Page 1


IdrĂŚt som redskab i det sociale arbejde

1


Idræt og De små skridts metode Da LVS i 2005 sendte 132værestedsbrugere ud på landevejene i cykeletapeløbet Tour de Udsat, måtte vi lægge øre til et utal af bud på, hvorfor projektet måtte mislykkes. De fleste pegede ikke overraskende på brugernes manglende interesse eller fysiske formåen. Men Tour de Udsat bestyrkede landsforeningens tro på at brugerne var interesserede – ja faktisk krævende en opfølgning. Den bekræftede også for os, at det oftere er rammerne for tilbuddene end brugerne, der skal rettes til. Siden Tour de Udsat i 2005 har LVS udviklet en særlig holdning til idræt som et tilbud og et redskab i arbejdet med socialt udsatte mennesker. Det er en holdning og en metode, som er gennemprøvet ved en lang række idrætsstævner og uddannelsesforløb, og som har nået sin foreløbige kulmination med Udsatte Legene 2009. Med rapporten Idræt som redskab i det sociale arbejde har vi fået statistisk belæg for at sige, at idrætstilbud i den rette sociale og faglige sammenhæng, som f.eks. på værestederne, giver udslag på sundheden og på lysten til forandring. Rapporten fortæller os om effekten af kvalificerede idrætstilbud for den enkelte, men den siger også i høj grad noget om effekten og betydningen af De små skridts metode i relation til idrætstilbud til socialt udsatte mennesker. Det har vist sig, at mange socialt udsatte mennesker ønsker et aktivt liv med fællesskab omkring idræt og motion. Og når man tilbyder idræt indenfor rammerne af Værestedstanken, så bliver idræt tilgængeligt, attraktivt på en måde som den etablerede foreningsidræt ikke er. Idræt har en motiverende effekt i arbejdet med De små skridts metode, men aktivt engagement i idræt forudsætter også en vis grad af motivation. På den måde adskiller idræt sig ikke fra andre tilbud på værestederne. Vi ser den samme effekt i forhold til det almene sundhedsarbejde (kontakt til læge og sygeplejerske) i det sociale kontaktarbejde etc.

2


Nogle motiveres til idrætten af den fysiske udfordring, andre motiveres af konkurrenceelementet og atter andre deltager for det sociale samværs skyld. Uanset hvorfor man er med, bibringer deltagelsen gode oplevelser, mere energi og større lyst til at behandle sig selv bedre end man ellers ville have gjort for en stor gruppe af deltagerne. Væresteder, behandlingshjem og botilbud har taget godt imod IDVI. Nu håber vi bare, at samfundet vil tage lige så godt imod og se denne nye idrætsbevægelse som et led i udviklingen af fremtidens breddeidrætskultur og sundhedstænkning. Rapporten indgår i et dokumentationskompleks med filmen om Udsatte Legene 2009 og Odense Kommunes evaluering af partnerskabet mellem Landsforeningen af VæreSteder, Sport Event Fyn og Odense Kommune.

Cliff Kaltoft, Sekretariatschef i Landsforeningen af VæreSteder

3


Forord Med Idræt som redskab i det sociale arbejde er det hensigten, at læseren skal få et indblik i de tanker, der ligger bag den måde, hvorpå der dyrkes idræt i Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt. Det er vores forhåbning, at denne rapport kan bidrage med at skabe fokus omkring socialt udsatte mennesker som havende ressourcer. Det kræver imidlertid de rette kontekster at optimere udviklingspotentialerne blandt gruppen af socialt udsatte. Netop disse kontekster arbejdes der på at skabe af Landsforeningen af VæreSteder, hvor idræt de senere år har været et opprioriteret tilbud. Rapporten er udarbejdet af undertegnede, der i et halvt år har været projektansat i Landsforeningen af VæreSteder som konsulenter på Udsatte Legene 2009. Gennem perioden har vi således fået et indblik i det sociale arbejde, der foregår i landsforeningen og på feltet bredt set. Under Udsatte Legene 2009 har vi indsamlet data, der ligger til grund for rapportens undersøgende del i forhold til at kunne sige noget om, hvilken effekt idrætten har som værktøj i det sociale arbejde kvantitativt set, samt hvad indsatsen har betydet i kvalitativ forstand. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet samt Rådet for Socialt Udsatte for adgang til data fra SUSY UDSAT, Sundhedsprofil for Socialt udsatte i 2007. Med denne adgang fik vi en unik mulighed for at drage nytte af et allerede stort indsamlet datasæt, omhandlende socialt udsatte mennesker i Danmark, der kunne bruges som referenceramme i den kvantitative del af undersøgelsen i nærværende rapport. Ligeledes vil vi gerne takke alle 86 respondenter, der har været behjælpelige med at besvare spørgeskemaer og ikke mindst de seks respondenter, der har stillet op til de kvalitative interviews. God fornøjelse med læsningen af rapporten! December 2009, Gitte Keinicke & Line Hansen

4


1.0 INDLEDNING..............................................................................................................................6 1.1 FORMÅL ......................................................................................................................................7 2.0 METODISKE OVERVEJELSER..............................................................................................8 2.1 FREMGANGSMÅDE ......................................................................................................................8 2.2 UNDERSØGELSENS FORUDSÆTNINGER ......................................................................................12 2.3 VURDERINGSGRUNDLAG OG -PARAMETRE ................................................................................12 3.0 IDVI – EN SÆRLIG IDRÆTSORGANISATION.................................................................14 3.1 GRUNDLAG OG VÆRDIER ...........................................................................................................14 3.2 TILPASNING TIL MÅLGRUPPENS BEHOV .....................................................................................18 3.3 SAMARBEJDE PÅ FELTET............................................................................................................20 3.4 EN FREMTIDIG INTERNATIONAL BEVÆGELSE .............................................................................24 4.0 KLUBBERNE ............................................................................................................................26 4.1 MEDLEMSKAB ...........................................................................................................................26 4.2 GEOGRAFISK SPREDNING AF KLUBBER ......................................................................................27 4.3 DELTAGELSE I STÆVNER ...........................................................................................................28 5.0 DELTAGERNE..........................................................................................................................30 5.1 KARAKTERISTIK AF MÅLGRUPPEN .............................................................................................31 5.2 BARRIERER ...............................................................................................................................32 5.3 RUMMELIGHED OG FLEKSIBILITET .............................................................................................33 5.4 ÆNDREDE RAMMER...................................................................................................................35 5.5 MOTIVATION .............................................................................................................................36 5.6 IDRÆTTENS SÆRKENDE .............................................................................................................37 5.7 IDRÆTTENS FYSIOLOGISKE VIRKNING .......................................................................................38 5.8 LYST TIL FORANDRING ..............................................................................................................41 5.9 ÆNDRET SELVFORSTÅELSE .......................................................................................................42 5.10 FÆLLESSKAB OG RELATIONER .................................................................................................43 5.11 ET SAMFUNDSINTEGRERENDE SIGTE........................................................................................45 6.0 KONKLUSION ..........................................................................................................................46 LITTERATURLISTE .....................................................................................................................48 Bilag 1: Spørgeskema Bilag 2: Transskribering af interviews Bilag 3: Principprogram Bilag 4: Deltagelse fordelt på stævner Bilag 5: Deltagelse fordelt på klubber Bilag 6: Deltagelse fordelt på kommuner Bilag 7: Retningslinjer for deltagelse i IDVIs arrangementer

5


1.0 Indledning For at kunne sige noget om måden, hvorpå der dyrkes idræt i værestedsregi, må man først forstå konteksten, hvori dette foregår; nemlig Landsforeningen af VæreSteder (LVS) og værestederne. I LVS arbejder man ud fra værestedstanken. Heri ligger, at man i det sociale arbejde, der foregår på værestederne, tager udgangspunkt i det enkelte menneske, som den man er og ikke som problembærer. Værestedet skal være et fristed, hvor myndigheders krav og forventninger for en tid glider i baggrunden. Der skal være plads til mennesker, for hvem udviklingen er gået skævt, men der skal også stilles muligheder til rådighed, for de der vil ændre deres livssituation. Ligeværdighed og respekt er nøgleord i tilgangen til brugerne. Metoden, man arbejder efter på værestederne, er De små skridts metode, hvilket vil sige, at man fokuserer på de små ændringer, den enkelte bruger formår at arbejde med i dagligdagen. Værestederne skal altså være med til at skabe nogle rammer, der muliggør udvikling. Et inspirerende miljø er her afgørende; et miljø, hvor mangfoldigheden kan rummes og hver og én føler sig accepteret. Således skabes der forudsætninger for, at målet om lyst til forandring hos brugerne kan opnås. Det gælder om, at den enkelte finder motivationen til at ville gøre noget godt for sig selv1. Ovenstående arbejde er imidlertid ikke noget, der kan udføres på værestederne isoleret set. Derfor har LVS en vision for det samfund, hvor intentionerne bedst muligt synes virkeliggjort.

LVS’ vision: Et samfund med mod til mangfoldighed og reelle muligheder for den enkelte til et bedre liv 2 LVS forsøger at skabe en række platforme eller rugekasser, hvorudfra mennesker kan udvikle sig. Idræt er kun ét – blandt mange – tilbud, som LVS har sat i værk i forsøget på at bevæge brugerne i små skridt og i sidste ende skabe lyst til forandring. I hvilket omfang det er lykkes, er noget af det, denne rapport giver en dybere indsigt i. Ligesom værestederne kan have en brobyggende funktion for marginaliserede grupper ind i samfundet, kan idræt, dyrket i værestedsregi, tænkes at bidrage 1 2

LVS (2009): De små skridts metode LVS (2009): De små skridts metode

6


med noget særligt i denne forbindelse. Det skal imidlertid understreges, at selvom store idrætsarrangementer de senere år har tegnet sig for en betydelig del af LVS’ arbejde, vil der til stadighed skulle tænkes i mangeartede tilbud, således at interesserne i den brede målgruppe forsøges afspejlet bedst muligt. På værestederne arbejdes der alsidigt, og lyst til forandring er noget, der kan stimuleres på adskillige måder. Velvidende at én aktivitet altså aldrig kan fange så forskellig en gruppe mennesker, som gruppen af socialt udsatte mennesker i Danmark udgør, skal idrætten nu gøres til genstand for en nærmere undersøgelse.

1.1 Formål Idrættens positive effekter i forhold til at kunne bidrage til at skabe lyst til forandring afdækkes i nærværende rapport. Også barrierer og begrænsninger på feltet behandles med henblik på fortsat at kunne udvikle og drive den bedst mulige idrætsorganisation. Med X-Games og Udsatte Legene 2009 (herefter også kaldet UL) som omdrejningspunkt undersøges det, i hvilket omfang idræt som redskab i det sociale arbejde har en effekt i kvantitativ forstand, samt hvad indsatsen har betydet i kvalitativ forstand.

7


2.0 Metodiske overvejelser Rapporten vil komme til at fungere som et pilotprojekt; som en refleksion over de mulige effekter, der kommer til at afspejle mangfoldigheden i målgruppen, hvilket kan fungere som et grundlag for fremtidige og mere dybdegående undersøgelser. Det er vigtigt at pointere, at LVS ikke alene laver dokumentation, fordi det er påkrævet3. Evaluering tænkes løbende ind i LVS’ faglige ambitioner, hvorfor det fungerer som en naturlig del af det daglige arbejde. Eksterne evaluatorer har eksempelvis

også

foretaget

en

evaluering

af

UL-forløbet

internt

i

organisationen.

Dokumentationsarbejdet giver således LVS mulighed for at få et unikt indblik i egen organisation og med kvalificeret sparring fra udenforstående optimeres dette. Der er tidligere foretaget dokumentation omhandlende LVS. Indeværende rapport tager ligeledes udgangspunkt i LVS’ arbejde, hvor hovedfokus er på Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI) som organisation og på konsekvenserne af dette arbejde. Det er således første egentlige dokumentation, der foreligger om arbejdet med idræt og socialt udsatte i LVS regi4. OMBOLD har tidligere lavet en evaluering af en gruppe landsholdsdeltagere i 20075. Nærværende rapport sigter imidlertid bredere, da der her inkluderes en langt større del af målgruppen; socialt udsatte, der har en

relation

til

idrætsverdenen.

Rapporten

Motionsfodboldens

sygdomsforebyggende

og

sundhedsfremmende potentialer6 fra Københavns Universitet indfinder sig i et lignende felt. Her undersøges den fysiologiske effekt af at spille fodbold samt de relationer, der herigennem dannes. Undersøgelsens resultater viser, at spillerne (på hjemløselandsholdet) opnåede større muskelstyrke, bedre kondition og større kammeratskab via deres engagement på fodboldholdet. Indeværende rapport vil arbejde videre med socialt udsattes eventuelle personlige, sociale og relationelle udvikling i forbindelse med tilknytningen til idrætsverdenen.

