Page 1

NR. 1

NYHEDSBREV FRA LVS

NOVEMBER 1999

D D E E N N G G

R R II M M M M E E Æ Æ LL

LL

II

N N G G

LANDSFORENINGEN AF VÆRESTEDER FOR STOFAFHÆNGIGE OG TIDLIGERE STOFAFHÆNGIGE CALVINSVEJ 1 - 7000 FREDERICIA - TLF. 75 92 40 00 - FAX 75 92 40 39


Leder

DEN GRIMME ÆLLING NR. 1 - November 1999 Udgiver: Lytte & Informationscentralen Calvinsvej 1, 7000 Fredericia Tel. 75924000, Fax 75924039 Internet: lytteinfo@post.tele.dk Abonnement: Bestilling af abonnement på »Den Grimme Ælling« kan ske ved henvendelse til Lytte & Informationscentralen. Bladet udgives tre gange årligt og er gratis.

Efteråret er over os, lige nu oplever værestederne et stigende pres efter sommerens mere stille periode. Dette efterår bliver også en travl tid for Lytte & Informationscentralen, da mange nye initiativer på området ser dagens lys i disse måneder. Både på grund af det stigende behov, men også som følge af Socialministeriets puljeordninger, hvis ansøgningstidspunkter i efterårsmånederne får kommuner og private organisationer til at påbegynde projekter på denne tid af året. Lytte & Informationscentralen har nu kontakt til 40 væresteder, hvoraf de 31 er medlemmer af LVS. Denne forøgelse, som startede 1. maj 1998 med kontakt til 10 væresteder, kræver i sig selv nytænkning i forhold til de ressourcer, som Lytte & Informationscentralen råder over. Disse mange nye initiativer hilses velkommen af LVS, da vi forudser en stor stigning i behovet for væresteder fremover grundet de støt stigende ventelister til behandling samt den mangelfulde socialfaglige opfølgning. Værestederne går derfor en travl vinter i møde, hvor udvikling, kommunikation og kreativitet vil være om end mere nødvendigt end tidligere. Værestedernes betydning er gennem de seneste år blevet tydelig, og værestederne bliver nu i højere grad betragtet som en integreret del af den samlede indsats mod stofmisbrug på lige fod med terapeutiske og pædagogiske tiltag. Derfor vil LVS også arbejde intensivt på at sikre de nødvendige arbejdsbetingelser for værestederne. Dette er stor opgave, som kun kan lykkes ved samarbejde, åbenhed og øget gensidig forståelse, hvilket vi håber nyhedsbrevet kan være med til at fremme. Redaktionen

Kursus for frivillige værestedsmedarbejdere

Redaktion: Redaktør: Hans Ishøy (ansvarshavende), Formand for LVS Poul Højmark, Næstformand Cliff Kaltoft, Lytte & Informationscentralen Claus Rosenberg, Kran & Kompagni Medlemmer af inspirationsgruppen: Michael Andersen, »Madam Grøn« Jan Böeg, »Linie 14« Steen Østergaard, »Færgen« Tonni Yde, »Rampen« Mustafa Tayibi, »Vi Kan Godt«

LVS har afholdt kursus for frivillige værestedsmedarbejdere (Modul 1) på Brandbjerg Højskole i uge 41. Her er kursisterne ved middagsbordet. Modul 2 afholdes på Brandbjerg Højskole i uge 46.

Layout og tryk: HR-offset Oplag: 1.500 Redaktionen afsluttet den 6. oktober 1999 Deadline for næste nummer: 1. februar 2000 Send disketter i WORD, WORDPERFECT eller RTF »Den Grimme Ælling« udsendes til en lang række af myndigheder, institutioner og fagfolk m.v. på stofmisbrugsområdet. Såfremt bladet ikke ønskes tilsendt fremover, bedes der givet besked til Lytte & Informationscentralen. Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg i bladet er udtryk for forfatterens egne synspunkter, og synspunkterne deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller LVS

2

Fornyelseskursus (renewal) Midt i november er der mulighed for genopladning og fornyelse af det personlige program i kursusformen Renewal, som handler om de 12 trin, spiritualitet og udvikling. Kurset, som afholdes fra den 15. til den 19. november på Skanderborg Vandrerhjem, Skanderborg Dyrehave, henvender sig til personer, der har kendskab til de 12 trin. Deltagere vil ikke få udbytte af dagene, hvis ikke de har været i programmet et år eller mere. Prisen for deltagelse er 3000 kroner, og man kan tilmelde sig hos Henrik, tlf. 21 46 35 21 eller Peter, tlf. 23 48 06 96 og 55 99 23 63.

