Page 1

Akademiet for udvikling af personer med sĂŚrlige kompetencer

Akademiet for udvikling af personer med sĂŚrlige kompetencer Kulturakademiet

VĂŚksthuset - fra drivhus til friland

1


Dette hĂŚfte er et resultat af et frugtbart samarbejde mellem LVS og Akademierne i trekantsomrĂĽdet.


Akademiet for udvikling af personer med sĂŚrlige kompetencer

Fredericia


Akademiet for udvikling af personer med særlige kompetencer Akademiet er godt igang med at spotte og udvikle ressourcer og kompetencer hos de mest socialt udsatte i Fredericia. 6 elever ad gangen tilbydes masser af aktiviteter og en tryg hverdag i faste rammer, og får herigennem mulighed for at genopdage og genopfinde sig selv. Projektet er finansieret med midler fra Fælles Ansvar II og indgår i et netværk med lignende projekter i Vejle og Kolding.

April 2008

Så er vi igang Efter en grundig forberedelsesfase med projektudvikling, ansættelser, forandringsindikatorer, istandsættelse af lokaler og ikke mindst rekruttering af elever kan Akademiet nu erklære sig for åbent. Den 1. april 2008 skød personale og elever dørene op til en festlig fejring af, at det egentlige arbejde i Akademiet nu kan tage sin begyndelse. Forud venter et spændende udviklingsarbejde blandt byens mest socialt udsatte.

November 2008

Sundhedsprojekt kobles på Akademiet Fredericia Misbrugscenter har af Sundhedsstyrelsen fået midler til at gennemføre et sundhedprojekt over de næste 2 år. Projektet ‘Sundhed for alle’ er tilrettelagt som et tilbud til de udsatte borgere og et værktøj for behandlere i rækken af flere under misbrugscentret. Projektet har fået lokalitet i Akademiet, og bliver for Akademiets elever derfor en naturlig integreret del af husets øvrige aktiviteter. I projektet er ansat en koordinator ved navn Alice Rasmussen og en lægekonsulent ved navn Anne Marie Høgh Hansen. Projektet er endnu i den indledende fase, og man håber på for alvor at kunne sætte gang i aktiviteterne efter nytår. I løbet af december 2008 er det planen, at lægekonsulenten skal gennemføre helbredsundersøgelser på projektets 20 deltagere. På baggrund af helbredsundersøgelserne og deltagernes besvarelser af spørgeskemaer om livsstil og forventninger til projektet vil lægekonsulenten i samarbejde med deltagerne og projektkoordinatoren udarbejde individuelle sundhedsplaner for deltagerne. Helbredsunder søgelser Helbredsundersøgelser I projektet i Fredricia skal der udarbejdes helbredsundersøgelser på 20 deltagere. Undersøgelserne vil blandt andet omfatte blodprøver, nyre- og kolestrorol, HIV, hepatitis, blodtryk, lungefunktionsundersøgelser, hjertekardiogram samt undersøgelse for kønssygdomme og - for kvindernes vedkommende - livmoderhals-

4

kræft. For behandling for eventuelle sygdomme, som undersøgelsen måtte afsløre henvises deltagerne til egen læge. Der følges op på helbredsundersøgelser med lægesamtaler hver 3. måned, og ved projektets afslutning, gennem den store helbredundersøgelse igen. I tillæg til helbredsundersøgelsen skal deltagerne besvare et spørgeskema vedrørende livsstil, sundhedsadfærd og forventninger til projektet. Spørgeskemaundersøgelsen er et vigtigt redskab i forhold til at finde sundhedstilbud, som deltagerne på forhånd føler sig motiverede for. Det er samtidig en understregning af betydningen af at inddrage deltagerne og deres ønsker. Deltagerne i projektet tilbydes desuden individuelle samtaler med diætisten. De tilbud, man i fællesskab finder frem til, er netop tilbud, og det er frivilligt, om man vil benytte dem og i hvilken grad.

Maj 2009

Dagbog - appendix til Rambøll indberetning I Fredericia føres der elevdagbog sideløbende med den kvartalsvise indberetning til Rambøll, og det har vist sig at være et alletiders dokumentationsværktøj til gavn for både projektdeltagere og lokale samarbejdspartnere: „Det er bare sindssygt vanskeligt at dokumentere kompleksiteten i de små forandringsskridt, vores elever tager hen ad vejen. Til det er indberetningen til Rambøll ikke tilstrækkeligt for os, for det er svært at skemalægge de små successer. I starten gik vi meget struktureret til værks, men oplevede igen og igen påvirkede elever, som ikke var i stand til at svare troværdigt i det givne tidsrum, der var afsat til at udfylde skemaerne. Vi har derfor valgt at supplere den udpræget kvantitative indberetning til Rambøll med dagbogsføring. Et par gange om ugen skriver vi om hver enkelt elev, og det er efterfølgende udgangpunktet for en månedlig snak med eleven om dennes trivsel i og uden for Akademiet. Dagbogen føres elektronisk og har vist sig at være gavnlig for f.eks. en sagsbehandler, der skulle følge op på en elev fra Akademiet. Derudover tror vi på, at dagbogen i en anonymiseret form kan blive meget gavnlig i et kommende arbejde med at forankre projektet lokalt“. (Lars Ejby)


Akademiet for udvikling af personer med særlige kompetencer Juli 2009

Synergi mellem sundhedsprojekt og Akademiet Ak ademie ojekt ets kkoor oor dinering er Akademie ademiett og sundhedspr sundhedsprojekt ojekte oordinering indre tt et under samme tag, og de tyder daglig indrett tte dett be betyder udv eksling af er udveksling erffaringer og gode råd mellem de respektiv e medarbejdere. Ak ademie ts medarbejdere spektive Akademie ademiets er glade ffor or de ekstra pædagogisk e muligheder pædagogiske muligheder,, der sk abes med den naturlige kkontakt ontakt til e skabes ett sundhedsper sonale. personale.

færdigretter, så det bliver udgangspunktet for en snak om, hvad der så er bedre end andet. De skal føle sig trygge ved at foretage nye og bedre valg, derfor kommer de fysiske resultater ikke bare fra den ene dag til den anden. Bedre sundhed kræver i den grad vaneforandringer, og det kræver at man har set mulighederne og fået lysten til at foretage en kursændring. Vi håber derfor blandt andet, at brugerne i sundhedsprojektet får øjnene op for, hvordan små ændringer i livsstil kan gøre en stor forskel over tid.

Projektkoordinatoren fortæller om elementer i sundhedsarbejdet:

September 2009

Sundhedsprojektet er opdelt i en åben og en lukket del. Den åbne udbyder idræt og sund kost til alle, den lukkede udbyder grundige sundhedstjek og opfølgning gennem to og et halvt år til i alt 25 personer. Alle elever i Akademiet er koblet på den lukkede del, fordi man på grund af projekt Akademiet har mulighed for at følge enkeltpersoner gennem længere tid, da de i forvejen dagligt har deres faste gang i Akademiet.

Me injust ere t, ffor or tr oligheMettode odevvalg er både ændre ændrett og ffinjust injustere eret, ortr troligheden mellem per sonale og ele okse t, og en personale elevver er vvokse okset, st emning af hv er dag og kkontinuit ontinuit et præger Ak ademistemning hver erdag ontinuite Akademiet ef st e år ojektleder Lar eftter sit før først ste årss le levvetid. Pr Projektleder Larss Ejb Ejbyy giv er her en status: giver

Der foretages i alt 25 blodprøver pr. elev, og det skal blandt andet bruges som dokumentation for en givet virkning i form af en bedring i fysisk livsstil. Eleverne vil det gerne. De er godt klar over, at de fysisk også er meget udsatte. En af vores elever lever decideret af guldkorn. Det er ved at gå op for ham nu, at han er i alvorlig mangel af proteiner, vitaminer og mineraler. Mht. kostvejledning er vi jo godt klar over, at de ikke står og laver komplicerede hovedmåltider derhjemme, men derimod nok graver i fryseboksen i Netto efter

„Antallet af elever har ligget stabilt på mellem 6 og 8 i længere tid. Alle elever har daglig mødepligt, og onsdag kalder vi for ‘brugernes dag’. Dvs. at den hver uge tilrettelægges efter elevernes ønsker. Her vælges ofte en ekstra tur i det lokale idrætscenter, hvor vi i forvejen opholder os 2 gange om ugen. Idræt er blevet populært her i Akademiet, og det er vi meget tilfredse med. Det kan hænge sammen med, at vi i forvejen retter et stort fokus på sundhed og trivsel gennem sundhedsprojektet, der også har til huse her.

Status efter 1. år

5


Akademiet for udvikling af personer med særlige kompetencer Vi lagde i Akademiet ud med at præsentere eleverne for den struktur, vi ønskede i Akademiet. Vi forventede, at de kunne håndtere et ugeskema og nogle få regler for opførsel. Vi er gennem det første år blevet bekræftet i deres behov for struktur og regler. De higer efter det, og de vil gerne honorere de små krav, vi stiller hen ad vejen. Men vi har lært, at vi skal tage dem i hånden for hvert skridt, de skal gå. I starten mødte de ikke stabilt op, og vi tog det valg at indføre mødepligt og fraværsprocent. Det hjalp markant. Beskeden om præmisserne for at deltage blev nemmere at forstå, fordi der pludselig var konsekvens - for høj fraværsprocent ville betyde midlertidig udvisning fra Akademiet. Vi har i det hele taget gode resultater med at være konfronterende i vores dialog med brugerne. F.eks. accepterer vi ikke samtale om tyveri, stoffer og den slags. Vi spejler dem både positivt og negativt og udfordrer dem i deres tænkning om sig selv og deres omverden. Metodevalget er blevet mere og mere situationsbestemt. Ikke at vi ændrer på reglerne eller vores tilgang til den enkelte bruger, men vi er simpelthen blevet bedre til at vurdere mulighederne for positiv påvirkning og forandring. De muligheder er meget situationsbestemte. Det daglige mål for os retter sig i høj grad mod den enkeltes elev velbefindende og muligheder for at rykke sig derfra, hvor han/hun befandt sig i går.“

Oktober 2009

Idræt i dagtimerne ‘Idræt i dagtimerne’ udb ydes af FFredericia redericia Idrætshøjudbydes sk ole til alle borgere i FFredericia, redericia, der har fri i dagtiskole merne. Her dyr kes idræt på mo tionsbasis, og vægt en dyrk motionsbasis, vægten lægges på de e sam vær frem ffor or kkonk onk urrendett positiv positive samvær onkurrencen. De ademie algt at gøre aktiv Dett tilbud har Ak Akademie ademiett vvalgt brug af. Lars Ejby fortæller: „Vores elever er for alvor bidt på idrætten. Det har der vist sig at være stor tilslutning til, og vi oplever helt klart, at der med idrætten er flere strenge at spille på i lærings-øjemed. Der er selvfølgelig hele den fysiologiske del. Eleverne bliver dus med forskellige idrætsgrene som bordtennis, svømning og badminton. De erfarer, hvad kroppen kan, og hvad man kan træne kroppen til. De sveder og mærker træthed og ømhed i musklerne på den gode måde. Derudover er der hele socialiseringsdelen, som er af betydelig karakter, fordi idrætten udfoldes ude i det offentlige rum blandt byens øvrige borgere. Vores elever spiller blandt andet badminton mod pensionister, og det er der enorm pli og opdragelse i. Eleverne skal få både det sociale og det fysiske til at fungere med medspilleren, og det at stå ansigt til ansigt med den jævne borger gennem idræt er en kæmpe motiva-

6

tionsfaktor. De vil gerne bevise deres værd. Eleverne får desuden lov at opleve de ‘sunde’ og håndgribelige nederlag gennem sporten, til forskel fra de mange eksistentielle nederlag de ofte har tildraget sig i livet. Idrætten har givet anledning til rigtig gode samtaler med eleverne om blandt andet at vælge sine kampe i livet med omhu“.

November 2009

Ad hoc personrelateret undervisning Lars Ejby fortæller: „Vi har i løbet af det første års tid fundet ud af, hvor vigtig den personrelaterede undervisning er for elevernes motivation for læring her i akademiet. En systematisk tilrettelagt undervisning om forskellige it-funktioner kan de ikke honorere. De skal kunne se en umiddelbar personlig hensigt med alt nyt, de giver sig i kast med. De skal kunne se, at de kan bruge it-værktøjerne til noget, der er relevant og meningsgivende på et personligt niveau. Facebook og musikdeling på nettet har vist sig at være to eksempler på sådanne relevante rammer for computerundervisning. Og faktisk med stor succes. Successen består i sin enkelthed i at pirke til elevernes nysgerrighed og derfra opdyrke en interesse for de mange forskellige it-værktøjer. Gennem brugen af f.eks. Facebook eller MyMusic opstår et naturligt skabt behov for læring om f.eks. genvejstasterne eller uploading af billeder, og så tager vi den derfra. Vi får her i Akademiet bekræftet, hvor meget interesse og nysgerrighed går forud for læring. Derudover har denne form for ad hoc og interesseorienteret undervisning vist sig at åbne nye veje i relationsdannelser for eleverne. Det er der kommet små mirakler ud af“. Her er e pler: ett par eksem eksempler: Christian genf orenes med ffamilie amilie via FFacebook acebook genforenes Christian er en af eleverne i Akademiet. For 10 år siden døde hans forældre med få måneders mellemrum. Familien blev splittet op, og Christian ender i København, hvor han bor på gaden i 2 år. Herefter flytter han til Fredericia, hvor han i starten bor på sømandshjem. I Fredericia bliver han elev i Akademiet og lader sig introducere for det populære kommunikationsmedie Facebook. Her søger han på flere af de nærmeste familiemedlemmer og finder på et øjeblik sin bror og søster. Han sender en venneanmodning til dem og får positiv respons allerede næste dag. Det har betydet rigtig meget for Christians udvikling i Akademiet med den nyoptagede kontakt til familien. Han har været meget rørt over at have fået kontakt til dem igen, og han har taget initiativ til et første gensyn med dem. Her møder han for første gang sin niece, som han senere også får købt en dåbsgave til. Genoptagelsen af familiekontakten har betydet, at Christian har fået energi til at få styr på elementære


Akademiet for udvikling af personer med særlige kompetencer

forhold i hans hverdag. Han er nu tilknyttet en støttekontaktperson, som kan bistå med daglig hjælp. Derudover har han søgt hjælp til rengøring og personlig hygiejne som bad og sårbehandling. Med udsigten til familiebesøg i hjemmet er Christians lyst til at tage vare på både sig selv og de hjemlige omgivelser vokset betydeligt. Han har fået købt nyt fjernsyn og tegnet indboforsikring. Gr obund ffor or socialisering via com put er skærmen Grobund comput puter erskærmen „Sitet på nettet MyMusic har vist sig at være et supergodt redskab til at modellere både it-kendskab og socialisering for særligt to af vores elever. De bruger siden til at lytte og udveksle musik med hinanden. De downloader teknomusik på deres mobiltelefoner, viser hinanden de forskellige muligheder, der er via MyMusic m.m. Computeren bliver på den måde bindeleddet, hvor ud fra deres sociale leben med hinanden udspringer. Og det er et fordelagtigt socialt redskab at tage i anvendelse med folk som vores elever, der ofte udfordres i den direkte kontaktform med andre mennesker. Flere af vores elever er gået i gang med at spare penge sammen, fordi de har fået lyst til at få computer hjemme hos sig selv. De to føromtalte elever har påtaget sig rollen som redaktører for vores hjemmeside www.projekt-akademiet.dk.“

Januar 2010

Præsten og mødet med livet før døden Hv ad har præst er og ak ademier ffor or socialt udsatt e Hvad præster akademier udsatte med hinanden at gøre? I FFredericia redericia har de dett med kir kir-kebesøg og eksist entielle spørgsmål at gøre. Her har eksistentielle man sat sognepræst i Hannerup Kir ke Søren Thor sen Kirk Thorsen stævne, og de ommer der n et ud dett kkommer nyye spørgsmål til liv live af. Akademiet i Fredericia har valgt at aflægge en af de lokale sognekirker et besøg. Det er nemlig ikke hver dag, eleverne kommer i kirke eller blot støder ind i en præst. I projektet mener man, at mødet med livets eksistentielle spørgsmål kan være berigende for elevernes måde at erkende livet på. Det kan nemlig være vanskeligt at værdsætte livet - enddog sætte ord på livets mening, hvis man ikke selv i særlig grad har følt sig værdsat. Snakken om liv og død, menneskets grundvilkår og præmisserne for valg i livet kan vække nye tanker om sig selv til live, der kan være afsæt for at tage bedre valg for sig selv i hverdagen. Det vil Akademiet gerne gøre deres til at fremme. Sognepræst Søren Thorsen bød ind til kaffe, rundtur i kirken og på kirkegården og skabte masser af refleksion og eftertænksomhed hos eleverne. Medarbejderne i Akademiet ønsker at fastholde eleverne i den eftertænksomhed og planlægger at følge besøget op med flere besøg i den kommende tid.