2.1 Fremgangsmåde Rapporten vil dels komme til at bestå af en redegørelse for organisationsstrategi og kampagner i LVS og IDVI (hovedsageligt afsnit 3). Herudover vil eksisterende data omhandlende stævnedeltagelse blive behandlet (hovedsageligt afsnit 4) og endelig vil indsamlet empiri om 3

Jf. dokumentationskrav i forbindelse med FAII, hvor Rambøll Management er sparringspartner såvel som evaluator. Med undtagelse af: På den skæve klinge, LVS 2006 5 OMBOLD (2008): Evaluering af OMBOLDs landsholdsprojekt 2007 6 Krustrup, Birgitte (2007): Motionfodboldens sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende potentiale – en analyse af træningseffekter social kapitaldannelse 4

8


deltagerne ligge til grund for analysen i andre afsnit (hovedsageligt afsnit 5). Førstnævnte er fundet nødvendigt, idet der som nævnt ikke tidligere forelægger noget samlet materiale netop med fokus på idrætsdyrkelsen i IDVI regi. Derfor synes der behov for at få klarlagt de værdier og tanker, hvorudfra der arbejdes i organisationen – samt hvad disse har udmøntet sig i. Data vedrørende stævnedeltagelse behandles med henblik på at se, om der tegner sig et mønster over hvilke klubber, der er medlemmer i IDVI, og hvordan disse deltager. Den undersøgende del er oplagt til at få et indblik i, hvorledes IDVIs strategi virker i praksis; fungerer tiltag efter hensigten, hvem er den faktiske målgruppe nærmere bestemt, og hvad betyder en sådan indsats overhovedet for brugerne? Metodisk kan der identificeres to hoveddele i den empiriske tilgang; en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelsesdel. Disse to tilgange supplerer hinanden i bestræbelsen på at få kendskab til gruppen af socialt udsatte mennesker, der jævnligt deltager i idrætsarrangementer. Kvantitativ tilgang Den kvantitative del tager afsæt i SUSY UDSAT7. Her er særdeles relevante temaer blevet behandlet – både i forhold til at se på udsattes sundhed og sygelighed, men også i forhold til at undersøge effekten af idrætstilbud som redskab i det sociale arbejde. Med udgangspunkt i de til SUSY UDSAT anvendte spørgeskemaer blev der således konstrueret et spørgeskema (se bilag 1), der bestod af to typer af spørgsmål: Spørgsmål med præcis samme ordlyd som dem i SUSY UDSAT samt spørgsmål, der uddybende relaterer sig til personlig udvikling og relationer. Gennem adgang til SUSY UDSAT data, udnyttes altså muligheden for at sammenligne med et sjældent set stort datamateriale om målgruppen8. Udvælgelsen af respondenter er foretaget ud fra et kriterium om brugerdeltagelse i både X-Games og UL. Spørgeskemaet blev udfyldt under afviklingen af UL – under rolige forhold, med mulighed for hjælp og vejledning. Registreringen af de ønskede respondenter er foretaget ud fra de eksisterende deltagerlister fra X-Games og tilmeldingslister fra UL suppleret med personlige tilkendegivelser om deltagelse i begge arrangementer. Ud af de 92 formodede gengangere besvarede 86 respondenter spørgeskemaet. De resterende fem er alle forsøgt opsøgt, men var ikke at finde på stævneområdet i den pågældende periode. Andelen af besvarede spørgeskemaer må således siges at være særdeles høj. Det være sig i forhold til gængse metodiske forventninger, og ikke 7 8

Pedersen, Pia et al. (2008): SUSY UDSAT. Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2007 1348 socialt udsatte mennesker har i 2007 besvaret 61 spørgsmål.

9


mindst når man arbejder med denne målgruppe af socialt udsatte, må andelen af besvarelser siges at være stærkt tilfredsstillende. I indeværende undersøgelse stræbes der efter at lave en effektmåling af deltagelse i X-Games og UL. Ideelt set ønskes en måling af ændringerne for deltagerne – set i forhold til den hypotetiske situation, hvor de ikke havde deltaget. Da den enkelte person ikke både kan deltage og ikke deltage, forsøger vi at sammensætte en relevant kontrolgruppe. Dette gøres ved at konstruere en sammenlignelig gruppe som (så vidt muligt) er identisk med deltagergruppen, målt på en lang række nøgleparametre; en såkaldt approksimativ kontrolgruppe. I praksis betyder dette, at der korrigeres for eventuelle forskelle i alder, køn, uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet samt stof- og alkoholmisbrug9. Dette giver mulighed for at analysere på de eventuelle forskelle, der er mellem socialt udsatte generelt og gruppen af socialt udsatte, der deltager i idrætsstævner. Der ønskes altså en måling af effekten af at deltage i X-Games og UL. Her tænkes ikke kun på en snæver effekt af at deltage i de to stævner, men på en effekt af at være tilknyttet idrætsmiljøet i en længerevarende periode – deltagelse i X-Games og UL fungerer som en indikator for dette. Selve det at måle på effekter er en vanskelig øvelse, så når dette alligevel forsøges i nærværende rapport, betyder det naturligvis, at effektbegrebet skal tolkes med en vis forsigtighed. Yderligere validitet ville være opnået, hvis man havde haft mulighed for at lave et egentligt randomiseret studie. Målgruppen taget i betragtning vurderes det imidlertid, at de indsamlede data er ret unikke, idet deltagerne grundlæggende er svære at registrere og følge over tid.

Der er flere mål, der forsøges undersøgt ved deltagelse i IDVIs stævner. Disse mål er opdelt i tre kategorier, der hver især kan være med til at tegne et billede af, hvorvidt deltagerne har ændret adfærd. Kategorierne er: Lyst til forandring, relationer og fysiologisk virkning. Lyst til forandring operationaliseres ved følgende variable: Tandlægebesøg inden for det seneste år, morgenmad hver dag, varmt måltid mad hver dag, frugt hver dag, bad efter eget behov og tøjvask efter eget behov10. Effekten på relationer måles ved hvor ofte man ser familie, venner og bekendte, hvorvidt man kan

9

For at tage højde for selektion kontrolleres for følgende variable: Køn, alder, fuldtidsarbejde, deltidsarbejde, folkeskole, ungdomsuddannelse, anden uddannelse, hash (sidste mdr.), amfetamin (sidste mdr.), kokain (sidste mdr.), heroin (sidste mdr.), andre stoffer (sidste mdr.), alkohol (hver dag/næsten hver dag) og alkohol (sjældent/aldrig). 10 Spørgsmål 27, 11, 12, 13, 28 og 29.

10


få hjælp ved problemer samt om man har nogle at snakke med11. Den fysiologiske virkning operationaliseres gennem hhv. BMI og motion12. Kvalitativ tilgang De kvalitative interviews skal, sammenholdt med ovenstående kvantitative tilgang, belyse idrættens betydning for de socialt udsatte grupper yderligere. I forbindelse med afviklingen af UL blev der foretaget seks semistrukturerede interviews, hvilket gav mulighed for en vis fleksibilitet samtidig med, at intervieweren kunne styre samtalen ind på de på forhånd fastlagte temaer. Via uddybende og supplerende spørgsmål havde intervieweren frihed til at gå i dybden med de specifikke emner, der fremstod særligt interessante for den enkelte respondent. På samme måde fik respondenten mulighed for at fordybe sig i de enkelte emner, hvorved interessante samtalepunkter nuanceredes. Respondenterne er alle personer, der forventes at have en vis refleksion i forhold til idrættens betydning for målgruppen. Hovedparten af respondenterne (fem ud af seks) er eller har tidligere været ansat på et værested, idrætskraftscenter, behandlingshjem eller et bosted. Endelig er der i interviewundersøgelsen medtaget en enkelt bruger og holdleder, for hvem idrætten har fyldt meget de senere år. Udvælgelsen blev endvidere baseret på en forventning om, at de udvalgte personer repræsenterende forskellige typer af deltagere og dermed forskellige tilgange til idrætten, således at diversiteten i målgruppen blev afspejlet bedst muligt. Interviewene blev transskriberet (bilag 2) og kodet. Kodningen blev foretaget af to uafhængige personer for derefter at blive kondenseret til specifikke temaer, der ligger til grund for selve analysen i afsnit 5. Gennemgående budskaber eller udtryk fra respondenterne, der skiller sig særligt ud markeres i analysen med kursiveringer. Yderligere inddrages citater for at gengive hele vendinger eller udtryk, der synes at være mere sigende i sig selv. Citaterne gengives her i skriftsprog for at lette læsevenligheden, men respondenternes specifikke brug af begreber og udtryk bevares. Fyldord derimod, som øh og ik’ samt gentagelser er taget ud, ligesom ordstillingen i visse tilfælde er ændret for at anskueliggøre meningen. Når der henvises til respondenters udtryk, er det altså underforstået, at informationerne stammer fra interviewundersøgelsen, foretaget i nærværende sammenhæng.

11 12

Spørgsmål 35, 36, 37 og 38. Spørgsmål 15, 16 og 9.

11


2.2 Undersøgelsens forudsætninger I denne undersøgelse benyttes metodetriangulering, idet der anvendes både kvantitativ og kvalitativ metode. Herved opnås forskellige perspektiver i relation til idrættens betydning for socialt udsatte; undersøgelsens resultater kvalificeres. Via spørgeskemaet opnås en evidensbaseret evaluering af XGames og UL, hvor fokus er på en karakteristik af de socialt udsatte, der har været tilknyttet idrætsfeltet i en længere periode. Som supplement til dette står de kvalitative interviews, der netop formår at nuancere idrættens potentialer for målgruppen. Samlet set står denne undersøgelse således stærkt med henblik på at belyse, i hvilket omfang idræt har indvirkning på socialt udsatte mennesker. Undersøgelsen kommer netop til at afspejle den diversitet, der er gældende for målgruppen. Anvendelsen af såvel den kvalitative som den kvantitative metode betyder, at validiteten af undersøgelsen styrkes.

2.3 Vurderingsgrundlag og -parametre IDVI bør vurderes ud fra den præmis hvorfra organisationen arbejder; nemlig et arbejde, der bunder i et forsøg på at lave seriøs idræt for denne specifikke gruppe af mennesker. De tre foregående år har ikke været såkaldte reelle idrætsår, der afspejler den måde, der skal dyrkes idræt på i fremtiden. I starten af perioden skulle folk præsenteres for hele idrætstanken, hvilket er en naturlig forudsætning for at kunne starte denne nye bevægelse; et infrastrukturelt arbejde blev gennemført. Det er således for tidligt at vurdere effekten af IDVIs idrætstiltag som hele, idet organisationen befinder sig midt i processen mod at etablere en blivende idrætsorganisation. Det man imidlertid kan gøre på nuværende tidspunkt, er at se på hvad hovedsageligt de store stævner har bidraget med indtil videre samt hvilke oplevelser, der forefindes med den hidtidige opnåede integrering af idræt i hverdagen på værestederne. Indbefattet i De små skridts metode, som LVS – og dermed også IDVI – arbejder ud fra, ligger et opgør med forestillingen om, at det er de store og umiddelbart synlige skridt, der alene skal være målet for en vellykket social indsats. Succeskriterierne må i høj grad tage udgangspunkt i, hvad der regnes som fremskridt for den enkelte – hvilket vel at mærke oftest er målbart gennem de små skridt. Lyst til forandring kan være mange ting; at begynde at interessere sig for hygiejne, deltage i fællesskaber, spise mere regelmæssigt eller at opsøge kontakt til sundhedssystemet. Virkeligheden er, at fokus på de store forandringer i målgruppens liv, som for eksempel arbejdsmarkedstilknytning, ikke altid giver de bedste resultater. Der er, efter LVS’ overbevisning behov for, at det

12


sociale arbejde i højere grad tager afsæt i og anerkender de små skridt, som brugerne tager mod at ændre på forhold i deres liv. Derfor er det ligeledes netop disse parametre, organisationen bør vurderes på – også i idrætsmæssig sammenhæng.

13


3.0 IDVI – en særlig idrætsorganisation Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt er en organisation, der har til formål at sikre værestedsbrugerne i hele Danmark muligheder for at dyrke idræt. Men også udsatte grupper i bredere forstand er velkomne i organisationen. Således tæller medlemmerne også boformer af forskellig art (herunder psykiatriske bosteder), behandlingscentre, forsorgshjem, aktiveringsprojekter etc., hvilket åbner op for potentielt samarbejde på tværs af feltet. Således kan Idræt For Sindslidende, OMBOLD, Idræts Kraftcentrene, KFUMs Sociale arbejde i Danmark, Blå Kors og Kirkens Korshær nævnes som nogle af de sociale organisationer, IDVI hidtil har arbejdet sammen med.

