Issuu on Google+

NR. 7

NYHEDSBREV FRA LVS

MAJ 2002

D D E E N N G G

R R II M M M M E E Æ Æ LL

LL

II

N N G G

LANDSFORENINGEN AF VÆRESTEDER FOR STOFAFHÆNGIGE OG TIDLIGERE STOFAFHÆNGIGE CALVINSVEJ 1 - 7000 FREDERICIA - TLF. 75 92 40 00 - FAX 75 92 40 39


Leder

DEN GRIMME ÆLLING NR. 7 - MAJ 2002 Udgiver: Lytte- & Informationscentralen Calvinsvej 1, 7000 Fredericia Tel. 75924000, Fax 75924039 Internet: lytteinfo@post.tele.dk www.vaeresteder.dk Abonnement: Bestilling af abonnement på »Den Grimme Ælling« kan ske ved henvendelse til Lytte- & Informationscentralen. Bladet udgives tre gange årligt og er gratis. Redaktion: Redaktør: Claus Rosenberg, Kompagniet Tlf. 20 64 69 44 Hans Ishøy, Formand for LVS Michael Pedersen Dorte Dons Cliff Kaltoft, Lytte- & Informationscentralen Layout og tryk: HR-offset, Vejle

Efter en lang vinter med usikkerhed omkring finansloven, og hvor de nye politiske vinde blæste hen i forhold til det sociale felt og væresteder, er det glædeligt at kunne konstatere, at den nye regering har visioner og prioriterer området højt. Det er naturligvis særligt glædeligt, at væresteder har fået en central placering i forhold til udviklingen på området. Det fremgår bl.a. tydeligt af regeringens handlingsprogram for de mest udsatte grupper »Det Fælles Ansvar«, hvor etablering af 10 nye væresteder, samt støtte til etablering og yderligere kvalificering af arbejdet i væresteder for såvel stofafhængige som tidligere stofafhængige, er to af i alt syv hovedinitiativer for stofmisbrugsområdet. Det er en stor anerkendelse af det utroligt flotte stykke arbejde, der bliver udført rundt på landets væresteder. Det er desuden også en naturlig følge af den udvikling, værestederne har gennemgået de senere år, fra samværstilbud i »gråzonen« til multifunktionelle tilbud, der både er indgangs- og udgangsdøre i forhold til behandlingsindsatsen samt omsorgstilbud med mere permanent karakter for det enkelte menneske. Hvilket også fremgår tydeligt i Center for Rusmiddelforsknings evaluering af værestedsområdet. Alt i alt tegner fremtiden lys for værestederne, som nu i højere grad kan bruge ressourcerne på at udvikle og kvalificere tilbudene til glæde for brugerne i stedet for på at sikre overlevelse. For at dette kan ske, er det derfor vigtigt, at de grundlæggende elementer i værestedernes egenart: autonomi, samvær, forståelse, respekt og omsorg sættes i fokus. Lytte- & Informationscentralen vil derfor arbejde på at holde disse værdier i centrum på værestedsområdet. Redaktionen

Kursus- & Arrangementskalender JUNI . 2 17. - 2

M 14. AJ - 16 . Ku

rs ge væus for friv arbej restedsm illider ed Afho e Modul 2l d e Bran s på d Højskbjerg ole

Oplag: 2000 Redaktionen afsluttet den 17. april 2002 Deadline for næste nummer: 1. august 2002 Send diskette eller e-mail i Word, Wordperfect eller RTF. E-mail: lytteinfo@post.tele.dk »Den Grimme Ælling« udsendes til en lang række af myndigheder, institutioner og fagfolk m.v. på stofmisbrugsområdet. Såfremt bladet ikke ønskes tilsendt fremover, bedes der givet besked til Lytte- & Informationscentralen.

2

Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg i bladet er udtryk for forfatterens egne synspunkter, og synspunkterne deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller LVS

id« de målt »Det go es på Afhold ole g Højsk Røddin

AU G 5. - UST 9. Led

erud Mod dannel Afh ul 2 se olde Kor s på sø Van drer r hjem

BER OKTO 24. 22. lifor frivil Kursus estedsmedge vær re Modul 1 arbejde oldes på Afh ing Rødd le Højsko

Gebyr Vi har desværre oplevet, at nogle tilmelder sig til vores arrangementer, men ikke møder op. Hver gang et medlem ikke på forhånd melder afbud til et arrangement, koster det foreningen penge. Derfor er vi nødt til at indføre et administrationsgebyr på 200 kr. for udeblivelse. Gebyret vil blive opkrævet efter arrangementet.

Cliff’s muntre hjørne...! På mine mange ture rundt i landet, der ser jeg mange ting blandt andet. Her oplever jeg småt og stort ståhej, om hvem der går sandhedens rette vej. Jeg har nu både Skagen og Gedser rundet, men endnu ikke den evig gyldige sandheds-vej fundet. Hvis nogen har fundet sandhedens rette vej, da hører vi gerne et ord fra dig...!

?