7


Akademiet for udvikling af personer med særlige kompetencer Juni 2010

Kulturtilbud åbner nyt land for Akademiets elever Umiddelbart forbinder man ikke landets museer, biografer og deslige med hjemløse, stofmisbrugere og alkoholikere. I Akademiet forbindes de imidlertid ugentligt. Kultur tænkes proaktivt ind i Akademiets ugeskema som et nøgleredskab i arbejdet med at skabe lyst til forandring for eleverne. Kulturoplevelser er for de fleste socialt udsatte en fremmed by i Rusland, men er - når det doseres og tilrettelægges på elevernes præmisser - en enorm kapacitet til skærpelse af udsattes nysgerrighed, modtagelighed og læringsvillighed. Her ffor or tæller pr ojekt et selv om er ortæller projekt ojekte erffaringerne: Eleverne får rigtig mange positive oplevelser med at skulle tilegne sig kulturlivet på forskellige måder. Først og fremmest kommer de udenfor de små sociale cirkler blandt ligesindede, som de færdes i til daglig. Kultur giver derudover masser at ny stimulation til sanserne og masser af nyt brændstof til tankevirksomheden. Det kommer tydeligt til udtryk, når vi kommer hjem fra en tur. Så bruges de næste dage på at fordøje. Indtrykkene deles og diskuteres, og turen bliver en fælles reference, hvorfra vi kan tage samtalen nye veje i Aka-

demiet. Det fælles tredje, som det jo er, er et supergodt udgangspunkt at stille spørgsmål og udfordre fra. Det at bevæge sig ud i offentlige rum på denne måde er for flere ret grænseoverskridende. De er bange for at få elevatorblikket, bange for at de ikke kan leve op til de flotte fysiske rammer - altså bange for selv at føle sig udstillet. Men her er det jo, at det langvarige og pågående relationsarbejde i Akademiet til fulde får lov at blive til gavn. For det er helt afgørende for deres mod til at tage med og deres mod til at indtage oplevelserne, at der er et trygt følgeskab og nogen at dele eventuel social angst med. Det følgeskab har de her. Kulturoplevelser skærper deres udsyn, og vi oplever, at de gennem fascination og nysgerrighed naturligt falder

8

ind i en rigtig sund og givende fordybelse. Evnen til fordybelse bliver som udsat alvorlig udfordret, fordi man altid er på jagt efter at få dækket sin stof- eller alkoholtrang. Med de forskellige kulturelle input får de et fordybelsesrum, hvor de åbner og tager indtryk ind, der er med til at redefinere deres verden og livssyn. Derudover ser vi, at det booster deres rygrad enormt, når de oplever at kunne leve op til flotte rammer med anstændig og hensynsfuld adfærd. En gevinst der bestemt gavner miljøet i Akademiet i hverdagen!

Januar 2011

Omsorgstilbud der skal løfte bunden Ak ademie væge e pr oAkademie ademiett har be bevæge vægett sig ind i sit 4. og sidst sidste projektår or per sojektår.. Og i længere tid har de dett ståe ståett klar klartt ffor personale ademie redericia, hv ad beho nalett bag Ak Akademie ademiett i FFredericia, hvad behovvene blandt de dårligst stillede i kkommunen ommunen har dy gtiggjor dygtiggjor gtiggjortt dem i – at yde en kkoor oor dinere oordinere dinerett og massiv omsorg, der bedrer – gennem små og langsomme skridt! Borgere oblemstillinger e med mege om plekse pr omplekse problemstillinger oblemstillinger,, nedslidt nedslidte megett kkom hold til m yndigheder og hjælpeinstanser gennem for orhold myndigheder mange år or didaktisk og årss misbrug er lig med en st stor pædagogisk opga e lige til at vvende ende en opgavve. De Dett er ikk ikke ligetil social der out e. De er tålmodighed, vvedholdenedholdenderout oute. Dett kræv kræver hed og massiv relationspleje. En ydelse der ikk e kkan an ikke trækk es bille ed hv er ken ydelsesk ont or trækkes billett til vved hver erk ydelseskont ontor or,, jobcenter eller hos de sociale m yndigheder myndigheder yndigheder.. Lars Ejby forklarer det sådan her: ”Det har taget tid og flere justeringer hen ad vejen at finde ud af, hvad der virker på vores målgruppe. Vi blev hurtigt klar over, at de som visiteres til vores tilbud er så udsatte, at de ofte har været hægtet af systemet længe og mangler grundlæggende hjælp for at vedligeholde en minimum levestandard. Derfor er det for mange af vores elever støt gået ned ad bakke, inden de bliver elever på Akademiet. Den oplevelse af ensomhed og isolation, som følger med sådan en form for marginalisering, kan det tage lang tid at få brudt med. Vi oplever gang på gang at komme til at spille en central rolle i en bedre koordineret indsats overfor borgeren. Vi bliver koblingspunktet og i et tæt samarbejde med vores elever initiativtager til at få taget kontakt til nødvendige myndighedspersoner. Den udsatte borger kommer ikke selv af sted og har ikke overskuddet til at være vedholdende i en kontakt, der kan give adgang til livsforbedrende tiltag. Så det ser vi som en central opgave at hjælpe dem med. Hjemmehjælp der kan få skik på et kaotisk hjem, et boligkontor der kan hjælpe med boligstøtte, en jobkonsulent der hjælper en borger til god afklaring baseret på reelle ressourcer – kan alt sammen gøre underværker og skabe afsæt for en ny og mere positiv udvikling i elevernes liv. Her i Akademiet satser vi stort på omsorgen som den primære ydelse. Og håber, at det kan blive forankret som et specialtilbud under kommunen. Omsorg – der har til funktion at afklare borgere til den rette hjælp, der kan vende en negativ udvikling til en positiv.“


Akademiet for udvikling af personer med sĂŚrlige kompetencer

Kulturakademiet

Vejle

9


Kulturakademiet I Kulturakademiet i Vejle er brugeren kursist og ikke klient. Her går læring og social anerkendelse hånd i hånd. Gennem udøvelsen af god holdånd og et varieret læringsmiljø er Kulturakademiet et socialt træningslokale, der giver byens mest socialt udsatte mulighed for at tilegne sig nye kundskaber og skabe sig en ny platform i hverdagen. Her zoomer vi ind på udviklingen i projektet. Projektet er tildelt 7,8 mio. kroner gennem Det Fælles Ansvar II over en 4-årig periode. Kulturakademiet indgår i et netværk med FAII-projekter i Fredericia og Kolding. Marts 2008

Kulturakademiet åbner Den 3. mar ts 2008 st od en n sonalegruppe marts stod nyyansat per personalegruppe under V ejle Misbrugscent er klar til at påbegynde e Vejle Misbrugscenter ett nyt og banebr ydende udviklingsarbejde blandt V ejles banebrydende Vejles mest belast ede udsatt e borgere. De kere belastede udsatte Dett ble blevv mar mark erett med en ffestlig estlig åbningsreception host et af K ulturak ahoste Kulturak ulturakayistandsatdemie ts per sonale og før st e ele personale først ste elevver er.. Med n nyistandsatdemiets e baggår de og en aler i en af V ejles h te lok ggeligste baggårde lokaler Vejles hyyggeligst or - til en begynklar vision om at sk abe fforandring orandring ffor skabe delse - 25 visit erede udsatt e borgere er per sonale visiterede udsatte personale sonalett i Kulturak ademie ast e sig ud i de e ulturakademie ademiett klar til at kkast aste dett stykk stykke pionerarbejde, der vvent ent er fforude. orude. enter Projektleder Marika Sabroe fortæller her om sine forventninger til projektet: „Vi har i Vejle virkelig manglet sådan et tilbud her til de borgere, som har levet i et mangeårigt kontinuerligt misbrug. Vi håber, at Akademiet kan afhjælpe stigmatisering og give de udsatte selvværd og ambitioner for deres eget liv tilbage. Når de starter her hos os i Kulturakademiet, vil de blive kursister, og deres ressourcer og kompetencer vil være i centrum i stedet for deres misbrug. Jeg håber, at Kulturakademiet må blive kendt for at være katalysator for kulturel opfindsomhed, og at vi gennem vores arbejde må vise, at denne gruppe borgere kan mere, end både vi og de selv tror“.

Tale til Kulturakademiets åbning v. projektleder Marika Sabroe Det er en rigtig god fornemmelse, jeg står med her i dag, da jeg har glædet mig til at åbne og klippe snoren til Kulturakademiet. Jeg vil derfor gerne byde jer alle sammen hjertelig velkommen. Det er dejligt, at så mange har fundet vej her til Vestergade for fejre dagen sammen med os. Kulturakademiet er Vejle Misbrugscenters nyeste tilbud til de mangeårige misbrugere, og er tilbud vi har manglet. Derfor er glæden ved at åbne også endnu større, da jeg har en tro på, at tilbuddet vil blive værdsat og give disse brugere et nyt indhold i deres liv. Projekter er et 4-årigt projekt, som Socialministeriet har givet pengene til.

10

Projektet er, som allerede fortalt et tilbud til borgere med et mangeårigt, kontinuerligt misbrug. Borgere der opleves som fastlåste i deres misbrug og ikke ønsker eller kan overskue endnu et behandlingstilbud, fordi de tidligere har forsøgt sig med behandling, men hvor det ikke er lykkedes for dem. Når man begynder i Kulturakademiet er der ikke fokus på borgerens misbrug, men derimod deres kompetencer og ressourcer. Når man er optaget på Kulturakademiet, er man blevet elev!!! Formålet med Kulturakademiet er gennem kunst/kultur, oplevelser og undervisning at skabe rammer for kulturel opfindsomhed og derved give eleverne en tro på, at de kan noget og derved vil deres livssituation også ændres. Medarbejderne ved Kulturakademiet skal have en STOR TAK, uden jeres energi og store engagement ville vi ikke stå her i dag. Den første tid med projektet har været meget krævende, I har skulle få nogen tanker på et stykke papir til at blive til virkelighed. Denne opgave har I klaret med stort gåpåmod og engagement. Der har både været opture og nedture ind i mellem, men glæden ved at være en del af dette projekt har altid sejret, når det har været svært. Det er med stor fornøjelse, jeg har min gang hos jer, (synes at det er berigende med de diskussioner, vi har haft.) Jeg ved, at medarbejderne i Kulturakademiet er overraskede og meget glade for, hvordan brugerne allerede har taget i mod dem og vist stedet stor interesse. Dette har vist sig ved den store velvillighed, der har været fra brugernes side i forbindelse med renoveringen af værkstedet og ved indkøb af møbler og alt det andet inventar, der er indkøbt. Dette er vi selvfølgelig glade for, da vi ved at brugerinddragelse er vigtigt for at få ejerskabsfølelse og lyst til at passe på inventaret. Allerede nu synes jeg at der er blevet skabt en særlig ånd i de nye lokaler, en ånd, som vi skal passe på og værne om, da den er fundamentet for det videre arbejde. Indlagt i projekter skal der arbejdes målrettet med evidens, hvor der bliver kigget med over skuldrene. Et stort arbejde, men som også er med til at højne fagligheden. Jeg ved, at medarbejderne i Kulturakademiet glæder sig rigtigt meget til at opsamle en masse nyttig


Kulturakademiet erfaring, så vi alle kan blive meget klogere på, hvad der lykkedes, og hvad der er mindre godt i arbejdet med udsatte borgere. Kulturakademiet er en gave, og jeg vil nu bede Jan og Maibritt om at åbne for gaven, så vi alle sammen kan komme op for at se, hvor flot og indbydende vores nye akademi tager sig ud. Tak fordi I er kommet her i dag for at fejre dagen med os. - og hermed vil jeg erklære Kulturakademiet for åben.