Pris til initiativ LVS har indstiftet en pris, som skal uddeles til en person, kommune, forening eller lignende. Initiativprisen skal uddeles på baggrund af indstillinger fra læserne af nyhedsbrevet, og det er også her i nyhedsbrevet, at indstillingerne vil blive offentliggjort. Forslag skal sendes skriftligt til LVS, hvor en inspirationsgruppe vil tage stilling til forslagene, når prisen skal uddeles på næste generalforsamling. Forslagene skal begrundes, og der er ingen grænser for, hvilke personer, grupper eller foreninger, der kan indstilles, og heller ikke på hvilken baggrund. Med forslaget må man meget gerne sende et foto, så læserne også kan se, hvem der indstilles til initiativprisen.


Økonomisk satsning på LVS er nødvendig Folketingsmedlem for Venstre, Erik Larsen, ser på Værestederne udefra Tovtrækkeriet om fordeling af satspuljemidler er endelig faldet ud til fordel for Landsforeningen af væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige (LVS). Venstre har hele tiden støttet projektet idemæssigt, men det har været magtpåliggende for Venstre også at støtte projektet økonomisk. Projektets ide, med at tidligere brugere hjælper nuværende brugere, er sundt og livsbekræftende. Mennesker, der har overvundet problemer i deres liv, vil have så meget mere at give, til de der har brug for hjælp til at komme ud af lignende problemer. Netop på grund af dette personlige tilhørsforhold og naturlige engagement er der den bedste mulighed for, at LVS kan fastholde et højt aktivitetsniveau og samtidigt inspirere til nye væresteder. At LVS er en privat institution, er et yderligere plus i vores øjne. Offentlige institutioner vil altid være præget af en form for kassetænkning, hvor de ansattes omsorg og medmenneskelighed sjældent vil have førsteprioritet i et givent projekt. I et privat projekt, som LVS, er det muligt at afskærme for ensomhed og isolation, fordi projektet er iværksat på brugernes og ikke systemets betingelser, og fordi der er højt til loftet, når det drejer sig om fleksibilitet, spontanitet og idérigdom. Derfor bliver det vigtigt også fremover økonomisk at sikre LVS’s fundament som tovholder for fremadrettede og værdifulde projekter for en gruppe, hvis udstillede svaghed åbenlyst bliver mindre i LVS’s regi. Erik Larsen

Nye væresteder på vej Brugergrupper over hele landet organiserer sig i disse år med henblik på at etablere væresteder. Takket være Socialministeriets puljeordninger, samt omlægningen af visitationskompetencen er det blevet attraktivt for kommunerne at støtte disse initiativer økonomisk, så mange af initiativerne rent faktisk også bliver virkeliggjort. Lytte & Informationscentralen hjælper disse brugerinitiativer med kontakt- og erfaringsformidling, men også med praktisk hjælp såsom deltagelse i møder, indhentning af oplysninger, råd og vejledning.

Grøde i Trekantsområdet Der sker noget i byerne i Østjylland lige nu. I både Vejle, Kolding og Horsens er der seriøse initiativer undervejs for at etablere væresteder. I Horsens drejer det sig om Foreningen Nøglehullet, som nu i over et år har arbejdet på at få et værested, men desværre stadig må nøjes med at låne lokaler en gang i ugen hos Kirkens Korshær. Foreningen De Frie Fugle i Kolding, som er stiftet 30. juni 1999, forventer at etablere værested i løbet af efteråret, og en helt nystartet arbejdsgruppe i Vejle, har et samarbejde med Vejle Kommune, og forventer at starte et værested inden udgangen af året. Fælles for disse tre initiativer er, at det er tidligere stofafhængige, som ønsker et brugerstyret værested. Også i Tåstrup har kommende brugere fundet sammen for at oprette et nyt brugerstyret værested. Gruppen, som hedder »Vi Kan Godt«, har fået et økonomisk fundament, men har haft overordentligt svært ved at finde lokaler, fordi udlejerne er bange for at leje ud til et sådant initiativ. Værestedet skal være et tilbud til alle, der har tilknytning til misbrug.

