Page 1

DEN GRIMME ÆLLING

13

Landsforeningen af VæreSteder


Leder Aktiv rolle i eget liv Folketingsvalget er netop overstået. Et valg hvor diskussionen af, hvordan man forbedrer de socialt udsatte gruppers situation, gled i baggrunden til fordel for et væld af løfter om mere velfærd og flere midler til dette og hint.

DEN GRIMME ÆLLING NR. 13 - FEBRUAR 2005 Udgiver: Landsforeningen af VæreSteder Jyllandsgade 10, I, 7000 Fredericia Tel. 75924000, Fax 75924009 E-mail: lvsinfo@mail.dk www.vaeresteder.dk Abonnement: Bestilling af abonnement på »Den Grimme Ælling« kan ske ved henvendelse til Landsforeningen af VæreSteder Bladet udgives tre gange årligt og er gratis. Redaktion: Cliff Kaltoft, Landsforeningen af VæreSteder Christina Büchmann Larsen, Landsforeningen af VæreSteder Layout og tryk: HR Offset A/S, Vejle, Tel. 75 82 89 11 Oplag: 2000 Redaktionen afsluttet den 9. februar 2005 Send diskette eller e-mail i Word, Wordperfect eller RTF. E-mail: lvsinfo@mail.dk

»Den Grimme Ælling« udsendes til en lang række af myndigheder, institutioner og fagfolk m.v. på stofmisbrugsområdet. Såfremt bladet ikke ønskes tilsendt fremover, bedes der givet besked til Landsforeningen af VæreSteder Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg i bladet er udtryk for forfatterens egne synspunkter, og synspunkterne deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller LVS

2

Midler til udvikling og forskning blev der blandt andet lovet. Og i den forbindelse vil Landsforeningen af VæreSteder gerne opfordre til mere forskning og udvikling på det sociale område. Til at der forskes, undersøges og tænkes i, hvorledes den sociale indsats i Danmark kan gøres endnu bedre og især mere aktiv. ”Det Fælles Ansvar”, Regeringens handlingsprogram fra 2002, har vist sig at være et udmærket arbejdsredskab i indsatsen for samfundets svageste og mest udsatte. Et område, der på mange punkter er blevet væsentligt forbedret i løbet af de sidste ti år. Men nu er der brug for et nyt handlingspapir; et papir, der i højere grad lægger op til en aktiv socialpolitik. Mange flere af de mennesker, der befinder sig i gruppen af socialt udsatte, skal have bedre adgang til selv at yde en aktiv indsats for deres egen situation. En mulighed for selv at løfte deres egen del af det fælles ansvar. Og netop dette tilbyder værestederne til misbrugere og tidligere misbrugere. For blandt værestedernes kerneydelser og værdier er mulighederne for at deltage og inddrages aktivt i beslutninger og opgaver på stedet; for at vokse gennem samvær, menneskelig og fysisk omsorg og et stadigt øget netværk; og for at opsøge stadigt mere udfordrende aktiviteter og tilbud. På værestederne viser man hinanden nye veje, og giver hinanden et ansvar. At værestederne er meget mere end et omsorgs- og lavtærskelstilbud; men også tilbud om samvær og aktivitet, har LVS sat fokus på med formuleringen af ”Værestedstanken”. Denne beskrivelse af værestedernes værdier og tilbud er et led i en intensivering af synliggørelsen af værestedernes arbejde og unikke værdi i misbrugsindsatsen. Muligheden for – med værestedets støtte - at komme til at spille en aktiv rolle i eget liv er et centralt element i det netop startede arbejdsmarkedsprojekt, som LVS og Fredericia Kommune samarbejder om. Ved hjælp af økonomiske midler fra Beskæftigelsesministeriet sætter projektet fokus på tidligere misbrugeres ofte svære (gen)indtræden på arbejdsmarkedet og mulighederne for at fastholde et job. En afklaringsfase, mentorordninger, jobklubber og et jobkørekort, der giver de tidligere misbrugere en reel og værdig chance for selv at gøre en indsats for at komme videre efter endt behandling. En stor del af projektet har base på et stoffrit værested, og arbejdet er på mange måder blot en synliggørelse og systematisering af både problemstillinger og mulige løsninger, som værestederne i mange år har været bevidste om og har været stort set de eneste steder med fokus på. På værestederne har man altid støttet hinanden i at komme videre i livet, i at få nye kontakter og i at kunne drøfte det, der er svært. Vel at mærke indenfor rammerne af værestedets status som et fristed uden tvang! I den sammenhæng glæder vi os også meget over den pulje til lignende projekter på væresteder, som Socialministeriet annoncerede i slutningen af 2004. En pulje, der om alt går vel, bliver udmeldt i løbet af indeværende forår. De 10 millioner kroner, der bliver tale om, kan søges af væresteder og kommuner, som i fællesskab ønsker at udforme projekter omkring mentorordninger på væresteder for socialt udsatte grupper. I valgkampen blev der fra både højre og venstre lovet såvel mange nye arbejdspladser som mange flere personer i arbejde. I Landsforeningen ser vi frem til, at værestedernes brugere får andel i de lovede arbejdspladser og dermed en chance for at vise, at også mennesker med et misbrugsproblem rummer en mængde endnu ikke frigivne ressourcer og evner. Kom de udsatte grupper ikke så meget på dagsordenen i valgkampen, kan vi i LVS til gengæld glæde os over, at kommunalreformens linier på udsatteområdet forhåbentlig fortsættes, når folketinget vender tilbage til arbejdet. En linie, hvor misbrugere og tidligere misbrugere ikke længere løber spidsrod mellem amt og kommune. En linie, hvor værestederne måske får en mere synlig rolle i en kommunalt funderet misbrugsindsats. Midt i de tilsyneladende lyse udsigter kan jeg dog godt blive bekymret for, om placeringen af indsatsen for de socialt udsatte grupper og på misbrugsområdet bliver en handelsvare i et forsøg på at tilfredsstille det bredest mulige flertal omkring kommunalreformen. Cliff Kaltoft Sekretariatsleder


Væresteder har vigtig rolle af Uffe Steiner Jensen (S) borgmester i Fredericia Et langvarigt alkohol- eller stofmisbrug er mindst lige så alvorligt som et fysisk handicap. Misbrug smadrer familier og venskaber og slår i sidste ende folk ihjel. De mange væresteder landet over er et vigtigt våben i kampen mod denne svøbe. Sådan siger Uffe Steiner Jensen (S), borgmester i LVS’ »hjemby« Fredericia. Han mener, der er mange begrundelser for at række hånden ud til misbrugere – og for at støtte tidligere misbrugere i deres første, usikre skridt i retning mod en normal tilværelse. - Grundlæggende har vi som samfund og som kommune en moralsk forpligtelse til at hjælpe vores svageste borgere, så godt vi kan – og det gælder også misbrugerne. - De kan med deres »sygdom« være svære at holde af. De råber op og skiller sig ud i det pæne bybillede. Men det er bare mennesker på godt og ondt, lige som os andre. Det er mennesker, som sidder fast i en rævesaks, de ikke kan få op uden hjælp, påpeger Uffe Steiner Jensen. - »Man ligger, som man har redt«, vil nogle så sige. Men selv hvis man hylder den tankegang, er der god fornuft i at gøre en indsats mod misbrug. For det koster samfundet mange hundrede millioner kroner årligt, tilføjer borgmesteren. Som det første i landet blev værestedet Solstrålen oprettet i netop Fredericia for godt 10 år siden. Uffe Steiner Jensen noterer sig med tilfredshed, at Fredericia i flere år generelt har været en af foregangs-kommunerne i arbejdet med især stofmisbrugere. - I 1994 oprettede Fredericia Kommune sit eget misbrugscenter for at yde en ekstraor- Uffe Steiner Jensen, borgmester dinær indsats for byens stofmisbrugere. Vi tilbød døgnbehandling til alle stofmisbrugere, der ønskede det – altså reelt en behandlingsgaranti, otte år før den blev lov på landsplan. - Det var også med nogen stolthed, vi for et års tid siden kunne konstatere, at det nyskabende behandlingsprojekt udviklet her i Fredericia – kaldet Fredericia Nærbehandling – har opnået imponerende resultater, siger Uffe Steiner Jensen. Nærbehandlingsforsøget, som har været mødt med en del opmærksomhed fra ind- og udland, bygger på ambulant stoffri behandling i stofmisbrugerens nærmiljø. Altså noget helt andet end den klassiske døgnbehandling langt væk fra det kendte miljø. Med modellen kan man med de samme ressourcer tage imod flere misbrugere. Og tilmed er resultaterne lige så gode og endda bedre end de »almindelige« døgnbehandlings-modeller – det viste en rapport foretaget af Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet. 12 måneder efter afsluttet behandling har 25 procent af deltagerne i Fredericia klaret konstant stoffrihed. Tallene på de to døgninstitutioner var henholdsvis 20 og 24 procent. - Væresteder for aktive misbrugere er ofte små oaser i tilværelser, der så absolut ikke er lige misundelsesværdige. Værestederne spiller generelt en utrolig vigtig rolle. - Efter frigørelsen fra stoffernes tyranni har de stoffri væresteder deres store styrke og uomtvistelige berettigelse. Her er i mange tilfælde eks-misbrugerens »familie« og netværk. Det er her, man kan søge råd og opbakning, når dæmonerne trænger sig på. Hvis du har været helt ude at vende, er det måske kun en »lidelsesfælle«, der rigtigt forstår, hvad du har gennemgået … og gennemgår. - Og så er det jo ikke alvor og tungsind det hele. Jeg ved, der bliver lavet mange arrangementer og ture. Og jeg mener at vide, at værestederne her i byen kan stille et ganske slagkraftigt fodboldhold, siger Fredericia-borgmesteren med et smil. Uffe Steiner Jensen understreger, at fokus ikke kun er på stofmisbrug. Således blev der i december 2004 søsat et projekt med titlen »Helhedsindsats overfor kontanthjælpsmodtagere med alkoholmisbrug«. Misbrugscentrets alkoholfunktion vil prøve at overføre principperne og metoderne fra stofmisbrugs-behandlingen til behandlingen af borgere med alkoholproblemer. Et andet projekt – partnerskabsprojektet mellem LVS og Fredericia Kommune, betegnes af borgmesteren som »rasende spændende«. Projektet, der skal hjælpe tidligere stofmisbrugere og alkoholmisbrugere i gang på arbejdsmarkedet, har også vakt interesse hos Arbejdsmarkedsstyrelsen, som har støttet planen med en bevilling på knap 1,1 millioner kroner til brug frem til august 2006. - Det er ganske enkelt alfa og omega for selvopfattelsen og selvtilliden, at man får lov at yde en indsats, at man gør gavn. Det behøver ikke være et fuldtidsjob i overhalingsbanen – meningsfuldt arbejde kan være mange ting og behøver ikke vare 37 timer ugentligt for at give den enkelte et værdifuldt boost, mener Uffe Steiner Jensen. Han roser de lokale væresteder for at tage deres store part i projektet. Værestederne skal blandt andet være base for de tidligere misbrugere og deres mentorer (eksempelvis tidligere misbrugere, der er kommet i arbejde). fortsættes næste side

3


Det konkrete udgangspunkt er, at de tidligere misbrugere kommer med i en jobklub og får tilknyttet en mentor. Der udstedes et ”tilskudskørekort”, som kursisterne kan bruge i en opsøgende indsats over for mulige arbejdsgivere. Desuden ansættes en projektmedarbejder, som skal fungere som sagsbehandler, og der er bevilget penge til frikøb af ledere af fire involverede lokale væresteder i sammenlagt 30 timer om ugen. - Jeg kunne konstatere under valgkampen, at socialministeren havde taget mentor-ideen til sig. Jeg er meget spændt på, hvilke resultater partnerskabet afføder. Det skulle ikke undre mig, om modellen ret hurtigt kommer til at danne skole, bemærker Uffe Steiner Jensen.

