Page 16

Ikke en rockstjerne

Når man som teenager får så meget opmærksomhed, som jeg har fået, så er det vigtigt ikke at miste jordforbindelsen. Jeg gør alt for ikke at komme til det, fordi det er det sidste, jeg har lyst til. Jeg har overhovedet ikke lyst til at optræde som en arrogant type. Men lad mig være ærlig. Det er nemt at komme til at føle sig bedre end andre, når man får så mange søde komplimenter, folk vil have billeder med en og det, der er endnu vildere. Ikke fordi jeg gør det, men det er nemt at komme til. Jeg har lært at styre det. For mig er det vigtigt at huske, hvor jeg kommer fra. Jeg kommer fra en fuldstændig almindelig dansk familie, og så er jeg opvokset i en by med 1.300 indbyggere. Mere rockstjerne er der altså ikke over mig. Det er personligt

Som YouTuber er man sit eget produkt, så hver gang der kommer hård kritik, gør det selvfølgelig lidt ondt. For mig er det vigtigt, at jeg ikke tager mig selv alt for højtideligt. Jeg er mega stolt over, hvad jeg har opnået i livet indtil videre, fordi jeg er jo altså kun 18 år, men jeg skal også kunne tage de tæsk, der kommer hen ad vejen, og så skal jeg ikke blive sur eller irriteret, hver gang nogen kommer med hård kritik. Der vil altid være nogen, som ikke kan lide en. Helt normal

Jeg synes, min YouTube-kanal viser ret godt, hvordan det er at være en ganske almindelig 18-årig dreng fra Sydfyn. Fordi jeg er jo ret normal, udover at jeg står på en rød løber en gang imellem, og bliver genkendt på gaden. I mine videoer forsøger jeg at være så normal som muligt. Derfor er det irriterende, når medierne giver et skævt billede af, hvordan det foregår med de dér YouTubere. Jeg synes, de tit får det til at lyde, som om at vi er talentløse, tjener kassen, og udelukkende kaster op i videoer. Og hvad gør mange forældre? De lytter til de traditionelle medier, hvilket jeg godt forstår. Men lige præcis med YouTube, der skal man virkelig sætte sig ind i det for at forstå det.

18

219368_219368 BROHAVE_bogblok_195x250_10feb.indd 18

13/02/2017 11.10

Sådan blev jeg Rasmus Brohave – læseprøve  

Velkommen til YouTuberen Rasmus Brohaves første bog fyldt med billeder og fun facts og en masse andet, som selv de største fans ikke ved. Ra...