Page 13

Han minder mig om Isaac – han ligner ham ikke, det er ikke det, men der er noget ved hans kæbe og de mørkeblå øjne, der minder så meget om Isaac. Da mit indre har foldet sig ud igen, ser jeg selvfølgelig med det samme, at han overhovedet ikke ligner Isaac. Han er højere, og han har noget tøj på, som Isaac aldrig kunne drømme om at trække i – afklippede jeans og en T-shirt så stram, at den er lige ved at sprække rundt om hans triceps og biceps … og alle de andre muskelgrupper, jeg har lært om i biologi, men glemt, hvad hedder. Desuden er han kronraget, og der er ikke et strejf af sødme over ham. Det er i virkeligheden kun øjnene. Og selv de ville kun ligne Isaacs, hvis nogen tog Isaac og tvang ham i militæret eller med i en rå bande og så spyttede ham ud i den vilde natur igen. Jeg er bare underlig. For måske er jeg stadig en lillebitte smule besat af Isaac. Det gør stadig ondt, og jeg er stadig forvirret, hver gang jeg tænker på ham. Kære Isaac … Jeg kunne også skrive breve til ham i min fancy dagbog. Jeg har haft så ufatteligt mange imaginære samtaler med ham i det sidste halvandet års tid, mens afstanden mellem os blev større og større, tyk og uigennemtrængelig som arvæv, som en tåge, der hænger tungt over byen en hel dag, indtil vi begge var så gode til vores nye roller som mennesker, der ikke betyder noget for hinanden, at det var umuligt at bryde fri af dem. Men det føles stadig ikke endeligt afsluttet. Dødt, men ikke begravet. Eller begravet, men ikke dødt. Hvad ville der ske ved at skrive et brev til ham? Jeg har jo ikke tænkt mig at sende det – det føles bare så lamt at skrive Kære dagbog, eller hvad man nu skriver. Nej. Det er noget af det, jeg ikke skal tænke på. 13

IKKE ALLE DRØMME DØR af Younge-Ullman - TIL SÆTNING.indd 13

12/05/1938 SAKA 5:47 pm

Ikke alle drømme dør - læseprøve  

En stærk bog om stor sorg, om at erkende tab og stadig føle sig hel, selvom din verden er knust...

Ikke alle drømme dør - læseprøve  

En stærk bog om stor sorg, om at erkende tab og stadig føle sig hel, selvom din verden er knust...