Tilbage på arbejdsmarkedet Tidligere misbrugere har masser af ressourcer til et job, og mange vil bare gerne have muligheden for at vise det. Men flere har behov for sparring til den store omvæltning, det kan være at vende tilbage til et arbejdsliv. Det sætter LVS og Fredericia Kommune i fællesskab fokus på med et projekt støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen under Beskæftigelsesministeriet. af Christina Büchmann Larsen, LVS ”Arbejdet giver indhold i mit liv. Jeg føler mig også mere almindelig; og at jeg duer til noget”, siger Carsten Olsen. Han er truckfører på en stor virksomhed i Vejle. Og så er han tidligere misbruger. Carsten mener, at tidligere misbrugere har masser at tilføre en arbejdsplads: ”Mange har utrolige ressourcer, når de endelig finder ud af, at de kan noget. Hvis de får chancen! For energi avler energi. Mange af dem er jo også hårdføre mennesker. Man skal godt nok være syg, for at blive hjemme.” Carsten begyndte at ”kede sig vildt efter behandlingen men vidste, hvad der skulle til for at erstatte stofferne”, så han startede med at henvende sig hos et vikarbureau. ”Mit CV var jo gabende tomt, men det er kedeligt bare at blive sat i bås som misbruger. Vi har jo alle forskellige behov. De, der har lyst til at komme videre, skal have chancen.” Men ikke alle tidligere misbrugere kan selv finde ud på arbejdsmarkedet: ”Der er ikke så mange af de af mine venner, som er blevet clean, der er kommet i gang med et arbejde. Og så bliver det en sovepude; man kan godt bare gå i stå”, siger Carsten Olsen

Carsten Olsen arbejder nu som truckfører på en stor virksomhed i Vejle

Den holdning deler Bent Larsen, der er konsulent i Landsforeningen af VæreSteder. ”Grundlæggende virker det som om, systemet har opgivet de tidligere misbrugere og lever med, at de per definition er på passiv forsørgelse. Og kommer de ud på arbejdsmarkedet er de overladt til sig selv, for rækken af omsorgspersoner forsvinder jo så snart, efterbehandlingen er overstået. Ofte er det lokale stoffrie værested, et af de eneste steder, hvor personen kan hente støtte til at finde sig selv i den nye rolle som clean og komme videre i livet.”

Et partnerskabsprojekt med base på værestedet Bent Larsen er tilknyttet det arbejdsmarkedsprojekt, som Fredericia Kommune og LVS står for i et partnerskab. Et projekt, der med en bevilling fra Beskæftigelsesministeriet, har til formål at støtte tidligere misbrugere i at komme ud på og ikke mindst blive på arbejdsmarkedet efter endt misbrugsbehandling. Blandt andet ved, at der på Værestedet Solstrålen oprettes jobklubber og mentorordninger, hvor der er mulighed for at søge sparring og erfaringsdeling. Udover den fælles motivation i jobklubben, kan de, der ønsker det, også få mulighed for at hente støtte i et ”jobkørekort”, når de søger arbejde. Målet er, at flere bliver klædt på til selv at tage ansvar for eget liv. ”Det er rystende at møde mennesker, der får lov at sejle deres egen sø, efter at de er blevet clean eller ædru. Eller at de må opgive at komme i arbejde, fordi der stilles helt urealistiske krav til dem i en periode, hvor de har behov for afklaring og er usikre på egne evner,” fortsætter Bent Larsen. ”Arbejdsløsheden kan vi selvfølgelig ikke afskaffe, men nu sætter vi fokus på en gruppe, der ellers

4


står nederst i køen. For mange steder går alt i stå, når ”diagnosen” misbruger er stillet. Og det er sørgeligt, for det viser sig jo gang på gang, at der er rigtigt mange ressourcer. Nu får de støtte til og mulighed for selv at spille en aktiv rolle i at komme i gang.” I Fredericia Kommune har man dog længe haft øjnene på de udfordringer, der kan komme i tiden efter endt behandling. Blandt andet med Back2Event, der er et forløb, hvor tidligere misbrugere kan få afklaring af egne evner og muligheder, samtidig med, at der undervises i IT, dansk, sundhed og kendskab til arbejds- og uddannelsesmarkedet blandt meget andet.

JOBKØREKORTET er et tilbud, der giver den enkelte en mulighed for at få en aktiv rolle i jobsøgningen. Når personen er klar til arbejdsmarkedet, vurderer kommunen, hvor meget og hvilken type tilskud personen er berettiget til. Dette vil fremgå af kortet. Personen retter selv henvendelse til forskellige arbejdsgivere. Dermed er det ikke nødvendigt at afvente tilbud fra kommunens jobkonsulenter. Kørekortet er en god mulighed, men ikke en betingelse for at søge arbejde. Man er altid velkommen til at søge arbejde uden kortet.

Det nye arbejdsmarkedsprojekt er således også naturligt forbundet med Back2Event. Bent Larsen forklarer hvorfor: ”Det er næsten altid nødvendigt med tid til afklaring og forberedelse inden personen træder ud på selve arbejdsmarkedet. Hvis ikke man har været i arbejde eller uddannelse, men misbruger i ti år, mangler man for det første en række af de bløde kvalifikationer”. Behov for en succesoplevelse En af dem, der tilskriver Back2Event en del af sin nuværende succes som lønmodtager, er Birgit Brøgger. I 1997 var hun i gang med den ordinære efterbehandling efter flere års misbrug. I dag er hun ansat i Fredericia Kommune som rådgiver med speciale i tilbagefald. ”Jeg havde i den grad behov for en afklaringsperiode. Under Back2Event overvejede jeg mit nyvundne liv. Hvad skal det bruges til? Hvad var mine evner og færdigheder? Hvad kunne jeg egentlig?”, fortæller Birgit. ”Jeg har haft nederlag nok, og nu var succesoplevelser nødvendige”. Imidlertid understreger Birgit også, at mange er så forhippede på at komme i gang, og måske ikke er realistiske i deres vurdering af sig selv. Og at de siger ja til for stor en mundfuld. Derfor er det væsentligt med et forløb, hvor man finder sig selv Birgit Brøgger er i dag ansat i Fredericia Kommune som rådgiver. og finder ud af, hvilken retning man skal og kan gå. Birgit fandt frem til, at hvis hun tog den dengang helt nye misbrugsrådgiveruddannelse, ville hendes tid aldrig være helt spildt. Men starten var svær. Hun synes for eksempel, at alle folk kiggede på hende i toget. Skulle lære at lade andre komme tæt på ”For jeg var både spændt og nervøs. Ville så gerne i gang igen, men samtidig var selvværdet lavt. Og jeg skulle lære, at alle ikke var mine konkurrenter, som jeg havde følt det som misbruger”, fortæller Birgit. Hun brugte især Værestedet Solstrålen til at få nye tætte relationer til mennesker. ”Jeg skulle jo lære at lukke nye mennesker ind i mit liv, og at lade andre komme tæt på.” Solstrålen blev også brugt til at tale om det, der er svært ved at starte en uddannelse og et helt nyt liv. Den havde stor betydning for hende. Af samme grund er hun også begejstret for mentorordningen: ”Det er bare noget helt andet at komme på arbejdsmarkedet eller skolebænken. Også fordi vi som ex’ere har en tendens til at sige ja til for meget, fordi der nu endelig er nogen, der har brug for os. Og så kommer tilbagefaldet!”, advarer Birgit Brøgger. En gevinst for værestedet I løbet af februar kommer arbejdsmarkedsprojektet for alvor i gang. Der holdes informationsmøder omkring jobklubber og mentorordning. En folder, der skal orientere virksomhederne, er under produktion. Og på Solstrålen er Frank Hanghøj netop blevet ansat til udelukkende at styre projektet som en selvstændig del af værestedet. Det skal ikke overskygge eller tage energi fra de andre aktiviteter på Solstrålen. ”Det her bliver en gevinst for værestedet, men skal selvfølgelig ikke være der på bekostning af værestedets andre tilbud og funktion som fristed”, understreger Bent Larsen. ”De, der ikke har noget med projektet at gøre, skal stadig føle sig velkomne på Solstrålen. Nu er der bare et tilbud mere på stedet. Og i virkeligheden er projektet jo en opsamling og systematisering af tiltag, der på en måske mere uformel vis foregår på mange væresteder.”

5


I jobklubberne kan man mødes og udveksle erfaringer, inspirere hinanden og få lejlighed til at tale om nogle af de arbejds- og uddannelsestemaer, der ikke drøftes med en kommunal sagsbehandler. Måske kan netværket endda hjælpe med at anbefale en person til et job. Mentorerne bliver især tidligere misbrugere, der har været tilknyttet arbejdsmarkedet i nogen tid. Men ikke-misbrugere er også meget velkomne som mentorer. Alle mentorer kommer til at gennemgå et undervisningsforløb, og de aflønnes. En af Frank Hanghøj’s opgaver bliver at få sat den rette mentor sammen med den rette person. At give noget videre til andre Truckføreren Carsten Olsen vil melde sig til at være mentor. ”Nu vil jeg gerne give noget videre til de andre. For Solstrålen har været et rigtigt godt springbræt for mig, mens jeg var vildt usikker. Her har jeg fundet nye venner, for dem har jeg ikke turdet møde på gaden. Og nu vil jeg gerne give noget videre til de andre. Jeg har været igennem turen som nyclean; den erfaring kan jeg bruge. Og jeg kan fortælle, at det altså kan lade sig gøre at finde et job.” Overvejelser omkring, hvordan man skal præsentere sig på arbejdspladsen, er også en af de ting, Carsten kan tale om som mentor. ”Man skal overveje om, man vil bralre ud med sin fortid fra starten. Man kan så risikere at skulle vinde endnu mere respekt som medarbejder. Er man for eksempel et sjuskehoved, er man stemplet med det samme. Så er det fordi, man er misbruger.” mener Carsten. ”Det er bedre at vise, hvad man står for først. Så kan man sige det senere.” Sådan har han også valgt at gøre på arbejdspladsen i Vejle, hvor der er over 100 ansatte. ”Nu er der sat punktum, og alle ved det. Og jeg oplever, at folk tager hatten af for, at jeg er stoppet med misbruget. Og da jeg havde været i TV-nyhederne omkring mentorordningen, resulterede det endda i, at chefen kom over og gav mig hånden dagen efter!” fortæller Carsten, der også har fundet ud af, at alle mennesker har problemer og en fortid. ”Man føler sig anderledes, og det er man jo alligevel ikke.” Værestedet er alfa og omega Postarbejderen Tom Skriver har valgt en anden strategi. Efter et par gange, at have lagt ud med at fortælle, at han var tidligere misbruger, har han på sin nuværende arbejdsplads valgt at gå stille med dørene. ”Selv om det optimale måske ville være bare at være ærlig omkring det, har jeg valgt kun at fortælle det til et par kolleger. Ellers har folk bare fået at vide, at jeg ikke drikker. Og det er svært nok, når der er julefrokost og sommerfest. Generelt er tolerancen nok også større overfor problemer med alkohol end stoffer”, fortæller Tom. ”I et tidligere job kom jeg nærmest ind med paraderne oppe og sagde, at jeg var narkoman, og folk ku’ da bare komme an! Det var ikke en god situation, for det delte nærmest folk i to lejre. Og det gjorde det svært at tale sammen bagefter. Og på min nuværende arbejdsplads vil jeg ikke stå i den konfliktsituation.” At kunne komme på Solstrålen beskriver Tom som alfa og omega. ”Det sociale liv på en arbejdsplads er ikke nok. Og det giver en stor tryghed, at kunne tale med andre på værestedet om, hvordan det er pludselig at være i en ny situation, hvor man skal være sammen med ikke-misbrugere.”