Set udefra Af Villy Søvndal medlem af Folketinget for SF I de senete år er der sket en betydelig øget satsning på Narkotikaområdet både i økonomi og i antallet af tilbud. Specielt siden 1995 er der tilført betydeligt øgede økonomiske midler. Jeg har selv haft et stort ønske om at nå den situation, hvor vi kom af med de dræbende ventelister på dette område, for jeg tror ikke, vi nogen sinde kommer af med narkoen som et påtrængende samfundsproblem. Derfor skal vi advare og advare og advareog vi skal være optaget af de opvækstvilkår, der gør, at nogle mennesker er mere sårbare end andre. Vi skal samtidig være klar på, at når vi har advaret og advaret og advaret, så lykkes det desværre alligevel ikke altid. Derfor er det så afgørende, at vi har et behandlingssystem, der står klar lige præcis, når narkomanen er motiveret. Derfor var det så afgørende, at vi ved de netop afsluttede forhandlinger om den såkaldte SATS-pulje fik en aftale med regeringen om en behandlingsret til narkomanen. En ret, der betyder, at der højst må gå 14 dage inden et behandlingstilbud iværksættes, efter at der er udtrykt ønske om det. Forskellige behov Hvad det så præcist skal være for et tilbud, har vi ikke besluttet. Fordi der er forskellige svar i forhold til den enkelte misbruger og ikke et standardsvar, der kan anvendes på alle. Samtidig lavede vi en ny stor central pulje, hvor vi ikke længere laver skarpe skodder mellem forskellige puljer - men tværtimod har slået puljer til hjemløse, sindslidende og misbrugere sammen til en stor pulje, der så kan søges på. Netop fordi virkeligheden jo ikke genspejler den opdeling, puljerne udtrykker. Med disse beslutninger er vi kommet et godt stykke videre i retning af at forbedre de offentlige tilbud. Samtidig ved vi meget vel, at det jo ikke er gjort med offentlige tilbud alene. Der er meget brug for, at det offentlige bliver suppleret af frivillige, og det er der af flere grunde: Der er noget smukt ved tanken om, at det enkelte menneske af egen lyst og eget engagement investerer sig i socialt arbejde, fordi man ikke kan holde ud at se sine medmennesker lide eller fordi man selv har været igennem nogle begivenheder i livet, der gør at man ikke kan lade være. Frivillige kan have den force at kunne henvende sig til mennesker, der ellers vender det offentlige system ryggen, fordi det offentlige jo typisk har den dobbeltrolle både at være hjælper og kontrollant. Det store politiske perspektiv for mig ved det frivillige arbejde Foto: Lisbeth Holten er at danne en ring af solidaritet rundt om mennesker, der ellers møder det offentlige system alene og ofte uden hjælp. Specielt i forhold til nogle af de i den brede offentlighed uaccepterede afvigergrupper er den frivillige indsats afgørende vigtig. Vigtige væresteder Da jeg for nogle år siden mødte Cliff Kaltoft for første gang med et ønske om, at vi støttede tanken om væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige, var jeg derfor ikke så meget i tvivl om, at vi burde støtte det gode formål. Det lykkedes at få centrale midler afsat, og det er nu direkte nævnt i den aftale, vi har lavet om SATS-puljen, at pengene også kan bruges til at oprette og kvalificere væresteder. Jeg tror, det er vigtigt i narkodebatten at kunne arbejde med mange graduerede målsætninger og undgå den forsimpling, at der kun skulle være en vej at gå. Det gælder i forhold til behandlingsformerne. Det gælder i forhold til tilbuddene, at der er brug for variation. Værestederne er både en mulighed for at komme i kontakt med stofafhængige og at sikre den fortsatte kontakt. Det er også muligheden for at støtte op om hinanden i de svære perioder, der er en del af stofafhængigheden. Det er muligheden for at skaffe sig nye netværk, nye venskaber for mennesker, der på grund af stofafhængigheden jo ofte har fået slået mange bånd i stykker eller har brug for at danne netværk.

En sund konference Tirsdag den 23. april blev der afholdt »Sundkonference« i Kolding. Konferencen er blevet til i et forbilledligt samarbejde mellem »Regnbuen« og »De Frie Fugle«. Socialdirektør Lars Rasmussen, der afsluttede konferencen, udtrykte på bedste vis nøglen til dette samarbejde på tværs af målgrupper samt det daglige arbejde med brugerne med et ord RESPEKT. Også fra Lytte- & Informationscentralen skal det lyde: SUND RESPEKT.

3


Det sidste håb brister aldrig! Af Cliff Kaltoft sekretariatsleder Landsforeningen går om bord i galeasen Haabet og gennemfører til september seks høringer rundt omkring i Danmark Regeringens nye handlingsprogram for de svageste grupper inddrager værestederne på en meget synlig og direkte måde. Regeringen har formuleret to konkrete initiativer, som skal støtte udviklingen på netop vores område. For det første skal der på lidt længere sigt etableres 10 nye væresteder, og for det andet skal der gives støtte til etablering og yderligere kvalificering af arbejdet i væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige. Landsforeningen vil gerne bidrage aktivt hertil, og vi vil gerne være med til at videreformidle vores særlige viden på feltet. Vi finder det afgørende, at etableringen af nye væresteder sker med baggrund i viden om værestedernes særlige kvalitet, om nødvendigheden af brugerinddragelse og om gode vilkår for samarbejde, drift og udvikling. Fra den 16. september – 27. september 2002 gennemfører vi derfor en landsdækkende inspirations- og høringsrunde, hvor vi vil sætte fokus på værestedernes rolle i den samlede indsats for de mest udsatte grupper. Vi vil fremkalde et billede af brugernes håb og forventninger, vi vil give inspiration til det mere etablerede behandlingssystem, og vi vil formidle en lang række ideer og forslag til, hvordan man kan etablere og udvikle nye væresteder. Vi vil – med afsæt i selve værestedsideen - slå et slag for håbet i narkoindsatsen! Inspirations- og høringsrunden gennemføres som en sejlads med det gode skib Haabet. Undervejs gennemføres der i alt seks lokale arrangementer i henholdsvis Ålborg, Århus, Fredericia, Odense, Helsingør og København. Deltagerne vil være brugere, frivillige og ansatte på værestedsområdet, socialudvalgsformænd og andre lokale politikere, socialdirektører samt nøglepersoner og praktikere i øvrigt i den kommunale og amtskommunale misbrugsindsats. Turen tilrettelægges som en stafet, således at indtryk, ideer og synspunkter bæres videre fra den ene høring til anden osv. Undervejs føres der logbog, som fastholder ideer og synspunkter fra de seks høringer. Når Haabet når til København overdrages logbogen til Socialministeren og til Folketingets Socialudvalg i forbindelse med den afsluttende høring, som formentlig vil finde sted på Christiansborg. De seks høringer gennemføres som følger: Høring 1 – Ålborg Høring 2 – Århus Høring 3 – Fredericia Høring 4 – Odense Høring 5 – Helsingør Høring 6 – København

