Page 1

DEN GRIMME ÆLLING

11

Landsforeningen af VæreSteder


Leder Alle vil hjælpe de udsatte grupper Diskussionen om den forestående kommunalreform er lige nu på sit højeste. Med mildt sagt mange forskellige meninger omkring fordele og ulemper på lige så mange forskellige områder og niveauer i den offentlige struktur. Problemstillinger som i mediernes udlægninger bliver lige så meget forenklede, som de er fyldt med kompleksitet.

DEN GRIMME ÆLLING NR. 11 - JUNI 2004 Udgiver: Landsforeningen af VæreSteder Jyllandsgade 10, I, 7000 Fredericia Tel. 75924000, Fax 75924009 E-mail: lvsinfo@mail.dk www.vaeresteder.dk Abonnement: Bestilling af abonnement på »Den Grimme Ælling« kan ske ved henvendelse til Landsforeningen af VæreSteder Bladet udgives tre gange årligt og er gratis. Redaktion: Cliff Kaltoft, Landsforeningen af VæreSteder Christina Büchmann Larsen, Landsforeningen af VæreSteder Layout og tryk: HR Offset A/S, Vejle, Tel. 75 82 89 11

Deroveni lægges det politiske spil imellem det kommunale og det amtskommunale for ikke at tale om det landspolitiske spil, som er et kapitel helt for sig selv. Forvirringen er total for alle andre end de klogeste lægmænd. Der er med andre ord ”gået politik i den”. Det, som den ene mener, vil være godt for ét område er for den anden akkurat lige så skidt for netop det selv samme område. De udsatte er eksempelvis højt prioriteret hos både regeringen og oppositionen. Regeringen mener, at kvaliteten af indsatsen vil blive forbedret ved, at det udsatte menneske med for eksempel et stofmisbrug som en del af sit problemfelt, vil kunne få en mere helhedsorienteret hjælp, ved at hele indsatsen samles i kommunerne. Så mennesker ikke bliver kastebolde mellem forskellige systemer. Omvendt mener Oppositionen, at man risikerer at øge den forskellighed, der præger den nuværende indsats på området. En forskellighed, der viser sig ved, at man i et bestemt amt - ingen nævnt ingen glemt - giver 5 % af det skønnede antal misbrugere metadonunderstøttet behandling, mens naboamtet giver metadon til 65 %. Ligeledes pointeres frygten for, at den meget lave prioritering udsatte-området har i flere amter kan blive endnu lavere end den er, hvis der kommer 100 kommunale aktører i stedet for 14 amtslige. At udsatte-området er så højt prioriteret, og at der sættes fokus på såvel manglen på sammenhæng i sagsbehandlingen som manglen på ensartethed på misbrugsområdet, kan vi kun glæde os over. Til gengæld melder bekymringen sig for, om området for de socialt udsatte taber i en større og meget kompleks politisk diskussion, som ingen efterhånden kan gennemskue. At de socialt udsatte nu alligevel er blevet en slags kastebolde – blot i et større politisk spil, hvor det gælder om, at hive trumfkort med mulige problemer og indsigelser frem. Oppositionens frygt for at tilbudene og indsatsen på et kommunalt forankret misbrugsområde – for nu at blive ved netop den gruppe af udsatte – bliver alt for uensartede og underprioriterede, er selvfølgelig ganske reel og forståelig. Men dette scenario kan man sikre sig imod ved hjælp af en lovgivning om kvalitet og indhold på området. Kvalitetsstandarder kan netop være med til at sikre, at de enkelte kommuners tilbud bliver ensartede og med et mere hensigtsmæssigt og frugtbart indhold og udbytte.

Oplag: 2000 Redaktionen afsluttet den 1. juni 2004 Deadline for næste nummer: 20. september 2004 Send diskette eller e-mail i Word, Wordperfect eller RTF. E-mail: lvsinfo@mail.dk »Den Grimme Ælling« udsendes til en lang række af myndigheder, institutioner og fagfolk m.v. på stofmisbrugsområdet. Såfremt bladet ikke ønskes tilsendt fremover, bedes der givet besked til Landsforeningen af VæreSteder Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg i bladet er udtryk for forfatterens egne synspunkter, og synspunkterne deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller LVS

2

Mulighederne er til stede nu, for at ændre på en række forhold for misbrugere og de, der ønsker at kvitte deres misbrug. Ikke blot kan hele indsatsen nu samles et sted, men den kan ligefrem koordineres bedre og mere hensigtsmæssigt – til gavn for både borgere og den offentlige forvaltning. Strukturreformen giver en anledning til, at kommunerne udover at komme til at forestå selve misbrugsbehandlingen også gør op med rutiner og strukturer i den opfølgende sagsbehandling. En sagsbehandling, hvor mange oplever at skulle gøre rede for deres situation på mange forskellige kontorer og forvaltninger for diverse områder, og hvor der følges en bestemt og ret rigid kronologi, som i praksis kan betyde, at et symptom skal være helt færdigbehandlet, inden der tages fat på det næste. Samler man hele misbrugsområdet under et i kommunen, vil muligheden netop være til stede for at se på hele personen og for at igangsætte en helhedsorienteret udvikling med bedre opfølgning på endt misbrugsbehandling. Og i den forbindelse vil det være nærliggende at samle hele sagsbehandlingen for den enkelte ved én bestemt tovholder, der forholder sig til det hele menneske og koordinerer alle de sociale og sundhedsmæssige aspekter, som vedrører personen. Virkningen for den enkelte vil være en større sammenhæng mellem bolig, behandling, beskæftigelse og økonomi. Ligesom at færre sagsbehandlere må betyde bedre sammenhæng i kontakten mellem borgeren og det offentlige. En kontakt, der i kommunen understøttes af, at interessen for det enkelte menneske er større end i amtet; i kommunen er misbrugeren også en far, bror eller datter etc. Det er svært at spå, især om fremtiden, og i mange af disse spørgsmål vil konklusionen, når alt kommer til alt, udelukkende kunne baseres på fornemmelser. Men mulighederne er der; succesen afhænger også af, om man fokuserer på mulighederne eller kun ser forhindringerne. Når vindene blæser opstiller nogen læhegn, mens andre opstiller vindmøller. Cliff Kaltoft Sekretariatsleder


Kommunerne skal have det fulde sociale ansvar Af Anker Boye (S) Borgmester i Odense, næstformand for KL Der eksisterer i dag en bred vifte af indsatser og tilbud, som er rettet mod mennesker med misbrugs- eller socialpsykiatriske problemer. Arbejdsdeling mellem kommunen og amtet baserer sig på, at amterne skal sikre forsyningen af tilbud på de specialiserede områder, men selv på de specialiserede områder er der en række kommuner, der leverer tilbud - fx til personer med sindslidelser, som har valgt at bo i eget hjem. Også på aktivitets- og beskæftigelsesområdet driver en række kommuner i dag tilbud til personer med enten en psykisk lidelse eller med et misbrugsproblem i form af dagtilbud og beskyttede væresteder. I debatten om en ny kommunal struktur og opgavefordeling har KL foreslået, at vi tager skridtet fuldt ud og giver kommunerne det fulde ansvar for det sociale område. Det er der flere gode grunde til. Den vigtigste er, at vi ser en klar fordel i, at indsatsen samles ét sted tæt på den enkelte borger. Personer med et misbrugsproblem har ofte andre problemer ved siden af, som der også skal tages hånd om. De har især behov for en sammenhæng i de tilbud, der retter sig både mod fx boligsituationen, arbejdssituationen, uddannelsessituationen og integrationen i det omgivende samfund. Der er derfor en klar sammenhæng med kommunens øvrige sociale tilbud. Og en væsentlig del af kvaliteten i tilbudene afhænger af, at de gives i borgerens lokale nærmiljø. Kun kommunen kan sikre denne nærhed og sammenhæng til de øvrige sociale tilbud. Nogle har givet udtryk for en betænkelighed ved, at ansvaret for de specialiserede tilbud samles i kommunerne. De er ikke store nok til at sikre den nødvendige specialisering, lyder bekymringen - som jeg af flere grunde ikke er enig i. For det første er det en forudsætning for den opgaveflytning, jeg argumenterer for, at vi får væsentligt større kommuner, der økonomisk og fagligt bliver mere bæredygtige. Og kommunalt ansvar betyder ikke nødvendigvis kommunal drift. De institutioner, der i dag er selvejende eller private, vil ikke blive nedlagt, blot fordi kommunen overtager det overordnede ansvar. Endelig er det værd at huske, at ekspertisen jo primært findes på den enkelte institution og værested – samt at disse naturligvis ikke bliver ringere af, at kommunen overtager ansvaret fra amtet. Det delte ansvar fører alt for ofte til uklarhed og uenighed om, hvem der har ansvaret for hvad. Borgere med meget alvorlige problemer lander i en gråzone mellem to offentlige systemer. Det har vi med en ny enstrenget struktur mulighed for at gøre op med.

