystem Rex er nu tilgængelig i en mobilgrænseflade. Du kan finde bøger og artikler, få adgang til dine brugeroplysninger og se bibliotekernes åbningstider. Du taster www.kb.dk/rex i din telefons browser, og den finder selv ud at åbne den mobile grænseflade. Ønsker du at bruge den almindelige version af Rex, kan du skifte ved linket “Skift til webversion” på bunden af søgesiden.

lioteker ophørt som organisatoriske enheder pr. 1. janauar 2012, og konkret vil samlingerne blive flyttet ud ved udgangen af marts 2012. Indtil det sker, fortsætter de 4 institutbiblioteker i bygning 4 med at have udlån, aflevering, spørgsmål til informationssøgning m.m. Bibliotekernes faste personale vil ligeledes stadig være at finde i informationsskrankerne. Når samlingerne er flyttet til Det Kongelige Bibliotek, kan de udlånes som alle andre bøger via REX. Herefter etableres CSS Studiebibliotek. CSS Studiebibliotek kommer til at ligge i bygning 4 stuen. Det vil være en mindre del af det nuværende IfS og ØI biblioteksområde. Her finder du pensum-, kursus- og semesterlitteratur-materialer i økonomi, statskundskab, sociologi og antropologi. Alt sammen til kviklån og brug i biblioteket. Samlingen findes også på Fakultetsbiblioteket bortset fra antropologis, som kun er i CSS Studiebibliotek, mens psykologien kun findes i Gothersagde (efter institutternes eget valg). Alle biblioteksmedarbejdere i hele KUBIS Samf vil flytte til Gothersgade, men der vil fortsat hver dag være personale til at spørge til råds og vejledning på CSS Studiebiblioteket. Ud over biblioteksfunktionen kommer de gamle biblioteksområder til at blive reetableret som studiepladser af forskellig art. Prodekanen barsler snarest med næste faste af studiemiljøarbejdsgruppen om den sag. Eventuelle spørgsmål kan rettes til SAMFbibliotek@kb.dk

FEBRUAR 2012

25


le

Tour de Kaf´

Corpus anmelder i den kommende tid studentercaféerne på CSS for at give dig et indblik i stemningen og udvalget i studiernes sociale omdrejningspunkter. Denne gang har vi besøgt sociologernes og antropologernes Katedralen og den tværfaglige Café Kommunen. Vi kan ikke afgøre, hvilken der er bedst - det lader vi være et spørgsmål om stil… TEKST: Christine Staugaard Rasmussen, Leni Midjord Shapira & Andrea Lærke Rasmussen FOTOGRAFI: Anna Kirstine Jørgensen

Morgenhygge i Katten Da Corpus’ udsendte indfinder sig i Katedralen denne torsdag morgen i december, mødes vi af en duft af nybagt brød. I sociologernes og antropologernes samlingssted i bygning 16 holder morgencaféen nemlig til. Her bager frivillige studerende boller og brygger kaffe hver morgen fra kl. 9. ”Vi sælger nybagte boller hver morgen. Eller nej, ikke om mandagen – der laver vi pandekager”, fortæller en venlig og overskudsagtig frivillig, som er i gang med at lave dejen til morgendagens boller i Katedralens køkken. Der er dejlig stemning og morgenhygge i Katedralen, og det virker næsten planlagt, da én af anmelderne vinder den daglige lodtrækning om dagens chokolade fra den obligatoriske chokoladejulekalender; hvordan kan vi være andet end glade for Katedralen og dens morgencafé? Vi spiser de lækre boller og drikker den gode, økologiske fair-trade kaffe i Katedralen, mens vi ser os omkring. Lokalet er lyst, og det er tydeligt, hvorfra det har sit navn; med søjlegange og væg-

26

FEBRUAR 2012

kunst som giver associationer til sydeuropæiske katedralers glasmosaikker. Katedralen har dog aldrig, ifølge vores research, været brugt til religiøse formål. Derimod var lokalet hospitalsvaskeri, dengang Kommunehospitalet var et hospital og ikke et hjemsted for læseglade unge mennesker. Denne morgen sidder en del studerende og læser i de firkantede sofaer, så vi prøver ikke at tale alt for højt. Det lader til, at Katedralen ikke kun er til snak og overspringshandlinger, men også til læsning og gruppearbejde. På trods af at vi ikke er helt begejstrede for det lettere kliniske udseende, har Katedralen en snært af hjemlig hygge. Måske er det på grund af juletræet, måske på grund af de mange spil der står på hylden, eller måske er det billedrammerne med portrætter af de store sociologer. Katedralen får i hvert fald smilet frem på læben ikke mindst på grund af de smagfulde skilte, som opfordrer til pli og orden: ”Smid det i skraldespanden, når du har brugt det. Det sagde din mor også i går!”