Mandag d. 16. september Onsdag d. 18. september Fredag d. 20. september Mandag d. 23. september Onsdag d. 25. september Fredag d. 27. september

Alle arrangementer gennemføres ved havnen i Det flotte sejlskib Haabet, der under høringen vil lægge til i seks byer. tilknytning til selve skibet. I skrivende stund arbejder vi på højtryk med at sammensætte lokalkomitéer i de seks byer, så vi kan få skabt en bred lokal interesse for ideen, og samtidig få en lang række gode ideer og input til gennemførelsen af arrangementerne. Vi håber, at alle i Landsforeningen vil se mulighederne i Haabet, og at I – på forskellig vis – vil bidrage til at løfte den store opgave, det er at gennemføre høringsrunden.

4


Når den ydre verden og vores indre får kontakt med lys og farver opstår der harmoni citat af Freud

Kunstterapi Af Manou Roushani

Igennem kreativitet kan man finde en direkte tilgang til menneskets kerne. Den skabende omgang med farver og former udvikler og harmoniserer menneskets helbredende kræfter. Efter mange år på stoffer er vores sanser blevet bedøvet, og vi har mistet balancen til at kommunikere med omverdenen og samtidig med vores indre. Kunstterapi handler om at træne vores sanser og få kontakt med omverdenen og samtidigt med vores indre sanser. Vi arbejder med farver, ler og streg til at få kontakt med alle vores sanser. Når vi arbejder med farver, får vi direkte kontakt med vores følelser, og når vi arbejder med former og streg, bruger vi vores tanker. Ved at arbejde med farver og former skaber vi en harmonisk meningsgivende forbindelse mellem tankerne og følelserne i os, og når vi arbejder med ler skaber det en del udviklende kræfter i os disse kræfter kan bruges til vores indre udvikling. Processen at arbejde med ler foregår på forskellige måder til forskellige mennesker. Farver er en Guddommelig kraft i vores verden, og vi kan bruge denne kraft til vores udvikling. Når vi maler billeder i farver med harmoni, vil en del af denne harmoni blive en del af os. Det er en udvikling, som vi ellers ikke ville være i stand til at mærke. Meningen med kunstterapi er at skabe harmoni i vores tanker og følelser, samtidigt med en indre udvikling. Denne udvikling har ikke foregået under stofindtagelse, den foregår på et bestemt plan. Arbejdet med for eksempel at skabe kontakt med naturens udvikling, som årstiderne, vejret fra solskin til tordenvejr. Arbejdet foregår i sanserne, følelserne, tankerne og i sindet. Det er åndelige kræfter fra universet. Illustration: Hanne Bennike Det er meget vigtigt for tidligere stofmisbrugere at udvikle kreativitet og handle positivt, for hver gang vi handler positivt, skaber vi også noget godt for os selv. Når vi for eksempel rydder op i vores lejlighed, kan der sagtens trækkes paralleller til det at rydde op i vores eget indre. Når vi rydder op, får vi som regel nogle gode følelser og skaber bedre selvværd.

Det at blive kreativ i kunstnerisk sammenhæng, kan hænge sammen med, hvordan vi forholder os til den ydre verden. At arbejde med kunst er sandheden.

12 millioner kroner til nyt projekt fra Clean House Værestedet Clean House i Københavns Nordvestkvarter har fået fire millioner kroner hvert år de næste tre år af satspuljemidlerne. De skal bruges til at etablere »KRIS Danmark« (Kriminelles Revanche I Samfundet) og »Care House«, som er et aktivt forsøg på at integrere folk, der kommer ud af fængsel, i samfundet. Formålet med Clean House er at motivere og udvikle tidligere stofmisbrugere til et liv uden misbrug ved hjælp af aktiviteter og rådgivning. - Desværre var det ikke muligt med de nuværende økonomiske forudsætninger at tilbyde de vilkår og yde den indsats, der som minimum er nødvendige for at hjælpe de tidligere narkomaner på rette vej, og derfor er det dejligt at have fået pengene til at hjælpe tidligere kriminelle på vej, fortæller idémand og leder af Clean House, Jan Tonny Hansen, som regner med at projektet kan starte om et lille halvt år, når alle ansættelser og rammer er i orden.

