Issuu on Google+

DEN GRIMME ÆLLING

23


LEDER Af Cliff Kaltoft, Sekretariatschef

DEN GRIMME ÆLLING nr. 23 - december 2009 Udgiver: Landsforeningen af VæreSteder Vendersgade 19, I. 7000 Fredericia Tel. 75 92 40 00 Fax 75 92 40 09 E-mail: lvsinfo@mail.dk www.vaeresteder.dk Abonnement: Bestilling af abonnement på ”Den Grimme Ælling” kan ske ved henvendelse til LVS. Bladet udgives tre gange årligt og er gratis. Redaktion: Cliff Kaltoft, LVS Nina Fischer-Nielsen, LVS Ulrik Korff, LVS Maria Kiilerich Andersen, LVS Layout: Hanne Bennike Tryk: HR Offset A/S, Vejle, Tel. 75 82 89 11 www.hr-offset.dk Oplag: 2500 ISSN: 1602-8392 Redaktionen afsluttet den 27. november 2009 Send indlæg i Word til E-mail: lvsinfo@mail.dk ”Den Grimme Ælling” udsendes til en lang række af myndigheder, institutioner og fagfolk m.v. på udsatteområdet. Såfremt bladet ikke ønskes tilsendt fremover, bedes der givet besked til LVS. Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg i bladet er udtryk for forfatterens egne synspunkter, og synspunkterne deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller LVS.

2

Ti-stille-plaster - til alle dem der tror, at udsatte mennesker ikke kan lykkes Arbejdet med motivation og lyst til forandring er et arbejde, der møder modstand, fordi så mange mennesker, i de systemer vi samarbejder med, er overbeviste om, at socialt udsatte mennesker bare ikke kan lykkes med noget. Det er en konsekvens af et mønster, som præger mange udsattes daglige liv: at der er ting, de ikke er lykkedes med, men det er også en konsekvens af et mediebillede, der nærmest uden undtagelse reproducerer stereotypen af en misbruger, en hjemløs og en psykisk syg. Nu er hjælpen kommet. Finn Knudsen, der vandt titlen som ’Originalen 2009’, har med udviklingen af sit kommunikationsredskab leveret et redskab, som også kan bruges på alle dem, der tror, at socialt udsatte ikke kan lykkes. Finns plaster er sat i produktion og til salg i Tiger-butikkerne landet over, og vi skulle hilse og sige, at salget går strygende. Men det er ikke kun Finn og LVS, der har et budskab om, at pessimisterne skal stikke piben ind. De 1239 idrætsudøvere der deltog i Udsatte Legene 2009, fik også gjort Hr. og Fru Danmarks negative eller manglende forventninger til skamme. På UL-filmen, som vi viste en smagsprøve fra til Landsmødet, fortæller flere af brugerne med deres egne ord om, hvad fællesskabet og oplevelserne i Odense har betydet for dem. Hvor vi tidligere har sagt, at vi tror på, at brugerne kan, kan vi nu sige, at vi ved, at de kan. Effekten af de idrætstilbud, som LVS gennem IDVI og værestederne har skabt over de seneste år, er blevet målt, og der viser sig med statistisk signifikans at være effekter på sundhed, lyst til forandring og relationsdannelse. Til trods for dokumenterede effekter og Ti-stille-plastre skal vi langt fra føle os sikre på at gå en lys fremtid i møde. Vi må nok snarere forvente, at der bliver markant flere brugere og et øget pres på værestederne. Værestederne er det beredskab, som er nærmest til at hjælpe de mennesker, der tager turen gennem alle andre sikkerhedsnet. Vi kan være med til at redde nogle af de mennesker, som ellers ville ryge helt igennem. Vi kan opbremse og måske vende deres fald, men det kræver, at vi fortsat kan arbejde med motivation og give brugerne et håb om, at der er noget, der er værd at leve for.


Set UDEFRA Interview med Preben Brandt

Preben Brandt, der er afgående formand for Rådet for Socialt Udsatte (RSU), har i 30 år været en utrættelig frontkæmper for socialt udsattes forhold. Vi satte Preben Brandt stævne til en samtale om RSU, anerkendelse og kritisk røst.

Hvad mener du er rådets største succes? Der hvor jeg først og fremmest synes, at vi har haft succes, det er i forhold til at sikre anerkendelse til socialt udsatte. Det er først og fremmest sket på vores møder med socialt udsatte rundt omkring, på herberger og på væresteder og også i høj grad ved Brugernes BaZar. Jeg mener slet ikke, at man kan måle, hvilken betydning anerkendelse har for mennesker. Men jeg tror på, at den anerkendelse der ligger i at lytte til folk - den har vidtrækkende konsekvenser. Sådan en proces kan man ikke undervurdere betydningen af på langt sigt, selvom man måske først ser resultaterne efter 20-30 år. Derfor er der behov for en vedvarende anerkendelse af socialt udsatte mennesker som mennesker, man skal lytte til, hvis de effekter anerkendelsen af socialt udsatte mennesker har haft, for alvor skal give resultat. Hvilke opgaver mangler der stadig at blive sat fokus på? Her vil jeg pege på tre ting: for det første synes jeg ikke, vi har formået at få gjort noget ved de fattigdomsgenererende faktorer, hvoraf nogle er politisk skabte. Selvom det jo er et meget politisk snarere end et fagligt spørgsmål, havde jeg gerne set, at vores argumenter havde været så stærke, at man ikke havde kunnet komme udenom dem.

