__MAIN_TEXT__

Page 1

STIFTS MAGASINET Helsingør Stift // August 2016

4 // Nyt om dåb Rapport og konference 7 // Medietræning Præst fra tv-program

FIND FREMTIDENS FRIVILLIGE 8 // 19-årige Malik Persson drømmer om at få flere af sine jævnaldrende til at involvere sig i folkekirken STIFTSMAGASINET // AUGUST 1


UNGE SOM CO-PILOTER AF ANDERS HAUBART MADSEN

Da jeg var syv år, drømte jeg om at køre bil. Jeg vidste bare ikke, hvordan man gjorde, og hvor farligt det kan være. Da min far en dag skulle hente sin pung, før vi skulle ud at købe ind, så jeg mit snit. Jeg hoppede over på førersædet. Drejede på rattet. Bevægede gearstangen. Pludselig begyndte bilen at trille – for håndbremsen var ikke trukket. Jeg kørte jeg min fars gamle Mercedes ind i naboens campingvogn. Både min far og mig har lært af den episode. Vi har lært, hvordan ældre og unge kan lære af hinandens fejl. Jeg fortæller ikke det her for at sige, at unge skal have lov til at køre bil. Eller, at de skal have lov til at lede folkekirken. Jeg fortæller det, fordi det for mig viser, hvad man kan få ud af i tide at vejlede og involvere unge i en verden, de ikke kender til. Også i en institution som folkekirken, hvor både medlemmer og menighedsrådsmedlemmer bliver ældre og ældre. VEJLEDT I TIDE Som ung kommunikationsmedarbejder i Helsingør Stift uden indgående kendskab til folkekirken har jeg lært af mine fejl. Jeg har lært af mine ældre kollegaer, som har

vejledt mig i mit arbejde, og til gengæld har jeg lært dem lidt om journalistik. Det er også det, dette stiftsmagasins tema om unge frivillige handler om, for involvering af unge sker allerede mange steder i folkekirken. Både med arrangementer over hele stiftet og helt konkret blandt de frivillige i Christianskirken i Kongens Lyngby. Her har vi mødt 19-årige Malik Persson, der har fået mod på at stille op til det lokale menighedsråd, fordi han har fået ansvar som frivillig. Nu vil han gerne hjælpe kirken med at nå andre unge. I modsætning til mig er han ikke blevet ladt i stikken i en ukendt verden som barn. Han er blevet rådgivet og oplyst af ældre aktive i kirken, og så har han fået muligheden, når han var klar til det. Den fremgangsmåde kunne have forhindret en smadret køler på en Mercedes og et anhængertræk på en sur nabos campingvogn. God læselyst!

NYT MAGASIN: FORLAD OS VOR SKYLD MAGASINET FOLK&KIRKE UDKOMMER I AUGUST, OG BLIVER SOM SÆDVANLIG SENDT TIL ALLE SOGNE SAMT TIL CAFEER OG KULTURHUSE NÆR DIG. Årets tema er Skyld og skam, og vi har fået journalist Tine Byrckel fra Information til at skrive om skyldens nødvendige begrænsning, vi har talt med en straffet om skyldens byrde og med fængselspræsten i Hersted­vester. Vi trykker Ida Jessens gendigtning af fortællingen om Kain og Abel, og har en reportage fra Jerusalem om religiøs forsoning. Knud Romer deler sine tanker om det skyldtyngede menneske med os, og vi ser nærmere på undskyldningens mange former. Glæd dig til endnu er udgave af det prisvindende folkekirkelige magasin Folk&Kirke! 2 STIFTSMAGASINET // AUGUST


INDHOLD Leder: Unge som co-piloter............................................. 2 RUNDT I KIRKEN Inspiration til studiekreds­a ftener om Luthers tros­begreb..................................................... 4 Folkekirkens udgifter falder............................................. 4 Ny rapport om dåb og højmesse...................................... 5 Nyt fra Stiftsrådet............................................................. 5 Åbn kirken – vi kan nå flere ved at samarbejde.............. 6 Præst fra TV-program giver råd om medieoptræden.... 7

7

GODE RÅD OM MEDIEOPTRÆDEN

8

TEMA Fremtidens frivillige......................................................... 8 EVENTS OG KURSUSOVERSIGT • Inspirationsdag for præster, der arbejder med ældre med demens.......................... 12 • Temadag: Rum og liturgi............................................. 12 • FUV Stiftskursus om Luther og reformationen i konfirmationsforberedelsen........................................ 13 • Sensommertur.............................................................. 13 • Konference om dåb og dåbsoplæring......................... 13 • Ny præsteansættelser................................................... 13 • Temadag II: Kan troen være en ressource i mødet med sygdom og død?.................................................... 14 • Prædikenworkshop...................................................... 14 BISKOPPENS KLUMME To fortabte sønner og en god far...................................... 15

MØD EN AF FREMTIDENS FRIVILLIGE

15

BAGSIDEN Små udsnit af det store i livet........................................... 16

BISKOPPENS KLUMME: TO FORTABTE SØNNER OG EN GOD FAR

Stiftsmagasinet for Helsingør stift udkommer i april, august og december // Deadline på indhold: 1. marts (april), 1. juni (august) og 1. november (december) // Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Anders Haubart Madsen, ahma@km.dk // Kalenderstof trykkes hvis det er relevant for hele stiftet // Kulturstof modtages gerne samt invitationer til at dække særlige begivenheder // Redaktionsudvalg: Ove Kollerup (Landemode), Jannik Theilgaard (Stiftsrådet), Grethe Bøje (Landemode), Rebecca Rudd, Anders Haubart Madsen (journalist) og Lise-Lotte Rebel (biskop) // Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen // Tryk, Aka-Print, Århus

STIFTSMAGASINET // AUGUST 3


RUND T I KIRKEN

FOLKEKIRKENS UDGIFTER FALDER SIDEN 2011 ER DE SAMLEDE UDGIFTER I FOLKEKIRKEN FALDET MED KNAP 100 MIO. KRONER. DET VISER TAL FRA KIRKEMINISTERIET AF JESPER MOLL, LANDSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅD

