Wayne Rooney: Mine ti år i Premier League - læseprøve

Page 10

S U LT

Den eftermiddag på Anfield scorer Gary Speed for os, og det er jeg helt oppe at ringe over, fordi han er en af mine yndlingsspillere. Jeg kan se, at han arbejder hårdt, og han er en professionel rollemodel. Jeg får at vide, at han også var Everton-fan som dreng, så da min mor køber en kanin til mig som kæledyr, beslutter jeg mig for at kalde ham ‘Speedo’. To dage senere skifter den rigtige Speedo til Newcastle, og jeg surmuler i flere dage efter. ★★★★★

Træningen og min øgede hårdhed betaler sig. Da jeg er ni år, bliver jeg spottet af talentspejdere fra Everton og kommer til klubben. Det er en drøm, der går i opfyldelse for mig. Fra det tidspunkt spiller jeg med ældre årgange, for jeg er teknisk og fysisk stærkere end dem på min egen alder. Det er ret langt ude; jeg taler ikke engang med drengene på min egen alder, når jeg er til træning, for vi spiller aldrig sammen, og jeg kender dem ikke. Da jeg er 14, spiller jeg sammen med Evertons U19-hold. Jeg, en dreng, spiller lige op med (næsten) voksne fyre, jeg scorer mål, vinder nærkampe. Det føles fantastisk. Og det bliver endnu bedre. Som 15-årig spiller jeg for Evertons senior-andethold, reserverne. Da jeg er fyldt 16, kommer jeg på førsteholdet. Jeg ved, at jeg er i stand til at spille på dette niveau, for jeg knokler hårdt, og pladsen på førsteholdet er min belønning, præcis som far og mor har lært mig det. Nogle af trænerne er usikre på, om jeg har styrke nok til at være med blandt de professionelle, men jeg ved, at jeg har masser af styrke, fordi jeg har opbygget muskelkraft under onkel Richies boksetræning. Da vi skal spille hjemme mod Manchester Uniteds andethold, 33


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.