E-xperiences

Page 26

Giddens har konstrueret sit begreb om udlejring, der forklarer, hvordan sociale relationer løsrives fra hverdagslivet [Jacobsen et. al., 1998:46-47]. Durkheim betegnede individualismen som anomisk, dvs. som en normløshed – en situation, hvor normer og værdier er gået i opløsning, og han så denne tilstand af social anomi som et resultat af arbejdsdelingen. Durkheims sociologi drejer sig i vid udstrækning også om at finde ud af, hvordan man undgår en social anomi og foreslår i denne sammenhæng udvikling og styrkelse af sociale netværk i familien og lokalsamfundet [ibid.:35-36]. I Giddensk forstand ville dette gå som en genindlejring, altså en gen-tilegnelse eller omstøbning af udlejrede sociale relationer [Giddens, 1994:72]. Og lige nøjagtig her vender afhandlingen tilbage til Beck, for hans pointe er nemlig, at ”[…] individualisering betyder – i en nøddeskal – frem for alt udlejring uden genindlejring” [Beck & Willms, 2002:62]. Den udlejrede individualisering er ifølge Beck selve det moderne samfunds socialstruktur. På mange måder er udlejringen en institutionaliseret individualisme – en individualisme, der påtvinges fra institutionelt hold. Centrale institutioner og civile, politiske og sociale rettigheder er adresseret til individet – ikke til kollektiver eller grupper. Ligeledes er uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet, karrieremønstre og markedet generelt individualiserende strukturer eller med Becks formulering motorer for individualiseringen [ibid.:63]. I Becks optik handler sociologi efterfølgende om at undersøge en logik, hvori individers aktivitet er af afgørende betydning, og ikke en logik hvor forudgivne sociale strukturer reproducerer sig selv.

2.2.1. Moderne identitet Som nævnt interesser Beck sig for individualiseringens påvirkning af identitet og bevidsthed. Og det er også dette forhold ved moderniteten, der skal lede afhandlingen på sporet af individets oplevelsesorientering. Beck påpeger også selv, at den udlejrede individualisering rykker individuel adfærd i centrum, og således bliver den biografi også til en opgave for det enkelte individ, til et projekt [ibid.:63]. Livsforløb, karriere, livsstil, normer og værdier er ikke på forhånd givet, men noget vi som mennesker selv må skabe. Biografien bliver til en gør-det-selv-biografi og kulturen til en jeg-kultur. Ligesom Durkheim påpegede, at individerne trods frigørelse fra traditionens bånd blev mere afhængigt af samfundet, pointerer Beck, at individualiseringen ikke nødvendigvis gør mennesker mere frie. I stedet vokser deres afhængighed af fx markedet, forbruget og det sociale sikringssystem. Det bliver gennem disse, at individet må forsøge leve op til projektet at skabe sit eget liv. Giddens ville sige, at en person må finde sin identitet blandt de muligheder, som gives af abstrakte systemer. Abstrakte systemer dækker i Giddens vokabular over to typer af

25


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.