INSPIRATION TIL STUDIEKREDS­AFTENER OM LUTHERS TROS­BEGREB STUDIEKREDSMATERIALE TIL BRUG I MENIGHED­ ERNE MED HENBLIK PÅ EN MARKERING AF REFORMATIONSJUBILÆET 2017. Med henblik på en markering af reformationsdagen 2016 tilbyder stiftsudvalget for reformationsfejringen to gudstjenesteliturgier samt materiale til studiekreds­ arrangementer, der med udgangspunkt i Luthers slagord: ”Sola Fide” kredser om reformationstidens og vores moderne tilgang til troen. Materialet til de enkelte studiekredsmøder består hver især af følgende: 1) en (eller flere) udvalgte Luthertekster, 2) en kort introduktion, der uddyber tekstens historiske baggrund samt opridser enkelte systematisk-teologiske spørgsmål, samt 3) supplerende litteraturforslag til en aktuel drøftelse. Materialet kan hentes på http://www.helsingoerstift.dk/ aktiviteter/reformationsfejring Gudstjenesteliturgier for 2016 er udarbejdet af sognepræsterne Susanne Norsk Østrup Leiding og Peter Fagerlund. Studiekredsmaterialet er sat sammen af sognepræsterne Dorothea Glöckner og Troels Bak Stensgaard.

4 STIFTSMAGASINET // AUGUST

Trods beskyldninger og fordomme om det modsatte, falder udgifterne i folkekirken. I 2011 var de på 7,979 mia. kroner, mens de i 2014 var faldet til 7,885 mia. Hoved­ parten af udgifterne bliver bestemt lokalt af menighedsrådene og går til lønninger af folkekirkens medarbejdere, kirkegårdsdrift og kirkelige arrangementer. I 2014 udgjorde de lokale udgifter 6,238 mia. kr. Der er flere grunde til faldet, mener Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd. – Menighedsrådene er blevet bedre til at styre den lokale økonomi, der er den væsentligste post i folkekirkens økonomi. Og så er vi blevet bedre til at samarbejde og finde løsninger, der både giver mening i forhold til vores kirkelige opgaver og kirkekassen, siger han. Tabel 1: Folkekirkens udgifter konsolideret efter sted (Mio.kr. – Faste 2014 priser, udgifter i alt)

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

7.169

7.288

7.231

7.540

7.367

7.743

7.979

7.883

7.725

7.885

Kilde: Kirkeministeriet

327

millioner kroner. Så meget var folkekirkens samlede overskud på i 2014. Det tal er over 100 millioner kroner lavere end det beløb, som Kirkeministeriet kom til at oplyse til Kristeligt Dagblad, og som Landsforeningen af Menighedsråd senere påpegede som en fejl.


RUND T I KIRKEN

NY RAPPORT OM DÅB OG HØJMESSE Dåbsforældre foretrækker lørdagsdåb som kirkelig ramme om deres barns dåb. Det er én af konklusionerne i en sammenlignende undersøgelse af højmesse og dåb, som Helsingør Stiftsråd iværksatte i efteråret 2015; undersøgelsen er gennemført af post.doc Nete Enggaard, Center for Kirkeforskning, Det Teologiske Fakultet. VALG OG FEST I CENTRUM Undersøgelsen peger på, at især de yngre dåbsforældre ser deres egen rolle i forbindelse med barnedåben som afgørende: Forældrene har valgt dåb lørdag frem for søndag, både for at sætte fokus på den begivenhed, der for dem er centrum for dagen, dåben, men også af hensyn til de indbudte gæster og den efterfølgende fest. Dåben opfattes af forældrene som fest, fejring eller rituel markering af barnets velkomst til verden og til livet, der fejres i et intimt og personligt fællesskab. Kirken fungerer som en fin og højtidelig ramme om begivenheden, men forbindes i højere grad med tradition end med egen kirkelig og religiøs praksis. Med dåbsbeslutningen har forældrene givet barnet mulighed for selv aktivt at til- eller fravælge kristendom og folkekirkemedlemsskab – dåben er noget foreløbigt, som barnet i konfirmationsalderen bevidst kan tage stilling til. LITURGISK LYDHØRHED Undersøgelsen afdækker umiddelbart en liturgisk lydhørhed og imødekommenhed fra stiftets præsters side. Fx tilbyder stort set alle stiftets kirker i dag dåbsforældrene særlige dåbsgudstjenester, der gør det muligt at målrette gudstjenesten forældrenes ønsker og behov – oftest har man lørdagsdåb hver eller hver anden måned.

NYT FRA STIFTSRÅDET AF SØREN ØDUM NIELSEN, FORMAND FOR STIFTSRÅDET

På stiftsrådets seneste møde blev det besluttet at yde yderligere støtte til det forberedende arbejde med at etablere et Bibliarium i Sankt Andreas Kirken i Køben­ havn i samarbejde med Københavns og Roskilde stifter. Bibliatiet skal være et oplevelsesmuseum, som en initiativ­g ruppe har arbejdet med i længere tid, men som nu ser ud til at kunne komme videre. Etablerings­

Mere end en tredjedel af præsterne arbejder her med at involvere dåbsforældre og faddere i dåbsgudstjenesten fx i form af forældrebøn eller oplæsning af andre bønner, mens 22 procent af kirkerne bruger lystænding, dåbsæbler og andre symbolske markeringer af dåben for at inddrage dåbsgæster og -følger i gudstjenesten. NYT AFSÆT FOR SAMTALE Med stiftsundersøgelsen, der henvender sig til præster, menighedsråd og andre kirkelige aktører, har det været sigtet at skabe et nyt afsæt for samtalen om den liturgiske praksis ved bl.a. dåb. Undersøgelsen har tydeliggjort, at kirken – særligt hvad angår den yngre gruppe dåbsforældre – står overfor nye opgaver og udfordringer i forhold til de gudstjeneste­ former og liturgier, der evner at lytte til også disse medlemmers forventninger og ønsker, så dåbens teologiske indhold fortsat kan forkyndes og formidles – også om lørdagen. Find hele rapporten på www.helsingørstift.dk/udgivelser

udgifterne forventes dækket af fondsmidler, mens udarbejdelse af selve projektet støttes af de involverede stifter. Stiftsrådet konstaterede dog, at man nu er så langt i projektet, at der er behov for en egentlig projektstyring som en forudsætning for yderligere tilskud. Stiftsrådet drøftede endvidere kirketællingerne, der giver mulighed for at menighedsrådene lokalt kan fortælle den gode historie om et stort og righoldigt aktivitetsniveau i kirker og sognelokaler. Det blev også betonet, at man kan bruge oplysningerne i lokalpressen. STIFTSMAGASINET // AUGUST 5


