Issuu on Google+

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

IND§IGT

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

#9 DECEMBER – 2013

NYHEDSBREV FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

RÅDGIVNING OG MORAL

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

Side 2

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

REGLER OM VIRKSOMHEDSPANT

Side 3 SANDAGER ELMER SANDA ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

RÅDGIVERANSVAR

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

Side 4

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

KLIENTPROFIL: NCC BOLIG ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA DEN HAR FAR BYGGET Side 6 ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

FRATRÆDELSESAFTALER

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER Side 8 SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

NY MULIGHED I SELSK ABSLOVEN

Side 10

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

PARTNERPROFIL: HENRIK STAMP Side 12 SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER

LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER ELMER SANDA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA


K ÆRE KLIENT BETRAGTNINGER OM RÅDGIVNING OG MORAL

D

okumentarserien ”I skattely” viser, hvordan en undercover journalist fra DR får rådgivning om at undgå at betale skat i Danmark. Journalisten filmer med skjult kamera under dække af at være en forretningsmand, og han besøger en række rådgivere, herunder advokater. Journalisten oplyser, at han fortsat vil bo og arbejde i Danmark, men får alligevel rådgivning om, hvordan han kan placere en gevinst i skattely. En person, der bor i Danmark, er som udgangspunkt skattepligtig til Danmark af alle sine indtægter, uanset hvor i verden de genereres. Indtægterne skal selvangives, og undlader personen det, er der tale om ulovlig skatteunddragelse og efter omstændighederne skattesvig. En rådgivning, der går ud på at hjælpe nogen til noget sådant, er helt utilstedelig. Den rådgivning journalisten har fået, går ud på at skjule indtægterne i strid med disse regler. Det er ulovligt, og ingen advokat bør rådgive om at foretage ulovligheder. Det vil Lund Elmer Sandager ikke, og det gør vi heller ikke. I forbindelse med udseendelsen er vi blevet opmærksomme på, at vi formentlig

også har haft besøg af en undercover journalist. Denne blev imidlertid sendt hjem efter 10 minutter, fordi vi ikke ville rådgive om konstruktioner, der strider mod dansk skatteret.

hvor det er tilladt at køre 110 km/t. Det er ikke fair, hverken over for klienterne eller deres rådgivere. Mener man, at reglerne er uhensigtsmæssige, må lovgiverne ændre dem.

Men midt i den helt berettigede forargelse over smarte rådgivere skal vi også passe på, at der ikke lægges en moralsk fordømmelse ind over en fuldt lovlig og ordentlig regelanvendelse, for det er noget ganske andet.

Klienterne har krav på, at der i rådgivningen ikke lægges nogen moralsk bedømmelse ind over en ordentlig anvendelse af skattereglerne. Klienterne må på et oplyst grundlag vælge, om de vil anvende reglerne, eller om de vil tage andre hensyn.

Domstolene og advokatmyndighederne har ved adskillige lejligheder slået fast, at advokater er erstatningsansvarlige over for klienten, hvis de i forbindelse med rådgivningen om klientens dispositioner undlader at tænke skatteplanlægningen med. Det er advokatens pligt – eventuelt sammen med revisor – at sikre, at klientens dispositioner bliver udført på en så skattemæssigt hensigtsmæssig måde som overhovedet muligt. Eller med andre ord, at der betales så lidt skat som muligt inden for gældende lovgivning. Der er således for rådgivere et krav om regelanvendelse, og vi må ikke komme i en situation på skatteområdet, der svarer til, at man anser det for odiøst og moralsk forkasteligt at køre 100 km/t,

Hos Lund Elmer Sandager anvender vi reglerne, og vi rådgiver klienterne om lovlig og ordentlig regelanvendelse ud fra en holdning om, at alt skal kunne forelægges skattemyndighederne. § Rigtig god læselyst. Carsten Brink

Administrerende Partner Lund Elmer Sandager Såfremt du har forslag til, hvordan vi kan gøre Ind§igt endnu bedre, eller har gode idéer til områder, hvor vi kan forbedre os, så send os endelig en mail: indsigt@lundelmersandager.dk

Udgivet af: Advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, København Layout og produktion: Klæbel Grafisk Design og Tryksager. Indholdet i dette blad er ikke udtryk for rådgivning, da dette altid kræver kendskab til de konkrete forhold i en sag. Artiklerne kan således ikke træde i stedet for rådgivning, hvorfor læserne anbefales at tage kontakt til Lund Elmer Sandager, dersom der måtte være behov herfor.


