Page 1

STIFTS MAGASINET Helsingør Stift // December 2016

6 // Hun er præst for 7.000 på Facebook 7 // Kom godt fra start med menighedsrådsarbejdet

FLYVER SJÆLEN VIRKELIG OP? 8 // På kirkegården med Børnetjenesten

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 1


NY I STIFTET AF KÅRE GADE, REDAKTØR

S

iden den 1. oktober har jeg været ansat som redaktør i Helsingør Stift. Og selv om jeg har et indgående kendskab til folkekirken og tidligere har samarbejdet med stiftet, er det et nyt landskab, jeg skal lære at kende. Med sin udstrækning fra Hornsherreds landbrugsland til boligblokkene i Avedøre, fra lystbådehavnen i Rungsted til færgelejet i Hundested er Helsingør Stift geografisk, demografisk og socialt særdeles sammensat, og der er lige så mange måder at være kirke på, som der er sogne i stiftet. Jeg antager, at mange af jer, som for første gang er valgt til et menighedsråd i stiftet, har det på samme måde. Måske har du aldrig tidligere skænket det en tanke, at du boede i et bestemt provsti, endsige i et bestemt stift. Det er altid et engagement i en konkret, lokal kirke, der gør, at man vælger at indtræde i menighedsrådsarbejdet – og sådan bør det også være: Folkekirkens flade struktur og lokale forankring er en styrke og en gave, vi skal forstå at værne om.

FÅ OVERBLIK OG INSPIRATION At sognene i al deres forskellighed er folkekirkens fundament udelukker imidlertid ikke, at vi kan lære af hinanden. Eller at vi sætter os ind i kirkens administrative ­organisation i sogne, provstier og stifter. Hvad enten du er ansat eller menighedsrådsmedlem, er det godt at huske på, at dit eget sogn er en del af et større, broget kludetæppe. Der kan være nyttig viden og god inspira­ti­on at hente, hvis du holder dig orienteret om, hvad der foregår i de andre sogne. Fra stiftets side tilbyder vi en række muligheder, som gør det let at få overblik over, hvad der rører sig uden for dit eget sogn: Der er Stiftsmagasinet, som du læser netop nu, og som udkommer tre gange om året. Der er hjemmesiden helsingørstift.dk, som løbende opdateres med aktuelt nyt. Der er det digitale nyhedsbrev, som vi udsender hveranden uge – tilmeld dig nederst på hjemmesiden, så får du nyhedsbrevet direkte i din indbakke. Og endelig har vi oprettet en Facebook-side, hvor vi deler nyheder, billeder og praktiske oplysninger. Find siden ved at skrive @helsingoerstift i Facebooks søgefelt, og klik ’synes godt om’ – så får du vores opslag på din Facebook. Jeg håber, du har lyst til at gøre brug af nogle eller måske alle disse muligheder.

LUTHERROSEN: NY MUSIK TIL REFORMATIONSJUBILÆET LUTHERROSEN ER DEN TROENS ROSE, Martin Luther brugte som sit segl. Det er også titlen på en udgivelse fra Folkekirkens Ungdomskor med nye salmer og ny kormusik til fejringen af reformationsjubilæet i 2017. En række af landets fremmeste salmedigtere og komponister har skabt 17 nye salmer og melodier samt 25 motetter og korsatser. Sværhedsgraden rækker fra begynderniveau til mere krævende tre- og firestemmige satser. Udgivelsen præsenteres med kursusdage på landets tre kirkemusikskoler i januar. Læs mere på fuk.dk og luther2017.dk

2 STIFTSMAGASINET // DECEMBER


INDHOLD Ny i stiftet.......................................................................... 2 Lutherrosen: Ny musik til reformationsjubilæet............ 2 RUNDT I KIRKEN Overblik: Sådan gik menighedsrådsvalget..................... 4 Ny konsulent vil støtte dem længst nede i samfundet.... 5 Præst for 7.000 på Facebook............................................ 6 Gode råd til nye med video og quiz................................. 7 Færre udmeldelser af folkekirken.................................... 7 4,4 millioner kroner fordelt til dåb og indsats på sociale medier............................................. 7

5

NY KONSULENT VIL STØTTE DEM LÆNGST NEDE I SAMFUNDET

8

TEMA Tjenester i alle størrelser.................................................. 8 EVENTS OG KURSUSOVERSIGT • Skibbykrøniken som konfirmandevent 2017............. 12 • Sognekirke på Facebook.............................................. 12 • Homiletikkursus 2017.................................................. 13 • Stiftskonvent 2017........................................................ 13 • Participatorisk liturgi................................................... 13 • Nye præsteansættelser................................................. 13 • 7 kurser, der styrker menighedsrådets dialog med sognet.................................................................... 14 BISKOPPENS KLUMME Tillykke med valget.......................................................... 15

TJENESTER I ALLE STØRRELSER

12

BAGSIDEN Pensler og kvindeforbud.................................................. 16

SKIBBYKRØNIKEN SOM KONFIRMANDEVENT 2017

Stiftsmagasinet for Helsingør stift udkommer i april, august og december // Deadline på indhold: 1. marts (april), 1. juni (august) og 1. november (december) // Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Kåre Gade, kaga@km.dk // Kalenderstof trykkes hvis det er relevant for hele stiftet // Kulturstof modtages gerne samt invitationer til at dække særlige begivenheder // Redaktionsudvalg: Ove Kollerup (Landemode), Jannik Theilgaard (Stiftsrådet), Grethe Bøje (Landemode), Rebecca Rudd, Kåre Gade (redaktør og konsulent), Anders Haubart Madsen (journalist) og Lise-Lotte Rebel (biskop) // Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen // Tryk, Aka-Print, Århus

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 3


RUND T I KIRKEN

OVERBLIK: SÅDAN GIK MENIGHEDSRÅDSVALGET SOGNE MED AFSTEMNINGSVALG ELLER MANGEL PÅ KANDIDATER TIL MENIGHEDSRÅDSVALGET I HELSINGØR STIFT. AF ANDERS HAUBART MADSEN

