Issuu on Google+

Lucas Fisker Andersen Typografi og ombrydning samt grafik og billedbehandling


Om dette Projekt Dette projekt er udarbejdet med henblik på at give kunden et inspirerende input/oplæg til hvordan Kawasaki fremadrettet kan brandes til et mere modeorienteret og up-to-date produkt. Der skulle fokuseres på et mere moderne, kreativt og modigt udtryk for at lede konsumenternes indtryk hen på et nyskabende og udviklende produkt frem for et produkt hvis modernitet havde passeret og ikke længere tog del i den moderne fashion kultur. En målgruppe blev også udspecificeret mere præcist for at målrette fokus for kunden selv. 2

Den grafisk stil blev udarbejdet ved hjælp af inspiration fra bl.a. branchelignende konkurrenters udtryk og mode andre medier inden for modebranchen. Dog har stilen også skulle tildeles noget unikt for ikke at forsvinde i mængden og derfor var det vigtigt med et kreativt og modigt bud på en grafisk stil. Et moderne fashion udtryk kan nemt afspejle en eksklusivitet og prismæssig størrelse som ikke stemte overens med Kawasakis hensigter og derfor skulle der også eksistere en bevidsthed om dette gennem hele den grafiske proces.


Kawasaki Kunde: Opgave: Medie: Kenefagligheder:  Udarbejdet:

Kawasaki Brandpaper Avis Grafik & billedbehandling Typografi & ombrydning Svendeprøven til Mediegrafiker 2011


Typografi & ombrydning Før et endeligt valg af typografier gennemgik jeg forskellig inspiration fra fashionmiljøet – hvad der blev brugt til hvilke udtryk og hvad de hver især afspejlede. Jeg bed mærke i den gennemgående brug af nyklassicistiske serif-skrifter som Bodoni og Didot, med store kontraster mellem lodrette og vandrette streger. Disse skriftformer blev, med sine nærmest kalligrafiske kurver, ofte brugt til at skabe et feminint, forfængeligt og eksklusivt udtryk.

Displayteksten på forsiden er sat op i Illustrator for at have flest muligheder i videre den videre arbejdsproces. Den er tildelt forskellige skriftstørrelser samt manuelt knebet på ekstrem vis så karaktererne overlapper hinanden og derefter outlinet. Typografiens overlapninger blev splittet ved hjælp af værktøjet [pathfinder > divide] for senere at kunne bruge modulerne som masker i Adobe Photoshop (Se grafik og billedbehandling). Illustrator > character > kerning

Eksempel på nyklassicistisk serif skrift(Didot)

Tilmed fandt jeg en gennemgående brug af groteske, geometriske, ofte monoline inspirerede skriftformer som Futura, Century Gothic og lignende, i både slanke og fede former. Disse blev ofte manipuleret kraftigt i fyldfarver, spatiering for at skabe et unikt og blikfængende udtryk i rubrikker, som også ofte stod i versaler. Denne skriftform skabte et maskulint udtryk hvilket dog ofte blev udlignet ved brug af de slanke skriftsnit. Eksempel på grotesk, geometrisk skrift(Furura, bold)

På det midterste opslag har jeg igen brugt det fede skriftsnit. Rubrikken er også her sat op og tilrettet i Illustrator med optisk korrekt knibning. Også her gjorde jeg brug af den ovennævnte divide funktion til senere brug af maskerne ved den videre manipulation i Photoshop. For at skabe en visuel kontrast til de redaktionelle opslag valgte jeg på her at bruge typografien som blikfængende element, for at skabe kreativ luft og udnytte muligheden for at trykke over midten uden risiko for forskydning. Jeg forsøgte at opnå en effekt som skulle overraske og provokere læseren for at bibeholde interessen. Illustrator > pathfinder > divide

Kawasakis produkter er unisex og det var derfor vigtigt at skabe et udtryk som havde ligelig fokus på begge køn. Dette kunne skabe et uheldigt neutralt udtryk men jeg forsøgte i stedet at imødekomme dette krav ved at skabe visuelle kontraster mellem de maskuline og feminine skriftfamilier. Til rubrikker valgte jeg skriftfamilien ITC Avant Garde Gothic. Skriftfamilien er en monoline og geometrisk type, hvis udtryk har god sammenhæng med ovennævnte forhold til fashionbranchen. Skriftfamilien er tilmed brugt til Kawasakis tidligere grafiske produktioner og skaber dermed en god sammenhæng med brandets tidligere grafiske udtryk. 4