August 2008

Fastholdelse En grundlæggende præmis i FAII projekterne er deltagelse. Forudsat herfor er, at projektdeltagerne vælger at møde op. En 4-ugers sommerferie, mens Kulturakademiet var lukket, blev i Vejle anledningen til metodiske overvejelser om Kulturakademiets tilgængelighed for kursisterne: „Mange af kursisterne blev væk efter sommerferien og vendte kun langsomt tilbage. Vi skulle meget aktivt i

Annittas ffesttale esttale ulturak ademie ts 1 år Kulturak ulturakademie ademiets årss fødselsdag 3/3-09 K Vi kolleger mødtes for første gang for lidt over et år siden og skulle finde ud af, hvad Kulturakademiet var for en størrelse. Vi havde ikke noget hus, vi havde ingen kursister, vi havde intet inventarer – vi havde ingenting. Det passer så ikke helt, for vi havde en projektbeskrivelse, masser af tanker og ideer – og ikke mindst hinanden. Vi fandt hurtig ud af, at vi faktisk godt kunne li’ hinanden, og at vi i bund og grund havde det samme syn på mennesket. Vi tror nemlig på, at uanset hvem man er, hvor man kommer fra og hvad man har med i sin rygsæk – så kan man noget og man dur til noget ! Omkring 1. december 2007 fik vi så huset her, og håndværkerne gik i gang. Her så forfærdeligt ud – gule og orange vægge – lyserøde lædersofaer – et gammelt udpint køkken – et badeværelse der var faldefærdigt – ja, kønt var her bestemt ikke! Imens håndværkeren var i gang heroppe – flyttede vi ind i værkstedet. Der havde vi 3 stole, et lille rundt bord, en kaffemaskine og en petroleums-ovn. En meget kold arbejdsplads at møde ind til hver morgen, men med spartler, malerruller, loftsplader og masser af grin og humor fik vi hurtigt varmen. Værkstedet tog efterhånden form, og det gjorde det også her på første sal. Og pludselig en dag kom vi så dertil, hvor vi skulle se om der var penge på kontoen – juhuuuuu, hvor

gang med at så ny motivation i kursisterne og ikke mindst give dem ejerskab for Kulturakademiet igen. Vi blev i denne periode meget dus med at bruge SMS og uforpligtende opkald for at vise dem, at de blev husket og tænkt på, når de ikke var i Akademiet. Det var utvivlsomt en stor hjælp, og de livliner benytter vi aktivt nu, hver gang kursister bliver væk. Vi fik efterhånden vores kursister tilbage, men vi er nu stadig i debat om, hvor kort eller lang tid Kulturakademiet skal lukke omkring sommer- og juleferier. For ser man det fra den anden side, er det også gunstigt, at kursisterne når at føle snerten af savn, inden Kulturakademiet åbner igen“ - mener projektets koordinator Annitta.

Marts 2009

Et års erfaringer rigere Kulturak ademie kere ulturakademie ademiett er ble blevvet 1 år! De Dett ble blevv mar mark erett på bedst e fødselsdagsmanér med taler bedste taler,, digtlæsning og festmad. TTalerne alerne nedenf or bere tt er om st or kærlighed nedenfor berett tter stor til huse ur sist erne og om, at mege husett blandt kkur ursist sisterne megett er gjor gjortt or og lær lærtt på kkor ortt tid. Læs selv!

det gik. Der blev købt, og der blev slæbt og der blev samlet møbler – og snart blev skabene fyldt og huset tog form. Endelig var vi kommet dertil, hvor de første kursister kom op af trappen og blev tilmeldt Kulturakademiet. Lige præcis i dag for et år siden åbnede vi dørene til vores fælles „barn“ – Kulturakademiet. Et år er ikke lang tid, men hvor er her sket meget – rigtig meget - og det har været en fantastisk rejse, vi har været på sammen med jer! Vi har vendt og drejet rigtig mange ting sammen, vi har snakket, vi har grinet og vi har grædt, vi har haft masser af gode oplevelser sammen både her og udenfor huset. Der er også blevet smækket med dørene, og der har været op og nedture. Men noget af det – der er her – uanset om det går op eller ned – er den gode ånd. Vi fik et hus – en tom skal – med døre og vinduer, møbler og gardiner, men det allervigtigste indhold – det der betyder allermest for huset her er – JER! For uden jer ville Kulturakademiet ikke være det, det er i dag – I er en del af den gode ånd og den gode kultur, vi har her ! Til slut vil jeg sige tillykke med os – og lad os så sejle videre på vores fantastiske rejse sammen. SKÅL…….og i dagens anledning er der Gammel Dansk i de runde stålkander ;-)

11


Kulturakademiet

Marik as ffesttale esttale Marikas ulturak ademie Kulturak ulturakademie ademiett 1 år Tale til reception K

Men det bedste er at se, hvordan I får livet tilbage i øjnene, og ranker ryggen.

Jeg husker stadig den spænding, jeg stod med for et år siden, dengang hvor Maibritt, Kim og jeg klippede den røde snor over for, at erklærer Kulturakademiet åben. Spændingen omkring hvordan det hele ville blive, ville kursisterne synes om tilbuddet, ville rammerne, værdierne og planerne holde i virkeligheden? Rammerne for Kulturakademiet er dette skønne hus, hvor vi gennem det sidste år løbende har fundet på nye ideer, kreativiteten har udfoldet sig, og der har været masser af glæde.

I forbindelse med puljeansøgningen til FAII, var vi klar over at vi også skulle bruge tid på at dokumentere, hvad vi laver, og hvilken effekt dette arbejde har for de mennesker, som benytter sig af vores sted. Skemaerne fra Rambøll har I taget godt i mod, selv om de ikke altid er helt nemme at forstå. MEN det skønne ved denne dokumentation er at vi, som personale ikke selv skal opfinde, hvordan vi skal måle. Rambøll har lavet skemaerne, og måske er det ikke de bedste skemaer, men måske er det blot en meget vanskelig opgave, at måle fremskridt. Dette er ikke noget, som blot kan sættes på en formel, hvis der også skal være pondus bag. Men dokumentation er vigtig som aldrig før, og jeg mener også, at de oplysninger, vi får fra vores indsamlinger, er værdifulde i det videre arbejde.

I løbet af året har vi måtte sige på gensyn til både kursister og personale. - Og dette har gjort, at vi har kunne hilse nye kursister og nyt personale velkommen. Brugerinddragelse har været en af de værdier, vi havde, da vi stod her for et år siden. I har fra begyndelsen været inddraget i stort og småt - I har banket gulv op, gjort rent, siddet til møder, ja deltaget i alle processer. OG I tager stadig ansvar for stedet her. Jeg har lyst til at fremhæve en proces, fordi den gør mig rigtigt glad og stolt. – Denne proces var ved ansættelsen af nyt personale. I gik ind i ansættelsen med stor iver, og samtidigt havde I overskud til at tænke på etik omkring ansøgeren og jeres rolle. Og det har I gjort ,fordi I er mennesker med ressourcer, som har hjertet det helt rigtige sted. Da vi åbnede for et år siden, talte jeg om, at jeg fornemmede at der allerede var en særlig ånd/ stemning, og at det var vigtigt at passe på dette. Denne ånd eller stemning har I passet på, og det er stadig en fornøjelse for mig at komme i Kulturakademiet. Fornøjelsen er endda blevet større vil jeg sige, da der er kommet liv i form af flere mennesker og masser af aktiviteter. I har lavet mosaik, hjerter, linoulmstryk og billederne rundt omkring viser, at dette hus er sted, hvor der kommer kreative mennesker. Det er skønt at komme herom og se, hvad I laver og høre om de ture, I tager på.

Juli 2009

Indberetninger til Rambøll Hv er ar tal sk al alle kkur ur sist erne på K ulturak ademiHver ertt kv kvar artal skal ursist sisterne Kulturak ulturakademiet besv are Rambølls fforandringssk orandringssk emaer tbesvare orandringsskemaer emaer.. Indbere Indberetningen, som gennem de st e år er ble injust edett før først ste blevvet ffinjust injustere oregår her i tæt parløb mellem pr orett nogle gange, fforegår projektleder og kkur ur sist er og har være sister værett en anledning til n nyy ursist læring om kkur ur sist ernes selvf or ståelse: ursist sisternes selvfor orståelse:

12

Medarbejderne ved Kulturakademiet skal have en STOR TAK, uden jeres energi og store engagement ville vi ikke kunne stå her i dag. Annitta der er ingen tvivl om at Kulturakademiet er blevet lillebror i din lille familie. – Du har en stor energi, og bruger gerne nogen ekstra timer her og der. Lars Jørn, din ro og tro på at det hele nok skal gå, er også en vigtig brik i Kulturakademiet. Morten, du er et meget positivt og diplomatisk menneske, som går ufortrødent til opgaven, og det er en fornøjelse at se, hvordan du er faldet til Jeg ved, hvilket arbejde I har lagt for at denne dag kan blive en succes. Jeg ved, at det har været vigtigt for jer, at kunne vise resultatet af det arbejde, I har lavet det sidste år, og når jeg kigger rundt, kan jeg kun blive stolt. Stor tillykk e med de tillykke dett før førsste år år.. levve, hurra! KA længe le

Marika: „Kursisterne har haft vanskeligheder ved at forstå nogle af begreberne i skemaerne. Eksempelvis substitutionsbehandling. Vi har forsøgt at få ændret i formuleringerne, men det er desværre ikke lykkedes. Pålideligheden er til gengæld højnet med, at jeg er begyndt at gennemgå skemaet, inden de selv får det i hånden. Derfor er det blevet en fast procedure. Det er med til at sikre en masse fejl på grund af misforståede spørgsmål, og det er med til at mindske antallet af ‘ved ikke’-besvarelser“.


Kulturakademiet Tvetydigheder har ofte præget besvarelserne, men ved at lade kursisterne forklare deres besvarelser kommer personalet i Kulturakademiet nærmere en mere nuanceret forståelse af de udsattes opfattelser af selv og livskvalitet. Derudover er kursisternes forklaringer tit med til at illustrere, at deres selvrefleksion udvikles i Akademiet, og det højner selvbevidstheden hos den enkelte. Her et rammende eksempel: Spm. 1: Hv or dan vur derer du dit fysisk e helbred? Hvor ordan vurderer fysiske Svar 1: Skidt Spm 2: Hv or dan vur derer du, at dine helbredsmæssige gener Hvor ordan vurderer begrænser dig i din hv er dag? hver erdag? Svar 2: Ikke meget For klaring orklaring Kursisten har lært at leve med sine fysiske mén og skavanker, og en oplevelse af gennemgående højnet livskvalitet gør de fysiske gener nemmere at håndtere, og de fylder derfor mindre i hverdagen.

September 2009

Personaleudskiftning - utilsigtet ejerskab IK ulturak ademie ojekt ets halv Kulturak ulturakademie ademiett har man gennem pr projekt ojekte halv-e tage afsk ed med 4 medarbejandett år årss le levvetid mått måtte afsked ande dere og hilse i alt 3 n elk ommen om bor d. K ur sinyye vvelk elkommen bord. Kur ursist erne har i den fforbindelse orbindelse være sterne værett alt ande andett end passiv e vidner til de per sonaler ok ader sive personaler sonalerok okader ader,, der er anledning til fforandring orandring og po or virring. pottentiel ffor orvirring. Afdelingsleder Marika Sabroe og projektkoordinator Annitta Lorentzen har i perioderne med personaleudskiftning bevidst valgt at inddrage kursisterne i processen - med både høj vidensdeling og beslutningskompetence. Således har kursisterne forholdt sig til, hvilke profiler de kunne tænke sig at få ind i projektet, hvilke spørgsmål der skulle stilles til samtaler, udvalgte kursister har siddet med til samtaler, og alle har aktivt deltaget og budt nyansatte velkommen i huset. Kursisterne havde selvstændigt fået et teaterstykke op at stå i forbindelse med Lars Jørn og Mortens afsked med Kulturakademiet. Der blev sagt ordentligt farvel!

13


Kulturakademiet November 2009

At arbejde med et fælles mål Kursisterne er ved at være varmet op, og nu er der den rette portion kollektive energi, der skal til for at få et flot julemarked op at stå i Vejle. Ideen udsprang fra kursisterne selv allerede sidste år, og i sensommeren begyndte de første forberedelser. Der er mange skridt mellem idéfase og realisering. Den vigtigste opgave er at lede sådan et fælles projekt i det rette tempo og med ambitionerne i et leje, der fastholder flest kursister i processen, så de oplever at gå hele vejen. Det er her, den største succes ligger gemt. Julemarkedet i Kulturakademiet fredag den 4. december bliver kulminationen af mange ugers flot og vedholdende arbejde.

December 2009

Julemarked - kulminationen af sårbar spænding Ved indgangen til Kulturakademiets hyggelige baggård stod to enorme og meget smukke gibsstøbninger og bød gæster og nysgerrige sjæle velkommen til julemar-

KULTURAKADEMIET afholder D. 4. DECEMBER

kl. 13-18

JULEMARKED OG KUNSTUDSTILLING. I den gamle hyggelige gård, Vestergade 10 er der pyntet op til jul og der er mulighed for at købe mange flotte ting, fra vores værksteder. Kort, smykker, fuglehuse, keramik, julepynt, juledekorationer o.m.a. Der kan købes kaffe/the og æbleskiver

Udstillingen er med kursisternes arbejde fra skoleåret.

Kulturakademiet

14

ked. Brostenene i gården var på bedste julemanér belagt med hø, og to boder bugnede med hjemmegjort håndværk i alle afskygninger. Smykker, kort, hjerter, lysestager, fugleborde, dekorationer, hjemmebag med meget mere. At kursister og personale havde haft travlt, kunne der næppe herske nogen tvivl om. Det havde de også denne dag, for julemarkedet var pænt besøgt. Det var en fantastisk belønning, for kursisternes beskæftigelse med salg og værtskab var præget af forløsning og pusten ud oven på mange højspændte uger fyldt med forventninger, nervøsitet og uro i kroppen. Bent e, medarbejder i K ulturak ademie or tæller: Bente, Kulturak ulturakademie ademiett ffor ortæller: „Arbejdet og planlægningen hen mod julemarkedet har været udfordrende for os alle. Vi har været spændte på, hvordan vores marked ville blive modtaget af byen omkring os. Det at åbne dørene til vores verden kan være meget grænseoverskridende og overvældene. Der er lagt meget sjæl og energi i kursisternes produkter, så det at skulle udstille og sælge ud af det, kan føles som at sælge lidt ud af sig selv. Samtidig også at vise omverden og sig selv, at man har nogle talenter, som andre sætter pris på. Vise at man kan varetage et ansvar, indgå og bidrage i sociale sammenhænge er en øjenåbner og skubber til ens egne grænser for, hvad man kan og vil i livet. Spændingen har været på bristepunktet og forventningerne store.“ Storyteller: „Hvordan har I som personale hjulpet kursisterne på vej i de udfordringer, de har befundet sig i undervejs?“ „Med masser af omsorg og kærlighed. Nøgleordet har om noget været anerkendelse. Vi har været med dem hele vejen. Gennem produktionen og anerkendelse af både deres produkter og personlige indsats og gennem mange samtaler om, at det nok skulle lykkes. I bakspejlet kan jeg se, at vi har udøvet meget konkret pædagogisk støttearbejde.

Februar 2010

Kunsten som virkemiddel IK ulturak ademie unst Kulturak ulturakademie ademiett har man fra star startten an anvvendt kkunst e pr ocesser som e ab til stør kreative processer ett læringsredsk læringsredskab stør-og kreativ re udf oldelse og selvbe vidsthed. Der or udfoldelse selvbevidsthed. Derffor har der ffor eksem pel altid være unstner tilkn ytt et ak ademieksempel værett en kkunstner tilknytt ytte akademiet som en del af den daglige stab. Pædagogen Bent e, Bente, som sammen med kkunstneren unstneren Lar are tager K ultur Kultur ultur-Larss vvare aretager ak ademie unstpr ojekt er or tæller her om vveje eje og unstprojekt ojekter er,, ffor ortæller akademie ademiett kkunstpr den: muligheder i kkunst unst ens vver er unstens erden: „Der er typisk godt gang i de kreative værksteder her i Kulturakademiet. Igangværende projekter står synligt til skue. Lærreder, ler, skulpturer. Alle kursisterne er på den måde deltagere som enten udøvere eller beskuere, og det øger selvfølgelig opmærksomheden på de muligheder, der er med kunsten her.