For det andet skal der diskuteres forebyggelse. Både den forebyggelse der ligger i at sikre børn, der vokser op i udsatte familier, mod selv at havne i udsathed. Men også den forebyggelse der ligger i, at socialt udsatte trods alt sikres mod yderligere udsathed. For det tredje er antallet af mennesker med udenlandsk baggrund, der havner i socialt udsathed, eksploderet gennem de sidste ti år. Vi er i høj grad ved at skabe et samfund, der ligner det amerikanske, med en stor gruppe mennesker, der udover at lide under fattigdom og socialt udsathed også lider under den diskrimination, der ligger i at være af en anden kulør eller anden etnisk baggrund. Den særlige problematik håber jeg, det nye udsatte-råd vil gøre noget mere ved. Hvad skal der ske med dig, når dit formandskab slutter? Jeg vil blive med at være en socialpolitisk debattør – uden at være partipolitisk. Jeg vil meget gerne, også fremover, være med til at have indflydelse på hvordan vi laver socialt arbejde. Så jeg bliver ikke tavs fra den 1. januar! Det lover jeg. Og jeg lover også at blive ved med at være lige så kritisk, som jeg altid har været!

Fakta: Rådet for Socialt Udsatte er nedsat af Indenrigs- og Socialministeriet, og blev oprettet i starten af 2002. Rådets vigtigste funktion er at rådgive politikere og embedsmænd om en række forhold omkring socialt udsatte. Til årsskiftet går det bestående råd af. Preben Brandt har da været formand i otte år.

3


Den FAII-støttede kampagne Fra Udsat til Værdsat er afsluttet. Vinderen af iværksætterkonkurrencen Originalen 2009 er fundet, og vinderproduktet kan købes for en 10´er i Tiger-butikkerne landet over. Vi er blevet mange positive erfaringer rigere på udsattes ressourcer og ikke mindst vovemod, og vi gør her status over 2 års iværksætteri på værestederne.

”Tirsdag den 2. ju ni blev v gjort. De inderen t skete v af Origin e d et farveri takten i alen 200 gt arrang Tingbjerg 9 offentl ement p i igKøbenha værested å værest vn. Et m sledere o edet Kon y ld g e r –medarb af være erhvervsf ejdere, m stedsbru olk, journ gere, inisteriell alister, fo var vidne e to embedsm grafer og r til, at In ænd, kamerafo denrigsrakte vin lk var til st og socialm derprisen e d in e is . De ti te l r F inn Knud Thisted. Karen Ell Der var m sen fra v emann o v æ u ersi re k, udklæ stedet Ca pindema dte ”sup dder med fé Frihed erhjælpe e bl.a. fiske n i re” og a filet og re nderlede moulade s .”

e komm for at b r e jo d r e e tag ligh nmod re mu e lø d n t g a a s o r ud t er e ring socialt r , at d aktive r e e a , s is h d e v r c u c e b r-su e odell skulle jobtil t t t m d e æ t e n s s k e udærk ed . Dis ”Proje ere og lige iv udsath ejdsmarked g n y u a r S r b f s i. e bruted arb videre til rett væres r som inære ig e e r s d d r d e e o n h d t a g fin uli os på de ed at hed h der. M vært v rksom ulighe æ m m e p ofte s y o n abe en idsthed om ere.” ville sk e defin ev ll b u k n s e g elv satte o at mærke s l e v e gern

4


er videre, og de at bringe folk om n ée or id sf nd på bygger b med La ”Værestederne har i fællesska e D . r, er ltu tu ku es t en ive varm end 10 år skab altså ikke pass gennem mere er ciale arbejed so St t re de i Væ e metoder eningen af ny e øv er. pr af at sæt for LVS-kampagn som danner af regel gennem m so til es d er an nc st etoder la derfor i de – og nye m r værestederne va k tis ak pr e.” ssigt og te for idéejern Både værdimæ ojektet og støt pr i e er ill sp ed at være m

”Blandt de 11 d eltagere gå videre i konku i en fina rrencen lerunde med he skulle tr , hvor d nblik på e udvæ e kunne få at realis lges til a det for ere dere mere in t afgøren tensiv sp s id de, at d é. Alle i handlet arring er skete Erhvervs på dem gruppen noget m , og at d Der var anså ed idée er kom behov fo rn e p . At der ro jekter a r intens det var blev f høj kv iv og m nødvend alitet op ålrettet igt at k projekte at stå. rådgivnin oncentr r i finale g i slutf ere opm runden. asen, og pen enig ærksom Da det k e om at h eden om o m udvælge til stykk færre et, blev ikke tre, Erhvervs men fire g rupfinaliste r.”

”Det all erstørste resultat, positive som vi s overrask elv opfa else er, hvervsp tter so hvor go arterne d t ly mødet m m projektets m kkedes. belon fo est Vi havde ellem id r projek éejere o i Erhverv tsparrin og idée g ersgruppe gen, de jerne. I r indeho n aftalt mange en skadenne s ldt tre m tilfælde kabelon øder me k o m s b llem dem parringe åde i o blev optæ mfang n til lan ndt af a og inten gt at ov t få idée at være ergå sitet. Erh rne til at motivere vervspart lykkes, o t af kon neren g var i ø kurrenc vrigt ikk eelemen e fri for tet.”

riginaag af rapporten ”O Teksten er et uddr endsen skrevet af Steen Sv len 2009”, der er res. sen fra Public Futu og Søren Steen Ol n. Fotos: Peter Eilertse

”Når valget faldt på Finn, er der to årsager. For det første, fordi hans idé var original og havde stor umiddelbar appel. Alle os, der har været med i projektet, har oplevet, hvordan folk spontant smiler og fatter sympati for idéen, når man fortæller om den. For det andet var idéen fuldstændig klar til at blive lanceret kommercielt.”