Med det tynde skriftsnit(Extra light) af ITC Avant Garde Gothic tilføjes en feminin kontrast som også har en funktionel kvalitet ved ikke at tage fokus fra andre grafiske elementer. Denne er tildelt rubrikkerne på sider med billedcollager. Den roteret 45 grader for at bryde det visuelle grid og øjer er udfyldt


Typografi & ombrydning med farver og negative flader for at skabe sammenhængen med det redaktionelle. Rubrikkernes grundform er specificeret ved hjælp af en paragraph style. For at opnå den ideelle optiske sats har jeg efterfølgende knebet mellem karaktererne men også forkanten er justeret da denne visuelt synes ukurant efter rotering. InDesign > Paragraph styles > Headers

snitsmellemrummene blev teksten ”lang” for læseren og uden indrykningen i førse linje manglede layoutet dynamik og brud på gridet. Brødteksten er også fritaget for alle orddelinger. Jeg eksperimenterede med denne specifikation i min paragraph style og jeg synes ikke at få en pænere sats ved at tillade orddeling. Tilmed er det også set at orddeling af engelske tekster ikke er accepteret i samme grad som ved danske. InDesign > Paragraph styles > Brødtekst Baskerville, Regular 10/11 pt Kerning: optical Tracking: 10 Ligatures: checked Language: English Align to grid: All lines Align: left Balance ragged lines: checked No hyphenation First line indent: 10 pt

ITC Avant Garde Gothic, Extra light

Space after: 11 pt

105/92 pt

Word spacing: 85% < 100% > 125%

Kerning: optical

Letter spacing: -2% < 0% > +2%

All caps

Glyphscaling: none

På de redaktionelle sider har jeg primært benyttet mig af skriftfamilien Baskerville. På dette tidspunkt, i den grafiske proces, synes mit generelle layout overvejende maskulint. Jeg søgte derfor en feminin skriftfamilie og her synes specielt det kursive skriftsnit i Baskerville at imødekomme mine ønsker og den kunne tilmed opfyldet alle funktionelle krav til brødtekst. InDesign > Paragraph styles > Brødtekst

Brødteksten afsluttes med en diagonal streg som sikre en pæn deling af afsnit mellem tekstspalterne mens den afgrænser sidens margin. Denne effekt er ofte set i modemagasiner hvilket stemmer godt over ens med det ønskede grafiske udtryk. Øverst på de redaktionelle sider er pagineringen udnyttet som et dekorativt element til layoutet. Her afgrænses sidens margin og den store skriftstørrelse skaber en modig, opsigtsvækkende typografisk kontrast. Det var vigtigt at læseren ikke tvivlede på at teksterne over brødteksten var citater. Dette blev tilgodeset ved at sætte disse citater i et kursivt snit – som også tilføjede et ekstra feminint element – og ved bruge af et citationstegn som dekorativ element skabte jeg tilmed dybde i layoutet. InDesign > Paragraph styles > Citat

Brødtekstens utraditionelle afsnitsdeling med både afsnitsmellemrum samt indrykning i første linje opstod da mit layout syntes statisk inden for gridets rammer. Hvis jeg fjernede af5


Grafik og billedbehandling Det stod klart fra start at billedmaterialet ikke skulle præsentere produkterne men brandet Kawasaki og skabe en atmosfære omkring dette. Læseren skulle få en fornemmelse af at dette produkt hørte til blandt de største ikoner inden for mode. Med henblik på ønsket om et modigt og kreativt design besluttede jeg at udarbejde billedcollager som blikfængende element i layoutet. Herefter indsamlede jeg billedmateriale fra Kawasakis egen billeddatabaser samt online billedbanker.

Fritlægningsarbejdet kunne nu begynde og jeg skulle her tage stillinger til hvilke værktøjer der skulle bruges til dette. For at støtte op om det kreative, rå udtryk besluttede jeg mig for at foretrække [paths] som fritlægningsmetode til disse billeder. Denne metode giver en skarp kant som i dette tilfælde var optimal for at skabe udtrykket om rå udklip og denne metode var også oplagt da størstedelen af billedernes elementer var skarpt afgrænset, uden udtoninger og transperanter.

Inden den egentlige arbejdsproces startede undersøgte jeg hvilke anbefalinger Dansk Avistryk havde i forhold til ICC-profiler og billedopløsninger. Jeg tilføjede disse indstillinger til min Adobe software via. Photoshop og derefter Bridge for at sikre korrekt arbejdsgang gennem hele processen.