Lir-liste: - Nybagte boller / pandekager - Chokoladejulekalendere - Din-mor-skilte - Pyrus-nissehue - Forlængerledninger - Bil eder af alle de store sociologer - Kælenavnet ”Katten”


Cafébattle

I Café Kommunen er alt bare større I hjertet af det gamle Kommunehospital ligger bygning 12, i folkemunde kaldet Kommunen. Trods bygningens store vinduer virker lokalet mørkt og lidt snusket – det bærer tydeligt præg af de mange fredagsbarer, som det har været vidne til. Iturevne plakater og rester af mærkværdige væsker hænger på væggene, og nogle af møblerne er stadig stuvet ind i et af de små rum efter weekendens strabadser. Men da vi træder ind i det højloftede rum, mødes vores næser ikke af den velkendte lugt af sur øl, men derimod af en varm og krydret duft af glögg. Vores ører mødes hverken af Medina eller Lady Gaga, men derimod af stille jazz og snakkende stemmer. I ugens hverdage omdanner omkring 70 frivillige studerende fra alle fakultetets studieretninger nemlig festlokalet til en hyggelig café med bløde sofaer og levende lys på bordene. Her er typisk åbent i hverdagene fra kl. 10 til 18, men nogle gan-

ge også fra kl. 8. På bardisken står kaffe, te, frugt og kiks til høflig selvbetjening, og det er der tydeligvis mange, der benytter sig af. Fra klokken slår hel til den er kvart over, fyldes Kommunen med kaffetørstige studerende, som fylder koffein på systemet for at klare endnu en times undervisning. Det resulterer typisk i en heftig kø foran bardisken, som dog ikke er så grel i timens resterende 45 min. Café Kommunen er også pyntet op til jul med lidt gran hist og her, mistelten og et enormt juletræ. Det er som om, alt bare er større i denne café. De frivillige fortæller os, at caféen sælger 75 kg kaffe månedligt, og at kaffeproduktionen ikke altid går hurtigt nok; her serveres kaffe til folket, og oftest er hele lokalet fyldt op af spisende, drikkende og snakkende studerende. Det er sådan, vi kender Kommunen, og sådan vi bedst kan lide den.

RATING Kaffe Komfort Karma

KATEDRALEN O O O O O (3kr) O O O O O O O O O O

Lir-liste: - Glögg - Kiks til én krone - Julehjerter flettet af corpus - Mistelten - Spil-skab - Sjove ansigter og figurer på væggene - Toilet-dekoration

KOMMUNEN O O O O O (3kr) OOOOO OOOOO FEBRUAR 2012

27


reportage

Tro, håb og fede gudstjenester

Selvom korstogene for længst er overståede, medlemstallet i folkekirken falder og Gud er død, lever religionen stadig i bedste velgående i Danmark. Og med intet mindre end 130 anerkendte eller godkendte trossamfund er der nok at vælge imellem for den søgende. CORPUS’ udsendte er derfor cyklet ud i de københavnske krinkelkroge for at møde de religiøse danskere ansigt til ansigt. Læs med her, så du ved, hvor tingene sker. TEKST: Lars Rugholm Nielsen og Nikolaj Arve Henningsen FOTOGRAFI: Julie Trier Petersen og Nikolaj Arve Henningsen