RUND T I KIRKEN

ÅBN KIRKEN – VI KAN NÅ FLERE VED AT SAMARBEJDE FRIVILLIG FORTÆLLER, HVORDAN KIRKE OG FORENINGER KAN ARBEJDE SAMMEN. AF SUNYEE SHIN, FRIVILLIG I HØRSHOLM KIRKE

Vi som kirke kan ikke nå alle, der har behov for et fællesskab. Derfor skal vi støtte op om andre aktører i lokalsamfundet og samarbejde med dem. Her er det altafgørende at komme i kontakt med engagerede frivillige i andre foreninger og åbne kirken op, så vi sammen kan bidrage til et betydningsfuldt arbejde i lokalsamfundet. I Hørsholm Kirke fulgte vi det eksempel, da sogne­ gården tog imod 90 gæster og 20 frivillige til middag mod ensomhed. Her er min beskrivelse af resultatet. FÆLLESSANG OG FLYGTNINGE 14 borde er flot pyntet med siddepladser til 8 personer ved hvert bord. Her er mulighed for samtaler i mindre grupper. Deltagerne er primært fra lokalområdet. Nogle kender hinanden gennem mange år, mens andre er nye ansigter. Under middagen er der fællessang med sange fra Højskolesangbogen og de tre præster i Hørsholm kirke kommer hver med et lille oplæg om fællesskab.

Allerede en uge før var alt udsolgt til den gratis fællesspisning mod ensomhed, hvor 90 gæster og 20 frivillige deltog. Foto: Sunyee Shin

6 STIFTSMAGASINET // AUGUST

Til fællesspisningen er der besøg af en gruppe flygtninge fra Eritrea. De er midt i en fasteperiode, hvor de ikke må indtage kød og mælkeprodukter, men de kan alligevel deltage i middagen, da en frivillig fra Venlig­ boerne har lavet speciel mad til dem.

En tredjedel af gæsterne ville ikke have tilmeldt sig på eget initiativ. Ideen til den fælles spisning opstod nogle måneder tidligere på et frivillig-møde i Hørsholm, hvor Hørsholm Kirke og lokale foreninger deltog. Folkebevægelsen mod Ensomhed havde taget initiativ til den landsdækkende kampagne ”Danmark spiser sammen”. På mødet vedtog vi at holde et lokalt arrangement. Her var det oplagt for kirken at tilbyde, at sognegården kunne lægge hus til. SAMARBEJDE Et så stort arrangement kan kun lykkes, hvis der er et godt samarbejde. I Hørsholm var fællesspisningen et samarbejde ­mellem frivillige og medarbejdere fra Hørsholm Kirke, Ældresagen, Dynamocentret, de syngende besøgsvenner, Røde Kors, Venligboerne og Frivillighedscentret. De frivillige var organiseret i forskellige grupper, der stod for maden, rydning af borde og opvask. Det var faktisk ikke noget problem at fordele rollerne under ­møderne op til arrangementet, fordi flere undervejs selv tog initiativ til at købe ind, bage og tilberede maden. Fremover er vi i netværket blevet enige om at have større fokus på de mennesker, der ikke selv aktivt melder sig til arrangementer, og derfor kan have brug for en hånd til at komme med i fællesskabet. Faktisk var en tredjedel af gæsterne til fællesspisningen personer, som ikke ville have tilmeldt sig på eget initiativ. De blev inviteret af frivillige fra diverse lokale foreninger.


RUND T I KIRKEN

PRÆST FRA TV-PROGRAM GIVER RÅD OM MEDIEOPTRÆDEN LÆG EN STRATEGI FOR EGNE BUDSKABER, LYDER RÅD FRA PRÆST, DER DELTAGER I DR-PROGRAMMET ‘DE UNGE PRÆSTER’. AF ANDERS HAUBART MADSEN "Jeg vil bare gerne være autentisk", siger sognepræst Frances Benzon, der deltager i DR-programmet 'De unge præster'. Foto: BLU a/s © Type 2)

Præster bliver ofte mødt med fordomme om, at de kun arbejder om søndagen. En forestilling om, at de er gamle mænd med gråt skæg. Og de bliver mødt med nyheder om, at folk har forladt folkekirken på grund af enkelte præsters udtalelser i pressen. Det er nogle af grundene til, at Frances Benzon, der er præst i Hedehusene og Reerslev Sogn, har valgt at deltage i det nye DR-program ‘De unge præster’. “Jeg kan høre på de reaktioner, jeg får på programmet, at der stadig er en del mystik omkring folkekirken - at mange har en mærkelig opfattelse af, hvordan vi arbejder som præster. Derfor vil jeg gerne være med til at afmystificere og vise, hvor divers og rummelig folkekirken egentlig er”.

I et tv-program bliver der klippet lidt hårdt nogle gange, og derfor er det vigtigt at være klar i mælet og tænke over det budskab, man gerne vil ud med. Frances Benzon er 30 år, og har været præst i to år. Hun deltager i programmet sammen med en række andre yngre præster, der hver især har deres egen tilgang til arbejdet som forkynder. Én skal være missionsk præst på Bornholm, en anden er jobsøgende og homoseksuel. Og så skulle præsten fra

Hedehusene og Reerslev så være den ‘moderne’ præst i programmet. Det var i hvert fald producentens plan, fortæller hun. “Det var tydeligt for mig, at jeg var castet som den moderne præst, men det er ikke noget mål for mig i sig selv at være sådan, jeg vil bare gerne være autentisk". Derfor fik hun nuanceret den opfattelse inden optagelserne. Hun er glad for det foreløbige resultat af programrækken, og vil gerne give andre præster råd til, hvordan de bedst optræder i medierne 1. Undersøg journalistens præmis "Opgaven for os som unge præster er den samme som for 50 år siden. Man skal forsøge at formidle sit budskab i sin samtid. Jeg tror bare, at vi lever med en ekstra udfordring i dag, fordi der er så mange kanaler og former at kommunikere på. Det gør, at man let kan blive sat i bås, og det skal man være opmærksom på”. 2. Lav en strategi for budskab “I et tv-program bliver der klippet lidt hårdt nogle gange, og derfor er det vigtigt at være klar i mælet og tænke over det budskab, man gerne vil ud med. Så har man i hvert fald gjort sit til, at det, der kommer ud af det, er så tæt på virkeligheden som muligt”. Første program i ‘De unge præster’ blev sendt på DR 1 torsdag 14. April. Man kan se hele serien på DR.dk.

