Page 1

DEN GRIMME ÆLLING

16

Landsforeningen af VæreSteder


Leder Nye mål og midler i det sociale arbejde

DEN GRIMME ÆLLING

Af Regeringens andet handlingsprogram for de svageste grupper fremgår det, at det overordnede mål er at støtte de socialt udsatte grupper i at tage de nødvendige skridt hen imod en form for beskæftigelse. Men målsætningen er ledsaget af en erkendelse af, at en parallel indsats med sociale tilbud, der sigter mod forbedret livskvalitet og styrkelse af personlige kompetencer, er lige så vigtig. Så selv om der for det kritiske øje er en overvægt i forhold til prioriteringen af den beskæftigelsesrettede indsats i Det Fælles Ansvar II, så har vi Regeringens ord for, at den sociale og den arbejdsmarkedsrettede indsats vægtes lige.

nr. 16 - DECEMBER 2006 Udgiver: Landsforeningen af VæreSteder Jyllandsgade 10, I, 7000 Fredericia Tel. 75924000, Fax 75924009 E-mail: lvsinfo@mail.dk www.vaeresteder.dk Abonnement: Bestilling af abonnement på »Den Grimme Ælling« kan ske ved henvendelse til Landsforeningen af VæreSteder Bladet udgives tre gange årligt og er gratis. Redaktion: Cliff Kaltoft, Landsforeningen af VæreSteder Ulrik Korff, Landsforeningen af VæreSteder Layout og tryk: HR Offset A/S, Vejle, Tel. 75 82 89 11 Oplag: 2000 ISSN: 1602-8392 Redaktionen afsluttet den 20. november 2006 Send diskette eller e-mail i Word, Wordperfect eller RTF. E-mail: lvsinfo@mail.dk

»Den Grimme Ælling« udsendes til en lang række af myndigheder, institutioner og fagfolk m.v. på stofmisbrugsområdet. Såfremt bladet ikke ønskes tilsendt fremover, bedes der givet besked til Landsforeningen af VæreSteder Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg i bladet er udtryk for forfatterens egne synspunkter, og synspunkterne deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller LVS



Som LVS’er må man glæde sig over Regeringens ordvalg i beskrivelsen af den sociale indsats: Små forbedringer kan være en stor succes. Målet med indsatsen er at flytte den enkelte et eller flere skridt i den rigtige retning, uanset hvor på vejen han eller hun befinder sig, og hvor langt han eller hun er fra målet. Det Fælles Ansvar II er intet mindre end det synlige bevis på at den praktiske visdom, som danner grundlag for værestederne og deres succes, har fundet vej til Socialministeriet. Værestedstanken er slået igennem - ikke bare i det praktiske arbejde - men som en filosofi, der bakkes op på regeringsplan. Af de 12 nye konkrete initiativer som Det Fælles Ansvar II rummer, er 3 målrettet den opsøgende, kontaktskabende og støttende indsats. Det drejer sig om etableringen af flere aktivitetstilbud på væresteder, om udvidede åbningstider på væresteder og endelig et initiativ jeg særligt glæder mig over: fremme af idéudvikling og afprøvning af nye initiativer. Ikke mindst det sidste passer som fod i hose til LVS’ strategi, som den er formuleret i vores Mønsterbryderplan. Fordi tid på alle måder er en faktor, og fordi fleksibilitet og tilpasning er nøgleord i den sociale indsats, er det en stor gevinst, at der nu åbnes for muligheden for yderligere idéudvikling eller en mindre men hurtig merfinansiering af igangværende projekter. Blandt de øvrige initiativer og især de initiativer, der er rettet mod den kommunale sagsbehandling, er der mange gode elementer. Det skal f.eks. blive interessant at se betydningen af, at man flytter reelle kompetencer ud til de medarbejdere, som har det mest indgående kendskab til borgerne. Etableringen af egentlige udsatte-teams i kommunerne er en anden åbenlyst god idé. Vi bør også bide mærke i, at Dansk Væresteds Idræt drages frem som en af inspirationskilderne til satsningen på flere aktiviteter. Den store bevågenhed, der netop nu er omkring idræt for udsatte, er udtryk for en grundlæggende anerkendelse af de udsattes ressourcer og ønsker om meningsfulde aktiviteter. Der åbnes historiske muligheder for at udvikle samværsformerne i bred forstand og til/for at støtte motivationsarbejdet. Så når idrætten vægtes højt, er det en cadeau til den brede vifte af tilbud og indsatser, som værestederne repræsenterer, og som idrætstilbudene er en (forhåbentlig voksende) del af. Med alle de muligheder, der ligger i Regeringens handlingsplan, og den anerkendelse planen rummer i forhold til værestederne og deres position i den samlede indsats, følger der store forventninger og et betydeligt ansvar. Det er nogle forventninger og et ansvar, som mange vil mene, at I på værestederne forlods indfrier, og at det, man nu omsider får, er velfortjent anerkendelse for en mangeårig indsats. Forpligtelsen til hver dag at gøre det en smule bedre end i går, eller til at prøve noget nyt og udvikle sig er imidlertid en forpligtelse, man ikke kan opfylde på forhånd. I en brydningstid hvor forvaltningerne og tilbudene til de udsatte lægges så drastisk om, som vi ser mange steder, er det særlig vigtigt med klare og lysende pejlemærker. Det Fælles Ansvar II kan være med til at holde et klart fokus på formålet med den sociale indsats, og det vil utvivlsomt sætte skub i debatten om mål og midler på det sociale område. I processen med opbygningen af nye indsatser ude i kommunerne vil fristedet og de særlige værdier, der gælder på værestederne, kunne komme under pres. Man kan ikke forvente, at alle sidder med den samme forståelse eller de samme holdninger til socialt arbejde, som man selv har. Derfor er det afgørende, at vi til stadighed dyrker fællesskabet og står fast på og sammen om fristedet og værestedstanken. I forhold til den kamp, har vi fået en klar allieret i Regeringen, som med Det Fælles Ansvar II blåstempler værestederne til socialområdets Superliga.