Tom Skriver, der er postarbejder, mener at det at komme på Solstrålen er alfa og omega.

En af Toms gode venner har taget installatøruddannelsen efter endt behandling og er også kommet i arbejde. De to taler meget sammen om det at gå på arbejde. ”Vi taler om følelsen af, om vi nu også kan klare det. Og så taler vi om, hvad vi skal gøre ved vores penge”, griner Tom

10 millioner til flere nye projekter på væresteder FÅ FLERE INFORMATIONER OM PROJEKTET I FREDERICIA Ønsker man at vide mere om projektet i Fredericia, er man velkommen til at kontakte Bent Larsen på LVS’ sekretariat på 75 92 40 00. Eller projektleder Anja Schreiber fra Fredericia Kommune på 22 88 59 38 eller 72 11 34 41. Endvidere er det håbet, at der oprettes en hjemmeside specifikt for projektet, hvor man løbende kan følge med. Ligesom at LVS planlægger at viderebringe nyheder via landsforeningens hjemmeside og herværende blad.

6

Socialministeriet følger i løbet af foråret op på arbejdsmarkedsprojektet i Fredericia med 10 millioner kroner, der kan søges af kommuner og væresteder, til endnu flere tilsvarende projekter. Væresteder over hele landet kan få en central rolle. Erfaringerne som LVS og Fredericia gør sig i fællesskab kan andre kommuner og væresteder få glæde af. Socialministeriet har afsat 10 millioner kroner til etableringen af mentorordninger og jobklubber på væresteder. ”Vi har en forventning om, at kriterierne for at søge puljen


meldes ud til april. Et af kriterierne bliver efter al sandsynlighed, at projekterne bliver til i et partnerskab mellem kommune og værested”, fortæller Bent Larsen fra LVS, der meget gerne rådgiver de kommuner og væresteder, der er interesserede i at søge midler når, det bliver muligt. ”Det at støtte hinanden i at komme videre med nye udfordringer i livet er noget, man allerede gør på værestederne. Nu opstår der bare en god mulighed for at søge penge til at arbejde systematisk med det. Men samtidig bliver en af LVS’ vigtige opgaver også at sikre, at projektet ikke bliver til på bekostning af værestedets andre kerneydelser som blandt andet fristed”, siger Bent Larsen, der samtidig understreger, ”at man altså ikke er noget dårligt værested, hvis ikke man er med i et projekt. Der skal være et reelt ønske om at gå ind i samarbejdet.” Det svære bliver synligt! Arbejdsmarkedsprojektet har også andre formål end at skabe jobklubber og få tidligere misbrugere i gang med at være selvforsørgende: ” Håbet er, at projektet flytter holdninger hos både sagsbehandlere, arbejdsgivere og x’erne. Vi får nu sat ord på de ting, der er svære. Problematikkerne og omstændighederne omkring tidligere misbrugeres tilbagevenden til arbejdsmarkedet bliver synliggjorte. Det er jo ikke noget Columbusæg, vi har hittet på. Men projektet muliggør, at de bedste erfaringer fra væresteder landet over nu systematiseres, samles og synliggøres”, fortæller Bent Larsen fra LVS.

PULJE PÅ TI MILLIONER TIL PROJEKTER PÅ VÆRESTEDER Den 1. december 2004 afholdt Fredericia Kommune og LVS en temadag for stoffrie væresteder, der var inviterede sammen med deres respektive kommuner. Socialministeriets Peter Juul informerede om den pulje på 10 millioner, som udmeldes i løbet af foråret. Puljen kan søges til lignende projekter omkring mentorordninger og jobklubber, der oprettes med udgangspunkt i væresteder. Peter Juul opfordrede, til at ansøgninger til projekter udarbejdes af en kommune i partnerskab eller fællesskab med et værested. På temadagen blev der også informeret om projektet i Fredericia i håbet om, at det kunne give inspiration til andre kommuner i landet. Fredericia Kommune og LVS afholdt den 1. december en temadag for stoffrie væresteder, der var inviteret sammen med deres respektive kommuner

På såvel LVS’ som Socialministeriets hjemmeside kan man finde oplysninger, om hvornår puljen kan søges.

Velkommen i LVS I denne udgave af Ællingen har vi fornøjelsen af at byde velkommen til:

Pilehytten i Gedser, Kontakten i Brønshøj »Center for misbrug i Ribe Amt«, der har åbnet Værestedet i Kirkegade i Esbjerg

Med disse væresteders indmeldelse er vi nu i alt 75 væresteder i Landsforeningen af VæreSteder. LVS ønsker alle en god tid fremover, og vi glæder os til at samarbejde i tiden, der kommer. Og som det fremgår af værestedslisten, som er vedlagt bladet, er der flere nye steder på vej.

7


Splinterny Rampen i Thisted I Thisted har politikerne valgt at bruge ressourcer på byens misbrugere. De har ret til et værested med mad og samvær, mener formanden for Socialudvalget. Lederen af værestedet Rampen er stolt af sin kommune. Og brugerrepræsentanten føler, at brugerne er blevet taget alvorligt af kommunen. af Christina Büchmann Larsen, LVS Værestedet Rampen har eksisteret i mange år som et tilbud til og fristed for Thisteds aktive misbrugere. En helle på havnen, ”hvor en kreds af mennesker ønskede at skabe sociale minimumskriterier for misbrugere”, som det udtrykkes af Povl Bojer (C), der er formand for kommunens socialudvalg. Oprindeligt blev Rampen stiftet af Foreningen Narkofrit Thy, der i en årrække samarbejdede med Thisted Kommune om driften af stedet. Kommunen overtog i 2003 driften helt, da Narkofrit Thy ikke kunne videreføre den. Forinden havde byrådet vedtaget at byens havneområde skulle ændres. Rampen og Narkofrit Rampens gamle lokaler står i stærk kontrast Thy skulle ikke længere have til til de nyopførte lokaler, hvor der nu også er huse i den mørke og ramponerede ansat en køkkenassistent på fuld tid. tidligere fragtmandscentral midt på havnen i Thisted. Først så alternativet til den gamle bygning dog ikke videre interessant ud; det var meningen, at der skulle opstilles et par pavilloner. Men det skulle gå anderledes; kommunen valgte at bygge et nyt lyst værested med et stort funktionelt køkken, mulighed for at gå i bad og mulighed for at få vasket tøj. Oven i købet meget tæt på den gamle adresse. Ikke på bekostning af misbrugerne ”Thisted byråd har været enige om at udvikling og fornyelse på havnen ikke skulle være på misbrugernes bekostning. Byrådet vedkender sig, at misbrugerne har ret til et værested, som giver mulighed for varm mad, bad samt socialt samvær”, fortæller Povl Bojer. ”Jeg er så stolt af min kommune”, siger Dorthe Johannesen, der blev ansat som daglig leder i 2003. ”Først var brugerne lidt skeptiske overfor det hele. Men jeg spurgte dem hvorfor egentligt? Kommunen bygger et hus til jer, der endda overskrider budgettet, og nu har vi også fået en køkkenassistent.” Udover Dorthe, er der ansat en person i jobtræning og en i flexjob. Der er også en del frivillige på stedet. Og så er en køkkenassistent netop blevet ansat på fuld tid. Et varmt måltid mad, der indtages i fællesskab ved de store vinduer, er nemlig en af kerneydelserne på Rampen. Varm mad, frugt og vitaminpille for 15 kroner. Om fredagen er der også dessert. Dorthe er uddannet sygeplejerske, så hun bistår også med sårpleje og andre gode råd om sundhed. ”Jeg gør hele tiden noget. Motiverer brugerne ved at give dem et ansvar. Og ved at give dem oplysning. Det eneste, jeg ikke gør, er konstant at nævne ordet behandling”, siger Dorthe. ”Brugerne skal have ansvar på deres egen måde. Med at holde stedet åbent, med at holde det rent.” Tilfredse brugere Bad og tøjvask kan man få gratis om end vaskepulveret koster penge.

»Jeg er så stolt af min kommune«, siger Dorthe Johannesen, der er Rampens daglige leder.

8

”Badeforholdene her er meget mere hygiejniske end på det gamle sted. Et bad betyder meget for narkomaner, ikke alle har det hjemme”, siger John Bunk, der er brugernes repræsentant. I det hele taget er han meget tilfreds med forholdene. ”Vi er meget glade. Her er mere hyggeligt og tæt, man sidder ikke hjemme og isolerer sig. Folk snakker også pænere til hinanden herinde; så det er rart at slippe for øllene inde på værestedet.”


John Bunk føler også, at han som repræsentant for Rampens brugere har fået en god behandling af Thisted Kommune. I forbindelse med planlægningen af byggeriet har han og en anden bruger deltaget i møder med byggeudvalget. ”Kommunen har været fair overfor os. Der er blevet lyttet til os – ellers er det sgu vores egen skyld. Vi har fået at vide, at vi bare skal sige til, hvis der er noget”, griner John. ”men Dorthe gør altså også meget for forståelsen mellem os og kommunen.” Selvfølgelig skal brugerne høres ”Selvfølgelig har de været inddraget”, siger Povl Bojer. ”Det er en selvfølgelighed i kommunen, at både brugere og personale er inddraget, når vi forbereder et byggeri. De har de bedste forudsætninger for at forudse og sikre hensigtsmæssige projekter. Så vi tager de gode input på et tidspunkt, hvor de reelt kan bruges.”

Udlevering af gratis kanyler Thisted Kommune har også bevilget Dorthe Johannesen penge til et projekt med udlevering af sæt med gratis kanyler. Omkostningerne ved sygdomme og fixe-skader er store. Både de menneskelige og de samfundsøkonomiske. ”Selv om det er ulovligt, kan vi jo ikke sidde overhørigt, at fem personer stikker sig med samme nål. Der er bylder, sår og skader. Og en sygdom, som hjerteklapbetændelse, der koster 400.000 at behandle. Det kan man da få mange sygdomme for”, siger Dorthe, der er uddannet sygeplejerske. ”I øvrigt er det stoffet, de vil ha, ikke kanylerne”. I mange amter har man længe udleveret gratis kanyler til stofmisbrugere på apoteket eller i misbrugsrådgivningen. I Viborg Amt er man først for ganske nyligt begyndt at udlevere på misbrugscentre i amtets tre større byer. Klavs Lavritzen, der er leder af værestedet Perronen i Nykøbing Falster og formand for Foreningen mod Misbrug, har i flere måneder udleveret kanyler fra sin bus, der kører rundt til mindre byer på Falster. For både Dorthe Johannesen og Klavs Lavritzen er det væsentligt, at de samtidig kommer i kontakt med de mennesker, som de udleverer kanylerne til. Den personlige kontakt og respekten for alle brugerne betyder meget for dem som værestedsledere.

I det hele taget forventer Socialudvalgets formand, at et tillidsfuldt forhold mellem brugere og kommune er resultatet af indsatsen på Rampen. Der er lavet aftaler om, at børn og unge ikke må komme på Rampen. Om at der ikke må være våben eller sprut og stoffer. Dorthe Johannesen udtrykker det på en anden måde, når hun fortæller om misbrugskonsulenten, som kommer forbi hver dag og holder en frivillig omsorgssamtale med de brugere, der ønsker det.. ”Brugerne er glade for det, så skal de ikke over på kommunen for at få en snak Her får de også hjælp til ansøgninger og lignende.” Pinden Udenfor Rampen er der til den ene side et stort hegn. Bag dette hegn ligger Pinden. En bænk med tag over. På Pinden må man fixe og drikke. ”Alt det man ikke må andre steder”, som John Bunk beskriver det. ”Det er flot, at vi har det, for ellers ville vi jo være alle mulige andre steder. I starten var det lidt en zoo, hvor folk kørte forbi og kiggede på os, men det er dæmpet nu.” Man kan nu heller ikke se ind bagved det ret høje hegn, hvor der oven i købet er opstillet toiletter og en kasse til brugte kanyler.