UDVIDELSE AF REGLER OM VIRKSOMHEDSPANT Nye regler giver virksomheder mulighed for at bruge et ejerpantebrev, når den vil pantsætte sine aktiver. Det betyder, at virksomheden kan overdrage den tinglyste pant til en anden kreditor eller give sekundær pant inden for samme tinglysning.

AF PARTNER CHRISTIAN B. ELMER OG ADVOKATFULDMÆGTIG KRISTIAN BRANDT

D

en 1. juli 2013 trådte en ny lov i kraft om ændring af reglerne om tinglysningsafgift samt en udvidelse af reglerne om virksomhedspant. Reglerne om virksomhedspant, der trådte i kraft 1. januar 2006, indebærer, at en indehaver af en erhvervsvirksomhed kan pantsætte, hvad virksomheden ejer og i fremtiden erhverver. Flydende pant Virksomhedspantet karakteriseres som et ”flydende pant” og betyder, at en virksomhed kan pantsætte aktiver, men stadig sælge dem og erhverve nye som led i den almindelige drift. Det gælder for eksempel, hvis pantet består af et varelager, hvor det er uhensigtsmæssigt, hvis virksomheden ikke skulle kunne sælge ud af de pantsatte varer. Virksomheden kan altså frit sælge varer, der så udskilles fra pantet, og købe nye varer, der bliver en del af pantet. Pantsætning med ejerpantebrev Hidtil har det kun været muligt at stifte virksomhedspant ved hjælp af skadesløsbreve. Med udvidelsen af reglerne kan virksomhedspant ligeledes stiftes ved anvendelse af et ejerpantebrev.

Et skadesløsbrev giver en bestemt kreditor sikkerhed for et bestemt beløb. Skadesløsbrevet kan derfor ikke overdrages, og det er ikke muligt at tinglyse en sekundær panteret inden for rammen af et allerede tinglyst skadesløsbrev. Større fleksibilitet Ejerpantebrevet fungerer på den måde, at virksomheden selv har reserveret pant i sine aktiver eller bestemte aktiver og herefter har underpantsat det hos for eksempel sin bank. Da ejerpantebrevet ikke er tinglyst i forbindelse med en bestemt kreditor, kan det godt overdrages, og virksomheden kan derfor give sekundær panteret inden for et ejerpantebrevs allerede tinglyste rammer. Virksomhedspantet kan herefter anvendes som sikkerhed for mere end én kreditor, hvilket skaber øget fleksibilitet. Virksomhederne kan ombytte et tinglyst skadesløsbrev med et tilsvarende ejerpantebrev ved betaling af en grundafgift på kr. 1.660, hvilket er en stigning fra kr. 1400 i forhold til de tidligere regler. En ombytning kræver panthaverens samtykke. Omfatter nu også motorkøretøjer De nye regler udvider ligeledes virksomhedspantet for motorkøretøjer, hvis

pantsætter driver erhvervsvirksomhed med køb og salg af køretøjer for eksempel bilforhandlere, leasing- og biludlejningsfirmaer, idet virksomhedspantet fremover også vil omfatte brugte biler. Brugte biler har ikke tidligere været omfattet af virksomhedspantet ved denne type virksomheder, idet køretøjer, der er eller har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer eller et tilsvarende udenlandsk register, som udgangspunkt skal underpantsættes i bilbogen. Hvad står først for hvem? De nye regler lovfæster endvidere principperne for prioritetsstillingen mellem på den ene side virksomhedspantet og på den anden side individuelle panterettigheder. En virksomhedspanthaver skal således respektere ejendomsforbehold og tinglyst underpant i løsøre, herunder motorkøretøjer, der er tinglyst ved virksomhedspantsætterens erhvervelse af det pågældende aktiv. §

” Et ejerpantebrev er ikke låst til en bestemt kreditor. Det kan derfor overdrages til en ny kreditor, ligesom virksomheden kan udvide med en sekundær panteret. ”

IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER – SIDE 3


RÅDGIVERANSVAR I DEN FINANSIELLE SEKTOR Krisen i 2008 og eftervirkningerne heraf, har skabt et større fokus på rådgiverens og ledelsens ansvar i en beslutningsproces. Dette fokus ses især tydeligt afspejlet i en række rådgiveransvarssager inden for den finansielle sektor.