EN SVAG TENDENS. Sådan kan man betegne udviklingen for valgene til menighedsrådene i Helsingør Stift, hvor der er i 2016 var færre afstemningsvalg og flere sogne, som manglede kandidater. I 2016 var der afstemningsvalg i 7 af de i alt 135 sogne i stiftet – et fald fra 8 sogne i 2012 ifølge en opgørelse, som Kirkeministeriet har foretaget. I alle 7 sogne med afstemningsvalg var der tale om et valg mellem to lister. Som man kan se på kortet, lå hovedparten af sognene med afstemningsvalg tættere på København end de steder, hvor der manglede kandidater. Manglen på kandidater til menighedsrådene fandt man i sogne med færre indbyggere, som for eksempel Uggeløse, Grøndalslund og Dråby. KANDIDATLISTER I ALLE SOGNE I år er der 12 sogne, hvor der ikke er dannet fuldtallige menighedsråd. Det er en stigning i forhold til 2012, hvor der var der tale om 9 sogne. Ved valget i 2008 var der 10 sogne, der ikke fik dannet fuldtallige menighedsråd. Der er i 2016 indleveret kandidatlister til alle sogne i Helsingør Stift, så der vil ikke være menighedsråd, der ingen kandidater har.

4 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

Rød: Sogne med mangel på kandidater. Blå: Sogne med afstemningsvalg.

RESULTATERNE AF AFSTEMNINGSVALG Så mange medlemmer fik de enkelte lister ved de syv afstemningsvalg i stiftet. Birkerød:

9 fra Menighedsrådets Fælles Liste og 6 fra Høsterkøb-Birkerød Listen Farum: 12 Den Folkekirkelige Liste og 3 fra Sognelisten Hedehusene: 7 fra Folkekirke for alle og 2 fra FAIR Hvidovre: 9 fra Fælleslisten og 3 fra Dem de andre ikke vil lege med Mørkhøj: 8 fra listen 1 og 3 fra Mørkhøj Listen Ramløse: 6 fra Ramløselisten og 1 fra Sognelisten Rødovre: 11 fra Den Fælles Kirkeliste og 2 fra Sognelisten


RUND T I KIRKEN

NY KONSULENT VIL STØTTE DEM LÆNGST NEDE I SAMFUNDET INTERVIEW MED MORTEN MILAND SAMUELSEN, DER ER NY KONSULENT FOR DIAKONI I HELSINGØR STIFT. AF ANDERS HAUBART MADSEN

„DET VIGTIGSTE FOR MIG er at lave kirke sammen med dem, der er længst ude og længst nede i samfundet.“ Sådan lyder det fra Helsingør Stifts nytiltrådte konsulent for diakoni, Morten Miland Samuelsen, der har sagt ja til at stille op til et lille interview i forbindelse med sin tiltrædelse: Hvordan definerer du diakoni? „Dianoki betyder, at frelse ikke bare er en religiøs størrelse, men også en befrielse til at være glad for at være menneske.“ „Det handler om at mødes med mennesker og følges med dem et stykke af deres livsvej. For at muliggøre tro, håb og kærlighed. Hvis det, som gør det svært for dem at leve med tro håb og kærlighed, er enten økonomiske eller sociale problemer, så må vi arbejde med det.“

Det handler om at mødes med mennesker og følges med dem et stykke af deres livsvej. Morten Miland, konsulent Hvordan vil du arbejde med økonomiske og sociale problemer? „Jeg har været med til at lave et værested i Høje Gladsaxe. Her møder man et fællesskab, hvor folk gider at være sammen med én, uden at man nødvendigvis behøver at blive gjort til et pænt middelklasse-menneske, før det lykkes.“ „Hvis man er i økonomisk nød, kan det være, man får en økonomisk håndsrækning, andre gange sætter vi os ned og laver et budget. Det kan være en el-regning, der ikke kan betales. Den får vi så til at forsvinde, så man kan fortsætte sit liv med det, der betyder noget.“ Hvad er det interessante ved diakoni i dine øjne? „At se mennesker rette ryggen og få taget byrder væk. At de holder op med at blive betragtet som klienter og i stedet som venner.“

Morten Miland Samuelsen, sognepræst ved Haraldskirken i Høje Gladsaxe, skal fremover arbejde halv tid som konsulent for diakoni i Helsingør Stift. Foto: arkiv

Hvordan vil du arbejde med diakoni som konsulent? „Der kommer snart til at være nogle sogne, der ikke har ressourcer til at tage diakonale initiativer lokalt, og dér vil det være fint, hvis man for eksempel inden for et provsti ser hinanden som forbundne kar og derfor kan lade ressourcerne flyde hen over sognegrænserne til de steder, hvor der er mest brug for dem.“ „Jeg vil i første omgang tage kontakt til alle provstier. Jeg håber, vi i fællesskab kan udarbejde en strategi, så alle sognene inden for provstiet har en fælles politik for diakoni.“

MORTEN MILAND SAMUELSEN Har været sognepræst i Haraldskirken, Høje Gladsaxe, siden 1983, hvor han fortsætter på halv tid, efter at han er blevet diakonal konsulent i 2016. Han har skrevet ph.d.-afhandling om det kristne fællesskabs egenart og vilkår i lutherske storbymenigheder, baseret på feltstudier i Danmark og Norge. Desuden er han for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) tovholder for flere netværk, herunder et for diakonipræster, samt timelærer i kateketik på pastoralseminariekurset i København. Læs mere om Morten Miland Samuelsens arbejde som konsulent under kontaktsiden for stiftets konsulenter på helsingoerstift.dk. STIFTSMAGASINET // DECEMBER 5


RUND T I KIRKEN

PRÆST FOR 7.000 PÅ FACEBOOK SOPHIE NIELSEN EFTERLYSTE DELTAGERE TIL BISÆTTELSE UDEN PÅRØRENDE I LOKAL FACEBOOKGRUPPE. 11 FREMMEDE MØDTE OP. AF ANDERS HAUBART MADSEN