Kursus- & Arrangementskalender SEPT EMB 2

E 8. 30. R

Grun d friv kursus steds illige væ for remed a (mod rbejdere ul 1) A Bran fholdes p dbjer å g Hø jskol e

R MBE. E T P SE - 23 21.

AUG

UST

26.

Afslu t konf tende eren Lede ce r Afho uddanne ldes lsen på Skan derb Hotel orgh us

ilr friv dus fo e Kurs restedsm 3) l æ u v d lige ere (mo er d rv j e e v b h r a illige »friv frivillige« y n e ldes på le Afho g Højsko dbjer Bran

SEPT 13.

EMB

- 17 ER .

»Det G Afho ode Liv« l Juels des på m Vand inde rerhj em

ER OB 8. T OK - 2 .

27

’ LVS ØDE M i S D es e LAN fhold mind A æks reb Kar


»Bufferen« sender unge fra Aabenraa videre i livet af Christina Büchmann Larsen, LVS ”Bufferen” er Aabenraa kommunes nye aktivitets- og værested for unge. Målet er at give yngre misbrugere en struktureret dagligdag og herved få dem videre i livet. Både de, der lige er blevet clean, unge med misbrugsproblemer og de, som ”bare” er potentielle misbrugere. Kun en af Bufferens daglige brugere havde mod på at blive hængende i lokalerne, mens gæsterne væltede ind til den officielle indvielse af de nye lokaler. I stedet var det politikere, kommunale embedsmænd, vejledere, sagsbehandlere, journalister og mange andre venner af det nye værested, der lyttede, mens Bufferens daglige leder Kiehn Ærensgaard bød velkommen. ”Det er ikke en stationær gruppe, vi henvender os til. De unge, der kommer her, skulle gerne bevæge sig videre i livet til enten job eller uddannelse,” understregede Kiehn Ærensgaard, der er stolt af, at Aabenraa nu er fremme med dette nye tilbud om både værested og aktiviteter. Bufferen er normeret til 25 brugere, og sammen med kollegaen Bjarne Vind sørger Kiehn Ærensgaard for, at der er stor bevågenhed omkring hver enkelt bruger. Med både »Bufferen« et aktivitets- og værested for unge. krav, muligheder for mange aktiviteter samt masser af støtte, opmærksomhed, samtale og vejledning. En stor gave Gavebordet bugnede. Planter, spil, gavechecks og et par fiskestænger fra Kriminalforsorgen vidnede om den store interesse for Bufferens fremtidige arbejde. Men den største gave har dog været de 3 millioner kroner fra Socialministeriet, som har muliggjort etableringen og opstarten af værestedet. Aabenraas borgmester Poul Thomsen var også begejstret for det nye tiltag. Han takkede i sin tale Socialministeriet for starthjælpen. ”De første tre til fire år er altså gratis, men bliver Bufferen en succes, fortsætter stedet sikkert herefter med kommunens hjælp,” sagde Poul Thomsen. ”Jeg tror, misbrugsområdet tilgår kommunerne, og også derfor er jeg glad for, at Aabenraa er en foregangskommune.” Der var rigtig mange gæster under indvielsen, hvor dagen bød på både taler og lidt underholdning.

Midlerne fra Socialministeriet har nu givet det endelig skub til en gammel idé, fortæller Poul Thomsen senere. I Aabenraa har man længe overvejet at lave et projekt i den retning, men Bufferen er nok i overkanten af, hvad en kommune af Aabenraas størrelse kan bære. ”Men ved strukturændringerne vil det blive bæredygtigt”, mener Poul Thomsen. Kriterier for succes Og skal Bufferen få Aabenraa Kommune til at fortsætte med tilbudet efter, at pengene fra Socialministeriet er sluppet op, skal stedet være en succes. For borgmesteren betyder det på lang sigt, at ”de unge misbrugere ikke ryger tilbage i systemet som hårde misbrugere, at de på sigt bliver selvforsørgende, og at kommunen dermed får færre misbrugere.” På kort sigt er kriterierne, at brugerne præsenteres for et andet livsindhold, får nogle andre oplevelser og muligheder udenfor misbrugskredse. Stedet må ikke blive en varmestue. At de unge kommer i beskæftigelse af en eller andet art, er også et kriterium for succes. For det sociale område og arbejdsmarkedsområdet er svære at skille ad, pointerede Borgmester Poul Thomsen i talen ved indvielsen: ”Brugergruppen er et eksempel på, at man kan være både arbejdsmarkedsparat og på vej ind i et misbrug”.

4

Fakta: Bufferen er et aktivitets- og værested i Aabenraa. Kommunen driver stedet. Socialministeriet har givet 3 mill. kr til at sætte det i gang. Stedet er normeret til 25 unge med overståede, potentielle eller aktuelle misbrugsproblemer. Der er 2 ansatte. Kontakt Bufferen på: Østermadevej 4, 6200 Aabenraa. Tlf.:73633596 eller mail: kier@aabenraakom.dk


Struktur og aktiviteter Bufferen vil give de unge brugere en hverdag med et indhold; give vejledning; og hjælpe brugerne med at mobilisere egne ressourcer og med at sætte nye mål. De unge skal have både ansvar og krav. Ligeledes vil personalet på stedet forsøge at skabe den sammenhæng, de unge mangler, ved at inddrage de pårørende, hjælpe med kontakten til sagsbehandlere og forvaltningen samt være medaktør ved møder og lign.

Der er mange aktiviteter i »Bufferen« bl.a. et flot værksted, hvor de unge kan arbejde med hænderne.

Kiehn Ærensgaard beskriver udgangspunktet mere direkte: ”Man skal ikke lade unge på atten år sejle deres sø”. En del af brugerne er netop droppet ud af alt andet eller nærmest opgivet af sagsbehandlerne og visiteret til aktivering. For dem er Bufferen sidste udvej. ”Her får de ordentlig mad og noget at møde til!” siger Kiehn. For de visiterede er der mødepligt, og i det hele taget betyder dét at få struktur på dagligdagen en hel del. De visiterede unge skal møde kl. 9.00 hver dag. Spisetiderne og kaffepauserne ligger fast.

Andre brugere kommer, fordi de er blevet henvist til stedet som en del af en behandling. ”Men man kan også komme anonymt fra gaden, bruge Bufferen som et værested og være her i det omfang, man har lyst og få den hjælp, man selv beder om,” fortæller Kiehn. Aktiviteterne på stedet er mange; der er gode værkstedsforhold, flot køkken, computere og mange muligheder for at komme i gang med idræt og forskellige hobbyaktiviteter uden for huset. Lysten er vendt tilbage Mark Paulsen på nitten år er en af de unge, tilbuddet henvender sig til. Mens de andre brugere havde valgt at gemme sig, sad Mark ved computeren næsten uanfægtet af al virakken og alle gæsterne i forbindelse med den officielle indvielse. ”Dette er det første gode tilbud, jeg har mødt”, siger Mark. ”Min lyst til at komme i gang er vendt tilbage, og det sociale er også kommet igen”. Han fortæller begejstret, at han er holdt op med at tage stoffer og er ved at få en af sine gamle kammerater til at komme på Bufferen også. ”Jeg fik ideen til, at en af mine faste aktiviteter kunne være at komme i gang med noget træning. Det er jeg glad for”, fortæller Mark Paulsen, ”vi har egentligt meget indflydelse her. Og det er godt med mad for 25 kr.” Siden han startede i aktivering på Bufferen, har han taget 3 kg på og føler sig i det hele taget bedre tilpas.

Mark Paulsen sad uanfægtet ved computeren under al virakken i forbindelse med indvielsen.

Velkommen i LVS Landsforeningen og sekretariatet kan denne gang byde velkommen til endnu fire nye medlemmer på listen over eksisterende væresteder. Det drejer sig om tre nyetablerede steder:

Det Gode Liv i Silkeborg Café Solskin i Randers Pusterummet i Maribo samt Værestedet i Otterup, der netop har meldt sig ind i LVS.

LVS ønsker held og lykke fremover. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde. Og som det fremgår af bagsiden er endnu flere nye steder på vej.

5


Invasionen på Islands Brygge 2004 Rådet for Socialt Udsatte inviterede den 4. og 5. juni til Brugernes BaZar på Islands Brygge. Hovedtemaet var: -hvordan ser verden ud fra brugernes vinkel? En politisk høring og markedsplads, hvor brugernes vilkår, ønsker og behov var i fokus. BaZaren, hvor både LVS og SVID var flot repræsenteret, blev en succes, og vi har valgt at lave en lille billedserie fra de to dage som BaZaren varede. Foto og tekst: Christina Büchmann Larsen, LVS Brugernes BaZar og Islands Brygge set fra Langebro.