SIDE 4 – IND § IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER


AF ADVOKAT PERNILLE ØRSKOV

V

i har i Lund Elmer Sandager ført en række betydningsfulde sager på dette område gennem de seneste 2 år. Advokaterne Philip Baruch og Pernille Ørskov, der primært har stået for sagerne, har bemærket, at klagerne i disse sager ofte ikke har tilstrækkeligt fokus på de almindelige juridiske ansvarsbedømmelsesprincipper. De principper sætter vi fokus på her. Hvornår er rådgiver ansvarlig? Enhver sag om ansvar, også sager om rådgiveransvar, vurderes som udgangspunkt efter en sædvanlig culpanorm. Det vil sige at følgende forhold skal påvises: • En adfærd der er ansvarspådragende • Årsagssammenhæng (kausalitet) mellem skade og tab • At skaden var påregnelig (adækvans) • At der er lidt et dokumenteret tab Som hovedregel er der ikke hverken lempet bevisbyrde eller omvendt bevisbyrde. Sådan en praksis vil kun træde i kraft ved skærpende omstændigheder, hvor rådgiveren må anses for at have handlet groft uforsvarligt. Set i bakspejlet Rådgiveren eller ledelsen kan ikke træffe beslutninger på grundlag af viden, de endnu ikke har. Derfor foretager man altid en culpabedømmelse ud fra den viden, de måtte formodes at have haft dengang, og ikke ud fra en bakspejlsbetragtning om, hvilken viden de burde have haft, set i forhold til den viden man efterfølgende har opnået. Klager skal altså kunne dokumentere en eller flere konkrete skadegørende

handlinger for, at rådgiveren kan siges at have et ansvar for tabet. I en del sager, vi har set, har klagerne imidlertid bygget deres sag på ”et utilfredsstillende forløb”, uden, at man har konkretiseret en enkelt investering, rådgivning eller hændelse. Et generelt utilfredsstillende og tabsgivende forløb er ikke tiltrækkeligt til at der kan statueres ansvar. Det er heller ikke tilstrækkeligt, at klager alene kan påvise, at rådgiveren eller banken blot har undladt at overholde enkelte formalia. I ansvarssager i den finansielle sektor inddrager klagerne ofte dette argument under henvisning til EU direktivet MIFID, der er en bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Uklart krav Påstandenes udformning og tabsopgørelsen i disse sager er ofte upræcise og uklare. Det er ikke tilstrækkeligt at påvise ansvarspådragende adfærd, årsagssammenhæng, påregnelig skade, hvis ikke påstanden kan opfyldes eller der intet tab er. Det er vigtigt, at påstandene er egnede til at afsige dom efter, således at rådgiveren eller ledelsen, såfremt denne dømmes, ved hvornår dommen kan anses for opfyldt. Vanskeligt at opgøre tabet Tabsopgørelsen er i sig selv et element der volder mange udfordringer i disse sager. I tabet i sager i den finansielle sektor bør indgå en vurdering af, hvilken investering klageren ville have foretaget i stedet, da det ofte er utænkeligt, at man ikke ville have investeret i noget andet. Der skal derfor tages højde for, hvilket tab man ville have lidt på en

alternativ investering. Herudover skal der tages højde for de gevinster klageren måtte have fået på investeringen, og endelig bør det forhold at finanskrisen fik investeringer til at falde uforudsigeligt meget inddrages. Det er ikke altid, at der kan foretages syn og skøn i disse sager, men for så vidt angår tabsopgørelsen kan dette være en mulig vej, for at få dokumenteret tabet. Et helt centralt spørgsmål det påhviler klageren at bevise er: Ville klageren have handlet anderledes med en anden rådgivning? I mange sager har klager overordentligt svært ved at løfte denne del af bevisbyrden, fordi de skal sandsynliggøre over for domstolen, hvilken beslutning de ville have truffet, hvis de havde fået en efter deres opfattelse korrekt rådgivning. Risikovillig fortid? I forbindelse med ansvarsvurderingen og tabsopgørelsen spiller spørgsmålet om tabsbegrænsningspligt og accept af risiko ofte en rolle. Klagerne venter ofte for længe med at reagere og har derudover ofte en historik i forhold til investeringer, der afspejler en større risikovillighed end den, der udtrykkes under sagen. Det er derfor vigtigt at få investeringshistorikken frem i disse sager og få skitseret hændelsesforløbet og kontakten mellem parterne tydeligt. §

” Klager skal altså kunne dokumentere en eller flere konkrete skadegørende handlinger for, at rådgiveren kan siges at have et ansvar for tabet. ”.

IND § IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER – SIDE 5


Man føler sig som en del af noget større og får lidt ejerfornemmelser, ligesom dem der byggede Storebæltsbroen kunne sige til deres børn: ”Den har far bygget,” griner Torben Modvig og fortsætter: ”Og så gør det jo ikke noget, at vi godt kan tjene penge på det undervejs”.