3.1 Grundlag og værdier Når man arbejder med gruppen af socialt udsatte mennesker, må man gøre sig nogle overvejelser omkring tilgangen, hvormed dette gøres. Dette er i høj grad indeholdt i De små skridts metode. Her opridses imidlertid kort det grundlag og de værdier, som IDVI bygger på. Begyndelsen Landsforeningen af VæreSteder er initiativtager til stiftelsen af Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt, som opstod efter gennemførslen af cykelløbet Tour de Udsat i 2005. Her cyklede 132 socialt udsatte mennesker i et etapeløb fra København til Vejle på tandemcykler. Det var en kampagne, der gennem idrætten skulle sætte fokus på, at disse mennesker faktisk kan noget, hvilket var et led i en større plan fra LVS; nemlig at skabe en forstærket indsats for udsatte grupper i Danmark. Det var stor udfordring for de deltagende ryttere, hvor der blev kæmpet mod både sig selv og hinanden. Konkurrenceelementet blev dyrket, men også en holdånd af en anden verden opstod. Tandemcyklerne står som symbolerne på det fællesskab og samarbejde, der skal til for at løfte store opgaver, og det viste sig også at cykelløbet i sig selv var en stor oplevelse, som for de mange deltagende – såvel udøvere, ledere som arrangører – til stadighed står klart i hukommelsen som starten på en ny idrætsbevægelse. Det blev således, på en afsluttende konference i forbindelse med Tour de Udsat, slået fast, at udsatteidræt var en opgave, de sociale organisationer måtte løfte. Hvorfor lige idræt? At det netop blev idræt, LVS valgte at satse på, er ingen tilfældighed. I arbejdet med socialt udsatte grupper i Danmark er det organisationens overbevisning, at der er brug for tro på ressourcer og

14


viljen til forandring; den her gruppe af mennesker kan mere end de fleste forestiller sig, hvilket det er fundet oplagt at manifestere i idrætsarenaen. Målet om at klare sig godt i en konkurrence har vist sig at være noget, de fleste mennesker her kan forholde sig til; scenen er sat for håndgribelige mål, som kan nås indenfor overskuelige tidsrammer. Potentielt set kan denne form for målsætningspraksis føres med ind i hverdagen; idrætten kan betragtes som en social træningsbane. Det gælder både om at vise for omverdenen, at socialt udsatte har ressourcer, således at det ikke kun er de dårlige historier, der bliver fortalt, men det gælder i høj grad også om at bekræfte deltagerne i, at de dur til noget. Endelig skal værestedsmedarbejderne inspireres til at gøre noget sammen med deres brugere. Idræt og motion forsøges således integreret i det sociale arbejde, der foregår lokalt på værestederne. Og blandt andet med udgangspunkt i Tour de Udsat skal der i den følgende periode vise sig at være et behov for en idrætsorganisation, der også i det daglige arrangerer aktiviteter i form af stævner, afholder kurser, udlåner idrætsudstyr og har mulighed for at yde konsulentbistand og sparring på lokale projekter med fokus på motions- og idrætsaktiviteter på det enkelte værested13. Mulighed for alle IDVI har en ambition om, at ALLE socialt udsatte skal have mulighed for at dyrke idræt mindst én gang om ugen. I bestræbelserne på at nå dertil har IDVI et særdeles alsidigt udbud af idrætsaktiviteter, der henvender sig til forskellige segmenter af målgruppen. Hvad enten man er til fysisk krævende aktiviteter som fodbold, atletik og svømning, mindre fysisk krævende aktiviteter som petanque, dart og krolf eller om man er til tænksomme og koncentrationskrævende aktiviteter som backgammon og skak, er der mulighed for at deltage i IDVIs idrætsarrangementer. Endelig har man mulighed for at deltage som enten holdleder14, hjælper eller tilskuer. Den blotte tilstedeværelse ved sådanne arrangementer kan, over tid, stimulere den umiddelbart ikke-idrætsaktive til at deltage i en idrætsdisciplin, hvilket ellers kan virke grænseoverskridende. Som udenforstående kan det være svært at forstå, hvor vanskeligt det er for målgruppen at begive sig i kast med nye aktiviteter; derfor

13

Se endvidere IDVIs principprogram fra 2006 for yderlige initierende tanker omkring organisationen (bilag 3). Holdlederfunktionen i IDVI er en væsentlig forudsætning for, at idrætsarrangementerne kan gennemføres på den bedst mulige måde. Holdlederne udgør bindeledet mellem arrangøren og deltagerne. Det være sig i forhold til tilmelding men også under stævnerne er det vigtigt med nogle nøglepersoner, der kan formidle informationer mellem de to grupper. Holdlederne skal følge et kursus i IDVI; således forsøger man at skabe et fælles værdigrundlag og nogle konkrete retningslinier at arbejde ud fra. Endelig benyttes holdlederne som en del af motiveringsapparatet i forhold til at øge antallet af idrætsaktive rundt om i klubberne.

14

15


prioriteres de mange forskellige indgange til idrætten. Og som senere beskrevet, er fællesskabet omkring aktiviteterne også en væsentlig del i forhold til at få noget ud af oplevelsen med idræt. Store stævner som inspirator Mange af IDVIs klubber deltager kun ved stævner, da de har svært ved at få de daglige idrætstilbud op at køre. Men det er netop forhåbningen, at de store events – herunder X-Games og UL – kan motivere og inspirere til at LVS’ målsætning om, at alle socialt udsatte mennesker skal have tilbud om idræt mindst én gang om ugen. Dette kræver, at såvel værestedsmedarbejdere som brugere bakker op herom, hvorfor aktiviteter og kursustilbud i IDVI retter sig til begge grupper. Til UL får man vist både brugere, værestedsmedarbejdere og omverdenen, at det kan lykkes at skabe gode oplevelser for socialt udsatte mennesker, samlet over en hel uge. Det overvejende negative fokus, der ofte er herskende, bliver for en tid flyttet væk fra problematikker og over på det, der faktisk kan lade sig gøre. Udvikling og forventninger Siden den stiftende generalforsamling i 2006 og til 2009 har idrætsorganisationen udviklet sig til en bred organisation med 76 indmeldte idrætsklubber. 452 deltagere var med til X-Games i 2008 og succesen kulminerede i august 2009, hvor 1239 aktive idrætsudøvere fra 11 forskellige nationer dystede ved Udsatte Legene 2009 i Odense. I forbindelse med regeringens handlingsprogram FAII, blev Rambøll Management tilknyttet som eksterne konsulenter i bestræbelserne på at følge og evaluere, hvorvidt målsætningerne for indsatsområderne bliver realiseret. I et samarbejde mellem LVS, IDVI og Rambøll Management blev følgende indikatorer opstillet for idrætsorganisationen: Idrætsklubber/medlemsklubber, uddannelse og stævnedeltagelse. Nedenfor ses tabellerne for den hidtil samlede opnåede udvikling. Tabel 1. De opstillede og opnåede mål for hhv. medlemsklubber, uddannelsesaktivitet og deltagelse i XGames og UL

2008 (X-games) 2009 (UL)

Klubber Opstillet Opnået 25 55 35 75

Opstillet

Uddannelse Opnået 0 82 80 110

Deltagere Opstillet Opnået 275 452 500 1239

16


Note: Rambøll Managements bud på antallet af idrætsklubber skal ses i forhold til den sparring, der fulgte i kølvandet på FAII.

For alle tre parametre ses det altså, at de opnåede tal ligger over de fastsatte værdier for succeskriterier, hvilket blot er med til at bekræfte de positive udviklingsmuligheder. Ud over de af Rambøll fastlagte parametre, kan man opstille to yderligere indikatorer på relevansen af IDVI; nemlig udlån af rekvisitter og antal afholdte stævner. At idrætsorganisationen oplever stor efterspørgsel på udlån af idrætsrekvisitter15, og at der er gennemført 32 stævner16 (jf. bilag 4) med deltagelse fra medlemsklubberne, viser således, at der faktisk er opbakning for en sådan type af organisation. Fremtiden Den positive stemning fra Tour de Udsat, X-Games og UL – som oplevelse såvel som inspiration til værestederne – bør udnyttes til at engagere såvel nye som eksisterende deltagere. En respondent udtaler om oplevelsen: Det er mennesker, der ikke er vant til at være ude så lang tid af gangen. De havde deres spørgsmålstegn ved at tage af sted: Kunne de holde det ud, kunne man holde ud at være væk hjemmefra så længe? Jeg oplever, at dem jeg har haft med – vi har været otte – de er jo ubeskrivelig glade. Jeg har kun hørt positive ting. Jeg hører intet negativt. De glæder sig hver morgen til at skulle ned og have morgenmad og til at skulle videre. De kan ikke huske, hvad de har skrevet sig på til, fordi man skriver på, at man vil det HELE, når man får papirerne. Og når man så kommer herover; ej, hvad skal vi i dag? De har været helt oppe og vende over den der; ej skal vi ikke prøve det altså? De er meget begejstrede og har været ELLEVILDE for det. Så det har været en fed oplevelse for dem (Bilag 2, Interview 1).

En gruppe mennesker er blevet motiveret af idrætten, og det gælder om at udnytte dette i tiden, der kommer. Værestedsbrugerne som ambassadører for idrætsbevægelsen er et væsentligt supplement til den store indsats, som mange af værestedsmedarbejderne i forvejen yder i forhold til at få forskellige idrætsaktiviteter op at stå lokalt. Idrætsbevægelsen skal til stadighed styrkes, og det gælder om også at få de enkelte væresteder til at arrangere stævner selv – med fortsat bistand fra IDVI selvfølgelig. Opgaven bliver at gøre idrætskulturen bæredygtig, således at den kan bestå i fremtiden. 15

Eksempelvis udlånes udstyr til aktiviteter som bueskydning og backgammon. Dertil kommer udlån af andet udstyr, såsom trailer og telt, i forbindelse med afvikling af lokale arrangementer. 16 Hovedparten af disse stævner har IDVI arrangeret, finansieret og gennemført. Ved en mindre del af stævnerne har organisationen stillet økonomisk støtte og/eller konsulentbistand til rådighed på initiativ af idrætskraftcentrerne, værestederne eller andre samarbejdsparter.

17


3.2 Tilpasning til målgruppens behov Der findes masser af etablerede idrætstilbud rundt om i de lokale foreninger; hvorfor kan socialt udsatte mennesker ikke bare være med her? Sådan kan man måske umiddelbart godt tænke, virkeligheden er imidlertid anderledes. Der er ganske rigtigt ikke nogen regler, der skulle forhindre at denne målgruppe melder sig ind i såkaldt almindelige idrætsforeninger, men det viser sig ikke at gøre sig gældende. Muligheden er der. Spørgsmålet er, om det er en reel mulighed. Barrierer for deltagelse Ud fra et marginaliseringsteoretisk perspektiv kan man sige, at noget af det, der gør, at disse mennesker ikke er en del af den etablerede idrætsverden, skal findes i netop det faktum, at de er marginaliserede. Set som en gruppe har de svært ved at begå sig inden for de uskrevne regler, vore institutioner bygger på17. Rammerne for deltagelse her fastsættes ud fra de såkaldt gældende samfundsnormer, når det gælder mødetidspunkter, indmeldingsprocedurer, forpligtelser med længere tidshorisonter og blot det at skulle være sammen i et fællesskab med mange andre mennesker, som man grundlæggende ikke føler sig som en del af. Det kan være helt basale ting som det at snakke om sit arbejde i omklædningsrummet eller brud på intimsfærer, hvor værestedsbrugerne har svært ved at passe ind. Der er en grund til, at der eksisterer væresteder, hvor sådanne mennesker, kan søge hen i kortere eller længere perioder af livet. Derfor er det også oplagt, at der er aktiviteter som bl.a. idræt knyttet hertil, således at der er mulighed for at være fælles om andet end de problematikker, der har ført én hen til værestedet i første omgang. En fleksibel idrætsorganisation Det er en udfordring for IDVI at matche deltagernes mangeartede indgange til feltet. Der skal være plads til, at brugerne kommer på forskellige præmisser; nogle kommer for at dyrke idræt, andre for samværets skyld. Ser man på det sportslige niveau, findes der mange dygtige idrætsudøvere i idrætsorganisationen, nogle har imidlertid mere erfaring med træning end andre. Således er det hele tiden en balancegang, at lave smidige turneringer, hvor så mange som muligt kan deltage uden at gå på kompromis med de sportslige ambitioner. Det er en meget bred målgruppe, der inkluderes i IDVI, hvilket ikke synes tilfældet i diverse landsdækkende specialforbund. Kendetegnende for målgruppen her er, at man ofte lever et liv, der 17

Becker, Howard (2005): Outsidere

18


er meget præget af spontanitet; det kan være svært at finde struktur i hverdagen. Der er derfor i den grad behov for en rummelig idrætsorganisation, hvor den enkelte deltager ikke forpligter sig økonomisk ved den gængse indmeldingsprocedure, og hvor man ikke ved en given sæsonstart skal rette sin deltagelse mod én bestemt disciplin et halvt år frem. Idrætsorganisationen prioriterer fleksibilitet; der skal være plads til, at man får andre interesser, eller at man kan optages i den aktivitet, som man har motivationen for. For at brugerne på værestederne kan få muligheden for at prøve nye idrætsgrene af, kan man låne forskellige rekvisitter hos IDVI til brug for lokale aktivitetsdage og stævner. Seriøse idrætstilbud Det sportslige niveau, som ovenfor nævnt, sammenholdt med konkurrencers autenticitet er en mærkesag for IDVI; der dyrkes idræt for idrættens egen skyld. Der arrangeres seriøs idræt og ikke udelukkende sociale aktiviteter, hvor man alene er sammen om at være. IDVIs tilgang til deltagerne som primært idrætsudøvere (og ikke socialt udsatte) under afviklingen af stævner er afgørende for idrætsorganisationens forståelse af idrætten, sig selv og sine medlemmer. Hele tiden bør der i IDVI stræbes mod at blive bedre til det arbejde, der allerede er påbegyndt. Det er helt nødvendigt, at der er tale om såkaldt rigtige konkurrencer, idet disse mennesker – såvel som alle andre også ville det – lynhurtigt fornemmer, hvis ikke regler bliver overholdt. For at man skal tage sig selv seriøst, må andre også gøre det. Det er en del af en større strategi i LVS’ værdigrundlag. Det anerkendende aspekt, der testamenteres gennem uddelingen og fokus på præmier til stævner, bør ikke underkendes. Det skal gå rigtigt til, og medaljer hører med som en vigtig del af idrætten. Det gælder om at vinde, og de der vinder, skal hyldes på behørig vis – for det, de har præsteret. Kommunikation Med tanke på modtagergruppen vælger man fra IDVIs side at kommunikere på særlig vis til denne gruppe mennesker. Der tilstræbes udsendelse af indbydende plakater indeholdende den nødvendige information, som kan hænge rundt om på væresteder og andre institutioner. Medlemsbladet Time Out udsendes jævnligt, ligesom skriftligt materiale om store arrangementer udgives18. Derudover tænkes der i visuelle evalueringer af de store stævner; film om Tour de Udsat, X-Games og Udsatte Legene udgives. Disse har til hensigt at bevare de mange gode minder for deltagere, de benyttes 18

LVS (2002): En rejse i det udsatte Danmark – logbog fra Håbet LVS (2006): Den Skæve Klinge - Beretning fra et anderledes cykelløb

19


som rekrutteringsredskab til fremtidige arrangementer, og endelig skal de give udenforstående og skeptikere et indblik i udsatteidrættens verden. Der er endvidere tilbud om holdfotografering til de store stævner, hvilket dels er med til at skabe en autenticitet omkring idrætten, og dels kan der herved skabes en fælles identitet for deltagerne – også efterfølgende. På ovenstående vis kan den velovervejede kommunikationsstrategi være med til at inspirere til at deltage, samtidig med at den synliggør IDVIs tiltag. Fokus på det sociale arbejde LVS gør en del ud af at være synlige i det offentlige rum. Gennem forskellige kanaler, herunder idræt, forsøger organisationen at holde fokus på det sociale arbejde bredt forstået. Således udgives der løbende publikationer, ligesom det at opsøge og stå til rådighed for pressen prioriteres højt. Endvidere er deltagelse i diverse konferencer i fokus, og også en række andre kampagner end dem, der omhandler idræt, afholdes løbende. På sigt handler det ikke om at få synlighed for synlighedens skyld, men ovenstående bidrager alt sammen til at fremstille et alternativ til de negative stereotyper.