Cliff Kaltoft Sekretariatsleder


Det Fælles Ansvar II af Ole Pass Formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark

Som formand for landets socialchefer hilser jeg Regeringens initiativ ”Det Fælles Ansvar II” mere end velkomment. Det er glædeligt, at Regeringen på tværs af sektoropdelingen formulerer en samlet politik rettet mod de udsatte grupper, det er glædeligt, at man meget konkret stiller mål for indsatsen og forslag til konkret handling, og det er frem for alt glædeligt, at handleplanen er udtryk for nogle gode holdninger, som ikke tidligere er kommet så tydeligt til udtryk. Jeg tænker i den forbindelse på erkendelsen af, at placering på arbejdsmarkedet kræver en individuel indsats, der forudsætter en tålmodighed og tolerance, som har været savnet i debatten hidtil, men også på at der stilles krav til virksomhederne om større rummelighed og ikke mindst forståelse for og viden om de særlige og individuelle problemstillinger, deres nye medarbejder møder frem med. En anden erkendelse, som jeg vil fremhæve er, at gruppen af udsatte har behov for at møde ”systemet” i øjenhøjde og i højere grad på egen boldgade. Sagsbehandlerne er i stigende grad gennem de seneste år blevet presset ind i en myndigheds- og kontrollantrolle, der ikke er befordrende for den gode dialog. Specielt på beskæftigelsesområdet, hvor den socialfaglige indfaldsvinkel ofte er blevet karakteriseret som omklamring, overbeskyttelse, og klientgørelse. Jeg er enig i, at sådanne tendenser af al magt skal bekæmpes, og jeg er derfor glad for, at problemstillingen i regeringsoplægget er blevet nuanceret og frem for alt lægger vægt på, at det er den enkelte bruger, der i højere grad skal definere sine behov og sætte grænser for, hvor meget og hvor tæt de professionelle skal blande sig i pågældendes liv. Problemer skal løses, der hvor de er opstået eller i det mindste der, hvor de involverede opholder sig. Vi er en lang række kommuner, der gennem de seneste mange år har udviklet gadeplansarbejde ikke mindst på det boligsociale område. Erfaringerne er gode for ikke at sige fremragende, men der er ingen genvej til succes! Tillid er som bekendt noget, man skal gøre sig fortjent til, og som derfor skal opbygges i en god og løbende dialog, hvor gensidige fordomme nedbrydes, men ikke mindst ved at der også kommer konkret handling ud af ordene. Det er derfor ikke nok, at sagsbehandleren sætter sig ud på ”bænken”, hvis man ikke har nyt indhold i posen. Er dette imidlertid tilfældet, er jeg meget enig med Preben Brandt, der på et møde med socialcheferne gav udtryk for, at det største fremskridt for sagsbehandlingen vil være at låse sagsbehandlerne ude af deres kontorer. Så drastisk behøver man selvsagt ikke at gå til værks, ikke mindst fordi, der ikke er noget, sagsbehandlerne hellere vil end at arbejde i en tættere og mere naturlig dialog med de borgere, de skal betjene. Det Fælles Ansvar II kommer på et rigtig belejligt tidspunkt. Der er ved at ske en polarisering i vores samfund, som vil accelerere, hvis ikke der gøres en målrettet indsats. Samtidig er situationen på arbejdsmarkedet historisk gunstig, hvilket selvsagt skal udnyttes også af de udsatte grupper, der i modsat fald risikerer, at gabet til den mere velbjærgede del af befolkningen bliver endnu større. Endelig