KLIENTPROFIL:

DEN HAR FAR BYGGET Torben Modvig kan godt lide at skabe. Skabe noget til mennesker, som de bliver glade for. Han er administrerende direktør i NCC Bolig, der udvikler og opfører eksklusive boligprojekter primært i København.

O

m at overleve en bolig- og finanskrise

Passion kombineret med en konservativ tilgang til forretning er det, der har styret NCC Bolig sikkert gennem krisen, hvor mange andre i branchen er bukket under. NCC Bolig blev netop grundlagt som en konsekvens af krisen i 2009, hvor man udskilte denne del af forretningen fra NCC Construction. Motivationen til at oprette det nye selskab var ønsket om at kunne måle boligdelen på dens reelle performance og at opnå en økonomisk struktur drevet af dækningsbidrag i stedet for investorafkast. Torben Modvig mener dog, at virksomhedens succes bunder i meget mere end de overordnede økonomiske strukturer og succes. Det har NCC Bolig, der i dag er landets største boligudvikler. Ifølge Torben Modvig bunder successen i høj grad i en fornuftig tilgang til forretning, der er drevet af mere end et ønske om at tjene penge:

SIDE 6 – IND § IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

”Der har været for mange opportunister i branchen drevet af penge og ikke af passion. Motivationen har været forkert og grådigheden har indhentet dem, ” vurderer Torben Modvig om de konkurrenter, der bukkede under. ”Som virksomhed forsøger vi i stedet at have et mere afbalanceret fokus på kunder, medarbejdere og finansiel performance. Det er i virkeligheden meget klassisk og almindelig sund fornuft. Som menneske er motivationen for mig, og nok også for mine medarbejdere, trangen til at skabe noget varigt, og den oplevelse det er at se de glade kunder, når de overtager deres bolig.” Sælger glansbilleder De glade købere fylder en del i NCC Bolig. Man mærker, at der er en særlig respekt for kunderne, måske fordi de køber boligen i projektfasen, før der overhovedet er bygget noget. ”Vi sælger ’glansbilleder’. Ejendomsmæglere sælger fysiske


boliger, de kan tage kunderne med ud i. Vi sælger dybest set en drøm, hvilket stiller helt særlige krav til vores sælgere,” mener Torben Modvig. Det er formentlig én af grundene til, at det ligger direktøren så meget på sinde at indfri kundernes høje forventninger, at se dem glade og ikke skuffede. ”Du kan se menneskerne, der flytter ind, er rigtig glade. De har købt et projekt, selv været med til at forme det, og nu efter et par år flytter de endelig ind i deres drømmebolig; altanerne blive fyldt med havemøbler og webergrill. Det er hyggeligt! Det lyder måske lidt luftigt, men jeg føler, jeg giver noget videre,” siger han. En atypisk indledning Hele byggeprojektet starter også med kunderne hos NCC Bolig, der har en lidt atypisk tilgang til byggeprojekterne. ”De fleste andre starter med byggegrunden, og så tænker de: Hvad kan vi bygge på den? Vi tager det i den omvendte rækkefølge og starter med at se på markedet og efterspørgslen,” fortæller Torben Modvig. ”Når vi har afdækket kundernes behov, begynder vi at lede efter jord i København, der passer til de boliger, kunderne gerne vil købe.” Boligtrends NCC Bolig bygger ikke billige boliger. De bygger lækre og store boliger og har ikke svært ved at sælge en nybygget lejlighed til 6 millioner kroner til en københavnsk børnefamilie. ”Det er ikke de billigste lejligheder, der sælger først, men de største. Folk vil have plads, og børnefamilier vil have meget plads,” fortæller Torben Modvig om de tendenser, han oplever i boligmarkedet. ”Store boliger driver jo også kontantprisen op, men vores oplevelse er, at der stadig er rigtig mange, der kan være med på vores priser, ” siger han. Ud over størrelsen vil københavnerne tilsyneladende også gerne have luft og miljø, selvom de bor i lejligheder. Altaner er, ifølge Torben Modvig, et must – og jo større, jo bedre: ”Stadsarkitekten hos kommunen vil til gengæld meget nødig have store altaner. Her har man holdningen, at byliv skal leves mellem bygningerne, ikke på altanerne. Vi har