Preben Brandt åbner BaZaren: »Hvor der er vilje, er der vej!«

Djim fra SVID på høringen, hvor han fortalte om arbejdet med brugerorganisering.

Henriette Kjær i samtale med Cliff og Bent fra LVS.

Henriette Kjær får en tur på Kofoed skoles cykel.

”Når du først ligger ned, er det svært at komme op igen!” Sumo-brydning arrangeret af Reden i Århus og Odense.

Tid til en snak.

6

”Folk i pæne villakvarterer må også forstå, at livet ikke kun er et glansbillede”. ” Dette er det ultimative demokrati. Vi er lutter øren i ministeriet. Kom med konstruktiv kritik til os!” Henriette Kjær I sin tale på BaZaren fredag.


Erik ”Isbjørnen” på høringen: ”Jeg kan ikke få et sted at bo, fordi min gæld er for stor”.

På vej til indlæggelse på LAP’s hospital.

Hjemløsefodbold – mere intenst end EM i Portugal.

Den gratis kaffe og gode stemning trak mange besøgende til værestedet, som LVS stod for i fællesskab med ”Hjørnet” og ”Aktic”. Brøndsted Group.

Ællingens udsendte medarbejder på SVIDs tyr. Så længe det varede!

Kirkens Korshær tager sig af de svageste.

7


Smil og latter under Anders Lund Madsens grundlovstale.

Anders Lund Madsen holdt den ene grundlovstale. Men først hilste han på Ellen fra LVS.

”Når først man har tabt ansigt overfor alle mennesker, så lad det ligge! Så er man reelt fri. Tillykke med jeres liv!” Anders Lund Madsen I sin grundlovstale.

Mavedans, solskin og mange mennesker. En vellykket Bazar nærmer sig afslutningen.

Tid til dans og tid til eftertanke.

Rådet for Socialt Udsatte holder pressemøde efter høringerne.

Rådet for Socialt Udsatte fik brugernes egne syv bud på, hvordan vilkårene kan forbedres: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

8

En økonomi man kan leve af. Hjælp til at få et arbejde, som passer til det, man kan og vil. Boligen som base for ens liv og til en overkommelig pris. Respekt og lydhørhed. Bruger støtter bruger; samarbejde på tværs. Bedre vilkår for anbragte børn og deres familier. Tilbudene skal have åbent, når man har brug for dem.


Udviklingsplanen På sekretariatet i Fredericia arbejder vi fortsat med at udfolde punkterne i LVS’ udviklingsplan for perioden 2003 – 2005. En stor del af arbejdet foregår i sagens natur ude på forskellige væresteder og i fællesskab med vore samarbejdsparter. Ligeledes er der til nogle af planens punkter tilknyttet arbejdsgrupper. af Christina Büchmann Larsen, LVS Brugernes væresteder Arbejdsgruppen omkring brugerinddragelse har nu afholdt nogle møder og har endnu et par til gode. På disse møder styrer konsulenterne en proces, hvor de deltagende væresteder afdækker, udveksler og diskuterer aktuelle problemstillinger og gode erfaringer omkring brugerinddragelse, brugerinvolvering og brugeropgaver. Gruppens deltagere bistår således hinanden med konstruktive løsningsforslag til konkrete opgaver på de enkelte væresteder. Desuden er der indtil videre igangsat et længere konkret forløb omkring brugerinddragelse på Varmestuen i Næstved, hvor LVS bistår både personale, leder og brugere med processen. Derudover bistår sekretariatet SVIDs midlertidige bestyrelse med det store arbejde, der fører frem til en stiftende generalforsamling i Sammenslutningen af Værestedsbrugere I Danmark. Arbejdsmarkedsområdet På dette område konstaterer vi, at der er mange ressourcer ude på de enkelte væresteder, der hver for sig har mange forskellige tiltag, procedurer og tanker omkring jobskabelse og jobfastholdelse. Vi vil arbejde videre med at samle, systematisere og synliggøre det arbejde, som især de stoffri væresteder gør på dette område. Sammen med en større kommune har LVS netop afleveret en ansøgning til Beskæftigelsesministeriets arbejdsmarkedsstyrelse om midler til et projekt, der tager udgangspunkt i værestedernes særlige ekspertise og særlige kendskab til tidligere misbrugere. Projektet bygger på brug af mentorer – andre tidligere misbrugere, der nu er i beskæftigelse. Endvidere har vi sammen med flere væresteder været med til at bistå processer, hvor en aktivering på værestedet fungere som en udslusning til det ordinære arbejdsmarked. Også afklaringen af rollefordelingen på væresteder har vi ydet sparring og konsulentbistand på. Værestedernes mindstegrundlag Fem væresteder deltager i arbejdsgruppen omkring værdier på og mindstegrundlaget for værestederne i LVS. Det drejer sig om Perronen i Nykøbing Falster, Regnbuen i Kolding, Café Væxt i Ålborg, Kirkens Korshærs Kontaktcenter i København NV samt Værestedet Fabriksvej i Rønne. For hver enkelt af disse fem væresteder er der nu formuleret et konkret forløb til diskussion og synliggørelse af stedets værdier. Forløbene er fremtidsværksted, interviewundersøgelser, cafémøder, udarbejdelse af værdigrundlag og udarbejdelse af informationsmateriale. Sideløbende hermed mødes arbejdsgruppen for at drøfte fælles værdier, erfaringer og lave oplæg til landsmødet i oktober. Frivilligområdet Kurserne for frivillige på væresteder er blevet forbedret. I år har vi oplevet såvel en endnu større søgning som en bedre feedback omkring dem end tidligere. Derudover arbejder vi med at udforme et diskussionsoplæg omkring det frivillighedsbegreb, vi specielt kender på værestederne. I den forbindelse har vi indbudt en lille gruppe eksterne ”eksperter” på området til at diskutere med os i efteråret. Ring endelig efter konsulenterne! Den viden og erfaring vi konstant udbygger ved arbejdet med udviklingsplanen og samarbejdet med mange forskellige væresteder, vil vi gerne dele med alle i LVS. I den forbindelse er det meget vigtigt at understrege, at alle LVS’ væresteder altid er velkomne til at trække på konsulenthjælp og sparring fra sekretariatet. Det kan være med spørgsmål og problematikker omkring brugerinddragelse, opstart af nyt værested, værdigrundlaget på værestedet, arbejdsmarkedsspørgsmål, rollefordeling på værestedet, bestyrelsesarbejde, økonomi, det kommunale samarbejde, synliggørelse af værestedet, frivillige etc. På det kommende landsmøde i oktober forventer vi at sætte fokus på og få diskuteret indtil flere af udviklingsplanens punkter. Ligesom at vi løbende samler materiale ind til de foldere, der er planlagt i forbindelse med nogle af punkterne. Brochure Desuden har vi lavet en ny brochure. Den forklarer kort, hvad LVS og et værested er; hvad sekretariatet kan være behjælpeligt med; samt hvordan man kommer i kontakt med både værestederne og selve foreningen. Man kan rekvirere brochuren på sekretariatet og se hele udviklingsplanen på vores hjemmeside: www.vaeresteder.dk

9


Falsters mobile skadestue rykker ud Selve værestedet Perronen ligger i Nykøbing Falster. Men hver mandag kommer tilbudet om nogen at tale med, sundhedsoplysning og en bid mad til to mindre kommuner på Falster. Og Klavs Lauritzen fra Perronen vil gerne lave mere opsøgende arbejde i endnu flere kommuner, hvis de økonomiske midler og interessen er der. af Christina Büchmann Larsen, LVS Den hvide folkevognsbus rumler af sted fra Nykøbing Falster mod Stubbekøbing, mens Klavs Lauritzen ivrigt fortæller om ideen bag ”Ekspressen”, som den mobile skadestue også hedder. ”Den opstod vel nærmest, fordi det ofte er de samme mennesker, vi ser på Perronen. Vi vil gerne lave opsøgende arbejde og i kontakt med helt andre mennesker”, siger Klavs, der er daglig leder af Perronen i Nykøbing Falster. ”Pengene til bussen har vi fået fra Højmoselegatet. Foreløbigt dækker legatet et stk. bus, benzinen til et års forbrug samt forsikringen.” Klavs er ligesom alle de andre i foreningen mod misbrug, der står bag værestedet Perronen, og alle de frivillige, der får stedet til at køre rundt, ustoppelige ildsjæle. Egentligt er Klavs uddannet shippingmand, og bag sig har han et langt arbejdsliv som Klavs og den hvide folkevognsbus ved Anne Marie Helgers Hus på havnen. både hjemmevejleder og indehaver af en skibsproviant. Men en dag for seks år siden sagde han op for at starte et værested for misbrugere. Et værested, hvor muligheden for at tilbyde brugerne både bad, rent tøj, god mad, vejledning og en sommerferietur er højt prioriteret. Ofte er en af Perronens gamle brugere også med bussen rundt. Lilian plejede at komme meget på værestedet, nu er hun stoffri. Hun og Klavs udgør et godt team som opsøgende gademedarbejdere. Helgers hus på havnen Stubbekøbing Kommune udviste ikke den store interesse for tilbudet om den mobile skadestue, fortæller Klavs, mens bussen svinger ned på havnen foran et lille træhus. ”Men selv om de ikke ville give penge, vil jeg gerne vise, at jeg er her!” Anne Marie Helgers Hus kaldes det lille træhus, der er hyggeligt og ikke meget større end et legehus. ”Det var en gave fra Anne Marie Helger til Stubbekøbings hjemløse. Faktisk var det beregnet til at sove i, men nu er det blevet til et opholdsted – i stedet for at folk står på gaden”, fortæller Klavs. Han stopper der en gang om ugen; både for at sørge for at de, der bruger huset, får noget ordentligt at spise for en sjælden gangs skyld og for at høre om, der er noget, han kan hjælpe med. Nogen skal have plejet deres sår, og andre skal have en snak eller lidt vejledning. ” Jeg har også rene kanyler og kondomer med!” siger Klavs.