(Claus Beck-)Nielsens dåb og genopstandelse Spændte sidder vi 45 mennesker i et rum, der mest af alt ligner et vel stort grupperum. En fotograf tager billeder ud af en åben dør, mange billeder, helt ustyrligt mange billeder. Vi var her i god tid og fik gaflet os et par midterpladser på 2. række. Andre var mindre heldige. En meget solbrændt Carsten Jensen må tage til takke med en plads i dørkarmen. Pludselig forstummer den lystige pludren, der indtil da havde fyldt rummet. Ind på scenen træder ingen ringere end en krydsning imellem Mr. Burns og Snape, anorektisk tynd men med en formidabel skulderlang ibenholtsfarvet manke. Skikkelsen er klædt i sort, fra top til tå. Det gibber i publikum, eller ”repræsentanterne for verdenssamfundet”, som det hedder i pressematerialet. Magien når dog kun at vare et splitsekund, så træder den føromtalte fotograf, flankeret af en lettere fedladen kollega, hen imod den unavngivne hovedperson og begynder at knipse løs fra cirka 3 centimeters afstand. Skikkelsen retter nu øjnene ud over publikum og siger spørgende ”Jeg hedder?”. Publikum (inkl. Corpus udsendte) forstår ikke hentydningen, så skikkelsen er nødt til at gentage spørgsmålet. En kvinde råber det lettere androgyne navn ”Kim” op imod scenen og nede bagfra råber en skinger barnestemme ”NIELSEN! DIT NAVN ER NIELSEN!” Skikkelsen overvejer kort situationen og siger så stille og en smule antiklimatisk ”Jeg hedder Nielsen”. Den nydøbte forsøger herefter at overgive scenen til en kvindelig samarbejdspartner, men i samme sekund Nielsen fjerner sig fra mikrofonen, beslutter de to fotografer fra før at de har fået de billeder deres (kulturradikale) redaktører skal bruge. Og i en kaotisk dekonstruktion af begrebet ”god stil” forlader de, larmende, stedet. Da roen igen har indfundet sig drejer

28

FEBRUAR 2012

arrangementet væk fra det mystisk ophøjede og mere over i en retning af salgstale for de nye bøger og film, der skildrer den nydøbtes rejse igennem mange lande, endnu flere identiteter og sågar flere forskellige køn, de seneste år. Bøgerne er skrevet på engelsk, men et enkelt afsnit er også skrevet på dansk, da det, med Nielsens egne ord, er så velskrevet, at det ville være synd at undlade. Afsnittet er en beskrivelse af dagen i 2010, hvor Helge Bille-Nielsen (nu blot Nielsen) begravede Claus Beck-Nielsen (netop genopstået og døbt Nielsen). Nielsen fremfører monologen med stor indlevelse, og hans karisma får ham til at se meget større ud end hans fuglelignende krop ellers berettiger ham til. Så er det slut, og vi vil forlade lokalet. På vejen passeres vi af en travl Carsten Jensen. På trods af sin sene entre, var han blevet reddet fra den ydmygende plads blandt proletarerne i dørkarmen og placeret på første række. Star quality fornægter sig ikke. Efter vi har drukket det første glas vin, tager undertegnede mod til sig og prikker Nielsen på ryggen for at få den genopstandnes første signatur. Nielsen tøver et øjeblik og forklarer, at han jo endnu ikke ved, hvordan hans autograf ser ud. Han sætter blyanten imod papiret og skriver noget, der ligner en blanding af et flueben, et kvadratrodstegn og et N. Vi snupper en håndfuld chips og bevæger os ned igennem tårnet, næste mål er de kolde øl på Toga.

Komfort:

6 ud af 10

Forplejning:

7 ud af 10

Underholdning:

6 ud af 10

Indretning:

3 ud af 10

Imødekommenhed:

8 ud af 10

Plastikstole til de hurtige og kendte. Gratis chips og vin. Fotograferne stjal rampelyset. Funktionelt og kedelig Publikumsinddragelse og autografskrivning.