STIFTSMAGASINET // AUGUST 7


T EMA

FREMTIDENS FRIVILLIGE HVAD FÅR EN 19-ÅRIG TIL AT STILLE OP TIL DET LOKALE MENIGHEDSRÅD? SVARET ER PERSONLIGT KENDSKAB TIL KIRKELIGT AKTIVE OG EN PLADS TIL AT BRUGE SINE EVNER. FÅ GODE RÅD TIL AT FINDE UNGE FRIVILLIGE FREM MOD MENIGHEDSRÅDSVALGET.

TEKST: ANDERS HAUBART MADSEN OG BO ZUSCHLAG // FOTO: ANDREAS BRO


irken er et magisk sted”. Mens han siger ordene, lader 19-årige Malik Persson sit blik flakke rundt i våbenhuset. Han er ved at forklare, hvorfor han stiller op til det lokale menighedsråd ved Christianskirken i Kongens Lyngby. “Der er en helt særlig stemning her. Kirken er åben, og hænderne er hjertevarme. Jeg vil gerne være med til at få andre unge til at komme her. Jeg vil gerne være en del af kirkens maskinrum”, siger han. Ønsket om at komme ind i kirkens maskinrum er ikke kommet ved en tilfældighed. Den unge skuespiller, der er med i flere DR-serier som Bedrag og den kommende tv-julekalender, har fundet kærligheden til kirken ved, at den åbnede sig for ham. “Jeg ville ikke stille op til menighedsrådet, hvis jeg ikke havde et så nært forhold til kirken og de mennesker, der er en del af den”, siger Malik Persson. Han fik chancen for at yde en indsats som frivillig for et halvt år siden efter at have været engageret i kirkelivet i tre år, og i sig selv er Malik Perssons kandidatur lidt af et magisk tilfælde. På landsplan er gennemsnitsalderen for medlemmerne i menighedsrådene 60 år, og ved den seneste opgørelse var under tre procent mellem 18 og 35 år. Derfor er foryngelse på dagsordenen flere steder frem mod menighedsrådsvalget i november 2016. Det er bare ikke sikkert, at lige netop menighedsrådene har brug for flere unge.

HVORFOR UNGE? Menighedsrådsvalget gør foryngelse aktuelt. Men hvorfor skulle lige netop et valg få flere unge ind i det kirkelige arbejde? Sådan lyder det fra flere rådgivere, der mener, at unge skal lokkes med engagement og konkrete opgaver - ikke nødvendigvis med en post i det lokale råd op til et valg. ”Man må spørge sig selv: Hvorfor vil vi gerne have unge med? Hvis formålet er at finde personer, der kan tage over på de tunge poster, er det vigtigste næppe alder, men at gå efter folk, der har noget erfaring fra arbejdsmarkedet. Her skal man ikke være bange for at efterlyse specifikke kvalifikationer. Folk vil gerne vide, hvad de går ind til, og hvilken forskel de forventes at gøre”, siger Dorte Kappelgaard, udviklingskonsulent i Kirkefondet, der arbejder med frivillighed i folkekirken. Menighedsrådene skal først og fremmest afspejle sognets sammensætning, understreger hun. De steder, hvor der rent faktisk er unge, er det vigtigt at få skabt en relation til dem over længere tid. ”Man skal måske tage ud og snakke med de unge og finde ud af, hvad de er optaget af. Hvis de hører ordet menighedsråd, tænker mange store bygninger og svære regnskaber, så man har bedre chancer, hvis man i stedet

spørger, om de vil hjælpe med en konkret aktivitet”. Nogle gange er det mest oplagte at inddrage unge som frivillige uden for menighedsrådet, så de kan fokusere på konkrete projekter. Menighedsrådet kan sagtens fungere som baggrundsgruppe for frivillige, der ikke ligner dem selv. Og så kan det være, nogle af de unge er klar til at stille op om fire eller otte år, påpeger Dorte Kappelgaard. Samme holdning deler Kirsten Grube Juul, projekt­ leder ved Center for Ungdomsstudier, der står bag rapporten De unge voksne og folkekirken. Gennem interview med 32 personer på mellem 18 og 35 år er hun blandt ­andet nået frem til, at mange unge efterspørger indflydelse på kirkelivet frem for mursten og budgetter. Derfor kan man med fordel indrette rådsarbejdet efter det, så unge medlemmer for eksempel kan sidde med i aktivitets­udvalg, der udelukkende tager sig af det kirke­ lige liv. De tunge, bureaukratiske opgaver kan så for­ beholdes medlemmerne af et forretningsudvalg. “De klassiske rammer for menighedsråd er ikke så appelerende for unge. Der kan man tænke mere strategisk og på visioner for arbejdet - på, hvordan vi giver de unge nogle kompetencer, de kan bruge fremadrettet i deres øvrige arbejdsliv. Det er noget af det, de efterspørger”.

PRIKKET PÅ SKULDEREN Den 19-årige Malik Persson drømte om at blive præst, da han var yngre. Da han ikke mener, at hans karakterer i skolen rækker til at blive det, kan han i stedet bruge sit kirkelige arbejde til at gøre nogle af de samme ting, som en præst laver: Være med til at styre en gudstjeneste og være i kontakt med ældre og yngre brugere af kirken. “På en måde er min drøm gået i opfyldelse alligevel”, siger han. Malik Perssons historie bygger på et længere forhold til kirken. Han startede med at synge i det lokale kor, begyndte at deltage i ungdomsgudstjenester og blev derefter en uddannet som en såkaldt kirkepilot – en ung, der er med til at afvikle gudstjenester for andre unge.