Nogle af Pindens brugere, her med brugerrepræsentant John Bunk (stående))

Byrådet har ikke drøftet om Pinden skulle være der eller ej, men placeringen er blevet drøftet, fortæller Povl Bojer. ”Og jeg tror, at alle rådets medlemmer er enige om, at misbruget ikke afskaffes blot ved at lukke Pinden. Så må vi ty til det næstbedste; en hensigtsmæssig placering for brugerne og omgivelserne”. Til sommer køber Dorthe en masse blomster hjem, som brugerne selv har ønsket at plante ved Pinden og langs med Rampen.

Løsning på problemerne med naboen Værestedets popularitet er dog ikke lige stor hos alle. Hos naboen Fiskehuset, har man følt sig generet af de mange brugere, der stod udenfor forretningen og sloges eller drak, da den gamle Rampen var åben. Så afholdt vicesocialdirektør Steen Andersen og Dorthe Johannesen et møde med brugerne. Det vendte stemningen, og gav brugerne en forståelse af, at det er vigtigt at holde sig venner med sine naboer. John Bunk forstår godt, at det var generende: ”Vi respekterer, at vi skal holde os her og ikke sidde foran hans forretning. Nu hilser fiskemanden på os igen!” Den 28. oktober 2004 var der så officiel indvielse af de nye lokaler. Med taler og gæster. Mange gæster. Fiskemanden kom forbi med en blomst, og brugerne på Pinden havde også samlet ind til en gave til den nye flotte udgave af Værestedet Rampen.

9


Tour de

S K O V T U R - T O G T U R - T O T U R - S E K S T U R - S E X T U R - T O RT U R - B U S T U R - G Å T U R TRAVETUR-BYTUR-HERRETUR-PIGETUR-UTUR-KREATUR-STRANDTUR-LØBETURGRINETUR-TUDETUR-MANDETUR-FLYVETUR-INDKØBSTUR-KANOTUR-SEJLTURKØRETUR-TØSETUR-FISKETUR-CAMPINGTUR-SVØMMETUR-HJEMTUR-UDTUROPTUR-NEDTUR-RYSTETUR-GYNGETUR-PRØVETUR-DRUKTUR-LANGTUR-SMUTTURCIRKUSTUR-TIVOLITUR-BIOGRAFTUR-TEATERTUR-SUTUR-STROPPETUR-JAGTURKÆRESTETUR-PISTUR-MØGTUR-KLATRETUR-SKRIGETUR-HYGGETUR-PÅSKETURCHARTERTUR-LUKSUSTUR-SPJÆLDTUR-SPRINGTUR-RIDETUR-ROTUR-SALGSTUR-SKITUROPLEVELSESTUR-UDENLANDSTUR-HASTETUR-KONTUR-TRÆNINGSTUR-KÆLETURBALLONTUR-SVÆVETUR-RUSTUR-KULTUR-VILDMANDSTUR-DRØMMETUR-SPEJDERTURHOSTETUR-FEBERTUR-FODBOLDTUR-SPRITTUR-GOLFTUR-TELTTUR-HEDETUR-TURRETUR-CHARMETUR-FAMILIETUR-DAGTUR-NATUR-SKØJTETUR-KAJAKTUR-GLIDETURHYTTETUR-SKIDETUR-TEMPERATUR-KONDITUR-KONJUNKTUR-LAVKONJUNKTURHØJKONJUNKTUR-OVERLEVELSESTUR-STATUR-AGENTUR-GÅRDTUR-MIKSTUR-POSITURFRAKTUR-JUNKTUR-MINUTUR-KANETUR-POLITUR-SKULPTUR-TASTATUR-ADJUNKTURKLAVIATUR-MAKULATUR-STUKKATUR-PARTITUR-KOLORATUR-KORREKTUR-RENKULTURKØKULTUR-KARIKATUR-KVADRATUR-DEMOKRATUR-LITTERATUR-HOSTEMIKSTURA R K I T E K T U R - M A N U FA K T U R - N Ø G E N K U LT U R - A K U P U N K T U R - F L O S K U L AT U R K O M M A N D A N T U R - R I G S A D V O K AT U R - P O L I T I A D V O K AT U R - S Æ T N I N G S S T U K T U R V E R D E N S L I T T E R AT U R - I N F R A S T R U K T U R - L E D E L S E S S T R U K T U R - S I G N AT U R KONTRASIGNATUR-RØNTGENAPPARTUR-FREMLØBSTEMPERATUR-RØVTUR-CYKELTUR…… Konkurrence: Hvor mange ord i det danske sprog ender på –tur? Altså lige ud over dem, der her er nævnt? Landsforeningen udlover en præmie til det værested, der kan komme op med flest forslag. Så sæt jer ved tasterne og skriv en liste. Forslag indsendes til Landsforeningen inden den 15. marts. Præmien er fire billetter til Tour de Udsat- konferencen på Vejle Idrætshøjskole den 27. august 2005 med alt betalt, inkl. rejsen t/r.

Tour de Udsat Stærke mennesker og store cykler Cykelhistoriens første etapeløb for socialt udsatte På tandem gennem Danmark søndag den 21. – lørdag den 27. august 2005 Er du bange for at ”syre til”? Er du bange for at ”møde muren” og gå kold? Nej, vel! For det har alle vist prøvet. Så hvis du ikke er bange for en udfordring og er frisk på en stor cykeloplevelse, så har du chancen nu. Fra søndag den 21. august – lørdag den 27. august gennemfører Landsforeningen af VæreSteder cykelhistoriens første og største etapeløb for væresteder. Cykelløbet foregår på tandemcykler over seks etaper rundt i Danmark under titlen: Tour de Udsat. Touren er en enestående chance for at opleve Danmark på en ny måde, for at udfordre og udvikle sig selv i et intenst samarbejde med andre. Tour de Udsat er en oplevelsesrig aktivitetstur med plads til begejstring og med plads til alle. Landsforeningen udsteder en garanti for store oplevelser og fravær af kedsomhed. Og vi holder, hvad vi lover! Hvorfor nu det? Tour de Udsat er en kampagne for det gode liv, hvor alle får en chance, og hvor alle får de udfordringer der skal til, for at vi kan udvikle os. Tour de Udsat skal bruges til at synliggøre de mange ressourcer, vi har som mennesker, og samtidig bidrage til, at værestederne og deres arbejde løftes frem i den offentlige debat. Vi har til stadighed brug for at skabe opmærksomhed om de udsatte grupper og for værestedernes arbejde. Her ud over vil Landsforeningen bruge cykelløbet til at skabe mere opmærksomhed omkring idræt, sundhed og beskæftigelse. Idræt og motion er vigtige elementer i det skadesreducerende og sundhedsfremmende arbejde. Vi skal støtte udviklingen af nye

10


initiativer og partnerskaber med idrætsverdenen, som kan styrke lysten til at dyrke idræt og fremme sundhedsarbejdet, bl.a. på værestederne. Cykelløb er en fantastisk sport, ikke mindst når det foregår på top tunede og splinternye tandemcykler. På tandem kan der lettere trædes flere km., og det forøger ganske enkelt fornemmelsen af fart og intensitet, når der hele tiden er en makker, at dele oplevelsen med. Cykelløbet skal også skabe opmærksomhed om en forstærket beskæftigelsesindsats for de udsatte grupper. Ofte tror sagsbehandlerne ikke rigtig på, at det kan lykkes, virksomhederne er skeptiske, og ofte tror brugerne af de sociale tilbud heller ikke rigtig på, at det kan lykkes. Det er derfor vigtigt at vi går nye veje, når der skal skabes lydhørhed overfor opgaven blandt kommuner, virksomheder og brugere. Ikke alle værestedsbrugere er blot parate til arbejdsmarkedet, det ved vi godt, men mange er altså. Tour de Udsat skal understrege, at det er vigtigt, at vi ikke giver op, at der er bevægelse i feltet, og at der er rigtig mange ressourcer at bygge på. Hvad skal der ske? I samarbejde med Danmarks Cykle Union og andre gode kræfter har vi udviklet et helt unikt og alternativt cykelløb. Hver dag køres der etaper på mellem 50 og 60 km., hvor der er indlagt forskellige opgaver og udfordringer. Løbet vil indeholde andre elementer end dem, vi kender fra Tour de France eller Post Danmark Rundt. At komme først er ikke nødvendigvis den eneste måde at vinde på! Det ved man godt, når man har prøvet at tabe. Løbet indeholder seks etaper og en afsluttende konferencedag. Vi starter i København og slutter i bjergene ved Vejle. Undervejs serveres der spændende og sund mad af de dygtigste kokke, landet kan opdrive. På menuen står Riis og Gode Ben, Hamburger, Ritter-Fritter og andre styrkende specialiteter. Finalen foregår på Vejle Idrætshøjskole, hvor Landsforeningen er vært for en stor konference. Her skal vi med spændende oplæg og debat sætte fokus på udvikling af indsatsen for de udsatte grupper i samspillet mellem social- og sundhedspolitik, idræt og beskæftigelse. Og så skal vi selvfølgelig kåre alle rytterne, som på det tidspunkt har fået baller af stål og lår som jern. Løbsprogrammet ser sådan ud: 1. etape: København – Roskilde, søndag den 21. august 2. etape: Roskilde – Næstved, mandag den 22. august 3. etape: Svendborg – Odense, tirsdag den 23. august 4. etape: Odense – Fredericia, onsdag den 24. august 5. etape: Fredericia – Kolding, torsdag den 25. august 6. etape: Kolding – Vejle, fredag den 26. august Konference: Vejle Idrætshøjskole, lørdag den 27. august

Tour de

TIL LVS’ VÆRESTEDSLEDERE Et tilbud, du ikke kan afslå. En gratis, oplevelsesrig aktivitetstur med plads til begejstring og med plads til alle. Konkurrence, fællesskab og socialpolitisk holdkørsel. Tilmeldingsfrist den 15. marts. Skynd dig – først til mølle, først på cykel.

Hvordan kommer vi med? I alt kan der deltage 13 hold. Holdene udgøres af værestedernes brugere. Hvert hold består af 10 cykelryttere, som råder over fem funklende nye tandemcykler med intet mindre end syv gear. Hvert hold stiller desuden med en holdleder og en servicemedarbejder, - roller, som sikkert virker bekendte for i hvert fald værestedslederne. Holdene kan dannes med udgangspunkt i det enkelte værested eller man kan gå sammen med andre lokale væresteder og danne et egentlig byhold. Det er også muligt at danne et hold på tværs af byer og landsdele. Cykelholdene skal være indstillet på: At gennemføre træningsture i løbet af foråret. At gennemføre samtlige etaper og deltage i konferencen. At bidrage aktivt til at skabe opmærksomhed om løbet og dets idé. At sætte fysisk aktivitet og sundhed på værestedets dagsorden.