3.3 Samarbejde på feltet Hos LVS gør man en dyd ud af at søge samarbejdet med såvel statslige, regionale som kommunale institutioner, ligesom imødekommenheden overfor andre organisationer på det sociale område, uddannelsesinstitutioner og den etablerede idrætsverden forsøges prioriteret. Dette gøres med henblik på at opnå bæredygtige resultater i fremtiden, der er til gavn for alle parter; jo flere der arbejder mod fælles mål, desto bedre. Indenrigs- og Socialministeriet For at der kan gennemføres store kampagner i LVS, er organisationen helt afhængig af, at der er nogen, der tør tro på de foreslåede initiativer og være med til at finansiere disse. Her har satspuljepartierne og Indenrigs- og Socialministeriet været væsentlige medspillere i såvel oprettelsen af IDVI og afholdelsen af de store stævner. De har bakket op om en nytænkende bevægelse og således finansieret tiltagene med satspuljemidler fra FAII. Kommunerne IDVI når ud til mange kanter af det danske land. I 42 % af alle danske kommuner – lige fra Frederikshavn i nord til Guldborgsund i syd – findes klubber, der er medlemmer i IDVI (jf. bilag 6).

20


Til sammenligning er LVS repræsenteret i 46 % af kommunerne (jf. bilag 6) Figur 1. Danmarkskort med illustration af kommuner, der deltager i IDVIs stævner.

Note: En kommune betragtes som deltager, når den har haft mindst ét hold, der har deltaget i IDVIs stævner.

21


At 41 kommuner er repræsenteret i IDVI vidner om en stor brugerflade. Nogle kommuner er massivt repræsenteret til IDVIs arrangementer, mens andre aldrig har deltaget. Dette kan der findes mange forklaringer på. Antallet af socialt udsatte og af væresteder i de pågældende kommuner har naturligvis betydning, ligesom der selvfølgelig skal være en interesse for idræt, der går forud for deltagelse. For IDVI er det ikke et mål at have flest mulige medlemsklubber for enhver pris, men i jagten på IDVIs overordnede mål om, at alle udsatte skal have mulighed for at dyrke idræt én gang om ugen, kunne man med fordel arbejde på at motivere de resterende kommuner til at opfordre deres væresteder til at deltage i idrætsarrangementer. Hvorvidt de kommuner, der ikke er repræsenteret i IDVI er engageret i idræt for socialt udsatte skal være usagt, men under alle omstændigheder skal der her appelleres til, at fokus fastholdes på de socialt udsatte. I denne forbindelse bør LVS og IDVI leve op til sit ansvar som ressourceorganisation og seriøs sparringspartner i forhold til muligheden for at indgå i dialog med kommunerne. Odense Kommune skal nævnes som havende en helt særlig rolle i forhold til afholdelsen af de to seneste store idrætsstævner; X-Games og UL. Der har således været indgået et længerevarende samarbejde heromkring på flere niveauer; dels havde Odense rollen som værtsby, og dels er der placeret et af landets nuværende fire idrætskraftcentre i byen. Samarbejdet kan ses som en god chance for LVS og IDVI til at drage nyttige erfaringer med arbejde på tværs indenfor feltet; læren kan bruges som referenceramme for lignende udfordringer i fremtiden19. Sociale organisationer Idræt samler ikke kun mennesker, men også organisationer. LVS og IDVI indbyder gerne til et samarbejde med andre sociale organisationer. Senest i forbindelse med UL, hvor der på initiativ fra LVS og IDVI, blev etableret et samarbejde med en række organisationer. OMBOLD stod for afviklingen af gadefodboldturneringen, ligesom Idræt For Sindslidende var tovholder på krolfturneringen og mountainbike duatlon. Blå Kors og KFUM bemandede UL-caféen, mens både 19

I den forbindelse henvises til Odense Kommunes evaluering af partnerskabet bag Udsatte Legene 2009: 'Evaluering af partnerskabet mellem Landsforeningen af VæreSteder, Sport Event Fyn og Odense Kommune ifbm. Udsatte Legene 2009 med Odense som værtsby’.

22


Sammenslutningen af Værestedsbrugere I Danmark (SVID) og De hjemløses landsorganisation (SAND) havde opstillet en bod på hhv. stævne- og teltområdet. Dertil kommer, at Kirkens Korshær var behjælpelig med rekrutteringen af deltagere. Uddannelsesinstitutioner Også forskellige uddannelsesinstitutioner kan have interesse i samarbejde med LVS og IDVI. UL kan igen gives som eksempel. Her var University College Lillebælt repræsenteret ved studerende fra socialrådgiver-, sygepleje-, fysioterapeut-, ergoterapeut- og pædagoguddannelsen. Som et led i deres uddannelse deltog de så vidt muligt på deres fagspecifikke kompetenceområder under afviklingen af stævnet. De studerende fik her et indblik i virkelighedens muligheder og udfordringer på det sociale område. Samtidig får LVS mulighed for at profilere organisationens metodiske tilgang samt for at skabe interesse for potentielle fremtidige aktører på feltet. Idræts Kraftcentrene Idræts Kraftcentrene er lokale idrætsprojekter for socialt udsatte mennesker og værestedsbrugere, som er gået sammen i et netværk under IDVI. Med etableringen af Idræts Kraftcentrene rundt om i de store danske byer (Ålborg, Århus, Horsens, Esbjerg og Odense) var det hensigten, at den lokale forankring af idrætskulturen herved skulle styrkes; initiativerne blev spredt og synligheden på landkortet blev øget. Kraftcentrene skulle fysisk placeres på et værested eller i en kommunal forvaltning i de pågældende byer. Det var hensigten, at Idræts Kraftcentrene skulle udveksle erfaringer, således at den samlede indsats kunne styrkes. De skulle koordinere lokale idrætstilbud og samtidig arbejde på forskellig vis med at igangsætte tilbud om idræt til socialt udsatte grupper i nærområdet – selvstændigt eller i samarbejde med IDVI. Det langsigtede mål var, at kraftcentrene skulle være med til at danne fundamentet for en selvbærende bevægelses- og idrætskultur på landets væresteder, hvorfor samarbejdet indgår som en naturlig del af organisationens sigte; at give flest mulige mennesker et reelt tilbud om idræt. Den etablerede idrætsverden IDVI er helt afhængige af samarbejdet med de etablerede idrætsorganisationer, herunder Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og lokale foreninger under Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og DIF. IDVI er langt fra gearet til

23


at løfte opgaven med idrætsstævner, i størrelsesordenen som ved X-Games og UL, på egen hånd. Der er brug for fagfolk på området, for at få de bedst mulige resultater. Således arrangeres idrætten tro mod sin natur; der tilstræbes autensitet og succeskriterierne for gennemførsel af de enkelte discipliner opstilles på baggrund af gængse sportslige parametre. Med baggrund i ovenstående kan der samtidig bygges bro til samfundet. Antallet af ubekendte reduceres; når man først har lært en given disciplin at kende, synes skridtet til den etablerede idrætsverden at fremstå mindre. Hvis idrætslivet og idrætsfællesskaberne for alvor skal få en positiv betydning for de mest udsatte grupper bør der fortsat tænkes i samarbejde mellem sociale organisationer og den etablerede idrætsverden.

3.4 En fremtidig international bevægelse I forbindelse med Udsatte Legene 2009 (på engelsk kaldet: The Social Inclusion Games 2009) var der deltagelse af hold fra 11 forskellige lande. Indenrigs- og Socialministeriet spillede en aktiv rolle i den tidlige fase af rekrutteringen af internationale deltagere; sociale miljøer rundt omkring i Europa fik kendskab til projektet. Senere hen sendte LVS personlige invitationer ud til forskellige, relevante sociale organisationer, kommuner, regioner, venskabsbyer, behandlingscentre, gademedarbejdere, varmestuer og NGO netværk i udlandet20. Bestræbelserne resulterede i deltagelse fra 12 udenlandske hold fra 10 forskellige europæiske lande; nemlig Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Frankrig, Tjekkiet, Slovenien, Litauen, Georgien og Rusland. De implicerede kontaktpersoner i udlandet udtrykte i høj grad positivitet og nysgerrighed, men for at få de endelige tilkendegivelser i hus, krævedes høj prioritet af dette arbejde. En altovervejende del af de kontaktede organisationer havde ikke mulighed for at deltage i stævnet. Det var der gennemgående to grunde til; organisationernes økonomiske forudsætninger samt det forholdsvist begrænsede tidsrum, de havde at forberede sig i – som oftest faktisk en kombination af de to. Mange kunne ikke finde de fornødne midler (rejseomkostninger og medarbejderlønninger), hvorfor de efter eget udsagn, desværre måtte takke nej. Til gengæld har mange udtrykt sig yderst positivt om et eventuelt UL i 2010 og i fremtiden.

20

Følgende lande har været kontaktet: Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Frankrig, Litauen, Slovenien, Tjekkiet, Rusland, Georgien, Færøerne, Malta, Finland, England, Wales, Irland, Østrig, Ungarn, Schweiz, Luxembourg, Portugal, Spanien, Belgien, Estland, Letland, Polen, Italien, Island og Rumænien.

24


Og netop videreførelsen af The Social Inclusion Games er noget, der for øjeblikket arbejdes på i LVS. Håbet er, at idrætsbevægelsen kan funderes ikke kun her i landet, men også internationalt. Således har flere organisationer rundt i Europa meldt sig på banen med en interesse i at videreføre og udbrede ideen. Om dette kan føres ud i virkeligheden skal tiden vise. Hvorvidt det bliver en succes eller ej, kommer også til at afhænge af hvilken prioritering, dette arbejde tildeles. I LVS har man gjort sig en del erfaringer med afholdelsen af idrætsevents for socialt udsatte mennesker, men det kræver tid og ressourcer at formidle dette.

25


4.0 Klubberne I IDVI regi fungerer idrætsklubberne som de egentlige medlemmer. Den enkelte deltager har således tilknytning til den lokale idrætsklub gennem et værested, bosted eller andet, hvorved der er mulighed for at deltage i IDVIs tilbud og arrangementer. Der er pr. 1. november 2009 76 klubber i IDVI.

4.1 Medlemskab I IDVIs levetid har der været deltagelse fra 106 forskellige klubber til de afholdte idrætsstævner. Af dem har 61 % været medlemmer i IDVI (jf. bilag 5). Den gængse procedure i forbindelse med deltagelse i stævnerne er, at den deltagende klub skal være medlem i IDVI. Medlemskabet koster 750 kr. årligt og betyder, at man kan deltage i samtlige idrætsaktiviteter, sende personer (personale eller brugere) på IDVIs interne kursusaktiviteter, ligesom man modtager medlemsbladet Time Out og er stemmeberettiget til generalforsamlingen. Ved indmeldelse fremsendes en velkomstpakke bestående af sportsartikler svarende til kontingentets beløb. At over 39 % af de deltagende klubber ikke er medlem af IDVI (jf. bilag 5), skal ses som et udtryk for, at organisationen er meget åben og imødekommende for eventuelle nye medlemmer. Som sådan er kontingentet ikke det afgørende i forbindelse med IDVIs forhold til deres medlemmer, hvorimod selve medlemskabet med et forventet dertilhørende engagement i og tilhørsforhold til organisationen, deltagelse i stævnerne samt indflydelse på organisationens fremtid i stedet er det essentielle. Så; i håb om at tiltrække de klubber, der har samme interesse som IDVI, har den enkelte klub mulighed for et prøvemedlemskab og derudfra bedømme, hvorvidt IDVI er en organisation, man vil engagere sig i. Når man har indmeldt sig i organisationen figurerer man naturligvis i det medlemskartotek, så der er lagt op til gensidig sparring, netværksdannelse og udvikling til gavn for alle parter. Ligeledes giver kontingentopkrævningen et billede af, hvad den reelle efterspørgsel efter idrætstilbud er. LVS og IDVI har langt hen ad vejen sammenfaldne strategier, som det tydeligt fremgår i nærværende rapport. Med hensyn til medlemskriterier eksisterer der imidlertid en forskel;

26


organisationer, hvis interesser ikke optimalt set repræsenteres i LVS, kan godt være medlemmer i IDVI. Således har IDVI en del medlemmer fra andre sociale organisationer og institutioner.