Kulturakademiet Mange skal overvinde flere personlige grænser, inden de kommer ordentligt i gang. Derfor skal de gelejdes skånsomt, så de vinder mod og lyst. Jeg plejer til en start at stille dem en konkret første opgave. De skal male noget, der ikke ligner noget, og de må kun tage et mindre antal farver i anvendelse. På den måde gøres det mere overskueligt at give sig i kast med lærredet. Så udvider vi sammen processen derfra. De fleste får blod på tanden og vil gerne mere. Og mange oplever at bruge sig selv og ikke mindst udtrykke sig selv på en helt ny måde. Som et par kursister f.eks. har udtrykt det for mig: ‘Jeg vids e, at jeg ha vde alle de vidstte sle slett ikk ikke, havde far or kkommer ommer alle de far farvver i mig, hv hvor farvver dog fra?’ ‘Hold fas uns tner .’ fastt mand - jeg er jo kkuns unstner tner.’ Kunst er jo om noget et personligt produkt, og blandt kursisterne her bliver det ofte anvendt som et udtryksmiddel, hvorigennem de viser noget af sig selv. Det giver konkrete personlige sejre at turde sætte sig selv i ramme på den måde, og det er ikke mindst en anledning til mange samtaler om livet. Til den slags samtaler

er det for vores kursister altid en stor hjælp at kunne tale gennem en 3. referent.

Marts 2010

Anders - Kulturakademiets kreative talent Anders er en moden veltalende herre, der har haft sin daglige gang i Kulturakademiet siden projektets start. Han er et kreativt talent, der ser detaljen og forstår at forstørre den op, så vi andre også øjner ikke blot detaljen, men også det særdeles smukke og unikke ved den. Han er skarp med zoomindstillingen på sit kamera, og har gennem tiden fanget naturen i al sin pragt gennem sin linse. Billederne pryder væggene i blandt andet Kulturakademiets dagligstue og har hængt til udstilling under Kulturakademiets julemarked 2009. Men derudover fører Anders en skarp pind på papiret. Han er en særdeles underholdende formidler, der fører læseren ind i et sansemættet univers, der prydes af deltaljens udfoldelse og en snorlige rød tråd i skøn forening.

Også bag fotolinsen er Anders skrap

15


Kulturakademiet LORT OG LAGKAGE Af Anders Sommer. Hele kvarteret var under ombygning. Hvad der hidtil havde mindet om en samling kolonihavehuse, skulle nu gøres egnede til helårsbeboelse. Overalt hørtes hammerslag, rumlende blandemaskiner og knirkelyde fra trillebøre, som trængte til at blive smurt. I de fleste huse boede to børn med deres forældre og familiens hund, hvis genetiske ophav var så indviklet, at den var forskånet for de skavanker, indavl kan medføre. Området var helt fladt, bortset fra en bakke i en lille skov, der var det naturlige mødested for kvarterets unger, med kælke og ski, når der var faldet sne, forstås. Biler var der meget få af, så børnene kunne færdes i sikkerhed på deres foretrukne transportmiddel; rulleskøjter. Der er det med hunde, at de, med jævne mellemrum, skal luftes – input og output, ganske naturligt, men hundenes efterladenskaber på fortovene afstedkom mange ærgrelser blandt rulleskøjtetrafikanterne. Hundelorte og kuglelejer er en meget uappetitlig konstellation ! Vi besluttede, at noget måtte gøres. Efter flere, langvarige møder, blev „hundelortepatruljen“ født. For at kunne føre vores udmærkede koncept ud i livet, fik vi brug for et specialkøretøj. Allerede samme dag opsøgte jeg ismejeristen, en lidt tyk mand, altid klædt i småternede bukser og hvid kittel. Fordi jeg fra tid til anden løb små ærinder for ham, var han mig altid venligt stemt. Som svar på hans spørgsmål om hvad jeg og de andre rødder havde for af narrestreger, indviede jeg ham i planerne om at sende kvarterets fejlplacerede hundelorte til mere passende lokaliteter. Uden indvendinger og misbilligende blikke, kun med et skævt smil om munden, lånte han mig sin budcykel, et trehjulet fartøj med et stort lad fortil; som skabt til vores forehavende. Resten af banden delte højlydt min begejstring for dette køretøj. Nu manglede vi bare det udtænkte specialudstyr. Skråt overfor „hundelortepatruljen“s hovedkvarter, boede frøken Tryde, en ældre dame med meget, hvidt hår. Hun havde vist aldrig været gift men havde alligevel en voksen søn. Ham havde hun ikke set i en lang årrække. Hvorom alting er, var hun en venlig ældre dame; når det var sæson måtte vi unger plukke alle de blommer, æbler og jordbær, vi kunne spise. De voksne betragtede hende som en særling men hvad forstand har de på legaliseret æbleskud? Frøken Tryde skænkede en stor polstret lænestol og en parasol med tilhørende fod; hun mente vi var ude i et fornuftigt ærinde. For at kunne komplementere udrustningen, manglede vi et solidt bræt af passende længde, tre murersten og en langskaftet hammer med et godt slag i. En planteskovl var også en nødvendighed. I en affaldsdynge

16

fandt vi hurtigt murestenene og et glimrende bræt som var blevet kasseret; måske havde nogen savet i det flere gange, uden det fik en passende længde. Vores genbokone gik voldsomt meget op i sin have og var af den opfattelse, at ordentligt værktøj er det halve arbejde. Hun havde planteskovle i så store mængder, at hun bestemt ikke ville komme til at savne den mest umoderne. Vi vedtog at inddrage den i udrustningen. Vi mente bestemt ikke at have gjort os skyldige i nogen utilgivelig forbrydelse i den anledning. I en anden have var man i gang med at opsætte et plankeværk og ved opsætningen af det, brugte de en langskaftet mukkert, præcis den model vi havde tænkt os. Den måtte vi gerne låne når den ikke var i brug. Vi måtte besvare hans spørgsmål om, hvad vi skulle bruge den til. Han grinede og fortalte, at han også havde været dreng engang. Hvad den oplysning havde med „hundelortepatruljen“ at gøre kunne vi ikke gennemskue, men vi fik hammeren. Udstyret var komplet og vi kunne skride til handling. Lænestolen op på ladet og bag den parasollen med tilhørende fod så observatøren sad bekvemt i skygge for den brændende sol. Brættet, de tre murersten, planteskovlen og den uhandy men effektive hammer i ladets højre side, nærmest fortovet under kørslen og til rådighed i en håndevending. Startskuddet til det første togt lød. Cyklen var bemandet med tre mand; udover observatøren sad også den praktiske mand på ladet. Den med de stærkeste ben sørgede for fremdriften og sad selvfølgelig på sædet, som vi havde sat så meget ned, at han kunne nå pedalerne. Chaufføren var knapt blevet forpustet, før vores årvågne observatør havde spottet den første opgave. Vi havde naturligvis indøvet en meget metodisk fremgangsmåde, uden ekskrementer, man skyder jo ikke med skarpt, første gang man får stukket et gevær i hånden. Den forestående procedure kunne vi til fingerspidserne: cyklen bragt til standsning ved kantstenen, skytten hoppede ned fra ladet, tre murersten ovenpå hinanden på fortovet, brættet henover dem så det lå skråt, som en vippe med kun én på. Frem med planteskovlen, lorten op på brættets laveste ende og klar med hammeren. Et sidste check for at være sikre på at skytset tog den rigtige retning, højde og fart og så et passende slag med hammeren i den højst liggende ende af brættet. Lorten fløj i en elegant bue gennem luften, over ligusterhækken og landede i haven inde bagved. Det var vel en logisk antagelse, at når efterladenskabet lå udenfor netop den have, måtte hunden vel høre hjemme derinde? Det var blevet midt på eftermiddagen da vi under kørslen bestemte, at den næste affyring skulle være dagens sidste; ismejeristens cykel skulle jo afleveres i ordentlig stand, grejet rengøres og pakkes væk til senere brug. Lige efter svinget, på fortovet ved en hjørnegrund lå den så. Hunden, der boede der, brød sig ikke om rulleskøjteløbere, den gøede i hvert fald som besat,


Kulturakademiet når vi kom omkring hjørnet, men ikke den dag – måske kunne den bedre lide cykler? Hele familien var øvrigt temmelig sær, men de havde jo også tre piger. Ved kantstenen holdt et par biler parkerede. De var ikke lokale, der var ingen i de farver hjemmehørende i kvarteret. Nå, men lorten ophævede jo ikke, om end for en kort bemærkning, tyngdekraften uden hjælp. Katapulten blev monteret, lorten omhyggeligt anbragt, retningen kontrolleret og endeligt en meget vellykket affyring. Det var en stille dag, søndag tror jeg nok, så vi kunne tydeligt høre, hvad folkene bag hækken talte om; noget med en eller andens ældste datter der havde bestået eksamen i noget meget indviklet, piccoline var det vist. Pludselig var videregående uddannelse ikke så vigtigt længere – der blev stille inde bag hækken, helt stille. Vi havde allerede pakket alt sammen og var kommet en tre, fire husnumre længere hen ad gaden, men vi kunne sagtens høre de meget højrøstede folk bag hækken, og det var ikke piccoliner, der var temaet. Grejet blev stillet af vejen, cyklen blev afleveret, og vi fortalte ismejeristen om vores oplevelser, han grinede højlydt og gav is. Vi takkede pænt for isene og måtte gerne låne cyklen en anden gang. Vi skiltes, tilfredse med dagens indsats. Jo nærmere jeg kom hjemmet, kunne jeg fornemme, at ikke alt var, som det plejede at

være; underligt stille. Jeg kom ind i haven og fik straks øje på hr. Gren, faderen til de tre piger, der var unaturligt rød i hovedet. Han stirrede ondt på mig og sagde noget om uvorne unger og gik. Så kikkede min far på mig og prøvede at se alvorlig ud; det lykkedes ikke. Jeg har sjældent hørt ham le så hjerteligt. Mellem ha ha og ho ho, fik han sagt, at det måtte vi ikke gøre igen. Hr. Gren havde truet med politi og børnehjem. Jeg nåede at drikke et stort glas saftevand, inden min far genvandt talens brug og inden jeg nåede at spørge om, hvad det var jeg ikke måtte gøre igen, forklarede han mig grunden til hr. Grens tydelige ophidselse. De fremmede biler uden for familien Grens hæk, tilhørte nogle meget fornemme mennesker, der boede i Tårnby og var til kaffeselskab hos Grens. Da vejret jo var fremragende til udendørs aktiviteter, var der dækket fint bord, med vist nok fire slags kager og søndagsservice, vaser med blomster fra haven og en polstret stol til hver. Vores beregning af hundelortens flyverute over hækken, havde været alt for nøjagtig; nedslagsstedet var lige mellem lagkagen og smørkransen, midt på kaffebordet. Min frygt for at skulle på børnehjem viste at være ubegrundet, der kom aldrig nogen politibetjente, men vi var tvungne til at opløse“hundelortepatruljen“ - lort og lagkage.

17


Kulturakademiet Maj 2010

Idræt er inde i varmen på Kulturakademiet Kvinderne går i de ale ffitnesscent itnesscent er dett lok lokale itnesscenter er,, mændene ynder at svømme. Så der er indkøbt adgangsk or t, adgangskor ort, træningstøj, badebukser og sågar håndklæder håndklæder,, så idrætt en gøres så tilgængelig som muligt. Her sk al idrætten skal alle kkunne unne være med. Og undskyldninger kan der være mange af, når man skal til at afsted, selvom kursisterne rigtig gerne vil sporten. Personalet i Kulturakademiet har, siden de for alvor satte idræt på dagsorden, oplevet opbakning og tilslutning. Opbakningen vokser frem ved at tale idræt op og vise den overskuelige vej for den enkelte kursist. Tilslutningen kommer gennem konkret handling som opmuntring, når motivationen er faldet, at hjælpe med at få nødvendigt grej med og ikke mindst at bevæge sig i vandet og op på maskinerne sammen med kursisterne. Det handler om at gå hele vejen sammen! Og der er udbetaling ved kasse 1! Kursisterne oplever kroppen på andre måder, der giver ny og bedre kropsbevidsthed og øget fysisk velvære. Og hvad der lagres i kroppen, har det som bekendt med at forplante sig til resten af eksistensen. Kamp, overvindelse, pleje og ny styrke gennem sporten giver god og naturlig træthed og styrket psykisk ryggrad gennem overskridelsen af mentale blokeringer om kunnen og væren. Siden er der også for alvor kommet gang i Kulturakademiets medlemsskab i Idrætsorganisationen Dansk Væresteds Idræt (IDVI). Og senest har et stort hold kursister benyttet sig af muligheden for at dyste med

18

ligesindede i bowling. Annitta, én af medarbejderne i Kulturakademiet beretter her: „D. 15/4-10 kl. 9.00 drog Kulturakademiet til Århus for at deltage i Bowlingmesterskaberne, som var arrangeret af IDVI. Der var inden mesterskaberne blevet trænet flittigt både på Wii og i bowlinghallen. Alle 16 tilmeldte kursister mødte op med godt humør, og energien var i top. Vi havde nemlig sat os for, at vi ville have en præmie med hjem - og det fik vi !! Det blev til en flot flot 3. plads. Vi havde en fantastisk dag sammen med vores dejlige kursister, og alle var godt trætte men stolte, da vi ramte Vejle igen kl. 18.30. Og én ting er sikkert - vi er klar til mesterskaberne igen til næste år :-)“

Juni 2010

15 kursister udstiller på Vejle Rådhus ‘De er selvtillid at la unst’! - sådan lød o ‘Dett giv giver lavve kkunst’! ovver er-skrif visenV ejle den 2. juni 20 10 i en helskriftten i UgeA UgeAvisenV visenVejle 201 sides ar tik el om K ulturak ademie ts før st e kkunstudstilunstudstilartik tikel Kulturak ulturakademie ademiets først ste ling. I hele juni og juli måned har borgere i Vejle mulighed for at få et indblik i, hvordan 15 kursister fra Kulturakademiet udtrykker sig på lærred. Torsdag den 3. juni var der indbudt til fernisering, og mange interesserede var mødt op på 5. sal i Vejle Kommunes Administrationsbygning for at bese de mange farverige og personlige billeder. Billedkunstnerne selv var stolte og rørte. Man-


Kulturakademiet

ge har aldrig før udtrykt sig gennem billedkunsten, og som man også kan læse det i artiklen, har mange ikke været vant med anerkendelse og ros for præstationer og færdigheder. Derfor har de kreative processer med at forme sine egne værker og ikke mindst offentliggørelsen af disse i høj grad bidraget til øget selvtillid. Bente Ulrich, kreativ medarbejder i Kulturakademiet siger om udstillingen: Det er en stor milepæl for kursisterne. Der er lagt meget hjerte og omhu i hvert eneste billede. Udstillingen lader sig gøre, fordi egenpræstationen kommer før andres bedømmelse. Jeg har arbejdet intensivt på, at kursisterne først og fremmest kommer i gang med at male og bliver tilfreds med deres egne billeder og ikke mindst den præstation det er, at have færdiggjort et billede.