I alt:

30


reportage Advarsel: Humoristisk indslag. Indholdet er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Søndagsgudstjeneste i Jesuskirken ”I har alle syndet som jeres forfædre,” messer kendispræsten, Sørine Gotfredsen, som en lille dukke under det centrale, påmalede budskab: ”Du er Kristus”, der svinger sig over buen ind til alterrummet. Det er søndag, vi befinder os i Jesuskirken i Valby, og de lidet opmuntrende ord lyder til et kirkeskib fuldt af forventning. Der skal være dåb, og deri gemmer sig nok forklaringen på det store fremmøde denne regnfulde decemberdag. På kirkebænkene omkring os har en broget forsamling taget plads. Dåbsgæsterne sidder utålmodigt i deres blanding af farverige skjorter og krøllede habitjakker. Desperate forældre løber rundt efter deres legesyge børn. Gamle mænd og kvinder sidder med rank ryg og stirrer tomt frem for sig. Men især er det en fyr i et 80’er-inspireret joggingsæt, der springer i øjnene, da han trofast nynner med på menighedens indøvede svar: ”Forbarm dig over os!” Scenen er sat, og vi sidder klar med spidsede blyanter på bageste række. Klar til at nedfælde de kontroversielle udtalelser, vi venter fra præsten, der senest blev persona non grata i den politisk korrekte offentlighed for sine udtalelser om Utøya-massakren. Men vi bliver slemt skuffede. Gotfredsens prædiken er harmløs og flyder fadt ud under kirkens loft som et pust på en

mælkebøttes skrøbelige blade. En ganske almindelig gudstjeneste. Uden dundertale, uden originalitet og uden charme. Men med masser af Gud og masser af levende tro. ”Du skal blive større, og jeg skal blive mindre,” citerer hun fra Johannes’ tale til Jesus. Det handler om magtarrogance, lader hun os forstå, men lader det hænge i luften, hvem der skal blive større, og hvem der skal blive mindre. Vi håber i vores stille sind, at damen bag os i hvert fald vil synge lidt mindre. Hendes skarpt nasale røst skaber en sær afstand til de grundtvigianske salmer og ødelægger den sidste rest af æstetisk nydelse. Corpus’ ene udsendte udnytter dog chancen for i det mindste lidt asketisk nydelse, da nadveren lokker med en snack og lidt vin at styrke sig på. Da seancen er overstået, bevæger vi os lidt rundt i kirken og opdager til vores forbløffelse, at en del af kirkebænkene stolt bærer et guldfarvet svastika på sin side. Det 20. århundredes begivenheder kaster et ironisk skær over den mere end 100 år gamle kirkes ellers imponerende udsmykning – og vi kan endelig fremmane noget bare tilnærmelsesvist kontroversielt fra dette stop på vores sensationshungrende pilgrimsfærd. Så blev det alligevel en god dag.

Komfort:

5 ud af 10

Forplejning:

2 ud af 10

Underholdning:

2 ud af 10

Indretning:

9 ud af 10

Imødekommenhed:

6 ud af 10

Træbænke med benstøtter.

Tørre oblater og altervin. Fadervor som højdepunkt. Stilrent, farverigt og lettere kontroversielt. Hurtig rundvisning før gudstjenesten.

I alt:

24

FEBRUAR 2012

29


Kloge hoveder går ikke glip af 14.000 kroner

Er du medlem hos AAK, får du målrettet jobvejledning, så det bliver nemmere at finde et studierelevant arbejde. Og melder du dig ind senest 12 måneder før, du er færdig med din uddannelse, undgår du karantæne efter endt studietid. Så kan du få dagpenge fra dag ét, hvis du ikke får et job lige fra start. Det er gratis at være medlem, mens du læser. MELD DIG IND PÅ AAK.DK

Kloge hoveder er til for at blive brugt


klumme

Klumme:

Er du pseudo-syg? Cathrina Dybdahl Jørgensen

Cathrinas klumme er en tilbagevendende begivenhed i Corpus. Klummen har til hensigt at sætte fokus på forhold af alskens art der hver dag begrænser vores individuelle frihed.