Anne Marie Helgers Hus er ikke meget større end et legehus.

Udsigten fra Anne Marie Helgers hus er lige til en reklame for Sydhavsøerne. Med bølger, Bogø og blå himmel. Men man kigger også på dét, der engang var en fiskerihavn med dertilhørende aktivitet. Nu er der ret stille på havnen. På nær når folk ankommer til det lille træhus og hurtigt optager alt, hvad der er at sidde på. De fleste er på pension og enkelte i aktivering. Stemningen er højrøstet og lidt hård, men også festlig og hjertelig. Flere kommer til, og en må sidde på skødet af en anden. Det brød, leverpostej, ost og kaffe som Klavs har hentet ude i bussen bliver hurtigt fortæret, mens både ens dårlig skulder og en andens boligsituation drøftes.

Der er stille på havnen, men i det lille træhus fyldes pladserne hurtigt op mens Klavs henter brød og kaffe i bussen.

10

” Mange af misbrugerne kommer fra Lolland, men der er også en del Københavnere, der vil starte et nyt liv med grøntsager i haven, Og det ender ofte med hamp i stedet! Og så er her en meget høj arbejdsløshed.!” siger Klavs, mens han styrer bussen mod næste stop ved stationen i Nr. Alslev.


Samarbejde med SSP Klavs fortæller, at Nr. Alslev Kommune svarede positivt på hans henvendelse. SSP-(Skole- Samfund - Politi)konsulenten ville gerne samarbejde. ”Jeg blev så glad; endelig var der nogen, der ville noget. Gennem SSP får forældrene også at vide, at vi holder her.”

Indenfor på stationen i Nr. Alslev er der ret stille. Men så kommer en pige på omkring 14 år ind. Hun går i 7. klasse, hedder Charlotte og har tydeligvis snakket med Klavs før. De taler lidt alvorligt sammen om en anden pige, der har nogle problemer, og om hvad den anden pige kan gøre. Klavs vil vide, om de i skolen taler om bussen, og det opsøgende arbejde Perronen laver. ”Ja”, siger Charlotte ivrigt. ”Og vores lærer vil gerne ha’ at nogen kommer og holder et foredrag for klassen!” Især de unge i kommunen er ved at finde ud af, at bussen holder ved Nr. Alslev station hver mandag. En gang bankede tre unge selv på og ville snakke. To gange har han sendt 15-årige videre til behandling, og et par gange har nogle 3. generations indvandrerpiger været forbi for forsigtigt at bede om kondomer. Hver mandag holder Klavs ved stationen i Nr. Alslev.

Som en familie Det er håbet at få udvidet antallet af byer på Ekspressens rute; og inden længe skal Eskildstrup også have besøg en gang om ugen, fortæller Klavs, da han tilbage i Nykøbing igen parkerer den mobile skadestue foran Perronen. Ligesom han håber, at bussen fortsat kører rundt på Falster, når det første år er gået. Inde på værestedet er tre eksterne frivillige i færd med at lave aftensmad. Duften breder sig fra køkkenet. Mens stadig flere brugere samles for at vente på den varme mad, der hver aften laves af de frivillige, som får Perronen til at fungere. Kæmpeportioner øses op og alle samles omkring bordet. Der spises og samtales. Bagefter skal alle rydde op efter sig og skylle tallerknerne af. Nærmest som i en familie.

Ledelse og kompetenceudvikling Den første værestedslederuddannelse i Danmark på diplomniveau afsluttes den 26. august med en spændende temadag i Skanderborg Landsforeningen af VæreSteder indbyder til temadag om ledelse og kompetenceudvikling på værestederne. Allerede nu skal du sætte kryds i kalenderen ved torsdag den 26. august 2004. Temadagen foregår på Hotel Skanderborghus, Dyrehaven 3, 8660 Skanderborg, og vil indeholde en række spændende oplæg og diskussioner. Dagen skal bruges til at kigge fremefter. Hvad er der brug for i forhold til at støtte den fortsatte personale- og lederudvikling på værestedsområdet? Hvilke udfordringer præger området, og hvordan sikrer vi gode kursus- og efteruddannelsesmuligheder for de ledere og medarbejdere, der virker på feltet? Temadagen vil også markere afslutningen på Landsforeningens diplomlederuddannelse 2002-2004. Uddannelsen er gennemført i et samarbejde med studieleder Berit Møller, Den Sociale Højskole i Odense og Curt Sørensen, freecomm – Rådgivning & Konsulentvirksomhed. Kom og deltag i debatten, få en række spændende oplæg og møde de kloge kolleger, der nu har gennemført den første værestedslederuddannelse i Danmark på diplomniveau. Som deltager får du tillige et spritnyt eksemplar af bogen: ”Ledelse og kompetenceudvikling på værestederne”, som udgives på selve dagen.

11


Flotte digte fra sidelinien I Østerlars på Bornholm sidder Finn Andersen og redigerer sine stemningsfyldte digte om dét at være menneske. Alle er de skrevet udenfor i den bornholmske natur. af Christina Büchmann Larsen, LVS Deltagerne på LVS’ lederuddannelse havde fornøjelsen af at møde forfatteren Finn Andersen, der indtil videre har udgivet to bøger med udgangspunkt i en fortid som narkoman. ”Digte fra Sidelinien” udkom i 2002 og var inspireret af Finns oplevelser i de udstødtes verden. Herfra kigger han sulten hen over den sidelinie, der adskiller ham fra den etablerede virkelighed. Senere kom beretningen ”Sande Ikkehistorier”, der er fortællingen om livet som narkoman. Om manglen i livet, om at leve i et selvcentreret univers, om de udstødte, der også er samfundets meget bekvemme syndebukke. ”Man må vælge” Altid har Finn læst digte og romaner, og måske har ideen om at skrive selv også luret et sted derinde. Men først da han sad i fængsel, kom han i gang med at skrive. ”Det var et valg, jeg foretog”, siger Finn Andersen, ”jeg nedtrappede for at kunne skrive og flyttede til Bornholm”. Finn Andersen holder meget gerne gratis foredrag med udgangspunkt i sin livshistorie, i stofmisbrug eller med recitation af sine digte.

Nu har han sit eget forlag der hedder ONEMAN; sin tredje bogudgivelse på vej ”oven i købet trykt på et rigtigt trykkeri”; samt en foredragsvirksomhed, han gerne vil udbrede endnu mere. Finn holder meget gerne gratis foredrag med udgangspunkt i sin livshistorie, i stofmisbrug eller med recitation af digtene. Han besøger skoler og uddannelsesinstitutioner, i foreninger og hjertens gerne på værestederne. Det er foredrag, hvor tilhørerne helst skal stille spørgsmål. Og prisen for at hyre ham er kun omkostningerne til rejsen med offentlig transport.