11


Tour de

Landsforeningen bidrager til Tour de Udsat med følgende: Vi stiller tandemcykler og cykeludstyr til rådighed Vi påtager os finansiering og planlægning af al indkvartering og forplejning under løbet Vi forsyner holdene med information og bidrager til opbakningen lokalt Vi giver de deltagende hold permanent råderet over tandemcyklerne efter løbets afvikling Samlet set udgør Tour-karavanen 130 aktive cykelryttere – hertil kommer holdledere, hjælpere, officials, chauffører i følgebiler, løbslæge, mekanikere, samaritter, fotografer og pressefolk. Alt i alt vel omkring 200 mennesker, som alle vil gøre deres yderste for at Tour de Udsat bliver en oplevelse for livet. Vi vil gerne opfordre alle væresteder i Landsforeningens medlemskreds til at drøfte Tour de Udsat. Snak sammen på kryds og tværs. Værestedslederen indsamler navne på interesserede og melder tilbage til Landsforeningen. Fristen for tilmelding er sat til den 15. marts, hvorefter vi vil se på de forhåbentlig rigtig mange tilmeldinger, der er indkommet. Skynd jer, først til mølle, først på cykel! Vi forventer at give besked til alle om endelig deltagelse inden den 1. april. Værestedslederen er meget velkommen til at tage kontakt, hvis der er spørgsmål eller brug for mere information. Ring til projektleder Curt Sørensen på tlf. 28 69 32 37 eller til sekretariatsleder Cliff Kaltoft på tlf. 21 47 39 65. Samarbejde Tour de Udsat har fået en utrolig støtte og opbakning fra mange sider. Fra Socialministeren, fra Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og fra Sygekassernes Helsefond. Landsforeningen har samtidig etableret et tæt samarbejde med Danmarks Cykle Union om opgaven, og Peder Pedersen, som er formand for DCU, har personligt sat sig i front som protektor for projektet. Det er vi meget, meget glade for, og det hjælper alt sammen med til at åbne nye døre. Tour de Udsat har også opbakning fra Danmarks Idræts Forbund, Vejle Idrætshøjskole og en lang række andre samarbejdsparter. Endelig samarbejder Landsforeningen med virksomhedsledere og udvalgte virksomheder om særlige opgaver, bl.a. med Kildemoes Cykelfabrik, som har sikret løbet en kanonstart.

Misbrugsvejlederuddannelsen Fra Britt M. Nielsen, der er studieleder af Misbrugsvejlederuddannelsen i Kolding, har redaktionen modtaget følgende indlæg om uddannelsen og optagelseskriterierne. Misbrugsvejlederuddannelsen på Kolding Pædagogseminarium er en 2-årig uddannelse for ex-misbrugere og andre med indsigt og erfaring i området, der ønsker professionelle forudsætninger for at arbejde med mennesker med stof- og alkoholafhængighed samt følgevirkningerne heraf. Uddannelsen kvalificerer til arbejdet indenfor praksisfeltet ”misbrug og afhængighed” i forhold til forebyggelse, behandling og rehabilitering i offentligt eller privat regi. Uddannelsen bygger på et socialpædagogisk grundlag med vekslende teori- og praktikforløb. Der indgår dansk og samfundsfag på HF-niveau som obligatoriske fag i uddannelsesforløbet. Optagelsesbetingelser: Optagelsesbetingelserne er udover et afgangsbevis fra 10. klasse også stabile følelsesmæssige og personlige forhold. For ansøgere, der selv har været afhængige, kræves mindst to års forudgående og uafbrudt ædruelighed/cleantid efter endt behandling. Der gennemføres optagelsesinterview med kvalificerede ansøgere. Uddannelsen har optagelsesfrist den 1. april med uddannelsesstart den 29. august 2005.

Ansøgningsskema kan rekvireres på Kolding Pædagogseminarium tlf.: 75 530 233 eller se hjemmesiden: www.koldingsem.dk

Alkoholpolitik i LVS Søgningen til landsforeningens kurser er til sekretariatets store glæde blevet større og større. De mange forskellige deltagere har haft et stort udbytte af at møde og udveksle erfaringer med andre kursister fra vidt forskellige væresteder i hele landet. Landsforeningen har i forbindelse med de tre forskellige ”Kurser for frivillige Værestedsmedarbejdere” valgt at formulere en alkoholpolitik, som gerne skulle gøre kursusmiljøet endnu bedre: Vi forventer, at kursusdeltagerne udviser en gensidig accept og respekt af hinanden. Vi forventer også, at alle kan og vil bidrage til, at det bliver et godt kursusforløb, som alle kan få noget ud af. Dette indebærer at alkohol og stoffer ikke indtages i forbindelse med kursusaktiviteterne. Vi håber, alle deltagerne og deres væresteder vil respektere dette.

12


Vi er ikke så forskellige ”Vi tumler med de samme spørgsmål; det gør, at vi bliver stærkere knyttet sammen, og føler os som et fællesskab”. Det er blevet endnu tydeligere for Lilian Singh, siden hun blev udpeget som formand for Sammenslutningen af Værestedsbrugere I Danmark. Og nu arbejder fællesskabet på at blive større. af Christina Büchmann Larsen, LVS

Sammenslutningen af Værestedsbrugere I Danmark har siden den stiftende generalforsamling i september fokuseret på at styrke de fungerende brugerrepræsentanter i deres arbejde, på at planlægge forårets projekter og på, hvordan SVID når ud til endnu flere væresteder. I december afholdt bestyrelsen sammen med konsulenter fra LVS den første regionale temadag omkring opkvalificering af brugerrådsarbejdet. Dagen henvendte sig til de jyske brugerråd og –repræsentanter i SVID. Godt tyve personer deltog, og responsen var rigtig god.

Lilian Singh, formand for SVID.

”Dagen var virkelig god og ideerne mange”, fortæller Lilian Singh, ”folk vokser med opgaven. Det er vigtigt med de fælles møder og kurser. Det giver lyst til at gå ind i arbejdet og lægge mere energi i det. Det hørte jeg flere sige!”

På kurset blev der arbejdet en del med kommunikation; at tale med hinanden, tale til mange mennesker, og give plads til at lytte til de andre, opsumerer Lilian: ”Kurset gav stof til eftertanke. De, der har været mere tilbagetrukne, er kommet på banen. Eller også er det fordi, vi, der taler meget, er blevet bedre til at holde os lidt tilbage!” Sjællandske brugerråd får senere på foråret muligheden for at deltage i en tilsvarende temadag med fokus på opkvalificering. Vil gerne være flere En af SVID-bestyrelsens kommende opgaver er at skabe kontakt til flere væresteder og at få videregivet den erfaring, de allerede nu har opsamlet i fællesskab. Det kan være i forbindelse med oprettelsen af brugerråd og arbejdet med brugernes medindflydelse rundt på de enkelte væresteder. ”Der er mange ting, der kan komme bag på folk i brugerrådsarbejdet; for eksempel at man kan føle sig splittet mellem ledelse og brugere. Eller føle at man er nogens forlængede arm”, siger Lilian. Derfor har bestyrelsen også planer om at lave en lille folder med inspiration og svar på typiske spørgsmål. Folderen vil senere på året udkomme som et redskab til nye brugerrepræsentanter. Og der er forhåbentlig mange nye på vej. ”Det er langt fra alle væresteder, der har et brugerråd eller valgt en repræsentant til SVID”, påpeger Lilian. ”Derfor vil vi i foråret forsøge at besøge nogle flere væresteder samt arrangere kurser for steder, der endnu ikke er med.” Vi er ligeværdige Brugernes organisering og medindflydelse ligger Lilian Singh meget på sinde. ”Brugerne skal ha’ mulighed for at sige deres mening. En del har måske kun værestedet; det er ”familien” for dem, det er der, de får omsorg. Også de, der ikke siger så meget, skal have mulighed for at få indflydelse!” Men samtidig er det vigtigt for Lilian at understrege, at SVID ikke ønsker at overtage styringen på værestederne. ”Det er medindflydelse, vi gerne vil have. Og vi er jo også glade for, at der er væresteder, hvor nogle vil tage det overordnede ansvar”, siger hun og hentyder til, at brugerne på nogle væresteder også har brug for, at der er en leder eller et personale med overblik over og ansvar for den daglige drift.

Svidʼs bestyrelse mødes med Cliff og Bent.

”Værestederne er forskellige, men vi har mange fælles problemer og spørgsmål i vores dagligdag. Og så er vi lige så værdige som alle andre, selv om vi er brugere”, slutter Lilian Singh.

13


En nat med Himmelekspressen af Christina Büchmann Larsen, LVS

Hver eneste nat året rundt er der åbent for overnatning på Himmelekspressen i Esbjerg. Tæt ved banegården ligger natherberget, hvor voksne hjemløse kan overnatte gratis, få omsorg, kaffe og lidt mad og nogen at tale med.

Himmelekspressen åbner klokken 21.00 hver eneste aften året rundt. Klokken 7.30 næste morgen lukker stedet, på nær i weekenderne, hvor der er åbent til 8.30. Sengetøjet er rent, og der er to værelser med udsigt til hundegården udenfor.

Per er den ene af de tre fastansatte, der skiftes til at passe Himmelekspressen, sammen med en af stedets 26 frivillige. De to andre fastansatte er Tina og Joan, der er stedets daglige leder. En gang om ugen er der personalemøde ligesom, at der også er møder og arrangementer for de frivillige. I aften er Per på vagt sammen med Kristina, der er en ny frivillig, som skal introduceres til opgaverne og husordenen.

Himmelekspressen er en selvejende institution. Jørn, der lige er kommet forbi, sidder i bestyrelsen og var med til at kæmpe for, at stedet skulle oprettes. Himmelekspressen startede som et projekt med tilskud fra Socialministeriet og Esbjerg Kommune. Herberget består af tre skurvogne, der er sat sammen. I begyndelsen blev de lejet, men nu ejer Himmelekspressen selv vognene. Grunden er kommunens.

Der er otte værelser med to senge i hver på Himmelekspressen. ”Det er meget forskelligt, hvor mange, der overnatter her” fortæller Per. ”Lige efter den 1. i måneden kommer her ikke så mange.” Det er både kvinder og mænd. Mange er misbrugere, men også folk, der er smidt ud af deres ægtefælle, eller unge indvandrere, der er uvenner med familien. ”Man må dog ikke være her, hvis man er under 18”, siger Per.

14


”I alt har vi skaffet 21 personer videre til egen bolig”, siger Per. Man kan godt overnatte på Himmelekspressen flere nætter, men ikke over 14 dage. Man er anonym her, men personalet vil hjælpe med kontakten til en sagsbehandler eller med at komme videre til eksempelvis forsorgshjemmet. Per og flere af de ansatte og frivillige ordner også gamle møbler, der gives til de brugere, som får en egen bolig. ”Kald det frivilligt socialt arbejde”, smiler Per.

Denne mandag i januar er der kun en overnattende. Martin vil ikke fotograferes, men han fortæller, at han har siddet i fængsel og ikke har noget sted at bo. Efter tre år med savn og breve til kæresten var det alligevel for svært at være sammen igen. Han har søgt en kommunal bolig, men overvejer også at gå i misbrugsbehandling. ”Det her sted er bare sådan et godt initiativ”, siger han.

Martin tilbydes et bad og noget skiftetøj. Imens sørger Per for, at Martins eget tøj bliver vasket og tørret. Hvert femte minut tjekker Per, at han har det godt ude på badeværelset. Der er også en stor hudafskrabning på knæet, der skal renses efter uheld på en knallert. ”Skal du ikke ind og sove nu?”, spørger Per venligt, da Martin lukker øjnene i det hyggelige sofahjørne.

Den lokale Bager Max kommer med friskt morgenbrød hver dag. ”I skal da ha’ det friskeste!”, havde han sagt, da Per havde henvendt sig for at høre, om ikke de kunne få nogle tiloversblevne rundstykker. Og Cocio sponsorerer Himmelekspressen med gratis kakaomælk. Firmaet Mou giver både supper, pizzaer og mange andre gode ting til fryseren. Så der er altid mulighed for at få lidt at spise; både aften og morgen.