Midt i eksamensperioden havde jeg en af de dér dage. Jeg ringede til en veninde og klagede over, hvor stresset jeg var. Jeg kunne alternativt have fortalt hende, hvor presset jeg var, og hvor kedeligt og ensomt det var at læse til eksamen. I stedet valgte jeg at frarøve min fortælling dens indholdsmæssige betydning. Jeg gav den en klinisk betegnelse; stress. En sygdomsbetegnelse der indikerede, at denne situation var en, der havde ramt mig udefra. I stedet for at huske hvordan jeg hele semesteret havde læst for lidt af pensum og derved tage personligt ansvar for min nuværende situation, skød jeg skylden på eksamensformen, universitetets krav, og hvad jeg ellers kunne finde på af uretfærdigheder. Psykiske sygdomme, heriblandt stress, skal man ikke bagatellisere. Det er sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser. Og så er det er noget, der rammer mange. Rigtig mange, faktisk. I EU er det således estimeret, at 27,4 % af den voksne befolkning kunne diagnosticeres med mindst én psykisk lidelse på ét år. Er det fordi, vi er blevet mere syge? Eller er det fordi, vi i de seneste år har oplevet en massiv udvidelse af vores sygdomsbegreb? Er der gået inflation i psykiske sygdomme og selvdiagnosticeringen heraf? Og hvorfor hidser jeg mig op over det? Jo, ser I. For mig at se findes der to store problemer i denne tendens. Det ene er, at vi gennem den tiltagende sygeliggørelse af os selv og af hinanden fratages en af de vigtigste grundpiller i menneskets liv og selvforståelse, nemlig evnen til at være hovedaktør i eget liv. Når det syge opleves som personligt uforskyldt og udefrakommende, fralægger vi os det moralske ansvar for vores situation og muligheden for at ændre den. Det andet problem er, at den massive udvidelse af vores sygdomsbegreb indsnævrer definitionen af det normale. Dikotomien mellem syg og rask er tydeligt værdiladet; det syge bør undgås og behandles, det raske bør tilstræbes. Når man er rask, kan man arbejde og være til gavn for samfundet. Men hvordan definerer vi sygdommen og det unormale? Hvordan skelner vi den generte fra den socialfobiske og den urolige fra den ADHD-ramte?

Når man er syg, skal man behandles af bedre vidende. Af doktorer og autoriteter. Vi giver et andet menneske ansvaret for først at definere raskheden og derefter hjælpe os derhen. Hvis vi accepterer den præmis, at den syge kommer i andres magt, og kombinerer det med det faktum, at det normale og det rigtige defineres af en smal gruppe af mennesker, kan vi se, hvordan vi gøres afhængige af autoriteter. Vi får at vide, at vi ikke selv kan mærke, hvad vi fejler og hvorfor. At andre ved bedre. Sådan fralægger og fratages vi ansvaret for vores eget liv og helbred. Sådan sænkes barren for, hvad, og hvem, der er plads til. Resultatet af disse forhold bliver, at de, tillad mig, rigtigt psykisk syge drukner i et hav af pseudo-syge. De pseudo-syge fjerner både ressourcer og fokus fra de rigtigt syge og risikerer med tiden at udvande offentlighedens forståelse af den psykiske sygdom. De pseudo-syge bør derfor hanke op i sig selv. Tage hånd om deres problemer ved at se dem i øjnene. Ved at erkende at de er ensomme og ringe til ven i stedet for at kalde sig deprimerede og ringe til lægen. For det løser ikke vores problemer. Hverken som individer eller som samfund. Individets ansvar for sig selv må altid komme i første række. Det skal vi hver især holde i hu og minde hinanden om det, når det bliver nødvendigt. Derfor må vi tilstræbe, også i samtalen med venner, at bibeholde det substantielle indhold i vores fortælling. Også når fortællingen har medlidenhed som mål. Vi må holde fast i ansvaret for vores egne problemer og løse dem gennem selvindsigt. Eksamensperioden er altså (ekstra) presset, fordi vi drak øl. Vi er triste over vintervejret og bekymrede for udfaldet af eksamen. Vi er faktisk hverken stressede, deprimerede eller angste - og dét skal vi være glade for!

FEBRUAR 2012

31


Den nye, hurtigere M acBook Air. Alle burde hav e en bærbar, der er så avanceret. Og nu har alle muligh eden.

70 21 53 53 / humac.dk / shop.humac.dk København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin (Kgs. Nytorv) Frederiksberg: Åboulevard 15 Aarhus: Fredens Torv 2 Odense: Vestergade 94 Lyngby: Lyngby Hovedgade 19A Aalborg: Lille Nygade 8 Vejle: Bryggen (Søndertorv 2)

Corpus #1 (feb. 2012)  

Corpus er et gratismagasin for alle studerende på CSS. Vores formål er at skabe faglig og social dialog på tværs af de forskellige studieret...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you