MENIGHEDSRÅD Aldersgennemsnittet (1.8.2014) • Valgte medlemmer: 60,5 år • Fødte medlemmer: 49,9 år Ældste og yngste medlem (01.02.2013) • Yngste medlem: 18 år • Ældste medlem: 95 år Kilde: menighedsraad.dk

STIFTSMAGASINET // AUGUST 9


Hvis jeg ikke havde været så heldig, at jeg var blevet spurgt om, jeg ville være med, havde jeg nok aldrig stået her i dag. Malik Persson

▲ “Der er noget unikt og magisk ved det her”, siger 19-årige Malik Persson om Christianskirken. Foto: Andreas Bro

“Hvis jeg ikke havde været så heldig, at jeg var blevet spurgt om, jeg ville være med, havde jeg nok aldrig stået her i dag”, siger han om sit kandidatur til menighedsrådet. Eksemplet viser, hvorfor det er så vigtigt at engagere dem, der allerede har kontakt til kirken, mener Dorte Kappelgaard fra Kirkefondet: “Man skal ikke undervurdere, at mange unge og yngre voksne faktisk godt vil være med til at bruge deres kompetencer lokalt. De skal bare spørges”, siger hun. “Generelt er der meget åbenhed i alle mulige lokale institutioner over for kirken. Hvis den melder sig på banen og er opmærksom på de berøringsflader, der er i forvejen: Det kan være konfirmandforældre eller deltagere i de aktiviteter, man har. Man skal heller ikke være bange for at gå ud og banke på døren og drikke en kop kaffe med en lokal forening”.

MØDE OM REKRUTTERING Rekrutteringen af nye frivillige er også til diskussion, da Dyssegård Sogn holder møde med overskriften: ”Er du det nye medlem af menighedsrådet?”. Efter fremvis­ ningen af videoer om unge menighedsrådsmedlemmer tager formanden for menighedsrådet, Otto Mønsted Nielsen, ordet: “Det, vi har brug for, er en foryngelse. Vi er nogle, som er langt oppe i 70’erne. Det vil være en fordel at 10 STIFTSMAGASINET // AUGUST

stille nogle op, der er yngre”. Tre medlemmer stopper, når den nuværende periode udløber. Derfor skal der findes nye kandidater til valget i efteråret. Udover en yngre sammensætning mener formanden også, at det kommende menighedsråd skal prioritere visioner og målsætninger for det kirkelige liv. “Vi er nok, der ved noget om økonomi og bygninger. Vi har behov for nye medlemmer, der går op i menighedsliv, og som kan være med til at få menigheden til vokse”, siger Otto Mønsted Nielsen. “Hvordan vil I få fat i de unge?”, kommer det fra en kvindelig deltager. “Ja, det er jo det, der er spørgsmålet”, starter for­ manden sit svar. Han fortæller, at menighedsrådet vil rette speciel henvendelse til de forældre, der har fået deres børn konfirmeret i kirken i år samt til de forældre, hvis børn skal konfirmeres til næste år. Håbet er, at konfirmandforældrene, nu hvor de har store børn, har tid og lyst til at deltage i menighedsrådsarbejdet. Samtidig med den direkte henvendelse til konfirmand­ forældrene vil det kommende kirkeblad, som bliver omdelt til alle husstande i sognet, have et stort opslag om menighedsrådsvalget. Her vil formanden opfordre folk til deltage i et uforpligtende møde. Mødet 31. august ligger små to uger før det fælles orienterings- og opstillingsmøde 13 september.


▲ “Jeg ville altid vælge kirken”, siger Malik Persson om prioritering mellem skuespil, uddannelse og kirke. Foto: Andreas Bro

Udover konfirmand-forældre bliver der på mødet i Dyssegård også talt om andre muligheder for at finde og henvende sig direkte til mulige kandidater. “Hver især er vi jo ambassadører for kirken, og det er da ikke umuligt, at vi har nogle familiemæssige relationer eller venne-relationer, hvor vi kan se, at der er nogle emner, som kunne være en fornyelse af menigheds­ rådet”, lyder det fra menighedsrådets kasserer, Jørgen Løkke. Af andre relationer, som måske kunne blive fristet af menighedsrådsarbejde, nævnes dem, der ikke har en fast tilknytning til menigheden, men som gør brug af kirkens kulturelle tilbud for litteratur- og film-interesserede. “I Biograf- og Bog-dyssen har vi set mennesker, vi normalt ikke ser i kirken. Der har vi også en mulighed for at kontakte og tale med nogle”, konstaterer Otto Mønsted Nielsen. Herefter slutter mødet.

DET MED TALLENE Mange menighedsråd tænker allerede i nye baner, understreger Dorte Kappelgaard. Hun mener, at menighedsrådenes største udfordring er den fortælling, de har fået skabt om sig selv. “En løsning kan være, at man sørger for på menighedsrådsmøderne at tale om kirkens liv og ikke kun om administration. Det vil betyde, at man vil kunne tiltræk-

ke andre typer”, siger hun og foreslår, at menighedsrådene afsætter en halv time til hvert møde til at diskutere noget trosrelateret, frivillige, den seneste gudstjeneste eller kirkens liv i øvrigt. Malik Persson understreger, at han “ikke er så god til det med tal”. Han håber derfor, at han primært skal beskæftige sig med arbejdet med unge i menighedsrådet. “Jeg vil selvfølgelig også gerne være med til de mere traditionelle ting, men i forhold til unge kan jeg være med til at tænke ud af boksen”, siger han. Det med tallene tager han som “en udfordring” – en, han tager imod, hvis han kommer ind i rådet.