dog fundet et kompromis med kommunen, så vi nu har en balance mellem det kommercielle og det ideologiske, men der har været nogle synlige modpoler i den forhandling,” røber han. Derudover hitter det grønne. NCC Bolig bygger bæredygtigt, energirigtigt og sågar Svanemærket, sidstnævnte i øvrigt som de første i Danmark. ”Vi kan spore byggematerialerne tilbage til producenten og stiller krav om, at der ikke må bruges nogle materialer eller stoffer, der afgiver giftig eller allergifremkaldende kemi. Det er ikke almindeligt i dansk byggeri at have den sporbarhed, men vi tror på at ved at begynde at stille krav til producenterne, så flytter vi hele branchen i en bæredygtig retning,” fortæller Torben Modvig og nævner, at der i øvrigt er nogle høje krav i lovgivningen på disse områder. Når boligerne skal sælges, skal der også kigges godt på lovgivningen, og her kommer Lund Elmer Sandager ind i billedet. Værdifulde dokumenter ”Det er nok det dyreste dokument, der nogensinde er blevet forfattet,” siger Torben Modvig med et glimt i øjet om den standardkontrakt, der er resultatet af et årelangt samarbejde med partneradvokat Henrik Stamp fra Lund Elmer Sandager.

§

”Tilsammen har vi kreeret det, vi kalder biblen for, hvordan man handler med private kunder i projektfasen. I det dokument er akkumuleret mange års erfaring i, hvad der kan gå galt og også løsningen på, hvordan vi undgår, at det går galt igen,” fortæller han. Til gengæld for det ”dyre” dokument glæder Torben Modvig sig over den forebyggende effekt NCC Bolig har opnået, nemlig at undgå voldgiftsager og køberetsager. ”Alt det er forsvundet, og vi vil hellere investere i at forebygge problemerne end at løse sager i domstolene,” pointerer han. §

NCC BOLIG OG LUND ELMER SANDAGER

”Advokater er til for at undgå, at vi kommer galt af sted, ikke for at rode os ud af problemer, når det sker. Det er dét, vi bruger Lund Elmer Sandager til”. Torben Modvig. Den primære kontakt er partner og advokat Henrik Stamp.

IND § IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER – SIDE 7


FRATRÆDELSESAFTALER MED MEDARBEJDERE

Arbejdsgivere vælger af og til at indgå en fratrædelsesaftale frem for bare at opsige en medarbejder. Motivationen for arbejdsgivere er ofte, at de på den måde vil sikre sig mod, at der opstår konflikt med medarbejderen. Det er dog langt fra altid, at en fratrædelsesaftale vil sikre dette, så hvordan sikrer arbejdsgiver sig mod en efterfølgende tvist? AF ADVOKAT ANJA BÜLOW JENSEN

A

rbejdsgiveren bruger ofte fratrædelsesaftaler for at undgå konflikter i forbindelse med afviklingen af et ansættelsesforhold eller for at få en god afslutning for begge parter. Nogle gange er det dog medarbejderen, der tager initiativet.

Når aftalen er foranlediget af arbejdsgiveren I de fleste tilfælde er det arbejdsgiveren, der ønsker at indgå en fratrædelsesaftale. Det er derfor arbejdsgiveren, der tager initiativet. Før arbejdsgiveren afgør, om en fratrædelsesaftale er den rigtige vej at gå, skal arbejdsgiveren foretage en række overvejelser, som blandt andet er: • • • •

Hvilke krav kan medarbejderen have i forbindelse med en opsigelse? Hvor stærk en sag har medarbejderen? Hvor sandsynligt er det, at medarbejderen rejser krav? Giver man medarbejderen et ”hint” ved at tilbyde en aftale?

• •

Er det muligt for arbejdsgiveren at yde lidt ekstra som led i forhandlingerne? Skal der også udarbejdes en opsigelse for derved at undgå forhaling af forhandlingerne?

For arbejdsgiveren er det normalt afgørende, at fratrædelsesaftalen er bindende for medarbejderen, og at medarbejderen ikke kan komme med yderligere krav mod arbejdsgiveren. Derfor vil fratrædelsesaftaler ofte indeholde en klausul om, at aftalen er endegyldig og ikke senere kan laves om. Med andre ord vil aftalen være til ”fuld og endelig afgørelse” af ethvert krav, som medarbejderen måtte have mod arbejdsgiveren. Det er dog ikke altid, at arbejdsgiveren derved er sikret mod efterfølgende krav fra medarbejderen. Når aftalen er foranlediget af medarbejderen En fratrædelsesaftale kan naturligvis være foranlediget af medarbejderens ønske om at fratræde.