Lytte & Informationscentralen er med på sidelinien, her til møde hos »De frie Fugle« i Kolding.

Bedre pensions-afgørelser Socialministeriet er ved at udvikle en metode, som skal være med til at forbedre afgørelserne ved ansøgning om førtidspension. Metoden skal bidrage til, at kommunerne indhenter de relevante, nødvendige oplysninger, så der, i relation til lovgivningen, bliver truffet velbegrundede afgørelser. Arbejdet med udviklingen af metoden hedder »Projekt om oplysninger ved ansøgning om førtidspension«, og ministeriet forventer, at projektet er afsluttet i løbet af år 2000, hvor resultaterne bliver udbredt til landets kommuner. Det skulle betyde, at borgerne får større retssikkerhed og forudsigelighed i forhold til afgørelser om førtidspension. Begrundelserne skulle blive klarere, hvilket giver færre klagesager, for de kommunalt ansatte får synlige kvalitetskrav og bliver lettere oplært.

Vær med til at skabe debat Den Grimme Ælling skulle gerne også være læsernes blad, og derfor planlægger redaktionen en debatside i nyhedsbrevet. Det kræver selvfølgelig, at læserne har noget på hjertet; kommentarer, kritik, forslag eller andet, som kan debatteres eller bringe redaktionen på nye tanker eller ideer. Grib derfor stolen og tænd for computeren, hvis du har noget på hjertet, som kunne interessere folk med tilknytning til værestederne. Der er plads til dit indlæg!

3


Nye medlemmer i LVS Håbet - hele døgnet Varmestuen Håbet i Næstved har eksisteret i ti måneder, og omgivelserne har taget godt imod stedet. Med midler fra Socialministeriet og Storstrøms Amt tager Håbet sig af aktive alkohol- og stofmisbrugere og hjemløse i en akut social døgntjeneste. Varmestuen er åben fra 5.30 om morgenen til midnat, og når varmestuen lukker dørene, åbner natherberget. 40-60 personer besøger dagligt Håbet, og 10 personer overnatter gennemsnitligt på herberget. Staben er på 16 medarbejdere, og de tilbyder, udover mad og overnatning, aktiviteter, små ture ud af huset, arbejdsopgaver, samtaler og andet. Hver dag tilbyder stedet mad tre gange, hvoraf den ene er varm mad. Morgenmaden er gratis, mens resten af måltiderne koster 5 kroner. Overnatning koster 20 kroner, men det er muligt at komme og være på Håbet uden en krone på lommen. Løser man nogle arbejdsopgaver, har man derved fået dækning af udgifterne til mad og overnatning.

Ved Kajen - med udsigt Værestedet »Ved Kajen« i Køge ligger i en 2 etages bygning med dagskole på 1.etage, og fra hele bygningen er der udsigt til et åbassin med lystbåde. Omgivelserne kan inspirere til at opfylde målet for det pædagogiske arbejde på værestedet, som er at yde basal omsorg for brugerne og prøve at lære omsorgen fra sig. Derudover er det også et mål at være og arbejde for og sammen med brugerne, som led i en resocialiseringsproces. Værestedet er et tilbud til såvel stofmisbrugere i metadonbehandling som aktive stofmisbrugere i Roskilde Amt. Der er indskrevet 47 brugere, men til daglig benyttes stedet kun af 20-25 stofmisbrugere. Både brugere og personale har rig mulighed for at indgå i og have indflydelse på de forskellige aktiviteter, som bliver tilbudt. Det er sportslige og kreative aktiviteter, turneringer, ture ud af huset, ændringer i huset, dagskolen og større arrangementer.