Finn Andersens udgivelser: Digte fra Sidelinien (Digte, 2002) Sande Ikkehistorier (fortællinger, 2003) Træklængsel og Fuglefrihed (Digte. Udkommer snart) Oplysninger om bøgerne, forlaget ONEMAN samt foredragsvirksomheden findes på: www.forlaget-oneman.dk Og han kontaktes på mailadressen: finna@image.dk

Nyt til august Til august udkommer digtsamlingen: ”Træklængsel og fuglefrihed”. Nu er udgangspunktet ikke længere Finn Andersens baggrund som tidligere misbruger, men et almenmenneskeligt tema: det ”..at flytte sig mentalt fra en tilstand til en anden ... en indre rejse ved tankens spænd…”. Vi har fået et fortryk med lov til at bringe et par smagsprøver:

RGE

lys utte et k a ens hav mån nd på r e Und sølvbå n e ante k dett d o r dm er u g styrte k k ræ altin r hvo ad tro s bis n ostem n e e rg I fæ døl og a f en st e ho t e r disk g det n dren e a r F

TFÆ NA

SMÅ O RD Småord e der kile r små ord r sig ind mellem store d

e

holder

verden

samme

n

Liv

12 12


SVID finder fodfæste Med et meget vellykket instruktørkursus og en flot indsats på Brugernes BaZar som ballast er folkene bag SVID klar til komme videre med flere nye opgaver. af Bent Larsen og Christina Büchmann Larsen, LVS Værestedsbrugerne bag SVID arbejder støt og roligt frem mod en stiftende generalforsamling og dermed den egentlige formelle etablering af Sammenslutningen af Værestedsbrugere I Danmark. Men arbejdsgruppen og fællesskabet SVID fungerer allerede nu. Og selv om enkelte falder fra, kommer der bare et par nye til og lægger kræfter i. Sådan er foreningsarbejde. Udover at have en fælles vigtig sag at arbejde for, har SVIDs medlemmer også nogle gode fælles oplevelser og erfaringer, der styrker sammenholdet. Først var de på to-dages instruktørkursus sammen med folk fra SAND og derefter passede en stor flok værestedsbrugere en meget populær stand på Brugernes BaZar. Instruktørkursus I maj deltog arbejdsgruppen bag SVID i en helt ny type kursus. Et fælleskursus for talsmænd og ambassadører i to brugerforeninger, nemlig medlemmer fra SVID og SAND. Sammen blev de klogere på fremtidige opgaver, den demokratiske proces og på hvordan man bruger kropssprog, stemme og argumentation. Diskussioner, rollespil og masser af erfaringsudveksling var på programmet i to dage. For værestedsbrugerne betød det mange nye kontakter og masser af gode råd fra medlemmerne af SAND. De to sammenslutninger oplevede, at de har mange ting til fælles. Derfor blev det også besluttet, at deltagerne regionalt besøger hinanden, ligesom at SAND tilbød at reklamere for SVID. Et meget brugbart kursus, der viste SVID-deltagerne, at der er perspektiver i det, de arbejder for. Den slags giver sammenhold og ny energi til det videre arbejde med SVID.

I maj deltog SVID-gruppen i en helt ny type kursus.

Styr på tyren på Brugernes BaZar. 10 -12 SVID-medlemmer gjorde med en stor indsats deres for, at Brugernes BaZar blev en succes. Rådet for socialt udsatte havde med basaren ønsket at sætte fokus på brugernes behov, tilbud, ønsker og vilkår. Dette fokus var værestedsbrugerne i den grad med til at holde. Overalt på pladsen så man de grønne balloner med SVID påtrykt, hvilket gav anledning til mange spørgsmål og samtaler om, ”hvad det nu var for noget?” Svaret kunne man få i teltet ved siden af rodeotyren. Her uddelte SVID-gruppen foldere og fik en snak med de mange, der havde prøvet kræfter med Tyren eller bare var blevet tiltrukket af den store aktivitet. Også på høringen gjorde en SVID-repræsentant på fineste vis opmærksom på arbejdet med sammenslutningen og vigtigheden af, at brugerne selv organiserer sig for at få indflydelse. Synliggørelsen af SVID var lykkedes. På Brugernes BaZar gjorde SVID på fineste vis opmæksom på deres arbejde. De deltagende SVID-medlemmer var enige: ”Det var godt vi kom, det betød meget for fællesskabet. Mange nye væresteder har givet udtryk for interesse i at deltage i SVID. Og vi har fået mange nye telefonnumre og kontaktpersoner”, lød udtalelserne efter basaren. Det videre arbejde Med udgangspunkt i fælleskurset med SAND, de to gode dage på Bazaren og en række besøg på væresteder, der endnu ikke er repræsenterede i SVID, har bestyrelsen besluttet, at alle SVID-medlemmer inviteres til fælles møde medio juni. På mødet deltager også Bent og Christina fra LVS, som vil bistå med konsulenthjælp. Formålet med mødet er, at drøfte • erfaringer ved oplysningsarbejdet • hvad er de mest almindelige spørgsmål til SVID-arbejdsgruppen • hvad er svært at svare på • er der behov for nyt oplysningsmateriale • hvad skal der tages af samlet initiativ inden en stiftende generalforsamling • hvad forstås der ved at være brugerrepræsentant – brugerudpeget – brugervalgt osv.

Overalt på pladsen så man SVIDs grønne balloner.

13


Her er det, vi gerne vil arbejde for af Axel Hjort-Enemark, underviser for LVS I slutningen af april afviklede LVS på Brandbjerg Højskole et ”Udvidet Kursus for Frivillige Værestedsmedarbejdere”, hvor 35 engagerede deltagere fra 22 forskellige væresteder var med i tre dage. Axel Hjort-Enemark, der underviste på kursets anden dag, er en af de tre undervisere på kurset. Han deler her sine oplevelser og tanker fra kurset med os: Efter at vi hele dagen havde arbejdet med begrebet samarbejde, bød programmet på en drøftelse af, hvilke forhold, der gør et værested godt for de frivillige. Derfor lød opgaven til drøftelse i grupperne, ”Hvad skal der til for, at dit værested er attraktivt at arbejde i? ”. Hver gruppe kunne komme med de fem vigtigste udsagn omkring, hvad de prioriterer, for at deres værested vil være et godt sted at gøre en indsats til fælles bedste. Sådan bliver værestedet attraktivt for frivillige Gruppernes tilbagemeldinger var mange og kom vidt omkring. Her er en samlet liste:

• • • • • • • • • • • • • •

Medindflydelse Indflydelse på den daglige gang Overholdelse af indgåede aftaler Mulighed for personlig udvikling Dække udgifter til frivillige Ros / anerkendelse for arbejdet Dele ansvar og handling Husorden og reglement (opførsel, møder og pligter) Skulderklap, ros og anerkendelse Information og rammer (brugermøder og personalemøder) Faste rammer Åbningstider, varm mad m.v. Demokrati, alle kan komme til orde Frivillige skal føle ansvar

• • • • • • • • • • • • •

Kursus for ansatte og frivillige sammen At blive taget alvorligt af fast personale Kommunikation (godt samarbejde) Gensidig respekt, også for en lille indsats Frivillige skal kunne skabe trygge rammer for de svageste brugere Grundig oplæring / oplysning om rettigheder og pligter Bredere samarbejde mellem væresteder og ”det offentlige” (budgetter, økonomi) Sammenhold Godt forhold til omverdenen (væresteder) Mulighed for aktiviteter (for den frivillige) Ud og få inspiration hos andre væresteder Mulighed for hjælp til selvhjælp, (evaluering fra det offentlige) Behov skal tilgodeses, (de frivillige).

Det var på kursusdagen ikke tidsmæssigt muligt at drøfte de forskellige udsagn, men gruppearbejdet og fremlæggelsen viste et utrolig engagement, i øvrigt i en meget god stemning fra hele holdet. Nogle af punkterne, især rammer, vagter, opgaver, ansvar og vilkår blev der arbejdet videre med på kursets tredje og sidste dag. Men efter min mening kan mange flere af de udsagn, der er meldt ud danne grundlag for en bredere og nødvendig drøftelse. Anerkendelsen er vigtig Her vil jeg nøjes med at fremhæve et enkelt emne, der går igen i flere udsagn: at det er meget vigtigt at vise frivillige opmærksomhed med ros, anerkendelse, skulderklap. Og det er uanset, om det drejer sig om en enkelt mindre indsats eller en større opgave. Anerkendelse er faktisk fundamentet i det frivillige arbejde, som alle ledere må være opmærksom på.

35 engagerede deltagere fra 22 forskellige væresteder deltog i LVS’ »Udvidet Kursus for Frivillige Værestedsmedarbejdere.«

At sige tak er vigtigt og må gerne være en selvfølge. Hvis f.eks. to brugere har lavet varm mad, må det være naturligt for alle, der spiser at sige tak for mad; det lyder måske banalt, men det er det ikke for den, der har gjort en indsats. Principperne i samarbejde med frivillige gælder alle uanset indsats; det gælder for den bruger, der vasker trappen en gang om ugen, i lige så høj grad som for den bruger, der er valgt til brugerrådet eller laver mad et par gange om ugen.