sker der jo som bekendt sideløbende store reformer i samfundet. Jeg tænker her blandt andet på beskæftigelsesindsatsen ”En ny chance til alle”, men frem for alt på den store opgave- og strukturreform, der træder i kraft ved årsskiftet. Det er vores mål, at specielt de udsatte grupper drager fordel af denne store administrative omlægning. Er der nogen gruppe i vores samfund, der hidtil er ”faldet mellem to stole”, er det mennesker med mangfoldige problemer eller dobbeltdiagnoser, som det mere embedsmandsagtigt betegnes. Har man på samme tid for eksempel misbrugs-, beskæftigelses-, bolig-, ensomheds- og ikke mindst helbredsmæssige problemer, er man samtidig forståeligt nok svækket i sin dialog og ofte ligefrem ”kamp” for at gennemføre sin ret. Opgaven og strukturreformens fornemste mål er at rette op på denne tilstand. Jeg ser kommunernes større engagement på sundhedsområdet som et af de vigtigste redskaber til forbedring. Fordi samling af opgaverne giver mulighed for sammenhængende tilbud, fordi netop de udsatte grupper har store sundhedsmæssige problemer, fordi vi i Danmark har en alt for stor ulighed i sundhed, og fordi det meget brede sundhedsbegreb kan være startskuddet til en ny og bedre dialog mellem brugere og professionelle. Det fælles ansvar er ikke blot en titel på et godt regeringsinitiativ, men også et ansvar, vi i socialforvaltningerne vedkender os.




TIONEN RGANISA O S T Æ R ID

DANSK

ÆT EDS IDR

VÆREST

Dansk Væresteds Idræt De første seks måneder af organisationens levetid har været præget af en kombination af travlhed og den særlige pionerånd, der opstår, når en helt ny organisation skal finde sig til rette. Bestyrelsen skal have afstemt de interne forventninger, og Jerone skal i forhold til at omsætte de mange ideer til virkelighed finde et leje, der passer til værestedernes behov og ønsker. Der er allerede flere projekter i gang, og det lader til, at interessen for DVI er voksende.

Adventure Race At DVI er på rette vej, er sensommerens Adventure Race i Silkeborg et klart bevis på. Selvom den hårde kerne fra Tour de Udsat svigtede en smule i tilmeldingsfasen, lykkedes det os at samle 50 deltagere fra 7 forskellige væresteder. De, der fandt vej til DVI’s jomfru-arrangement, fik 3 dage med hygge, storslåede naturoplevelser og konkurrencer. Ufrivillige vandgange, store sportspræstationer (af f.eks. Nicky fra Regnbuen) og god forplejning er bare nogle af de ting, vi vil huske, når vi mindes Adventure Race, og når vi i fremtiden skal arrangere nye events. Læs et fyldige referat fra Adventure Race på hjemmesiden og se de mange billeder. Kommende arrangementer CSSU og Aktivitetsstedet På Vej i Århus planlægger et indendørs fodboldstævne op mod jul. Den 15. februar gentager Værestedet i Esbjerg succesen fra sidste år og afholder ligeledes fodboldstævne. Endelig inviterer DVI i dagene 19. og 20. maj til aktivitetsweekend i Fredericia. Følg med på hjemmesiden som vi opdaterer løbende. Bistand til bestyrelsen Tour de Udsats protektor, tidligere verdensmester i sprint og bestyrelsesmedlem i UCI Peder Pedersen har fortsat lovet sin støtte til DVI. Peder bistår bestyrelsen, og han vil med sit engagement og indsigt i de udsattes forhold være et uvurderligt aktiv og en stor inspiration i arbejdet med at fremme udsatteidrætten.