September 2010

Kulturakademiet lader sig portrættere af DR To e oksende medansv ar ett halvt år med vvoksende medansvar ar,, samhørigtigelse og flo tt e pr ojekt er ud af huse beskæftigelse flott tte projekt ojekter husett har hed, beskæf giv et K ulturak ademie ts 38 kkur ur sist er blod på tanden. give Kulturak ulturakademie ademiets ursist sister Da chancen bød sig ffor or at lade sig por trætt ere af portrætt trættere or landsdækk ende TTV V, slog de til. Pr ojekt ets kkoor oor dinat landsdækkende Projekt ojekte oordinat dinator for tæller: ortæller: Anledningen var den, at Landsforeningen af VæreSteder skulle modtage Kronprinsparrets Sociale Pris

2010. Det var jo hemmeligt, så vi forklarede vores kursister, at Danmarks Radio ville lave en udsendelse om, hvor meget godt værestederne i Danmark præsterer. Vi gjorde meget ud af at snakke med kursisterne om, at der her var en enestående chance for at vise, hvem vi er, og ikke mindst hvad vi kan. Den var de helt med på, og det i sig selv siger meget om deres stolthed for stedet og for egen præstation her. Vi forklarede grundigt, at enhver deltagelse på kamera var absolut frivilligt. Et stort flertal havde det fint ved tanken om at blive filmet, enkelte havde ikke lyst. Det var en stor oplevelse at følge kursisterne i dagene op til besøget af de 3 journalister fra DR. Flere fik klippet hår, man fandt sit bedste tøj frem, og stemningen i huset var højtidelig og opstemt. De glædede sig. Besøget gik fint, kursisterne tolerede kameraerne og de mange personlige spørgsmål i bedste stil, og mange fik anledning til at fortælle deres egen oplevelse af et hårdt og udsat liv. Det blev en værdig oplevelse, der boostede rygraden hos flere. Portrættet blev vist på DR2 torsdag den 30. september, og i Kulturakademiets fjernsyn den følgende mandag for den samlede flok. Det frembragte stor kollektiv stolthed og særligt den ene ansatte så tilpas mange rørte tårer, at hun lod sig trøste af en kursist, der sagde sådan her om den situation: Det er sgu rart at opleve, at du også viser følelser. Du er jo også bare et menneske, så du kan jo også have behov for at blive trøstet. Det er godt at opleve, at man kan hjælpe.

19


Kulturakademiet December 2010

Julemarked på Kulturakademiet I december indbød Kulturakademiet til julemarked i baggården, og indenfor var der indrettet cafe og udstilling af billeder. Op til julemarkedet havde kursisterne på Kulturakademiet været igang med både keramik, træ, stof og meget andet, og resultatet var flotte skåle, kopper, smykker, julepynt, dekorationer, nissekælke og mange andre ting. Markedet blev holdt på en iskold decemberdag, men med kaffe og turnusordning på udevagterne blev der taget imod de besøgende og handlende med godt humør og smil.

Februar 2011

Relationsarbejdet - et særligt håndværk Gennem pr ojektperioden er de projektperioden dett gang på gang ble blevvet ast med syvt ommer søm - ingen relationer slåett ffast syvtommer ommersøm relationer,, inslåe gen resultat er! resultater! Relationerne mellem medarbejder og kursister og kursisterne imellem er alpha og omega for trivslen i Kulturakademiet. Den sociale kollektive trivsel og kursisternes personlige trivsel. Trivsel som er afgørende for al udvikling. De dyrebare relationer er en ressource, som man på ingen måde får overrakt sammen med

20

den pose penge, man med bevillingen har fået til sin rådighed. Med ansættelsen af gode medarbejdere ligger et potentiale - som et plantefrø. Og det skal næres frem gennem daglig pasning og kærlig pleje. Annitta, Bente og Lars har studeret sig selv og hinanden gennem længere tid, og de individuelle erkendelser om god relationspleje giver udtryk for en entydighed i teamet, selvom de er vidt forskellige som personer. Opskriften er den samme. Her har vi samlet nogle eksempler: Annitta: „Det er rigtig vigtigt, at man tør være sig selv og bringe sig selv i spil. Og det har jeg ikke svært ved. Det har betydet, at vores kursister både har set mig rørt til tårer af stolthed over vores fælles resultater og gal i bæret, fordi min grænse var nået. Jeg giver bevidst udtryk for mine følelser. Det kan føles lidt risky, men det er nu engang den jeg er, og responsen fra kursisterne er positiv. Jeg tror, de føler sig tryg ved mig, fordi de kan regne med, at jeg giver mig til kende for dem. En kursist sagde på et tidspunkt til mig: Det er dejligt at opleve, at du også kan vise følelser, det gør det nemmere for mig at være ærlig.“ Bente: „Fordi vi skal virke professionelt i en setting, der er bedst i en uformel og afslappet atmosfære, så gør jeg brug af rolletænkning i mit arbejde. Altså i en autentisk sammenhæng. F.eks. havde Annitta og jeg en episode, hvor vi ville tråde en symaskine. Det drillede os temmelig meget, og vi udnyttede simpelthen den situation til at køre op, vise følelser, og vi benyttede anledningen til at bede en kursist i nærheden om hjælp. Jeg synes, vi får nogle rigtig givende udfald ud


Kulturakademiet af sådan nogle virkelige små hændelser i hverdagen. Vi får vist, at vi også kun er mennesker, og ikke mindst giver det kursisterne masser af muligheder for at træde ind i en anden rolle, end den svage rolle, de forbinder sig selv med, og i stedet gøre sig til hjælper og vise, hvad de kan.“ Lars: „Nu udfylder jeg en vis plads i vores værksted og særligt med de mandlige kursister. Her går vi til talen og erkendelsen om følelser og evner på en lidt anden måde. Jeg er en mand af få ord, i virkeligheden som mange mænd er flest. Mit fokus er på handling og muligheder med kursisterne. I min relation til kursisterne forsøger jeg at drage nytte af det, ved nøje at afmåle hvor meget jeg skal gøre opmærksom på deres evner. Jeg benytter helst et emne en kursist selv måtte tage op. F.eks. fortalte en kursist mig i forbindelse med noget træarbejde, at han havde været på kædesavskursus. Det gav mig en naturlig anledning til at spørge, om han kunne have lyst til at lære mig nogle teknikker. Og kursisterne vil som regel rigtig gerne lære fra sig, af det de kan. Det gav den her kursist en anledning til at tage noget udstyr med herned, som vi så sammen behandlede og snakkede om. Det handler om at ligestille sig og stille sig nysgerrig på den anden person.“

Marts 2011

3 års fødselsdag - KA projektet strutter af vitalitet og modenhed Tor sdag den 3. mar ts kkunne unne K ulturak ademie er orsdag marts Kulturak ulturakademie ademiett att atter hejse flage t. FFor or 3. gang bød pr ojekt et ind til ffejring ejring flaget. projekt ojekte af, at V ejle huser e digt beskæf tigelsestilbud til Vejle ett vær værdigt beskæftigelsestilbud byens socialt udsatt e borgere. udsatte Mange havde taget imod invitationen og var mødt feststemte op. Til glade kursister, der værdigt og stolt påtog sig værtindeskabet, til lækre spiselige godter og en flot dekoreret og bugnende butik på stueplan, hvor mange ugers ihærdigt arbejde blev sat til salg. De mange produkter lige fra flotte fuglekasser til filtede hjemmesko og håndlavede smykker og keramik vidnede i sig selv om en høj produktivitet i Kulturakademiet. Medarbejdernes ro og evne til at stille sig bag og ikke foran kursisterne vidnede dog om en omsætning, der kun bliver til i det rigtige tempo og afmålt efter kursisternes egen virketrang, behov og initiativlyst. Og det er tilsyneladende opskriften på Kulturakademiets succes. At medarbejderne omkring de nu 33 kursister i Kulturakademiet formår at modellere handlekraft og lyst blandt kursisterne, så ejerskabet og ansvarligheden iblandt dem øges stødt. Dermed gøres produktionen og butikken til deres egen. Derfor var det kursisterne selv, der stillede op til interview over for fremmødte pressefolk, og derfor var det kursisterne, der stod klar til at guide i den flotte butik. Store resultater som bestemt var en 3 års fødselsdag værdig. Stort tillykke!

Juni 2011

Læring om misbrug - en vej til øget selverkendelse 4 gange i de orår 20 11 har medarbejderne i dett sene fforår 201 Kulturak ademie algt at in vit ere en medarbejder fra ulturakademie ademiett vvalgt invit vitere alk oholbehandlingen i V ejle K ommune indenf or til e alkoholbehandlingen Vejle Kommune indenfor ett møde med alle de kkur ur sist er ursist sister er,, som har haf haftt lyst til at deltage i en snak og dialog om alk ohol, misbrug, følalkohol, vir kninger og måder at ffor or holde sig til sig selv som ge orholde gevir virkninger ohol. misbruger af alk alkohol. Og den motivation og lyst havde næsten alle kursister, viste det sig ganske overraskende. De fleste var med alle gange, og det både med opmærksomhed og aktiv spørgelyst. Som Annitta beretter om det: Vi erfarede for alvor gennem disse møder, at mange af vores kursister slet ikke gennem alle årene med misbrug har forholdt sig aktivt til deres indtag af alkohol (og stoffer). Misbruget er blevet så fast en del af deres liv, af deres identitet og selvforståelse. At starte dagen med en guldbajer er derfor blevet det normale og dermed fra dag til dag en uproblematisk affære. Tanken om at undvige fra denne vane er i sig selv voldsomt grænseoverskridende, den psykiske afhængighed er mindst lige så stor som den fysiske. Kim fra Alkoholbehandlingen blev budt ind med det formål at oplyse og ud fra kursisternes nysgerrighed åbne op for samtaler om misbrugets betydning i deres liv. Og det gik bare rigtig godt. Og vi fandt ud af, at det var fordi, at målet IKKE var behandling og dermed et mål som alene kursisterne kunne indfri. Socialt udsatte er tit meget præstationsangste, fordi både selvværd og selvtilliden på mange områder er i bund. Snakken om alkohol var til disse møder et mål i sig selv, og det skabte i udgangspunktet en tryg og tillidsfuld atmosfære. Kursisterne er jo blevet trukket gennem så mange sagsforløb i deres liv, hvor andre har villet noget bestemt med dem. Derfor er det altafgørende, at temaer af denne karakter lægges frem som et tilbud, hvor de først og fremmest tilbydes mulighed for at modtage (information, anerkendelse og ører der ønsker at lytte åbent og uden en dagsorden). Det virker tilsyneladende befordrende for det at forme øget nysgerrighed og motivation for et liv med enten mindre alkohol eller uden et misbrug. Virkningen af Kims oplæg og samtaler med kursisterne har betydet, at de nu i højere grad går i dialog med ikke kun os, men også hinanden omkring deres misbrug. Jeg valgte under møderne at stille de der udenforstående spørgsmål, som både under og herefter har den virkning, at kursisterne bliver mere opmærksomme på, HVORFOR de misbruger og på misbrugets mønster og styring med deres liv.

21


Kulturakademiet August 2011

Betydningen af ikke at gå i hundene i ubemærkethed Det går begge veje i Kulturakademiet. Det daglige, vedholdende relationsarbejde knytter bånd mellem kursister og medarbejdere. Jeg har spurgt til, hvordan medarbejderne forholder sig til deres professionalisme midt i det sociale arbejde, de udfører. Hvordan de kan arbejde med og involvere sig personligt i mennesker samtidig med, at de holder en professionel distance i arbejdet: Annitta og Bente svarede samstemmende, og det er her gengivet i en sammenfattet form: Mennesker, der har oplevet mange hårde ting gennem ofte det meste af deres liv, har netop brug for at opleve nærvær, autentisitet og involvering i deres liv. Det kræver i udgangspunktet fra os, at vi tør bringe os selv i spil på arbejdspladsen. Alle de resultater, vi har tilvejebragt gennem de sidste snart 4 år, er baseret på vores forhold til kursisterne her. Uden relationerne var projektet dødt og uden værdi. Det, at vi vedblivende og insisterende dagligt bekræfter, at vi gerne vil kursisterne, er kimen til de mange gode relationer her, og den udøvelse fra vores side går forud for, at kursisterne tør at begynde at tage sig selv alvorligt. Vi arbejder helt konkret med at indprinte dem deres værd. Derfor er vi ikke bange for fx at vise følelser. De ser os derfor være berørte, når fx en kursist er afgået ved døden (som det er sket nogle gange). Vi har været til begravelser sammen med vores kursister, og bedre stunder for ligeværd finder man næppe. Vi står sammen om at sørge over den, som ikke er iblandt os mere. Det giver stof til kollektiv eftertanke, og dermed os en autentisk mulighed for at sige: I vover bare at gøre det samme, okay, I må passe på jer selv, for det andet gør for ondt på os. Altså hvis ikke for deres egen skyld, så for vores. Og det er et budskab, de tager til sig, og som i den grad ranker deres ryg. Det, at de oplever, at de har betydning for os, giver os en helt særlig taleret. Vi kan gå mere direkte til biddet og fx spejle dem, hvis de selv er tæt på at gøre alvorlig skade på sig selv. Og de får som regel sandheden at vide, typisk at et eskalerende misbrug vil få alvorlige

22

følger inden længe. På den måde oplever vi faktisk, at kursisterne får øget tryghed, fordi de kan føle sig sikre på os. På relationen og på at kunne få et ærligt svar. Derfor står de hver eneste morgen ikke blot op for deres egen skyld, men også for vores, og det erfarer vi er en relationel livline af stor betydning.

Oktober 2011:

Det lange seje træk betaler sig! Sammendrag fra dialog mellem K ulturak ademie ts Kulturak ulturakademie ademiets medarbejdere om den langstrakt e indsats: langstrakte Det betaler sig at blive ved med de her mennesker. Dels så tager tingene for de her mennesker tid – tit rigtig lang tid, dels så er sejren og begejstringen det større, når man så pludselig vidner folk tage kvantespring ift. hvad de ville have gjort i sidste måned. De her mennesker er simpelthen værd at vente på. Når man ved, hvilke liv de har levet, og hvad de har været igennem, så er det ikke blot sympati og empati, der bliver udløst men også respekt. Respekt for at de kæmper, og at de lægger mange mentale kræfter i at gøre det mindst ligeså godt i dag som de gjorde i går. Her i Kulturakademiet oplever vi i den grad, at kursisterne gør rigtig rigtig meget for at leve op til de positive forventninger. De får på et eller andet tidspunkt brudt denne onde cirkel og erstattet den med en god. Gennem små daglige ting der pludselig lykkes såsom måske blot at tage initiativ og vise virketrang. Sige ja når vi f.eks. spørger en kursist, om han vil bage en kage til frivilligmødet, eller når en kursist vover at komme, fordi noget presser sig på. Det at bede om hjælp for de her mennesker er på ingen måder en lille ting. Mange har levet et langt liv med svigt og konstante skuffelser. Vi kender deres historier, så vi kender deres langstrakte vandring op af bjerget. Men vi ved også at stigningsgraden kan blive mindre undervejs. Derfor går vi hver dag kursisterne i møde med humor, med anerkendelse og positive forventninger og med masser af håb på deres vegne. For vi ved af erfaring, at en dag er der sparet nok op på kontoen til en udbetaling – så at sige! Og det er værd at vente på.