DA 90-ÅRIGE POUL FRA ISHØJ skal bisættes, er det seks fremmede, der bærer hans kiste. De kender ham ikke, men har valgt at møde op i Vejleå Kirke for at anerkende hans eksistens og sige farvel til en medborger. „Han skal i hvert fald ikke risikere at tage afsked alene,“ skriver en af deltagerne, inden hun møder op i kirken. 11 fremmede mødte op til Pouls bisættelse i september. Det var sognepræst Sophie Nielsen, der havde inviteret borgere i Ishøj med til at sige farvel. Det havde hun gjort på Facebook i gruppen ‘Vores Ishøj’, der har knap 7.000 medlemmer. Hun har i flere år været aktiv i gruppen, både som præst og som privatperson, og hun har skrevet om både kirkens aktiviteter og deltaget i debatter om alt fra kirkeklokker til graffiti i bybilledet. Hendes opslag om bisættelsen uden pårørende var blot en naturlig del af hendes kommunikation som præst på det sociale medie, fortæller hun.

Som præst kan man lære, hvor meget man egentlig kan bidrage med ved at kaste sig ind i de her bygrupper på Facebook. Sophie Nielsen, præst „Som præst kan man lære, hvor meget man egentlig kan bidrage med ved at kaste sig ind i de her bygrupper på Facebook. Du kan nå ud til alle dem, der ikke læser lokalavisen, og det er faktisk mange flere, end man tror,“ siger Sophie Nielsen. FOLKEKIRKE SOM TILVALG Opslaget om Pouls bisættelse blev delt 47 gange og blev ‘liket’ af flere end 200 mennesker. Mange præster er allerede aktive på Facebook, selv om de færreste har haft det som en del af deres uddannelse. Nogle laver en separat præsteprofil, mens andre som Sophie Nielsen deltager i debatter med deres egen private profil. 6 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

Sophie Nielsen er aktiv som præst og privatperson i den lokale Facebook-gruppe med 7.000 medlemmer fra Ishøj.

„Folk ved godt, at jeg er præst, og jeg tror, det er med til at få min kommunikation lidt ned på jorden, at jeg ikke har en præstekrave på, når jeg skriver,“ siger hun. Hun fortæller, at hun tænker over, hvilken tone hun skriver med – at den aldrig må blive dømmende eller arrogant, og at hun deltager i debatter for at gøre folkekirken synlig og en del af den kommunikation, folk bruger i hverdagen. „Hvis jeg opdager diskussioner, jeg synes er vigtige, så deltager jeg i dem,“ siger hun og fortæller om, hvorfor hun skriver om kirkeklokker, babysalmesang og åbner for debat om kirkens politik for flagdage. „Folkekirken er meget blevet et tilvalg i dag, fordi mange tror, at man skal føle noget religiøst for at være en aktiv del af den. Det kan godt blive et problem, for der er også andre grunde til at være medlem, og det er som om, det hjælper at få det hele lidt ned på jorden ved at tale med folk i et offentligt rum som Facebook.“ Helsingør Stift arrangerer den 8. februar en workshop om Facebook for sognekirker, hvor Sophie Nielsen fortæller om sine erfaringer. Se mere i kalenderen, side 12


RUND T I KIRKEN

GODE RÅD TIL NYE MED VIDEO OG QUIZ VEJLEDNING TIL NYVALGTE MENIGHEDSRÅDSMEDLEMMER ER UDGIVET PÅ WWW.GODTFRASTART.DK. AF ALEX KJÆR, LANDSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅD

KIRKEMINISTERIET, STIFTERNE og Landsforeningen er gået sammen om at lave et undervisningsforløb på nettet, som leder dig gennem menighedsrådets forskellige roller, økonomi, samarbejde og meget mere.

4,4 MILLIONER KRONER FORDELT TIL DÅB OG INDSATS PÅ SOCIALE MEDIER FÆLLESFONDEN HAR BEVILGET MIDLER TIL NYE PROJEKTER HOS BLANDT ANDET LANDSFORENINGEN, AARHUS STIFT OG FOLKEKIRKEN.DK.

Projektleder Vivi Rolskov Jensen siger: „Fokus har været på at gøre det så pædagogisk som muligt, så alle kan være med. Man behøver altså ikke vide noget om at sidde i menighedsråd for at deltage.“ Undervisningen er tilrettelagt som små, afsluttede forløb, hvor man til sidst deltager i en quiz for at sikre, at man ikke har misforstået noget. Der vil være videoer og korte tekster, som leder deltagerne gennem materialet.

FÆRRE UDMELDELSER AF FOLKEKIRKEN ANTALLET AF UDMELDELSER af folkekirken er halveret fra 2. til 3. kvartal 2016. Det tyder på, at den bølge af udmeldelser, som ­Ateistisk Selskabs kampagne i foråret forårsagede, er ved at stilne af. I Helsingør Stift var der således i 3. kvartal 814 udmeldelser mod 1.518 i 2. kvartal. Tallet er dog stadig væsentligt højere end året før, hvor kun 250 medlemmer forlod Folkekirken i 3. kvartal.

BESØG HOS DÅBSFORÆLDRE, indsats på sociale medier og undersøgelse af kirkens rolle i en voksende by. Det er blandt de støttede projekter i 2017. Fællesfonden har besluttet at afsætte 4,4 millioner kroner fra den såkaldte omprioriteringspulje, hvor pengene blandt andet går til enkeltstående udviklingsprojekter. Landsforeningen af Menighedsråd får 1,2 millioner kroner til at samle, evaluere og efterfølgende dele viden om de mange forskellige initiativer, der har til formål at vende de faldende dåbstal. Fællesfonden støtter Aarhus Stifts projekt „Kirke i byen“, der skal undersøge, hvordan folkekirken kan tilpasse sig byens nye, demografiske virkelighed. Baggrunden for dette projekt er, at Aarhus Kommune har som målsætning, at der i 2030 vil bo 50.000 flere mennesker i kommunen end i dag. Men de vil ikke nødvendigvis bo i de områder, hvor boligerne ligger nu: Nye bydele skyder op, forstæderne ændrer sig, og spørgsmålet er, hvordan folkekirken bedst tilpasser sig den situation. Find alle de støttede projekter på www.km.dk.

