Page 1


Anna Banana 6 indh.indd 2

02/01/2019 16.43


Anna Banana 6 indh.indd 3

02/01/2019 16.43


I Anna, Banana-serien: Anna, Banana 1: Uvenner Anna, Banana 2: En, to, mange Anna, Banana 3: Væddemålet Anna, Banana 4: En hund, to hundrede Anna, Banana 5: Stakkels, lille killing Anna, Banana 6: Opskrift på kaos Til Henry og Emmett – A. M. R. ANNA, BANANA 6: OPSKRIFT PÅ KAOS Original titel: Anna, Banana and the Recipe for Disaster På dansk ved Dorte Andersson Tekst © 2018 by Anica Mrose Rissi Illustrations © 2018 by Meg Park Dansk udgave: © Forlaget Carlsen 2019 Bogen er sat med Calisto MT ISBN: 9788711906811 Grafisk tilrettelæggelse: Flemmer Grafisk Design 1. udgave, 1. oplag 2019 Trykt hos Livonia 2019 www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk   Forlaget Carlsen Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S – et selskab i Egmont   Besøg os på facebook og instagram under Forlaget Carlsen.

Anna Banana 6 indh.indd 4

02/01/2019 16.43


Anica Mrose Rissi

Opskrift pĂĽ kaos Illustreret af Meg Park

Anna Banana 6 indh.indd 5

02/01/2019 16.43


Anna Banana 6 indh.indd 6

02/01/2019 16.43


KAPITEL ET

Så skal der bages

“Nej, ikke gulerødderne!” råbte min bedste veninde Sadie til fjernsynet. “De skal ikke ned i dejen! Ad!” Min anden bedste veninde, Isabel, trak på skuldrene. “Jeg kan godt lide gulerodskage,” sagde hun. “Ja, men chokoladegulerodskage?” sagde Sadie. “Ulækkert. Nej tak.” Vi sad og så juniordeltagerne i Den store bagekonkurrence rive tre store gulerødder ned i en skål, hvorefter de hældte en kopfuld chokoladestykker oveni. Sadie rynkede på næsen. “Jeg kunne altså godt finde på at prøve det,” sagde Isabel. “Hvad med dig, Anna?”

7

Anna Banana 6 indh.indd 7

02/01/2019 16.43


“Hvis min far serverede den til aftensmad, ville jeg være nødt til det,” svarede jeg. Sådan er reglerne hjemme hos mig. Man skal spise det, man får serveret, også selv om det er rødbeder eller rosenkål. “Det ved jeg godt, men lige nu er du hjemme hos mig,” sagde Sadie. “Her har vi ikke den slags regler.” Der er ingen madregler nogen af de steder, Sadie bor. Både hendes mor og far lader hende spise det, hun godt kan lide. Og her, hjemme hos hendes far, må vi se alt det TV, vi har lyst til, men for det meste bruger vi tiden på at lege eller gå på eventyr. Det allersjoveste er nu alligevel at være hjemme hos mig, for der kan vi være sammen med min hund, Banana. Men Banana har ikke noget imod, at jeg går over til Sadie eller Isabel, når bare jeg fortæller hende, hvad vi har lavet, bagefter. “Jeg ville nok prøve det alligevel,” sagde jeg, “om ikke andet, så for at jeg kunne fortælle Bana-

8

Anna Banana 6 indh.indd 8

02/01/2019 16.43


na, hvordan det smager.” Sadie gøs. “Du kan da bare lade hende smage selv!” “Aldrig! Hunde kan ikke tåle chokolade. Det er nærmest ligesom gift for dem,” sagde jeg. Jeg var altid superforsigtig med, at Banana ikke kom i nærheden af chokolade. Bare tanken om, at hun kunne komme til at spise noget, fik mit hjerte til at hamre af skræk. Isabel nikkede. “Katte kan heller ikke tåle det,” sagde hun. “Vi troede engang, at Mjavsik havde spist noget, og blev nødt til at tage til dyrlægen med ham.” Mjavsik er Isabels kæmpestore, røde kat. Han er endda større end Banana. “Og hvad gjorde dyrlægen så?” spurgte Sadie. “Hun gav ham noget medicin for at få ham til at kaste op,” svarede Isabel. “Nåh, stakkels kat,” sagde jeg og prøvede at lade være med at forestille mig det. “Ja, men så var han i det mindste ikke i fare

9

Anna Banana 6 indh.indd 9

02/01/2019 16.43


mere,” sagde Isabel. Og det havde hun jo ret i. “Åååh!” Sadie tog fjernbetjeningen og skruede op for lyden. “Nu kommer min yndlingsdel.” Det var Sadie, der havde foreslået, at vi skulle se TV i dag – hun ville så gerne have, at vi skulle se den nye bagekonkurrence. “Frem med kagerne!” sagde hun begejstret sammen med alle tilskuerne i studiet. Og nu så vi to hold børn gå hen til dommernes bord for at vise deres færdige kagekreationer.

