Page 6

Det er aldrig for sent En fortid med 32 års misbrug af stoffer og alkohol kombineret med en fremskreden kræft er ikke nogen hindring for et arbejde i Fredericia Kommune. Susanne Bertelsen gør en forskel for andre på Værestedet Havnecafeen. af Christina Büchmann Larsen »Jeg er jo glad for at gå på arbejde«, siger Susanne Bertelsen med et lille smil. »Jeg er serviceminded og kan li’ at ha’ med mennesker at gøre«. Susanne arbejder på en café tæt på havnen i Fredericia. Hun laver kaffe, smører mad, serverer og vasker op. Og så snakker hun med og kender stort set alle, der komme i cafeen. Det har hun nu gjort i seks år, hvor arbejdet har givet hende mange glæder og udfordringer. Siden hun besluttede sig for at blive clean. For Susanne er tidligere misbruger. Brugen af alkohol og stoffer startede allerede, da hun var tretten år. Hvorfor ved hun egentlig ikke, men »jeg var jo vild og skulle prøve alt af. Var den, der altid klatrede højest i træerne!« siger Susanne, der i dag er 52 år gammel. »Vi må se, hvad der sker« Hun har kræft. Det har hun haft i snart ti år, og den breder sig. Over hele kroppen nærmest. Skruer i benet, plade i ryggen og strålebehandlinger. Fem indlæggelser, så vidt hun husker. »Sygdommen er jeg ikke herre over. Sygehuset og lægerne er eksperterne, og jeg kommer til alle de aftaler, de beder mig om. Så må vi se, hvad der sker.« På forunderlig vis glider det med kræften i baggrunden, når man taler med Susanne. Det at være blevet clean og kunne gå på arbejde betyder så absolut mere for Susanne end sygdommen. »De dårligste dage nu, er for mig stadig bedre end de dårlige dage som afhængig!« understreger Susanne. Arbejdstiden er reduceret på grund af kræften. Så hun »nøjes« med fire timer hver formiddag i sit fleksjob. En stor del af kunderne, Susanne betjener i cafeen, er ikke clean. For hun arbejder i Havnecafeen, der er et værested og en flot cafe for aktive misbrugere og placeret i tilknytning til Fredericia Misbrugscenter. Rummelighed er gjort til en dyd her, mener Niels Danstrup, der er leder af centret. Rummeligt og lettilgængeligt » Filosofien hos os er, at behandlings- og omsorgstilbud skal være let tilgængelige, attraktive og synlige i lokalsamfundet. Og at indsatsen foregår i et tæt samarbejde med misbrugere og ex-misbrugere«, siger Niels Danstrup, der samtidig påpeger, at man for - og med - langt de fleste af »ex’erne« laver handleplaner, som stiler mod uddannelse eller »såkaldt rigtigt arbejde«. »Men tilbage står den række ex’ere, der er voldsomt nedslidte, meget syge eller handicappede. Og dem er det næsten umuligt at lave eksterne jobs til!« siger Niels Danstrup, der derfor finder det meget vigtigt, at værestederne giver plads og mulighed for skåne- og flexjobs til denne gruppe.

Susanne Bertelsen sammen med Peter Løwe, som er daglig leder i cafeen, hvor Susanne har arbejdet i 6 år.

Misbrug i fred! På trods af sit misbrug tog Susanne en uddannelse til pædagog – og på grund af misbruget lykkedes det aldrig at få at permanent job i en institution. Så i stedet gled hun helt ud af arbejdsmarkedet; »Jeg sørgede for at blive pensionist. For så kunne jeg jo ha’ mit misbrug i fred«, siger hun med et skævt smil. Det var Niels Danstrup, som Susanne kendte fra Metadonudleveringen, imidlertid med til at lave om på. Pludselig fik Susanne nok at være misbruger. Niels støttede hende straks og spurgte om hun ville hjælpe til i cafeen, der på det tidspunkt lå et andet sted. Her blev hun involveret i en tilbagefaldsgruppe og kom med på en sommerhustur, hvor hun holdt sig clean. Mest af alt fordi hun simpelthen bare ville det.

At glæde sig over det selvfølgelige Bagefter inviterede misbrugscentret hende til at arbejde i forskellige observationsgrupper; et arbejde Susanne har været meget glad for. »Det var spændende at høre folks historier. Nærmest en slags livserfaringsfortælling.« Susanne mener bestemt, hun har gjort en forskel ved at være med til at identificere andre tidligere misbrugeres dårlige mønstre. »Andre kan jo se de mønstre og give opgaver, der er med til at ændre dem. Og med til at motivere folk til at gå til møde. Men bedst var det at opleve, når folk for første gang i meget lang tid kunne glæde sig over små ting: Blomster i haven, solstråler og alt det andet, som for mange er selvfølgeligheder«, siger Susanne. Niels Danstrup har ikke fortrudt rummeligheden over for gruppen af byens mest prøvede ex-misbrugere: » I forhold til deres kræfter yder de langt mere, end vi kan forvente. Det, vi som institution og kolleger investerer i denne gruppe medarbejdere, kommer tifold tilbage. Og samtidig nyder de alles respekt og omsorg på cafeen.« Foregangsby »Fredericia er blevet en god foregangsby«, siger Susanne og pointerer, at her bliver man mødt med respekt og omsorg. Også selv om man er en af samfundets udstødte. Men sådan har hun ikke altid følt det. »Jeg har jo selv været afhængig og behandlet som det laveste lave«. Nu vil hun gerne vise omsorg og respekt for andre mennesker – på trods af deres misbrug. »Hver morgen siger jeg til mig selv, at jeg vil være clean og ædru«, fortæller Susanne, der også beder til Gud. »Det hjælper mig at tro på en højere magt!« Den 3. januar for seks år siden rørte hun alkohol for sidste gang. Og den 6. marts 2004 har hun seks års jubilæum som helt clean.

6

Nr. 10 Den Grimme Ælling  

Medlemsblad fra Landsforeningen af VæreSteder

Nr. 10 Den Grimme Ælling  

Medlemsblad fra Landsforeningen af VæreSteder