Issuu on Google+

EKSTERN

LIXEN | juni 2012 | 

Agurkerne kommer Hvordan er en krum, grøn snabelfrugt fra græskarfamilien kommet til at betegne en sløv nyhedsperiode? Svaret skal findes i syrlige tyske snackvaner fra 1700-tallet.

Mads Ellegaard Hansen

Agurken har gennem mange år været symbol på sløve sommeraviser og fesne nyhedsudsendelser. Men hvorfor er den egentlig endt med den tvivlsomme ære? Ifølge Johs. Nørregaard Frandsen, der er institutleder ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, så skal forklar-

ingen findes blandt snacksultne berlinere i slutningen af 1700-tallet. »Agurketid er i virkeligheden et gammelt begreb, som er blevet forvansket og pludselig handler om noget andet, end det oprindeligt handlede om. Det opstår omkring 1780, hvor det berlinske borgerskab elskede en bestemt slags sure agurker. Altså grønne agurker, der blev lagt i en lage, så de blev sure og saltede«, forklarer Johs. Nørregaard Frandsen. Blandt berlinerne var den lille favoritsnack kendt som sauregurken, og da de sure agurkehapsere dukkede op på byens markedspladser i højsommeren, begyndte indbyggerne i den tyske hovedstad at kalde sommerperioden for sauregurkenzeiten - de sure agurkers tid.

Fra agurkesnack til ferieslack Højsæsonen for agurkerne faldt også sammen med den periode, hvor det berlinske borgerskab begyndte at holde sommerfri, og hvor universiteterne stoppede med at undervise. Man tog på landet, og langsomt gik livet i byerne i stå. Derfor kom sauregurkenzeiten til at betegne perioder, hvor der ikke rigtig skete noget. »Og det her begreb bliver hængende i store dele af Europa, og bliver altså så den tid, hvor politikerne også tager på sommerferie, når vi kommer op i den demokratiske tid med grundlovene«, fortæller Johs. Nørregaard Frandsen. Aviserne går agurk Med demokratierne begynder de

første aviser også at dukke op. Og det bliver hurtigt klart, at når politikere og institutioner er draget på ferie, så dør nyhedsstrømmen ud. Og for godt 100 år siden dukker den danske oversættelse agurketid så op i aviserne for at betegne manglen på nyheder til avisens spalter. »Det kommer til at betyde det dér pudsige, at der ingen nyheder er, når folk er på ferie. Det har altså ikke noget med agurker at gøre, bortset fra, at der altså er den her historiske sammenhæng, at lige præcis på det tidspunkt i 1780’erne, der var det berlinske borgerskab vældig optagede af, når de nye sauregurken kom frem«, afslutter Johs. Nørregaard Frandsen. madha11@student.sdu.dk

AGURKER, SØSLANGER STORE LØG

OG

De nyhedsfattige sommermåneder har fået mange kreative betegnelser rundt omkring i Europa. I Norge er det også agurktid, mens tyskerne holder fast i sauregurkenzeiten. I England hedder det cucumber time eller silly season (den fjollede sæson) og hos hollænderne komkommertijd (komkommer betyder ’agurk’). I Italien er det mese dei cipolloni - ”de store løgs måned”, mens spanierne bruger betegnelsen la época de la serpiente de mar - ”søslangens tid” . Hos svenskerne kaldes agurketiden for rötmånad (forrådnelsesmåned), mens franskmændene har døbt fænomenet morte-saison (død sæson). Kilde: sproget.dk

Favoritspise eller surt bekendtskab For medierne kan agurketidem både være sur og sød. Lixen har fået fat i Politikens Anne Mette Svane og Louise Kjærgaard fra DR Fyn for at høre om deres erfaringer med den syltede sæson.

Mads Ellegaard Hansen

»Jeg elsker sommer – og jeg elsker at lave sommeraviser«. Sådan lyder det fra Politikens journalistiske chefredaktør, Anne Mette Svane. Faktisk er hun så vild med at skrue sommeravisen sammen, at ferien bliver udskudt til fordel for travle dage i redaktionslokalet på Rådhuspladsen. »Der er en helt anden ”alt kan lade sig gøre”-følelse, når man laver sommeraviser. En form for pionerånd – man gør sig rigtig meget umage med at få ting til at lykkedes, selvom man ikke har de samme ressourcer, som man har i september måned«, siger Anne Mette Svane. Om sommeren bliver der på Politiken, som på mange andre medier, kørt med en noget begrænset bemanding, og derfor kan det være en presset oplevelse at være på arbejde i feriemånederne. Men de beskårne ressourcer er ifølge Anne Mette Svane også med til at bidrage til oplevelsen. »Når vi har stor bemanding, så tror jeg bare, at man tænker lidt mere på den måde, som man også gjorde i går. Om sommeren må man nogle gange finde nogle lidt mere nye og lidt mere fleksible løsninger. Det synes jeg gør, at det er rigtig sjovt at lave sommeraviser«, forklarer hun.