14


Asser... hvad for noget? På Regnbuen i Kolding har brugerne længe haft glæde af tilbudet om kursus i assertionstræning. Ordet kan være svært at sige, til gengæld mener både brugere og personale på Regnbuen, at træningen gør nogle situationer i livet betydeligt lettere. af Christina Büchmann Larsen, LVS Assertionstræning handler om at være konkret og lære at komme igennem med sine budskaber, om at kunne stå ved det, man mener, og om at blive bedre til at kommunikere med andre mennesker. Egenskaber som flere af Regnbuens brugere nu har arbejdet med på en række kursusforløb på værestedet. ”Brugerne efterlyste selv et kursus som dette. I starten var de bare ikke helt klar, hvad det hed”, fortæller Ea Damgaard, der er daglig leder af Regnbuen. ”Men nogen af vores brugere havde hørt om, at man kunne lære at blive bedre til at tale med sin sagsbehandler!” Seks gange på en måned har en lille gruppe brugere mødtes med Karin Nedrobrowsky, som underviser i assertionsteknikker. I små to timer ad gangen gennemgår Karin en række forskellige øvelser med brugerne. Det kan være forskellige teknikker, Seks gange på en måned, har en lille gruppe brugere deltaget i assertionstræsituationer eller personlighedstest, der rummer konkrete udsagn, ning på »Regnbuen« i Kolding. som alle skal forholde sig til. Bagefter diskuteres det, hvilke egenskaber man kan arbejde videre med, og hvorfor man mon reagerer, som man gør. ”Men der er jo ikke noget, der som sådan er rigtigt eller forkert,” siger Karin Nedrobrowsky til de brugere, der er mødt op i Regnbuens grupperum. ”Vi indeholder alle sammen dele af alle personlighederne, men vi bruger dem forskelligt i forskellige situationer. Men tænk på, hvad det kan betyde, når I står i en konfliktsituation!”. Tænker over, hvor det går skævt En af Regnbuens brugere, Annie har deltaget flere gange; og mener, at hun virkelig kan anvende forløbet til noget. ”Gosh, er jeg sådan, tænker jeg jo indimellem. Især i forhold til min søn, der er i puberteten, kan jeg bruge Aktiv Lytning!”, siger Annie. Karin Nedrobrowsky indskyder, at teknikkerne også er meget brugbare i forhold til brugernes møde med offentlige institutioner og sagsbehandlere. ”Jeg kan mærke, at noget af det har sat sig fast hos brugerne. For eksempel er de blevet bedre til at tænke over, hvor det går skævt henne, og er blevet mere bevidste om, hvordan de påvirker andre mennesker”. For Ea Damgaard har assertionstræningen også andre funktioner. ”Det er også et rum, hvor nogle af brugerne lærer hinanden bedre at kende og på en anden måde. For mig er det også en sundhedsfremmende aktivitet” siger Ea Damgaard, der har søgt midlerne til kurset gennem PUF.

Cliff’s muntre hjørne -det er da utroligt, hvad man må finde på, for at få en smule opmærksomhed...

15


Tre væresteder Nordenfjords Nord for Ålborg er der tre offentligt drevne væresteder blandt LVS’ medlemmer. Tinpotten i Hjørring, Værestedet i Hirtshals og TEMA TEAM i Frederikshavn er alle tilbud til primært aktive misbrugere i Nordjyllands Amt. af Christina Büchmann Larsen, LVS Tre væresteder, der er etableret af kommunerne, de ligger i, og medfinansieret af Nordjyllands Amt. Tre væresteder med hver sit særkende. Forskellige i beliggenhed, fysiske rammer, åbningstider, aktiviteter og personale. Til gengæld er maden og samværet kerneydelser, der sammen med ønsket om at give brugerne muligheder for udvikling, udgør en fællesnævner for dem alle tre. Danmarks flotteste værested? Med nyistandsat køkken, kæmpestue, cykelværksted, musiklokale og flere andre rum fordelt omkring stedets egen næsten lukkede gårdsplads er Tinpotten i Hjørring et meget stort værested. Flot og hyggeligt er der også i de gamle nyrenoverede bygninger, der er malet i en varm rød farve. ”Vi må næsten have et af landets flotteste væresteder!”, siger Per Ulrik Jensen, der er stedets daglige leder,” og nu har vi også en filmklub, som en af brugerne styrer.” Tinpotten er for nyligt blevet udvidet til at omfatte mange flere lokaler i flere etager. ”Og nu håber vi på at få metadonudlevering inde ved siden af. Der er dog lige nogle aftaler om bevillinger, der skal falde på plads”, fortæller Per Ulrik. Men Tinpotten skal ikke til at fungere som en slags venteværelse Tinpotten i Hjørring er et meget stort og flot værested. for de, der skal have metadon. ”Nej, for værestedet er her først, og udleveringen får sit eget venterum”, påpeger Tinpottens leder ”men det er godt fordi, det kan skabe en bedre sammenhæng i tilbudene. Og vil give bredere samarbejde omkring brugernes problematikker. Sygeplejerske, samvær og mad kan være i samme hus.” Vi er kun noget i kraft af hinanden Og netop samarbejde på mange fronter og niveauer er en væsentlig ting på Tinpotten. Samarbejdet med sagsbehandlerne i kommunen, karakteriserer Per Ulrik som fantastisk. Og Tinpotten har hjulpet flere i behandling. ”Jeg kan godt finde på at opfordre folk til at gå i behandling, som for eksempel, da en af drengene mistede benet!” Hver torsdag følges Per Ulrik eller anden med de brugere, der måtte ønske det, til Åben Rådgivning i Amtets Rådgivningscenter. ”Men her er ingen løftede pegefingre, for dette er det sidste sted.” ”Vi laver også opsøgende arbejde, og hvis ikke de er for sårbare til det, lokker vi dem herind! Og jeg synes, de er gode til at tage imod hinanden, også selvom de måske har noget på hinanden”, siger Per Ulrik om brugerne, der også er med til at beslutte, om de vil ha’ en person som frivillig eller i samfundstjeneste, som det var tilfældet for nyligt.

En rigtig hyggelig stue på Tinpotten

Regler er der ikke mange af på Tinpotten, men der er nogle overordnede værdier i stedet for, mener Per Ulrik Jensen. Et krav er der dog; man må godt give lidt igen, når man tager eller får noget. ”Men det kan bare være et smil som tak, når man får mad. Og så skal man opføre sig ordentligt. Vi er kun noget i kraft af hinanden.” Afmystificering Omkring tyve kilometer nord for Hjørring ligger Hirtshals. Ikke nogen stor by, men heldigvis stor nok til at have et offentligt funderet værested for de omkring 30 misbrugere, som stedet har kontakt til. Men også andre, der har lyst at kigge forbi, er velkomne.

Maden på Værestedet i Hirtshals er gratis, og det er vigtigere end f.eks. en udflugt siger den daglige leder af Værestedet.

16

For Marianne Stærmose Jensen, som er ansat i servicejob, og for Mogens Nielsen, der er den daglige leder af Værestedet midt i Hirtshals, er det netop vigtigt, at der også kommer andre på besøg end værestedets daglige brugere. Det kan være pårørende til brugerne, rådhusets pedeller eller forskellige bekendte af Marianne eller Mogens, som kigger forbi til en kop kaffe. ”Det er rigtig godt: på den måde bliver der også talt lidt om arbejdsmarkedet”, siger


Mogens. ”Og så bliver det hele heller ikke så mystisk - det med hvad der foregår på værestedet!” indskyder Marianne. Men politiet vil de altså ikke ha’ rendende i tide og utide, er de enige om. I det hele taget får Værestedet megen ”positiv respons fra omverdenen”, som Mogens udtrykker det: Både Ledernes A-kasse og Rotary har givet penge, og lokale borgere har været meget gavmilde med møbler og andre ting.

Værestedet i Hirtshals har pladsproblemer, men ville gerne udvide med et skur der ligger i gårdhaven.

Vil gerne udvide Der er nok et lidt råt miljø i en fiskerby som Hirtshals, mener Mogens. Hjemligheden på værestedet danner lidt en kontrast hertil. Med smurte madder i køleskabet, som Marianne fylder op hver dag før frokosttid. Tv-stue med sofaer, computerrum, kaffe på kanden, billardbord og altid tid til en snak. For hyggen og familiefølelsen betyder meget. ”Maden er gratis og vigtigere end for eksempel udflugterne”, siger Mogens.

Men hyggen til trods, er rummene altså for små. Mogens synes, de har pladsproblemer og ville - hvis det var muligt - gerne udvide med det skur, der ligger på den anden side af den lille gårdhave på bagsiden af værestedet. ”Så kunne vi få et værksted og måske et drivhus. Og på den måde kunne vi imødekomme flere brugeres ønsker og behov. Det ville også give en mulighed for udvikling for brugerne”, siger Mogens Nielsen. ”Og så kunne en udvidelse måske også genoplive den store gejst, der virkelig var til stede i Værestedets første dage, hvor brugerne var med til at male det hele både indvendigt og udvendigt!” Tre – i – én i Frederikshavn Tre kvarter tager det at køre tværs over Vendsyssel fra Hirtshals til Frederikshavn. Her ligger Socialhuset TEMA TEAM, der har en tredelt funktion; udover værested er den flotte gamle bygning, der tidligere var børnehjem, også aktiveringssted og herberg. ”Det handler om helhed. Intentionen er, at brugerne skal føle, at det er deres hus”, siger Alex Nielsen, der er en af de i alt 10 ansatte i TEMA TEAM. Der er altid åbent. Fra kl. 07 om morgenen er Socialhuset et aktiveringssted for 35-40 misbrugere med fysiske, psykiske eller sociale problemer, der er på kontanthjælp og henvist af deres sagsbehandler. ”Det er mit indtryk, at de fleste kommer efter eget ønske”, siger Alex Nielsen. Opgaverne og mødepligten er på forskellige niveauer; det kan for eksempel være vedligeholdelse af huset og den store have eller deltagelse i kreative eller oplysende aktiviteter.