5


er

finalist e lle god e fire avde a

D

nh ang rrence at i g konku e fors i ll a r e t å s s finali da og De fire de er g o er. r, e t res ide projek ielsen ikle de v d u t cher-N a is F d e a m Nin en og Tekst: Eilerts r e t e P ielsen Foto: cher-N is F a Nin

tie stille skaffede Finn og kunsten at med storm, og Finn Knudsen ne er m m do g . En af ti-stilleaster to riginalen 2009 Finns ti-stille-pl O af er isk nd vi titel som m en økonom den ærefulde er velegnet so t r de ge at Ti , i er e sider så allerede plastrets stærk t sælges da og de og og er é, ss sid tret i bu rretning ed ti-stille-plas bæredygtig fo erer massivt m nc no an . r Se de d& e, else og U butikkern mt i bladene H sa t, dskaber. Selvde re rå ns io om mmunikat s-tog i HT ko e kl vi ukt, ud at tter med sit næste prod Og Finn fortsæ ge detaljer om an elm r ng fo rlæ re lse og fo vil afslø om han ikke n stærk udvide ”e er t !” de se el at yb r, for ford sløret fo kan han løfte r rig mulighed ve gi t rde ke ik at ut og astret, ) fra Tiger-b se af ti-stille-pl t Lajboshitz (th ar nn Le ør kt r: Dire Erhvervspartne ne.

itet, real til n e r abe evet r bl e redsk ende e e te b kk nd ska skab i ivet he et i sids u sine s lles n g e b l l æ a e f j9 k tt bo bofæ len 200 fælless er Me re arbe s als l d a g d o a s ssd ru in an m rb Bram r Bra e Bram i Orig r. Hvo med, b ed syv e e t t t a e e t t Me m Met ltagels projekt e alene men m t er Me bl.a. h e e – o m d g e d ndr t at sid hun sa hele ta Selv endes råde . af a r r k t h som n. har re alvor rt proje kt, hvo P. I de rested Vejlede ociatio A e s æ j o ø L n s t v i o g r s c r A n at or t p r unde atriske edi esig et f i t ny gM e blev nger i e tilscent et psyk ersonli anish D ri åd mP ra D ivss erfa et L spiller p else so e Just f å p der ktiv uddann tør Gitt en a k dal aget en r: Dire e t n t n hu par ervs Erhv

6


Josep hS Joseph senyonga og nø Ssenyo glesk ngas n lens d rinet omme øglesk rpane rin ble for et l som v godt samar af Illum modta bejde. lagt p get af s Bolig Af pra å hyld såvel O h u k e s, der tiske g n, me han i e riginaviste s n i me r u n t sama d e tor int ll e e m r rbejde nøgles tiden skal u e resse har Jo med e dvikle krinet seph s n ræk sin ny f o r forretn e lø t k e idé. ar bigt e velre ingsm Hvad nomm tet et firma æssige bil og denne , hvor erede årsage vedva id virkso é præ r ikke rende mhed Erhver cist gå a energ er vspart r ud p i” indg fsløres her, ner: D å skal men a år, kan irektø a f t o v r Lenn rd som i art Lajb da afsløre! ”mooshitz fra Tig er-but ikkern e.

TIL V T Æ A

9

S AT

20

RD

FRA UDS

iale til mater t y . n d r et aa ilbage nderg viklingen af or år t ø f S t e n d g e ud da llere e arst é var vde op t, og har a ren C id a e h s d d e n r iale i gang fæld rgaa Opfi mater er han d et til Sønde le e r, v n e ik e v n t n d s a tu rmeste r, ha Car mh med a en næ pfinde ds, so r d e o r a i e n o e g b id f d, der t, o md sur nu v somhe roduk tet. So k ejder p t ir b t r v æ r a g n li b n en Ha til e tegne miljøv ntakt eer på mere be ko t a e s. k nye id s le e ozyme t udvik t kunn a Nov r f med a åber han a n e . s er ion h odukt tig Ped fremtid laus S en i pr e C r id ø t e t irek vil sæt ner: D vspart r e v h r E

07 / 20

0

7


Bliv hørt! 10,-

Ti-stille-plaster

Ti-stille-plaster er et nyt hjælpemiddel til at fremme nærvær og ægte samtale. Brug plastrene til at give en henstilling til en ven eller et familiemedlem. En god samtale opstår, når man lytter til hinanden. Brug Ti-stille-plaster, når du har brug for at blive hørt bedre.

Varedeklaration

Det er for vildt · www.tiger.dk

8

Indeholder ingen aktive stoffer. Enhver virkning ved anvendelse af plastret opstår som følge af brugerens egen gode vilje. Kan medføre en forbedret kommunikation og gensidig forståelse ved korrekt brug. 24 stk Ti-stille-plastre 10 kroner.


Jul på værestedet Af Nina Fischer-Nielsen

Den søde juletid nærmer sig med hastige skridt, også for værestedsbrugerne – med hvad dertil for nogle kan følge af dårligdomme. I de sidste par år er juleglæden blevet yderligere presset af den økonomiske krise, og flere har fået sværere ved

at finde penge til de ekstra indkøb, julen medfører – en kedelig omstændighed, som især de sociale hjælpeorganisationer og værestederne mærker i disse dage. Det helt store spørgsmål for socialt udsatte er ofte: hvor skal julen fejres? Mange socialt udsatte tilbringer julen alene, og her er det ikke kun økonomisk fattigdom, der nager, men også en mangel på relationer, familiebånd og tilbagevendende traditioner. De familielignende forhold, der ofte opstår mellem værestedet og dets brugere gør, at jul på værestedet er et oplagt valg.