5


Brugerråd Af Cliff Kaltoft

LVS har søgt penge til et projekt, som skal medvirke til at støtte oprettelsen af brugerråd rundt på værestederne og styrke de allerede eksisterende brugerråd. Det er planen at etablere et repræsentantskab, hvorved brugerne kan få en mulighed for at blive hørt. Der skal samtidig etableres et netværk, hvor narkopolitiske spørgsmål kan blive sendt til høring. Brugerorganiseringen skal fremmes hen i mod en egentlig etablering af et brugernes »LO« Fra Ansøgningen: Formål: At styrke de lokale brugerråd på værestederne At etablere et repræsentantskab for alle værestedernes brugerråd At skabe et brugernes »LO« og derved give dem en reel stemme Målgruppe: Brugere af væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige Projektindhold: Projektet skal medvirke til at støtte oprettelsen af brugerråd rundt på væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige samt styrke de allerede eksisterende brugerråd. Der skal etableres et repræsentantskab, hvorved brugerne kan få en mulighed for at blive hørt. Der skal samtidig etableres et netværk, hvor narkopolitiske spørgsmål kan blive sendt til høring. Brugerorganiseringen skal fremmes hen i mod en egentlig etablering af et brugernes »LO«.

Frivillige-dag den 15. juni 2002 i Odense Af Cliff Kaltoft

På det første Modul 3 kursus, som foreningen afholdt, fandt deltagerne ud af, at det kunne være hyggeligt med en dag, hvor de frivillige fra værestederne kunne mødes.

Citius - Altius - Fortius Hurtigere - Højere - Stærkere

Tre af deltagerne tog initiativ til at arrangere dagen; nemlig Frank Møller fra De Frie Fugle, Nico Hansen fra Solstrålen og Kurt T. Jensen fra Madam Grøn. Dagen begynder kl. 11.00 og slutter kl. 17.00 i Badestuen, Østre Stationsvej 26 i Odense (ca. 5 min. gang fra Banegården). Dagens program vil blandt andet indeholde et »OL« med forskellige discipliner for deltagere fra de forskellige væresteder, der vil være underholdning fra en stand-up-komiker, og til børnene har vi inviteret en ballon-/tryllekunstner. Der er mulighed for at købe sandwich, sodavand m.v. til rimelige priser.

Hvornår: Lørdag den 15. juni 2002 Entré: 25,- kr. (børn under 12 år - gratis adgang) Tilmelding: Senest den 31.5. 2002 til Lytte- & Informationscentralen - Tlf. 75 92 40 00 tilmeldingen er IKKE bindende; men af hensyn til planlægningen vil vi gerne vide, ca. hvor mange der kommer.

6


Generalforsamling Den 25. april afholdte LVS generalforsamling.

Til bestyrelsen blev der valgt to nye medlemmer i stedet for Kenneth Christensen og Poul Højmark. De nye medlemmer er Dorte Dons fra »På Banen« og Michael Pedersen fra »Åndehullet«. Lytte- & Informationscentralen ønsker de 2 nye medlemmer tillykke med valget og siger samtidig tak til Poul og Kenneth for deres store arbejde.

Som man kan se, forløb generalforsamlingen i god ro og orden.

Frihed i trygge kommunale rammer Af Claus Rosenberg Værestedet Café Himmelblå i Vejle er kommet under kommunens beskyttende vinger, og det har skabt økonomisk tryghed på værestedet. Og friheden er ikke fløjet, føler leder Marika Sabroe, som har den samme rolle som før, bare på et bedre fundament.

Marika Sabroe, fotograferet ved den blomsterudsmykkede indgang til Café Himmelblå

Café Himmelblå er et lille velindrettet værested i baggården på Bleggårdsgade i Vejle, som har Marika Sabroe som leder og én person mere ansat i aktivering. Stedet har eksisteret i et par år, og i efteråret bevilgede Vejle Kommune værestedet 500.000 kroner om året de næste fire år. På trods af, at folkene bag værestedet i sin tid etablerede en forening til at stå for værestedet, så kommunen ikke fik indflydelse, så valgte man i efteråret at spørge medlemmerne, om ikke man skulle overdrage det økonomiske ansvar og lederens ansættelse til kommunen. Det blev enstemmigt vedtaget på generalforsamlingen, og kommunen gik ind på det. - De har hele tiden sagt, at de ikke ville ind og blande sig, for de synes, at det fungerer fint her. De har altid været samarbejdsvillige, og jeg har aldrig været nervøs for at spørge om det, jeg ikke vidste, fortæller Marika og pointerer, at det har haft en positiv økonomisk effekt for værestedet. - Der er mange ting, som kommunen ikke betaler moms af, og det skulle vi have gjort, hvis vi havde været som i starten.

Kommune-angst gjort til skamme Foreningen har hele tiden haft en byrådspolitiker og en ansat fra kommunen i bestyrelsen, og aftalen med kommunen indebærer også, at bestyrelsen er med ved ansættelser. - Jeg har aldrig forstået angsten for kommunal forankring, for det skaber helt sikkert mere sikkerhed og energi til andre aktiviteter end at søge fondsmidler. Jeg har i forvejen været til møde på kommunen hver måned for at samarbejdet kunne fungere, forklarer lederen. - Jeg tror, angsten hænger sammen med opfattelsen, man har som misbruger, hvor det offentlige står for kontrol. For Café Himmelblå er samarbejdet muligheder og brug af hinanden. - De tænker os ind i nogle situationer og løsninger og bruger vores viden, og vi tænker dem ind på samme måde, slår Marika fast med et smukt smil.

