Små dyr med store vinger læseprøve

Page 1


Smukke dyr med store vinger_indhold_trykklar.indd 2

20/02/19 2:58 pm


Smukke dyr med store vinger_indhold_trykklar.indd 3

20/02/19 2:58 pm


Smukke dyr med store vinger_indhold_trykklar.indd 4

20/02/19 2:58 pm


Smukke dyr med store vinger_indhold_trykklar.indd 5

20/02/19 2:58 pm


Små dyr med store vinger Tekst © 2019 Sille Jensen og Forlaget Carlsen Omslagsdesign og vignetter © 2019 Sille Jensen og Forlaget Carlsen Bogen er sat med Apollo MT 1. udgave, 1. oplag Trykt hos Livonia Print Printed in Latvia 2019 ISBN 9788711911815 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Udgivet af Forlaget Carlsen - et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S et selskab i Egmont Forfatteren vil gerne takke Statens Kunstfond for arbejdsro.

Smukke dyr med store vinger_indhold_trykklar.indd 6

20/02/19 2:58 pm


Smukke dyr med store vinger_indhold_trykklar.indd 7

20/02/19 2:58 pm


Smukke dyr med store vinger_indhold_trykklar.indd 8

20/02/19 2:58 pm


Moderen under mulde Datteren: „Vel er I en kvinde, både favr og fin; men intet er I kær moder min.“ Moren: „Hvor skulde jeg være favr og fin? Jeg har været død, bær blegen kind.“ Datteren: „Min moder var hvid med kinder rød; men du est bleg og ligner død.“ Moren: „Hvor skulde jeg være hvid og rød? Så længe haver jeg været død.“ (Fra „Moderen under mulde“, tryllevise, gengivet i Folkeviser, 1978, Gyldendalske Boghandel.)

Smukke dyr med store vinger_indhold_trykklar.indd 9

20/02/19 2:58 pm


Smukke dyr med store vinger_indhold_trykklar.indd 10

20/02/19 2:58 pm


Servitricens fløjlskjole har et mønster med sommerfugle. Der hvor hun buler ud, er stofsommerfuglene udspilede og står ligesom ud fra kroppen. Når hun bevæger sig, ser de næsten levende ud, som om de er ved at lette. Nederdelen og ærmernes sommerfugle er mere sammenkrøllede og halvt skjult i stoffets folder, det gør dem mindre livagtige at se på. „Hvad skal du have?“ siger mor, jeg har stirret sådan på servitricen at jeg har glemt vi er ved at bestille. Mors stemme forsvinder næsten i larmen fra de skrabende stole og klirrende kopper, den er sagte og mørkere end den plejer at være. „Træstamme,“ siger jeg. „Selvfølgelig,“ siger mor og nikker til servitricen, „og jeg skal bede om en eclair.“

11

Smukke dyr med store vinger_indhold_trykklar.indd 11

20/02/19 2:58 pm


Det undrer mig. Hvorfor gør hun ikke som vi plejer? Jeg tror hun kan se det. „Det er en vandbakkelse,“ siger hun. „De er gode.“ Servitricens ansigt er lukket og mut, hun nikker kort til svar og skriver med en blyantsstump på en aflang notesblok. Det går meget langsomt, hun har tungespidsen i mundvigen og øjenbrynene trukket højt op i panden som om hun skal gøre sig meget umage. Hun ligner et lille barn der koncentrerer sig om at stå på ét ben. Jeg letter mig lidt i sædet for at se hendes fødder og er ved at komme til at fnise højt: Hun står virkelig på et ben, med det andet bøjet og foden klemt ind mod knæhasen. Langt om længe har hun fået det hele skrevet ned og forsvinder med bakken stukket ind under armen. Mor smiler og rækker ud efter mig hen over bordet så hendes armbånd ringler. Hun sidder lidt og stryger min hånd. Jeg synes hun er smuk, det mørke hår er sat op i en knold, hendes brune øjne har en sort streg rundt om sig, og munden er malet mørkerød. Hun har runde, 12