15


Intenst landsmøde i LVS På to dage kan man nå langt. Efter oplæg, workshops og diskussioner blev deltagerne på landsmødet enige om, at værestederne trods forskellighederne har mange væsentlige fællestræk. Nemlig et sæt særlige værdier og nogle kerneydelser, som bør være med til at synliggøre værestederne eksternt. På de enkelte væresteder og i landsforeningen kan værdierne være med til at sætte fokus på og videreudvikle det store arbejde, som foregår. af Christina Büchmann Larsen, LVS Der var ikke megen overskydende tid til at spadsere i de smukke omgivelser ved kursuscentret i Karrebæksminde, da LVS afholdt landsmøde der i slutningen af oktober. Mødet strakte sig over to dage, som blev fuldt udnyttet af deltagerne. Udover oplægsholderne, sekretariatsleder Cliff Kaltoft, landsforeningens konsulenter og et par repræsentanter for SVID, havde godt 30 ledere og repræsentanter fra væresteder over hele landet meldt sig til. Overskriften for landsmødet var ”Værestederne som den femte søjle”; en overskrift, der satte værestedernes rolle og forhold til de andre søjler i den samlede misbrugsindsats på dagsordenen. Og på programmet var blandt andet en diskussion af værestedernes værdier og relationer til omverdenen, en drøftelse af praksis og kerneydelser på de enkelte væresteder og en diskussion af, hvilke fælles værdier værestederne arbejder og vil arbejde ud fra. Langt mere end et sted at være ”Værestederne er et af de mest succesfulde sociale eksperiment i mange år”, sagde Cliff Kaltoft, da han indledte mødet. ”Ordet værested er blevet nudansk og en af grundene hertil, er det store arbejde, I udfører på værestederne.” Herefter fortalte han om den udviklingsplan, landsforeningen har vedtaget for perioden 2003 – 2005, og om det arbejde med værestedernes værdier, som i henhold til planen er foregået det sidste års tid. Et arbejde, der har resulteret i, at der fokuseres på fire værdier, som kommer til udtryk i form af en række kerneydelser, der er tilbud eller muligheder for brugerne på værestederne. Det drejer sig om: Muligheden for deltagelse og brugerinddragelse; muligheden for omsorg; muligheden for samvær og netværk; og muligheden for vækst og aktivitetstilbud. Desuden er det indforstået, at værestedet er et fristed med en væsentlig grad af selvbestemmelse. Omskrivningen af en række love i forbindelse med den kommende kommunale strukturreform giver nu en enestående mulighed for at få ændret vejledningen til Loven om Social Service. Værestederne som ”samværs- og aktivitetstilbud” kan nu blive ”skal-opgaver” for de enkelte kommuner. Men det nødvendiggør samtidig en bedre synliggørelse og afgrænsning af netop det, værestederne står for. Så vi selv får defineret, hvad et værested er og ikke er. ”Et værested er et sted at være – men det er også langt mere end det!”, sluttede Cliff Kaltoft, inden han gav ordet til Michael Jourdan.

Landsmødet blev afholdt på kursuscentret i Karrebæksminde. Foruden oplægsholdere, sekretariatsleder og konsulenter fra LVS var der deltagere fra SVID samt godt 30 ledere og repræsentanter fra landets væresteder.

Værestederne: en femte søjle i misbrugsindsatsen? Udover funktionen som tovholder og indpisker for mødets fælles diskussioner, stod Michael Jourdan også for et oplæg omkring værestederne som den femte søjle i misbrugsindsatsen. Manden, der præsenterede sig selv som ”filosofisk altmuligmand, der både var en del af og samtidig en outsider i værestedsbevægelsen”, betegnede værestederne som noget unikt og ikke rigtigt kendt i andre lande. ”I har noget at lære fra jer”, sagde han. Men graden af værestedernes synlighed overfor omverdenen skulle nok tages med lidt forbehold, påpegede Michael Jourdan; for blandt de 13.471 ord i ”Kampen mod Narko”, er der i alt tre ord om væresteder. Og i restauranten på kursuscentret havde man da også skrevet ”Landsforeningen af Læresteder” på skiltene, der hvor vi skulle spise. Misbrugsindsatsens fire andre søjler er Kontrol, Behandling, Forebyggelse og Skadesreduktion. Sidstnævnte er der først kommet tradition for herhjemme fra 80’erne og frem. ”Og selvom værestederne i og for sig rummer alle elementerne, er de også en søjle helt for sig”, mente Michael Jourdan, ”værestederne er et specielt mix af ting, som ikke findes andre steder. En femte søjle”. Efter en gennemgang af den anslåede økonomi i misbrugshandlingen, hvor den langt overvejende del af midlerne bruges på kontrolsøjlen, opfordrede han os til at gøre os klart, hvad væresteder kan og vil, og hvad, de ikke kan og vil. Hvad vil de forandre, og hvad vil de ikke forandre? ”Nu er værestedernes pionertid ved at være forbi, og så skal der en afklaring til; hvem er man i forhold til de andre søjler?!”, sluttede Michael Jourdan.

16


Brugerinddragelse gør fri ”Hvorfor brugerinddragelse. Ja, hvorfor ikke?”, lød det retoriske spørgsmål fra Palle Eli, chef for Center for Særligt Socialt Udsatte i Århus. Der står i loven, at indsatsen skal tilrettelægges, så borgeren oplever sig i centrum af eget liv, sagde Palle Eli og refererede til Retssikkerhedslovens § 4. Også Servicelovens første paragraf sigter mod, at fremme borgerens muligheder for at klare sig selv. ”Brugerinddragelse handler altså ikke om at tjene penge, men om at gøre borgeren så fri af offentlig forsørgelse som muligt”, sagde Palle Eli. Han beskrev hvorledes en værestedsmedarbejder, der optræder i rollen som bisidder, ikke skulle se sig selv som advokat for Det gælder om at arbejde sammen - også i de mere muntre indslag. brugeren ved samtaler med kommunen om eksempelvis handleplaner. I stedet er man mediator. ”Det handler om at hjælpe borgeren til at få en positiv oplevelse og måske selv endda at kunne varetage samtalen næste gang. Ellers skaber man en underdogrolle,”, sagde Eli. Det handler om, at borgeren skal være med til at bestemme over sit eget liv. Og over hvordan han får det bedre. Dette gælder også på værestedet. Indflydelse og ansvar følges ad. ”Får man et ansvar som bruger og borger, ja så fylder man det ud”, mente han. ”Og for nogle kan det være en aktivitet i sig selv at deltage i en samtale”

Referatet fra diskussionerne på landsmødet er fremsendt til LVS’ medlemmer i december 2004 sammen med forslaget til Værestedstanken. Skulle nogen mangle det, kontakt da sekretariatet på 75 92 40 00.

En fornem opgave ”Det er en fornem opgave for værestederne at få brugerne til at tage ansvar for eget liv,” sluttede Palle Eli, inden salen efter en kaffepause, var klar til at gå i gang med workshops. Deltagerne blev delt i tre gruppe, der fik til opgave at udfolde og drøfte tre af de overordnede værdier. Muligheden for deltagelse og inddragelse; muligheden for samvær og netværk; samt muligheden for vækst og aktiviteter. Diskussionerne fortsatte til det var tid at gøre klar til aftenens middag.

Pauserne var i det hele taget kærkomne anledninger til uformelle samtaler i solen, over frokosten eller kaffekoppen. Her blev udvekslet ideer, erfaringer og telefonnumre. ”Bare dét at få talt med og hentet inspiration fra andre, der laver det samme som en selv. Det er noget, som bare sker for sjældent”, som en deltager udtrykte det. Heldigvis var der i programmet også plads til lidt hygge og uformelt samvær efter middagen. Sent blev det dog kun for de færreste, da programmet for andendagen ikke var mindre intenst. Mulighedernes værested Formiddagen blev brugt på at gennemgå det, grupperne var kommet frem til. Og faktisk var forsamlingens diskussionslyst og interesse efter at høre, ”hvordan andre gør” og hvordan de tackler forskellige udfordringer, så stor, at en af de programsatte gruppediskussioner måtte udgå. Der var mange beskrivelser af, hvad eksempelvis brugerinddragelse kan være, og hvordan det fungerer i praksis på det enkelte værested. Der var mange bud på gevinsterne ved det samvær og det netværk, der er en mulighed for alle på værestederne. Og der var nogen debat om, hvad vækst er ensbetydende med. Men forsamlingen gav klart udtryk for værdien og nødvendigheden af, at disse muligheder er til stede på værestederne. Inden frokost blev debatten suspenderet for en times tid, mens Niels Danstrup, der er leder af Misbrugscentret i Fredericia, redegjorde for misbrugsindsatsen i Fredericia. ”Forestil jer en verden uden væresteder!” indledte han. ”I 1994 kunne man slet ikke forestille sig et brugerstyret værested eller en forsamling af misbrugere, som det kunne gå godt for”. Mulighed for: En verden uden væresteder I dag er det meget anderledes. Fredericia-modellen og den sammenhæng, • Deltagelse og brugerinddragelse der er mellem instanserne og de forskellige tilbud på misbrugsområdet i • Omsorg byen, har givet inspiration til mange andre steder i landet. ”For eksempel • Samvær og netværk er det nødvendigt med et samarbejde mellem indsatsen for aktive og stof• Aktiviteter og vækst fri. Også på værestederne,” fortalte Niels Danstrup om tilbud, der er i

17


konstant udvikling. ”Hvis vi når konceptet, så er vi gået i stå. Vi bliver aldrig færdige!” Han opfordrede værestederne i LVS til at spille en aktiv rolle i forbindelse med strukturreformen. ”Der kan komme nye kommuner, hvor værestedet vil være dem, der ved allermest om misbrug. Kontakt kommunen og præsenter, at netop I sidder med al den viden. Bliv en samarbejdspartner for nye (og gamle) kommuner!” lød rådet fra Niels Danstrup. Synliggørelse Efter frokosten var det tid at samle op på landsmødet. Med hoveder og notesbøger fyldte af inspiration, ny viden og nye vinkler på gamle udfordringer, drøftede forsamlingen fremtiden. Og hvad de fælles værdier skulle bruges til. Nødvendigheden af at synliggøre værestederne og effekten af dem overfor de bevilgende og lovgivende myndigheder, havde været drøftet en del gennem hele mødet. Men også i forhold til udviklingsarbejdet internt på værestederne og i foreningen og for fortsat at kunne udøve selvbestemmelse, er det nødvendigt løbende at beskrive og diskutere, hvad det egentlig er, man gør. Og hvad netop værestederne står for.

Pauserne gav anledning til uformelle samtaler i solen. Her blev udvekslet ideer, erfaringer og telefonnumre.

Værestederne er forskellige, men har, som Michael Jourdan beskrev det, ”nogle familieligheder, der gør, at de er væresteder.” Det, der gør værestederne til væresteder, skal beskrives, eksemplificeres og synliggøres. På denne måde er værestederne selv med til at sætte standarden for, hvad et værested er. Og hvad det ikke er. ”Det handler om anerkendelse, beskrivelse af kompetencer og tilførsel af ressourcer, og om kvalitetsudvikling og selvbestemmelse – ikke om at adfærdsregulere værestederne”, sagde Cliff Kaltoft, inden mødet sluttede.

”Værestedstanken” – synliggørelse og generalforsamling I november blev ”Værestedstanken” formuleret. Papiret blev til på baggrund af drøftelserne på landsmødet og møder afholdt i en arbejdsgruppe omkring værestedernes værdier og mindste grundlag. Forslaget til Værestedstanken blev i december sendt til høring blandt værestederne i LVS med mulighed for at kommentere og indgive nye forslag indtil midt i januar. Onsdag den 13. april er der generalforsamling i Landsforeningen af Væresteder. Her vil ”Værestedstanken” være på dagsordenen. Bestyrelsen og sekretariatet opfordrer alle væresteder i LVS til at sende en repræsentant på denne dag.; det er vigtigt, at mange er med til at bakke op om synliggørelsen af værestedernes værdier.