SIDE 8 – IND § IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

I det tilfælde er det vigtigt, at det fremgår af aftalen, at den er indgået efter medarbejderens ønske om at fratræde. I modsat fald risikerer arbejdsgiveren, at aftalen bliver betragtet som en følge af arbejdsgiverens ønske om fratrædelse. Selvom det er medarbejderen, der har taget initiativ til aftalen, er det normalt vigtigt for arbejdsgiveren, at medarbejderen ikke kan komme med yderligere krav mod arbejdsgiveren. Derfor vil arbejdsgiveren ofte inkludere en klausul i fratrædelsesaftalen om, at medarbejderen ikke på et senere tidspunkt kan gøre krav mod arbejdsgiveren. Hvad skal der til for at undgå yderligere krav? Selvom fratrædelsesaftalen er indgået til ”fuld og endelig afgørelse”, vil medarbejderen i nogle enkelte situationer alligevel kunne rejse flere krav mod arbejdsgiveren. Det bør arbejdsgiver forsøge at sikre sig mod ved at sørge for følgende:


§

Undgå at fratrædelsesaftalen bliver omgjort ved at følge disse råd:

1. Drøft medarbejderens krav under forhandlingerne 2. Formuler en ”fuld og endelig afgørelse”-klausul så detaljeret som muligt 3. Undlad at skjule medarbej derens rettigheder og mulig heder for at gøre krav 4. Inddrag konkrete henvis ninger til regler og krav, som klausulen dækker over 5. Undlad at stille medarbejde ren ringere, end hvis ved kommende gjorde krav 6. Lad medarbejderen gennem gå aftalen med sin fagfor ening eller anden rådgiver

• Fratrædelsesaftalen og særligt formuleringen af ”fuld og endelig afgørelse”klausulen skal være så præcis som mulig. Domstolene lægger vægt på, om medarbejderens krav har været drøftet i forhandlingerne. Det er derfor vigtigt, at aftalen viser, at kravene har været drøftet. • Medarbejderen skal have haft kendskab til eller burde have haft kendskab til, om der er grundlag for et krav. Medarbejderen vil som udgangspunkt ikke blive afskåret fra at rejse krav, som medarbejderen ikke kendte eller burde kende ved aftalens indgåelse. Det nytter derfor ikke noget at forsøge at skjule noget i forbindelse med indgåelse af aftalen, da det blot kan betyde, at medarbejderen alligevel ikke er bundet af aftalen.

• Aftalen bør indeholde konkrete henvisninger til de regler og krav, som skal være omfattet af klausulen. Det kan eksempelvis være bonus, provision samt godtgørelse efter funktionærlovens §2a og §2b, ligebehandlingsloven, ansættelsesbevisloven eller lignende. Der er nogle krav, der normalt ikke kan være omfattet af en ”fuld og endelig afgørelse”-klausul. Dette drejer sig blandt andet om G-dage (1., 2. og 3. ledighedsdag) og feriegodtgørelse efter ferieloven. Det er en god ide at skrive, at disse krav ikke er omfattet.

• Fratrædelsesaftalen må samlet set ikke stille medarbejderen ringere, end det som medarbejderen har krav på. Medarbejderen kan nemlig ikke fraskrive sig ufravigelige regler. Det er derfor vigtigt, at medarbejderen samlet set ikke stilles ringere end det, som medarbejderen antageligt har krav på. Omvendt vil medarbejderen som udgangspunkt være bundet af aftalen, hvis medarbejderen samlet set ikke bliver stillet ringere, end hvis medarbejderen havde forfulgt kravene. • Medarbejderen bør have mulighed for at drøfte aftalen med sin fagforening eller advokat, da dette kan have betydning for vurderingen. Derfor bør arbejdsgiveren aldrig presse medarbejderen til at skrive under med det samme, men derimod skriftligt opfordre medarbejderen til at søge rådgivning og bruge tid på at overveje aftalen. §

En ”fuld og endelig afgørelse”klausul i en fratrædelsesaftale skal være så klar og tydelig som muligt.

IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER – SIDE 9


KAPITALSELSKABERS LEDELSE En noget overset præcisering i selskabsloven af ledelseskompetencen i kapitalselskaber betyder mere veldefinerede ansvarsområder for bestyrelser og direktion, men også mulighed for et skærpet bestyrelsesansvar. I nogle tilfælde kan det nu bedre svare sig at vælge et tilsynsråd i stedet for den traditionelle bestyrelse.

AF PARTNER ERIK HOVGAARD

T

idligere sagde selskabsloven, at ”Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af selskabets anliggender.” Ledelsen af selskaberne var således et fællesanliggende mellem bestyrelsen og direktionen. Bestyrelsen skulle forestå en forsvarlig organisation af selskabets forhold, mens direktionen varetog den daglige ledelse af selskabet efter de retningslinjer, bestyrelsen havde fastsat.

Definitionen på de to ledelsesstrukturer er:

I 2010 blev der vedtaget en ændring i selskabsloven, der påvirker delingen af ledelseskompetencen i selskaberne. Danske selskaber har nu mulighed for at vælge mellem to forskellige ledelsesstrukturer.