Foto: Kathrine Stjernholm

Nyt på hjemmesiden Liste over medlemmer, tilmeldingsblanket, kalender, nyheder og relevante links kan alt sammen findes på hjemmesiden. Har du forslag, viden om arrangementer, du mener bør annonceres for DVI’s medlemmer, eller andet du ønsker at dele med idrætsinteresserede værestedsbrugere, så skriv til Jerone på jerone.lvs@mail.dk.

Socialministeren på Perron 4 Brian Jensen fra Perron 4 (og næstformand i SVID) havde den 27. november inviteret socialminister Eva Kjer Hansen til Randers for at tale med hende om aktuelle emner som brugernes frygt for rygeforbud på værestederne og gældssanering. Inden mødet viste Brian og Per Rasmussen, leder af Perron 4, ministeren rundt i hele komplekset, der ud over værested også rummer 15 skæve boliger og folkekøkken. TV2 Østjyllands indslag fra mødet kan ses på www.tv2oj.dk

Brian og Eva Kjer i samtale på Perron 4s tagterrasse




Nyt fra værestederne Cafe Himmelblå er flyttet Det stoffri værested i Vejle Café Himmelblå er flyttet til et gennemrenoveret to-etagers baghus på Langelinie 10 A. Behovet for mere plads skyldes ikke mindst, at Himmelblå over de kommende 3 år har fået tilført sammenlagt 4,3 millioner til et mentorprojekt (Fønix) og et sundhedsprojekt (SANA). I de nye lokaler er også kommet en ny leder idet Annette Bøgstrup vikarierer for Marika Sabroe, der er gået på uddannelsesorlov. Understrøm Værestedet i Esbjerg har i samarbejde med fotograf Tune Andersen udgivet en særdeles vellykket fotobog med portrætter af en del af Værestedets brugere. Billederne ledsages af brugernes egne kommentarer til billederne og de situationer, de er taget i. Billederne kan ses på udstillinger rundt om i landet eller erhverves ved at indbetale kr. 175,- til Værestedet i Esbjerg på konto nr. 4645-3423032588. Café Sol-Vej er flyttet Café Solvej i Brøndby er flyttet fra Horsedammen, hvor vi delte lokaler med pensionisterne, til et lille hyggeligt hus på Bredager 162. I området ligger en skole og SFO, så der er liv og hyggelige ”hjem-agtige” rammer. Vi har fået 2 nye SKP’ere: Ole, som er kendt fra udviklingshuset, og Karin. Samtidig er støtteforeningen klar til at ”gi’ den gas”. (JB) Lyset 10 år Lyset i Odense fyldte 10 år den 15. august. Dagen igennem var huset fyldt med brugere, gamle venner og samarbejdspartnere. Det var en bevæget dag ikke mindst for Jane, der har været leder af Lyset siden begyndelsen. Alle er velkomne til at skrive et par linier om nyheder eller mærkedage, de mener, skal annonceres i Den Grimme Ælling. Skriv til ulrik.lvs@mail.tele.dk.

Nye folk i bestyrelsen SVID afholdte repræsentantskabsmøde den 27. september 2006 i Nyborg. Der var kampvalg om de to ledige bestyrelsesposter, og følgende blev valgt ind: Brian Jensen, Perron 4, Randers Pia Andersen, De Frie Fugle, Kolding Bestyrelsen måtte således sige farvel til Kim Jensen, Jægergårdsgade, Århus, som valgte ikke at genopstille. En stor tak til Kim for det arbejde han har ydet i SVID siden opstarten. Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Lilian Singh, Perronen, Nykøbing, formand Peter Therkelsen, Værestedet i Jærgergårdsgade, Århus Alf Johansson, Solsikken, Ringsted Ny medarbejder i SVID SVID har ansat Maja Jørgensen fra Fredericia i en 2-årig sekretariatsstilling. Maja er under uddannelse, og hendes løn for arbejdet i SVID betales af Fredericia Kommune. Maja vil være at finde på LVS’ sekretariat, hvor SVID holder til, og hun kan træffes på tlf. 21 64 91 51.