...!

K. HUS

ing aml

rs alfo VS r e l. Gen i L3. apri 1 den

18

Ønsket er, at generalforsamlingen skal markere starten på en proces med det formål, at få værestederne synliggjort udadtil og anerkendt som et nødvendigt samværs- og aktivitetstilbud. Samtidig er det ønsket, at ”Værestedstanken” skal medvirke til en fortsat kvalitetsudvikling på de enkelte væresteder og internt i foreningen. (Læs også lederen forrest i bladet!)


En start på det Det Gode Liv i Silkeborg At starte et værested kan være en lang proces med mange udfordringer. Udover at finde penge og lokaler, skal man også lære at fordele opgaverne, kunne samarbejde og bevare gejsten, når det hele endelig er etableret. Til gengæld er følelsen af tilfredshed stor, når værestedet bliver en væsentlig del af mange menneskers liv. af Christina Büchmann Larsen, konsulent i LVS En helt almindelig tirsdag middag i starten af november er der liv og stemning på det stof- og alkoholfri værested Café Det Gode Liv i Silkeborg. Jonas har sin lille søn med, Lisbeth er ved at smøre lidt mad til frokost, et par folk kigger forbi til en snak, inden de skal videre til VUC, en anden sidder ved en af computerne, og Bjarne og Henrik får ordnet verdenssituationen over et slag pool. Bjarne er foreningens formand og noget af en ildsjæl. Han er ikke bange for at sige sin mening, men heller ikke bange for at lytte til et endnu bedre argument eller for at lære af sine erfaringer. I det hele taget har det en været en lærerig og meget givende proces at starte værestedet Det Gode Liv. Der er liv og stemning på det stof- og alkoholfrie værested Café Det Gode Liv, som her på en almindelig tirsdag i november.

Mange gode effekter af værestedet ”Vi er 40 tidligere narkomaner, der kan få det hele til at løbe rundt. Det er en oprejsning for os,” fortæller Bjarne Svendsen begejstret.

Og effekten af værestedets tilstedeværelse spreder sig som ringe i vandet og i mange forskellige henseender. ”Vi får alle en større omgangskreds. Og samtidig skaffer folk hinanden forbindelser til arbejdspladser og er rollemodeller for hinanden. Flere er startet i job eller på en uddannelse, siden vi åbnede”, fortæller Bjarne. ” Hallo, hvad sker der! – Sådan tænkte vi i starten, da folk begyndte at studere og arbejde”. Men op- og nedture har der været, siden Bjarne og kammeraten Jens i 2003 fik ideen til at starte et stof – og alkoholfrit værested. ”Jens manglede et sted at kunne invitere venner hen, mens han sad i halvvejshuset. Det eneste alternativ var at gå på en almindelig cafe.” siger Bjarne, ”og jeg synes, det var svært bare at blive ved med at ringe til mine venner, når jeg sad og gloede. Folk har jo familier, og jeg følte mig bare til besvær.” Først var Silkeborg Kommune lidt lunken; der manglede noget konkret. Så de to lavede en masse research på andre stoffrie væresteder og nedskrev ideer og ønsker. Formanden for Socialudvalget, Lars Munksø (A), så papirerne og blev så begejstret, at der blev lovet en rammebevilling på 300.000 kroner, hvis de kunne få projektet i gang. Bjarne lod sig interviewe til den lokale avis, og der blev indrykket en annonce, der gjorde opmærksom på den kommende stiftende generalforsamling. Mange mødte op, og den 2. december 2003 var foreningen Det Gode Liv en realitet. Naboerne positive Til gengæld kneb det med lokalerne. Problemerne er velkendte fra andre væresteder rundt i landet. Ejendomsmæglere, der springer fra. Tilbud, der pludselig ophører og bliver efterfulgt af de underligste begrundelser. Og en lang ventetid, der kan være med til at splitte bestyrelsen eller gruppen af initiativtagere. Ejeren af et berygtet værtshus tog imidlertid kontakt; hans værtshus skulle lukke og med stedets tidligere rygte, kunne en flok tidligere misbrugere nok ikke skræmme beboerne i kvarteret. ”For en sikkerheds skyld kontaktede vi dog alle de nærmeste naboer og forklarede formålet med stedet, og hvordan vi havde tænkt os, det skulle være”, siger Bjarne. ”Alle var positive, ja nærmest begejstrede. For vi var jo slet ikke som de hooligans, der plejede at komme der. Naboerne har også været meget søde til at tilbyde møbler og andet.” Til gengæld var der i mellemtiden nogle af de oprindelige bestyrelsesmedlemmer, der var faldet fra. ”Vi gjorde nok også den fejl, at basere bestyrelsen på venskaber, i stedet for at få forskellige evner og kompetencer ind”, vurderer Bjarne. ”Heldigvis trådte nye

Det Gode Livs lokaler var tidligere et værtshus, hvilket indgangen stadig bærer præg af.

19


til og en otte – ti personer hjalp til med at sætte lokalerne i stand.” Fantastisk behandling af kommunen Silkeborg Kommune er ligesom naboerne meget positive overfor værestedet. ”Vi føler, at vi får en fantastisk behandling af kommunen. Der er været ros, opbakning og støtte”, siger Bjarne. Begejstringen er gensidig. ” Ved den første statussamtale fik vi at vide, at vi allerede var nået meget langt.” Silkeborg Kommune betaler for lys, varme, Internet og huslejen. Der er også et rammebeløb, der kan søges til kurser og møder i eksempelvis LVS. Og til konkrete aktiviteter. Bjarne mener dog også, at det er sundt, at ikke alt bare betales. ”Hvis man brænder for tingene, kan man også selv skaffe nogle af pengene. For eksempel sparer nogle af os 200 kr. op hver måned til en charterferie. Og det er vigtigt, at alle føler et ansvar for tingene. Vi får ikke bare et nyt, hvis vi kommer til at smadre TV’et.”

Bjarne og Henrik får ordnet verdenssituationen over et slag pool.

Uddelegering og pårørende Følelsen af ejerskab spiller en stor rolle. For Bjarne har det undervejs været en svær proces at lære at uddelegere arbejdet, og at andre kan gøre ting ligeså godt som ham, selv om det måske gøres på en anden måde. ”Jeg var så presset og følte, at det var mit sted. Jeg følte, jeg ikke kunne være væk. Så tog jeg på ferie i en uge, og stedet kørte jo stadig da jeg kom hjem!” Nu er opgaverne blevet bedre fordelt. En har kontakten til kommunen, og der er flere, der har meldt sig til frivillige vagter. De, der ønsker aktiviteter, må selv sætte dem i værk. ”Indtil videre fungerer det rigtig godt. Folk sætter et opslag op med en god idé, og andre interesserede skriver sig på. Så er det op til de, der gerne vil have arrangementet, at iværksætte det og styre økonomien i det”, siger Bjarne. Arrangementerne er mange; der er udflugter, grillaftener og deltagelse i kurser. ”Og vi vil gerne lave arrangementer i forbindelse med de traditioner og højtider, man ikke fik fejret som narkoman. For eksempel var vi 18 til Mortens aften. Og til jul kommer de pårørende med; det er vigtigt at kunne lave noget sammen med dem også.” Bjarne Svendsen og andre repræsentanter fra Det Gode Liv har siden maj 2004 været med i en netværksgruppe sammen med folk fra to andre nystartede Afhængige af stedet stoffrie væresteder: X-House fra Esbjerg og Solskin fra Randers. I gruppen har ”Man kan jo godt sige, at vi er afhængige af man diskuteret og byttet erfaringer og gode ideer i forbindelse med opstart af et stedet her. På samme måde, som andre er afværested. Vedtægter, samarbejde, økonomi og hvordan man bevarer den gode hængige af deres venner, af se TV eller af at energi, har blandt mange emner været på dagsordenen. Samtidig har netværket arbejde. Nu kigger jeg ikke ned i jorden, når været et forum, hvor man turde tale om det, der kunne være problematisk jeg går gennem byen, og jeg tør stå ved den, eller udfordrende ved at være drivkræfterne bag et nyt værested. LVS, der har jeg er.” deltaget i de første tre møder, hvor værestederne på skift har lagt hus til, er også blevet meget klogere af at være med i netværket. Al den opsamlede erfaring Samtidig har arbejdet i foreningen og på resulterer i en lille folder, der kan bruges som inspiration til nye foreninger, cafeen Det Gode Liv også været med til at der ønsker at starte værested. Folderen er færdigredigeret i løbet af foråret. nuancere Bjarnes syn på mange ting: ”Jeg får Imens vil X-House, Solskin og Det Gode Liv fortsætte med netværket uden opblødt nogle af mine firkantede holdninger. konsulentbistand. For vi er så forskellige her”, griner han. Andre væresteder, der har parallelle vilkår, kan med fordel lave et tilsvarende Café Det Gode Liv besøges af mennesker i netværk. LVS bistår gerne med konsulentbistand under opstarten eller senere, alle aldre. Fra de sommetider medfølgende hvis der er behov for det. småbørn og helt op til den ældste gæst på 72. ”Nogle unge fyre fra byens teknomiljø blev trætte af stofferne og begyndte at komme her. I dag er fire af dem stadig clean,” siger Bjarne og fortsætter: ”Her er folk på SU eller på bistand, her er lærlinge og selvstændige. Vi har også en iraner i bestyrelsen, hvilket har resulteret i en iransk aften med mad.” Modtagelse af de nye Modtagelsen af nye på stedet er vigtig. Halvvejshuset og behandlingssteder har man lavet aftaler med, så nye mennesker kan se, at værestedet er der som et tilbud. ”En der er ved at blive clean og kigger ind, skal føle sig godt taget imod og tænke; ”jeg tager hele pakken”, siger Bjarne. ”Den fornemste opgave for frivillige, der er på vagt, er at tage godt imod nye mennesker.”

20

Men ligegyldigt hvor lang eller kort clean-time, man har, skal man føle sig velkommen. Om man kommer fordi, det 10. gang man er nyclean, eller man kigger ind tre gange på et år, fordi man har travlt med familie og arbejde. ”Om fem år bruger jeg måske heller ikke så meget tid her, fordi jeg er i gang med et arbejde eller en uddannelse”, slutter Bjarne Svendsen.


Cliff’s muntre hjørne FIND

5 FE

JL

Disse billeder ser umiddelbart identiske ud, men der har indsneget sig 5 fejl. Se løsningen nederst på denne side.

Det perfekte værested - for en frivillig medarbejder Som en afsluttende opgave på LVS’ ”Udvidede kursus for frivillige værestedsmedarbejdere” blev deltagerne udfordret til at udtænke og beskrive det perfekte værested at være frivillige. Synlighed på værdier, ansvarsfordeling og opgaver; en god kommunikation samt ordentlig opkvalificering og pleje er noget af det, de frivillige prioriterer allermest. af Christina Büchmann Larsen, konsulent i LVS Fordelt på fem grupper skulle kursusdeltagerne designe det perfekte værested – set med de frivilliges øjne. Øvelsen krævede både samarbejdsevne, refleksioner over og ønsker til egne forhold. Desuden fik flere deltagere nye ideer og tanker med hjem fra andre frivillige. I det hele taget tegnede der sig et billede af en meget broget flok værestedsfrivillige, der dog har det tilfælles, at de er meget engagerede i deres respektive væresteder og de i mennesker, som kommer der. Gennemgående i grupperne var også en række vigtige overvejelser omkring arbejdsgange, ansvar og personalepleje. Overvejelser, der viste sig at have betydning for langt de fleste, hvad enten de er fra et værested for aktive misbrugere eller et sted for de, der er clean. Eller om de er tilknyttet stedet som ekstern frivillig, brugerfrivillig, bestyrelsesmedlem eller ansat i aktivering, flexjob eller andet.