7


Evalueringsresultater fra CRFs værestedsundersøgelse er på trapperne Af Regine Grytnes Evalueringen af væresteder for stofmisbrugere og tidligere stofmisbrugere er gennemført i 2001 på 64 væresteder i hele landet. Undersøgelsen bygger dels på spørgeskemaer udfyldt af ledere på de 64 væresteder, dels på fokusgruppeinterviews med brugere og medarbejdere på 13 væresteder og dels på 961 spørgeskemaer besvaret af brugerne på de deltagende væresteder. Nedenfor skitseres kort nogle af evalueringens resultater. Værestederne kan deles i fire typer udfra den brugergruppe, der primært kommer på værestedet. Disse er a) væresteder for tidligere stofmisbrugere, b) væresteder primært for metadonmodtagere, c) væresteder for en blandet brugergruppe og d) væresteder for aktive stofmisbrugere. Der er lighedspunkter især mellem de tre sidste værestedstypers organisering, hvor det primært er lederen, der har ansvar på værestedet. Disse væresteder dækker primært brugernes basale fysiske behov såsom en kop kaffe, et måltid mad eller varme i kroppen. De tre værestedstyper har den mindste andel af brugerindflydelse. Værestederne for tidligere stofmisbrugere har markant flere brugere og frivillige, der både har ansvar for værestedet, og har klart flest tidligere misbrugere ansat. Værestederne for metadonmodtagere kendetegnes ifølge brugerne ved faste regler, indimellem dårlig stemning, men de angiver, at de bliver mindre stressede af at komme på værestedet. De blandede væresteder har de ældste brugere. Der er mange frivillige på de blandede væresteder, men brugerne har i ringe omfang direkte ansvar på værestedet. De aktive brugere angiver, at de ikke lærer at tage ansvar for konkrete opgaver eller får bedre relationer til andre. Brugerne betegner værestederne som »et frirum«, et frirum der dog ikke er frit for regler og normer. Værestedets regler er forudsætningen for værestedets særlige tilgængelighed. De fleste brugere ønsker at blive inddraget i ansvaret for værestedet, - indtil en vis grænse. Evalueringen viser, at brugerinddragelse ikke blot er en »vogn man hopper på«, men er en vedvarende proces. Der ses påfaldende store forskelle mellem metadonmodtagergruppen og gruppen af tidligere stofmisbrugere, hvad brugerinddragelse angår. Eksempelvis er i alt 208 tidligere stofmisbrugere tilknyttet værestederne som frivillige, mens tallet for metadonmodtagere er 25. Gruppen af tidligere stofmisbrugere mener, ansvar på værestedet er afgørende for deres selvfølelse og for deres evne til at starte et nyt stoffrit liv. Fokusgruppeinterviewene viste, at også for metadonmodtagere har dette stor værdi. Generelt føler mange metadonmodtagere sig ikke reelt inddraget. På baggrund af lov om aktiv socialpolitik §16 har denne gruppe både ret og pligt til at modtage aktiveringstilbud, som kan være i form af deltagelse i et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens §88. Der synes at være grund til at drage nytte af de erfaringer, som gruppen af tidligere stofmisbrugere har med brugerinddragelse og med fri-villigt arbejde. Ses på forskellen mellem de aktive stofmisbrugere og metadonmodtagerne viser det sig, at brugerne i metadonmodtagergruppen føler, at de får bedre relationer til andre ved at komme på værestedet. Dette er ikke tilfældet for gruppen af aktive stofmisbrugere. Dette tyder ikke overraskende på, at gruppen af aktive stofmisbrugere er den gruppe, der generelt har det dårligst af de undersøgte grupper. Dette viser sig også ved, at de benytter værestedet oftest, og ved at de ikke i samme omfang som gruppen af metadonmodtagere kommer for at få råd, hjælp og vejledning, hvilket i udgangspunktet kræver et vist minimum af overskud. Værestedets funktion både som et frirum der er adskilt fra gaden, og som en del af stofscenen, diskuteres i rapporten. Værestederne ændrer ikke nødvendigvis radikalt ved brugernes livsstil og handlingsmønster, men gruppen af aktive stofmisbrugere og metadonmodtagere angiver, at de bliver mindre stressede af at komme på værestedet, og at de har fået et bedre forhold til politiet i kraft af værestedet. I forhold til deres livssituation må dette siges at være en forandringsfaktor. Dette er blot nogle af de resultater, konklusioner og handleforslag rapporten fremkommer med. Rapporten forventes udkommet i løbet af april måned.

En mand på det rette sted Af Claus Rosenberg Sekretariatsleder af LVS, Cliff Kaltoft, er blevet udpeget til at sidde i det nye Rådet for Socialt Udsatte, som socialminister Henriette Kjær har nedsat. - Det er på tide, at de svageste i samfundet får et talerør. Med Rådet for Socialt Udsatte får de udsatte en vagthund, der kan hjælpe med til at fortælle os, hvordan vi løser massive sociale problemer på den bedste måde, forklarede ministeren ved offentliggørelsen af udvalgets medlemmer. Og hun har peget på dygtige folk med meget erfaring.

