”Hjemme hos” hos Danske Skoleelever Danske Skoleelever har gennem de seneste år arbejdet intenst på at øge inddragelsen af elever i undervisningen, samt undersøge effekten af øget elevinddragelse. Vi har besøgt foreningen for at blive klogere på emnet, men først en lille introduktion.
D
anske Skoleelever (DSE) har til huse i et typisk erhvervskvarter i udkanten af Aarhus. Udefra er der ikke så meget at råbe hurra for, men når man træder indenfor er lokaliteterne toptunede, dog med håndværkere i arbejde, da adressen på Sindalsvej i Risskov stadig er ny for organisationen, der repræsenterer alle danske folkeskoleelever. Formand Jakob Bonde Nielsen viser rundt på de cirka 1.000 kvadratmeter. I entreen udpeger han først den vigtige fotoreol med de 26 bestyrelsesmedlemmer, elever fra hele Danmark, der ikke som han har deres daglige arbejde i bygningen, men som er organisations rygrad. Herfra går vi videre til de de to store nabolokaler, hvor henholdsvis 20 ansatte og 16 frivillige har en arbejdsplads. Det summer af liv, men mange arbejdspladser står alligevel tomme, fordi nogle er ude i landet — måske for at undervise elever i elevdemokrati og elevinddragelse. I byggeriet er der desuden lagerfaciliteter, et almineligt køkken, et storkøkken, kantine, store og små mødelokaler sovesale og værelser til, når der for eksempel er bestyrelsesmøder. Forglemmes skal ikke kontoret, hvor Elevtelefonen, der betjenes af frivillige, har sin plads. Formand på lommepenge Formand, 16 årige Jakob Bonde Nielsen, bor selv på matriklen sammen med mange af de frivillige, der arbejder for organisationen. Hans ”løn” er kost og logi, men hans forældre betaler hans lommepenge herudover. Jakob er født og opvokset i Sydhavnen i København og og har gået på Byens Skole i Valby, en lilleskole, hvor han med egne ord er opfostret med ”musik og anerkendende dialog”. Tidligt blev han aktiv i elevrådet, men også i mange andre fritidsaktiviteter og har blandt andet spillet håndbold på eliteplan. Han afsluttede 9. Klasse denne sommer og kan arbejde som formand i DSE indtil et år efter, han forlod folkeskolen. En professionel organisation Mange kender sikkert både Jakob og hans ”kolleger” i DSE som meget veltalende unge i medierne. Organisationen bliver også hørt i undervisningsministeriet og har modtaget flere millioner til deres projekter fra både stats- og fonds midler. Og når man besøger deres hovedsæde i Aarhus-udkanten er det svært ikke at blive imponeret over det engagement og den professionalisme, som omgivelserne og de unge udstråler. Et ganske lille eksempel er IPad’en, der er moneret uden for mødelokalet, hvor jeg skal interviewe Jakob. Her står: ”Elevinddragelse fra kl. 10-12”. Og så
12
MAGASINET SKOLEKLOG
er temaet ellers sat til de næste sider i dette magasin… Hvad er elevinddragelse? ”Jeg skelner mellem den formelle elevinddragelse, der sker via elevrådet, hvor eleverne er med til at bestemme over skolen som helhed. Og så er der den uformelle elevinddragelse, altså den der sker i klasselokalet: hvem, der skal sidde sammen, hvem der bestemmer de emner, man skal læse og skrive om. Det kan også være, at det er elever, der står for bevægelsen i undervisningen,” siger Jakob, når han skal definere, hvad elevinddragelse er. Han understeger dog, at formålet ikke er, at elevene skal overtage undervisningen. Det er altid lærerens ansvar, hvad der sker i undervisningen, men det skal være i samarbejde med eleverne. ”Elever bliver inddraget for lidt. Vi ved, at elever bliver mere motiverede af at få indflydelse, og vi ved, at det er muligt at øge inddragelsen,” siger han og refererer til nogle undersøgelser, som Danske Skoleelever er involverede i — og som vi vender tilbage til senere i temaet.