Deltagerne fra LVS’ »Udvidede kursus for frivillige værestedsmedarbejdere« fik som en afsluttende opgave at udtænke og beskrive det perfekte værested - for en frivillig.

Også krav til frivillige Ved den afsluttende gennemgang af opgaverne var der bred enighed om, at alle i princippet skulle kunne blive frivillige på værestedet. Til gengæld er det vigtigt, at de frivillige kender deres opgaver, ansvar og hvilke beslutninger, de må eller kan træffe. Ligeledes skulle en frivillig også være opmærksom på, at visse krav og regler måske skulle opfyldes. Tavshedspligt, deltagelse i annoncerede møder, og at stedets vedtagne regler skal respekteres - også af de frivillige.

Løsning: 1) Kosteskaftet er kortere. 2) Del af hank på spand mangler. 3) Øverste knap på kjolen mangler. 4) Snørrebånd mangler. 5) Cliff Kaltoft gør rent - det gør han ellers aldrig

21


Introduktion og synlighed Synlighed på stedets regler, gode fællesmøder og tydelige kommunikationsveje var væsentlige for alle kursets deltagere. En ordentlig introduktion til opgaven og tilknyttede forventninger og rammer skal der til; uanset om den frivillige i forvejen er bruger på stedet eller kommer udefra. Og er man ekstern, er det måske en idé med en bestemt kontaktperson, der kan sætte vedkommende ind i stedets praksis og værdier. For værdigrundlaget, og hvad dette betyder i praksis, er det også vigtigt at kende for de frivillige. Mange ville også gerne være med til at diskutere og beskrive værdierne på stedet. Lederen af værestedet må træde tydeligt frem, tage det øverste ansvar for værestedet og være lydhør overfor ideer og problemer. Det er vigtigt, at man ved, hvem man skal gå til, hvis man har et problem, og hvem der skal tage den endelige beslutning, hvis der er forespørgsler eller problemer. Sjov og pleje Flere pointerede, at man som frivillig ikke skal bære ansvaret for, om brugerne bliver eller forbliver clean. Men man kan støtte, samtale, være rollemodel og i det hele taget være med til at skabe et godt miljø for brugerne. Og de frivillige skal løse opgaver, de har lyst til. Ligesom man kun bliver frivillig af lyst. Sjovt skal det nemlig også være; for masser af humor og en god tone i samværet er med til at gøre det attraktivt at være frivillig på et værested. Selvom opgaven gav frit slag på ønskesedlen, var det nogle meget ydmyge og realistiske ønsker, de fleste kom med i forhold til frivilligpleje: En god fest, en aktivitet til at skabe sammenhold, en T-shirt, der signaler, at man er på arbejde, var blandt ideerne. Og så selvfølgelig muligheden for at komme på kursus for at få ny inspiration.

Deltagerne var meget entusiastiske under de sidste fremlæggelser.

Fra kaos til fællesskab 2004-udgaven af brugerkurset ”Det Gode Liv – Det Gode måltid” var en lidt større og mere turbulent oplevelse end forventet. Mødet med flere aktive stof- og alkoholafhængige var en stor udfordring for mange af de deltagere, der ikke længere var afhængige. For kursusleder Sten Knudsen gav ugen anledning til mange refleksioner omkring, hvor meget processer skal styres, og hvor lang tid de tager. af Christina Büchmann Larsen, konsulent i LVS ”Starten nærmede sig kaos”, fortæller Sten Knudsen om den udgave af ”Det Gode Liv – Det Gode Måltid”, der i september sidste år havde fået ca. 30 værestedsbrugere og syv medlemmer af SAND til at tilbringe en uge på Juelsminde Vandrerhjem. ”Men vi holdt fast i kernen og gennemførte programmet. Også den første dag,” siger Sten, der som kursusleder måtte forholde sig til, at der var mange flere deltagere med et stort dagligt og synligt alkoholforbrug, end han havde oplevet året før. For nogle af de deltagere, som kommer fra de clean væresteder, var det en meget stor mundfuld at skulle være i selskab med meget alkohol og så mange aktive misbrugere. ”Det var et stort chok den første dag med al den alkohol”, som en af deltagerne senere sagde under evalueringen. ”Det Gode Liv – Det Gode Måltid” er for alle værestedsbrugere – både aktive og tidligere misbrugere. Disse forskelle havde ikke rigtigt været noget problem før. Tværtimod havde de ikke været nær så synlige, men havde efterfølgende netop givet mange flere gode overvejelser omkring accept og samvær på kurset i 2003. Et kursus hvor der fra begyndelsen havde været en meget bedre balance og respekt mellem de aktive og de clean deltagere. Starten på kurset »Det Gode Liv - Det Gode Måltid«, nærmede sig kaos, men efter en snak onsdag morgen blev stemningen bedre.

At skabe det, der ikke er Tålmodighed er en fremtrædende del af processen for kursuslederen Sten Knudsen, men han måtte også erkende, at det var nødvendigt at stille nogle krav, så alle kunne få noget ud af at være med i Juelsminde i en uge: ”Hvor meget skal processen egentlig styres? Hvis ikke der er nogle rammer, kan alle ikke være trygge på et sådant kursus.” fortæller

22


Sten om sine overvejelser. ”Rummeligheden har grænser, ellers styrer alkoholen for meget, og kurset bliver ikke den øjenåbner, det kan være. Hvis folk er for påvirkede, mærker de ikke forandringer.” Og netop deltagernes muligheder for at forandre deres liv i en bedre retning, er essensen i Det Gode Liv – Det Gode Måltid. ”Kurset er et forsøg på at skabe det, der måske ikke er der: nærhed, oplevelser, følelse og sansning. Vi forsøger at anskueliggøre det; at handle og sanse, så det ikke handler så meget om ord” siger Sten. ”Men alle kan ikke mærke og nyde det gode liv, hvis det er en drukferie i stedet for et kursus”. Laveste funktionspromille Derfor besluttede han efter en noget turbulent tirsdag med udflugt til Randers Regnskov og en bowlingaften, hvor en af deltagerne måtte stå af på grund af alkohol, at det nu var nødvendigt at Deltagerne skal være motiverede for at forsøge at deltage i måltider, i aktivitegribe ind med en motivationssnak. Onsdag morgen diskuterede terne og fællesskabet. deltagerne, hvordan alle kunne være på kurset, så alkoholen ikke styrede eller generede. Men samtidig også uden, at der blev løftet pegefingre af de, der var afhængige af den. ”Vi blev enige om, at de, som drak, skulle ramme den lavest mulige funktionspromille, i stedet for at drikke for at nå den allerhøjeste. Snakken blev rigtig godt modtaget”. Og den hjalp. Stemningen blev bedre og onsdagens besøg af kunstneren Asger Buus Olsen, blev en god oplevelse. Der blev arbejdet dybt koncentreret med opgaver omkring form og maleri; og folk fandt ro til at fordybe sig i både proces og resultat. Intensiteten og lysten til at være med fortsatte med torsdagens program, som gav en bedre følelse af fællesskab på holdet. Med oplæg fra Christina og Bent fra LVS, blev der leget, mimet, improviseret og ikke mindst grinet i haven, så tårerne løb. Senere på dagen fremlagde alle enten et rollespil, nogle hjemmekomponerede sange eller foredrag og fortællinger inspireret af Juelsminde. Opgavemulighederne var flere, og de blev løst på meget forskellige måder. Holdene tog det seriøst og gjorde en dyd ud af, at det skulle fremføres for de andre. ”Der skal være plads til en forskellig deltagelsesfrekvens. Det er ikke alle, der kan kapere det samme. Ej heller kan vi forvente det samme af alle. Men deltagerne skal være motiverede for at forsøge at deltage i måltider, i aktiviteterne og fællesskabet. For det er et kursus!”, siger Sten Knudsen. Flere af deltagerne gav efter dagens opgaver udtryk for, at ”det var dejligt at lege igen” og ”aldrig at have grinet så meget siden barndommen”!

Onsdag var kunstneren Asger Buus Olsen på besøg, og der blev arbejdet dybt koncentreret med opgaver omkring form og maleri.

Alkoholpolitik For både LVS og kursuslederen Sten, er det væsentligt at kurset kan rumme forskelligheden blandt deltagerne. At der er plads til både de aktive og clean værestedsbrugere. At der er accept mellem grupperne. Og dét kræver respekt for hinanden og for det faktum, at folk er forskellige.

”Derfor gøres der på Det Gode Liv heller ikke forskel på de to grupper, men i år vippede balancen, så alkoholen styrede i starten”, konkluderer Sten Knudsen. ”Så nu er jeg og LVS blevet mere opmærksomme på, at der fremover skal formuleres en klarere og synligt udmeldt alkoholpolitik til gavn for alle.” For det er vigtigt, at alle kan deltage på kurset og inspireres til et godt liv. ” Når du er blevet stoffri, finder du af, hvor svært det er at leve et godt liv. Kurset byder på fylde, handling og samvær. For de aktive betyder det en positiv påvirkning, at der er mennesker på kurset, som har prøvet turen; at de får energi og kraft derfra. Alle ønsker i virkeligheden et bedre liv, hvis de kunne!”, mener Sten. ” Og så er der også en stor styrkelse af den sociale forståelse; at det hele ikke bliver helligt!” Ærgerligt at det sluttede Evalueringen den sidste kursusdag viste, at processen heldigvis var lykkedes trods de indledende strabadser. Flere gav udtryk for, at der var fundet en meget bedre balance omkring alkoholen, og at det da også var meget nødvendigt med dette hensyn til de, der havde valgt alkoholen og stofferne fra i deres liv. Der var også dem, der mente, at de havde lært noget af problemerne, og at det i den sidste ende var en god ”træning” for dem. For nogle af de aktive misbrugere betød ugen rent faktisk en nedsættelse af dagens ølration og overvejelser omkring eget liv. Som en udtrykte det: ” Ærgerligt at det slutter her, for det starter jo først nu!” Sten filosoferer over, hvad der ville ske, hvis kurset fortsatte et par uger mere: ”måske ville flere ændre tankegang og liv? Nu håber jeg, de tager det med sig ud på værestederne”, slutter Sten Knudsen.

23


Kursus- & Arrangementskalender

ling Generalforsam S i LV ård,

Sct. Jørgens G Kolding

Tilmeld d månedli ig LVS’ ge nyhe dsmail og få de n opdater seneste ing fra LV verden samt på S’ vores arrange menter. Du kan tilmelde d via vore s hjemm ig eside www.v aer eller pr. esteder.dk m lvsinfo@ ail til mail.dk

19. 21.

Udvid frivilli et kursus fo ge v r meda ærestedsrbejde re Af Brand holdes på bjerg Højsk ole

2. - 4. verver »Frivillige h « ge li il iv fr nye ivilKursus for fr sed st re væ lige e. medarbejder Afholdes på e øjskol Brandbjerg H

Der tages forbehold for alt.

Landsforeningen af VæreSteder Jyllandsgade 10, I · 7000 Fredericia · Tlf. 75 92 40 00 · Fax 75 92 40 09 E-mail: lvsinfo@mail.dk · www.vaeresteder.dk

HR Offset A/S - 75 82 89 11

13.

Nr. 13 Den Grimme Ælling  

Medlemsblad fra Landsforeningen af VæreSteder

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you