8


Har du lyst til lidt fordybelse? Af Kirsten Michaelsen Konsulent ved Center for frivilligt socialt arbejde Som noget nyt tilbyder Center for frivilligt socialt arbejde nu, at frivillige kan gå sammen i studiegrupper på tværs af organisationer og fordybe sig i et tema og få praktisk og indholdsmæssig støtte til arbejdet fra Centret. På Centret samarbejder vi lige nu med en studiegruppe, der beskæftiger sig med bestyrelsens opgaver og ansvar med særligt vægt på rollen som arbejdsgiver. Et andet godt tema for studiegrupper kunne være fundraising – altså hvordan organisationerne financierer deres projekter. En studiegruppe består af en gruppe af aktive medlemmer / frivillige fra flere frivillige sociale organisationer, som mødes et antal gange, i en struktureret form, om et bestemt emne. Formålet med at danne studiegrupper er, at gruppens medlemmer fordyber sig i et emne og sætter sig grundigt ind i de temaer, der hører under emnet. En konsulent fra Centret vil på studiegruppens første møde være behjælpelig med at skitsere de relevante temaer, som gruppen kan arbejde med, således at gruppen på et kvalificeret grundlag kan planlægge det videre forløb i studiegruppen. Initiativtageren skal selv skaffe deltagere til studiegruppen. Den skal beslutte sig til en geografisk afgrænsning, som er realistisk i forhold til at kunne mødes med jævne mellemrum. Studiegruppen kan naturligvis selv beslutte antallet af møder, men vores forslag vil være fire til seks møder over en periode på et halvt år. Studiegruppens medlemmer forpligter sig til at være aktive og deltage det aftalte antal gange. Til hvert møde skal gruppemedlemmerne læse en artikel eller andet materiale som forberedelse. Gruppen er selvstyrende.

Centrets tilbud En konsulent fra Centret vil deltage i studiegruppens første møde. På dette møde vil konsulenten bistå med at få lagt en god plan for arbejdet i studiegruppen både med hensyn til det faglige indhold og med hensyn til gruppens arbejdsform. Konsulenten vil bidrage med eksempler på relevant læsestof samt en litteraturoversigt, som gruppen med fordel kan orientere sig i. Efter dette første møde er studiegruppen selvstyrende. Studiegruppen har mulighed for at bede konsulenten deltage i et enkelt studiegruppemøde undervejs. Konsulenten kan her komme med oplæg til diskussion af et tema, som gruppen føler behov for særlig inspiration til. Er du blevet inspireret til selv at starte en studiegruppe, og ønsker du at få indspark til at komme i gang, er du velkommen til at kontakte konsulent Kirsten Michaelsen på Center for frivilligt socialt arbejde, telefon: 66 14 60 61 eller e-mail: km@frivillighed.dk

Engagement ved uddannelsesstart Den nye lederuddannelse for værestedsledere har holdt sit første modul af syv, og starten fik sat gang i troen på et godt forløb.

- Der er et fantastisk engagement blandt deltagerne, og kan vi fastholde det de næste to et halvt år, så bliver det en fantastisk uddannelse, fortæller kursusleder Curt Sørensen på Brandbjerg Højskole på seminarets fjerde dag. - Det er godt at være i gang, og vi er, som arrangører, glade for, at 18 ledere har fået opbakning fra bestyrelser og kommuner til at deltage. Det er svært at konkludere noget lige nu, men fremtiden tegner lys.

Uglen er symbol på visdom, og passer derfor godt som et varetegn for lederuddannelsen.

Her ses deltagerne ved en »højskole-aften«

9


Idé og hurtig handling Af Claus Rosenberg Herning har fået et værested. I nogle måneder har folkene bag værestedet knoklet med at bygge alt op fra grunden og fra maj kan metadon-brugere i Herning få en kop kaffe, en sludder og varme på værestedet. Baggården er varm, for solen skinner ned i den her ved middagstid. Kjeld Jørgensen fortæller stolt, at det allerede er planlagt, at gården skal bruges til barbecue, og buskene og træerne giver en perfekt ramme til hygge med grillmad. Kjeld er gået med ud i gården for at sige farvel efter en formiddag, hvor han har fortalt om det nye værested, sit liv og Herning Kommunes rolle i tilblivelsen af værestedet. Og Kjeld er vældig tilfreds med kommunen. - Jeg er dybt overrasket over, hvor hurtigt kommunen har reageret på vores behov, starter han formiddagen med at fortælle. Han kom til Herning fra Randers for et år siden, og da var der snak om at lave et værested. Det var prøvet før, og lysten til at prøve igen var ikke stor. I oktober måned 2001 var Kjeld klar til at forsøge, og han satte en seddel op i Blå Kors´ lokaler, hvor han indkaldte til et møde. - Der kom 30 mennesker, for vi havde punket folk med, at det var i deres interesse at møde op. 8. november havde vi generalforsamling, og vi fik valgt en bestyrelse, forklarer Kjeld, der selv blev formand for de, nu 27 medlemmer. Svært at finde et sted Efter generalforsamlingen tog Kjeld kontakt til kommunen, for medlemmerne i den nye forening ville gerne have hjælp. - Kommunen syntes, det lød spændende, men de ville gerne se tiden an, om vi kunne holde sammen, fortæller den tidligere randrusianer. Og det kunne de, selv om Kjeld indrømmer, at det ind imellem har været svært at trække folk op af hullerne til det praktiske arbejde med at sætte stedet i stand. Og inden folkene overhovedet fandt et sted, var det også Kjeld, der måtte trække læsset og tjekke markedet for lejemål. - Det var rigtig svært, for der var ikke rigtig nogen, der ville leje ud til os, når de hørte, at det skulle være et værested for metadonbrugere. Selv på De Frivilliges Hus var de så nervøse, at de ikke ville lade os bruge huset på samme måde som andre organisationer og foreninger, forundres han. I arbejdet med at skaffe et sted at være dukkede TV Midt og Vest, den regionale TV2-station op. De ville lave et indslag om den nye metadon-udlevering i Herning, og mødte nogle af de folk, som var med i arbejdet. - Journalisten blev interesseret i at lave et indslag om os, og det kom til at handle om manglende hjælp. Jeg sagde, at vi gerne ville lave seriøst arbejde, men det var svært fra gadehjørnet, smiler Kjeld. Efter at indslaget havde været vist, søgte de kommunen om penge og fik 25.000 kroner. - Det var en god hjælp, og så gik det slag i slag. Blå Kors hjalp os med kopiering og gode råd, og pludselig fik vi tilbudt det her af Blå Kors, fortæller han og slår sigende ud med hånden. - De skulle have 1500 kroner i husleje og 500 kroner i lys og varme for det her sted, og så har de endda halveret et værksted for at give os mere plads. Og vi har samtidig adgang til værkstedet og et billardbord i hovedbygningen. Næstformand Michael M. Holm her i gang med rengøring og istandsættelse Kjeld Jørgensen i baggården, der giver en perfekt ramme til hygge med grillmad.