Sur agurk På DR Fyn vækker sommerscenariet med manglende kilder og nyhedslede ikke de samme varme følelser hos redaktionsleder Louise Kjærgaard. »Det er hårdt arbejde i agurketiden. Man kan godt stå og få en masse gode idéer, men når man så kommer hen til telefonen, så er det bare rigtig svært at komme igennem med noget

som helst, fordi man ikke kan få fat på kilderne, og fordi man ikke kan få bekræftet fakta. Det er ikke særlig sjovt«, forklarer Louise Kjærgaard. En måde som DR Fyn forsøger at holde æteren fri for agurkesnak på, er ved at tilpasse længden på nyhederne. Der er ifølge Louise Kjærgaard ingen grund til at lave dem længere end højst nødvendigt. »I stedet for at stå på hovedet for at fylde udsendelserne til et bestemt minuttal, så bringer vi lidt kortere nyhedsudsendelser om sommeren. Simpelthen i erkendelse af, at der er mindre at fortælle«, forklarer Louise Kjærgaard.

Ferieplaner For at det bliver en fed sommer, er det ifølge Anne Mette Svane nødvendigt at få styr på aftaler og planlægning, inden sommervarmen rammer redaktionen. »Det er vigtigt, at man har en planlagt bund at stå på, så man kan få rykket på de ting, man skal få rykket på. For hvis man skal opfinde en hel avis hver dag, og hvor man ikke har tænkt sig nogle grundig tanker omkring, hvad sommeraviserne skal indeholde, så kan de godt blive lidt tynde – og det skal vi selvfølgelig gøre alt for, at de ikke bliver«, siger hun. Derfor er avisens forskellige redaktioner allerede i gang med at planlægge den afdækkende journalistik og undersøgende journalistik, der skal give bund og tyngde i Politiken hen over sommeren. Også på DR Fyn bliver forberedelserne til sommerferien en del af dagsordnen på de næste ugers redaktionsmøder, forklarer redaktionslederen. »Det bedste man kan gøre, er jo at være velforberedt. Der er jo masser af nyhedshistorier, som sagtens kan produceres på forhånd og køre

i agurketiden«, fortæller Louise Kjærgaard.

grænser. Her er det de regionale historier, der skal fylde nyheder og fladen. Men der er ikke nødvendigvis grund til panik i sommerperioden. For det bløde stof vækker også genklang hos lytterne. »Hvor vi i hverdagen går mere efter væsentlighed og hardcore aktualitet, så kan man godt folde det bløde ud

om sommeren. Og folk er sgu’ optagede af hvilke bøger, der er gode, og hvor den gode strand ligger, og om der er livreddere dér«, forklarer Louise Kjærgaard.

Et smut til udlandet Ud over de forberedte serier og undersøgende artikler, så er der altid madha11@student.sdu.dk gang i noget stort på den internationale scene, forklarer Anne Mette Svane. Hun går i gang med at liste sommerens mulige emner op – der er OL i London, EM i fodbold, et amerikansk præsidentvalg i de indledende akter… »… og så er der magtskifte i Kina i oktober og mulighed for at kigge frem på det. Så du kan godt høre, at jeg synes, at sommer er alt andet end agurkehistorier og politiske sommerballoner, som hurtigt bliver plaffet ned«, forklarer hun. Derfor synes hun heller ikke, at agurkebegrebet har sin berettigelse i 2012. »Det er noget, som måske engang har fundet sted, men jeg synes egentlig ikke rigtig, at det holder. Det er klart, at du kan finde en eller anden avis fra den 14. juli, som måske ikke er den bedste avis, vi nogensinde har lavet. Men jeg synes faktisk, at sommeraviserne er blevet bedre«, fortæller Anne Mette Svane. Hos DR Fyn er det ikke en mulighed at kigge Spicy: Det ér muligt at undgå en kedelig agurkesommer, hvis bare planlægningen er på plads, ud over landets og der er lidt interessant stof på lager til at krydre med. Illustration: LUHN


Agurkerne kommer!