TEMA TEAMs flotte bygning, der tidligere var børnehjem.

Over middag, når aktiveringsdelen er slut, er Socialhuset et alkoholfrit værested. Her kan man også komme, selvom man ikke er henvist eller visiteret. Et billigt måltid mad, et bad, tøjvask, fred og ro eller deltagelse i forskellige aktiviteter er blandt mulighederne for de, der bruger TEMA TEAM som værested. Råd, vejledning og støtte TEMA TEAM er ikke et behandlingssted. ”Men vi støtter folk med ønske om behandling og giver vejledning om forskellige praktiske spørgsmål også”, siger Alex Nielsen. ”Bisidderrollen tager vi også, for eksempel der hvor det kniber for sagsbehandleren. Vi er jo tættere på folk, der er her i både aktivering og på værestedet.”

På TEMA TEAMs opslagstavle, kan man bl.a. se ugens menu.

Om aftenen åbner herberget. En række værelser, der ligger på førstesalen, kan man låne for 50 kr. inklusive morgenmad. Tilbuddet henvender sig til hjemløse og andre, der akut har brug for en overnatning. Herberget har åbent alle årets dage. Men man kan ikke som sådan bare flytte ind der flere nætter i træk. Medmindre det er weekend eller helligdag, må den overnattende tjekke ud om morgenen og så måske ind igen om aftenen, hvis behovet er der, fortæller Alex Nielsen.

Ideen bag stedet er at give fastere rammer og en mere struktureret hverdag. Håbet er også, at de brugere, der ellers kun har haft negative oplevelser omkring aktivering, nu oplever det anderledes fordi, de er i tættere kontakt med stedet. ”Men ja, de må også gerne komme videre. For eksempel kommer nogle i metadonbehandling”, slutter Alex Nielsen.

17


Generalforsamling i god ro og orden Onsdag den 21. april afholdte Landsforeningen af VæreSteder sin årlige generalforsamling. Den var ret hurtigt overstået i en god stemning og vidnede om, at LVS er en forening i konstant udvikling. af Christina Büchmann Larsen, LVS

Cliff fremlægger regnskab på LVS’ generalforsamling den 21. april.

18 medlemmer, bestyrelsen, to ansatte fra sekretariatet og Cliff Kaltoft kom på mindre end halvanden time igennem en dagsorden uden indkomne forslag eller store overraskelser. Formand Ea Damgaard fremlagde med udtrykt stolthed bestyrelsens beretning. En beretning om en landsforening i fremgang; både hvad angår medlemstal, aktiviteter og evne til at blive taget alvorligt som samarbejdspartner. Ea Damgaard og bestyrelsen kunne gøre status over et år med et stort engagement og samarbejdsevne blandt såvel medlemmerne som nye og gamle ansatte på sekretariatet. Også sekretariatsleder Cliff Kaltoft fik rigtig mange rosende ord for sin store indsats for LVS udadtil og indadtil med at få sekretariatet i Fredericia til at være så god en arbejdsplads. ”Alle opgaver er blevet løst til UG+, både sagligt og fagligt”, sagde Ea Damgaard, ”LVS er trådt endnu et skridt op ad den socialpolitiske stige!” Beretningen høstede anerkendende klapsalver.

To nye kvinder valgt Efter at regnskabet var blevet godkendt, kontingentet fastsat til at være det samme som før, og det var blevet konstateret, at der ingen indkomne forslag var, gik generalforsamlingen videre til valg af bestyrelse og suppleanter. Michael Pedersen fra Café Åndehullet og Dorte Dons fra På Banen var på valg. Michael ønskede efter 2 år i bestyrelsen ikke genvalg. Det gjorde Dorte til gengæld, og hun blev genvalgt uden modkandidater. Hanne Dam, der til daglig er leder af De Frie Fugle, overtog den ledige plads efter Michael; også uden modkandidater. Den ene suppleantpost var også på valg i år. Den overtog Marika Sabroe, leder af Café Himmelblå, efter Steen Knudsen, Krisecenter for Mænd. Formanden takkede de to afgående medlemmer og bød de nye velkommen i bestyrelsen. Netværk Generalforsamlingen er en kærkommen lejlighed til at få en snak med andre værestedsledere og bestyrelser under den efterfølgende frokost. Men vigtigt er det også at være bevidste om, at det er landsforeningens øverste myndighed. Formanden Ea Damgaard var derfor glad for at se de kendte og nye ansigter, der var mødt op. ”At generalforsamlingen ikke varede længere, tager jeg som et udtryk for en generel tilfredshed i landsforeningen. Men i bestyrelsen har vi et stort ønske om, at få endnu flere medlemmer til at møde op næste år”, siger Ea Damgaard. Formandens beretning kan læses på hjemmesiden : www.vaeresteder.dk

Efter generalforsamlingen ser bestyrelsen således ud: Ea Damgaard, Regnbuen i Kolding - formand Dorte Dons, På Banen i Svendborg Hanne Dam, De Frie Fugle i Kolding Inga Skjærris Nielsen, Kommunernes Landsforening Suppleanter: Kim Ahrens, Linie 14, København N Marika Sabroe, Café Himmelblå, Vejle Den nye bestyrelse. Fra venstre: Ea Damgaard, Dorte Dons, Inga Skjærris Nielsen, Kim Ahrens, Hanne Dam og Marika Sabroe.

18


Mere uddannelse i rusmidler på vej En hel diplomuddannelse i rusmidler er endelig på vej. Og snart er der flere forskellige formelle uddannelsestilbud, hvor rusmiddelområdet indgår i større eller mindre grad. Men der er stadig behov for flere tilbud til de mange, der arbejder på området uden at have nogen formel uddannelse overhovedet. af Christina Büchmann Larsen, LVS I den sidste Grimme Ælling kunne man læse en artikel om det sørgelige udbud af formelle statsanerkendte uddannelser med rusmidler nævnt i læseplanen. Faktisk var der nærmest intet at komme efter. En gæsteforelæser hist og en enkelt regional efteruddannelse bestående af 10 dages internatkursus pist. Men nu er der hele to nye tilbud på vej: Den Sociale Diplomuddannelse, hvor de studerende kan vælge to moduler specifikt om rusmidler ud af i alt seks moduler. Uddannelsen, der starter op efter sommerferien, kan man tage som enten fuldtidsstudie over et år eller på deltid over tre år, så man samtidig kan passe et arbejde. Derudover er en hel ”Diplomuddannelse i Rusmidler” netop ved at være færdigudformet. Den byder efter al sandsynlighed velkommen til de første nye studerende i februar 2005. Adgangskrav Undervisningsformen på uddannelserne veksler mellem studiekredse, forelæsninger, diskussioner, dialoger, opgavegrupper og individuelle opgaver. ”På disse uddannelser er der lagt betydelig vægt på omsætning til praksis og på tværfagligt samarbejde,” fortæller Jytte Rosenberg, der i sin egenskab af udviklingschef på CVU i Esbjerg, har været med til at udtænke uddannelserne. ”Det akademiske er nedtonet lidt; det er en uddannelse rettet mod praktikerne i feltet.” Derfor skal man også have mindst to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget på en af de to diplomuddannelser. Men man skal også have en kort eller mellemlang videregående uddannelse eller kunne dokumentere noget, der svarer dertil. Der er dog en mulighed for at søge dispensation gennem en individuel ansøgning med efterfølgende samtale. Glem ikke de mange uden nogen uddannelse ”Det er på allerhøjeste tid, vi får rusmidlerne ind i det formelle uddannelsessystem”, mener Jytte Rosenberg. Men hun advarer også eftertrykkeligt om, at man ikke glemmer de rigtig mange mennesker uden nogen som helst uddannelse, der i dag arbejder forskellige steder i misbrugsområdet. ”De er selv tidligere misbrugere, der gør ekstrem god fyldest i feltet og legitimerer vinkler, som de ”professionelle” ikke kan gi’. De skal ikke overses. Den næste vigtige opgave må være at udvikle tilbud til netop denne gruppe!” fortæller Jytte Rosenberg. DNU Jytte Rosenberg har ikke været ene om udviklingsarbejdet. Hun sidder med i DNU, der er Det Nationale Udviklingsforum for afhængighed. Med i DNU sidder 30 personer med tilknytning til rusmiddel- og behandlingsområdet, relevante uddannelsesinstitutioner eller frivillige organisationer, der arbejder indenfor feltet. En af forummets primære opgaver er at udvikle og etablere uddannelser på rusmiddelområdet. Fakta: CVU står for Center for Videregående Uddannelse. Man kan læse mere om diplomuddannelserne på www.cvu-esbjerg.dk eller kontakte Esbjerg CVU på telefon 75 13 35 00. Ellers kontakt den nærmeste Sociale Højskole for flere informationer. Den Sociale Diplomuddannelse starter til september 2004 og Diplomuddannelsen i Rusmidler efter al sandsynlighed til februar 2005. Det koster omkring 6500 kr. pr. modul at tage en diplomuddannelse. DNU kan man læse om på www.dnu-a.dk