Kulturakademiet

Fugleregn

Kolding

23


Væksthuset - fra drivhus til friland I projektet Væksthuset - Fra drivhus til friluftsland er ‘livsudredning’ for byens socialt udsatte et primært mål. Gennem den eksklusive genbrugsbutik Fugleregn arbejder man her målrettet med at afklare personlige og beskæftigelsesmæssige kompetencer og fremme bevidsthed om medansvar og handling, der styrker egenomsorgen. Læs her om styrkerne ved deltagelsesdifferentiering via en forandrings- og vækstgruppe og om butiksdrift som et middel til at skabe lyst til forandring. Projektet er tildelt midler gennem Det Fælles Ansvar II over en 4-årig periode. Kulturakademiet indgår i et netværk med FAII-projekter i Fredericia og Kolding.

April 2008

Personalefusion skaber større gennemsigtighed Med opstar AII pr ojekt et ‘Væksthuse opstartten af FFAII projekt ojekte ‘Væksthusett – fra drivhus til friland’ i K olding har fulgt nogle gennemgriKolding bende per sonalemæssige omstruktureringer på værepersonalemæssige st ederne R egnbuen og De FFrie rie FFugle. ugle. Omstrukturerinstederne Regnbuen ger som åbner n alit eten i kvalit alite nyye muligheder og højner kv de ede arbejde med brugeren. dett daglige og langsigt langsigtede Fra dag 1. i FAII projektet er personalet på værestederne Regnbuen, De Frie Fugle og Væksthuset blevet slået sammen. Helle Hedegaard – overordnet leder af de tre væresteder – oplever, at det tættere samarbejde mellem værestederne har givet anledning til en sund holdningsbearbejdning og langt mere konstruktive løsningsmodeller for brugerne. ”Én stor personalegruppe på 10 giver nye input til synet på brugerne. Der hersker ofte store kulturforskelle mellem et aktivt og et stoffrit sted, så vi udfordres men udvikles i høj grad til det bedre. Vi vil gerne vise brugerne, at vi kan flytte os, fordi vi i projektet jo forventer det samme af brugerne. Forståelsen mellem os bliver større og er praksisfunderet frem for teoretisk, fordi vi samlet set har masser af eksempler at trække på”. Flere ffor or dele vved ed per sonalefusion ordele personalefusion Afregning ved kasse 1 - Helles eksempler på fordele • Medarbejderne oplever større gensidig støtte og tillid mellem hinanden. Personalets forskellige arbejdsfelter lapper ofte ind over hinanden. Derudover vikarierer de for hinanden, og det giver en større og mere nuanceret indsigt i brugergruppen – og respekt for hinandens funktioner. • Personalegruppen har modtaget fælles basisundervisning i centrale aspekter omkring brugergruppens udsatte-problematikker, og de modtager supervision hos projekt Dialog – et andet FAII projekt i Kolding. Således har der med projektet fulgt nye samarbejdspartnere og med det en øget tilbudstilgængelighed for brugerne.

24

• Den større og mere korrekte og opdaterede viden om den enkelte bruger gør en hurtigere afklaring om det bedste tilbud mulig. Personalet har nu mulighed for at følge brugeren ‘hele vejen’. • Aktivering kan i højere grad sammensættes til gavn for brugeren. Man undgår derved, at brugeren skal gentage sig selv og sin historie i en uendelighed. • Brugerne føler større tryghed på grund af samarbejdet, fordi de kendes ens af alle og derved ikke kan manipulere med personalet. Det højner det fremadrettede fokus - lysten til forandring. • Det er blevet nemmere at fastholde brugerne, da hele personalegruppen samarbejder om at klæde brugerne på til de arbejdsopgaver i projektet, som de er forpligtede på. Det er nu muligt at samarbejde om kommende brugere af Fugleregn. • Brugerne oplever en mere værdig behandling. Personalesamarbejdet betyder, at de får flere valg og tages alvorligt med afsæt i adfærd frem for misbrug. Der er fokus på at udvise god adfærd, og når de føler sig ordentlig behandlet, behandler de selv andre bedre. Det øger selvværdet og troen på at kunne forandre sig og ændre på tingenes tilstand. • Det tværgående personalesamarbejde betyder, at respekten mellem de to udsatte grupper – aktive og tidligere stofafhængige – vokser. De lærer at se mennesket før problemerne. Den succes det er, at samarbejde om fælles opgaver i butikken nedbryder fordomme, øger proaktivitet og mod til handling og gør vejen til stoffrihed nemmere for den aktive.

Juni 2008

Forandringsgruppe og vækstgruppe - brobygning og ventil En radik al satsning i pr ojekt et i K olding er radikal projekt ojekte Kolding er,, at man blander de st of fri med de aktiv e under samme tag. stof offri aktive Her ffor or tæller Hanne om, hv or or på sådan en ortæller hvor orffor man tr tror social kkonst onst ellation, der br yder med den st ereo type onstellation, bryder stereo ereotype kat egorisering af socialt udsatt e: ategorisering udsatte:


Væksthuset - fra drivhus til friland

„Forandring forudsætter ændret adfærd. Vi tror på, at vi bedst fordrer ændret adfærd i et trygt og vedkommende miljø, hvor referencerammen ikke er misbrug. Aktive misbrugere gør pr. automatik ofte deres misbrug til den sociale referenceramme, og det gør det utrolig svært at flytte sig. Du bliver med andre ord fastholdt i din misbrugsidentitet. På samme måde gælder det for tidligere misbrugere, at de tenderer til at blive fastlåste i deres overbevisning om, hvem de kan være i stue med (red. læs: ikke misbrugere fordi det hører en personlig fortid til, som man har vendt sig fra). Det mener vi begrænser den enkeltes potentiale for personlig udvikling. I projekt Fugleregn sætter vi aktive og tidligere misbrugere i stue med hinanden og gør i stedet konkrete arbejdsopgaver i butikken til den fælles referenceramme. Det fordrer vilje til ændret adfærd, fordi det i udgangspunktet former en samarbejdsånd, der skaber lighed og gør det eksisterende hieraki mellem aktive og clean til skamme. Brugerne oplever, at de kan være i stue sammen og mere end det - de kan bruge fællesskabet med hinanden til noget konstruktivt. På den måde arbejder vi med adfærd og rollemodeller. De aktive får syn for, at man kan opnå stoffrihed, de clean får syn for, hvor meget deres eksempel betyder for aktive misbrugere, og det booster rygradden og giver lyst til at give det videre. Brobygning til projektet fra værestederne og misbrugs-

relaterede problematikker i Fugleregn kræver dog en ramme for samtale og terapi, hvor tabuer, adfærdsmønstre og ikke mindst indgroede tankemønstre kan blive italesat. Til det formål har projektejerne i Fugleregn udviklet to forskellige grupper, der på hver deres måde skal gøre det muligt for socialt udsatte i Kolding at takke ja til den indbyggede mulighed om forandring og til at leve op til egne og projektets forventninger om ændret adfærd og positiv udvikling. Med grupperne konfronteres brugerne med ‘lyst til forandring’, og personalets muligheder for afklaring om brugernes ønsker og behov skærpes, fordi man i højere grad kan følge dem hele vejen. Grupperne kaldes for ‘forandringsgruppen’ og ‘vækstgruppen’. Forandringsgruppen Brugere tilknyttet forandringsgruppen er potentielle brugere til projekt Fugleregn. Således har forandringsgruppen funktion som brobygger mellem værestedet Regnbuen for aktive stofafhængige og projekt Fugleregn. Forandringsgruppen er målrettet de aktive misbrugere der kommer på Regnbuen, og som har et ønske om forandring, men hvor ønsket om forandring endnu ikke kommer til udtryk i form af et konkret mål. Det er et krav, at man har en acceptabel adfærd, hvilket blandt andet betyder, at man godt må være lidt

25


Væksthuset - fra drivhus til friland

påvirket – men man må ikke ”sidde med hovedet i bordet” under møderne. Der skal altså være en vis grad af kontrol over misbruget. Hanne Dam fortæller om filosofien bag en forandringsgruppe: „Udfordringen i at modellere en god forandringsgruppe er, at gruppen har lokalitet på et værested, hvor der ikke er en kravkultur. Det må der nødvendigvis være i forandringsgruppen, eftersom der hos brugerne her er et ønske om forandring i deres liv. Forandring kræver, at brugerne selv og personalet opfatter og behandler dem som andet og mere end misbrugere. Vi skal i højere grad tænke det hele menneske ud fra devisen, at alle mennesker er lige værdige men ikke lige stillede. Heldigvis er vi i personalegruppen gode til at tænke nyt og kreativt, så vi glæder os til at udvikle forandringsgruppen, for indtil videre ligger her et potentiale, der ikke bliver fuldt udnyttet. Rom blev ikke bygget på en dag, og her taler vi altså om ret grundlæggende ændringer i misbrugskulturen.“ Vækstgruppen Til butikken Fugleregn har man tilknyttet en såkaldt ‘vækstgruppe’. Vækstgruppen fungerer som et helle for

26

de brugere i projektet, der kæmper med særligt svære sociale eller misbrugsrelaterede problemer i hverdagen. Vækstgruppen har funktion som ventil og er et konkret afsæt for personlig udvikling, idet brugeren her kan bringe personlige problematikker på banen i et trygt samtaleforum, hvor der er fokus på ‘at kunne læsse af’ og ‘blive fyldt på’. Med vækstgruppen som et konkret redskab er det muligt i Fugleregn organisatorisk at skelne mellem en adfærdsorienteret praksis – som er et metodisk sigte i butiksøjemed – og de problemstillinger, der knytter sig eksplicit til brugernes sociale udsathed. Vækstgruppen mødes hver 14. dag og ledes af Erik Hansen, misbrugskonsulent ved Kolding Misbrugscenter.

September 2008

Butik som udstillingsvindue På vej til og fra gågaden i Kolding går mange forbi et stort butiksvindue flot udsmykket med unika-genbrug og håndværk. Butikken hedder Fugleregn, og den betje-


Væksthuset - fra drivhus til friland

nes af byens socialt udsatte. Fugleregn er den store satsning i projekt Væksthuset - læs her om hvorfor: Projektkoordinator Hanne Dam fortæller:“Vi har valgt at basere vores aktivitet på driften og udviklingen af en genbrugsbutik, fordi vi både ser socialfaglige og forretningsmæssige fordele ved det. Gennem Fugleregn bliver projektet bogstaveligt talt et udstillingsvindue. Vi kan vise borgerne i Kolding en helt anden og uberørt side af tilværelsen som udsat. Den side hvor der er fokus på ressourcer, og hvor ligeværdighed og medborgerskab bliver centrum for mødet mellem social udsat, borger og myndighed. Vi satser på det bredest mulige samarbejde med lokalsamfundet. Ved butikkens opstart indkaldte vi naboerne til en høring, så alle stemmer kunne blive hørt, og vi kunne være i dialog om stedet her fra starten af. Det kom der rigtig god respons ud af. Vi vil meget gerne i nærkontakt med det lokale erhvers- og forretningsliv i Kolding. Det er midlet til forhåbentlig at kunne langtidssikre projektet, og det er super god læring for vores brugere i projektet. Hovedformålet med genbrugsbutikken er dog at anvende de mange forskellige opgaver med drift, salg og marketing til at inddrage brugerne og i processen hjælpe dem til psykisk overskud og udvikling af deres kompetencer. Som butiksassistenter gives vores brugere ansvar for at skulle betjene og servicere, og det er en rolle som i en tryg atmosfære giver brugerne rygrad, og det er brændstof til at øge den enkeltes ejerskab og initiativ. Man kan kalde det for autentisk imagepleje.“

Februar 2009

Tilbage i beskæftigelse I pr ojekt et Væksthuse en FFugleregn ugleregn projekt ojekte Væksthusett og gennem butikk butikken arbejder man be vidst ikk e på at få ffolk olk ‘ud i beskæf tibevidst ikke beskæftigelse’ men i st ede olk ‘tilbage i beskæf tigelstede edett på at få ffolk beskæftigelse’. Hanne giver denne forklaring: „Det handler om at nedbryde myten om den fortabte misbruger. Vi tror altid, at et liv i misbrug har betydet et vedvarende liv i rendestenen. Det er for langt de fleste ikke tilfældet. Mange har i gennem årene som aktiv misbruger haft gode perioder, hvor man f.eks. har kunnet varetage et helt almindeligt arbejde. Mange har haft clean-perioder med klarsyn og personlig udvikling. Derfor starter de fleste ikke bare fra bunden, når de har forladt misbruget. De har ressourcer og egenskaber at trække på, og det tror vi, er vigtigt at have for øje, når de skal hjælpes i gang igen. Det at kunne omsætte både sin personlighed og sine kompetencer i en relevant sammenhæng, giver brugeren rygrad og selvtillid tilbage. Så derfor kalder vi det ‘at komme tilbage til beskæftigelse’“.