Vi bringer her tre eksempler på, hvordan værestederne er med til at gøre årets sværeste tid til en glædelig begivenhed for brugerne. Hyttefadet i Holstebro ”Hele december laver vi en masse julehygge! Der afholdes bankospil, hentes juletræ, og vi laver konfekt og julepynt. Selvom Hyttefadet er et værested for aktive stof- og alkoholafhængige har brugerne et stort medansvar for de aktiviteter, vi har i forbindelse med julen. Juleaften står den på en rigtig, hjemlig jul med god julemiddag, dans om juletræ og gaver. Der er altid en eller to medarbejdere, der kigger ind og ønsker god jul, men det er brugerne, der står med ansvaret – og det fungerer rigtigt godt selvom vores brugere er aktive stof- og alkoholafhængige. Der er ingen tvivl om, at julen har stor betydning, og værestedet er på mange måder brugernes andet hjem – også i julen!” Mads Gammelmark, leder af Hyttefadet, Holstebro.

holde åbent en 24. om aftenen, men at julen skal fejres på værestedet, det er helt sikkert!” Hanne Christensen, leder af værestedet Midlergårdsvej, Brøndby. Midlergårdsvej henvender sig til psykisk syge brugere. Jul på det lille værested i Maribo ”Sidste år var vi to brugere, der holdt jul for en lille gruppe aktive misbrugere. Normalt er Hjørnet for dem, der er clean, men sidste år bestemte vi os for at invitere de aktive indenfor juleaften. Vi har jo selv været aktive, og ved hvor svært det kan være at komme igennem juledagene. Jeg gjorde alle indkøb og lavede al maden, så det var et stort arbejde, men det var det hele værd! Vi fik en rigtig hyggelig aften ud af det med god julemiddag og julehygge. Jeg har stadig lidt dårlig samvittighed over, at jeg ikke nåede at købe gaver til dem – der var bare så meget at se til!” Else Espensen, brugerfrivillig på Værestedet Hjørnet, Maribo. Hjørnet er for tidligere stofafhængige.

Juleaften om dagen ”På Midlergårdsvej holder vi ikke aftenåbent den 24. december, men holder i stedet jul om dagen. Gennem hele december har vi masser af juleaktiviteter, bl.a. med god mad og juleklip. Den 24. december spiser vi risengrød, danser om juletræ og får gaver. Det er en tradition, vi har haft i mange år, og mange af brugerne er gengangere. Der ville lyde et ramaskrig, hvis vi et år valgte ikke at have åbent den 24.! De brugere, der kommer her har som regel et sted at fejre juleaften, og hvis det kniber, finder de ud af det sammen. Derfor er der ikke et egentligt behov for at

Landsforeningen af VæreSteder ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. 9


På landsmøde med Nina Fischer-Nielsen På LVS´ landsmøde, der fandt sted den 10. november på Ledernes Konferencecenter i Odense, var temaet motivation. Med Udsatte Legene og Originalen 2009 som inspirerende referenceramme diskuterede deltagere og oplægsholdere på hvilke måder, brugerne motiveres til at deltage i aktiviteter på og udenfor værestedet. Vi skal kende vores værd! Sekretariatschef i LVS Cliff Kaltoft indledte landsmødet med at gøre status over værestedernes situation og Landsforeningens aktuelle projekter. Han henviste til den igangværende økonomiske krise i samfundet, og til den uvurderlige funktion værestederne i endnu højere grad får, når arbejdsløsheden stiger, og flere presses ud i udsathed og eksklusion. Han understregede det vigtige i, at værestederne kender deres eget værd, fordi de gang på gang har bevist sig selv – for brugere såvel som for myndigheder. Ansatte på væresteder kan således hente motivation fra det faktum, at de er centrale spillere i den samlede indsats mod yderligere udsathed og marginalisering. Motivationsarbejde i teori og praksis Marika Sabroe, der er værestedsleder under Vejle Misbrugscenter og bestyrelsesformand i LVS, overtog mikrofonen fra Cliff. Hendes oplæg startede med nogle begrebsafklarende og psykologiske betragtninger omkring motivation, som hun efterfølgende knyttede til sine egne erfaringer med motivationsarbejdet på værestedet. For Marika er relationen til brugerne det afgørende for, om der skabes motivation til deltagelse og forandring. Eksempelvis kan det være en fordel at opfordre en bruger til at deltage i en bestemt aktivitet, fordi et opslag på opslagstavlen typisk ikke gør det alene. Den nære relation og brugerinddragelsen er, ifølge Marika, helt central i motivationsarbejdet, samtidig med at brugeren skal gøre alt det han/hun selv kan, for det er med til at udvikle brugeren. Marika afsluttede sit oplæg med at udfordre ideen om motivationsarbejde på værestederne, og

10

der fulgte en livlig debat om, hvorfor motivationsarbejdet udføres, hvem der har glæde af det, og om det i det hele taget er nødvendigt.

geskovs Morgen E g o s e ro b eder.dk Marika Sa ww.vaerest w å p s se slides kan

Motivation og omsorg Med et meget livligt indslag gav Linda Lund og Heidi Nielsen fra IOGT Herning et personligt indblik i, hvordan motivation på et værested skabes og fastholdes i praksis. Heidi og Linda pegede på den helt nære omsorg som den centrale motivationsfaktor, og kunne fortælle gode positive historier om hvordan medbestemmelse, tiltro til brugernes kunnen, og et dybt engagement i andre brugeres situation, skaber motivation blandt brugerne til at tage del i de aktiviteter, der tilbydes på og udenfor værestedet. Linda og Heidi pegede desuden på UL 2009 som en stor succes mht. motivation – omkring 50 brugere fra IOGT Herning deltog i legene. Snigpremiere I løbet af dagen var der mange referencer til Udsatte Legene 2009, men den mest konkrete var dog en snigpremiere på noget af UL filmen, (som i skrivende stund er ved at blive færdigredigeret). Gensynet med UL 2009 var både muntert og tankevækkende, og reaktionerne fra landsmødets deltagerne satte en tyk streg under den indvirkning, UL 2009 har haft på de fleste. At UL 2009 skabte motivation – og stadig gør det – stod efter filmen helt klart. Relationsarbejde i grænselandet mellem værested og behandling Efter det filmiske gensyn med UL overtog Morten Egeskov, der er leder af Kongens Ø gruppen mikrofonen, og i et spænden-