Nye muligheder - nye mål Regeringen forpligter med sin handleplan både sig selv og kommunerne på mange ting, men dybest set er Det Fælles Ansvar II skruet sammen på en sådan måde, at der er mere end rigelig plads til, at vi på værestederne selv skal være mere udfarende. På landsmødet den 15. og 16. november blev værestedernes fremtrædende rolle i Det Fælles Ansvar II udfoldet og sat til debat. I sin velkomst bemærkede sekretariatsleder Cliff Kaltoft, at værestederne står i en historisk gunstig situation. ”I alle de år, jeg har siddet i Narkotikarådet og Rådet for Socialt Udsatte, har jeg aldrig før oplevet så bred enighed om værdien af et bestemt tilbud på det sociale område, som vi oplever det i disse år med værestederne. Praktikere, forskere, socialchefer og politikere er alle enige om, at værestederne er et væsentligt element i indsatsen også i de kommende år”. Som en del af grunden angav han, at værestederne kan bidrage i alle dele af den meget brede indsats, der blandt andet er lagt op til i Det Fælles Ansvar II. ”Jeg kan se væresteder i alle delene”, sagde han, da han præsenterede nedenstående figur, som er hentet fra Det Fælles Ansvar II.

Baggrunden for det Fælles Ansvar II Med Peter Juuls (kontorchef i Socialministeriet) oplæg fik vi trukket nogle historiske linier, der meget klart fremstillede perioden fra 1993 og frem til i dag som et sammenhængende forløb, hvor man har formået at tænke strategisk og langsigtet. Det afspejler sig blandt andet i sammenhængen mellem Det Fælles Ansvar og Det Fælles Ansvar II. Peter Juul kunne oplyse, at der er afsat cirka 70 mio.kr. til flere aktiviteter på værestederne, og at midlerne vil kunne søges i løbet af foråret. Frist for ansøgning falder engang i maj, men allerede i begyndelsen af januar vil man kunne finde flere oplysninger på Socialministeriets hjemmeside www.social.dk. Nye muligheder for værestederne I den mere detaljerede gennemgang af de muligheder, der ligger for værestederne i de konkrete initiativer, gav Jette Stjernholm (konsulent i LVS) nogle af de eksempler, der findes på iværksætteri og kobling af forskellige typer projekter, f.eks. idræts- og mentorprojekter. Eftermiddagens workshops var mere end almindeligt koncentrerede. En bunden opgave og stærkt begrænset tid satte effektiviteten i vejret. Målet var at få formuleret de væsentligste udfordringer for værestederne i forhold til tre kerneområder. Så her følger et kondensat af, hvad værestederne selv så som de største udfordringer i forhold til: 1 Den opsøgende, kontaktskabende og støttende indsats:



At skaffe sig indflydelse på kommunale målsætninger opnå anerkendelse af de faglige kompetencer der ligger på værestederne at bevare tillidsforholdet til brugerne øge synligheden i forhold til aktivering