af lokalerne.

Kommunen på tæerne Det første tilskud fra kommunen var fint, for så kunne foreningen lægge de første tre måneders husleje. Derefter søgte de igen kommunen med et budget på 75.000 kroner for et år til husleje, indkøb og aktiviteter. - Det fik vi. Alt gik igennem, og nu har vi været ude at købe ting til værestedet ind, og vi får vores penge ind på en bankbog i rater, så det økonomiske er på plads. Oven i købet har vi fået at vide, at hvis det kører godt, så får vi også til næste års drift, fortæller han glad.

10


Idé og hurtig handling fortsat

- Jeg synes virkelig, det har været flot af kommunen. De har steppet op til tallerkenen lynhurtigt, og været utrolig fair. Det forpligter selvfølgelig, men det er på en god måde, for alle ved, at der er og har været brug for noget til narkomanerne i byen. Vi har så valgt at lave nogle regler, så stedet er alkohol- og stoffrit. Der må ikke hæles eller sælges på værestedet, og vi gider ikke, at folk kommer her, og kokser oven på et fix. Vi er kommunalt finansieret i øjeblikket, og så vil vi ikke have det. Vi skal ikke pisse nogle borgere af på den måde. Oplysning og hjælp Kjeld Jørgensen håber, at værestedet i fremtiden kan blive et sted, hvor børn og forældre søger gode råd om at undgå misbrug. - Telefonen er åben for både børn og forældre, og der er virkelig noget knowhow at trække på blandt de 27 medlemmer. Vi vil gerne give kommunen noget tilbage, og derfor bliver en del af vores arbejde forhåbentlig også at tage ud på skoler og informere. Jeg skal for eksempel afsted i morgen og holde foredrag, fortæller han. - Vi har allerede været med til en amtslig konference om problematikken, og det ser jeg som en anerkendelse af vores arbejde. Det kunne være fint at påvirke politikerne henimod en mere strømlinet og ensartet behandling af narkomaner, gerne i hele landet på tværs af amtsgrænser.

Væresteds-centrum i Rønne Af Claus Rosenberg Bo- & Værestedet Fabriksvej startede i august 1999 som en forsøgsordning indtil udgangen af år 2000. Derefter er stedet blevet et permanent kommunalt finansieret tilbud. Værestedet er et åbent anonymt værested/cafe uden behandlingskrav for dem af Rønnes 15.000 indbyggere, der er misbrugere. Ejendommen består af 2 opgange med hver 8 selvstændige lejligheder og en kælderetage med værested, TV/hyggerum, vaskeri, badeværelse og kontor. Lejlighederne er udlejet med almindelige lejekontrakter til brugere, der tidligere var boligløse, sagt op på grund af deres misbrug, trusler i omgivelserne eller eksempelvis manglende indbetaling af husleje. 15 lejligheder er udlejet, en lejlighed bruges som personalerum. Værestedet er åbent på ugens hverdage mellem kl. 10.30 - 16.30, og i middagstimen (kl. 12-13.30) kan der købes varm mad til 15 kr.. Derudover kan brugerne købe billigt smørrebrød og madpakker. Dagligt besøger mellem 25-30 personer stedet, og deriblandt beboerne. Brugere udefra kan benytte badeværelset gratis, og få vasket og tørret tøj for 15 kr. Brugerne får også tilbudt at købe madkuponer, som bliver opbevaret på stedet. 11 kuponer for 10 kuponers værdi - kr. 150,-. Ejendommen består af 2 opgange med hver 8 lejligheder og værested Kuponerne kan bruges til mad og tøjvask. i kælderetagen Værestedet er behandlingsfrit, men personalet er opmærksomme på den enkeltes fysiske-psykiske-økonomiske situation, for de fungerer som koordinerende led, og giver råd og vejledning, hvis brugeren ønsker dette. Udover arbejdet i Bo-&Værestedet fungerer de fire ansatte som støtte/kontaktpersoner hos brugere i eget hjem og laver gadeplansarbejde. Der er nu gang i en ny struktur på Bornholm, der i alt er befolket med ca. 44.0000 indbyggere, for fra år 2003 bliver hele øen til én kommune. Bo- & Væresteds-modellen i Rønne vil de ansatte gerne sprede over hele øen, samtidig med at de arbejder på at få etableret et herberg. De enkelte andre væresteder på øen i dag er hovedsageligt målrettet gruppen af registrerede sindslidende. Mange af ejendommens beboer benytter værestedet, der dagligt besøges af mellem 25-30 personer.