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 7


T EMA

TJENESTER I ALLE STØRRELSER TEKST: ANDERS HAUBART MADSEN // FOTO: ZLATEN DIEGO

BØRNETJENESTEN FÅR BØRNEHAVEBØRN TIL AT DISKUTERE KÆRLIGHED OG DØD. FORSKER BIFALDER INITIATIVET, MEN HVORDAN BIDRAGER KIRKEN MED MERE OG MERE DANNELSE UDEN AT FORKYNDE?

an han høre os dernede?,“ siger en dreng fra sit skjul under en gul regnfrakke, mens han kigger mod graven foran sig. Regnen falder i spredte, men konstante dryp over Gentofte Kirkegård. „Nej, det tror jeg ikke,“ svarer Leif Hygild. Han er kirketjener, og sammen med sin kollega, kirkeog kulturmedarbejder Naja Månsson, har han taget en gruppe børnehavebørn med ud på kirkegården for at snakke om døden. Leif Hygild har netop trukket en brun og laset bog op af en lille blå kuffert for at fortælle om forfatteren, hvis navn står på gravstenen. Så tager samtalen en drejning. „Ligger han dernede?,“ spørger en pige om manden, som Leif Hygild forinden har præsenteret som professor Ove. Naja Månsson kigger rundt på børnene, der står i en hestesko om gravstenen. „Det er et meget godt spørgsmål. Hvor tror I, Ove er henne nu?“ „Nede i jorden,“ svarer flere af børnene i kor. „Så når man er død, kommer man ned i jorden?“ „Jaaa,“ lyder svaret igen i kor, indtil en pige med en lilla hue kigger op, som om hun har fået en lys idé. „Og sjælen flyver op!“ 8 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

Naja Månsson tager igen ordet: „Så sjælen flyver op. Hvem tror på det?“ „Det tror jeg på,“ siger en dreng. „Det gør jeg ikke,“ siger en anden. „Men flyver sjælen i virkeligheden op?,“ kommer det fra en tredje, der kigger søgende op mod regnen. Flere af børnene kigger op. „Jeg tror, man bare bliver til en pind eller jord,“ råber en pige pludselig. Naja Månsson kigger igen rundt på forsamlingen. „Ja, vi ved, at vi kommer ned i jorden, når vi dør, men om sjælen flyver op, det ved vi jo faktisk slet ikke.“

FORKYNDELSESSPØGELSET Forløbet her er fra en formiddag med folkekirkens nye tilbud Børnetjenesten. Tjenesten er rettet til daginstitutioner for børn mellem 5 og 6 år og udgør dermed endnu et forløb i den palet af dannelsestilbud, som folkekirken efterhånden står bag. Skoletjenesten blev oprettet i 1992, og siden har den spredt sig over hele landet til nu at være en mulighed på over 80 procent af landets folkeskoler. Flere steder i Helsingør Stift er der ligeledes tilbud til ungdomsuddannelser om at få undervisning af præster eller andre kirkeligt ansatte, og dermed er folkekirken


▲"Vi ved, at institutioner ikke har særligt mange penge til for eksempel at tage ud af huset, og dér har kirken nogle muligheder for at bidrage," siger Naja Månsson. Foto: Zlaten Diego

blevet en allestedsnærværende del af børn og unges uddannelse. Spørgsmålet er, hvilken betydning det har, at folkekirken står for mere og mere dannelse i samfundet. „Det betyder ikke noget,“ lyder svaret i første omgang fra Peter Green Sørensen. Han er lektor ved Institut for Skole og Læring, Metropol, og medforfatter til en rapport, der har kortlagt udbredelsen og modtagelsen af Skoletjenesten for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV). „Omvendt kan vi se, at indholdet i undervisningen er noget, der virkelig batter for børnene.“ „Det har en betydning at møde nogen, som lægger vægt på noget andet end karakterer og det at reproducere viden. Nogen, som snakker om livet, om tro, og som kommer med noget undervisning, der omfatter en berøring med andet end de vante rammer. Når kirken gør det, så bliver den synlig over for både lærere og elever.“ Kortlægningen af Skoletjenesterne har også medført kritik af folkekirkens rolle i dannelsen af børn og unge. Selv om det er et lovkrav, at folkekirkens undervisning ikke må være forkyndende, er der skepsis blandt flere forskere. „Der er ikke tale om et neutralt indhold fra en neutral afsender,“ har Tim Jensen, der er lektor i Religionsstudier ved Syddansk Universitet, sagt til DR.

En gruppe religionssociologer har i Kristeligt Dagblad problematiseret samarbejdet ved at kalde de kristne traditioner i de offentlige institutioner for “usynlige forbindelser mellem folkekirke og folkeskole.“ Peter Green Sørensen er ikke så bekymret. „Vi har også været på jagt efter forkyndelsesspøgelset i vores undersøgelse, og vi har ikke kunnet finde noget. Det er ikke noget, som hverken lærerne eller eleverne bider mærke i,“ siger han og antager, at det samme gør sig gældende for et tilbud som Børnetjenesten. „Sådan et tilbud til børnehavebørn ligger i klar forlængelse af den måde, som folkekirken tager mere ansvar på. Det er jo spændende, fordi pædagoguddannelsen ikke

BØRNETJENESTEN Folkekirkelig tjeneste til 5-6-årige børn i dagtilbud. Formålet er at indbyde børnene til at gå på en opdagelsesrejse i troens univers ved at blive opmærksom på og reflektere over de store ting i livet, som fællesskab, venskab, fred, sorg, liv, død og kærlighed. Læs mere på: www.boernetjenesten.dk

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 9


▲ „Hvis vi forkyndte, ville vi sige; “du kommer i himlen, når du dør.“ Men det kan være, at nogen tror, at man bare bliver til en regnorm, og det er der også plads til," siger kirketjener Leif Hygild. Foto: Zlaten Diego

længere indeholder noget om religion, og så er det fint, at folkekirken kan tage det op,“ siger lektoren. „Hvis vi ser på skolerne, kan vi se, at lærerne notorisk får mindre forberedelsestid. Den samme mangel på ressourcer er formentlig også en af grundene til, at børnehaver finder folkekirkens tilbud relevante.“