Udgivet af:

Jytte Rosenberg fortæller, at Diplomuddannelsen i Rusmidler er godkendt i ministeriet, og i starten af juni ser forskellige grupper i DNU nærmere på en finjustering af det faglige indhold, ”Videre sker der det, at her den 11. juni kan forskellige uddannelsesinstitutioner byde ind på at blive udbyder af Diplomuddannelsen i Rusmidler. Og de institutioner, der har været med til udvikle uddannelsen er sikre på at få den, så tilbuddet kommer i hvert fald på CVU Esbjerg, CVU København og Kolding pædagogseminarium”, afslutter Jytte Rosenberg.

Landsforeningen af VæreSteder Jyllandsgade 10, I · 7000 Fredericia · Tlf. 75 92 40 00 · Fax 75 92 40 09 E-mail: lvsinfo@mail.dk · www.vaeresteder.dk

19


VÆRESTEDSADRESSER NAVN

ADRESSE

»Aktic« Baghuset Ballerup Misbrugscenters Værested BrugerForeningen-Herning Bufferen Bænkevarmere-Folkekøkkenet Café 7’eren Café Friheden Café Himmelblå Café Regnbuen Café Solskin Café Solstrålen Café Solvej Cafe Udsigten Café VæXt Café Åndehullet De Frie Fugle Den Sociale Døgnbutik Det Gode Liv Gasværket Havnecafeen Himmelekspressen Hjørnecafeen Hjørnet Humlebien Kaffekanden Kirkens Korshærs Kontaktcenter Kirkens Korshærs Varmestue Klub Albert Klub X Klubben Kontaktstedet Korskær Krisecenter for Mænd Linie 14 Madam Grøn Nøglehullet Ovenpå Paradiset Perronen Pusterummet På Banen Rampen Reden i Odense Reden i Århus Regnbuen Solsikken Station BAF Suset Tema Team Tinpotten Tur Retur 96 Ungdomsteamet Varmestuen Værestedet Værestedet Værestedet Værestedet Fabriksvej Værestedet Frivillighedscentralen Værestedet Kornbakken Værestedet Lyset Værestedet Solstrålen Værestedet Valde Værestedet Ved Kajen X-House Ørkenens Sønner

Roskildevej 42A, Pavillon 2000 Frederiksberg Ringstedgade 10, Baghuset 4000 Roskilde Brydehusvej 12 2750 Ballerup Danasvej 14 C, (i gården) 7400 Herning Østermadevej 4 6200 Aabenraa Haderslevvej 47-49 6000 Kolding Havnepladsen 7 5700 Svendborg Havnestrædet 6 7700 Thisted Bleggårdsgade 6A 7100 Vejle Elmegade 11 6500 Vojens Vestergade 48 8900 Randers Næstvedvej 4 4230 Skælskør Horsedammen 38 J, Roland 2605 Brøndby Nordre Strandvej 31, Tejn 3770 Allinge Poul Paghs Gade 6 A 9000 Ålborg Algade 92 4760 Vordingborg Låsbygade 59 6000 Kolding Søren Møllersgade 28 8900 Randers Sanatorievej 17 8600 Silkeborg Nyvej 12 4230 Skælskør Vendersgade 46-48 7000 Fredericia Jernbanegade 63, Ved broen 6700 Esbjerg Sundvej 109 B 8700 Horsens Søndre Fasanvej 6 2000 Frederiksberg C Stationsvej 3 4230 Skælskør Vesterled 11, st. 8700 Horsens Birkedommervej 56 2400 København NV Toldbodgade 5 8600 Silkeborg Degnehusene 119 2620 Albertslund Peder Rimmensgade 40, II 9850 Hirtshals Svingelport 8 B 3000 Helsingør Ullerupdalvej 63 7000 Fredericia Oldenborggade 11, I th. 7000 Fredericia Blågårdsgade 14 2200 København N Grønnegade 47 8000 Århus C Strandpromenaden 23 8700 Horsens Kastanieallé 1, I 6400 Sønderborg Toftebæksvej 9 2800 Lyngby Vendersgade 8 4800 Nykøbing F Banegårdspladsen 1 B 4930 Maribo Nordre Havnevej 11 5700 Svendborg Havnen 35 7700 Thisted Pjentedamsgade 36 5000 Odense C Sjællandsgade 6 8000 Århus C Riberdyb 10 6000 Kolding Søgade 1 4100 Ringsted Herlev Hovedgade 153 2730 Herlev Stengade 82, kld. 3000 Helsingør Søster Annes Vej 4 9900 Frederikshavn Tinpottegyden 6 9800 Hjørring Havnepladsen 7 5700 Svendborg Vendersgade 8 4800 Nykøbing F Havnegade 50 4700 Næstved N.C. Jensensgade 2 B 9850 Hirtshals Nørregade 16 5450 Otterup Jægergårdsgade 107 8000 Århus C Fabriksvej 20 3700 Rønne Køgevej 102 2630 Tåstrup Kornbakken 6 4700 Næstved Claus Bergs Gade 1, I 5000 Odense C Jyllandsgade 10 C 7000 Fredericia Oehlenschlägersgade 17 1663 København V Toldbodvej 11 4600 Køge Willemoesgade 65 6700 Esbjerg Hvidemøllevej 1 B 8900 Randers VÆRESTEDER PÅ VEJ c/o Gersagerparken 109, III tv 2670 Greve c/o Viborgvej 20 C 7500 Holstebro Bakkevej 6 6700 Esbjerg Rådhuset, Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde

Værestedet i Greve Værestedet i Holstebro Center for misbrug i Ribe Amt Kerteminde Kom. Social- og Sundh.forv.

POSTNR. / BY

TLF. NR.

KONTAKTPERSON

36303904 46371606 44773737 97208610 30527778 75509907 63210794 97910303 76401444 74590039 86404259 58198797 40303526 56481345 98102618 55373734 75500047 86436769 23833927 26990632 72107343 75157730 28574235 38213903 20682916 75620741 38107285 86820991 43454672 29602771 49281600 75911535 75933223 35362314 86181518 75617075 73420073 45934827 54857500 40728806 63215794 97911682 66142979 86189644 75537445 57611684 44526348 49263566 98422335 98911597 62800701 54855519 55711931 99565475 63824334 86136230 56953460 43712958 55784875 66191830 75911533 33257744 56631347 28304525 26710193

Peter Mørck Niels Knudsen Karen Holte Michael Maruni Kiehn Ærensgaard John Christensen Kirsten Susgaard Frank Dalbøl Marika Sabroe Susanne Knudsen Gideon Krause Maybritt Søgaard Jens Hassel Rya Elsbøl Allan Bach Michael Pedersen Hanne Dam Per Rasmussen Bjarne Svendsen Claude Wazzan Peter Løwe Joan Wiborg Sanne Rubinke Sissel Vedel Petersen Kim Kristiansen Jette Ravn Liselotte Østergaard Jens Brogaard Lone Schwartz Birthe Frost Jensen Anne Grethe Andersen Joan Clausen Steen Knudsen Kim Ahrens Helge Jacobsen Helle Kronborg Ingolf Andersen Signe Lang-Jensen Klavs Lauritzen Mogens Reimert Nielsen Dorte Dons Dorthe Johannessen Tove Nielsen Joan Fisker Hougaard Ea Damgaard Else Nielsen Bjarne Biskov Jensen Sverre Pedersen Henry Laursen Per Ulrik Jensen Stig Andersen Lasse Petersen Beth Søe Mogens Nielsen Ida Priess John Paaske Annemette Larsen Lisbeth Lorentsen Jacob Sehested Jane Bech Daglig leder Jesper Hansen Martina Törnquist Flemming Madsen Kent Kudsk

22479720 97461725 76109410 65321556

Lisbeth Rosenfold Orla Jensen Jan Jørgensen Kim Breide

Nr. 11 Den Grimme Ælling  

Medlemsblad fra Landsforeningen af VæreSteder

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you