4.2 Geografisk spredning af klubber Den geografiske placering af stævnerne har konsekvenser for den geografiske spredning af deltagerne. Der er blevet afholdt 32 stævner siden Tour de Udsat i 2005, og 362 hold har deltaget i disse. Tabel 2. Oversigt over den geografiske fordeling af afholdte stævner og deltagelse i forhold til de tre landsdele. Afholdte stævner (%) Deltagende hold (%) 66 % 66 % Jylland Fyn Sjælland og øerne

26 %

17 %

9%

17 %

(OBS: Afholdte stævner summer til 101%).

Som det fremgår af tabel 2, ses der identiske procentsatser for hhv. afholdte stævner i Jylland og deltagende hold fra Jylland (66 %). Langt de fleste af IDVIs stævner afholdes i Jylland, og der deltager tilsvarende mange hold fra Jylland. Andelen af afholdte stævner på Fyn (26 %) overstiger den andel af deltagende hold, som Fyn stiller med (17 %). For Sjælland og øerne gælder det, at de er repræsenteret ved flere hold (17 %), end den tilsvarende andel af afholdte stævner (9%). Det er specielt det seneste år, de sjællandske hold er blevet aktive deltagere. Der ses endvidere en tendens til, at det netop er stævner på Sjælland, der tiltrækker de sjællandske deltagere, hvilket indikeres af den høje sjællandske deltagelse ved det seneste stævne, der blev afholdt på Sjælland (den 19. marts 2009 i Grøndal Centeret), hvor 13 af de 19 deltagende hold kom fra Sjælland og øerne. Omvendt; til stævner afholdt på Fyn og Jylland er der hovedsagligt deltagelse fra jyske og fynske hold. En del af grunden til, at der er forholdsmæssigt få stævner på Sjælland, kan findes i manglen på et idrætskraftcenter i denne landsdel, hvilket er forsøgt etableret flere gange. Som erstatning kan der i den forbindelse drages fordel af at etablere samarbejder med de allerede eksisterende organisationer på området som f.eks. OMBOLD, Matchbold og Idræt for sindslidende, der alle har hovedsæde på Sjælland. Sådanne samarbejder blev afprøvet i forbindelse med afholdelsen af UL, og det er noget, IDVI fortsat prioriterer.

27


4.3 Deltagelse i stævner Der er ikke noget mønster i hvilken type af institutioner, der deltager i IDVIs stævner. De fem klubber, der gennem tiden har deltaget flest gange i stævnerne, er Solstrålen, IKC Odense, Kontakten, Perron 4 og Cafe VæXt. Diversiteten i idrætsklubberne illustreres ved, at to af disse klubber udspringer af idrætskraftcentrene, to udspringer af stoffrie væresteder, mens en enkelt klub udspringer af et værested for stofafhængige (se bilag 5). Med udgangspunkt i den forskellighed der karakteriserer målgruppen synes det motiverende aspekt at være en afgørende faktor i den lange planlægningsfase frem mod et givent stævne. Således ses mange gengangere; når den første mystik er brudt, og man har prøvet at være med et par gange, er tilbøjeligheden til, at man kommer igen større. Der er ikke én opskrift på, hvordan medarbejderne motiverer brugerne rundt om i de forskellige klubber bedst muligt, men at arbejdet prioriteres, er første skridt på vej mod deltagelse. Der kan gives forskellige bud på strategier her, men fælles for dem er, at det gælder om at fjerne barrierer og ”undskyldninger” for ikke at deltage (jf. Figur 2). Brugerinddragelse har vist sig væsentlig for, at deltagerne kan få ejerskab over projekter i al almindelighed. Visse økonomiske midler er også en forudsætning for at kunne deltage. Selvom IDVI prioriterer at afholde alle udgifter under stævnerne, er det op til de enkelte klubber at sørge for rammerne omkring stævnet, for eksempel transport. Og alt efter, hvor meget forberedelse der prioriteres, kan der også være visse udgifter forbundet hermed. Således betyder det noget, hvilke økonomiske midler der stilles til rådighed for klubberne fra den lokale kommune, og ligeledes kan der ligge en læreproces i selv at opsøge lokale sponsorer for værestederne. Figur 2. Ti konkrete råd fra klubber, for hvem deltagelsesrekrutteringen har virket: •

Gør tilsendt informationsmateriale synligt (eksempelvis plakater og lign.).

Tag initiativ til motiverende snakke tidligt i forløbet med det formål, at afklare brugernes ønsker og behov i forhold til eventuel deltagelse.

I forhold til UL eller andre store stævner: Inviter til (kakkel)møder, hvor arrangør får mulighed for at informere og motivere deltagere og medarbejdere.

Hjælp med at eliminere fysiske skavanker hos brugerne, der potentielt kan udgøre barrierer for deltagelse (eksempelvis fodsår, nedgroede negle og smerter i tænder).

Implementer træning som et højt prioriteret aktivitetstilbud.

Anskaf fælles klubtøj med det formål at skabe tilknytning til klubben og holdet.

28


Arranger daglig buskørsel til og fra stævneområde og hjemby ved længerevarende stævner.

Flyt hele værestedets aktivitet til et givent stævneområde den pågældende dag/periode, således at medarbejderressourcerne bliver brugt her, og at alternativet i det vante miljø er ikke-eksisterende.

29


5.0 Deltagerne Deltagerne, der kommer til IDVIs arrangementer, har det til fælles, at de i højere eller mindre grad er marginaliserede i forhold til samfundet. Dette er imidlertid ikke nogen statisk position, men noget der er mulighed for at ændre. Betegnelsen væresteder, som de fleste klubber i IDVI udspringer af, indikerer også, at der er tale om noget midlertidigt; det er ikke et blivested. Dørene skal holdes åbne for, at man kan komme ind, men mindst lige så vigtigt er det, at dørene også er åbne den anden vej; det vil sige, at man her har muligheden for at bevæge sig mod en mere integreret position i samfundet igen. Ifølge et marginaliseringsteoretisk perspektiv på området kan marginalisering således betragtes som en proces, der altså til alle tider har et foranderligt potentiale21. De efterfølgende afsnit tager afsæt i det indsamlede empiri. Det skal understreges at det store kvantitative datasæt, der er blevet indsamlet til nærværende undersøgelse og sammenlignet med SUSY UDSAT data, alene er blevet analyseret i forhold til udvalgte variable. Der findes givetvis stadig uudforsket information i data, der kunne være spændende at se på i et fremtidigt studie. Her fokuseres der imidlertid på variablene, der synes at kunne belyse idrættens fysiologiske virkning, lyst til forandring samt fællesskab og relationer. Det kvalitative datasæt behandles ligeledes. Her bliver forudbestemte emner uddybet, ligesom temaer, opstået spontant i interviewsituationerne, analyseres. Således er IDVIs refleksioner i forhold til eksempelvis rummelighed og fleksibilitet beskrevet tidligere i nærværende rapport, mens temaet omhandlende de ændrede rammer udspringer under dataindsamlingsprocessen. Det empiriske datamateriale giver lejlighed til at se nærmere på, hvorledes idrætten kan bidrage til at skabe grobund for forandringer i deltagernes liv22. Betegnelsen ny er ofte noget, respondenterne i interviewundersøgelsen bruger, når de omtaler positive potentialer i idrætten. Dette vidner om ønsket forandring; forudsætningerne for at ville initiere processen mod en mere integreret position i samfundet er til stede.

21 22

Becker, Howard (2005): Outsidere Endvidere kan der henvises til filmen om UL, hvor også brugernes oplevelser fra en såkaldt fortællerstol er medtaget.

30


5.1 Karakteristik af målgruppen I det følgende karakteriseres den gruppe af mennesker, der kontinuerligt deltager i IDVIs idrætsstævner. Tabel 3a og 3b illustrerer udvalgte karakteristika for målgruppen. Tabel 3a er baggrundsvariable, hvis direkte effekt ønskes elimineret i den følgende effektmåling. Dette gøres med henblik på, at kunne lave en statistisk sammenligning af de to forskellige grupper af socialt udsatte. Det er dog ikke entydigt, at variablene udelukkende er baggrundsvariable. Eksempelvis kan alkoholmisbrug anskues som en baggrundsvariabel, ligesom det eventuelt kan påvirkes direkte af deltagelse i idræt. Hvis alkohol påvirkes direkte, kan der tænkes at være en indirekte effekt på nogle af de interessante variable, der måles effekter på, som går igennem et ændret alkoholforbrug. Det er imidlertid vægtet højere at være sikre på at tage højde for allerede eksisterende forskelle mellem de to grupper. Denne tilgang giver konservative effektetmål, idet der muligvis er blevet fjernet indirekte effekter, som egentlig godt kunne have været bevaret. I udgangspunktet er det socialt udsatte, der indgår i begge undersøgelser. Vi har konstateret, at grupperne ligner hinanden på tre af de seks udvalgte baggrundsvariable: alder, køn og uddannelsesbaggrund. Der er dog visse variable, der viser en systematisk forskel mellem deltagerne i idrætsstævnerne og SUSY UDSAT. Det drejer sig først og fremmest om lønnet arbejde, hvor deltagerne til X-Games og UL scorer væsentligt højere, og desuden om alkohol- og stofmisbrug, som er mere udbredt i SUSY UDSAT gruppen. I undersøgelsen kontrolleres og korrigeres der for systematiske forskelle i baggrundsvariablene. Ovenstående ligheder og forskelle er derfor ikke relevante for undersøgelsens konklusioner. De er blot medtaget for at give et umiddelbart overblik over de forskellige grupper. Tabel 3a. Sammenligning af gennemsnit for udvalgte parametre fra hhv. SUSY UDSAT og X-Games/ULevalueringen. Baggrundsvariable

Beskrivelse

Alder (1)

Spredning Gennemsnit Mænd Folkeskolens afgangseksamen Ungdomsuddannelse Udover ungdomsuddannelse Fuld-/deltid

Køn (2) Uddannelse (52, 53, 54) Lønnet arbejde (55)

SUSY X-Games og UDSAT UL [15 – 76 år] [17 – 65 år] 44 år 41 år 72 % 76 % 56 % 66 % 37 % 41 % 29 % 34 % 11 % 36 %

31


Alkohol (18) Stoffer (20)

Hver dag/næsten hver dag Sjældent/aldrig Hash (indenfor den sidste måned) Amfetamin Kokain LSD Heroin Andre stoffer

31 % 39 % 44 % 9% 11 % 1% 13 % 17 %

7% 75 % 16 % 5% 1% 0% 7% 3%

Note: Tallet i parentes i første kolonne henviser til det tilsvarende nummer i forhold til det anvendte spørgeskema. Se bilag 1.

Outcomevariablene i tabel 3b er med til at give et yderligere indblik i de to grupper. Variablene er udvalgt for at give en bredere indsigt i målgruppen. De synes at være interessante i forhold til at afspejle forskellig adfærd hos socialt udsatte mennesker. Eksempelvis ser det ud som om, at deltagerne til X-Games og UL har et bedre selvvurderet helbred, ligesom de synes at opleve mere energi i hverdagen. Variablene giver altså et umiddelbart billede af, at deltagerne i sportsstævner generelt klarer sig bedre målt på samtlige af disse parametre. Tabel 3b. Sammenligning af gennemsnit for udvalgte parametre fra hhv. SUSY UDSAT og X-Games/ULevalueringen. Outcomevariable

Beskrivelse

Helbred (8a)

Virkelig godt/godt Dårligt/meget dårligt Dyrker motion Hver dag/næsten hver dag Aldrig/sjældent Spiser frugt hver dag eller næste hver dag Været til tandlæge indenfor det sidste år Kommer i bad i det omfang der er behov for det Vasker tøj i det omfang der er behov for det Energifyldt hele/det meste/en hel del af tiden

Motion (9) Morgenmad (12) Frugt (13) Tandlæge (27) Bad (28) Tøjvask (29) Energi (32)

SUSY UDSAT 31 % 27 % 31 % 42 % 35 % 25 % 48 % 75 % 72 % 37 %

X-Games og UL 66 % 6% 80 % 60 % 20 % 40 % 70 % 92 % 87 % 56 %

Note: Tallet i parentes i første kolonne henviser til det tilsvarende nummer i forhold til det anvendte spørgeskema. Se bilag 1.

Det er interessant at undersøge, om forskellene i tabellen afspejler reelle effekter af deltagelse i sportsstævner, eller om forskellene også ville have været der, hvis personerne ikke havde deltaget. Dette analyseres i de følgende afsnit på (5.7, 5.8 og 5.10).