FÆRRE MIDLER OG FLERE KIRKEBESØG Børnetjenesten er opstået i Messiaskirken i Gentofte Provsti – netop som en reaktion på et behov i de lokale dagtilbud. Forløbet modtog Helsingør Stifts initiativpris 2016 af Stiftsrådet og er på vej til at blive udbredt til flere sogne og børnehaver. „Grunden til, at projektet er blevet så godt modtaget, er, at det kommer nedefra,“ mener kirke- og kulturmedarbejder Naja Månsson, der fik idéen til projektet. „Det er ikke topstyret på den måde, at nogle har siddet på et fint kontor med ministeren og sagt, at nu skal vi lave en folkekirkelig tjeneste til børnehavebørn. Det er lavet, fordi vi har set et behov. Vi ved, at institutioner ikke har særligt mange penge til for eksempel at tage ud af huset, og dér har kirken nogle midler og muligheder for at bidrage og samtidig sikre, at en ny generation får en berøring med kirken.“ 10 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

Og den bemærkning fører straks til en diskussion af, hvad den berøring så handler om. Naja Månsson henviser til, at der ikke står noget i dagtilbudsloven om, at man skal tale om religion med børnene i dagtilbud. „Men der står i loven, at du skal være med til at danne børnene – udvikle deres sociale kompetencer og fortælle dem om kulturhistorie. Der er kirken jo fuldstændig oplagt som et af omdrejningspunkterne for, at en børnehave kan lykkes med de læringsplaner, som de er blevet pålagt at leve op til.“ Forløbet tager afsæt i de kirkelige højtider, og selv om undervisningen ofte handler om tro og religiøse spørgsmål, er det de færreste børn eller forældre, der har været skeptiske. „Der har været én gang, hvor et barn sagde; jeg tror ikke på noget, for det gør vi altså ikke hjemme i min familie.“ Det har barnet formentlig fået at vide af sin mor og far, men ellers er de jo fuldstændig åbne. Altså, de er jo modellervoks på en eller anden måde.“ Det er vel også det, der er farligt – at kirken er i berøring med nogle, der kan formes, som man vil? „Det er ikke farligt, for der står jo i vores værdigrundlag, at vi ikke forkynder,“ svarer Naja Månsson. Kollega og kirketjener Leif Hygild supplerer med en henvisning til besøget på kirkegården:


Sådan et tilbud til børnehavebørn ligger i klar forlængelse af den måde, som folkekirken tager mere ansvar på Peter Green Sørensen, lektor

„Hvis vi forkyndte, ville vi sige; “du kommer i himlen, når du dør.“ Men det kan være, at nogen tror, at man bare bliver til en regnorm, og det er der også plads til.“ Hvorfor er det så vigtigt for jer at tage livets store spørgsmål op med børn? „Er det ikke det folkekirken handler om? Vi går igennem livet ved at forholde os til sorg og lykke,“ svarer Naja Månsson, hvortil Leif Hygild igen supplerer: „Vi vil gerne udvikle en evne til at være nysgerrig i livet. Der kan være nogle familier, hvor der er mindre frimodighed, og hvor det kan være svært at stille den slags spørgsmål. Jeg tror bestemt, at man efter et år i Børnetjenesten kommer ud med en større interesse for livets store spørgsmål, og jeg tror faktisk, at tilbuddet er med til at åbne for nogle vigtige samtaler i hjemmet,“ siger han og fortæller, at børnene altid kommer hjem med et samtalekort, der forklarer, hvad de har lavet med Børnetjenesten, og som åbner for, at forældrene kan videreføre samtalen.

KÆRLIGHED OG GIFTSLANGER På Gentofte Kirkegård er det Allehelgen, der er omdrejningspunkt for samtalerne mellem børn og kirkefolk. Børnetjenesten går forbi flere gravsteder, og børnene får en indføring i fremgangsmåden, når kister og urner føres ned i jorden af en kirkegårdsmedarbejder. Da de når en sten med et hjerte på, begynder diskussionen igen at blomstre. „Hvad tror I, det betyder – det, der er på den sten derinde? Hvad er det?,“ spørger Leif Hygild. „Et hjeeerte,“ svarer flere af børnene i kor. „Hvorfor tror I, at der er hjerter på?,“ kommer det fra Naja Månsson. Børnene er igen tavse. Flere kigger rundt på hinanden, og nogle begynder at beklage sig over regnen. Lige

indtil en pige kigger op på afsenderen af spørgsmålet: „Måske fordi at man så har lidt kærlighed tilbage,“ siger hun. Leif Hygild opsummerer for børnene, hvad det er, de ser på. „Dem, der ligger der, hedder Gitte og Niels, og de har nok været gift, eller også har de været kærester. Det er ikke til at sige.“ Børnene ser mod gravstenen med de to navne og hjertet, da en dreng udbryder: „Eller også er de blevet bidt af en giftslange.“ Flere af børnene griner, og pludselig er regnen over dem af mindre betydning. Det er også blevet tid til at gå mod sognehuset, hvor børnene først skal spise deres madpakker. Derefter skal de ligge på gulvet og lytte til klassisk musik, reflektere og tale om død ud fra billeder med symboler som blomster og gråd, og inden de går hjem, får de en seddel i hånden. „Hvad tror du og dit barn, der sker, når man dør? Vær ikke bange for at sige, at vi jo ikke ved det,“ står der på den.