de oplæg om omsorg og motivation fortalte han om, hvordan man på Kongens Ø arbejder med relationer. For Morten Egeskov er netop evnen til at skabe relationer altafgørende for om behandlingen lykkes, for det er i relationen til brugeren, samt mellem værested og døgnbehandling, at motivation og lyst til forandring skabes og fastholdes. Morten Egeskov anerkendte værestedernes store betydning og slog et slag for, at værestederne klædes endnu bedre på til at motivere og forberede brugerne på overgangen til og fra behandling. UL landsholdet Det sidste indslag på landsmødet 2009 kom fra den tidligere professionelle fodboldspiller Carsten Hemmingsen, som var træner for UL holdet, der under Udsatte Legene mødte Oldboys Landsholdet på Fionia Park. Carsten Hemmingsen kom med sine betragtninger på arbejdet med værestedslandsholdet, og med anekdoter og situationsbilleder, der varmede de tilhørende!

Tak til alle deltagere ved landsmødet 2009 for stort engagement og aktiv lytning. Vi fra LVS gik motiverede derfra, og vi havde indtryk af, at det også gjaldt for deltagerne! Vi glæder os således til at fortsætte det spændende arbejde med værestederne i året der kommer.

Det næste landsmød e i LVS afh des 27.-28 ol. april i fo rbindelse LVS´ gene m e d ralforsamlin g. Så sæt lerede nu alkryds i kale nderen!


Krealariet på Regnbuen I oktober og november gav Krealariet en række værestedsbrugere mulighed for at udtrykke sig kunstnerisk. Krealariet er det første af en række tiltag fra LVS´ hånd i anledning af det Internationale Fattigdomsår 2010, og med kunstner Asger Buus i spidsen blev der arbejdet med ler, lærred og maling. Nogle af de værker, der bliver skabt på Krealariet, vil blive en del af et kunstnerisk indlæg fra LVS til næste års fattigdomsdiskussioner. På værestedet Regnbuen i Kolding startede Asger Buus dagen med at sige, at kunst er en udtryksform, vi alle kan benytte os af – de fleste af os har bare ikke brugt den, siden vi var helt små. Brugerne på Regnbuen var et levende bevis på dette udsagn, og da dagen var omme, havde deltagerne skabt en række flotte, farvemættede billeder. Asger Buus er generelt begejstret for den kreativitet, han ser udfoldet, når han har været rundt med Krealariet: ”Der er mange rigtig gode talenter derude – så det har været meget spændende!” Kunst er ikke et nyt tiltag på Regnbuen. Brugerne har længe haft mulighed for at arbejde med maling, blyanter og lærreder. Men dagen gav fornyet inspiration til de brugere, der allerede arbejder med kunst og satte andre på sporet af det givtige ved at arbejde med kunstnerisk udtryk. Samtidig gav det stof til eftertanke, at kunsten kan bruges som udtryksmiddel i en fattigdomsdiskussion, hvor det ellers ofte er ord og veltalenhed, der tæller.

11


Når støttekontaktpersoner Af Maria K. Andersen Tavlen er tørret ren. I dagligstuen på Kollekollevej 27 i Furesø tænkes der i disse dage helt nye tanker. Om byens udsatte, om stedet og om muligheder og nye veje i den sociale indsats. Luften emmer af en stærk vilje og et stort engagement. For i dag er både sofaer og stole besat af mennesker, der alle på hver deres måde, ønsker at bidrage med noget af deres eget. Noget der kan få både værestedet og mennesker til at vokse. I samme sofa sad før i tiden en indesluttet forsamling af alkoholikere, som blev mindre efterhånden som mængden af flasker på sofabordet blev større. Til sidst blev stedet lukket, for ansvaret for adfærd under sådanne betingelser lader sig vanskeligt udøve, når afstanden mellem myndighed og bruger bliver for stor. SKP kræfter kommer til Nøglen til det lille hus ved S-banen er nu lagt i helt andre betroede hænder. I hænder, som er skruet rigtigt på, til den særlige form for omsorgsarbejde, der skal udøves på et værested - hvis man forvalter talentet med omtanke. Anni, Stine og Christian er støttekontaktpersoner (SKP) under Socialforvaltningen i kommunen og nu også værestedsledere. De er blevet opgaven pålagt, men de brænder hel-

digvis for sagen. For de ser muligheder – også selvom ressourcerne indtil videre er beskedne. SKP teamets arbejde med at løbe et nyt værested i gang sker med opløftet pande og en god portion kreativitet og snilde. De har sat sig det mål at bevise, at dagligstuen denne gang kan mere end at opholde udsatte borgere. Teamet tror på, at det nye værested meget bogstaveligt kan være med til at få brugerne op af den føromtalte sofa. Sociale håndværkere med sundhedsprofil I teamets værktøjskasse ligger til en start, et par fint tilslebne faglige redskaber klar til anvendelse. Et særegent borgerkendskab er et af dem. I kraft af deres SKP arbejde har Anni, Stine og Christian stor indsigt i potentielle brugeres bagage, fordi de til daglig - med hjemmene som ramme - kommer tæt på de allermest belastede borgere i Furesø. Som SKP medarbejdere har de et skarpt blik for det hele menneske og er vant til at tænke i realistiske løsninger for den enkelte med afsæt i borgerens mest presserende behov. De er med andre ord rigtig godt gearet til at arbejde med små skridt. Og som henholdsvis sygeplejerske og SOSU assistenter har kommunen med i handlen fået sig et gedigent sundhedsteam. ”Som sygeplejerske er jeg dybest set uddannet til at gennemskue komplekse og sammensatte problemstillinger i menneskers liv. 93 % af min faglighed består i at yde omsorg. Herunder både psykisk, social og fysisk omsorg” fortæller Christian. ”Som SKP medarbejder kan jeg bringe den omsorgs- og relationsbaserede sygepleje ind i værestedet. Altså bistå med vejledning om f.eks. fysiske mén, kost og motion. Det højner uden tvivl indgangen