RAPPORT: DE UNGE VOKSNE OG FOLKEKIRKEN Under 3 % af medlemmerne af menighedsrådene var i 2009 mellem 18 og 35 år. Et forslag til at forbedre den statistik lyder i rapporten: At sætte fokus på f.eks. anerkendelse, visionsarbejde, trosarbejde i form af en mentorfunktion, kompetenceudvikling, eventuelle kortere valgperioder i menighedsrådsarbejdet lader til at ”bygge bro” mellem de præmisser, der sættes i folkekirken og det, der kendetegner ungdoms - og frivillighedskulturen anno 2009. Udgivet af Kirkefondet i 2009

STIFTSMAGASINET // AUGUST 11


DE T SKER E VEN T S OG KUR SUS OVER SIG T

INSPIRATIONSDAG FOR PRÆSTER, DER ARBEJDER MED ÆLDRE MED DEMENS KURSUSBESKRIVELSE Hvordan forkynder man for ældre og ældre med demens på plejehjem? Omkring 80 % af vores målgruppe på plejehjemmene er demente i lettere eller sværere grad, og det udfordrer vores normale praksis. Kursets oplægsholdere vil komme ind på, hvilken gruppe det er, vi har med at gøre, og hvilke eksistentielle spørgsmål, der rejser sig, når man bliver gammel. De vil inddrage nye virkemidler i form af musik, samtale, nærvær og ritualer og fokusere på, hvad det er, der virker i samværet med ældre med demens. Deltagerne vil få mulighed for at udarbejde konkrete forslag til egen praksis. KURSUSPROGRAM 9.00-9.30: Ankomst m. kaffe 9.30-10.30: Inger Kamstrup, organist: Musikkens rolle for forkyndelsen med ældre med demens. 10.30-10.45: Pause 10.45-11.45: Asmus Vogel, neuropsykolog, ph.d., lektor i klinisk neuropsykologi, Nationalt Videnscenter for Demens: Demens- årsager og symptomer

11.45-12.30: Frokost 12.30-13.30: Helle Poulsen, sognepræst: Hvordan er det at være pårørende til en ældre med demens? Og hvad kan vi som præster gøre? 13.30-13.45: Pause 13.45-14.45: Jeppe Casce Nissen, gerontopræst: Hvad virker i forkyndelsen med ældre med demens 14.45-15.15: Erfaringsudveksling-ideer til forkyndelsenfå hinandens bedste ideer 15.15-15.30: Afslutning TID OG STED: 24. august 2016, kl. 9.00-15.00 i Vipperød sognegård. PRIS: 100 kr. dækker morgenbrød og frokost, indbetales på kontonummer 0216- 4069022103. TILMELDING: Religionspædagogisk konsulent Stinna Ahrenst på stah@km.dk senest. 16. August. Angiv venligst kursustitel, navn, stilling og sogn.

TEMADAG: RUM OG LITURGI KURSUSBESKRIVELSE Ved mødet med vore nye kirker vil mange tænke, at de slet ikke ligner en kirke. Ofte er grunden nok, at vi opfatter den middelalderlige landsbykirke som den ”rigtige” form på en kirkebygning, men sådan har næsten ingen af de små 200 kirker bygget i Danmark siden 2. Verdenskrig set ud. Hvorfor ser kirkerne i dag anderledes ud? Hvad sker der, når vi moderniserer gamle kirker? Hvad er det, kirkernes rum og inventarets placering gør ved os? Kan rum og materialer ikke bare vække følelser i os, men også ligefrem skabe holdninger og meninger? Er der en særlig luthersk måde at bygge og indrette kirker på? Dette er nogle af de spørgsmål, vi vil komme ind på. PROGRAM 10.00 Velkomst med kaffe 10.15-11.40 Professor Carsten Thaug, Arkitektskolen i København: Rummets stemthed – det sakrale rum og verdenshuset 12 STIFTSMAGASINET // AUGUST

11.40-11.50 Pause Kl. 11.50-13.15 Mogens Lindhardt: Rum og liturgi 13.15-14.00 Frokost 14.00-15.25 Lektor Benny Schuster, FUV Moderne kirkebyggeri? Hvad kan arkitektur sige om kirken og tiden? 15.25-16.00 Afslutning Kurset er lavet i samarbejde med Stiftsudvalget for gudstjeneste og kirkemusik og stiftsudvalget for Efteruddannelse i København samt med Helsingør stift. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Marianne Gaarden, teologisk konsulent Ph.d., e-mail: marga@km.dk eller tlf.: 26 15 90 50. TID OG STED: 29. november, kl. 10.00-16.00, Helligåndshuset, Helligåndskirken, Niels Hemmingsensgade 5, København K. TILMELDING: På helsingørstift.dk under ‘Til præster/kurseroguddannelse’.


FUV STIFTSKURSUS OM KONFERENCE OM LUTHER OG REFORMADÅB OG DÅBSOPLÆRING TIONEN I KONFIRMATIONS- KONFERENCEN HAR FOKUS PÅ DÅB, BÅDE FØR, UNDER OG EFTER. FORBEREDELSEN KURSUSBESKRIVELSE Ved: Karsten Nissen, Finn Andsbjerg Larsen og Hanne Høgild, Folkekirkens Konfirmandcenter. FUV Stiftskurset vil i år pege frem mod reformationsjubilæet i 2017 og stille spørgsmålet Er Luther for konfirmander? Vi vil komme med bud på, hvordan Luther og hans reformatoriske tanker kan gøres relevant og virkelighedsnær i en konfirmandsammenhæng. Vi skal gøre os overvejelser sammen, ligesom der vil blive præsenteret og afprøvet konkrete aktiviteter og undervisningstilgange, der kredser om det lutherske tankegods – for konfirmander. Dagen indledes med et Luther-og-reformations-brush-up ved Karsten Nissen. KURSUSPROGRAM 10.00: Kaffe 10.30: Luther brush-up ved Karsten Nissen 12.00: Frokost (pris 100 kr.) 12.45: Præsentation af lokale reformationsinitiativer mhp. konfirmandarbejdet ved Pernille Nærvig Petersen 13.30: Folkekirkens Konfirmandcenter præsenterer og afprøver aktiviteter og undervisningstilgange (kaffepause indlægges) 15.00: Farvel TID OG STED: 11. oktober, kl. 10.00-15.00, Bistrup Kirke, Birkebakken 1, 3460 Birkerød. TILMELDING: Religionspædagogisk konsulent Pernille Nærvig Petersen på pnp@km.dk senest. 1. oktober.