Lavtærskel-tilbud i Århus midtby DYK2eren i Århus er et lille overrendt værested med op til 60 daglige brugere. Ordensregler og disciplinære straffe er indskrænket til at absolut minimum. - Vi har et rigtigt lavtærskel-tilbud, hvor vi kun kan byde på kaffe, the, rent værktøj og ét toilet. Materialer til hobbyarbejde og lignende er så ofte blevet stjålet, at der intet er tilbage, fortæller en af stedets ansatte, Finn Holten Hansen. Tre ansatte, frivillige og venner ser deres primære opgave i at holde stedet åbent og kaffen varm, og de vil virke som katalysatorer for det sociale og kulturelle fællesskab, som, trods forskelle og modsætninger, findes blandt stofmisbrugere. - Vi tror ikke, vi kan motivere eller opdrage voksne mennesker til stoffrihed og pæn opførsel, men vi tror, at man tager færre stoffer og bliver mere omgængelig, når man føler sig respekteret og velkommen, uanset hvor skæv og tosset man er, siger Finn Holten Hansen.

Stoffri i Munkebo Stoffri 2000 et behandlings- og aktiveringstilbud i Munkebo kommune, og en del af tilbudet er et værested. Værestedet er åbent for de unge som deltager på projektet, og for de unge som ønsker at blive optaget på projektet, og der er ikke nogle faste aktiviteter på værestedet. Planen er at skabe et værested, som kan rumme alle de unge nye misbrugere i Munkebo, og for at komme i kontakt med de nye unge misbrugere, er det planen at bruge en ungdomsgruppe i Munkebo, og nogle unge tidligere misbrugere som har været i stoffri behandling. Projektet har eksisteret siden 1. april 1998, og henvender er et tilbud til unge mellem 18-30 år. Udover værestedet kan man, som en del af Stoffri 2000, være i behandling for misbrug og blive aktiveret ifølge aktiveringsloven. Der er to ansatte på projektet, én fra Munkebo Kommune og én fra Fyns Amt, og Stoffri 2000 er finansieret af Socialministeriet, Fyns Amt og Munkebo kommune.

4


Væresteder mindsker risikoen for social isolation Af etnograf Helle Dahl, Center for Rusmiddelforskning

Social isolation er ofte et af de største problemer for den, der søger at bevare sin nyligt opnåede stoffrihed. De efterhånden mange væresteder har i høj grad medvirket til at minimere denne sociale isolation. De senere år er antallet af væresteder for stoffri, tidligere stofmisbrugere vokset betydeligt. Samtidig lægges der rundt om i landet et stort frivilligt engagement og tålmodighedskrævende arbejde i at argumentere for behovet for kommunal opbakning og (med) finansiel støtte til oprettelsen af nye. Begrundelserne for indgåelse af et samarbejde mellem frivillige og kommunale systemer omkring væresteder af denne art burde ellers være oplagte. Det generelt svagt udbyggede efterbehandlingssystem efterlader et stort og svært håndterbart tomrum for nyligt afvænnede og folk, der i deres aktive stofmisbrug sjældent har haft begrebet fritid at forholde sig til. I den sammenhæng udgør de stoffri væresteder en tryg ramme, hvor omsorg og socialt samvær med ligestillede samt muligheden for at arrangere og dyrke forskellige aktiviteter sammen med andre er et særdeles vedkommende tilbud.

Solstrålen Det første værested i Danmark for primært stoffri stofmisbrugere kan i dette efterår fejre sit fem års jubilæum. Solstrålen i Fredericia, der har dannet forbillede for de senere tilkomne væresteder, repræsenterer på flere planer både de positive kvaliteter og de spændingsfelter, som samarbejdet mellem frivillige, tidligere misbrugere og det offentlige indebærer. Som afslutning på en treårig undersøgelse har Center for Rusmiddelforskning i foråret 1999 udgivet rapporten »Udvikling af et nærbehandlingsmiljø. En evaluering af Fredericia Kommunes inddragelse af tidligere misbrugere i behandlingen af stofmisbrugere.« Formålet med evalueringen var at belyse samspillet mellem det kommunale system og de dele af narkobehandlingsindsatsen, hvor frivilligheds- og selvhjælpsprincipper indgår som centrale elementer. I den forbindelse var fokus i særlig grad rettet mod miljøet og udviklingen omkring »Solstrålen«.