TJENESTER I ALLE STØRRELSER • Folkekirkens Skoletjeneste har eksisteret som et tilbud om undervisning i folkeskolen siden 1992. • I Kgs. Lyngby og Rudersdal tilbyder tjenesten ligeledes undervisning til ungdomsuddannelser. • Folkekirkens Skoletjeneste på Vestegnen har afholdt flere arrangementer med de lokale afdelinger af Danmarks Lærerforening. Blandt andet en dannelseskonference. Læs mere på: www.hvadskalvimedskolen.com

STIFTSMAGASINET // DECEMBER 11


DE T SKER E VEN T S OG KUR SUS OVER SIG T

SKIBBYKRØNIKEN SOM KONFIRMANDEVENT 2017 I ANLEDNING AF REFORMATIONSJUBILÆET VIL HELSINGØR STIFTS KONFIRMANDEVENT I 2017 VÆRE EN TEATERFORESTILLING BYGGET OVER POUL HELGESENS ”SKIBBYKRØNIKEN”, PRODUCERET AF TEATERTASKEN. Konfirmanderne vises rundt i kirken af en kvindelig præst, Nina Frandsen. Hun taler begejstret om reformationen og jubilæet og om hvilke gode ting, reformationen har ført med sig. Men midt i forestillingen dukker en skikkelse fra fortiden op. Det er Poul Helgesen. I ”Skibbykrøniken“ mødes fortid og samtid. Dilemmaer dukker op sammen med ubesvarede spørgsmål. Til forestillingen knyttes der en times workshops for konfirmander. HVORNÅR OG HVOR? ”Skibbykrøniken“ vil blive opført i flere forskellige kirker rundt omkring i Helsingør Stift. Alle aftaler om sted er ikke helt på plads endnu, men tidspunkterne er som følger: Uge 37: Torsdag d. 14/9: kl 13.00-15.30 Lørdag d. 16/9: kl 9.45-12.45 og 13-15.30 Uge 38: Onsdag d. 20/9: kl 13.00-15.30 og 19.00-21.30 Torsdag d. 21/9: kl 13.00-15.30 Lørdag d. 23/9: kl 9.45-12.45 og 13-15.30

Ved de tidlige forestillinger om lørdagen er der indlagt tid til medbragt frokost. Så snart aftaler om steder er på plads, vil det bliver publiceret på stiftets hjemmeside, og de tilmeldte sogne får besked på e-mail.

Uge 39: Onsdag d. 27/9: kl 13.00-15.30 og 19.00-21.30 Torsdag d. 28/9: kl 13.00-15.30 Lørdag d. 30/9: kl 9.45-12.45 og 13-15.30

PRIS OG TILMELDING: Kr. 40 pr. konfirmand. Maks. 75 konfirmander pr. forestilling. Tilmelding fra 1/12-2016 til TeaterTasken på info@teatertasken.dk eller tlf. 4738 3536.

SOGNEKIRKE PÅ FACEBOOK WORKSHOP FOR PRÆSTER OG KOMMUNIKATIONSANSVARLIGE 62 procent af danskerne bruger dagligt Facebook. Det sociale medie er blevet en selvfølgelig del af vores hverdag – det er her, vi får vores nyheder, diskuterer med hinanden og holder kontakt med venner og familie. Hvilke muligheder og udfordringer stiller det kirkerne overfor? Hvordan kan man som sognekirke være tilstede i det offentlige rum, som Facebook er? Og hvem skal have ansvaret for det? Sognepræst Sophie Nielsen fortæller om sine erfaringer med Facebook-gruppen Vores Ishøj, hvor hun bidrager ak12 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

tivt, både som borger og som præst. Redaktør Kåre Gade fortæller om de forskellige måder, man kan bruge Facebook til at gå dialog med sit sogn, og hvilke krav, de stiller til præsten eller kommunikationsmedarbejderen. TID OG STED: Onsdag 8/2 kl. 10-12 Vejleå Kirke, Ishøj Blvd. 1, 2635 Ishøj TILMELDING: Senest 1. februar til Kåre Gade, kaga@km.dk.


HOMILETIKKURSUS 2017

PARTICIPATORISK LITURGI

KURSUSBESKRIVELSE Vi mødes en gang om måneden igennem et år. Hver kursusgang udfoldes de teologiske temaer, som kirkeåret og den kommende måneds prædikenperikoper lægger op til. Opgaven er for dig som prædikant at finde din egen stemme, så der er overensstemmelse mellem teologi og formidling, indhold og form, prædiken og person.

En af hovedkonklusionerne i en empirisk undersøgelse af højmesse og dåb gennemført i Helsingør Stift er, at medinddragelse og medskabelse er afgørende vigtigt for familiernes oplevelse af dåben som meningsfuld. Er det muligt i arbejdet med de faldende dåbstal at gentænke præstens praksis i forhold til selve ritualet og liturgien ved dåb? Dette vil være temaet for denne workshop, der veksler mellem teoretiske oplæg og workshops.

FORMÅLET MED KURSET ER • at bibringe homiletisk viden og indlære metoder og redskaber til prædikenarbejdet • at skærpe bevidstheden om egen prædiken- og gudstjenestepraksis • at nuancere refleksionen over egen prædikenpraksis i fællesskab med andre KURSUSFORM Arbejdsformen er procesorienteret med respekt for hver enkelte deltagers teologiske og personlige udgangspunkt. I en atmosfære af åbenhed, nærvær og engagement arbejdes med de kommende søndages prædikener, der ikke evalueres, analyseres eller bedømmes. Kurset tager udgangspunkt i hver enkelt kursists praksis, således at de prædikener, vi arbejder med, kan anvendes i kommende gudstjenester. TID OG STED: Tirsdag formiddage kl. 9.00-12.00. 19/1, 14/2, 14/3, 4/4, 2/5, 30/5, 20/6. Stengård Kirke, Triumfvej 2, 2800 Kongens Lyngby TILMELDING: marga@km.dk KURSUSLEDER: Marianne Gaarden, teologisk konsulent, ph.d. Yderligere oplysninger, kontakt Marianne Gaarden, marga@km.dk eller tlf.: 2615 9050

STIFTSKONVENT 2017 Det årlige kursus for præster i Helsingør Stift finder i 2017 sted den 6.-8. juni på Grundtvigs Højskole. Program vil blive offenliggjort på helsingørstift.dk og i nyhedsbrevet i løbet af 2017.