5.2 Barrierer Et tema på værestederne i forhold til at få idræt implementeret i dagligdagen synes at være manglende muligheder. Det være sig både konkret i form af manglende økonomiske ressourcer til

32


udstyr, entrebilletter, frigørelse af medarbejdertimer, planlægning osv. – men selv når disse ressourcer er fundet, er det ikke ensbetydende med, at der bliver bakket op om tiltag. Fælles for ansatte og holdledere i IDVI regi er, at de udtaler at have haft svært ved at få brugerne med til aktiviteter i dagligdagen, herunder idræt: Jeg vil godt have dem med til mange aktiviteter. Jeg prøver at sætte en masse i gang sammen med en anden dernede, som også godt kan lide det. Folk skriver sig på, og når vi så nærmer os dagen, så har de utallige undskyldninger. Jeg kunne skrive en bog om undskyldninger (bilag 2, Interview 1).

Det gælder altså igen om at få fjernet så mange barrierer som muligt, således at der ikke er flere undskyldninger tilbage for brugerne. Til UL gjorde arrangørerne sig den erfaring, at imødekommenhed overfor brugernes akutte behov, små som store, i begyndelsen af et forløb, kan ses som en investering på længere sigt. Med tiden synes det således nemmere at klare udfordringerne selv for brugerne når de ved, at der vil være nogen til at hjælpe, hvis uoverskuelige problematikker skulle dukke op. Gennemgående i interviewmaterialet fremgår det, at medarbejderne prøver at sætte nogle initiativer i gang, men der skal tålmodighed til. En aktivitet som idræt kræver en tovholder, der kan igangsætte og fastholde tiltag – ellers falder de til jorden. Erfaringen hos medlemsklubberne viser, at brugerne som gruppe ikke alene påtager sig dette ansvar. For at stimulere til aktivitet synes der altså behov for, at IDVI motiverer på flere niveauer; der ligger en stor udfordring for medarbejderne i forhold til at skabe succesoplevelser for brugerne, og denne opgave skal idrætsorganisationen støtte medarbejderne i, for at inkludere flest muligt interesserede i idrætten. Som en af respondenterne udtaler, skal der lægges hårdt arbejde i overhovedet at få meldt brugerne til stævnerne; det kræver en del motiverende snakke og ikke mindst energi fra medarbejdernes side. Men en ting er tilmelding, en anden er praksis; altså hvor mange der så faktisk deltager, når det kommer til stykket. Fra medarbejdere såvel som fra organisatorer er man nødt til at indregne dette faktum i planlægningen og afholdelsen af stævner. For at eliminere yderligere barrierer for deltagelse, er det altså vigtigt, at der er rummelighed og fleksibilitet i IDVI.

5.3 Rummelighed og fleksibilitet Som respons på spørgsmålet omkring, hvorvidt der er behov for en sådan type idrætsorganisation synes rummeligheden at være central. Det, som er unikt for IDVI, udtrykkes som:

33


Jamen idrætsorganisationen kan RUMME skæve eksistenser, som ikke nogensinde ville få en jordisk chance for at deltage i noget på så højt et plan. Så ja, den kan rumme. Den er rummelig (bilag 2, Interview 3). Der skal være rummelighed, og det er der jo ikke, hvis du tager med til firmabowling eller sådan noget. Der er jo slet ikke plads til sådan nogle skæve eksistenser. Altså nej; de kigger og så; nej det kan de ikke lide! Der kan du bare se, når jeg har været til banko med nogen; HOLD da op, hvor folk de glor ikke (bilag 2, Interview 2).

Og set fra et brugerperspektiv, nævnes mangfoldigheden i deltagergruppen også som noget særligt i IDVI. Med en belastet baggrund er man ofte bange for at blive set ned på og for at blive stemplet med sin fortid ude i de etablerede idrætsklubber, udtrykker en respondent. Derfor er det godt med en sådan en mulighed for at dyrke idræt. Vedkommende nævner også det sportslige niveau som passende til målgruppen, hvor mange har slidt deres kroppe for hårdt til at kunne være med i kontinuerlig træning i andre klubber. En anden respondent er inde på noget af det samme, når det udtrykkes, at mange ikke har selvtilliden og selvværdet til at starte i en såkaldt almindelig klub. Fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af IDVIs stævner kommer ofte til udtryk i interviewmaterialet, som væsentlig for at kunne inkludere målgruppen i idræt. Tilmeldingsproblematikker i forhold til målgruppen, der som oftest ikke planlægger langt frem i tid, nævnes spontant af flere respondenterne.

Derfor

er

det

mere

en

nødvendighed

end

en

egentlig

service,

at

idrætsorganisationen er fleksibel i forhold til tilmeldingsprocedurer. Her var specielt et stort arbejde i forbindelse med afviklingen af UL, hvor 1239 mennesker skulle tilmeldes til 40 forskellige discipliner fordelt over en hel uge. Til dette skal der prioriteres ressourcer både i forberedelse og gennemførelse, hvilket er noget der vægtes i IDVI. Også retningslinierne for deltagelse i IDVIs arrangementer (se bilag 7) vidner om, at rummelighed er et nøgleord i planlægningen af stævner. Eksempelvis opereres der med to forskellige rusmiddelpolitikker. X-Games var fortrinsvist forbeholdt eksmisbrugere, som kunne holde sig helt stoffrie, hvorimod UL åbnede op for en mere lempelig rusmiddelpolitik; her anerkendes behovet for idrætsarrangementer, hvor det for deltagerne er tilladt at være påvirket i en grad, der svarer til den såkaldt lavest mulige funktionspromille. I målgruppen til IDVIs stævner findes mange mennesker, der er, eller har været tilknyttet misbrugsmiljøet. Og når man blander sådanne to grupper – stofafhængige og stoffrie – vil der uundværligt opstå visse konflikter; det kan ikke undgås. Forhåbningen er imidlertid, at man ved at have forskellige politikker inkluderer flere end man

34


ekskluderer; at to (i udgangspunktet) forskellige grupper kan samles med idrætten i fokus. En respondent reflekterer således også højt over irritationer netop angående dette emne og kommer frem til, at selvom det havde været nemmere for vedkommendes stoffrie brugere, om de stofafhængige ikke var med til UL, er det imidlertid ikke ved sådanne arrangementer, man skal være dømmende. Her skal være plads til alle.

5.4 Ændrede rammer Samtlige respondenter taler om det at komme ud i forbindelse med refleksioner omkring, hvordan man bruger idrætten i de forskellige klubber. Der synes at være to betydninger af denne vending; dels betyder det noget at komme ud i den friske luft, hvor en del idrætsdiscipliner afvikles (i særdeleshed til både X-Games og UL), og dels betyder det noget for brugere såvel som medarbejdere at komme væk fra de vante rammer. Det at lave aktiviteter sammen udenfor kan bidrage med en umiddelbar følelse af velvære og en naturlig træthed, der gør at man for eksempel kan sove godt om natten, udtaler en bruger. Oftere omtales imidlertid virkningen af at skifte miljø, når der dyrkes idræt. Det giver efter sigende nogle nye input og en ny synsvinkel på nogle sider af tilværelsen; ny inspiration til brugere såvel som medarbejdere, som de kan tage med sig hjem i hverdagen. En respondent udtrykker virkningen af en dag ud af huset som givende et boost, der kan bidrage med ny energi til arbejdet med at få klienterne i misbrugsbehandling til også at kigge indad i sig selv. Når mennesker tages ud af deres vante rammer, giver dette endvidere mulighed for at rykke ved nogle af de gængse roller, som forskellige mennesker har i en gruppe. Nogle brugere finder ressourcer frem, der enten kan opleves som helt nye eller som måske har været gemt af vejen i en periode på grund af en pågældende livssituation. Således kan der ændres ved hierarkier internt i en gruppe, men også forholdet mellem medarbejder og bruger synes potentielt set forandret: HOLD da op, hvor har det været en kæmpe oplevelse at se de mennesker ligesom - også at LÆRE de mennesker at kende på en anden måde. I stedet for at være deres behandler, så møder du dem et helt andet sted. Altså mit vigtigste punkt som behandler, det er jo at møde de mennesker på det sted, hvor de skal mødes. Og det er med ligeværdighed. Det er sådan set det vigtigste budskab, jeg har (bilag 2, Interview 2). Du får en TILLID fra dem lige pludselig, som måske ikke havde været der - måske aldrig var kommet hvis ikke du var ude med dem. Altså jeg LEGEDE jo med dem. Jeg deltog selv i stævner, selv om jeg var ansat. Der fik jeg en speciel tilgang til de her brugere, fordi de fandt ud af; jeg var sgu ligesom dem!

35


Altså jeg er jo selv tidligere misbruger og det hyggede de sig med. Så det gir en RIGTIG god indgangsvinkel til brugerne (bilag 2, Interview 5).

Således udtrykker to respondenter sig spontant i forhold til hvad idræts- og stævneaktiviteter gør ved grupper, der er af sted sammen. Der synes at foregå en vis læring i idrætsmiljøet, som klubberne kan bygge videre på; specielt opleves ligeværdighed og den nye tilgangsvinkel til brugerne som en gevinst. Der er mulighed for at træde ud af medarbejderrollen for en tid og skabe nogle bånd med brugerne, hvorigennem en ny tillidsrelation kan opstå. Ligeledes pointerer en respondent muligheden for at skabe en relation til nogle meget svage beboere (i pågældende tilfælde på et psykiatrisk bocenter) gennem det samvær, der opstår i idrætten. Og udfra denne kontakt er der grobund for, at medarbejderen kan få lov at hjælpe på anden vis. Endelig skal det, at brugerne kommer ud af deres vante miljø, ikke negligeres. En del af målgruppen har en tendens til at isolere sig og går normalt ikke bare ud. Det kan være grænseoverskridende i sig selv at være blandt mange andre mennesker, så det overhovedet at være med kan ses som en første udfordring og som en sejr i selv.

5.5 Motivation Der er forskellige elementer, der motiverer den brede målgruppe. Nogle af deltagerne trickes af konkurrenceelementet og af idrætten i sig selv. De oplever den umiddelbare glæde ved selve disciplinen. Præmierne er, for en del af målgruppen, drivkraften for at tage af sted. Andre igen motiveres hovedsageligt af det sociale samvær, der er skabt en tradition for til IDVIs stævner; forskellige fællesskaber – både internt i klubberne og klubberne på tværs – opstår. Endelig er der nogen, der kommer for at få den omtalte luftforandring fra dagligdagen; økonomiske bekymringer kan for en stund skubbes i baggrunden, da der altid er fuld forplejning til stævner. Som oftest er det naturligvis en kombination af ovennævnte motivationsfaktorer, der ligger til grund for deltagelse23. De mangeartede forskellige indgange til idrætten sikrer bredde i deltagerskaren. Der tænkes imidlertid også i, hvorledes man i idrætsorganisationen stræber mod et højt niveau i de discipliner, hvor der er bevæggrund for dette. Således er UL fodboldholdet etableret med henblik på at give deltagerne mulighed for noget at stræbe efter. Et halvt år op til har deltagere til såkaldte UL forstævner kunnet forsøge at blive udtaget til fodboldholdet. Det endelige hold har været på 23

Jf. tabel 4 ses det eksempelvis, at 20 % i deltagergruppen ikke dyrker motion til dagligt, og således må de have andre bevæggrunde for at deltage i IDVI´s idrætsstævner.

36


træningslejre op til den store kamp, der skulle stå mod Dansk Boldspils Unions (DBUs) oldboyslandshold under afviklingen af UL. Sådan et tiltag kan udgøre motivationen for at komme i gang med at træne for en bestemt gruppe mennesker, ligesom det kan fungere som en gulerod også for de, der ikke kom på hold i denne omgang; på den måde får man mulighed for at se, hvad der kan opnås med træning gennem et længere forløb. For mange af spillerne på det udtagne UL hold har det været en drengedrøm at komme til at spille mod de gamle kendte fodboldstjerner samtidig med, at de selv kunne fungere som rollemodeller indenfor målgruppen. Kampen blev en fælles oplevelse, delt med en masse af Odenses borgere, hvor der for alvor blev sat fokus på, at socialt udsatte mennesker bestemt ikke er uden ressourcer.

5.6 Idrættens særkende Konkurrenceelementet er tidligere nævnt som noget, målgruppen let kan forholde sig til: Det fænger dem jo helt vildt, fordi der er konkurrence (bilag 2, Interview 2).

Dette være sig både direkte (i form af at ville vinde i konkurrencer) og konkurrencer i mere overført betydning. Således er der ifølge respondenternes udsagn mulighed for at sætte sine egne mål for succes og dermed også at opleve de små sejre i idrætten og til stævnerne. En respondent udtrykker således, at det bedste ved idrætten er den glæde, man oplever ved det; at man får en sejr indvendig – en lille succesoplevelse. Dette handler vel og mærke ikke om at vinde den konkurrence, der er forbeholdt idrætsdisciplinen. Blot ved at stille op ved sådanne stævner får man mulighed for at vise, at man faktisk kan noget: Og så får du små succesoplevelser: JEG KAN GODT! (bilag 2, Interview 1).

Gennem idræt er der altså mulighed for at opdage, at man kan mere, end man selv lige går og tror, som en bruger udtrykker det. Konkurrenceelementet kan således optræde forskelligt brugerne imellem, hvilket stemmer godt overens med tanken om at tage udgangspunkt i det enkelte menneske – ikke mindst synes der altså ofte at være en igangværende kamp mod sig selv, som man til stadighed kan kæmpe, uafhængigt af andres færdigheder.