2 Flere indgange til arbejdsmarkedet, at motivere undgå kontrolfunktioner sikre en god kommunikation med brugere 3 Det fremskudte dige: at fremme forståelsen af hvad et værested er, gerne gennem de etablerede uddannelser skabe engagement i ledelsen og finde nøglepersoner sikre bedre opfølgning og fuld kompetence til projekterne. De små skridts metode Debatlysten og deltagelsen i aftenens arrangement var overvældende. Michael Jourdan havde kun nået at konstatere, at nybyggertiden for værestederne er ved at være ovre, og at anerkendelsen og vokseværket medfører nye forventninger, da diskussionen brød ud. Det var genkendelsen af elementer af tidligere tiders sociale arbejde og forestillinger om FIXE løsninger i nutiden, der var anledning til en regn af kommentarer og spørgsmål. Meget af diskussionen kredsede om de små skridts metode og muligheden for at give en bare tilnærmelsesvis fyldestgørende fremstilling af den. Samarbejde Dag 2 åbnede lige på og hårdt med centerchef og jurist Palle Eli Jensen fra Center for Særligt Socialt Udsatte i Århus Kommune. Med udgangspunkt i BUM-modellen (Bestiller, Udfører og Modtager) gav han forsamlingen et indblik i dén kommunale verden, som værestederne i stigende grad bliver en del af. Hensigten var at bane vejen for et bud på, hvad grundlaget for samarbejdet mellem væresteder og forvaltninger hviler på. Et vellykket samarbejde kræver forståelse og åbenhed i forhold til andre systemer. Værestederne bliver således nødt til at forholde sig til, at kommunernes forpligtelse overfor borgerne er en anden end værestedernes, selvom de i den sidste ende har samme mål. Fra det kommunale perspektiv er det - ifølge Palle Eli Jensen - forpligtelsen til brugerinddragelse og forpligtelsen til at følge op på om borgerne til en hver tid modtager de rigtige tilbud, som gør værestederne særligt interessante. I hvert fald var det dét, Palle Eli pegede på som fundamentet for samarbejdet mellem kommuner og væresteder.

Debatlysten og deltagelsen på årets landsmøde var overvældende

Opkvalificering Et særdeles inspirerende oplæg om opkvalificering af medarbejdere på væresteder i lyset af Det Fælles Ansvar II blev præsenteret af Curt Sørensen, Freecomm. Curt satte ord og billeder på visionen om et udsatte-universitet, en udsatte-højskole eller et værestedsakademi, hvor værestedsledere, sagsbehandlere og brugere kunne komme og suge viden og inspiration til sig. Et sted, hvor ledere med brugerkompetencer, faguddannede og forskere i fællesskab kunne vinde nyt land og ny viden om udsathed. Dokumentation Ifølge Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning er værestederne gået fra en placering helt udenfor det etablerede system - gennem at blive en del behandlingssystemet - til nu endelig at blive en central del af den samlede indsats. Men med væksten og anerkendelsen kommer også kravene om dokumentation og effektmåling. En klar anbefaling fra Mads Uffe Pedersen gik på, at man bør begrænse sig til 4-5 parametre, at man bør finde den laveste fællesnævner, noget alle vil kunne have glæde af, at man måler på. Og derfor står udfordringen tilbage at finde ud af, hvad det er for kerneområder, vi mener, er mest væsentlige at måle på? For, som han sagde, hvis ikke vi selv er fremme i skoene, så skal der nok være andre, der finder ud af at måle effekt på værestederne. Engagerede vagthunde At interessen og engagementet findes i rigt mål på værestederne kan ingen være i tvivl om, og da slet ikke hvis man deltog i årets landsmøde. Det var da også netop værestedernes engagement, der ved landsmødets afslutning blev fremhævet, som en af de helt særlige kvaliteter, der har bragt værestederne i den gunstige situation, vi nu befinder os i. Den nye situation rummer måske i højere grad end tidligere den vigtige opgave at agere vagthund på brugernes vegne og holde øje med, om de kommunale målsætninger og kvalitetsstandarder opfyldes. Den kontrolfunktion, der tidligere var indlejret i relationen mellem kommuner og amter, er nu borte, og hvis ikke vi tager den på os, hvem gør så?




Fra Kibæk til København Det var et hold godt brugte og hårdt prøvede værestedsledere, der fredag den 13. oktober drog fra Grenå efter lederuddannelsens første modul. Lange arbejdsdage kombineret med mange nye kolleger at forholde sig til, havde sat sine tydelige spor. Men undervisningen og de intense samtaler om væresteder og ledelsesmæssige udfordringer, som fyldte tiden mellem den skemalagte undervisning, havde også bidraget til en afklaring af, hvad uddannelsen konkret kunne få af betydning for deltagerne. Det var ikke mindst tilfældet på modulets sidste dag, hvor vi tog hul på processen med projektopgaverne. Mange gode og meget forskellige ideer blev bragt i spil, og det skal blive spændende at se, hvor ideerne fører hen, og hvad de fører med sig af forandringer og udvikling. Deltagerne på lederuddannelsen er: Jørgen E. Andersen, Den Blå Mølle i Kibæk Gitte Tybjerg, Ovenpå i Sønderborg Joan Hougaard, Reden i Århus Maja Jørgensen, Solstrålen i Fredericia Lise Rasmussen, Varmestuen i Næstved Henry Laursen, TEMA TEAM i Frederikshavn Winnie Lyster, Linie 14 på Nørrebro Peter Bo Jensen, Folkekøkkenet i Grenå Torben Hansen, Solstrålen i Fredericia Michael Grøtta Raasig, Kirkens Korshær Solsikken i Ringsted Per Rasmussen, Perron 4 i Randers Michael Fruergaard, De Frivillige NETVÆRK mod misbrug Karina Skovborg, Dagcenter Stæren i København