Her er historien om Liv der kom ind i projektet som aktiv misbruger, men nu er stoffri og i beskæftigelse i Fugleregn: Fra st of aktiv til jobaktiv stof ofaktiv Liv er 43 år og har været clean i præcist et år (januar 2010). Det er hendes længste cleanperiode, og hun har aldrig haft det bedre - Fugleregn tilskrives en stor betydning i den udviklingsproces. Læs her hv or hvor orffor: Jeg var aktiv stofmisbruger, da jeg startede i projektet Fugleregn. Psykisk gik det i denne periode ned af bakke, jeg havde mistet gejsten og livsmodet og havde derfor virkelig brug for hjælp til så basale ting som at komme op om morgenen. Fugleregn blev hurtigt min livline. Jeg lavede en aftale med personalet her om at ringe til mig hver eneste morgen, for at få mig op og herned i butikken. Hernede kom jeg i vækstgruppe med Erik, som er misbrugskonsulent. I vækstgruppen kunne jeg læsse af, jeg blev taget seriøst og kun opfordret til at tage skridt, som jeg selv følte, jeg ville kunne føre ud i livet. Jeg ville gerne i behandling, men oplevede ikke at der var reel hjælp at hente, så jeg benyttede mig primært af Fugleregn og Vækstgruppen og begyndte så selv en nedtrapning i efteråret 2008. Den 8. januar tog jeg beslutningen om at blive 100% stoffri. Og har holdt den. Det afgørende for mig har været opbakningen, jeg har fået fra stedet. Fugleregn er lig med støtte og struktur i hverdagen, og det har for mig været anstødsstenen til at gå det sidste stykke. At blive helt stoffri. Hele forløbet har været fulgt op med terapi ved Erik fra Vækstgruppen. Jeg har kunnet ringe til ham når som helst, og det har været trygt og af uvurderlig betydning for mig. Fugleregn har gjort det nemmere for mig at udskifte mit dårlige sociale netværk med et nyt. Her udvikler jeg nye venskaber, og jeg søger nye input for både at bygge nyt netværk og for at lære. Der er pludselig så frygtelig meget at lære. At smalltalke for eksempel. At opsøge folk på gaden for at sælge blomster. Jeg har solgt blomster for Fugleregn på Torvet i en periode. Det kræver almindelig høflighed og flair for salg. Det var vildt grænseoverskridende på den gode måde og absolut lærerigt. Nu genkender folk mig på gaden og hilser, det er nyt for mig og rigtig fedt. Tv Kolding kom endda og filmede og interviewede mig. Jeg har simpelthen brugt den strategi at takke ja til nye udfordringer, og det har betydet, at jeg er kommet ud over rampen og bruger mig selv 100 % mange dage, og med det følger en naturlig træthed i kroppen - en banal ting men en stor gevinst er det at genvinde et sundt søvnmønster. Jeg har holdt foredrag for to 6. klasser. Det var en stor oplevelse, de var jo virkelig interesserede og fanget af mit foredrag, og det er kanon at opleve, at man kan bruges og kan gøre en forskel. Med stoffriheden har fulgt store sidegevinster. Kontakt med min familie for eksempel. Efter 9 år tog jeg kontakt til mine forældre og min bror og søster igen. Da min datter gennem dem fandt ud af, at jeg var blevet stoffri, ønskede hun at genoptage kontakten. Hende bruger jeg

27


Væksthuset - fra drivhus til friland rigtig meget tid sammen med nu, og jeg skal holde jul med min familie. Jo bedre jeg får det, jo mere letter tågen. Jeg ser mere og mere klart, og med det følger selvfølgelig glæden over at være kommet hertil, men også dårlig samvittighed over alt det, som er gået galt gennem årene. Jeg skal have bugt med den kæmpe bagage, jeg bærer rundt på, og derfor går jeg stadig i terapi. I Fulgeregn er jeg blevet fast medarbejder. Jeg er en del af staben med mødetid og ansvar. Det giver mig mit selvværd tilbage og troen på, at jeg har noget at byde ind med. Det er super afgørende for mig, at kunne komme tilbage til arbejdsmarkedet i et leje jeg kan honorere og føler mig tryg ved.

Maj 2009

Fokus på adfærd frem for misbrug Et overordnet mål i projekt Væksthuset - fra drivhus til friland er at flytte fokus fra misbrug til adfærd. Om det siger leder Helle Hedegaard:“Vi tror, at en stor barriere for forandring blandt denne her gruppe mennesker er et indgroet snævert fokus på misbrug. Når vi har med udsatte at gøre, bliver misbruget tit den fælles referenceramme - for både brugere og personale. Det vil vi gerne lave om på. Med butikken Fugleregn som ramme om projektet, gør vi det muligt i højere grad at lede opmærksomheden hen på adfærd. Som butiksassistenter møder du kunder og dermed almindelige borgere i øjenhøjde med fokus på service og betjening, og det er et rigtig godt udgangspunkt at tænke adfærd ud fra. Det er nemt at give ejerskab med de mange små opgaver, der skal klares med en butik, og når brugerne har ejerskab vil de gerne skabe salg og et godt omdømme. Brugerne i det her projekt får et ydre mål at koncenterere sig om, hvor det typisk ellers handler om dem selv. Det er nemmere for dem at forholde sig til og en god gulerod for positiv forandring.“

September 2009

Status efter 1. år Pr ojekt FFugleregn ugleregn har i praksis være Projekt værett under undervvejs i e ett år - og de ojektk oor dinat or Hanne dett går godt. De Dett mener pr projektk ojektkoor oordinat dinator Dam, som her ffor or tæller om ffase ase 1 med at lande en ortæller vision og omsætt e den i handling og hv er dag: omsætte hver erdag: „Efterhånden er tingene ved at finde et fornuftigt leje. Projektet her har været præget af stor idérigdom fra dag et, og vi er stadig i gang med at finde ud af, hvordan vi med projektet skaber både rytme og regelmæssighed for brugerne og fremmer muligheder for at tænke ud af boksen og søsætte skibe, så de holder sig oven vande. Vi har fået 4 år til at udvikle og afprøve nye måder, at fremme socialt udsattes ressourcer og potentiale, og det projekt tager jeg meget seriøst. Men det er

28

også et stort projekt. Vores brugere er mennesker, der flytter sig langsomt, og derfor kan omsætning af ideer og initiativer ikke forceres. Vi vil så gerne vise potentialet i det her projekt, men det gør vi bedst ved at tage et skridt ad gangen. Tænke i de små skridts metode på vegne af vores brugere. Butikken er oppe at køre, og vi producerer i butikken, som det var drømmen - at gøre os selv til leverandører af små ydelser. Det giver et godt arbejdsfællesskab og er en utrolig effektiv ventil og relationsbygger. Vi gør bevidst meget ud af sproget og omtaler f.eks. brugerne som kollegaer. Hvis vi vil ændre brugernes adfærd, tror vi på, at vi må have en ligeværdig tilgang til brugerne. Alle brugere, som kommer i huset, er glade for det, og vi gør meget ud af at holde kontakt med de, som er mere ustabile og i en periode bliver væk. Et stigende antal af byens udsatte ønsker at blive visiteret til Fugleregn, fordi de ser og hører, at her er fokus ikke på stofferne men på adfærd og de gode egenskaber. Mange ideer har vi også måttet revidere eller helt opgive, men vi er nået langt på det første år, og vigtigst af alt, så er vi på vej i den rigtige retning. Jeg vil mene, at vores visionskompas er meget fintindstillet, nu handler det om at opdyrke og pleje netværk i Kolding, gøre Fugleregn kendt og vellidt og give brugerne nye og anvendelige redskaber at styre deres liv med.“

November 2009

At blive et aktiv for lokalsamfundet Pr ojektmagerne bag FFugleregn ugleregn i K olding vil gerne meProjektmagerne Kolding re end at driv e en butik sammen med socialt udsatt e. drive udsatte. I FFugleregn ugleregn er der ambitioner er e ambitioner,, der rækk rækker ett godt styk styk-ke ud af den eller alit et. ellerss så h hyyggelige butikslok butikslokalit alite Projektkoordinator Hanne Dam fortæller: „Et af vores mål med butikken er at bygge bro til lokalsamfundet og ikke mindst erhvervslivet. Det giver adgang til oplevelser og læring for vores brugere i projektet på flere niveauer. Samtidig giver det borgere og erhvervsfolk muligheden for at se, hvad vi kan byde ind med. Vi oplever, at der er grobund for et samarbejde, hvor udbyttet går begge veje. Vi kommer ud og oplever byen, tilbyder arbejdskraft til blandt andet Koldinghus, hvor vi har haft f.eks. pakkearbejde. Vi samarbejder med Overmarksgården (et socialt døgntilbud til udsatte med beskæftigelsesmuligheder), som sælger deres produkter via vores butik, vi samarbejder med Teknisk Forvaltning om affaldsopsamling i byen, vi får dagligt brød fra Den Gyldne Ovn, vi sælger blomster på gågaden osv. Vi bruger aktivt vores netværk til at komme ud over rampen og udvide paletten af muligheder for brugerne. Derudover sigter vi mod at blive en socialøkonomisk virksomhed. Netop nu samarbejder vi med Business Kolding om at udfærdige en socialøkonomisk politik og strategi. Vi har ikke ambitioner om at skulle akkumulere


Væksthuset - fra drivhus til friland

et overskud gennem butikken Fugleregn, men vi vil gerne lave lønninger til ca. 3 personer over tid. Således at stedet kan køre rundt i sig selv. Vi vil gerne i projektperioden udvikle butikken til at blive et konkret beskæftigelsestilbud til socialt udsatte borgere i Kolding“.

• •

Januar 2010

10 tiltag Fugleregn har haf ojekt et oppe til haftt arbejdsgangene i pr projekt ojekte vision og har med henblik på ffor or tsat udvikling af revision ortsat re pr ojekt ets kv alit et nedsat følgende 1 0n projekt ojekte kvalit alite 10 nyye tiltag: • Regelmæssighed i idrætsaktiviteterne har vi efterhånden, men vi ønsker at udbyde flere idrætstilbud. • Julemarkedet i 2009 er realiseringen af et tiltag. Vi har blandt andet benyttet os af en god kontakt til en lærer fra Designskolen, som besøgte Fugleregn op mod jul og gav inspiration til dekoration af butikken. Vi ønsker at gentage lignende projekter, hvor et konkret mål kobles med inspiration og læring. • Vi ønsker at samle affald i midtbyen - teknisk forvaltning har lånt os nogle pinde til at samle med. • Vi ønsker at intensivere samarbejdet med vores net-

• • •

værk og erhvervslivet for at få flere arbejdsopgaver ind i projektet. Vi ønsker at fortsætte samarbejdet med Business Kolding om udarbejdelsen af en socialøkonomisk politik med sigte på projektets forankring. Vi ønsker at implementere følgende funktioner i genbrugsbutikken: En lille cafe med en oplysningsstation der indeholder faglitteratur om misbrugsproblematikker og tid til „spørge-Jørgen“ til bruger og personale. Herunder ønsker vi at få professionel hjælp til indretningen. Vi ønsker at lave et sanserum til aktiviteter som meditation o.lign., der støtter personlig udvikling. Hertil kunne vi tænke os at indlede et samarbejde med Kriminalforsorgen. Vi ønsker at lave en kontaktpersonordning bruger og personale imellem for at modellere bedre struktur og arbejdsforhold i projektet, så blandt andet afbrydelser i samtaler undgås. Vi ønsker i samarbejde med brugeren at lave en ‘jobtavle’ i Fugleregn, så brugerne selv kan tage initiativ til at udføre jobs i butikken. Vi ønsker at tilbyde brugerne et hygiejnekursus. Vi ønsker at synliggøre projektet i højere grad gennem aviser, artikler, annoncer og lign.

29


Væksthuset - fra drivhus til friland April 2010

Brugerne af Fugleregn tager hånd om egen læring Struktur og en or denlig omgangst one er alf a og omeordenlig omgangstone alfa e blo er butik ikke blott når man driv driver butik,, men lige så mege megett ga - ikk hvis man har øje ffor or medarbejderes trivsel. I pr ojekt projekt Fugleregn er medarbejdernes trivsel de st e sucdett stør størst ste ceskrit erie, og e or hold der - hvis de ceskriterie, ett ffor orhold dett plejes og næres - smitt er af på flo w og omsætning i den daglige smitter flow butiksdrif t. butiksdrift. Det har man i projektet taget bestik af. Derfor har man her i foråret valgt at indføre en ny arbejdsstruktur for at skabe ro og rum for fordybelse og koncentration omkring de mange forskellige opgaver. Konkret betyder det, at alle medarbejdere (brugere, ikke-lønnet og lønnet personale) for en uge ad gangen indskriver sig på et bestemt projekt i huset. Derved indgår man i et konkret samarbejde om f.eks. butiksdrift, madlavning, rengøring eller praktisk værksted med de samme personer gennem en hel uge. Det fremmer den positive relationsdannelse, det fremmer følelsen af ansvar for Fugleregn og ejerskab for udviklingen og væksten i huset.

30

Pædagogisk medarbejder R olf Baumann ffor or tæller: ortæller: Rolf „Det gør en mærkbar positiv forskel, at brugerne af Fugleregn ved, hvad de skal og dermed bedre kan overskue dagen. Det forsøger vi nu med det her initiativ at skærpe yderligere. I staben kan vi jo se, at vi har en god stabil brugergruppe, der kærer sig om stedet her, og det potentiale skal vi være gode til at udnytte og koble til læringssituationer. Derfor var vi også meget spændte, da brugerne selv tog initiativ til et personalemøde for brugerne, hvor god opførsel og omgangstone stod øverst på dagsorden. Initiativet udsprang af et par negative hændelser, og derfor var der med mødet i høj grad også lagt op til konflikhåndtering. Fugleregns terapeut blev valgt som uvildig person til at lede mødet, og afviklingen af det bruger/personalemøde blev en rigtig god læringssituation. De fik en kollektiv succesoplevelse med at gennemføre et møde i en god tone og med efterfølgende at omsætte de aftalte retningslinjer i et konkret tekstdokument, der nu bruges aktivt ved introduktion af nye brugere på stedet. Det var en aha-oplevelse for os alle at opleve, hvordan et sundt ejerskab for stedet og ånden her på den måde giver sig udslag i initiativ og ansvar.“


Væksthuset - fra drivhus til friland

Maj 2010

Kasper - ‘Skridtet var nemmere med Fugleregn på sidelinjen’ Kasper er 2 7 år or e ar han på e 27 år.. FFor ett år siden vvar ett højt niv eau af benzodizapiner et og le niveau benzodizapiner,, psykisk vælt vælte levvede e ett omflak ende liv på gaden i K olding. Han har i den grad omflakende Kolding. rejst sig og er ne omme nettop kkomme ommett tilbage fra 2 timer timerss træning i Fitness.dk ok ost i Fitness.dk,, da han o ovven på en solid fr frok okost Fugleregn ffor or tæller om fforandringen orandringen i hans liv: ortæller “Jeg har røget hash, siden jeg var 13. Som voksen har jeg haft et heftigt misbrug af blandt andet benzodizapiner for at dæmpe min sociale angst. Det har begrænset mig meget gennem årene. For et år siden gik det bare ned ad bakke. Jeg hang på Regnbuen (red. værested for aktive stofafhængige i Kolding) og flakkede bare omkring på gaden. Jeg havde mistet et ellers godt arbejde, fordi misbruget var blevet for heftigt. Helle, leder af Regnbuen, sagde direkte til mig, at hun synes, jeg skulle væk fra Regnbuen og ind i et tilbud, der passede min alder og mit potentiale bedre. Første gang det kom på tale, følte jeg mig ikke klar til det, for jeg ville trappe ud af stofferne, hvis jeg skulle i gang med noget mere aktivt. Jeg ville gerne men turde ikke. I august var jeg på Udsatte Legene i Odense, og al sporten sammen med en anden måde at være sammen med andre i samme situation som mig, gjorde stort indtryk og gav mig blod på tanden. Sport har altid været mit tilflugtsted, fordi jeg kan lide at røre mig, og fordi det har været det eneste, jeg har følt, at jeg har været god til. Jeg blev motiveret til at handle mig ud af mit elendige liv. Jeg snakkede med Hanne på Fugleregn om at starte der, og med den beslutning valgte jeg samtidig at ville ud af mit sidemisbrug. Ved at starte i Fugleregn har jeg fået ro i min hverdag. Jeg har skaffet mig en lejlighed. Jeg har lagt mit sidemisbrug på hylden, og bliver langsomt trappet ud af benzodizapiner, der dæmper min angst. I Fugleregn får jeg tid til at finde mig selv igen og være i gang med aktiviteter i dagligdagen, der giver mig overskud i stedet for underskud og ro i stedet for uro. Jeg lærer at omgåes andre mennesker med respekt, for her bliver jeg mødt med respekt. Jeg bruger meget Fugleregns sanserum til at stresse af og få styr på mine tanker, og jeg har ansvar for fitnessgruppen her. Selv går jeg i fitnesscenteret 3 gange om ugen. Jeg har fået en sød kæreste, og jeg håber, at det kan lykkes for mig at starte et nyt liv op i Nordjylland, hvor hun bor. Få mig et arbejde igen og være familie. Det er min drøm.“

Juni 2010

Fugleregn bliver Koldings første cykeludlejningsfirma

Kolding. Herunder etableres faste aftaler med Teknisk Forvaltning under kommunen om affaldsopsamling, de rygende borgere på gågaden tilbydes små handy lommeaskebægere til deres cigaretskodder (sponsoreret af Danmarks naturfredningsforening), Fugleregn donerer stof til designskolens kjoleprojekter med mere. Seneste skud på stammen er en satsning af en lidt større kaliber. Fugleregn åbner denne sommer byens første cykeludlejningsfirma. Til det formål er 1 tandem, 2 voksencykler og 1 barnecykel blevet pudset, istandsat og påklistret Fugleregns grønne logo, så cyklerne under udlejning kan gøre dobbeltgavn. Tjene turister og borgere og gøre reklame for Fugleregn. Fugleregn håber på sol, mild brise og masser af turister i Kolding de kommende måneder. Så skal du alligevel til byen, så lad dig transportere rundt på en billig og forfriskende måde, og lej en cykel hos Fugleregn, Rendebanen 10 - lige ved gågaden!