11


VÆRESTEDSADRESSER

Værestedet i Viborg Værestedet i Thisted Værestedet i Nakskov Værestedet i Greve Aktivitetscentret Brugerforeningen Værestedet i Holstebro

ADRESSE POSTNR. / BY Grønnegade 47 8000 Århus C Claus Bergs Gade 1, I 5000 Odense C Herlev Hovedgade 153 2730 Herlev Havnen 35 7700 Thisted Dortheavej 12 2400 København NV Vendersgade 8 4800 Nykøbing F Poul Paghs Gade 6 A 9000 Ålborg Tinpottegyden 6 9800 Hjørring Riberdyb 10 6000 Kolding Blågårdsgade 14 2200 København N Jyllandsgade 10 C 7000 Fredericia Vendersgade 46-48 7000 Fredericia Søndre Fasanvej 6 2000 Frederiksberg C Brydehusvej 12 2750 Ballerup Havnegade 63, I 6700 Esbjerg Lille Colbjørnsensgade 9 1703 København V Vendersgade 8 4800 Nykøbing F Algade 92 4760 Vordingborg Havnepladsen 7 5700 Svendborg Lindøalléen 101 5330 Munkebo Nordre Havnevej 11 5700 Svendborg Toldbodvej 11 4600 Køge Havnegade 50 4700 Næstved Ringstedgade 10, Baghuset 4000 Roskilde Havnepladsen 7 5700 Svendborg Jomfrustienen 5 6100 Haderslev Bleggårdsgade 6A 7100 Vejle Låsbygade 59 6000 Kolding Køgevej 102 2630 Tåstrup Kastanieallé 1, I 6400 Sønderborg Gunnerkær 62 2610 Rødovre Hvidemøllevej 1 B 8900 Randers Oehlenschlägersgade 17 1665 København V Vesterled 11 st. 8700 Horsens N.C. Jensensgade 2 B 9850 Hirtshals Strandpromenaden 23 8700 Horsens Stengade 82, kld. 3000 Helsingør Kornbakken 6 4700 Næstved Hybenvej1 8700 Horsens Peder Rimmensgade 40, II 9850 Hirtshals Søren Møllersvej 28 8900 Randers Fabriksvej 20 A&B 3700 Rønne Søster Annes Vej 4 9900 Frederikshavn Nordre Strandvej 31, Tejn 3770 Allinge c/o C.E. Christiansensvej 5 4930 Maribo VÆRESTEDER PÅ VEJ c/o Falkevej 94 8800 Viborg c/o Stakkedal 10 7700 Thisted c/o Reventlowsgade 2A,II 4900 Nakskov c/o Gersagerparken 39, II 2670 Greve Nordre Fasanvej 108, I 2000 Frederiksberg Danasvej 14 C 7400 Herning c/o Viborgvej 20C 7500 Holstebro

TLF. NR. 86181518 66191830 44940405 97911682 38109727 54855519 98102618 98911597 75537445 35362314 75911533 72107343 38213903 44773737 75450529 54857500 55373734 62800701

KONTAKTPERSON Hans Ishøy Jane Bech Susan Petersen Erik »Mozart« Vinter Jan Tonny Hansen Lasse Petersen Per Clausen Else Marie Bach Ea Damgård Kim Ahrens Steen Knudsen Jette Risom Sissel Vedel Petersen Karen Holte Betina Jacobsen Michael Pallesen Klaus Lauritzen Michael Pedersen Britt Berthou

LUKKET

63215794 56631347 55720484 46371606 63210794 74524875 76401444 75500047 43717615 73420073 29252244 26719032 33257715 75620741 21487061 75617075 49263566 55784875 22604122 98946040 86436769 56953460 98422335 56481345 54761112

Dorte Dons Marina Törnquist Bente Frederiksen Niels Knudsen Kirsten Susgaard Hanne Holst Marika Sabroe Hanne Dam Henriette Höllwart John Dominik Annika Hansen Palle Thomsen Jesper Hansen Jette Ravn Mogens Nielsen Flemming Sørensen Sverre Pedersen Jacob Sehested Sanne Rubinke Birthe Frost Jensen Kirsten Andersen Anne Starup Henry Laursen Rya Elsbøl

86621850 97931621 20899281 26703490 38213902 97208610 22927644

Carsten Sørensen Kaj Hansen Henning Hindsgaul Bent Tofteng Kim Adrian Kjeld Jørgensen Orla Jensen

Udgivet af Lytte- & Informationscentralen, Calvinsvej 1, 7000 Fredericia, Tlf. 75 92 40 00, Fax 75 92 40 39, E-mail: lytteinfo@post.tele.dk

HR Offset 75 82 89 11

NAVN Madam Grøn Værestedet Lyset Station BAF Værestedet Rampen The Clean House Ungdomsteamet Café Væxt Tinpotten Regnbuen Linie 14 Værestedet Solstrålen Havnecafeen Hjørnet Ballerup Misbrugscenters Værested Færgen Huset Perronen Åndehullet Tur Retur 96 Stoffri 2000 På Banen Værestedet Ved Kajen Værestedet Håbet Baghuset 7’eren Borgercafeen Cafe’ Himmelblå De frie fugle Brugerforeningen »Vi kan godt« »Ovenpå« Værestedet Savannen Ørkenens Sønner Værestedet Valde Kaffekanden Værestedet Nøglen Suset Værestedet Kornbakken Hjørnecafeen Klub X Den Sociale Døgnbutik Rønne Kommunes Værested Socialhus Team Cafe Udsigten Pusterummet


Nr. 7 Den Grimme Ælling