Historikeren Peter Munch (1870-1948) var i 1905 blandt grundlæggerne af Det Radikale Venstre. Munch var forsvarsmi nister 1913-1920 og udenrigsminister med Th. Stauning som statsminister 1929-1940. Munch mente, at en småstat som Danmark aldrig ville kunne modstå en stormagt, og at et stærkt dansk forsvar ikke bare ville være nytteløst, men lige frem kunne tiltrække et tysk angreb. Han arbejdede derfor for et svagt forsvar og tilpasning til Tyskland i håb om på den måde at bevare Danmarks neutrali tet. Munch forlod regeringen i juli 1940, men sad under besættelsen i Nimands udvalget, hvor repræsentanter for Social demokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Retsforbundet bag lukkede døre fastlagde grundlaget for samarbejdspolitikken. (Scanpix)
Thorvald Stauning (1873-1942) ledede Danmarks første socialdemokratiske regering 1924-1926. I 1929 dannede Stauning atter regering, nu sammen med Det Radikale Venstre. Denne regering sad helt frem til besættelsen i april 1940 og sikrede trods økonomisk krise politisk stabilitet. I løbet af 1930’erne gennemfør tes en række vigtige sociale og kulturelle reformer. I 1933 indgik regeringen med Venstre Kanslergadeforliget, der sikrede en vidtgående socialreform, og i 1935 opnåede Socialdemokratiet under det berømte slogan Stauning eller Kaos at få mere end 46 % af stemmerne. Også langt uden for Socialdemokratiet fik Stauning efterhånden status som “landsfaderen”, der garanterede det parlamentariske demokrati i en tid, hvor det blev angrebet fra både højre og venstre. (Scanpix)
Hitler sammen med den italienske diktator Benito Mussolini (1883-1945) i Firenze den 9. maj 1938. I marts 1938 havde Hitler indlemmet Østrig, som Mussolini ellers betragtede som italiensk interesseområde, i Det Tyske Rige, og Mussolini var ikke tryg ved således at have fået den ekspansionsivrige Hitler som nabo. Hitlers ophold i Italien var tilrettelagt for at overbevise ham om det fascistiske Italiens storhed. Han besøgte imperiets hovedstad, Rom, havnebyen Napoli, der symboliserede Mussolinis ambitioner om herredømme i Middel havet og Nordafrika, og renæssancebyen Firenze, der understregede Italiens betydning i den europæiske kulturhisto rie og landets nære bånd til Tyskland. Udsmykningen af byen, de storslåede historiske opvisninger, koncerter og andre arrangementer i anledning af Hitlers endagsbesøg efterlod Firenzes kommune i dyb gæld. (Getty Images)
12
114738_dok1_s001-119_BOG_BIB_280x350.indd 12
12/02/15 12.52