til brugerne. Decideret pleje som sårpleje, medicinering osv. kræver en autorisation, som selvfølgelig vil kunne højne kvaliteten i værestedstilbuddet yderligere, fordi brugerne på værestedet ville kunne få sundhedsfaglig vejledning og tage imod behandling her og nu. Vi ville i så fald være i besiddelse af flere muligheder for at hjælpe brugeren til bedre livskvalitet. Det får indtil videre vente”. Med eller uden faglig autorisation har SKP medarbejderne i Furesø kastet sig over opgaven som værestedsledere. Målgruppen er tørlagte alkoholikere og misbrugere, der er motiveret for behandling. Mennesker, hvoraf langt de fleste ikke er under SKP bevilling, men som over tid kan

SKP-medarbejder Stine i gang med boremaskinen.

agere forbillede for de svageste udsatte i kommunen. Foruden den stabile håndfuld mennesker, der indtil videre udgør brugergruppen, skal Anni, Stine og Christian altså ud og finde brugere til værestedet.

Christian, Anni (th) og Stine er støttekontaktpersoner (SKP) under Socialforvaltningen og nu også værestedsledere.

12


gøres til værestedsledere Relationsarbejde med vækstpotentiale Indtil videre gør de dog det eneste rigtige. De spotter mulighederne og omsætter deres faglige kompetencer til fordel for de, som allerede kommer i huset. Den brogede lille brugergruppe gives selvtillid, gåpåmod og ejerskab tilbage. Med små skridt. Og med det resultat, at initiativer og lyst til forandring opstår ikke ovenfra, men fra dem, det hele handler om; brugerne selv. Kodeordet for SKP teamet er

’relationsbaseret tilknytning’. Som de selv forklarer det: ”Gode initiativer fra kommunen skal følges op med et ansigt og interesse. Vi skal ikke blot i kontakt med borgeren, men også se potentialet i den enkelte. Hvis vi kan få folk herned i værestedet, så opstår der en naturlig dynamik i mangfoldigheden. Vores metode er dybest set at gøre brugernes egne visioner for stedet til bindeleddet mellem dem”.

Landsforeningen ønsker værestedet i Furesø kommune held og lykke med det omsorgs- og relationsarbejde, der ligger foran og følger spændt med i udviklingen.

Ny værestedsmedarbejderuddannelse Vi tror, at vi sammen kan blive endnu bedre! Og gentagende forespørgsler fra forskellige værestedsmedarbejdere de seneste år bekræfter et ønske om netop det. Så nu slår vi den op – en dugfrisk værestedsmedarbejderuddannelse til opstart den 8. februar 2010. Værestedsmedarbejderuddannelsen er for dig, som gerne vil: • • • •

blive klogere på muligheder og veje i den sociale indsats på værestedet have indsigt i projekthåndtering fra idéfase over ansøgning, implementering og forankring højne dine kommunikationsevner og dermed personlige gennemslagskraft overfor både brugere og samarbejdspartnere og er for dig, som har brug for et fagligt åndehul, hvor der tænkes ud af boksen

Uddannelsen faciliteres af erfarne undervisere og vil danne ramme for sparring i et udviklende miljø, der vil veksle mellem oplæg, dialog og gruppearbejde. Uddannelsen vil køre over 4 moduler frem til december 2010. Prisen er 7.380 kroner til ophold og forplejning. LVS afholder udgiften til undervisning. Første modul afholdes den 8.-10. februar på Brandbjerg Højskole ved Vejle.

RBEJDER

SMEDA VÆRESTED Tjek vores tilmeldingsfolder på www.vaeresteder.dk. Tilmelding skal ske til Landsforeningen af VæreSteder på tlf. 75 92 40 00 eller lvsinfo@mail.dk senest den 21. december 2009. VÆREST

ARBE JDER EDSMED

10

ELSEN 20

UDDANN

LVS ng i bevægelse...

...en landsforeni

13


Korte NYHEDER...! Rådet for Socialt Udsatte modtager FTF-pris Preben Brandt modtog i slutningen af november FTF-prisen på vegne af Rådet for Socialt Udsatte. Prisen er givet med den begrundelse, at RSU er med til at sætte fokus på de strukturer og forhold i samfundet, der presser mennesker ud af det sociale fællesskab. RSU valgte at videregive de 50.000 kr. til værestedet Perronen i Nykøbing Falster med denne begrundelse: ”Lederen Klavs Lauritzen har siden stedets etablering i 1998 gjort en stor indsats både for at få et velfungerende værested op at stå, og for at ændre holdningen og indsatsen overfor misbrugere og andre socialt udsatte i lokalsamfundet”. Overdragelsen af prisen til Perronen skete den 23. november i værestedets lokaler i Nykøbing Falster.