Smukke dyr med store vinger_indhold_trykklar.indd 12

20/02/19 2:58 pm


lyserøde pletter på kinderne som en gammeldags porcelænsdukke. Det er ellers sjældent hun har sminke på. „Du og jeg, Siri,“ siger hun og klemmer min hånd. „Du og jeg.“ Hun sidder et øjeblik og stirrer frem for sig. „Hvor vil du så gå hen bagefter?“ siger hun. „Hvor jeg vil gå hen?“ „Ja, hvor vil du gerne hen?“ „Det ved jeg da ikke,“ siger jeg forvirret. „Kan vi ikke bare følges ad? Jeg har ikke noget andet jeg skal.“ „Tjoh,“ siger hun. „Vi må jo se hvad der kan lade sig gøre.“ Hun ser væk og virker pludselig træt eller fjern, jeg ved ikke om jeg har sagt noget forkert. Servitricen kommer tilbage med sin bakke, hun smækker kopper og kagetallerkner hårdt i bordet. „Varm chokolade,“ siger hun surt og skænker op. „En eclair. Og en træstamme.“ Jeg har aldrig set magen til kager. Min er et helt kunstværk, den ligner en rigtig mini-træstamme, med de mindste detaljer formet i sukker. Der er endda en lille kvist med blade og en blomst, det er meget livagtigt lavet. 13

Smukke dyr med store vinger_indhold_trykklar.indd 13

20/02/19 2:58 pm


Mors kage ser underlig ud, hvis det da overhovedet er en kage. Tallerknen er helt dækket af blå candyfloss så man slet ikke kan se om der er noget nedenunder. Men mor ser ikke ud som om hun synes der er noget mærkeligt ved det, hun smiler bare til mig igen. Jeg sætter gaflen i min træstamme og trykker til, nysgerrig efter at se hvad der er indeni. Ud af kagen flyder en glinsende sort masse som jeg først tror er lakridscreme. Men noget i den bevæger sig: en mørk, levende vrimmel af kryb. Jeg har skåret en skovsnegl midtover med kagegaflen, og de to halvdele ligger og vrider sig i det sorte klister sammen med larver og orme mens biller og edderkopper myldrer til alle sider hen over dugen. Mor har fået et rædselsslagent udtryk i ansigtet, hendes mund står åben som om hun skriger, men der kommer ingen lyd ud. Hun peger stift på servitricen. „Mor,“ siger jeg. „Det gør jo ikke noget, vi bestiller bare en anden kage, det gør ikke noget.“ Jeg kommer alligevel til at græde. Servitricen stirrer koldt på min mor. „Du skal gå nu,“ siger hun. „Jeg må bede dig om straks at forlade salonen.“ 14

Smukke dyr med store vinger_indhold_trykklar.indd 14

20/02/19 2:58 pm


Idet hun siger det, letter sommerfuglene fra hendes kjole. De flyver ud over hele konditoriet, og de bliver større og større som de flyver op, de fylder konditoriets sale. Jeg kan se påfugleøjer, sørgekåber, takvinger, de vokser til de er store som tallerkner. Et øjeblik ænser jeg kun det, og da jeg ser over mod mors stol igen, er hun forsvundet. „Mor, hvor er du?“ skriger jeg så højt at min stemme knækker over. „Mor!“ Mit hjerte banker så kraftigt at jeg kan høre det da jeg vågner, og jeg er 100 år om at falde i søvn igen.

Smukke dyr med store vinger_indhold_trykklar.indd 15

20/02/19 2:58 pm


Sille Jensen – Små dyr med store vinger color Profile PSO uncoated (Fogra 52)

Siri bor sammen med sin far og hans kæreste Rebecca. Det er to år siden Siris mor døde, og det er på tide at få ryddet ud i hendes ting, synes Siris far. Der skal også være plads til Rebecca. Men det er ikke alt man lige kan få til at forsvinde.

✽ Sille Jensen er billedkunstner og grafisk designer. I 2015 udkom hendes grafiske biografi Hvid som jasmin. Små dyr med store vinger er hendes romandebut.

ISBN 978-87-11-91181-5

9 788711

911815

carlsen.dk

omslag_final.indd All Pages

31/01/19 14.09