Direktion med tilsynsråd: ”En ledelsesstruktur, hvor kapitalselskabet ledes af en direktion. I aktieselskaber skal direktionen ansættes af et tilsynsråd, der fører tilsyn med direktionen.”

En enten/eller-løsning Aktieselskaber kan nu vælge mellem følgende ledelsesstrukturer: direktion med bestyrelse eller direktion med tilsynsråd. Samtidig med at selskaberne har et valg, er loven også blevet mere veldefineret.

Direktion med bestyrelse: ”En ledelsesstruktur, hvor kapitalselskabet ledes af en bestyrelse, der varetager den overordnede og strategiske ledelse. Til at forestå den daglige ledelse, skal bestyrelsen ansætte en direktion.” Eller:

Ledelseskompetencerne er dermed, uanset valg af struktur, ikke et fællesanliggende, men et enten/eller. De skal enten udøves af en bestyrelse eller af en direktion. Bestyrelsens rolle I et kapitalselskab, der har en bestyrelse, har bestyrelsen således følgende ansvar: • At varetage den overordnede strategiske ledelse • At sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed

SIDE 10 – IND § IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

• • • • •

At sikre, at der sker en tilfredsstillende bogføring og regnskabsaflæggelse At sikre, at der er etableret nødvendige procedurer for risikostyring og interne kontroller At modtage løbende rapporteringer om selskabets finansieringsforhold At udøve tilsyn med direktionen At sikre et til enhver tid forsvarligt kapitalberedskab, så selskabet altid kan opfylde sine forpligtelser.

Tilsynsrådets rolle I selskaber der i stedet har et tilsynsråd, har dette ingen ledelseskompetencer, men alene en tilsynskompetence. Tilsynsrådet skal i øvrigt påse overholdelse af de samme forhold, som bestyrelsen med ledelseskompetence skal påse. Børsnoterede virksomheder Uanset hvilken ledelsesstruktur, der vælges, er det enten bestyrelsen eller tilsynsrådet, der ansætter og afskediger direktionen. Til børsnoterede virksomheder passer en ledelsesstruktur med en bestyrelse godt ind. Her har bestyrelsen en aktiv rolle i selskabets ledelse, som den der varetager den overordnede og strategiske ledelse. Den struktur er dog næppe lige så velegnet til hovedaktionærdrevne selskaber.


Hovedaktionærdrevne selskaber I hovedaktionærdrevne selskaber er hovedaktionæren direktør, og her er det direktøren, der udpeger bestyrelsen og ikke omvendt. Det er her naturligt, at direktøren/hovedaktionæren påtager sig den overordnede og strategiske ledelse. Frem for at overdrage dette ansvar til en bestyrelse, vil det give god mening i stedet at vælge et tilsynsråd. Tilsynsrådet vil i disse selskaber alene have en tilsynsfunktion. Ønsker direktøren i et sådant selskab at have en kreds af personer at sparre med om selskabets overordnede strategiske udvikling, kan man etablere et advisory board ved siden af tilsynsrådet. Det vil udelukkende være et rådgivende organ, der ikke bliver selskabsretligt formaliseret. Datterselskaber Er der tale om datterselskaber af udenlandske selskaber eller i koncernforhold, kan tilsynsrådet også være den bedste løsning. Det gælder særligt, hvor den strategiske ledelseskompetence varetages af moderselskabet, så bestyrelsen i datterselskabet reelt ikke har nogen ledelseskompetencer, men alene en tilsynsbeføjelse.

I hovedaktionærselskaberne og i datterselskaberne, i såvel danske som udenlandske koncerner, opnås der ved at udpege tilsynsråd i stedet for en direktion, at den strategiske ledelseskompetence alene påhviler direktionen, der herefter ligeledes er alene om at bære ansvaret for den strategiske ledelse. Dette vil ligeledes være gældende, såfremt hovedaktionæren/direktøren vælger at supplere sig med et rådgivende råd. Skærpet bestyrelsesansvar Da det nu i loven er fastslået, at bestyrelsen i et selskab har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse, forventes det også, at bestyrelsen tager en mere aktiv del i selskabernes ledelse. Bestyrelserne må desuden forvente, at bestyrelsesansvaret vil blive skærpet. Det er derfor en helt naturlig og rigtig udvikling, når vi ser, at bestyrelserne og særligt bestyrelsesformanden i danske selskaber indtager en mere aktiv og synlig rolle i selskabernes ledelse. §

IND § IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER – SIDE 11


LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

PARTNERPROFIL:

JEG ER MED TIL AT OPFØRE BYGNINGER – JEG KAN SE BYGGEKRANERNE FRA MIT KONTOR

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

Henrik Stamp er partner i Lund Elmer Sandager og er specialiseret inden for fast ejendom, hvor han blandt andet bistår med projektudvikling af bolig- og erhvervsejendomme.