Århusiansk tandplejeteam til kamp mod dårlige tænder Næsten 50 % af Danmarks socialt udsatte mennesker har mindre end 20 tænder tilbage – for resten af befolkningen ligger dette tal på 13 %. Center Basen i Århus har derfor startet et nyt projekt op, hvor en tandplejer og en klinikassistent tager rundt på væresteder, herberger og bosteder i Århus og informerer brugerne om tandhygiejne. Der ydes også hjælp til at søge midler til tandbehandlingen, ligesom brugerne tilbydes ledsagelse til og påmindelse om tandlægebesøg. Socialt udsatte borgere i Århus kan henvende sig til Center Basens væresteder for at høre mere om projektet. Tandprojektet gennemføres med støtte fra Indenrigs- og Socialministeriet.

Styrket alkoholindsats i Fredericia I Fredericia har kommunen nu styrket indsatsen i alkoholbehandlingen med et nyt hus, der samler alkoholambulatoriet, alkoholfunktionen og værestedet Kontakten under ét tag. Med de nye rammer har flere fået mulighed for at komme i dagbehandling i Fredericia, en mulighed leder af Fredericia Misbrugscenter Niels Danstrup byder velkommen. Værestedet Kontakten, der før havde hjemme i små lokaler i Gothersgade, har fået større fysiske rammer at være på, hvilket betyder at værestedets tilbud kan benyttes af mange flere. Vi ønsker Fredericia tillykke med det nye hus!

Undersøgelse af værestedernes økonomiske situation I efteråret blev en række væresteder ringet op af LVS, der i samarbejde med TV2 nyhederne har søgt at få et overblik over værestedernes aktuelle økonomiske situation. At TV2 satte en undersøgelse i værk vidner om en offentlig interesse for værestedernes situation, ikke mindst i en kommunal valgtid, hvor besparelser var på alles læber. Trods bange anelser om voldsomme besparelser viste rundringningen, at selvom nogle væresteder er hårdt ramt på økonomien eller direkte lukningstruede, er det ikke et billede, der tegner sig for værestederne generelt. Det tyder således på, at værestederne går relativt fri af truende besparelser i denne omgang. Vi takker alle, der har deltaget i undersøgelsen for deres medvirken!

Solstrålen fyldte 15 år Danmarks første værested for tidligere stofafhængige, Solstrålen (Fredericia), fyldte i oktober måned 15 år, og det blev fejret med åbent hus fredag den 6. november. Det store fremmøde understregede den betydning Solstrålen har haft for rigtig mange mennesker, der har været stofafhængige, og den respekt Solstrålen nyder i lokalsamfundet generelt. Blandt talerne var bestyrelsesmedlem Maja Jørgensen, viceborgmester og socialudvalgsformand Henning Due Lorentzen, Niels Danstrup fra Fredericia Misbrugscenter, og sekretariatschef i Landsforeningen af VæreSteder Cliff Kaltoft. I forbindelse med jubilæet udkom bogen ”32 solstrålehistorier”, hvor en række mennesker der er eller har været brugere på Solstrålen, giver læseren et indblik i, hvad værestedet har betydet for dem.

14


Dokumentation af værestedsidrætten Af Nina Fischer-Nielsen

es på kan s pport LVS´ r a

Tallene taler for sig selv. Ingen kan betvivle, at idrætsprojektet er en kæmpe succes. En succes, som Landsforeningen nu følger op på med rapporten ”Idræt som redskab i det sociale arbejde”. Rapporten er udarbejdet i forbindelse med UL 2009, hvor vi på baggrund af et unikt og omfattende datamateriale dokumenterer selve effekterne af værestedsidrætten og IDVI’s arbejde. Rapporten sigter bredere end hidtidige undersøgelser, da den inkluderer en langt større del af målgruppen; socialt udsatte, der har en relation til idrætsverdenen. Om rapporten siger sekretariatschef Cliff Kaltoft: ”Rapporten fortæller os om effekten af kvalificerede idrætstilbud for den enkelte, men den siger også i høj grad noget om effekten og betydningen af De små skridts metode i relation til idrætstilbud til socialt udsatte mennesker”.

www .idvi.d k

Da LVS for 3 år siden fik bevillingen i Det Fælles Ansvar II til at starte Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt, var der i projektansøgningen en målsætning på 35 medlemsklubber inden projektets afslutning i 2011. Et andet mål var, at omkring 500 socialt udsatte skulle deltage i Udsatte Legene 2009. De rammer er for længst sprængt! IDVI tæller nu 75 medlemsklubber, og over tolvhundrede socialt udsatte mennesker fra 11 forskellige nationer deltog i UL 2009.

Som et led i samarbejdet omkring afholdelsen af X-games og UL 2009 har Odense Kommune udarbejdet rapporten ”Evaluering af partnerskabet mellem Landsforeningen af VæreSteder, Sport Event Fyn og Odense Kommune ifbm. Udsatte Legene 2009 med Odense som værtsby”.

Ny mand bag roret Simon B. Larsen har overtaget ansvaret for den videre udvikling af IDVI. Simon har de seneste to år været konsulent i LVS, hvor han primært har beskæftiget sig med kommunikation, særligt i IDVI.

15


Søg inspiration på LVS’ frivillighedskurser.... Af Nina Fischer-Nielsen Få kilometer fra Vejle ligger Brandbjerg Højskole, der danner rammen om de fleste af de kurser, LVS afholder. Frivillighedskurset har været afholdt siden september 1998, og var således en af de allerførste ydelser, LVS udbød som landsforening. På frivillighedskurset opkvalificeres og inspireres de frivillige til det fortsatte arbejde på værestederne. Dette er vigtigt af flere grunde: for det første kan værestederne ikke fungere uden frivillige. Opkvalificeringen gør, at de frivillige føler sig godt rustet til arbejdet som frivillig, og værestederne nyder således godt af opkvalificeringen. For det andet er det vigtigt, at den enkelte opkvalificeres både som frivillig og som menneske, for det at være frivillig er i høj grad en udviklende proces, der kræver overvejelser fra den enkelte. Der ligger således et ønske fra LVS om udviklingsmuligheder for den enkelte i frivillighedskurset. For det tredje findes der på mange væresteder flydende grænser mellem brugere og frivillige. Ofte er de frivillige selv brugere af værestedet eller har været det. Derfor er det vigtigt at udforske grænsen mellem at være frivillig og at være bruger. Erfaringsudveksling På frivillighedskurset lægges der vægt på dialogbaseret undervisning og erfaringsudveksling mellem kursisterne. I livlig dialog med kursisterne trækker underviseren egne og andres erfaringer frem og sætter dem sammen i en mosaik af problemer, situationer og mulige løsninger, der giver