SENSOMMERTUR Husk tilmelding til Sensommerturen arrangeret af Frederiksborg distriktsforening af Menighedsråd. Turens program er sendt til alle menighedsråd på sogn.dk og kan endvidere ses på Distriktsforeningens hjemmeside.

Hvad gør vi for at fortælle folk om dåb og dåbsoplæring? Hvordan arbejder kirken med alle de aspekter, der hører til dåb? Og hvordan kan vi tilbyde kvalificeret dåbsoplæring i sognet efter dåben? Der vil være foredrag af prof. Theodor Jørgensen, lektor Kirstine Helboe, Karen Marie Sø Leth-Nissen, Søren Ulrik Thomsen, Iben Krogsdal m.fl. til at inspirere os om en af de vigtigste opgaver for Folkekirken i de kommende år. Foredragene vil spænde over alt fra et nutidigt dåbssyn, hvorvidt vi skal opdrage i et samfundsetisk perspektiv, til voksenkatekumenat og samtaler med gravide. Gå ind på linket og se programmet og tilmeld jer. Vi opfordrer til, at så mange som muligt fra et sogn tager afsted for at have fælles basis for det videre arbejde med dåb og dåbsoplæringen i sognene. Konferencen bliver arrangeret af Helsingør og Roskilde stifter i fællesskab TID OG STED: 17. september, kl. 9.00-15.00, Hotel Scandic i Roskilde. TILMELDING: På helsingørstift.dk under ‘Til præster/kurseroguddannelse’.

NYE PRÆSTEANSÆTTELSER • • • • • • • • • •

Jakob Schilling, Hedehusene-Reerslev Camilla Cedermann, Brøndbyøster Gunilla Kromann Haarsted, Kongens Lyngby Betina Vejegård, Helleruplund Jacob Kleofas, Hvidovre Troels Toft, Græsted Benedikte Gyes, Strandmarks Kristian Eg Løkkegaard, Ballerup Birgitte Jeppesen, Avedøre Rebekka Højmark Svenningsen, Rødovre

TID: 10. september. STIFTSMAGASINET // AUGUST 13


DE T SKER E VEN T S OG KUR SUS OVER SIG T

TEMADAG II: KAN TROEN VÆRE EN RESSOURCE I MØDET MED SYGDOM OG DØD? KURSUSBESKRIVELSE På denne temadag fortsætter vi med temaet om troen som ressource i mødet med sygdom og død. Når mennesker rammes på eksistensen, kan det berøre deres tro. Nogle afviser troen på Gud i mødet med sygdom og død. Andre åbner for en religiøs dimension, de ikke tidligere har haft i deres liv. Hvordan skal præsten møde det kriseramte menneske? På denne temadag undersøges, om troen kan være en ressource i mødet med sygdom og død – og i givet fald på hvilken måde. Oplægsholdere denne gang er Esben Kjær, journalist og forfatter til bogen: Min usynlige søn – kunsten at leve med sine døde resten af livet, og Ruth Poulsen, sygehuspræst og underviser på pastoralseminariet i Århus i sjælesorg igennem 10 år. De bidrager med hver deres faglige perspektiver og personlige erfaringer til denne temadag. Det er ikke nødvendigt at have deltaget i den første temadag. PROGRAM 10.00-11.00 Har folkekirken dødsangst? Journalist Esben Kjærs søn var kun syv år, da han døde af kræft. I en ny bog reflekterer han over, om han skulle have opgivet kampen for sønnens liv tidligere og have brugt den sidste tid på bare at være sammen med sin søn. Vejen ud af den efterfølgende meningsløshed bestod i høj grad af tro, herunder hjælp fra hans egen præst. Esben vil fortælle om kampen væk fra det totale tab af

mening ved hjælp af troen. Han giver også et bud på, hvornår folkekirken hjælper – og ikke mindst, hvornår den svigter i den proces. Det er vigtigt, at folkekirken som institution ikke understøtter samfundets almindelige forskrækkelse over døden, men i stedet for modvirker den. 11.15-12.00 Refleksionsgrupper og plenum samtale med Esben Kjær 12.00-12.30 Frokost 12.30-13.30 Hvad har troen at betyde, når man kommer på herrens mark? Ruth Østergaard Poulsen har i 16 år været sygehuspræst på Aalborg Universitetshospital, hvor hun været sammen med og haft samtaler med mange døende mennesker. I dette foredrag vil hun med inddragelse af eksempler fra sit arbejde belyse, hvilken rolle troen spiller på godt og ondt for døende, og hvordan man som sjælsørger møder de døendes tanker. 13.45-14.30 Refleksionsgrupper og plenum samtale med Ruth Poulsen YDERLIGERE OPLYSNING: Marianne Gaarden marga@km.dk eller tlf.: 26 15 90 50. TID OG STED: 31. oktober, kl. 10.00-14.30. Bistrup Kirke, Birkebakken 1, 3460 Birkerød. TILMELDING: På helsingørstift.dk under ‘Til præster/kurseroguddannelse’.

PRÆDIKENWORKSHOP KURSUSBESKRIVELSE En to-dags workshop, hvor vi dels arbejder med de kommende prædikentemaer i kirkeåret, og dels hvor deltagerne arbejder med at understøtte hinandens refleksion over egen prædikenpraksis. Den reflekterende metode følger princippet om anerkendelse før rådgivning. Når præster forholder sig til hinandens prædikener, gribes hurtigt til analyser, vurderinger eller gode råd. Fremfor at blive mødt af handlingsanvisninger kan det imidlertid være langt mere givende at blive mødt med anerkendelse, tid og rum til selv at reflektere sig frem til nye handlemulighed. Opgaven på denne workshop er derfor, at give hver enkelt deltager mulighed for at reflektere over 14 STIFTSMAGASINET // AUGUST

sin prædikenpraksis sammen med en gruppe kollegaer. Metoden tager udgangspunkt i de reflekterende teams, og materialet, der arbejdes med, er en videooptaget prædiken fra en gudstjeneste afholdt i egen kirke optaget fx på en Iphone eller en IPad. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Kursusleder Marianne Gaarden, teologisk konsulent Ph.d., e-mail: marga@km.dk eller tlf.: 26159050. TID OG STED: 13.-14. september, kl. 10.00-15.00, Stengård Kirke, Triumfvej 2, Kongens Lyngby. TILMELDING: Via hjemmesiden. Max 6 deltagere.