Baggrunden for det, der er blevet kaldt den participatoriske vending inden for humanvidenskaberne, og den måde, hvorpå participation kan forstås teologisk, vil blive præsenteret. Vi vil sætte fokus på, hvordan spørgsmålene om medindragelse og medskabelse passer ind i både en systematisk teologisk og praktisk teologisk forståelse af gudstjenesten. TID OG STED: Tirsdag 28/3 kl. 10-15. Sted oplyses senere TILMELDING: marga@km.dk KURSUSLEDERE: Kirsten Donskov Felter, ph.d. og teologisk vidensmedarbejder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, Jette Bendixen Rønkilde, ph.d. og postdoc ved Aarhus Universitet, Marianne Gaarden, teologisk konsulent, ph.d. Yderligere oplysninger, kontakt Marianne Gaarden, marga@km.dk eller tlf.: 2615 9050

NYE PRÆSTEANSÆTTELSER • • • • • • • • • • • • • •

Frida Guld, Nørre Herlev – Uvelse Anita Brændsgaard Bennetsen, Christians Tine Gramm Petersen, Brøndbyvester Eva Marie Kyed Østerlind, Høje Tåstrup Brian Kenn Schønberg, Ledøje-Smørum Marie Høgh, Lynge-Uggeløse Anne Katrine Sylvest, Sorgenfri Bo Chen, Hellerup Claus Benny Øland-Christensen, Grønnevang Christine Julie Kjærulff Beck, Lundtofte Anne Have Christensen, Farum Rose Marie Tillisch, Strandmarks Lea Skovsgaard, Jægersborg Eskil Simmelsgaard Dickmeiss Provst Frederikssund og spr. Stenløse-Veksø STIFTSMAGASINET // DECEMBER 13


DE T SKER E VEN T S OG KUR SUS OVER SIG T

7 KURSER, DER STYRKER MENIGHEDSRÅDETS DIALOG MED SOGNET DET BLIVER FIRE SPÆNDENDE ÅR FOR DE NYKONSTITUEREDE MENIGHEDSRÅD. FREDERIKSBORG DISTRIKTSFORENING HAR SAMMENSAT ET KURSUSPROGRAM, DER HJÆLPER JER GODT PÅ VEJ MED ARBEJDET I SOGNENE. KURSUS 1: HVAD VIL DU MED DIT SOGN? Mandag 12. december 2016 kl. 19.00-21.30 Kend dit sogn, prioritér ressourcer og læg en plan for, hvordan du vil styrke din kirke. UDBYTTE: Du lærer at se sognet og menigheden på en ny måde, og du får en række praktiske redskaber, så du bliver bedre til at rette indsats og ressourcer mod de dele af sognet og opgaverne, hvor kræfterne er bedst anvendt. Du kommer hjem med rammerne for en plan, der styrker kirken i dit sogn på den måde, du og menighedsrådet gerne vil. KURSUS 2: FÅ FLERE FOLK I KIRKEN Mandag 6. februar 2017 kl. 19.00-21.30 Antallet af kirkegængere er et godt udtryk for kirkens relation til menigheden. Og menighedens vej til kirkebænkene er en rejse, der skal planlægges. UDBYTTE: Du lærer en arbejdsmetode, der styrker relationen til dele af menigheden, I ikke har så tæt kontakt til. Vi skitserer sammen en plan, der i sidste ende øger antallet af kirkegængere samtidig med, at den generelle opbakning i sognet styrkes. KURSUS 3: FÅ DÅBSTALLET I VEJRET Mandag 6. marts 2017 kl. 19.00-21.30 Dåben er vejen ind til det kristne fællesskab og troen. Når dåbstallet viger, så skal der gøres noget ved det. UDBYTTE: Du kommer hjem med konkrete metoder og planer for, hvordan du kan styrke dåbsprocenten i dit sogn. Der er tale om et konkret udbytte af kurset, som du kan gå hjem og føre ud i livet sammen med menighedsråd og medarbejdere. KURSUS 4: DIGITAL DIALOG MED SOGNET Mandag 3. april 2017 kl. 19.00-21.30 Digital dialog gennem email, sms, sociale medier og hjemmeside er den bedste og billigste vej til levende dialog. UDBYTTE: Vi skaber rammerne for en god digital dialog med menigheden. Vi opbygger skelettet for en leven14 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

de hjemmeside, som er et godt afsæt for dialogen med sognet. Du kommer hjem med en plan for, hvordan den digitale dialog skal skrues sammen i dit sogn. Det er således ikke et kursus i sociale medier eller lignende, men et kursus, der lægger den grundliggende struktur herfor. KURSUS 5: FÅ MERE OMTALE I LOKALAVISEN Mandag 8. maj 2017 kl. 19.00-21.30 Vi bestemmer ikke, hvad avisen skriver om os, men vi kan få stor indflydelse på det! UDBYTTE: Lær at skrive en pressemeddelelse, der appellerer til såvel journalist som til læser og få struktureret din pressekontakt, så du oftere når spalterne og opleves af medierne som en god kilde. KURSUS 6: FÅ ANNONCER OG TRYKSAGER TIL AT VIRKE Mandag 2. oktober 2017 kl. 19.00-21.30 Når du bruger penge på en annonce, så er det jo dejligt, hvis den fungerer rigtig godt. UDBYTTE: 20 års erfaringer med at styrke effekten af annoncer og reklamer kan blive din på 3 timer. Du lærer med andre ord, hvordan du opbygger annoncer, brochurer og plakater, så de virker bedst muligt. KURSUS 7: FORANDRING MED GLÆDE Mandag 30. oktober 2017 kl. 19.00-21.30 Derfor møder forandring modstand, og sådan ændres modstand til engagement. UDBYTTE: Lær at forstå, hvorfor nogle mennesker er mere parate til forandringer end andre. Lær, hvordan du gennemfører forandringer i organisationen. Og hvordan organisationen udvikles til at se forandringer som noget spændende. STED: Alle kurser afholdes i Humlebæk Sognegård. UNDERVISER: Claus Due, Dialog med sognet/ Due & Partners PRIS: kr. 700,- pr. kursus