16

På frivillighedskurset i september 2009 fik de frivillige masser af inspiration – ikke mindst fra hinanden

et vedkommende og nuanceret input til værestedsarbejdet. Ved at udveksle erfaringer fra forskellige væresteder skabes ny viden, anderledes erfaringer – og som bonus opstår der venskaber og mulige fremtidige samarbejder på tværs af værestederne. Samværet med andre og den viden, der udveksles, er en af kursets grundpiller, for det er i mødet med andre, at bevidstheden om egen rolle bedst udvikles. Kursets indhold fungerer i høj grad som et fundament, hvorpå denne udveksling kan foregå.

Værestedstanken På alle LVS´ frivillighedskurser er værestedstanken en fast bestanddel. Værestedstanken er skrevet ud fra ønsket om at have noget, der definerer værestederne generelt, og selvom der selvfølgelig er mange forskellige væresteder imellem, kan de fleste da også nikke genkendende til de værdier værestedstanken udtrykker. Værestedstanken skal dog ikke betragtes som en udtømmende oversigt over hvordan det enkelte værested vælger at prioritere, men snarere som et udgangspunkt hvorfra diskussioner om værdier kan føres. På frivillighedskurserne præsenteres værestedstanken, og heraf udspringer


..........

Frivilligkurset afholdes hvert efterår. Hvert værested kan gratis tilmelde en frivillig til kurset, så længe der er pladser. For øvrige deltagere fra samme værested koster kurset 1500 pr. person. Hold øje med aktuelle kurser på www.vaeresteder.dk, eller ret henvendelse til Jette Stjernholm på tlf. 7592 4000. .

diskussioner om værdier på de enkelte væresteder, ligesom kursisterne opfordres til at tænke værdier ind i arbejdet fremover. Ligesom værestedstanken, der inspirerer kursisterne til refleksion over værestedsarbejdet og værestedets værdimæssige fundament, er kurset med til at sætte nogle tanker i gang hos kursisterne. Kurset er ikke en facitliste, og der gives ikke endegyldige svar, men de frivillige tager fra Brandbjerg med ny energi, der kommer værestedet og dem selv til gode lang tid frem. Stinne (th.) fra varmestuen i Silkeborg var med på kurset, og sagde: ”Meget af den energi, jeg har fået her, har jeg fået af gruppen”.

Peter (tv.) fra Fristedet i Thisted deltog også i kurset, og for ham var mødet med de frivillige, der ikke havde været i et misbrug nyt og overraskende: ”De er jo ligeså ”væltede” som os andre, og det er fedt at opleve. Det gav virkelig en masse at møde de andre”, sagde Peter med et grin.

17


Ny medarbejder i LVS Den 1. oktober 2009 startede Mette Tamberg som sekretariatsmedarbejder i LVS. Mette er uddannet grafiker og har i mange år arbejdet i en stor grafisk virksomhed i Vejle. Nu har hun taget springet og er blevet en del af LVS. Vi byder Mette velkommen i LVS!

Nye bestyrelsesmedlemmer i LVS LVS´ bestyrelse har fået to nye medlemmer. Det drejer sig om Niels Rasmussen, der er tidligere fuldmægtig i Indenrigsog Socialministeriet, og Jacob Bjerregaard, der er politisk konsulent i HK Danmark og folketingskandidat opstillet i Fredericia. Med de to nye medlemmer består bestyrelsen således af: Marika Sabroe (formand), Niels Rasmussen, Jacob Bjerregaard, Klavs Lauritzen, Per K. Rasmussen, Niels Danstrup, Inga Skjærris, Torben Hansen og Najib Haddar (suppleant). Vi byder de nye medlemmer velkomne!

18


VELKOMMEN i LVS

Anemonen, Herlev Café Backstage, Skælskør Hjørnestuen, Svendborg Horsens krisecenter for mænd, Horsens Sind Værestedet Stoppestedet, Odense C Vendepunktet, Vig Værestedet, Furesø Værestedet Fundamentet, København S

Cliffs MUNTRE hjørne Den knap 2000 A4-sider lange rapport ”Den sociale misbrugsbehandling i Danmark”, som netop er udsendt af SFI angiver, at 24 % af brugerne siger, at de ikke har modtaget en samtale med en behandler indenfor de seneste to måneder. Når behandlerne går i gang med læsningen forventes tallet at stige til 98 %.

19


AK

L A K TS

E

IT V I T

R E D EN

19.-21. januar Udvidet kursus for frivillige værestedsmedarbejdere Brandbjerg Højskole 8.-10. februar Værestedsmedarbejderuddannelsen 1. modul Brandbjerg Højskole 27.-28. april LVS’ Landsmøde Ledernes KonferenceCenter, Odense 28. april LVS’ Generalforsamling Ledernes KonferenceCenter, Odense Aktiviteter for Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt findes på www.idvi.dk

Landsforeningen af VæreSteder Vendersgade 19, I · 7000 Fredericia · Tlf. 75 92 40 00 · Fax 75 92 40 09 E-mail: lvsinfo@mail.dk · www.vaeresteder.dk


nr. 23 Den Grimme Ælling