TO FORTABTE SØNNER OG EN GOD FAR AF LISE-LOTTE REBEL

Det er en af de mest elskede af Jesu lignelser, som Lukas fortæller i sit evangelium i kap. 15. Her fortæller han om den gode far og de to, hver på sin måde, fortabte sønner. Den ene søn fortabt i selvgod selvrealisering, den anden i selvgod selvopofrelse. Men faderens kærlighed var stor nok til at rumme enhver hån og modsigelse fra begge sine sønner. Ja, han stod med udstrakt hånd og ventede på dem. Hvis vi kort skal fortælle, hvad kristendom går ud på, så vil denne lignelse være fast inventar. Det hører med til at tale om Gud i kristen forstand, at fortælle om denne generøse far, der utålmodigt længes efter sine børn, og som ikke ser dem, som verden ser, med alle deres åbenlyse fejl og alt det forkerte, der så let springer i øjnene. Men faderen ser dem i kærlighed, han tager dem i sin favn, hvor de er gemt i den grænseløse tilgivelse, som skjuler og renser alt. Den fortælling klinger med, når vi bekender troen på Gud som vores ’Far’, verdens skaber og opretholder. Herfra får ordet ’far’ sin mening. Der tales så meget om, at andre religioner måske også kan bidrage med smukke billeder eller forståelser af Gud, som måske endda kan supplere eller uddybe den kristne tale om Gud. Det kan være, at andre også har smukke ord og billeder om Gud. Men hvorfra henter disse billeder deres indhold?

Kristi Far, Vor Far, som er i himlen, ham vi får lov til at stole på og henvende os til – det er den far, Jesus Kristus afslører billedet af med sit liv, sin død og sin opstandelse. Det er den far, han lærer os at henvende os til ved at bede Fader Vor! Jesus har fortalt os om Gud gennem sine billeder og lignelser, hvoraf den lignelse fra Lukas evangeliet om de to fortabte sønner og den gode far er den bedst kendte. Fadernavnet i kristendommen får sit indhold – igennem ham. Derfor kan vi som kristne ikke tale abstrakt om Gud – vi kan ikke tale om Gud som et ubekendt x, vi eventuelt kan være fælles med andre religioner om. Vi kan kun tale om Gud bestemt – som Jesu Kristi far. Det faderbillede betyder frihed og ikke underkastelse. Frihed til at stole på, at Gud er som Jesus har vist os det. Frihed til at vi kan rejse os op som Guds kære børn og møde dagen i dag med dens udfordringer. Frihed til at vende blikket udad mod det medmenneske, som kalder på min hjælp, uden først at skulle spørge, om det nu også kan betale sig. Frihed til at leve som dem vi er, for Jesu Kristi skyld, i taknemmelighed og ansvar.

De ord og billeder, vi har fået lov til at bruge i kristendommen, er helt særlige derved, at de har fået indhold og farve fra ham, der har givet os dem, Jesus Kristus selv. Det er ham, der gør hele forskellen! Lise-Lotte Rebel

De ord og billeder, vi har fået lov til at bruge i kristendommen, er helt særlige derved, at de har fået indhold og farve fra ham, der har givet os dem, Jesus Kristus selv. Det er ham, der gør hele forskellen! En far kan i al almindelighed desværre være af så mange slags: vilkårlig, skødesløs, brutal. Af den grund er der måske nogle, der har svært ved at sige ”far” om Gud. Men Jesu STIFTSMAGASINET // AUGUST 15


SMÅ UDSNIT AF DET STORE I LIVET Niels Johansen skriver om fødsel og død, glæden og skrækken, lykke og ulykke, hverdagen og højtiden. Om sommerferien i 50’erne hos familien i Jylland, hvor det er svært at forstå sproget. Om turen til Christianshavn, hvor den døde hval Mrs. Haroy er udstillet (og lugter). Om diskussioner på gymnasiet og om at køre af sted med sin far i kørestol. Bogen bestå af små fortællinger og digte, der bevæger sig rundt i erindringens skatkammer af gode historier. Lige til at bruge i menigheden. Som himlen og havet Forlaget Eksistensen. Sider: 134. Pris: 178 kr. Niels Johansen (1944-) Forfatter og præst. Hans produktion spænder over romaner, noveller og digte for voksne samt salmer, sange, viser, kirkespil og film.

GUD GÅR GENNEM STUEN

SOMMERFERIEN

RØDDER

Jeg ser ikke Gud gå gennem stuen men jeg ved han gør det hver morgen når vi hører gudstjeneste i radioen

Vi kan tage med skolen på feriekoloni eller med Gabriel Jensen på ferieudflugt

Ægte tæpper af lyng så langt øjet rækker

Vi nøjes med skolebillet til Paradis Husker at skifte i Fredericia og er i Kolding inden aften

Mit vinrøde vindblæste mirakel år efter år

Dér bor mormor og morfar

Hvordan spørger jeg Hvordan

Mor synger om Lysets engel sammen med radioen og støvsugeren Men når Gud løfter sit ansigt står hun helt stille midt i stuen Jeg ser ikke Gud gå gennem stuen men hans ansigt lyser på mor

I en lang sommerferie plukker vi dagene som jordbær

Rødderne svarer sandet og blæsten

HELSINGØR STIFT VOR FRUE KLOSTER // HESTEMØLLESTRÆDE 3A // 3000 HELSINGØR // T: 4921 3500 // E: KMHEL@KM.DK // W: HELSINGØRSTIFT.DK

16 STIFTSMAGASINET // AUGUST

Profile for Helsingør Stift

Stiftsmagasinet August 2016  

Stiftsmagasinet fra Helsingør Stift - August 2016. Om unge frivillige, medieoptræden og samarbejde mellem kirker og foreninger.

Stiftsmagasinet August 2016  

Stiftsmagasinet fra Helsingør Stift - August 2016. Om unge frivillige, medieoptræden og samarbejde mellem kirker og foreninger.

Profile for madsenand
Advertisement