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

Du har specialiseret dig i fast ejendom – Hvad er det spændende ved det arbejdsområde? Jeg har arbejdet med projektudvikling af bolig- og erhvervsejendomme i 18 år. Det er et ret fokuseret arbejdsområde, og jeg er formentlig også den i huset, der har den mest specialiserede profil. Det spændende ved det jeg laver er, at jeg hjælper mine klienter med at opføre nye boliger og erhvervsejendomme. Det, jeg bidrager med, har nogle helt konkrete og håndgribelige resultater – jeg kan helt bogstaveligt se byggekranerne fra mit kontor og følge udviklingen helt tæt. Jeg betragter det på en måde som mit byggeri, og det er sjovt, når jeg kører forbi med familien og kan sige til min søn: ”Det der, det er mit byggeri”. I mange andre rådgivningssituationer løser du en konflikt eller flytter nogle penge fra a til b. Jeg føler, at jeg er med til at skabe noget varigt. Hvad er en typisk arbejdsopgave for dig? Jeg bistår klienten fra starten af for eksempel et boligudviklingsprojekt til boligerne til sidst bliver solgt og overtaget af slutbruger. Jeg er således med både ved indkøb af grunden, udfærdigelse af lokalplan, etablering af ejerforening/grundejerforening og bistår til slut med salg af boligerne. Jeg har formentlig få klienter i forhold til de fleste advokater. Til gengæld strækker projekterne og dermed rådgivningen sig over flere år og involverer gennemgangen af mange dokumenter. Det bliver især hektisk i de sidste faser ved salg og overtagelse, hvor arbejdsdagene godt kan blive lange. Hvordan gør du en forskel som advokat? Jeg betragter mig som sparringspartner i en udviklingsopgave, mere end som klassisk advokat. Det jeg sælger er selvfølgelig jura, men den værdi, jeg bidrager med, er knowhow. Juraen ligger lige under overfladen i alt, hvad jeg laver og gennemsyrer al min rådgivning, men det er i høj grad gennem min mangeårige erfaring inden for dette specialiserede område, at jeg gør en forskel.

Hvad er specielt ved samarbejdet mellem dig og klienterne? Jeg har en tæt og hyppig kontakt med mine klienter, og kontakten strækker sig over flere år. Vi når i processen at lære hinanden rigtig godt at kende. Som juridisk sparringspartner er det yderst vigtigt, at vi får opbygget et tillidsforhold, og klienterne føler sig trygge med den rådgivning, jeg yder. Jeg lægger vægt på den personlige kontakt og rådgiver ofte klienterne over telefon eller ved et møde. Mine klienter værdsætter denne personlige form. Derudover lægger klienterne vægt på tilgængelighed. Mine klienter ved, at de kan træffe mig – også om aftenen og i weekender. Jeg oplever dog ikke, at det bliver misbrugt. Hvis en klient ringer om aftenen, så er det altid, fordi det er vigtigt.

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

En vigtig del af samarbejdet er, at jeg varetager mine klienters interesse på den lange bane. I en klassisk advokatrolle varetager man klientens umiddelbare interesse, men jeg er nødt til at rådgive klienten på en lidt anden måde. Fordi det handler om ejendomme, der i sidste ende skal sælges, går jeg både klientens og brugers ærinde. Hvis jeg kun skulle tænke på min klients interesser nu og her, så kunne vi ende ud med et usælgeligt produkt. Ved at have det kommercielle aspekt in mente, sikrer jeg et slutprodukt, som er acceptabelt for slutbruger, hvilket i sidste ende tjener min klient bedst.

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

HENRIK STAMP HENRIK STAMP siden 1995 • Advokat Advokat siden 1995 • i Lund Elmer Sandager • Partner Partner i Lund Elmer Sandager • for Landsret i 2000 • Møderet Møderet for Landsret i 2000 • i fast ejendom • Specialist Specialist i fast ejendom • ved boligprojektudvikling • Sparringspartner • Sparringspartner ved boligprojektudvikling

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S LUND ELMER SANDAGER – KALVEBOD BRYGGE 39-41, 1560 KØBENHAVN V – TLF. +45 33 300 200 – WWW.LUNDELMERSANDAGER.DK

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S

ELMER

LUND ELMER S


Ind§igt nr. 9