37


I enhver idrætsdisciplin til et givent stævne skal der imidlertid findes en vinder. Præmierne, og ceremonien heromkring, er en højt prioriteret del af idrætten fra arrangørernes side, således at man tilgodeser behovet for den umiddelbare anerkendelse, der ligger i at modtage medaljer eller pokaler. Omvendt ligger der også en opdragende funktion i at tackle de nederlag, som uundværligt følger med, når mange mennesker kæmper for at nå det samme mål; at vinde en given konkurrence. Som en respondent udtrykker det, bør medarbejderne dog være opmærksomme på vejledning i tilmeldingsprocessen – for eksempel hvad angår relevante idrætsgrene for den enkelte bruger. På den måde mindskes risikoen for uhensigtsmæssige personlige nederlag for brugerne. At autenticiteten i aktiviteterne er væsentlig i arbejdet med målgruppen ses i det følgende, hvor en respondent omtaler det daglige arbejde, der foregår på et psykiatrisk bosted. Her handler det om: At de simpelthen føler sig som: Jamen jeg står op og laver noget, der ikke bare er for sjov. Det er ikke bare for at flet' noget i pedirør, så nogen siger til mig: Nej, hvor er du dygtig og aer én. Og: Hvordan har vi det i dag? Sådan er det ikke! Vi prøver virkelig at gøre det her til noget, der ligeså godt kunne have været lavet andre steder. Men: Nu det nok dig, der har et rigtigt job! Og du er faktisk skide god! (bilag 2, Interview 3).

5.7 Idrættens fysiologiske virkning I denne rapport undersøger vi den sundhedsgavnlige effekt med udgangspunkt i BMI og motion. Tabel 4 gennemgås nu detaljeret24. Tabel 4. Effekt af deltagelse i X-Games og UL på udvalgte variable, der alle relaterer sig til sundhed Signifikans SUSY X-Games og Forskel Effekta (procentpoint) UDSAT UL (procentpoint) Motion 31,3 % 80,5 % 49,2 40,1 *** Undervægtig 16,4 % 6,9 % -9,5 -6,7 Overvægtig 21,5 % 36,8 % 15,3 11,7 ** Fedme 10,7 % 13,8 % 3,1 0,5 Note: Tallene i tabellen angiver estimater fra en simpel Linear Sandsynlighedsmodel, som er valgt fordi den giver nærmest identiske resultater med en mere kompleks Logistisk model. aEffekten af deltagelse estimeres ved at inkludere de i tabel 3a beskrevne baggrundsvariable i den lineære regression sammen med en konstant og en indikator for deltagelse. Effekten skal derfor forstås som den tilbageværende forskel, når der er kontrolleret for alle de systematiske forskelle mellem deltager- og kontrolgruppe. *, ** og *** angiver statistisk signifikans ved henholdsvis 10 %, 5 % og 1 % signifikansniveau.

I første kolonne vises resultaterne for den brede SUSY UDSAT gruppe, mens anden kolonne viser de tilsvarende resultater for deltagerne i X-Games og UL. Tredje kolonne viser den umiddelbare

24

Da tabel 5 og 6 skal forstås på samme måde, bliver disse efterfølgende behandlet mere kortfattet.

38


forskel mellem disse to grupper. Denne forskel dækker over to dimensioner: Effekten af deltagelse (den interessante effekt) samt den systematiske forskel25 mellem de to grupper. I den fjerde kolonne er der derfor korrigeret for disse systematiske forskelle, sådan at kun den faktiske effekt af deltagelse i X-Games og UL står tilbage. Effektmålet er kun identificeret, hvis det er muligt at rense for betydningen af alle de baggrundsvariable, der på samme tid påvirker sandsynligheden for at deltage i idræt og påvirker outcomevariablene. Hvis der ikke renses for alle disse variable, så vil effektestimatet været biased. I det følgende inddrages seks essentielle baggrundsvariable, som tilsammen tegner et relativt præcist billede af deltagerne. Disse variable er alder, køn, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse samt stof- og alkoholmisbrug. Spørgsmålet er så, om der mangler nogle vigtige baggrundsvariable, som kan bidrage med yderligere forklaring, og det kan i princippet aldrig udelukkes. Man kunne eksempelvis forestille sig, at det har betydning, hvorvidt en person har børn, om vedkommende har en ren straffeattest, hvor i landet vedkommende bor osv. Vi vurderer dog, at de seks baggrundsvariable, der renses for i nærværende analyse, fanger hovedparten af den systematiske variation mellem deltager- og kontrolgrupperne. Dette giver derfor mulighed for at fortolke den resterende forskel som en faktisk effekt, så længe effekten fortolkes med en vis forsigtighed, som afspejler, at der i princippet kan være yderligere relevante baggrundsvariable, som der ikke er taget højde for i analysen. Den femte kolonne angiver i hvilket omfang, effekten kan siges at være statistisk signifikant. Jo flere stjerner, jo mindre sandsynligt er det, at den fundne forskel er tilfældig. Hvis der ikke figurerer en stjerne, kan det ikke afvises, at forskellen blot er tilfældig. Ser man på den første variabel, motion, er der umiddelbart en stor forskel mellem deltagergruppen (80,5 %) og kontrolgruppen (31,3 %) i forhold til, hvor meget motion der dyrkes. Selv når der kontrolleres for de systematiske forskelle, er der stadig en statistisk signifikant forskel på 40,1 procentpoint. Resultaterne indikerer dermed, at idrætsstævnerne har en betydelig effekt på deltagergruppen; hvis ikke deltagerne havde deltaget i stævnerne havde 40,4 procent af dem dyrket motion mod de observerede 80,5 %. På samme måde ses det, at der er en effekt på andelen af personer, der er overvægtige på 11,7 procentpoint. For de to resterende variable, undervægtig og fedme ses det, at der umiddelbart er forskelle mellem deltagerne og kontrolgruppen, men at disse forskelle forsvinder, når der tages 25

Den systematiske forskel bruges her til at dække over forskelle, som skyldes alder, køn, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, stof- og alkoholmisbrug (i tabel 3a kaldet baggrundsvariable).

39


højde for systematiske forskelle mellem de to grupper26. Når der tages højde for dette, er der altså ikke længere nogen signifikant effekt på de sidste to variable. BMI afspejler forholdet mellem højde og vægt27. BMI er ikke et entydigt begreb ud fra en generel sundhedsmæssig betragtning; både en høj og lav værdi kan være sundhedsskadeligt. BMI inddeles i kategorier, hvor man hhv. betegnes som under-, normal-, overvægtig og fed. Som det fremgår af tabel 4, ses der begrænsede effekter på BMI. Dette kan skyldes gruppens øgede appetit, hvilket kan give udslag i et højere BMI. Samlet set efterlader ovenstående analyse det indtryk, at idrætsmiljøet – i form af jævnlig tilknytning til idrætsstævner – har en effekt. Gruppen dyrker mere motion end kontrolgruppen. På trods af den øgede mængde motion observeres ingen sundhedsgavnlig effekt på det samlede BMI. At idrætten har potentiale til at bidrage med fysiologiske forbedringer – også for målgruppen af socialt udsatte - er indiskutabelt og en gevinst i sig selv. Idrætten bidrager med en fysisk forandring; som tidligere nævnt i forhold til for eksempel at kunne sove godt om natten. Også i forhold til medicinering, har en respondent i interviewundersøgelsen erfaret en forskel på sine beboere (her: psykiatribrugere) i forhold til vigtigheden af at holde sig beskæftiget og aktiv, hvilket idræt kan bidrage til. Således gives der sjældent medicin ud over de sædvanlige doseringer, når man er aktiv, og beboerne undgår dermed at blive sløvet ned. Endelig kommer en bruger ind på, hvorledes man, på godt og ondt, gennem idrætten mærker sin krop på en ny måde; en større kropsbevidsthed opnås. Det skal imidlertid pointeres, at de fysiologiske forandringer i IDVI regi må ses som en sideeffekt og ikke målet med organisationens måde at lave idræt på. I tråd med LVS’ intention om at skabe rammer, indenfor hvilke mennesker kan udvikle sig, og på forskellig vis motiveres til lyst til forandring, ses der nu på, hvad respondenterne yderligere mener, at idrætten fører med sig.

26

Det er helt forventeligt, at de umiddelbare forskelle vil blive formindsket, når der kontrolleres for systematiske forskelle, fordi deltagergruppen generelt klarer sig bedre på en række parametre, som ikke direkte kan tilskrives selve idrætsdeltagelsen. 27 Vægt(kg.)/(højde(m.)2)

40


5.8 Lyst til forandring I tabel 5 opsummeres effekten på de seks variable, der er udvalgt til at belyse lyst til forandring. Samlet set repræsenterer variablene alle forestillingen om, at det enkelte individ vil gøre noget godt for sig selv – om end i en mindre målestok. Tabel 5. Effekt af deltagelse i X-Games og UL på udvalgte variable, der alle relaterer sig til lyst til forandring. Signifikans SUSY X-Games og Forskel Effekta (procentpoint) UDSAT UL (procentpoint) Tandlæge 47,6 % 70,1 % 22,5 14,8 ** Varm mad 59,4 % 82,8 % 23,4 14,7 *** Bad 75,4 % 92,0 % 16,6 8,4 * Frugt 24,9 % 40,2 % 15,3 6,5 Morgenmad 42,1 % 59,8 % 17,7 7,1 Tøjvask 72,5 % 87,4 % 14,9 7,0 Note: Tallene i tabellen angiver estimater fra en simpel Linear Sandsynlighedsmodel, som er valgt fordi den giver nærmest identiske resultater med en mere kompleks Logistisk model. aEffekten af deltagelse estimeres ved at inkludere de i tabel 3a beskrevne baggrundsvariable i den lineære regression sammen med en konstant og en indikator for deltagelse. Effekten skal derfor forstås som den tilbageværende forskel, når der er kontrolleret for alle de systematiske forskelle mellem deltager- og kontrolgruppe. *, ** og *** angiver statistisk signifikans ved henholdsvis 10 %, 5 % og 1 % signifikansniveau.

Overordnet set tegner de seks variable et billede af at deltagelse i X-Games og UL har medført en øget lyst til forandring. Der ses en signifikant effekt på andelen, der går til tandlæge, spiser varm mad samt går i bad. Det er alle parametre, der er med til at signalere, at gruppen af deltagere er motiveret for at gøre noget godt for sig selv. Som forventet er der dog også flere af variablene, der ikke viser signifikante forskelle, og det er derfor ikke sådan, at deltagelse pludselig løser alle problemer. Med henvisning til De små skridts metode kan den påviste effekt betragtes som et skridt på vejen mod en ny fremtid. Umiddelbar glæde og det at ha’ det sjovt synes endvidere at være et gennemgående tema hos respondenterne – der potentielt set kan føres med over i hverdagen. Disse temaer synes at kunne udgøre en forudsætning for lyst til forandring. En respondent udtrykker: Man kan bruge det i motiveringsapparatet og derigennem skabe noget glæde - det er det, idrætten kan; det er noget umiddelbar glæde og noget spontanitet og noget samvær og noget sammenhold (bilag 2, Interview 3).

Ud over direkte at få brugt sin krop udtrykker en bruger, at det gode ved idræt er, at man kommer i form, man får mere velvære og overskud i hverdagen. Og netop dette overskud eller den energi, som

41


idrætten fører med sig, er noget der nævnes flere gange. Som svar på spørgsmålet om, hvorvidt det gør en forskel at dyrke idræt, lyder et svar: Jamen DET gør det, altså det bliver jo gladere og sundere mennesker. Jamen man tror det er løgn - selv om man tror, folk de bliver trætte, så gir det faktisk noget energi og dyrke den her idræt. Så møder vi nogle folk, der ikke bare sidder og hænger, men faktisk bliver mere aktive af det. De får mod på mer og lyst på mer (bilag 2, Interview 5).

At det ikke kun er under selve aktiviteten, at idrætten har betydning i brugernes liv, ses gennem en respondents refleksion over sammenhængen mellem krop og psyke, der uløseligt må være bundet sammen. Dermed synes kropslige oplevelser at kunne påvirke generel adfærd. En bruger udtrykker ligeledes en overbevisning om, at idrætten har bidraget til, at vedkommende – efter at være begyndt at træne – blandt andet også er begyndt at tage sig mere sammen generelt. I en uddybning i forhold til, hvad det vil sige at tage sig sammen udtrykkes: At man har mere energi i hverdagen og får lavet flere ting end man nok ellers ville have gjort. Fø kunne man godt bruge en halv dag på at tænke over, om man skulle gå ud og tage opvasken og egentlig talt ikke gide - nu gør man det bare (bilag 2, Interview 6).

Som en anden udtrykker, kan det give lidt håb, at man kan samle en gruppe mennesker og tage af sted hjemmefra i kortere eller længere tid. Sammen med muligheden for at idræt kan inspirere nogle til at tage sig mere sammen og andre til at få mod på mer og lyst på mer, er der således belæg for at sige, at idrætten kan bidrage til at skabe lyst til forandring.

5.9 Ændret selvforståelse Idrætten og de store stævner kan potentielt set have en mental betydning retrospektivt: Jeg kunne noget og vi var sammen om noget og det er ikke kun mig og man skal også bruge andre og sammen kan vi noget (bilag 2, Interview 3).