Erfaringerne Med erfaringerne fra Solstrålens udvikling fra idé over forsøgsprojekt til mere permanent foranstaltning er det muligt at udpege få, men simple grundbetingelser for, at et samarbejde overhovedet lykkes. Det drejer sig først og fremmest om en kommunal lydhørhed og aktiv opbakning og en høj grad af tillid og gensidig respekt frivillige brugere og »system« imellem. Det kan dog være vanskeligt at opfylde disse to grundbetingelser, hvis der ikke foreligger klare aftaler om grænserne for offentlig indblanding. Andre årsager til manglende opfyldelse af grundbetingelserne kan have rod i det afhængighedsforhold værestedet føler, de har til systemet (de er alle i et eller andet omfang afhængige af udefrakommende puljemidler/kommunal finasiering), og den uforudsigelighed i holdninger og klima, som er et produkt af den ofte meget store udskiftning i brugerskaren. Principperne om brugerstyring, herunder at brugerne deltager i og tager ansvar for praktiske daglige gøremål, tager mod nye brugere m.m., har i perioder vist sig at være skrøbelige. Med ansættelsen af tidligere misbrugere i aktivering som medarbejdere og daglige ledere er der tendens til, at en del af brugeransvaret undermineres og nødvendigheden af den frivillige indsats usynliggøres.

Konklusion Værestederne er ikke desto mindre et så væsentligt tilbud for såvel de, som er stoffri, som for dem der gerne vil være det – og stedernes motivationsfremmende funktioner skal ikke undervurderes! Det burde derfor i et eller andet omfang forpligte de kommunale samarbejdspartnere på i højere grad at ruste og kvalificere de værestedsansatte og frivillige til at indgå i og håndtere de til tider krævende roller og opgaver, som det mellemmenneskelige samvær også bringer med sig.

Forskel på pædagog-optag Vedr. frivilligt arbejde skal man være opmærksom på at der er utrolig stor forskel på, hvad der vægtes i forbindelse med optagelse på pædagogseminarierne. Især hvad angår studierelateret erhvervserfaring. Nogle steder kræver man minimum 28 timers erhvervserfaring om ugen i 1 år, for at det er pointgivende. Andre steder er det nok bare at søge ind. Det mest fornuftige at gøre, hvis man er interesseret i en studieplads, er at ringe og tale med en studievejleder det sted, man ønsker optagelse.

Det sociale arbejde skal styrkes (§115) 1. juli i år trådte nye regler for det frivillige sociale arbejde i kraft. Reglerne skal med nye elementer styrke samspillet mellem det offentlige og de frivillige sociale organisationer og foreninger, og Socialministeriet har bedt om en redegørelse fra amterne og kommunerne. De skal redegøre for tilrettelæggelsen af frivillighedsarbejdet, samarbejdet og den konkrete anvendelse af midler. Ministeriet sender redegørelses-skemaer ud i begyndelsen af det nye år og vil desuden evaluere udviklingen af det frivilige sociale arbejde.

5


Dippedutter giver penge Værestedet Regnbuen laver arbejde for lokale virksomheder Regnbuen laver i perioder forskellige pakkearbejder for lokale virksomheder, og tjener ved arbejdet penge til kassen. Folkene på Regnbuen har pakket alt fra glansbilleder, fjer og papir til piberensere. Og en god 50-timers opgave kan give op til 4000 kroner i indtjening. At pakke dippedutter giver mange forskellige reaktioner, og på Regnbuen reagerer brugerne også vidt forskelligt på det, når de bliver spurgt om, hvad arbejdet siger dem: »Hvis det skal vejes, så er det ikke mig!« »Spjældet!« »Hvis det er til at tage og føle på, så vil jeg godt være med!« »Piberenser!« »La’ mig blive fri for at se på det lort!« (total tavshed) »Penge til aktiviteter!« »Piberensere eller klemmer. Altså det er da noget lortet noget at sidde med, men man vil da godt gøre det for at tjene de penge der!« »Det er socialt samvær. Man kan selv bestemme, hvor meget man vil deltage i snakken. Hvor tæt man ønsker, andre skal komme på én, og hvornår man vil trække sig og bare være med på en lytter!« De umiddelbare bruger-reaktioner rummer nogenlunde alle de forskellige aspekter, der er forbundet med det frivillige »dippedutarbejde« på Regnbuen. Det sociale samvær er en del af lønnen, men arbejdet giver også gode penge til aktiviteteskassen, og det er en bred gruppe af brugerne, der deltager i arbejdet, for oftest er arbejdsmetoden, at mellem fire og otte personer sidder og arbejder samtidigt. Over et år kan arbejdet give et pænt aktivitetestilskud, og det er ingen hemmelighed, at netop »dippedutarbejdet« er en medvirkende årsag til, at Regnbuen i september kunne drage en uge til Cypern på oplevelsestur. 21 mand høj incl. 2 børn. »Vi har faktisk oplevet, at det er sk... hyggeligt at sidde og arbejde sammen. Selv nogle af de mest trofaste »hotel Gitterly«-beboere har måttet overgive sig. Graden af involvering bestemmer du selv. Du kan være med på en lytter. Du kan hovedkulds kaste dig ud i en diskussion om børnemagt og masseproduktion. Du kan bryde ud i fællessang eller fortælle mere eller mindre lødige vitser. Det hele er en del af dippedutten,« fortæller Poul Højmark fra Regnbuen i Kolding. Poul Højmark