Tillykke med valget AF BISKOP LISE-LOTTE REBEL

T

il alle de nye menighedsrådsmedlemmer – også til de “nye gamle“ – skal der lyde et hjerteligt velkommen! Velkommen til fællesskabet rundt om i sognene og velkommen til fællesskabet på stiftsplan! Til dem, der har valgt at forlade menighedsrådsarbejdet, skal der lyde en tak for indsatsen. Uden et kraftigt islæt af frivilligt arbejde ville folkekirken ikke være det, den er. Tak! Som menighedsrådsmedlemmer udgør I det nær­ demokratiske lag i folkekirken. Det er jer, der skal sørge for, at kirkebygningen vedligeholdes, at præstebolig og kirkegård lever op til dagens standard. Det er jer, der er arbejdsgiver for kirkens personale. Det er jer, naboerne henvender sig til først, hvis der er et eller andet ved kirken, de ønsker en snak om. Det er jer, der har det store ansvar at foretage en indstilling i det tilfælde, hvor sognet skal have ny præst. Endvidere har I mulighederne for at stille jer i spidsen for forskellige lokale initiativer såsom foredragsforeninger, kirkeblad, aktivitetsudvalg og meget andet. Jo, der skal blive nok at se til.

Det er kirkens fornemste opgave, ja det er dens eksistensberettigelse, at række ordet videre, det ord, der oprejser os som mennesker og giver os håb – også for den yderste dag. Det, der kan true kirken, er ikke statistikker eller dystre fremtidsprognoser. Nej, det er langt snarere spørgsmålet om kirkens troskab imod det evangelium, den har fået betroet. Det er dybest set for det ords skyld, at alt det andet er der. Alle retsregler, alle indviklede byggesager, bevarelsen af de smukke gamle kirker, personalets vilkår og arbejdsbetingelser – det er alt sammen dér, for at kirken skal byde gode vilkår for Guds ord. Jeg glæder mig til samarbejdet med jer fremover, til alle møderne og gudstjenesterne, vi skal have sammen. Til lykke med valget og god arbejdslyst!

Alle retsregler, alle indviklede byggesager, bevarelsen af de smukke gamle kirker, personalets vilkår og arbejdsbetingelser – det er alt sammen dér, for at kirken skal byde gode vilkår for Guds ord. Lise-Lotte Rebel

Det er en betroet stilling at være medlem af et menighedsråd. I menighedsrådsløftet lover man at ville udføre ”det betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.“ Dette er citeret fra menighedsrådsloven. At give gode vilkår for liv og vækst – det er det positive formål med at være medlem af et menighedsråd. Til disse vilkår hører nu alt det, der er nævnt ovenfor samt en masse mere. Liv og vækst hører i en evangelisk-luthersk kirke sammen med, at ordets forkyndelse har gode vilkår. STIFTSMAGASINET // DECEMBER 15


Pensler og kvindeforbud

F

olkekirken er en klub for kvinder. Sådan lyder en af påstandene om den danske folkekirke, men det er en sandhed med modifikationer. For godt nok er der flere kvinder end mænd på kirkebænkene om søndagen, men rundt omkring i Helsingør Stift popper der flere og flere mandefællesskaber op. Et af dem finder man i Risbjerg Kirke i Hvidovre. Her mødes seks mænd hver mandag for at male og rode med hobbyarbejde i et kælderrum.

„Ikke mandschauvinister“ Nogle er enkemænd, de fleste pensionister, og fælles for dem alle er, at de finder mening med tilværelsen ved at mødes i et fællesskab for ligesindede. „Vi er ikke mandschauvinister,“ understreger Poul Andersen, der er kommet i fællesskabet, de kalder Bihulen, i halvandet år.

„Det er, som om, at samtalen glider lidt lettere uden kvinder. Det tiltaler mig i hvert fald, at vi kan have intellektuelle samtaler om Kierkegaard og tale om andet end vejret og om, hvad vi fik at spise i går.“

Drikker kaffe med damerne Bihulen blev startet, fordi Risbjerg Kirke i længere tid har haft en nørklecafé for kvinder. Nogle af ægte­ mændene besluttede derfor at lave deres eget fællesskab. „Vi mødes jo stadig til formiddagskaffe med kvinderne,“ fortæller Hans Ejler Groth-Poulsen, der er klubbens alderspræsident. „Men de skal banke på, hvis de vil på besøg hernede,“ tilføjer han med et smil fra sin stol på værkstedet. „Og det er ikke sikkert, at vi lukker op.“

Mandeklubber i Helsingør Stift • Herreseniorklub, Dyssegårdskirken mødes som udgangspunkt den første torsdag hver måned til rundvisninger og andre arrangementer • Herreværelset, Buddinge Kirke mødes hver 3. onsdag om måneden til frokost • Herrehjørnet, Opstandelseskirken mødes tirsdage i lige uger til en kop kaffe og en ostemad • Himmel og bøf, Lyngby Provsti mandeklub under etablering • Spisefællesskab for mænd, Lindehøj Kirke om mandagen i dagtimerne • Bihulen, Risbjerg Kirke mødes hver mandag i hobby- og maleværksted 'Bihulen' i Risbjerg Kirke i Hvidovre er et fællesskab for mænd, der samler ældre herrer om akvarelmaling, hobbyarbejde og intellektuelle samtaler. Foto: Anders Haubart Madsen

Skriv til ahma@km.dk om andre mandeklubber i stiftet

HELSINGØR STIFT VOR FRUE KLOSTER // HESTEMØLLESTRÆDE 3A // 3000 HELSINGØR // T: 4921 3500 // E: KMHEL@KM.DK // W: HELSINGØRSTIFT.DK

16 STIFTSMAGASINET // DECEMBER

Stiftsmagasinet december 2016  

Stiftsmagasinet fra Helsingør Stift - december 2016. Om Børnetjenesten, præster på lokale Facebook-grupper og nye menighedsråd.

Stiftsmagasinet december 2016  

Stiftsmagasinet fra Helsingør Stift - december 2016. Om Børnetjenesten, præster på lokale Facebook-grupper og nye menighedsråd.

Advertisement