Oktober 2010

Medarbejdersupervision og psykoterapi samlet i et tilbud Hun kommer hver eneste torsdag. Fugleregns faste terapeut Britta Juul, som er knyttet til Kolding Misbrugscenter. Britta faciliterer ugentligt et medarbejdermøde – for ulønnet personale ONLY – og her står medarbejdertrivslen øverst på dagordenen. Hendes vigtigste opgave er at agere ventil for Fugleregns brugere og skabe et konstruktivt samtaleforum for sociale og personlige anliggender. Brittas supervision kan sammenlignes med massage, for på mødet bliver der gennem en varm stemning løsnet op for knuder, så spændinger holdes i ave eller helt forsvinder. Intet er for småt, og er det for stort til et socialt forum, sikrer Britta, at der bliver fulgt op med en personlig supervisionssamtale. Fugleregns supervisionsforum garanterer en øget medarbejdertilfredshed på arbejdspladsen i hverdagen. Her spejles medarbejderne på deres adfærd, deres tankemønstre og sociale udsathed på en måde, der opleves støttende, fordi brugerne får navigationsværktøjer til selv at kunne bedømme og træffe valg. Og her kan der tales om de tabuer, som det til daglig ikke er gunstigt at tage om, når man skal agere medarbejder i en butik. Emner som stoftrang, smerte, angst, sidemisbrug osv. Samtalerne med Britta om hverdagens konkrete udfordringer giver nyt mod, håb og ikke mindst lyst til forandring – i tilpasse doser. En god investering til både forretning og medarbejdere.

Det handler om at gøre indtryk gennem udtryk! Projekt Fugleregn gør sig mange forbilledlige anstrengelser for at gøre indtryk på borgere, politikere og erhvervsfolk i

31


Væksthuset - fra drivhus til friland November 2010:

Projekt Fugleregn deltager i LVS´ iværksætteriprojekt Udsat til værdsat - lokal Gennem 2010 har Landsforeningen af VæreSteder arbejdet med iværksætteri og socialøkonomi på lokal skala. Målet har været at finde og beskrive gode og lovende eksempler på, hvordan væresteder i Danmark kan organisere sig socialøkonomisk. For gevinsterne er flere og attraktive for alle væresteder, der aktivt arbejder med brugerinddragelse og som måske oveni kunne ønske sig at supplere det ofte skrabede budget med en ekstra indtjening. Fugleregn i Kolding er blevet udvalgt som et af de mest ambitiøse væresteder, der gennem skabelsen af en sund og tryg arbejdsplads for udsatte, formår at dække et stort og aktuelt socialt behov samtidig med at projektet formår at drive en butik og skabe stigende omsætning. Projektet udemærker sig i særdeleshed ved gennem hele forløbet at arbejde målbevidst mod en varig forankring af projektet, der skal sikres gennem økonomisk selvstændighed (med tiden uafhængig) og et produkt, der signalerer nytænkning, udækkede behov, og som der er efterspørgsel på. Medarbejderne i Fugleregn arbejder vedholdende med at skabe et godt netværk i Kolding, opsøge nye indtjeningsmuligheder og de modtager løbende supervision fra Business Kolding. LVS ønsker Fugleregn held og lykke i den videre proces mod at blive en egentlig so-

32

cialøkonomisk virksomhed. Rapporten – Udsat til Værdsat Lokal – hvori projekt Fugleregn er beskrevet kan bestilles ved henvendelse til Landsforeningen af VæreSteder på 7592 4000.

Januar 2011

Fugleregns popularitet er stigende Fugleregn er blevet et populært foretagende i Kolding. Blandt byens socialt udsatte borgere spredes kendskabet til Fugleregn, som et spændende beskæftigelsestilbud. Mange stiller sig i kø via deres sagsbehandler, jobkonsulent eller værestedsleder og vil gerne optages. Kolding Kommune skal som alle andre steder spare, og Fugleregn er et tilbud med en kvalitet, der kan matche de dyre døgnbehandlingstilbud udenfor kommunen. Selvom Fugleregn ikke er misbrugsbehandling, opnår en del at komme ud at et misbrug gennem Fugleregn. Medarbejder og pædagog i Fugleregn Rolf … mener, at det er et udtryk for, at man i projektet er god til at tage hensyn til brugernes daglige ressourcer og energiniveau, når de tildeles opgaver, og når arbejdet i butikken fra morgenen af tales på plads alle medarbejdere og brugere imellem. ”Jeg tror, vi formår at skabe en god balance mellem


Væksthuset - fra drivhus til friland

rummelighed og positive forventninger. I Fugleregn har man lov at have det dårligt, samtidig forventer vi, at vores brugere her flytter sig i tilværelsen. At de ønsker at skabe sig selv et bedre liv. Det er en betingelse for at være her. Fugleregn er ikke nogen sovepude, men en konkret forretning med masser af opgaver, den enkelte kan boltre sig i. Vi vil gerne honorere brugernes kompetencer og ikke mindst initiativer og godt samarbejde. Vi stiller krav om anstændig opførsel og god tone. Mange socialt udsatte vil gerne tildeles tillid og har brug for at opleve, at nogen tror på dem. Det viser vi dem her i Fugleregn. Det er vores fornemste opgave, og butikken med kundekontakt, pengekasse og salg giver en unik mulighed for det. Den personlige tillid, der naturligt følger opgaverne her i Fugleregn, giver fornyet selvværd hos vores brugere, og det booster den positive udvikling. Så jeg tror, det er det glade budskab, der spredes ude i byen om Fugleregn” Pt. har Fugleregn 17 faste brugere tilknyttet. Det er et maximum for, hvad lokalerne på Rendebanen kan rumme.

Februar 2011

Tidligere bruger nu i pædagogisk praktik på Fugleregn En udf or dring udfor ordring Liv er tilbage på Fugleregn. Med et stort varmt smil på læben og nu som pædagogstuderende. Da Liv skulle vælge praktiksted, valgte hun at gå direkte ind i løvens hule. Nemlig lige derind hvor hun selv som tidligere stofafhængig kommer fra Værestedet Regnbuen. Af den årsag bruger hun Fugleregn som en slags buffer i den proces. Her fortæller hun om praktikken: ”Det er rigtig dejligt og ret vildt nu at være på værestederne Regnbuen og Fugleregn som praktikant. Jeg er klar over, at det er en stor mundfuld at vælge sin egen dystre baggård som ramme om en praktik, men jeg har følt mig klar til udfordringen og har utrolig meget lyst til at virke netop her. Jeg håber, jeg kan gøre en forskel, fordi jeg præcis ved, hvor brugerne kommer fra. For jeg har været der selv. Og mange på Regnbuen kendte mig på forhånd. Nogen har skullet sluge den pille, at jeg nu er her med en formel funktion som praktikant, andre har med det samme taget mig ind som en ressource for stedet. Udover at jeg lærer rigtig meget med mine pædagogiske briller på, bruger jeg bevidst praktikken som god næring for min egen personlige udvikling. Jeg har mulighed for at trække på den faglige ekspertise blandt personalet på både Regnbuen og Fugleregn. De kender mig, og derfor kan de dosere arbejdet blandt misbrugerne for mig i rette mængder, de kan passe på mig, og sige stop hvis jeg ikke selv formår. Det er en stor tryghed og en afgørende faktor. Gennem min praktik bliver det meget synligt for mig, hvor langt jeg selv har flyttet mig, og den spejling er meget befordrende for både mit virke her og for opbygningen af min personlige ballast.”

Marts 2011 Dennis:

Dennis: Fugleregn er det perfekte springbræt til arbejdsmarkedet Clean og på vvej ej videre Dennis har på dagen, hvor vi taler sammen, været clean i 1 år, 3 måneder og 26 dage – og han har aldrig haft det bedre. ”Hver eneste dag får jeg lov at erkende på en ny måde. For jeg kan ikke huske mit liv, før jeg blev misbruger. Jeg har været skæv fra tidlig teenager. Hver dag udvides min bevidsthed, og jeg kan i øget grad mærke mig selv, mærke hvem jeg er. Jeg har været på Fugleregn siden august 2010. I starten efter jeg var blevet clean, havde jeg mest brug for plads, men så voksede modet og lysten til at få omsat noget af den nysgerrighed og læringsvillighed, jeg besidder som person. Jeg er meget videbegærlig, og derfor skulle jeg ikke have endnu et pædagogisk omsorgstilbud med risiko for at blive offer for misforstået og overdrevet omsorg, hvor al udvikling ubevidst bremses. Jeg ville for første gang noget mere med mit liv. Plads og råderum Fugleregn blev svaret, og stedet her har givet mig både plads og råderum. Plads til at passe på mig selv og råderum til at udforske og udfordres. Når man stadig er nyclean, har man brug for polstrede vægge og høj beskyttelse, faktorer som ikke rigtig eksisterer på det ordinære arbejdsmarked. Men jeg begynder langsomt at føle mig klar til springet. Derfor skal jeg videre 1. maj, hvis alt falder på plads. Jeg arbejder på at skabe mig selv en praktikplads på en institution for udviklingshæmmede. Jeg vil gerne arbejde socialfagligt, og drømmen er at bruge det som et springbræt til SOSU-uddannelsen. Jeg håber at kunne starte her til august. Fugleregn har masser af dynamik, som er befordrende for selvudviklingen. Her kan jeg få lov i trygge omgivelser at bokse med opgaver, processer, konflikter. Det er levende, og derfor føler jeg, at jeg lever her. Før følte jeg mig kronisk syg og fremmed for mine omgivelser. En værdig grund, følte jeg, til at blokere alle de negative følelser, det giver med stoffer. I dag føler jeg mig som en del af noget – her på Fugleregn. Det giver benzin til at lave ting om i sit liv. Nu laver jeg mad, gør rent, sover i min seng og har fået skabt struktur og regelmæssighed i mit liv. Og min motivation for at forblive clean er helt straight. Den gevinst og horisontudvidelse, jeg oplever dagligt, overdøver ethvert ønske om at gå tilbage til mit gamle liv. Jeg vil kun fremad nu. Ud og håndtere de sociale laster, jeg stadig bærer rundt på. Og jeg er klar til at kæmpe den kamp på mere ordinære vilkår. Jeg skal ligestilles med det øvrige samfund. Derfor kalder uddannelse og arbejdsmarked på mig.” Dennis holder foredrag på skoler og deler meget personligt om sin rejse på sin blog www.lykkerejsen.dk.

33


Væksthuset - fra drivhus til friland September 2011:

Den socialøkonomiske drøm Projekt Fugleregn arbejder ihærdigt på at blive en socialøkonomisk virksomhed. Gennem hele projektperioden har projektkoordinator Hanne Dam sammen med staben i Fugleregn haft det som deres vision at gøre Fugleregn til et attraktivt arbejdsmarkedstilbud til socialt udsatte, der har mistet grebet om arbejdsmarkedet. Personlig udvikling, arbejdsmodning og derigennem øget arbejdsmarkedsparathed for Koldings svageste er målet, genbrugsbutikken Fugleregn med lækkert genbrug og en vifte af andre ydelser er midlet. Projektets eksistensberettigelse kan måles på flere parametre. Fugleregn har potentiale til at være en gedigen sparringspartner og aflaster for myndighedssystemet. I projektet er der tiden til at opbygge og pleje gode relationer til de udsatte borgere og dermed et seriøst afsæt for at skabe fornyet lyst og mod til at blive en aktiv medspiller i eget liv. Fugleregn træner borgernes sociale kompetencer, herunder til at udøve et godt kollegialt samarbejde. Lars, som i dag er i aktivering i Fugleregn, fortæller om sin oplevelse med stedet: Jeg har fundet et sted, hvor jeg kan lide at være. Jeg glæder mig hver dag til at komme herned, og om afte-

34

nen går jeg i seng med god samvittighed, fordi jeg nu lever et liv uden kriminalitet og stoffer. Jeg har altid været indadvendt. Så jeg havde ikke drømt om, at jeg skulle komme til at stå her i butikken som ekspedient og snakke med folk, jeg ikke kender. Men jeg nyder kontakten, og jeg kan mærke, at almindelige borgere ser på mig på en ny måde. Hanne Dam kan på baggrund af de sidste 4 års projektperiode konkludere, at projekt Fugleregn har stor succes med at fastholde borgere i lange og udviklende forløb. Faktisk viser Rambølls evaluering af Fugleregn, at 65 % af de, som har været i afklarende forløb på Fugleregn har gennemført og er kommet personligt styrket ud på den anden side.


VĂŚksthuset - fra drivhus til friland

35


LVS siger ... siger... tak ffor or e ett godt samarbejde

Logbog for akademierne  

Logbog for 3 projekter under FAII, Akademiet for udvikling af folk med særlige kompetencer, Kulturakademiet og Væksthuset - fra drivhus til...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you