Røgen i køkkenet satte brugere i gang På Håbet i Næstved har personalet oplevet, at brugerhjælp og styring er en svær nød at knække, men at det er muligt. Hver dag serverer man på Håbet varm mad til middag, og man har prøvet mange metoder for at få brugerne med i planlægning og produktion, men i lang tid uden held. Brugerne ville ikke være med. Det var svært at aktivere, selv om personalet holdt brugermøder, møder med brugerrådet, og selv om alle var enige om, at det ville være synd, hvis ikke der var varm mad til middag. Personalet ville bevare den varme mad, og de besluttede, at hvis der ikke var brugere i køkkenet, ville menuen stå på forloren skildpadde. Den første dag gik fint. Alle spiste. Den anden dag gik også godt. Tredje dag var nogenlunde, mens nogle af brugerne på fjerdedagen nævnte kvalme som årsag til, at de nøjedes med det rugbrød, som blev serveret til skildpadden. På femtedagen kunne brugerne ikke holde ud at være i huset, når skildpadden blev varmet, og på sjettedagen var køkkenet fyldt med brugere, der ønskede at være med i køkkenet. Nu fungerer arbejdet med maden fint. Der er arbejdssedler og madsedler, som brugerne kan skrive sig på, og halter det en dag med hjælp. nævner personalet blot ordet: »Skildpadde«. Søren Olsen

Madam Grøn på og i åen 11 brugere fra Madam Grøn i Århus tilbragte anden uge af august i kanoer på Gudenåen. Turen fra Tørring til Ry var en stor succes, selv om Madam Grøn savnede selskab i lighed med sidste år hvor Solstrålen i Fredericia også var med på åen. Madam Grøn havde taget initiativ til at være endnu flere i år, men den idé gik samme vej som Ole og hans pakkenelliker, da det ikke blev serveret som en færdigpakkeløsning. Hans Ishøy

6

Det er ikke en hundesnor, men en snor til en kano, Ole står med. Og han står ikke inde i skoven, men ude i åen......


VÆRESTEDSADRESSER NAVN Madam Grøn Værestedet Lyset Station BAF Værestedet Rampen The Clean House Ungdomsteamet Væksthuset Tinpotten Regnbuen Værestedet Forglem Mig Ej Linie 14 Værestedet Solstrålen Cafe X Havnekiosken Hjørnet Ballerup Misbrugscenters Værested Færgen Håbets Hus Peronnen Åndehullet Tur Retur 96 Dyk2eren Stof 2000 Værested i Roskilde På Banen Værestedet Ved Kajen Værestedet Håbet Baghuset Cafe Himmelblå Nøglehullet De frie fugle Brugerforeningen ”Vi kan godt”