10

Anna Banana 6 indh.indd 10

02/01/2019 16.43


“Hold da op, de har også drysset gulerod på glasuren,” sagde jeg, mens holdet prøvede at overbevise dommerne om, hvorfor deres opskrift skulle vinde. “De er åbenbart helt vilde med det der chokolade- og gulerodsnoget.” Sadie skar ansigt. “Klamt!” “Jeg synes, den er flot,” sagde Isabel. “Den ligner en halloweenkage.” “Ja, men det er ikke halloween mere.” Sadie lod sig falde bagud mod sofaens ryglæn. “Jeg synes, at det andet hold skal vinde. Squash- og valnøddesmåkager lyder meget bedre, selv om der også er grøntsager i.” “Men jeg synes nu alligevel, at gulerodsholdet skal have point for deres kreativitet,” sagde jeg. “Helt sikkert,” medgav Isabel. Men dommerne var enige med Sadie. De gav den gyldne kokkehue til det andet hold. “Vi skulle tage og melde os til det dér sammen,” sagde Sadie og slukkede fjernsynet med fjernbetje-

11

Anna Banana 6 indh.indd 11

02/01/2019 16.43


ningen. “Vi er et rigtig godt team.” “Men vi aner ikke, hvordan man bager!” sagde Isabel. “Og hvad så? Det kan vi lære.” Hun kastede en sofapude imod mig, og jeg greb den. “Faktisk skal jeg til en cupcakebagningsfødselsdag i morgen efter skole,” sagde hun. Isabel lyste op. “Skal du med til Monicas fødselsdag? Det skal jeg også!” “Fedt!” sagde Sadie. Hun og Isabel smilede begejstret til hinanden. Jeg så fra den ene til den anden og tilbage igen; jeg følte mig pludselig udenfor. “Hvem er Monica?” spurgte jeg. Jeg vidste ikke, at Sadie og Isabel havde en fælles veninde, som ikke var mig. “En pige i parallelklassen,” svarede Sadie. “Jeg kender hende ikke særlig godt, men hendes mor og min far arbejder sammen, så det er derfor, jeg er blevet inviteret med.” “Jeg kender hende fra Simas timer sidste år,”

12

Anna Banana 6 indh.indd 12

02/01/2019 16.43


forklarede Isabel. “Før jeg blev ven med jer to.” Sadie og jeg havde været veninder i hundrede år, men Isabel mødte vi først i det her skoleår. Alligevel føles det allerede, som om vi også har været venner med hende i hundrede år. “Nåh, nu tror jeg godt, jeg ved, hvem det er,” sagde jeg. Jeg så Monicas korte, krøllede hår og store, brune øjne for mig, men jeg vidste ikke, om jeg nogensinde havde snakket med hende. Selv om vi var lige gamle, havde vi aldrig haft timer sammen. Så selvfølgelig havde hun ikke inviteret mig med til sin fødselsdag – vi kendte ikke engang hinanden. Men det var underligt, at Sadie og Isabel skulle med til fødselsdagen uden mig. Jeg kunne ikke lade være med at være lidt ked af det, selv om jeg prøvede at skjule det. “En bagefødselsdag, det lyder sjovt,” sagde jeg. “Jeg er glad for, at du også skal med,” sagde Sadie til Isabel. “Jeg troede ikke, der kom nogen, jeg kendte.”

13

Anna Banana 6 indh.indd 13

02/01/2019 16.43


“Jeg sætter mig ved siden af dig!” sagde Isabel. Hun vendte sig om mod mig. “Og når vi er blevet bageeksperter, lærer vi dig alt det, vi selv har lært.” “Præcis!” sagde Sadie. Jeg knugede puden ind til mig og prøvede at ignorere den klump, jeg havde fået i halsen. Det var ikke nogens skyld, at jeg var udenfor – sådan var det bare. Og det drejede sig kun om én eftermiddag. Men som min bedstemor ville sige, så var det stadig en bitter pille at sluge. Jeg tvang mig selv til at smile. “Bare I ikke gemmer gulerødder i jeres cupcakes,” sagde jeg og smed puden i hovedet på Sadie. Sadie grinede. “Dét gør vi ikke!” Isabel rakte hån-

14

Anna Banana 6 indh.indd 14

02/01/2019 16.43


den frem til en trehåndslillefinger-ed, og Sadie og jeg greb om hendes lillefinger med vores. “Kun søde sager i vores kager,” sagde hun. “Det lover vi.”

Anna Banana 6 indh.indd 15

02/01/2019 16.43


Anica Mrose Rissi

Anna og hendes veninder, Sadie og Isabel, beslutter sig for at finde på den bedste opskrift på småkager til den årlige kagebasar på byens bibliotek. Der er bare et problem: Isabel og Sadie er begyndt at hænge ud med Monica. Anna synes ikke, der er plads til endnu en veninde i deres perfekte trekløver. Hvordan får hun sagt det til Sadie og Isabel? Og har Anna ret?

Anica Mrose Rissi

Opskrift på kaos

Sjette bind i serien om Anna og hendes venner.

6 Opskrift på kaos

9

788711 906811

carlsen.dk

CARLSEN

Anna Banana 6 COVER .indd 1

03/01/2019 10.50

Profile for L&R / Carlsen

Anna Banana - En opskrift på kaos læseprøve  

Anna og hendes veninder, Sadie og Isabel, beslutter sig for at lave den bedste opskrift på småkager til den årlige kagebasar på byens biblio...

Anna Banana - En opskrift på kaos læseprøve  

Anna og hendes veninder, Sadie og Isabel, beslutter sig for at lave den bedste opskrift på småkager til den årlige kagebasar på byens biblio...