På den måde kan succesoplevelser, herunder dem i idrætten, være med til at mennesker får et anderledes (og måske mere nuanceret) billede af sig selv. Til stævner kan brugerne møde nogle mennesker, der kan blive forbilleder for dem. Det være sig konkret på et sportsligt plan – men også på et mere personligt plan giver store stævner deltagerne mulighed for at følge gamle eller nye bekendtes udvikling over tid. Således får de stoffrie grupper mulighed for at vise, at det kan lade sig gøre at komme ud af et misbrug. De stofafhængige får nogle rollemodeller, hvis det ønskes – uden at der i øvrigt er tiltænkt løftede pegefingre eller belærende indslag angående afvænning fra arrangørerne side. Ligesom på værestederne, skal idrætsfællesskabet være et frirum.

42


Således fremhæves også frigørelsen fra på forhånd fastlagte roller gennemgående som noget positivt hos respondenterne: Jamen PERSONLIGT kan jeg sige, at der ER jeg mig selv. Jeg hopper ned i E 3 år nogle gange, når jeg er ude at dyrke idræt. Der skal jeg ikke have en facade på og spille medarbejder eller et eller andet. Der kan jeg sgu være på plan med de andre. Og det er måske også derfor, at jeg får den der tillid fra dem og vi får de der bånd. Jeg har også mødt nogen, som gerne vil spille en rolle, men de finder hurtigt ud af at det er nemmere at være sig selv og bare give det man kan give. Forid det er det, det drejer sig om! (bilag 2, Interview 5).

Der ser ud til, at hensigten med at forsøge at sætte ligeværdighed i fokus i tilgangen til brugerne og ved generelt at behandle målgruppen med respekt gennem seriøse, autentiske arrangementer i praksis har nogle muligheder. Det at føle sig accepteret i et givent miljø er en forudsætning for tilstedeværelse fra målgruppen. Dermed gives der nogle rammer, hvor indenfor reelle muligheder for personlig udvikling forefindes.

5.10 Fællesskab og relationer Det sociale samvær har allerede været behandlet flere andre steder i nærværende rapport, idet det både i hensigt og realitet synes at være et gennemsyrende tema for idrætsdyrkelsen i IDVI regi. Der er en tendens til, at tættere relationer opstår internt på et hold, der er af sted sammen, hvilket har været pointeret. Men også det at se sig selv i et nyt fællesskab kan give fornyet energi. Her udtrykker en respondent sig således om, hvad idrætten kan tænkes at gøre ved målgruppen: Jamen jeg tror, at de kan få et andet indhold i tilværelsen: Lægge stofferne til side - prøve at beskæftige sig med noget andet og møde nogle nye mennesker og få nogle nye input. En ny synsvinkel på nogle andre mennesker i stedet for at gå rundt i det samme klientel, i den samme kreds, hvor du faktisk ikke møder så meget positiv tankegang (bilag 2, Interview 1).

Så samtidigt med et forstærket sammenhold til de man i forvejen kender, udbygges deltagernes sociale netværk – i særdeleshed til store stævner som X-Games og UL. Relationer på tværs af klubber synes således at opstå (her om klienter i misbrugsbehandling): RELATIONSMÆSSIGT - fra et værested til et andet værested - måske er der nogen, vi har med, som kommer fra Vejle. Og så kommer Vejles værested, og så begynder der at blive skabt nogle connections. Og så er han jo også bedre rustet, når han kommer hjem igen, for så kender han nogen, og de har faktisk haft det skide skægt herovre ikke (bilag 2, Interview 4).

Deltagerne har mulighed for at udvide deres bekendtskabskreds, hvilket både kan give en umiddelbar effekt i form af at have det sjovt sammen med andre mennesker, og det kan have en

43


effekt på længere sigt, således at man også herved rustes bedre i samfundet generelt set. Det sociale aspekt ved det at deltage i stævnerne betegnes endog som det vigtigste af det hele af en af respondenterne; det er guld værd. Visse grupper af brugerne har prøvet at deltage i den etablerede idrætsverden, men denne oplevelse synes ikke at kunne erstatte IDVIs tiltag; gruppen synes til stadighed at kunne drage nytte heraf. Det udtrykkes således, hvad de store stævner som UL kan betyde: Jamen det betyder jo, at vi møder RIGTIG mange mennesker. Og vi får snakket på kryds og tværs. Vi får kæmpet lidt mod hinanden og bagefter, der har man det sjovt sammen. Det er lidt anderledes, hvis man er ude i en sportsklub: Der har vi ikke det sociale bagefter, som vi har her. Og det skaber nogle bånd på tværs af de her væresteder. Og det er vigtigt, fordi mange brugere har jo også behov for - kommer vi til Fredericia, så har vi jo også behov for nogen dernede, vi kan læne os op ad. Så det skaber nogle bånd på tværs af hele Danmark. Det gør det! (bilag 2, Interview 5).

Tabel 6 viser endvidere de fire variable, der anvendes til at karakterisere deltagernes relationer til deres familie og venner. Generelt synes der at være en stor effekt ved deltagelse, således at deltagerne ser både familie og venner oftere, ligesom de i højere grad har nogle at tale med. Der er ikke nogen signifikant effekt på, om deltagerne kan få hjælp til praktiske problemer. Forklaringen på den manglende effekt ved sidstnævnte variabel skal muligvis findes i det faktum, at der selv i kontrolgruppen er en relativt høj andel, der føler, de kan få hjælp, når de har behov for det.

Tabel 6. Effekt af deltagelse i X-Games og UL på udvalgte variable, der alle relaterer sig til den enkelte persons relationer. SUSY X-Games og Forskel Effekta Signifikans UDSAT UL (procentpoint) (procentpoint) Familie 47,1 % 67,8 % 20,7 13,5 ** Venner 82,4 % 93,1 % 10,7 9,8 ** Nogen at tale med 36,4 % 70,1 % 33,7 24,1 *** Kan få hjælp 54,3 % 70,1 % 15,8 7,4 Note: Tallene i tabellen angiver estimater fra en simpel Linear Sandsynlighedsmodel, som er valgt, fordi den giver nærmest identiske resultater med en mere kompleks Logistisk model. aEffekten af deltagelse estimeres ved at inkludere de i tabel 3a beskrevne baggrundsvariable i den lineære regression sammen med en konstant og en indikator for deltagelse. Effekten skal derfor forstås som den tilbageværende forskel, når der er kontrolleret for alle de systematiske forskelle mellem deltager- og kontrolgruppe. *, ** og *** angiver statistisk signifikans ved henholdsvis 10 %, 5 % og 1 % signifikansniveau.

Samlet set fremstår graden af personlige relationer som et område, der bliver påvirket positivt af en længerevarende tilknytning til idrætsverdenen.

44


5.11 Et samfundsintegrerende sigte Idrætsudøverne kunne tænkes i højere grad at integrere sig i samfundet ved at deltage i allerede etablerede klubber under gængse forbund. Det er også klart værd at stræbe imod, men faktum er blot, at det for mange af brugerne er for stort et skridt at tage på én gang. En respondent med tilknytning til et behandlingscenter reflekterer således herover og udtrykker, at ideelt set, så var alle idrætsudøverne en del af den etablerede idrætsverden – men virkelighedens præmisser tillader det ikke. Det viser sig grænseoverskridende i sig selv at møde op til de større stævner, så der synes at være et stadigt behov for en tryg base, hvor der er mulighed for at prøve idrætten af og udvikle sig; nemlig i klubberne, der er funderet i værestederne. Hos flere af respondenterne kan idrætten imidlertid ses som brobyggende i forhold til samfundet. Der er således en gruppe mennesker fra et værested, der lige så langsomt er blevet inkluderet på et fodboldhold i den lokale forening og en bruger udtrykker, at de på værestedet har startet en løbeklub, som deltager i løb, også i den etablerede idrætsverden. Således kan idrætten være med til at bevæge mennesker mod en mere integreret position i samfundet ved at deltage i aktiviteter her, jf. LVS’ tanke om at skabe rugekasser, hvorfra udvikling kan foregå.

45


6.0 Konklusion I nærværende rapport har idrætten som værktøj i det sociale arbejde med henblik på at skabe lyst til forandring været behandlet. En sammenligning mellem gruppen af socialt udsatte generelt set (på baggrund af SUSY UDSAT data) og deltagere til X-Games og Udsatte Legene 2009 (på baggrund af indeværende undersøgelses datasæt) er gennemført. Det har vist sig, at de to grupper som udgangspunkt ikke adskiller sig væsentligt på udvalgte baggrundsvariable som køn, alder og uddannelsesbaggrund. Idræt som værktøj i det sociale arbejde har vist sig at have en signifikant effekt i kvantitativ forstand i forhold til motionsdyrkelse, lyst til forandring og dannelse af relationer. Motionsdyrkelse: Mennesker knyttet til idrætsmiljøet dyrker (ikke overraskende) mere motion end gruppen af socialt udsatte generelt set. Der er en statistisk signifikant forskel på 40,1 procentpoint i forhold til kontrolgruppen. Også i forhold til overvægt er der en dokumenterbar effekt (jf. tabel 4). Lyst til forandring: Idrætten synes desuden at skabe en øget energi og overskud, der kan bidrage til lyst til forandring. På indtagelse af varm mad, tandlægebesøg samt det at komme i bad i det omfang, man mener at have brug for, er der signifikante forskelle, som kan relateres til idrætten (jf. tabel 5). Dannelse af relationer: Undersøgelsen har vist, at mennesker, der over tid har tilknytning til idrætsmiljøet, er bedre til at skabe relationer. Det være sig både internt på et hold og klubber på tværs. Der er signifikante forskelle i forhold til kontakt til familie, til venner og i forhold til ’at have nogen at tale med’ (jf. tabel 6). Undersøgelsens kvalitative del har bekræftet effekterne og samtidig givet en række gode indikationer på bagvedliggende sammenhænge. For eksempel har idrætten haft betydning for deltagerne i forhold til bl.a. at få muligheden for miljøskifte, ny inspiration, ændret medarbejder/bruger-relation, frigørelse fra vante roller og et ændret syn på sig selv.

46


I forhold til at skabe lyst til forandring kan idrætten yderligere stimulere glæde og socialt samvær, bidrage til øget velvære, håb og motivation til at tage sig sammen i forskellige henseender. Endeligt forefindes et brobyggende potentiale i forhold til samfundet ved at dyrke idræt. Deltagerne bekræfter således, at LVS’ satsning på idræt, organisatorisk set, har været en succes i praksis. Der tegner sig et billede af, at idræt kan være med til at skabe små som store succesoplevelser for den enkelte bruger. Vigtigheden af IDVIs fokus på at øge tilgængeligheden, og derved skabe en reel mulighed for at alle socialt udsatte mennesker kan dyrke idræt, anerkendes af deltagerne. Det pointeres i undersøgelsen, at fleksibiliteten og rummeligheden i idrætsorganisationen er afgørende for berettigelsen af og behovet for, at der eksisterer et sådant idrætstilbud i Danmark. I IDVI er man åben for, at der kan være mange indgange til idrætten, og man respekterer deltagernes forskellighed og vilkår. Altså har idrætten været undersøgt som en social træningsbane, indenfor hvilken muligheden for at udvikle sig i små skridt har været i fokus. Der er foretaget en effektmåling af idræt i en særlig kontekst, kendetegnet ved rummelighed og imødegåelse af en forskelligartet målgruppes behov. Det kan, på baggrund af nærværende rapport, konkluderes, at idræt kan være én medvirkende årsag til at skabe lyst til forandring. En sådan motivation vil dog altid opstå i et samspil med en række andre faktorer, indre som ydre, hvorfor idrætten som tilbud aldrig kan stå alene. I vurderingen af undersøgelsen bør det tages i betragtning, at IDVI befinder sig i en etableringsfase, hvorfor det egentlig er for tidligt at vurdere på den samlede effekt af idrætstiltag i idrætsorganisationen. Der er stor forskel på de lokale klubber. Nogle klubber opererer i samarbejde med et målrettet sundhedstilbud på et værested, andre er nærmest ad-hoc-klubber til særlige arrangementer. Der er med andre ord et stort uforløst potentiale i en målrettet og sammenhængende idrætsindsats på væresteder og andre sociale tilbud.

47


Litteraturliste Becker, Howard (2005): Outsidere, København, Hans Reitzel Forlag Krustrup, Birgitte (2007): Motionsfodboldens sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende potentiale – en analyse af træningseffekter social kapitaldannelse, Institut for Idræt, Københavns Universitet LVS (2002): En rejse i det udsatte Danmark – logbog fra Håbet, Fredericia, Landsforeningen af VæreSteder LVS (2006): På den Skæve Klinge - Beretning fra et anderledes cykelløb, Fredericia, Landsforeningen af VæreSteder LVS (2009): De små skridts metode, Fredericia, Landsforeningen af VæreSteder OMBOLD (2008): Evaluering af OMBOLDs landsholdsprojekt 2007, København. Pedersen, Pia et al. (2008): SUSY UDSAT. Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2007, København, Rådet for Socialt Udsatte Yndgaard, Peter (2009): Evaluering af partnerskabet mellem Landsforeningen af VæreSteder, Sport Event Fyn og Odense Kommune ifbm. Udsatte Legene 2009 med Odense som værtsby, Odense Kommune Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

48

Idræt som redskab i det sociale arbejde  
Idræt som redskab i det sociale arbejde  

Rapport om idræt som redskab i det sociale arbejde