ADRESSE POSTNR. / BY Grønnegade 47 8000 Århus C Jernbanegade 3, 5. 5000 Odense C Herlev Hovedgade 153 2730 Herlev Havnen 35 7700 Thisted Dortheavej 12 2400 København NV Vendersgade 8 4800 Nykøbing Sct. Hansgade 2, gården 9000 Aalborg Tinpottegyden 6 9800 Hjørring Riberdyb 10 6000 Kolding Stormgade 11 6700 Esbjerg Blågårdsgade 14 2200 København N Jyllandsgade 10 C 7000 Fredericia Bispensgade 11, 1. 9000 Aalborg Gothersgade 67 7000 Fredericia Søndre Fasanvej 6 2000 Frederiksberg C Brydehusvej 12 2750 Ballerup Gammel Færgevej 20, st.tv. 6700 Esbjerg Lille Colbjørnsensgade 9 1703 København V Vendersgade 8 4800 Nykøbing Algade 92 4760 Vordingborg Havnepladsen 7 5700 Svendborg Vestergade 54 8000 Århus C Lindøalléen 101 5330 Munkebo Ringstedgade 10 Baghuset 4000 Roskilde Nordre Havnevej 11 5700 Svendborg Toldbodvej 11 4600 Køge Havnegade 50 4700 Næstved Ringstedgade 10 Baghuset 4000 Roskilde VÆRESTEDER PÅ VEJ Svendsgade 7 7100 Vejle C/o Sund By Nørretorv 2 8700 Horsens C/o Vennegade 15 6000 Kolding Køgevej 71 2630 Tåsttrup

TLF. NR. 86181518 66191830 44940405 97911682 38109727 54855519 98115107 98911597 75537445 75134290 35364373 75911533 98103950 75910655 38113802 44773737 75450529 33261716 54857500 55373734 62800701 86199051 65974187 46371606 62215794 56631347 55720484 46371606

KONTAKTPERSON Hans Ishøy Jane Bech Susan Petersen Erik ”Mozart” Winther Jan Tonny Hansen Lasse Petersen Per Clausen Else Marie Bach Poul Højmark Gert Sørensen Helle Christensen Steen Knudsen Kenneth Christensen Per Løwe Sissel Vedel Petersen Karen Holte Steen Østergård Eva Nilsson Klaus Lauritzen Michael Pedersen Per Christiansen Finn Holten Hansen Henrik Lund Lene Lippert Dorte Dons Marina Törnquist Søren Olsen Lene Lippert

75830947 75620262 75537214 23480080

Frank Hansen Flemming Sørensen Hanne Dam Mustafa Tajibi

Bedre social indsats for stofmisbrugere På baggrund af Narkofølgegruppens redegørelse og indstilling er der for 1999 og frem afsat 116 mill. kr. til forbedring af den sociale indsats for stofmisbrugere. Omkring 90 mill. kr. fordeles til amter og kommuner, som udgangspunkt via bloktilskud. I baggrundsnotatet for anvendelsen af disse bloktilskud står bl.a.: Organisering af pårørende og brugere. Hvor man på andre områder finder foreninger og brugersammenslutninger, er der på stofmisbrugsområdet kun mindre organiseringer på lokalt plan, som i disse år prøver at finde sammen i et mere dækkende samarbejde. Der er behov for at støtte forskellige initiativer, som er i gang med at skabe netværker mellem de lokale projekter af brugere, fortrinsvis væresteder.

Sindsro til Odense Sidste års forsvarende mestre »Harmoni de ti« fra Odense blev igen i år velfortjente mestre, da Fredericia også igen i år lagde rammer til »Sindsrocuppen«, en fodboldturnering primært for ex-misbrugere, væresteder og behandlingshjem, som henvender sig til mennesker med misbrugsbaggrund. Turneringen blev afviklet fra den 31. juli til den 1. august med 20 deltagende hold med i alt 200 aktive fodboldspillere. Der var traditionen tro mødt et talstærkt publikum op - ialt regner stævnekomiten med, at lørdag aftens fællesspisning samlede ca. 450 mennesker. Det er tredje år i træk, at der bliver afholdt »Sindsrocup«. Behandlingshjemmet Kraasiglund var værter ved den første turnering, Solstrålen i Fredericia dannede rammen om den næste, og dette års turnering blev afholdt af Behandlingshjemmet »Stop Op« fra Børkop ved Fredericia. Det er endnu uvist, hvem der skal arrangere »Sindsrocup IV« i år 2000, men ideen er, at det gerne skulle udvikle sig sådan, at det vindende hold står for næste års turnering. Turneringen i år var for første gang betalt gennem tilmeldingsgebyr - 75 kroner for turneringen og 25 kroner i betaling for fællesspisning lørdag aften. 100 kroner for 2 gode dage!