Photoshop > pen tool > paths

Photoshop > edit > color settings

Da de indsamlede billeder var af meget varierende kvaliteter, farveholdinger og perspektiver stod det klart at en udarbejdelse af realistiske billedcollager ville være et både tidsmæssigt, men også et praktisk meget krævende projekt. En gennemgående konvertering til grå farverum var derfor mest hensigtsmæssig da dette både ville skabe en bedre sammenhæng mellem collagerne og sikre en optimal billedkvalitet. Processen startede derfor med at importere alle billeder til Photoshop og tildele dem farveprofilen Adobe RGB(1998). For at have størst mulig kontrol over resultatet af gråtonekonverteringen brugte jeg værktøjet [channel mixer], tildelt den monokrome funktion. Herefter sikrede jeg mig, at jeg i konverteringsprocessen, ikke skabte udbrændinger ved hjælp af [infopaletten, point sample tool og et overliggende curves justeringslag]. Alle billeder blev nu tildelt Dansk Avistryks anbefalede ICC-profil(ISOnewspaper26v4_ gr) til gråtonebilleder, billedopløsningen blev konverteret til 200dpi og til sidst gemt som .TIFF fil. Alt dette ved hjælp af en [action] i Photohop. Photoshop > window > actions

6

Billedet af Marilyn Monroe, på side 3, er fritlagt på lidt anden vis da håret skabte særlige krav dette. Jeg startede her med at tegne en [path] omkring arme og skuldre men undgik håret i første omgang. Herefter brugte jeg værktøjet [background eraser tool] til at markere afgrænsningen af håret hvilket gav en bedre fornemmelse af hårets egentlige afgrænsning. Herefter gik jeg i gang med at fritlægge håret ved at tegne en maske med en [brush], tilføjet en blød, svag feather. Dette synes at være den bedste metode da den oprindelige baggrund var meget ens med hårets toner og dette skulle beholde sine naturlige kurver og en hvis naturlig overgang. Næste skrift var at samle billederne i en kollage. Jeg oprettede et nyt .PSD dokument i korrekt opløsning og format til dette hvor efter jeg importerede mine billeder som smart objects, for at gøre evt. tilretning lettere senere i processen. Eksempel på brug af smartobjects


Grafik og billedbehandling Jeg syntes nu at mangle en visuel sammenhæng mellem mine kollager og de redaktionelle sider. Jeg valgte derfor at bruge farvepalletten fra de modsatte redaktionelle sider til at løse denne problemstilling. Jeg valgte at tilføje et nyt justeringslag, til udvalgte elementer, med effekten [gradient map] tildelt den givne farve. Dette syntes at give et yderst tilfredsstillende resultat i forhold til min målsætning om en bedre sammenhæng med modsatte redaktionelle sider og et kreativt udtryk. Layers > adjument layers > gradient map

På side 10 tilføjede jeg farveeffekten på læberne ved at oprette et nyt lag, udfylde dette med farven og aftegne læberne med en der til rettet [brush]. Dette lag blev herefter defineret som [mutiply] for at trække underliggende tegning igennem. Denne effekt er også brugt på side 14 på snørebåndene. På forsiden og midteropslaget har jeg arbejdet med en struktur inspireret af stof, avis og denim. Denne struktur er produceret på en noget særpræget måde. Jeg startede her med at opsætte et A3 dokument, udfyldt med forskellige gradienter i gråtoner. Jeg printede disse på en printer som, på grund af den dårlige kvalitet, tilføjede streger og en nærmest grynet struktur. Herefter skannede jeg disse gradienter på en flatbed scanner. Jeg tilføjede disse gradienter til de masker jeg havde produceret ud fra typografien i Illustrator. For at opnå en dybde og mere karakteristisk kontrast mellem de forskellige masker tegnede jeg ved hjælp af [burn tool], i Photoshop, skygger på disse gradients. På forsiden tilføjede jeg nu et ekstra lag med den farvede typografi fra Illustrator. Dette lag blev specificeret som [multiply] for at få gradienter, skygger og støj med fra de underliggende lag. Photoshop > windows > layers > masks

Det stod klart at der skulle bruges imagebilleder fra Kawasaki til avisen for netop at understrege afsenderen. Disse billeder var i forvejen billedbehandlet i gråtoner fra fotografens side og skulle derfor kun justeres i højlys og skygge, tildeles ICCprofil(ISOnewspaper26v4_gr) samt opløsning(200dpi). Photoshop > windows > layers > mutiply

Idéen til det midterste opslag opstod da det stod klart at målgruppen skulle provokeres for at vedholde interesse. Med citatet ”FASHION IS ALL ABOUT EVENTUALLY BECOMING NAKED” var det derfor oplagt at udnytte de associationer dette skaber for læseren til at udvælge et næsten vulgært billedmateriale.

7



Kawasaki documentation