Lederuddannelsen er blevet til i et samarbejde mellem Den Sociale Højskole i Odense, Center for Offentlig Kompetenceudvikling i Grenå og Landsforeningen af VæreSteder.

LVS på KL’s misbrugskonference Der var stor interesse for Landsforeningens stand og i særdeleshed for kommunekampagnen og Dansk Væresteds Idræt, da Kommunernes Landsforening afholdt Misbrugskonference i oktober. En del af interessen kan utvivlsomt tilskrives Cliffs oplæg i workshoppen om værestedernes rolle i den fremtidige kommunale misbrugsbehandling. Men det generelle fokus, der er på SKP-ordningen og relationen mellem SKP og væresteder som følge af udvidelsen af SKP-ordningen til også at gælde misbrugere og hjemløse, må også medregnes. Videns- og Formidlingscenter for socialt udsatte kunne i en af konferencens workshops præsentere et metodehæfte om arbejdet med de nye målgrupper for støtte-kontaktpersonordningen: SKP til misbrugere og hjemløse. Rundt om i kommunerne har man et godt øje til værestederne som en vigtig brik i SKP-arbejdet. Mange steder vil det være oplagt, at værestederne bliver et omdrejningspunkt for SKP’ernes færden blandt brugerne. Værestedet kan både fungere som base for SKP’erne, og det kan være på værestederne, at SKP’erne giver slip på deres borgere, så ordningen ikke sander til. Indirekte kan man sige, at værestederne og de øvrige samværs- og aktivitetstilbud repræsenterer målet for SKP-indsatsen, fordi målet er at bryde isolationen og gøre borgerne i stand til at modtage de almindelige tilbud.




Nye muligheder for gældseftergivelse Et nyt forsøg med eftergivelse af socialt udsattes gæld til det offentlige blev vedtaget af Folketinget den 23. maj i år. Som en del af Lov om ændring af lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld vedtog man, at: Skyldnere, som i 4 år eller mere uafbrudt har modtaget hjælp efter §11 i lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter reglerne i kapitel 5 i integrationsloven, kan efter ansøgning til restanceinddrivelsesmyndigheden få eftergivet gæld til det offentlige. Det er en betingelse for at få bevilget eftergivelse, at skyldneren er kommet i beskæftigelse, i fleksjob, under uddannelse eller i revalidering. LVS har rettet henvendelse til Skat for at få uddybet og konkretiseret loven. Det blev oplyst, at man regner med at forsøget, der vedrører de socialt udsatte, træder i kraft fra 1. januar 2007. Der bliver udarbejdet et ansøgningsskema, og det bliver skatteregionerne, der skal administrere forsøget. Det rigtig interessante er, at de ydelser, der vil kunne eftergives, blandt andet omfatter restskat, børnebidrag, institutionsbetaling, boligsikring, licens, DSB-bøder og studiegæld. Så snart ansøgningsskemaet er tilgængeligt, følger vi op sagen enten på hjemmesiden www.vaeresteder.dk eller her i Den Grimme Ælling. Lovens fulde ordlyd kan læses på: www.folketinget.dk/Samling/20051/lovforslag/L174/som_vedtaget.htm