7


Svendborg på forkant Den sydfynske by er ved at være foregangsområde, når det handler om væresteder og efterbehandling af tidligere misbrugere Med café, væresteder, rådgivning, bofællesskab og boliger, ansættelse af misbrugskonsulent og et godt samarbejde med frivillige og foreninger markerer Svendborg Kommune sig på landkortet i forhold til misbrugsområdet. Tidligere på året åbnede værestedet »På Banen« for aktive misbrugere og andre udstødte, og på Havnepladsen nr. 7 har kommunen lige åbnet et tre-etagers hus, og lokalerne er optimale i forhold til deres formål. I stueetagen er der planlagt en stoffri café/værested med én ansat eksmisbruger. På andensalen bliver der et stoffrit bofællesskab med plads til fire beboere, som primært bliver misbrugere,der kommer direkte fra døgnbehandling. Der kan dog blive tale om undtagelser. Kommunen har ansat en socialpædagog i »Oven På«, som fællesskabet hedder, og socialpædagogen skal have den daglige tilknytning til beboerne, men der bliver også et bredt samarbejde med den ansatte eksmisbruger i cafeen/værestedet i stuen, blandt andet fordi beboerne i forskelligt omfang skal have vagter i værestedet. På husets førstesal har den frivillige indsats fået en slags blåstempling. Her har foreningen Tur/Retur nemlig lejet sig ind.

Uafhængig rådgivning Tur/Retur er en Svendborg-baseret forening af tidligere misbrugere, der tilbyder anonym rådgivning til aktive narkomaner og alkoholikere og pårørende-kurser. Der er løbende syv-otte frivillige i forskellige funktioner i foreningen, som har valgt at bevare en helt og aldeles uafhængig status i arbejdet på misbrugs-området. Foreningen har lejet sig ind på Havnepladsen nr. 7, hvor kommunen har åbnet et hus som en del af den kommunale indsats på området, men Tur/Retur har valgt uafhængigheden for at række så bredt som muligt. HR Offset 75 82 89 11

- Det skulle gerne være sådan, at folk henvender sig til Tur/Retur uden at forbinde os med andet end det rene ønske om at hjælpe et andet menneske i nød, fortæller stedets formand, Lars Wills, der dog slår fast, at man selvfølgelig gerne vil samarbejde og kommunikere med alle andre på området. Formanden er glad for, at kommunen er gået gennem en udvikling de senere år. Fra at være lukket omkring misbrugsproblematikken, er Svendborg nu et foregangssted. Tur/Retur har været med til at flytte holdninger i kommunen, og det er blandt andet sket, fordi man har tilbudt mange forskelligartede aktiviteter. - Alle, der arbejder i foreningen, har stort set lov til at gøre, hvad de vil, hvis det er til gavn for brugergruppen. Det eneste krav er, at de selv deltager aktivt i planlægning og udførsel, forklarer Lars.

Åndehul i Vordingborg Vordingborg Kommune har åbnet et værested for tidligere narkomaner i en tidligere antikvitetsbutik. Værestedet hedder »Åndehullet«, og det er netop tænkt som sådan. Lederen af stedet, Michael Skovlund Pedersen, har sammen med nogle af stedets brugere indrettet lokalerne, så de kunne stå klar til åbningen. - Vi har selv lavet det meste af renoveringen, og det har betydet, at vi har sparet en masse penge, som vi har kunnet bruge på indkøb af hvidevarer, møbler og andet i stedet, fortæller Michael Pedersen. To brugerrepræsentanter har i to år kæmpet for at få politikerne til at se behovet for et værested, og deres indsats har båret frugt, oven i købet med en ekstra god høst. Værestedet har nemlig fået bevilget seks aktiverings-stillinger, og det har hjulpet på mere end én front. - Meget få tidligere narkomaner kunne holde sig clean, når de kom tilbage til kommunens straks-aktivering, men det kan dette tilbud afhjælpe, hvilket en meget visionær jobchef i kommunen så, da han fik ideen fremlagt, fortæller Michael Pedersen, som åbnede sit eventyr-historie-sted for tre måneder siden.

Udgivet af Lytte- & Informationscentralen, Calvinsvej 1, 7000 Fredericia, Tlf. 75 92 40 00, Fax 75 92 40 39, E-mail: lytteinfo@post.tele.dk med støtte fra

Sygekassernes Helsefond


Nr. 1 Den Grimme Ælling  

Medlemsblad fra Landsforeningen af VæreSteder

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you