l e n n a d d U

r e r o t n e se af m

gen sforenin d n a L r edet” ha jdsmark ud til mentorer. flektere e b r a å re lb dp rug – in kursusti ar behov for at fællesaf misb rrencedygtigt h at e e d å n s r U e g ” en o jekt nku entor e af pro t et absolut ko iser klart, at m ejdsmarked, m ls e g n I forlæ som dvikle ricia v og arb rrollen, at Steder u rojektet i Frede l uddannelse o e s r n æ o p V s f ti a p lp, fra erne fra rrollen i forhold urset. stor hjæ går Erfaring n som mentor rkes gennem k t skelne mento ftest som en e te n e o lm ta ty lle re svær en det opleves or relationen ti over ro entorgruppen s æ v t r a f lb m umidde kaber, m og at grænsen skabet i kan det onyme fælless , d e e g k n r a a For m ejdsm de an rojekt. e og arb des fra mentorp 40 00. den ken s på uddannels e lt e k n e 2 oku s til det on 75 9 der er f ddersye nholm på telef æ r k s t e der. er, og d tte Stjer af 7 tim t konsulent Je d e h ig r k a er konta har en v Kurset gere oplysning rli For yde

M 


Cliff’s muntre hjørne I kampen for politisk indflydelse har Den Grimme Ælling via Det Radikale Venstres ungdomsorganisation infiltreret partiet og tilegnet sig uhindret adgang til Magtens korridorer på Christiansborg. Ællingen har ganske indiskret lagt navn til de radikales socialpolitiske tænketank, men misundelse og interne stridigheder har affødt rygter om Ællingens rolle i den verserende kokainskandale på Borgen. Efter sigende skulle den i kraft af sine kontakter i væresteds- og narkomiljøet have leveret forplejningen til de fordækte WC-møder.

”Det er en uheldig bane vi er inde på, og bestemt noget, der giver stof til eftertanke, men den politiske brobygning må starte et sted, og det, der foregik på de møder, var i udgangspunktet det eneste, vi kunne være sammen om”, udtaler Ællingen.

Velkommen i LVS Varmestuen i Frederikshavn I et lille rødstenshus i hjertet af Frederikshavn har brotorvsfolket indrettet deres helt egen varmestue. Med 27 daglige brugere i gennemsnit over de første 3 måneder har atmosfæren hurtigt fortættet sig i det saneringsmodne byhus. Overalt har de været med pensler og værktøj og varmestuen står fuldt møbleret takket være donationer fra lokale støtter. Bag huset har brugerne selv fældet træer og sat et stakit op for at skærme gårdmiljøet. Selv på en let blæsende efterårsdag fremstår den sydvendte gård ganske indbydende. Henry Laursen fra Tema Team og Karsten Nørmølle, som er konsulent i Frederikshavns Kommune sidder i styregruppen og har fulgt foreningens arbejde hele vejen. De har afgivet en entydigt positiv indstilling til kommunens arbejdsmarkedsudvalg med anbefaling om at forsøgsperioden afløses af en permanent ordning. Folkene bag foreningen med Leif Andersen i spidsen IL avn T har tilsyneladende N ME ederiksh M fået blod på tanden. O r K VEL estuen i F il t I uge 40 tog VarN Varm KOMMEi Aalborg mestuen på inspien EL og V A-klubb rationstur til BalleIOGT rup Kommune og 3 af kommunens varmestuer for at studere hvordan varmestuer med mere end 20 år på bagen tager sig ud og fungerer.

10


Kursus- & Arrangementskalender

JANUAR

23. - 26.

lse Lederuddanne ul 3. mod COK, Grenå

MAR

13. - TS 15.

Grun d frivill kursus fo r ige væ rested meda s rbe Brand jdere bj Højsk erg ole

MARTS

13. - 16. Lederuddannelse 4. modul COK, Grenå

APRIL ling

Generalforsam LVS

Tilmeld d månedli ig LVS’ ge nyhe dsmail og få de n opdater seneste ing fra LV verden samt på S’ vores arrange me Du kan nter. tilmelde d via vore s hjemm ig eside www.v aer dk eller esteder. pr. lvsinfo@ mail til mail.dk

APRIL

10. - 12.

for Udvidet kursus re væ e frivillig ere jd be ar ed stedsm Brandbjerg Højskole

Der tages forbehold for ændringer.

11


HR Offset A/S - 75 82 89 11

Landsforeningen af VæreSteder Jyllandsgade 10, I · 7000 Fredericia · Tlf. 75 92 40 00 · Fax 75 92 40 09 E-mail: lvsinfo@mail.dk · www.vaeresteder.dk

Nr. 16 Den Grimme Ælling  

Medlemsblad fra Landsforeningen af VæreSteder

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you